VORES
KVINDE FÆLLESSKAB ER STÆRKT & SPRAGLET
“ H
vem har bagt boller,” spørger Lene. Der er fællesbrunch i Café Nora. “Det har jeg,” svarer Fatma og opridser ingredienserne. Malika fortæller fra den anden side af det aflange bord, at hun har rugbrød med. “Det er nemlig sundest”. Hun mener det tydeligvis ikke så alvorligt, som det umiddelbart lyder, for kvinderne griner og tager for sig. Deres aldre og nationaliteter spænder vidt. De fleste, der kommer i caféen, har levet deres ungdomsår i et andet land, og selv med et veltrænet sprogøre kan det være svært at følge med i de mange samtaler på tværs af bordet, der altid vender tilbage til dansk. Det er fællessproget her.
På Nørrebro i Mjølnerparken ligger Café Nora. Området har et dårligt ry, som caféens frivillige trodser sammen med de kvinder, der vender tilbage gang på gang.
10
A K TI V FOR FRI V ILLIGE
Humor, humor og kærlighed Grete Busck har været frivillig i Café Nora i halvandet år. Det var hendes nu afdøde mand, som efter et møde i lokalafdelingens bestyrelse kom hjem og fortalte hende om Café Nora. Grete glæder sig over muligheden for at møde kvinder fra så forskellige steder i verden: ”Vi har alle sammen en historie, og som frivillige kan vi bidrage med at styrke kvinderne i sprog og kultur,” siger hun. Da Lene Larsen hørte om Cafè Nora for et år siden, meldte hun sig straks som frivillig. Hun nikker genkendende til, hvad Grete siger og tilføjer: “Vi har et godt sammenhold her. Vi kan snakke om, hvordan vi hver især har det, og det giver meget at møde
andre, som har en positiv indstilling til mennesker.” “Men der er emner, vi ikke taler om, fx politik og religion, fordi det er en privat sag,” fortsætter Lene. Jolanta Maurin sidder over for Lene. Hun blander sig kækt: “Det gør I! I taler ofte om politik og religion.” Kommentaren rejser en latter hos hele selskabet. Jolanta har været frivillig en gang om ugen siden sommer. "Jeg kommer oprindeligt fra Polen og har erfaring fra den tid, hvor jeg skulle integreres. Det var derfor, jeg meldte mig som frivillig. Jeg føler, jeg har noget, jeg kan give videre,” siger Jolanta, inden hun rejser sig fra bordet. Hun skal videre sammen med nogle af de andre kvinder til zumba.
