AKTIV F R I V I L L I G B L A D E T | A P R I L 2 0 21
Usikkerhedens klarsyn En global pandemi har påvirket hver og en af os, vores samfund og selvfølgelig også Ældre Sagen. Over vinteren har jeg oplevet et imponerende engagement fra lokalafdelinger og fra landsbestyrelsen. Jeg har også mødt undren over, at vi ikke har kunnet melde klart ud om fremtiden. Som mange andre ville jeg ønske, at nogle kunne spå med vished om tiden foran os. Vi har fra tætteste hold fulgt skiftende anbefalinger fra myndighederne, og vi har søgt at skabe tryghed og samtidig holde stien klar, så aktiviteter kunne udfolde sig, så snart det var været muligt. Regeringens strategier har samtidig åbenlyst været til debat. I mange lokalafdelinger såvel som i landsbestyrelsen har vi ligeledes diskuteret. Jeg er glad for, at vi både i vores nationale demokrati såvel som i Ældre Sagen har plads til at stille spørgsmål, diskutere og lytte, for selvom danskerne modtager samme anbefalinger, har tiden vist, at vi omsætter dem forskelligt. Usikkerheden har udfordret mange fællesskaber, men så længe vi favner de forskelligheder og er åbne for samtaler om dem, kan vi opretholde holdånden. Usikkerhed har også være på spil, når vi i Ældre Sagen har udfordret besøgsrestriktioner på plejecentrene, særligt fordi skræmmebillederne fra udlandet ikke har været til at tage fejl af: Corona er farligt. Det har også vist sig, at mange plejecentre har håndteret pandemien forskelligt trods enslydende retningslinjer – og nogle af forskellene synes at afspejle de rammer, særligt økonomiske, som den enkelte kommune prioriterer til plejecentrene. Corona har fremhævet uligheder. Ingen steder har der været nemme løsninger på pandemien, men flere ressourcer har kunnet mærkes. I den kommende tid sætter vi ekstra fokus på ulighederne i ældreplejen, for til november skal vi alle sætte kryds. Der er kommunalvalg. Ældre Sagen peger selvfølgelig på mangler og muligheder ift. hjemmehjælp, på plejecentre og i sundhedsvæsenet. Men det er også afgørende, at lokalafdelingerne, som alle har et unikt indblik i netop deres kommune, påtaler, hvor de ved, at uligheden er størst. Når vi bryder ind i de politiske dagsordner, skal vi huske, at vi ikke gør det for at blive hverken valgt eller vellidte. Det er politikerne, der skal vælges, og vi skal udfordre dem, ligesom vi skal holde dem op på deres løfter mellem valgene. Og vi skal tydeliggøre for vælgerne i vores kommuner, hvor deres kryds kommer til at gøre forskel ældrepolitisk. Jeg ser frem til, at vi sammen præger den kommende valgperiode, hvad end corona eventuelt må bringe af restriktioner. Corona har budt os på en langstrakt sundhedskrise, og kriser byder altid på ubekendte. Lad usikkerheden komme an, og inkluder den i fællesskabet, så vi kan stå sammen om det vigtigste: At skabe de bedste betingelser for det ældreliv, vi hver især drømmer om. Landsformand Preben Staun ps.lb@aeldresagen.dk
26
NY DATO FOR Danmark Spiser Sammen Uge 17 flyttes til uge 23. Der kan søges op til 10.000 kr. til arrangementer. Har du spørgsmål, så kontakt Lars Berg Schovsbo, lbs@aeldresagen.dk.
6
04 Coronaven i en nøddeskal
Helmer og Børges gensyn – denne gang som ven og vært
06 Tjekker kommunen inden valget Vagn har et bud på, hvordan du går kommunen efter i sømmene
08 Succes ved sidste valg
Tage fik sat dagsorden sidst – hvad med næste kommunalvalg?
10 Cecilias jævnbyrdige venskab Tak for brevet til Aktiv, Cecilia. I andre må gerne læse med
12 Helst sammen, mindre alene
Jytte er 90 år og ret ny instruktør i stolemotion trods corona
20
16 NemIDs afløser er på trapperne Ældre Sagen er heldigvis på sagen, og du kan komme med
18 Henriks fællesskab holder ved
Det er bare blevet digitalt. Læs om hans stejle (og sjove) læringskurve
20 Fra frivillig til bruger
Demenscaféens skabende kræfter har i dag selv glæde af indsatsen
24 Er vi demensvenlige?
Hvis ikke, kan lokalafdelingen blive det – få hjælp i sekretariatet
26 Ville egentlig have en besøgsven
Lars blev bremset af corona, men Ældretelefonen reddede ham
28 Annettes klumme Snorresgade 17-19 2300 Kbh. S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk
Find håb og store sandslotte trods gigantiske næver
Redaktør Ea Ørum aktiv@aeldresagen.dk Oplag 20.000 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk vahle+nikolaisen
Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven. Deadline for næste blad 29. marts 2021
30 Årsnålene Landet Rundt
Tre årsnåle for 10, 20 og 25 år. Stor tak for indsatsen!
Helmer meldte sig først som besøgsvært men blev så besøgsven for Børge. I dag synes det ligegyldigt for ham, om man er ven eller vært. Det vigtigste er at bryde med ensomheden.
