Ældre Sagen AKTIV april 2020

Page 28

F R I V L L I G K L U M M E N

Lad os være lidt mere som

Peter Pedal Af Annette Guildal, frivillig på Frederiksberg og fast frivilligskribent i Aktiv

J

eg oplevede noget pudsigt i begyndelsen af året til et arrangement for frivillige, hvor stolene af pladsnød måtte placeres langs væggene. De inviterede sad så ved siden af hinanden i en rundkreds og lignede en danseskole fra 50’erne. For mig så det ud, som om de ventede på at blive budt op. Ikke bogstaveligt, men alligevel. Alle havde den samme baggrund for at være der, nemlig en frivilligrolle i Ældre Sagen, så det burde – trods den lidt akavede placering – have været muligt at vende sig til højre eller venstre og spørge: Hvad er du så frivillig som? Men der var stille, som i ret stille. Heldigvis gik det over, som arrangementet skred frem, men det fik mig til at tænke på den underlige reserverethed, den manglende nysgerrighed, danskere generelt har i sociale sammenhænge. Der skal en helt speciel mentalitet til at gå ind i en bus, se ud over rækkerne, hvor én person konsekvent sidder alene på to sæder, og ligefrem føle sig heldig, hvis man også kan komme til at trone alene. Det er noget kulturelt, tror jeg. Send en amerikaner ind i samme bus, og han vil straks sætte sig ved siden af en anden og snakke løs. Nu er det selvfølgelig ikke voldsomt nødvendigt at have et særligt fællesskab for at køre med bus, men holdningen, kulturen om I vil, findes i andre sammenhænge. Der er fx de sidste 5-10 år kommet mange fælles spisearrangementer. Danmark Spiser Sammen er et af dem. Selv dér kan det ske, at personer, som dog har taget initiativ til at deltage,

glemmer nysgerrigheden derhjemme. Det mener jeg, i høj grad er generationsbestemt. Unge i dag synes at besidde en meget større nysgerrighed og er mere vant til at være udadvendte (når de ellers har øjnene væk fra mobilen og opdager den virkelige verden omkring dem). Mange af os kan sikkert huske børnebøgerne om Peder Pedal, den lille nysgerrige abe, der på engelsk hedder Curious George. At være nysgerrig er en positiv egenskab, synes jeg, det viser interesse og engagement. Der er næppe nogen, som vil beskylde undertegnede for at være stille i sociale sammenhænge, men de seniorer, som af forskellige grunde er en smule tavse, burde måske gribe sig selv i nakken og – om end ikke andet – forberede nogle spørgsmål hjemmefra, så der kan komme lidt gang i snakken. De fleste mennesker vil jo gerne være i et fællesskab, hvor stemningen er god, og snakken går. Der skal lidt overskud til at bidrage og deltage i sociale fællesskaber, men når man først er der, kan lidt nysgerrighed og udadvendthed gøre en kæmpe forskel. Måske skulle vi alle finde vores indre Peter Pedal frem og dermed få større del i det gode fællesskab. Klummen er udtryk for skribentens holdninger.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.