Fra frivillig til bruger

FRA FRIVILLIG TIL BRUGER AF DEMENS CAFÉEN

Der findes et frirum til mennesker med demens og deres nærmeste i Løgstør. En af kvinderne bag er i dag selv bruger.

Både to- og firbenede sidder omkring det fælles bord, når demenscaféen i Løgstør lokalafdeling slår dørene op. Ægteparret Stense og Finn Berggreins bomuldshund Chug er nemlig også fast deltager til stor glæde for dem, som kommer til ”Torsdags Cafe”.

Stense har en længere historie i Ældre Sagen. Hun har bl.a. været frivillig i demenscaféen, da den begyndte for godt 10 år siden, mens hun var formand for lokalbestyrelsen i Løgstør. Nu kommer hun der selv som bruger, fordi hendes mand Finn er demensramt. Alle, som bruger caféen, har enten selv en demenssygdom eller er tæt på en, som har.

”Torsdags Cafe er sådan en fin aktivitet. Det er dejligt, at vi kan lave noget sammen. Vi kan snakke med andre, synge og være med til gymnastik, eller hvad der nu er på programmet. Det har altid været et sted, hvor alle kan føle, at de er med,” siger Stense.

Fra sin tid som frivillig i demenscaféen ved hun også, at den flotte borddækning ikke er tilfældig. Bordpynten varierer og kan være blomster, grønsager og frugter, som deltagerne taler om og tager med hjem. På den måde hjælper dekorationerne, som de frivillige skiftes til at stå for, minder om dagens oplevelser på vej.

Finn har også været frivillig i mange år. Efter et arbejdsliv i Teknisk For-

valtning og med en stor interesse for it besluttede han sig for at undervise andre i det, der dengang hed EDB. Stense fortæller, at mange på den tid slet ikke var vant til at bruge computere. Det blev et stort tilløbsstykke.

Men for seks år siden begyndte Finns sygdom at udvikle sig, og i 2016 fik han stillet diagnosen demens. Han kunne derfor ikke længere følge med i det nye, som it kræver, og således ikke fortsætte som frivillig underviser. Han ville dog ikke slippe undervisningen helt, så i stedet fortsatte han med at lave kaffe til deltagerne: ”Han hyggede sig med de andre frivillige og deltagere, men kunne godt mærke med sig selv, at han ikke skulle undervise længere. Han var godt tilfreds med fortsat at kunne hjælpe til med det praktiske,” siger Stense.

Demensansvarlig er primus motor

71-årige Aase Lund, der er demensansvarlig i Løgstør lokalafdeling og tovholder for demenscaféen, har sammen med Stense været med til at skabe den. Ifølge Stense er Aase god til at gå foran, og hun omtaler Aase som den afgørende primus motor for mange af lokalafdelingens aktiviteter. Selv fortæller Aase, at hun slet ikke var kørt træt, da hun stoppede med at arbejde

som 60-årig og meldte sig som frivillig i Ældre Sagen. ”Helt fra begyndelsen har vi haft de samme lokaler til ”Torsdags Cafe” i Byens Hus, en tidligere skole, hvor Ældre Sagen holder til. Og i alle ti år har det været den samme bemanding af frivillige. Det har gjort det til et fast holdepunkt for alle og skabt et godt fællesskab. Vi har et godt samarbejde med kommunens demenskoordinatorer, og på den måde kommer nye deltagere også til,” siger Aase.

Demenscaféerne bliver holdt hver fjortende dag, og seks faste frivillige hjælper på skift. De deltagere, der ikke kommer med en ægtefælle, bliver hentet af en frivillig ’gå-med-ven’, der følger dem til og fra caféen og deltager sammen med dem.