4
AKTIV FOR FRIVILLIGE
H
ver søndag mødes Helmer på 92 år og Børge på 86 år. Helmer tager kage med, og Børge sørger for kaffen, og så går snakken ellers derudad. Sådan har de mødtes i fire år. Helmer er Børges besøgsven, og han sætter lige så meget pris på Børges selskab som omvendt. For det var selskab og gode snakke, Helmer savnede, da han blev en del af Ældre Sagens besøgstjeneste. Helmer spurgte ellers først, om han ikke selv kunne få en besøgsven. ”Jeg havde været alene i mange år, og der var ikke mange venner tilbage. En dag læste jeg om Ældre Sagens besøgsvenner, og så meldte jeg mig med det samme. Jeg savnede jo nogle at snakke med og er 92 år, så jeg tænkte, at rollen som besøgsvært – altså at få en ven – var mest passende for mig,” fortæller Helmer. Men efter en snak med koordinatoren for besøgsvennerne i Nykøbing Falster lokalafdeling stod det hurtigt klart, at Helmers energi og virkelyst i stedet skulle have lov til at blomstre som besøgsven. ”Du er alt for frisk til at sidde hjemme, du skal da besøge andre ældre, som har svært ved at komme ud af hjemmet, sagde koordinatoren til mig. Hun kendte en herre ved navn Børge, som meget gerne ville have en besøgsven, og det blev så mig,” siger Helmer. Han er glad for, at koordinatoren fik “solgt” ham ideen om at blive besøgsven i stedet for vært. Nu kommer han meget mere ud, og det har sat gang i en masse nyt i livet, fortæller Helmer.
En ny gammel ven Inden Helmer blev besøgsven, sad han meget derhjemme. Det var ikke, fordi han havde besvær med at komme ud, han vidste bare ikke, hvem han skulle besøge. ”Jeg ser ingen forskel på rollen som ven og vært – bortset fra at vi mødes hos Børge i stedet for mig. For Børge kan ikke komme ud, men det kan jeg. I bund og grund er vi bare to gode venner.” Men Helmer og Børge er ikke kun gode venner, det viste sig faktisk også, at de var gamle venner tilbage fra 1970’erne, hvor de var en del af samme skakklub. Det var et tilfælde, at de to herrer fik kontakt igen. ”Da jeg blev sat sammen med Børge, var det først, da jeg hørte hans fulde navn, at det gik op for mig, at det var dén Børge, min gamle ven fra skakklubben. Det var over 35 år siden, vi sidst havde set hinanden, så det var sjovt at genoptage kontakten. Det gjorde også det hele lidt lettere, for vi kunne snakke om tiden i skakklubben og om fælles bekendte,” siger Helmer. Det var altså et glædeligt gensyn, og siden er mange hyggelige timer gået. Sommetider finder de skakbrættet frem og mindes gamle dage i klubben, og så er skakspillet også med til at holde hjernen frisk, pointerer Helmer. Og hvis noget står i vejen, for at han får spillet på et almindeligt fysisk bræt, så træner han på sin computer. Intet skal slå skak skakmat. En handlingens mand Heller ikke corona har kunnet få Helmer til at skrue ned for hyggen. For han er lidt af en handlingens mand, der ikke sådan lader sig slå ud af bump på vejen. Helmer laver gerne middag for Børge og inviterer naboer, hvis de har lyst (under corona-venlige forhold selvfølgelig). Og når omstændighederne igen tillader det, glæder Helmer sig til, at han atter kan få lov til at spille musik for beboerne på det plejehjem, hvor Børge bor, det plejede han nemlig at gøre inden corona. ”Uden musik sidder de bare på plejehjemmet og venter på, at livet slutter. Men indtil da har jeg heldigvis stadig Børge, jeg besøger hver søndag, og det betyder meget for mig.” TEKST IDA TØNNING ALBEK
FOTO ÓLAFUR GESTSSON
APRIL 2021
5
Fra visioner om værdighed til værdighed i praksis … kan der være langt. Det erfarede Vagn under seneste kommunalvalg, så han vil bruge et velafprøvet kneb igen op til valget i november 2021.
