H
ver søndag mødes Helmer på 92 år og Børge på 86 år. Helmer tager kage med, og Børge sørger for kaffen, og så går snakken ellers derudad. Sådan har de mødtes i fire år. Helmer er Børges besøgsven, og han sætter lige så meget pris på Børges selskab som omvendt. For det var selskab og gode snakke, Helmer savnede, da han blev en del af Ældre Sagens besøgstjeneste. Helmer spurgte ellers først, om han ikke selv kunne få en besøgsven. ”Jeg havde været alene i mange år, og der var ikke mange venner tilbage. En dag læste jeg om Ældre Sagens besøgsvenner, og så meldte jeg mig med det samme. Jeg savnede jo nogle at snakke med og er 92 år, så jeg tænkte, at rollen som besøgsvært – altså at få en ven – var mest passende for mig,” fortæller Helmer. Men efter en snak med koordinatoren for besøgsvennerne i Nykøbing Falster lokalafdeling stod det hurtigt klart, at Helmers energi og virkelyst i stedet skulle have lov til at blomstre som besøgsven. ”Du er alt for frisk til at sidde hjemme, du skal da besøge andre ældre, som har svært ved at komme ud af hjemmet, sagde koordinatoren til mig. Hun kendte en herre ved navn Børge, som meget gerne ville have en besøgsven, og det blev så mig,” siger Helmer. Han er glad for, at koordinatoren fik “solgt” ham ideen om at blive besøgsven i stedet for vært. Nu kommer han meget mere ud, og det har sat gang i en masse nyt i livet, fortæller Helmer.
En ny gammel ven Inden Helmer blev besøgsven, sad han meget derhjemme. Det var ikke, fordi han havde besvær med at komme ud, han vidste bare ikke, hvem han skulle besøge. ”Jeg ser ingen forskel på rollen som ven og vært – bortset fra at vi mødes hos Børge i stedet for mig. For Børge kan ikke komme ud, men det kan jeg. I bund og grund er vi bare to gode venner.” Men Helmer og Børge er ikke kun gode venner, det viste sig faktisk også, at de var gamle venner tilbage fra 1970’erne, hvor de var en del af samme skakklub. Det var et tilfælde, at de to herrer fik kontakt igen. ”Da jeg blev sat sammen med Børge, var det først, da jeg hørte hans fulde navn, at det gik op for mig, at det var dén Børge, min gamle ven fra skakklubben. Det var over 35 år siden, vi sidst havde set hinanden, så det var sjovt at genoptage kontakten. Det gjorde også det hele lidt lettere, for vi kunne snakke om tiden i skakklubben og om fælles bekendte,” siger Helmer. Det var altså et glædeligt gensyn, og siden er mange hyggelige timer gået. Sommetider finder de skakbrættet frem og mindes gamle dage i klubben, og så er skakspillet også med til at holde hjernen frisk, pointerer Helmer. Og hvis noget står i vejen, for at han får spillet på et almindeligt fysisk bræt, så træner han på sin computer. Intet skal slå skak skakmat. En handlingens mand Heller ikke corona har kunnet få Helmer til at skrue ned for hyggen. For han er lidt af en handlingens mand, der ikke sådan lader sig slå ud af bump på vejen. Helmer laver gerne middag for Børge og inviterer naboer, hvis de har lyst (under corona-venlige forhold selvfølgelig). Og når omstændighederne igen tillader det, glæder Helmer sig til, at han atter kan få lov til at spille musik for beboerne på det plejehjem, hvor Børge bor, det plejede han nemlig at gøre inden corona. ”Uden musik sidder de bare på plejehjemmet og venter på, at livet slutter. Men indtil da har jeg heldigvis stadig Børge, jeg besøger hver søndag, og det betyder meget for mig.” TEKST IDA TØNNING ALBEK
FOTO ÓLAFUR GESTSSON
APRIL 2021
5