Gættekonkurrencer vækker minder

Ud over det pyntede bord er der altid kaffe og kage. Og så er der sang, sanglege, gymnastik eller historieoplæsning. Den lokale forfatter Knud Erik Petersens historier er populære, for hans fængende fortællinger foregår i gamle dage. ”Fortællingerne vækker minder om deltagernes barndom. Vi har også gættekonkurrencer, som går ud på, at hvis jeg siger fx halvdelen af et ordsprog eller begyndelsen af en sang, så skal deltagerne sige resten. Selvom de glemmer mange ting, så kan de ofte huske lige netop den slags, og det vækker glæde,” siger Aase.

I juli søgte Aase Sundhedsstyrelsens ”Pulje til aflastning af pårørende til mennesker med demens” og fik bevilliget et tilskud. For dem har hun på vegne af lokalafdelingen indkøbt forskellige ting, der bliver udlånt til demensramte. Bl.a. interaktive musikpuder, demenstøjhunde, spil og erindringskasser med forskellige ting fra 1930-50 og 1950-1970. For ligesom pynten på bordene kan fysiske ting vække minder eller give anledning til gode snakke for mennesker med demens og deres pårørende. Engang var Stense frivillig i demenscafeén. I dag kommer hun der med sin mand Finn, der har en demenssygdom. Ægteparrets hund Chug vækker glæde, ikke mindst når Finn får den til at danse for de øvrige deltagere.

Danmark skal være DEMENSVENLIGT – er du med?

Der skal være plads til mennesker med demens, selvom den indre Emma Gad ryger på pension. Det budskab vil Lotte, der er ny demenskonsulent i Ældre Sagen, få til at spire over hele landet.

Demenssygdom skal ikke være tabu. Mennesker med demens og deres pårørende skal derimod mødes med nysgerrighed og rummes. Sådan siger Lotte Koefoed Hansen, demenskonsulent og projektleder i Ældre Sagen: ”Mennesker med demens har i lige så høj grad som andre brug for at være en del af et fællesskab og for at føle sig værdsat. Omgivelserne kan ofte fjerne sig og ikke turde spørge. Det skal vi have ændret, for det er vigtigt at turde tale om demenssygdomme og få tilrettelagt aktiviteter, der rummer forskellige behov,” siger Lotte.

Og hun ved, hvad hun taler om. Tidligere har hun arbejdet som pårørendekoordinator i Frederiksberg Kommune og demensfaglig rådgiver samt visitator i Københavns Kommune. Hun ved derfor også, hvor vigtigt det er for lokalafdelingerne at have et godt samarbejde med kommunerne. Et af Lottes mål er, at endnu flere af Ældre Sagens lokalafdelinger bliver demensvenlige i 2021.

Hele landet skal være venligt

Og hvad skal der så til for at blive en demensvenlig lokalafdeling? Det er enkelt. Lokalafdelingen udpeger en eller to demensansvarlige, som gennem kurser bliver klædt på til opgaven. Der skal være mindst én aktivitet, der er rettet mod demensramte og pårørende. Rummelighed er også et nøgleord, og der skal være information om demensindsatsen på forsiden af den lokale hjemmeside. Lige nu har cirka 186 lokalafdelinger aktiviteter for demensramte og pårørende, og 120 lokalafdelinger har valgt en demensansvarlig. ”Det er ekstra vigtigt, at vi har fokus på sygdommen i alle lokalafdelinger, fordi vi ved, at det at blive ældre indebærer en risiko for, at man selv eller en tæt på udvikler en demenssygdom,” siger Lotte.

Naturligvis er Ældre Sagen ikke alene om at arbejde for demensvenlighed. Frivilligindsatsen i hele landet er en del af Ældre Sagens indsats i det store nationale projekt ’Demensvenlige kommuner’. Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark er i det regi i gang med at lancere et demenssymbol, som mennesker med demens kan bære, så de bedre kan få hjælp og støtte i det offentlige rum.

Saftevand i kaffen

Hvorfor rummelighed er essentielt, vil Lotte gerne uddybe. Arbejdet med demensvenlighed handler nemlig både om at skabe et rum, hvor det er rart at mødes for mennesker med demens