Gør kommunen mon det, den siger, den vil? E
n sølle færdigret i en plastikbakke. Sådan er maden i virkeligheden – en tør pølse, selvom den på kommunens hjemmeside omtales som en ”stjernestund”. Så flot beskrev man nemlig maden i Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik, men når alt det lækre skulle udfolde sig i praksis, synes de ældre, der fik maden, ikke at være havnet under en særlig heldig stjerne. I Ringkøbing-Skjerns ”kvalitetsstandard”, der beskriver, hvad borgerne i kommunen egentlig har ret til, var den vedtagne opskrift på stjernestunden nemlig ugentligt leveret og vakuumpakket kølemad. Ved sidste kommunalvalg i 2017 fik mange lokalafdelinger gavn af at sammenligne det, som kommunen højt og flot lovede i sin værdighedspolitik, med det, som ældre i kommunen reelt kunne få – såfremt de ellers var blevet visiteret til det. Over hele landet var eksemplerne mange og forskelligartede og et effektfuldt greb til at få politikerne i tale. Nej tak til person(u)centreret pleje Ifølge Haderslev Kommunens værdighedspolitik fra 2017 kunne man forvente, at den enkeltes liv var udgangspunkt for planlægning af hjælp og pleje. Ligeledes stod der skrevet under punktet ’livskvalitet’, at plejepersonalet skulle have ”tid, nærvær og de rette kompetencer til at støtte, pleje og yde omsorg – også om aftenen”. Der skulle også være tid til ”en samtale om livet og det, der betyder noget i hverdagen.” Men tog man et kig på kommunens indsatskatalog fra 2017, der beskriver kommunens kvalitetsstandarder i praksis, var billedet af ældreplejen noget anderle-
6
AKTIV FOR FRIVILLIGE
des. Her stod, at plejepersonalet havde 19 minutter til et aftenbesøg. Et besøg, der bl.a. kunne indeholde tid til personlig hygiejne, hverdagsaktiviteter, tilsyn/omsorg og tilberede/anrette mad. Kunne personalet så også nå nærvær, støtte og omsorg, som kommunen lovede i deres værdighedspolitik? Og hvad med samtalen om livet, hvornår skulle personalet klemme den ind i tidsplanen? Personcentreret pleje og omsorg var i hvert fald ikke noget, som Vagn Meck kunne genkende. Han var og er stadigvæk medlem af koordinationsudvalget i Haderslev og har stor interesse for ældrepolitik. Derfor tog han sammenligningen med på et borgermøde, som han var med til at afholde som optakt til kommunalvalget i 2017. ”Haderslev var særligt dengang en økonomisk klemt kommune. Derfor blev det ikke prioriteret økonomisk at realisere mange af kommunens kvalitetsstandarder. Det var derfor særlig vigtigt at få gjort lokalpolitikerne opmærksomme på, hvordan kommunens værdighedspolitik i virkeligheden så ud,” fortæller han. Han vil igen op til kommunalvalget i 2021 skele til sammenligningen. Det er en ligetil fremgangsmåde, som han også opfordrer andre til at afprøve, fordi resultaterne kan bruges konkret. Og der er hjælp at hente til arbejdet fra Ældre Sagens sekretariat. Værdigheden strander på papir I sammenligningen af de smukke ord om værdighedspolitikkerne og de mere skrabede kvalitetsstandarder i virkelighedens verden fik Haderslev koordinationsudvalg hjælp og vejledning af Rikke Sølvsten Sørensen,
Går I kommunen efter i sømmene op til kommunalvalget i november 2021? Skriv til aktiv@aeldresagen.dk, hvis I vil fortælle om jeres indsats.
der er ældrepolitisk konsulent fra Ældre Sagens frivilligafdeling: ”Ifølge loven bør værdighedspolitikken afspejles i kvalitetsstandarderne, derfor er det interessant at se på, hvordan det egentlig hænger sammen i de enkelte kommuner. Formålet med sammenligningsarbejdet er, at resultaterne skal præsenteres for kommunalpolitikerne ved fx et borgermøde, som det var tilfældet i Haderslev, så politikerne kan blive holdt op på deres løfter,” forklarer Rikke. Op til borgermødet i Haderslev i 2017 hjalp Rikke også med udarbejdelse af indbydelser, dagens program og skarpe spørgsmål til lokalpolitikerne. Og borgermødet blev et tilløbsstykke, hvor 130 deltagere mødte op for at tage del i debatten og dele ud af egne eller pårørendes oplevelser med kommunens kvalitetsstandarder i praksis. Og Vagn var tilfreds: ”Efter den gode oplevelse blev vi i koordinationsudvalget enige om, at vi skulle have et opfølgende borgermøde, hvor vi kunne følge op på de løfter om forbedringer, der var kommet fra politikerne. For det er vigtigt at holde politikerne lidt i snor,” siger han. I 2019 inviterede Haderslev koordinationsudvalg til endnu et borgermøde for at samle op på politikernes løfter. Over 200 deltagere mødte op. ”Det var helt vildt imponerende,” som Vagn selv udtrykker det. Vi bliver ved! Selvom borgermøderne fik stor opbakning, måtte Haderslev koordinationsudvalg erfare, at der stadig er et stykke vej til de helt store forbedringer. Rikke har fulgt spareknivene på landsplan, og der har kommunale budgetter også siden 2017 mødt besparelser – selvom flere kommuner har delt hensigtserklæringer om at skabe bedre forhold, bl.a. som beskrevet i deres værdighedspolitikker. ”Der skal desværre meget til for at ændre den politiske dagsorden. Men det betyder ikke, at sammenligningsarbejdet ikke har stor værdi. Tværtimod. Det er med til at holde liv i debatten om, hvordan vi kommer fra værdighedspolitik til værdighed i virkeligheden,” understreger Rikke. Vagn mener også, at sammenligningsarbejdet og borgermøderne er indsatsen værd: ”Ved borgermøderne har vi givet vores mening til kende, vi er blevet hørt af politikerne og lige så vigtigt af pressen. I Haderslev Kommune har værdighedsdebatten endda været med til at sætte gang i etableringen af rehabiliteringsforløb. Så på nogle punkter går det bestemt den rigtige vej.” I Haderslev koordinationsudvalg er de på ny i gang med sammenligningsarbejdet – hvad siger kommunen, den vil, og hvad gør den så i praksis? Resultaterne skal bruges op til kommunalvalget 2021, hvor især fremtidens velfærd, bl.a. med fokus på det stigende antal 80+årige og de heraf afledte behov for budgetmæssige opjusteringer, skal på dagsordenen. Ønsker du også gode råd fra Rikke op til kommunalvalget, så kontakt hende på rss@aeldresagen.dk.
