Cecilias jævnbyrdige venskab

Det var meningen, de to skulle til banko igen, men så kom corona.

Pandemi og ensomhed

Cecilia kan ikke huske, at hun har været på besøg en eneste gang uden at få fortalt, hvor værdsat hendes tilstedeværelse var. Så det var ganske frygteligt, da corona slog til, lukkede alt, og Cecilias besøg derfor også fik en ende. ”Det gjorde hende meget trist, at hun igen levede lige så isoleret, som før vi mødte hinanden. Jeg vidste, hvor meget hun led under det, så i stedet for at besøge hende ringede jeg til hende to gange i ugen. Hun spurgte hver gang, ”Cecilia, du stopper vel ikke med at besøge mig nogensinde?” Hver gang fastslog jeg, at mig kunne hun regne med, og at jeg også savnede hende,” fortæller Cecilia.

Kort efter døde hun. 84 år. De nåede at kende hinanden i 20 måneder.

Cecilia har været besøgsven før, og hun vil være det igen, men denne sidste gang var noget særligt – for de kom tæt på hinanden, og Cecilia har derfor haft brug for en lille pause. ”Jeg har tænkt meget over, hvorfor hun ikke var overrendt af besøg, for hun er et af de bedste mennesker, jeg har mødt. Jeg kan ikke forstå, et så elskeligt menneske skulle være så meget alene, at angsten for ensomhed kom til at sidde så dybt i hende,” siger Cecilia.

Tung bagage letter andre

Cecilias besøgsven kunne have sparet sig sine bekymringer, for Cecilia havde ikke i sinde at holde op med at komme på besøg – heller ikke selvom relationen ikke havde udviklet sig på så venskabelig og jævnbyrdig vis.

Den lille håndfuld, som Cecilia har været besøgsven for siden 2016, har været vidt forskellige, ensomheden har de dog haft tilfælles. Hun har også lært, at det ikke er en selvfølge, at samværet glider nemt, men Cecilias tilgang har alligevel altid været den samme. ”Jeg har erfaret, at alt det, som jeg har oplevet i mit eget liv, der har været udfordrende, kan være en styrke, når jeg er besøgsven. Jeg er fx ikke bange for at tale om døden. Svære tider har gjort mig moden. Mange mennesker har hjulpet mig, og jeg vil meget gerne give noget af det videre, så jeg er på mange måder meget taknemlig både for den hjælp, jeg har fået, og at jeg nu kan bruge mig selv til at hjælpe andre,” siger Cecilia.

En gang om ugen tropper Jytte op i Jægerspris som ny træner i stolemotion – trods 90 år på bagen og coronatilpasninger.

Hellere bevæge sig sammen end kede sig ihjel alene