Coronaven i en nøddeskal

Hver søndag mødes Helmer på 92 år og Børge på 86 år. Helmer tager kage med, og Børge sørger for kaffen, og så går snakken ellers derudad. Sådan har de mødtes i fire år.

Helmer er Børges besøgsven, og han sætter lige så meget pris på Børges selskab som omvendt. For det var selskab og gode snakke, Helmer savnede, da han blev en del af Ældre Sagens besøgstjeneste. Helmer spurgte ellers først, om han ikke selv kunne få en besøgsven. ”Jeg havde været alene i mange år, og der var ikke mange venner tilbage. En dag læste jeg om Ældre Sagens besøgsvenner, og så meldte jeg mig med det samme. Jeg savnede jo nogle at snakke med og er 92 år, så jeg tænkte, at rollen som besøgsvært – altså at få en ven – var mest passende for mig,” fortæller Helmer.

Men efter en snak med koordinatoren for besøgsvennerne i Nykøbing Falster lokalafdeling stod det hurtigt klart, at Helmers energi og virkelyst i stedet skulle have lov til at blomstre som besøgsven. ”Du er alt for frisk til at sidde hjemme, du skal da besøge andre ældre, som har svært ved at komme ud af hjemmet, sagde koordinatoren til mig. Hun kendte en herre ved navn Børge, som meget gerne ville have en besøgsven, og det blev så mig,” siger Helmer.

Han er glad for, at koordinatoren fik “solgt” ham ideen om at blive besøgsven i stedet for vært. Nu kommer han meget mere ud, og det har sat gang i en masse nyt i livet, fortæller Helmer.

En ny gammel ven

Inden Helmer blev besøgsven, sad han meget derhjemme. Det var ikke, fordi han havde besvær med at komme ud, han vidste bare ikke, hvem han skulle besøge. ”Jeg ser ingen forskel på rollen som ven og vært – bortset fra at vi mødes hos Børge i stedet for mig. For Børge kan ikke komme ud, men det kan jeg. I bund og grund er vi bare to gode venner.”

Men Helmer og Børge er ikke kun gode venner, det viste sig faktisk også, at de var gamle venner tilbage fra 1970’erne, hvor de var en del af samme skakklub. Det var et tilfælde, at de to herrer fik kontakt igen. ”Da jeg blev sat sammen med Børge, var det først, da jeg hørte hans fulde navn, at det gik op for mig, at det var dén Børge, min gamle ven fra skakklubben. Det var over 35 år siden, vi sidst havde set hinanden, så det var sjovt at genoptage kontakten. Det gjorde også det hele lidt lettere, for vi kunne snakke om tiden i skakklubben og om fælles bekendte,” siger Helmer.

Det var altså et glædeligt gensyn, og siden er mange hyggelige timer gået. Sommetider finder de skakbrættet frem og mindes gamle dage i klubben, og så er skakspillet også med til at holde hjernen frisk, pointerer Helmer. Og hvis noget står i vejen, for at han får spillet på et almindeligt fysisk bræt, så træner han på sin computer. Intet skal slå skak skakmat.

En handlingens mand

Heller ikke corona har kunnet få Helmer til at skrue ned for hyggen. For han er lidt af en handlingens mand, der ikke sådan lader sig slå ud af bump på vejen. Helmer laver gerne middag for Børge og inviterer naboer, hvis de har lyst (under corona-venlige forhold selvfølgelig).

Og når omstændighederne igen tillader det, glæder Helmer sig til, at han atter kan få lov til at spille musik for beboerne på det plejehjem, hvor Børge bor, det plejede han nemlig at gøre inden corona. ”Uden musik sidder de bare på plejehjemmet og venter på, at livet slutter. Men indtil da har jeg heldigvis stadig Børge, jeg besøger hver søndag, og det betyder meget for mig.”

Fra visioner om værdighed til værdighed i praksis … kan der være langt. Det erfarede Vagn under seneste kommunalvalg, så han vil bruge et velafprøvet kneb igen op til valget i november 2021.

Gør kommunen mon det, den siger, den vil?

En sølle færdigret i en plastikbakke. Sådan er maden i virkeligheden – en tør pølse, selvom den på kommunens hjemmeside omtales som en ”stjernestund”. Så flot beskrev man nemlig maden i Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik, men når alt det lækre skulle udfolde sig i praksis, synes de ældre, der fik maden, ikke at være havnet under en særlig heldig stjerne. I Ringkøbing-Skjerns ”kvalitetsstandard”, der beskriver, hvad borgerne i kommunen egentlig har ret til, var den vedtagne opskrift på stjernestunden nemlig ugentligt leveret og vakuumpakket kølemad.

Ved sidste kommunalvalg i 2017 fik mange lokalafdelinger gavn af at sammenligne det, som kommunen højt og flot lovede i sin værdighedspolitik, med det, som ældre i kommunen reelt kunne få – såfremt de ellers var blevet visiteret til det. Over hele landet var eksemplerne mange og forskelligartede og et effektfuldt greb til at få politikerne i tale.

Nej tak til person(u)centreret pleje

Ifølge Haderslev Kommunens værdighedspolitik fra 2017 kunne man forvente, at den enkeltes liv var udgangspunkt for planlægning af hjælp og pleje. Ligeledes stod der skrevet under punktet ’livskvalitet’, at plejepersonalet skulle have ”tid, nærvær og de rette kompetencer til at støtte, pleje og yde omsorg – også om aftenen”. Der skulle også være tid til ”en samtale om livet og det, der betyder noget i hverdagen.”

Men tog man et kig på kommunens indsatskatalog fra 2017, der beskriver kommunens kvalitetsstandarder i praksis, var billedet af ældreplejen noget anderledes. Her stod, at plejepersonalet havde 19 minutter til et aftenbesøg. Et besøg, der bl.a. kunne indeholde tid til personlig hygiejne, hverdagsaktiviteter, tilsyn/omsorg og tilberede/anrette mad. Kunne personalet så også nå nærvær, støtte og omsorg, som kommunen lovede i deres værdighedspolitik? Og hvad med samtalen om livet, hvornår skulle personalet klemme den ind i tidsplanen?

Personcentreret pleje og omsorg var i hvert fald ikke noget, som Vagn Meck kunne genkende. Han var og er stadigvæk medlem af koordinationsudvalget i Haderslev og har stor interesse for ældrepolitik. Derfor tog han sammenligningen med på et borgermøde, som han var med til at afholde som optakt til kommunalvalget i 2017. ”Haderslev var særligt dengang en økonomisk klemt kommune. Derfor blev det ikke prioriteret økonomisk at realisere mange af kommunens kvalitetsstandarder. Det var derfor særlig vigtigt at få gjort lokalpolitikerne opmærksomme på, hvordan kommunens værdighedspolitik i virkeligheden så ud,” fortæller han.

Han vil igen op til kommunalvalget i 2021 skele til sammenligningen. Det er en ligetil fremgangsmåde, som han også opfordrer andre til at afprøve, fordi resultaterne kan bruges konkret. Og der er hjælp at hente til arbejdet fra Ældre Sagens sekretariat.

Værdigheden strander på papir

I sammenligningen af de smukke ord om værdighedspolitikkerne og de mere skrabede kvalitetsstandarder i virkelighedens verden fik Haderslev koordinationsudvalg hjælp og vejledning af Rikke Sølvsten Sørensen,