TEKST IDA TØNNING ALBEK
FOTO BYRD / RASMUS LAURVIG
APRIL 2021
7
Ved kommunalvalget i 2017 lykkedes flere lokalafdelinger med at sætte ældre på den politiske dagsorden. Vejen frem for Tage i Ringkøbing-Skjern var rum til samtaler.
Kommunalvalget nærmer sig – hvordan sætter vi dagsordenen? 8
AKTIV FOR FRIVILLIGE
aeldresagen.dk/kv21 Se film med Tage på Frivilligportalen, og find inspiration til valget i november
V
i skal sætte kryds til november – kommunalvalget “Sammen med en anden stod jeg for PR, altså kontakt til nærmer sig. Og selvom de lokale valg ikke får lige så pressen. Flere lokale medier annoncerede Folkemødet og meget opmærksomhed som folketingsvalget, har voborgermødet og lavede reportager derfra. Vi oplevede dem res lokale politikere afgørende indflydelse på vores hverdag. som meget interesserede,” siger Tage. Derfor gik tre lokalafdelinger i Ringkøbing-Skjern KomHan håber, at corona-situationen tillader, at de igen kan mune op til seneste kommunalvalg i 2017 sammen om at afholde større møder op til det kommende kommunalvalg, skabe samtale mellem kommunens ældre og byens politifor dialogen gjorde en forskel. kere. Det fortæller Tage Jensen. Han er formand i Videbæk Det går os på lokalafdeling, som er en af de tre lokalafdelinger i kommuFor tiden i Ringkøbing-Skjern er det aflastnings- og akutbenen, der samarbejder via koordinationsudvalget. redskabet, de diskuterer. Her er nemlig ikke længere hospiOptakten tog fart allerede i 2016 med et “Folkemøde”, taler i nærheden, så vejen til indlæggelse er blevet længere, hvor koordinationsudvalget i samarbejde med Ældrerådet og derfor er flere blevet afhængige af akutberedskabet, som fandt tre emner, de syntes burde præge kommunens fremikke har haft den nødvendige kapacitet. tidige ældrepolitik: Værdighed, demens og pårørende. Demensindsatsen fylder også “Gennem lokalpressen gjorde vi meget, både i politiske diskussiopmærksom på Folkemødet. Vi oner med Ældrerådet og Soinviterede også politikere i Social- og Sundhedsudvalget. cial- og Sundhedsudvalget, Koordinationsudv alget, og i alt blev vi ca. 140 menaltså udvalget for ældre nesker. Dem delte vi så op Ældre Sagens hjertesager politiske aktive i kommui mindre grupper, hvor vi til kommunalvalget i november nens tre lokalafdelinger, diskuterede emnerne,” sibedre hjemmepleje besøger derfor sammen ger Tage. bedre plejehjem byens plejecentre, der tager Som afslutning blev de bedre sundhedsvæsen sig af demensramte, så de mindre gruppers meningskan få en bedre fornemmelse udvekslinger fremlagt, og poLæs mere over sommeren i Aktiv af, hvad der sker i lokalsamfunlitikerne havde masser af tanker og lyt med i podcasten det. De vil præge debatten. og holdninger at tage med hjem. Ældre Sagens Og skal Tage give et godt råd i forDerefter var både politikerne og ÆlHjertesager. hold til at sætte en dagsorden, så mener dre Sagen klar til et efterfølgende borgerhan, det er vigtigt at kigge på sin egen kommøde, som skulle være det egentlige afsæt mune og se, hvilke udfordringer man møder lokalt: til valget. “I landkommunerne, tror jeg, vi står over for nogle Ikke kun i Ringkøbing-Skjern helt andre udfordringer, end man gør i en befolkningstæt 150 mennesker mødte op til det store borgermøde i 2017 kommune. Alle sygehuse i vores kommune er blevet nedfor at høre, hvad politikerne havde på hjerte – og for selv at lagt, så når en ældre skal indlægges eller genindlægges, opkomme til orde, fortæller Tage: lever vi, at det er svært, fordi det er omkostningsfuldt for “Deltagerne var dybt engagerede. Folk vil gerne høres, og kommunen at sende patienter over kommunegrænsen. politikerne får også meget ud af at høre borgernes bekymOmvendt er vi generelt glade for hjemmeplejen,” siger han. ringer eller positive tilbagemeldinger.” Mellem kommunevalgene har de tre lokalafdelinger i Da Ældre Sagen efterfølgende evaluerede hele kommuRingkøbing-Skjern Kommune sørget for at holde “Folkemønalvalget i 2017, viste det sig, at mange lokalafdelinger havder” hvert andet år, så politikere og borgere forskellige steder i de oplevet stor succes med borgermøder både ift. fremmøkommunen kan huske hinanden på, hvad der bør prioriteres. de og interesse fra politikere, der anerkendte behovet for Kontakt Ældre Sagens ældrepolitiske konsulenter, Rikløft af ældreplejen. Det blev tydeligt, at lokalafdelingerne ke Sølvsten Sørensen, rss@aeldresagen.dk, eller Tina Hoskan være med til at sætte dagsordenen, og at medierne lytbond, th@aeldresagen.dk, hvis I ønsker sparring op til ter, når Ældre Sagen ringer. kommunalvalget i november. De hjælper gerne. TEKST CHARLOTTE KJÆRHOLM
FOTO PETER EGEVANG
APRIL 2021
9
”Jeg kan ikke forstå, at et så elskeligt menneske skulle være så meget alene” Da Cecilias seneste besøgsvært døde, skrev hun en tekst om at være blevet inspireret i en jævnbyrdig relation.
”F
or kort siden døde den kvinde, jeg var besøgsven for. Jeg vil gerne fortælle lidt om vores tid sammen, og hvordan en gammel og en ung kan finde hinanden.” Sådan indledte Cecilia Høgagard på 33 år sit brev til Aktiv. ”I 2016 besluttede jeg mig for at blive besøgsven og kontaktede Ældre Sagen i Viborg. Jeg havde brug for at gøre mere og tænke på andet end min egen lille verden. Det må siges at være en af de bedste beslutninger, jeg har taget. Jeg var en gave til hende, og hun var en gave til mig. Hun var inspirerende og havde en sund indstilling til livet. Hun var en fighter, og det var livsbekræftende. For mig gjorde hun en stor forskel,” skriver Cecilia.
Så syg, men så stærk Efter at have modtaget Cecilias fine tanker på skrift, ringede Aktiv
10
AKTIV FOR FRIVILLIGE
til hende, for hvad var Cecilia blevet inspireret til? ”Min besøgsvært var uhelbredeligt syg, og hun vidste ikke, hvor lang tid hun havde igen, men det skulle ikke stoppe hende. Hun var stædig på den gode måde. Jeg har selv bokset med nogle ting, og hun gjorde det tydeligt, at livsindstilling er af betydning. Hun sagde tit: ’Jeg vil have det bedste ud af livet – det nytter ikke at sætte sig ned og give op.’ Jeg er sikker på, at de positive briller gav hende lidt længere tid i denne verden,” fortæller Cecilia. Fordi Cecilia selv har haft livets mørkere sider tæt på sig og i dag ikke kan passe et arbejde, modtager hun førtidspension. Og selvom hun kalder sit virke som besøgsven en måde at give ”noget tilbage på,” understreger hun, at hun med sin sidste besøgsvært fik mindst lige så meget igen, bl.a. inspiration til livsindstilling:
”Jeg bemærkede hendes gejst med det samme. Hun havde netop kæmpet sig ud af kørestolen for at være mere mobil med sin rollator, da vi mødte hinanden, og så vi skulle bare på tur og se, hvad byen kunne byde på. Det blev lykkeligvis til mange af slagsen,” siger Cecilia. En gang om ugen gik de to kvinder ned i det lokale indkøbscenter. I sin tekst beskriver Cecilia udestunderne: ”Jeg tror, vi blev kendt i bybilledet, for vi gik i mange af de samme butikker, og hun var bestemt ikke nærig. Hun var god til at forkæle sig selv. Hvis der var noget, hun kunne tænke sig, tog hun det ned fra bøjlen og købte det med hjem. Det var faktisk den eneste gang om ugen, hun kom ud, for hun turde ikke alene. Af andre aktiviteter var også en country-koncert, som hun arrangerede, vi skulle til, og banko,” skriver Cecilia.
Det var meningen, de to skulle til banko igen, men så kom corona. Pandemi og ensomhed Cecilia kan ikke huske, at hun har været på besøg en eneste gang uden at få fortalt, hvor værdsat hendes tilstedeværelse var. Så det var ganske frygteligt, da corona slog til, lukkede alt, og Cecilias besøg derfor også fik en ende. ”Det gjorde hende meget trist, at hun igen levede lige så isoleret, som før vi mødte hinanden. Jeg vidste, hvor meget hun led under det, så i stedet for at besøge hende ringede jeg til hende to gange i ugen. Hun spurgte hver gang, ”Cecilia, du stopper vel ikke med at besøge mig nogensinde?” Hver gang fastslog jeg, at mig kunne hun regne med, og at jeg også savnede hende,” fortæller Cecilia. Kort efter døde hun. 84 år. De nåede at kende hinanden i 20 måneder. Cecilia har været besøgsven før, og hun vil være det igen, men denne sidste gang var noget særligt – for de kom tæt på hinanden, og Cecilia har derfor haft brug for en lille pause. ”Jeg har tænkt meget over, hvorfor hun ikke var overrendt af besøg, for hun er et af de bedste mennesker, jeg har mødt. Jeg kan ikke forstå, et så elskeligt menneske skulle være så meget alene, at angsten for ensomhed kom til at sidde så dybt i hende,” siger Cecilia. Tung bagage letter andre Cecilias besøgsven kunne have sparet sig sine bekymringer, for Cecilia havde ikke i sinde at holde op med at komme på besøg – heller ikke selvom relationen ikke havde udviklet sig på så venskabelig og jævnbyrdig vis. Den lille håndfuld, som Cecilia har været besøgsven for siden 2016, har været vidt forskellige, ensomheden har de dog haft tilfælles. Hun har også lært, at det ikke er en selvfølge, at samværet glider nemt, men Cecilias tilgang har alligevel altid været den samme. ”Jeg har erfaret, at alt det, som jeg har oplevet i mit eget liv, der har været udfordrende, kan være en styrke, når jeg er besøgsven. Jeg er fx ikke bange for at tale om døden. Svære tider har gjort mig moden. Mange mennesker har hjulpet mig, og jeg vil meget gerne give noget af det videre, så jeg er på mange måder meget taknemlig både for den hjælp, jeg har fået, og at jeg nu kan bruge mig selv til at hjælpe andre,” siger Cecilia.
TEKST EA ØRUM
FOTO TOR BIRK
APRIL 2021
11
En gang om ugen tropper Jytte op i Jægerspris som ny træner i stolemotion – trods 90 år på bagen og coronatilpasninger.
Hellere bevæge sig sammen end kede sig ihjel alene
12
AKTIV FOR FRIVILLIGE
M
ed en yndefuld bevægelse kører hun armene frem for sig og bukker overkroppen, som skulle hun tage et hovedspring. Det gør hun nu ikke, for hun svinger armene tilbage igen i samme glidende bevægelse og står så med helt rank ryg. Den petit, sortklædte kvinde ser opmærksomt rundt i kredsen og undersøger de andre otte kvinder. Ja, deres bevægelser er nogenlunde som hendes. Hun er faktisk så optaget, at hun først ikke ænser en kvinde i gråt, der sniger sig stille ind. “Nej hov, det var godt du kom,” siger den sortklædte gymnastikunderviser, da hun får øje på den nyankomne, og holdet får tilladelse til at sidde et øjeblik på den stol, de alle står ved. Frygtløs med håndsprit Underviseren i stolemotion med den adrætte skikkelse er 90-årige Jytte Rigmor Møller. Eller, som en af deltagerne hvisker, så kalder hun det godt nok stolemotion, men det er ikke meget, de får lov at bruge stolene. Og den
TEKST TEA SLETVED
FOTO MEW
Alle kan blive undervisere i stolemotion. Du kan få undervisning i at undervise hos Ældre Sagen, og du kan bruge Træn dig glad på dvd, eller stream programmet fra nettet.
er god nok, der er gang i gymnastikken den times tid, Jyttes program varer på Mødestedet ved Plejecentret Tre Ege i Jægerspris. Holdet har kørt siden oktober og er altså igangsat, da meget andet begyndte at lukke ned igen på grund af coronaens restriktioner. Men Jytte frygter ikke corona, selvom hun selvfølgelig tager sine forholdsregler og bruger løs af den sprit, der står i store beholdere. “Lige i begyndelsen tænkte jeg da, gud ved, hvordan det går. Men det kører fint. Og ved du hvad, det er rigeligt, så meget vi i forvejen er isolerede. Vi kan næsten ikke klare det mere. Det går meget på psyken, det kan jeg se på dem, der kommer her.” Derfor sagde den uddannede gymnastikpædagog og tidligere leder af en genoptræningsenhed også ja til at køre holdet her for Ældre Sagen. “Ja, jeg tænkte OK, hellere lave noget end at sidde og kede sig ihjel. Og vi har altså brug for at få rørt v ores
Kontakt Karin Schultz kas@aeldresagen.dk eller Tina Jensen tj@aeldresagen.dk, der arbejder med motion i frivilligafdelingen, hvis du vil starte stolemotion i din lokalafdeling.
APRIL 2021
13
kroppe. Jeg lover dig, det kan også gøre underværker for psyken. Og så gør vi det sammen.” Niveauforskelle på samme hold Nu skal alle de, der kan, op fra stolene igen. Jytte styrer slagets gang med sin myndige og entusiastiske stemme, som leder minderne i retning af Kaptajn Jespersens radiogymnastik. Op denne gang kommer også holdets alderskaptajn på 96 år, Lilly Jørgensen. Hun har lige smidt trøjen og er nu så varm i musklerne, at benene vil holde hende stående lidt under en øvelse. Jytte nikker opmuntrende, og et smil bryder det koncentrerede ansigt, imens hun stræææækker en arm imod loftet. “Hvis du VIDSTE, hvordan du ser ud nu, Lilly. Du står jo og smiler. Det her giver dig lige ti år!” udbryder Jytte, og resten af holdet nikker. Under Lillys hvide, korte krøller bliver smilet om muligt endnu større og når op til blikket bag den røde brille. Hendes savn Lilly er svag efter en indlæggelse og en blodtransfusion, fortæller hun.
14
AKTIV FOR FRIVILLIGE
Hendes krop har brug for hjælp til at komme i gang igen. Hun er ellers vant til, at der sker en masse, og derfor har coronanedlukningen også taget hårdt på hende. “Det piner mig meget. Mit kortspil er lukket, og min tirsdagsklub er lukket. Det sociale mangler i min hverdag, så jeg bliver lidt ensom. Men jeg siger dig, jeg bliver i så godt humør af at komme her. Og hun er dygtig,” siger Lilly og nikker i retning af træner Jytte. Coronaen frygter hun på linje med de fleste andre på holdet ikke, selvom hun i begyndelsen af pandemien sagde, at fik hun det, blev det hendes død. I dag siger hun hellere håndsprit og lidt afstand end at sidde derhjemme – men mister så opmærksomheden til fordel for et flot, flettet julehjerte, som en pensioneret pædagog ved siden af hende hiver op fra tasken. På vej ud ad døren bliver Aktiv stoppet af Jytte: “Husk at skrive, at kroppen har brug for dynamisk, statisk og rytmisk træning. Hvis vi gør det, får vi gang i blodomløbet og holder os stærke.”
Hvis du VIDSTE, hvordan du ser ud nu, Lilly. Du står jo og smiler. Det her giver dig lige ti år! JYTTE RIGMOR MØLLER, UNDERVISER I STOLEMOTION
Endnu en ny underviser i stolemotion mærker begejstring:
RIFT OM PLADSERNE I SAKSKØBING
Bente Rykær bestilte nærmest ikke andet end at tage telefonen, den dag i sidste efterår da det nye stole mortionshold var blevet annonceret i lokalavisen. Så mange ringede, at hun desværre ikke kunne blive ved med at svare ja til alle dem, der gerne ville have en plads på holdet. “Det var helt vildt. Så vi besluttede at oprette to hold, og nogle spurgte til et tredje, men det kan jeg simpelthen ikke. Jeg er helt færdig efter to timers undervisning,” siger den 69-årige Bente Rykær, som er ansvarlig for de to nyoprettede hold. I dag står derfor 16 på venteliste, for folk er sultne efter at få lov at gå til noget sammen, konstaterer Bente.
Og det er ikke bare kurset, der er nyt. Bente er også ny i stolemotionens verden, men hun var alligevel ikke nervøs for rollen, da bl.a. Ældre Sagens kursus over tre dage havde klædt hende på. ”Det har overrasket mig, at deltagerne både hører og ser efter mig, når vi er i gang – at de ikke snakker. De er simpelthen så søde og glade, og de vil så gerne deltage i gymnastikken, selvom niveauet er meget forskelligt. Alderen er fra 70 til 94 år. Det sværeste for mig er at huske alle øvelserne, så vi får rørt hele kroppen, men det er der jo også råd for, så jeg bruger en huskeseddel, når musikken er startet. Jeg synes, det er sjovt og udfordrende,” siger Bente.
APRIL 2021
15
MitID
Styr på den n dreng i it-klas Snart afløser det elektroniske MitID vores NemID-papkort. It-frivillige kan hjælpe med omstillingen.
D
et velkendte NemIDs dage er talte, for i løbet af sommeren bliver alle danskere præsenteret for en ny vej til det digitale Danmark: MitID bliver adgangen til netbank, offentlige instanser og betalingssites efter nedlæggelsen af NemID. Viggo Bilstrøm, der er distriktskoordinator på it-området for distrikt 8 på Sjælland, er allerede ved at forberede sig på omlægningen. Han er i fuld sving med at finde ud af, hvordan distriktets it-frivillige bedst muligt bliver klædt på til at hjælpe brugerne gennem transformationen fra NemID til MitID.
NemIDs afløser I grove træk bliver det sædvanlige NemID-nøglekort skrottet til fordel for en MitID-app, og for dem, der ikke har lyst til at være med på den app-baserede løsning, kan en nøgleviser rekvireres.
16
AKTIV FOR FRIVILLIGE
Digitaliseringsstyrelsen står bag skiftet, og Viggo er en af de it-frivillige, som har haft mulighed for at mødes med dem og stille spørgsmål – for hvordan kan de, der ikke er så digitale, følge med? “Nu er jeg jo selv en habil it-bruger, så jeg frygter ikke personligt at skulle gå fra NemID til MitID, men der er en del mennesker, som ikke er klar til den her form for digitalisering. Nye tiltag kan være svære for dem, der ikke har flair for it,” siger Viggo. Ældre Sagens sekretariat er siden 2019 kommet med input til Digitaliseringsstyrelsens arbejde med henblik på netop at sikre ældres forskellige behov, for ingen må efterlades på perronen, når nye digitale løsninger sætter i fart. Fx har Ældre Sagen påpeget, at de nuværende pap-nøglekort ikke udelukkende bør erstattes med en app, da ikke alle har en smartphone. Det er også understreget, at alle skal kunne få
hjælp – og ikke kun telefonisk eller digitalt. Nogle har behov for en til en-hjælp for at kunne være med. Sådan bliver it-frivillige klar Hvis it-frivillige skal vejlede, kræver det naturligvis, at de kender platformene godt, og selv kan bruge MitID. Ældre Sagen er fortsat i dialog med Digitaliseringsstyrelsen, så indsatsen kan få bedst mulige vilkår. It-frivillige i Ældre Sagen vil derfor i løbet af foråret og sommeren blive inviteret på kursus i Ældre Sagen, hvor MitID introduceres. På lokalt plan har Viggo også taget hul på opgaven. “Vi har inviteret alle it-kontaktpersonerne fra distriktets 28 lokalafdelinger til et videomøde på Zoom. På mødet vil vi orientere om, hvor langt vi er nået, og kontaktpersonerne kan fortælle, hvordan de vil gribe det an. En ting er jo, hvad vi fire it-koordinatorer fra distriktet planlægger, noget andet er, hvordan
TEKST CHARLOTTE KJÆRHOLM
ILLUSTRATION VAHLE+NIKOLAISEN
nye ssen?
NYT KURSUS TIL IT-FRIVILLIGE I NYE DIGITALE LØSNINGER Vil du hjælpe hjælpe andre under de kommende digitale forandringer, så kom med på kurset ”MitID og Næste Generation Digital”.
Tilmeld dig på aeldresagen.dk/frivillig/kurser-mitid
man måske vil gøre andre steder. Det kunne jo være, at vi lod os inspirere af hinanden.“ I Store Heddinge lokalafdeling, hvor Viggo selv er aktiv, har de også kontaktet Borgerservice i håb om at udveksle erfaringer, så implementeringen kan foregå uden for mange bump på vejen. “Vi vil gerne følge med i undervisningen af deres personale. Det er jo også i deres interesse,” siger Viggo. MitID banker snart på døren, og Digitaliseringsstyrelsen arbejder forsat på lanceringen af løsningen. Ældre Sagen følger deres arbejde tæt, så er du er it-frivillig, og vil du gerne vil være med til at klæde andre på i overgangen til MitID, så kom med på vores kursus ’MitID og Næste Generation Digital”. Du er også velkommen til at kontakte Frivilligafdelingens it-konsulenter for vejledning Judith Nathan, jn@ aeldresagen.dk, eller Jesper Holst, jho@aeldresagen.dk.
APRIL 2021
17
TEKST CHARLOTTE KJÆRHOLM
Henrik Wiehe
FOTO FRAFACEBOOK
Henrik holder fast i fællesskabet – digitalt Under normale omstændigheder har Henrik en udadvendt rolle i Hinnerups lokalafdeling. I coronatiden har han lært at samle folk på nye måder – og en hel del om it.
N
år Henrik Wiehe fortæller om den vildt-aften, han for nyligt stod i spidsen for, lyder det umiddelbart som en aften, før covid-19 satte en stopper for sociale begivenheder. ”Aftenen blev blæst i gang med jagtsignalet, og derefter bød jeg velkommen. Før aftenens menu blev indtaget, var der både indslag fra en jæger, der fortalte om jagt, og kokken præsenterede menuen og fortalte om, hvordan den var blevet tilberedt. Da vi havde spist maden fra en af vores bedste restauranter i lokalområdet, fortalte jægeren videre om sine erfaringer, og aftenen blev afsluttet med jagtsignalet,” fortæller Henrik. Men én ting gjorde aftenen helt anderledes end normalt. Den foregik nemlig online. På Hinnerups lokalafdelings gruppe på Facebook blev alle indslagene lagt op, i takt med at aftenen skred frem. Henrik var
18
AKTIV FOR FRIVILLIGE
bagmanden. Han er gået fra at være den, der står for ”tant og fjas”, som han selv siger, til at være Hinnerups troldmand inden for digitale løsninger, der skaber samvær. Det var bestemt ikke det, han forestillede sig, at tiden skulle gå med. Han havde egentlig travlt med at arrangere lokalafdelingens årlige rejser i ind- og udland, men så kom coronaen, og der blev Henriks læringskurve temmelig stejl, hvis han selv skal sige det. Idéer drevet af nysgerrighed Egentlig udsprang idéen med at samle lokalafdelingen til online fællesspisning, fordi Henrik allerede med stor succes havde arrangeret fællesspisninger. Men alt det tekniske skulle han lige lære. ”Jeg var godt nok ansvarlig for it, da jeg arbejdede som lærer på en skole, men det var altså kun, indtil internettet fik sit gennembrud,” griner han.
Han prøvede sig frem, som han altid har gjort. Der skal nemlig ske noget. I folkeskolens sidste klasser var han med til at arrangere klassefester med dans, og her 60 år efter mødes de stadig, for Henrik holder ved. Siden skolen har det handlet om rejser og krolfbaner i Ældre Sagens regi. Henrik kaster sig hele tiden ud i nye ting og griber fat i det, der virker. Næste spise-arrangement er allerede ved at blive stablet på benene. ”Idéen er at spise sushi. Vi har været ude og spise på den lokale sushirestaurant før. Næste gang får deltagerne leveret en ordentlig portion, og restauratøren præsenterer det hele på video, som jeg har filmet på forhånd. Jeg vil selv gerne vide, hvad de forskellige stykker hedder,” siger han. Prøv dig frem, og bliv bedre Da Henrik gik i gang med de digitale fællesspisninger, havde han ingen færdigklappet plan for, hvordan det skulle foregå, og så var der jo ikke andet at gøre end at eksperimentere. Først blev de deltagende inddelt i mindre grupper online. Tanken var, at de skulle spise sammen digitalt. Det blev afprøvet, men fungerede ikke. Det var bare ikke det samme som en almindelig spisebordssituation, og Henrik begyndte at overveje alternative måde at skabe stærke fællesskaber på. ”Vi begyndte at sende live, så deltagerne kunne møde forskellige mennesker, men det blev for bøvlet. I bestyrelsen besluttede vi os i stedet for, at jeg optager en række elementer på forhånd og guider deltagerne gennem aftenen ved at være på live. Alle interviews har jeg foretaget på forhånd, og så bliver det en slags ’Henrik Wiehe-the one man-show’,” griner han. Henrik er godt klar over, at han ikke når ud til alle, fordi arrangementet kræver et kendskab til Facebook, men han fornemmer, at fællesskabet blomstrer, og han har fået mange positive tilbagemeldinger. Faktisk er rygtet nået til nabolokalafdelingerne, som han har lavet en guide til, så de også kan opleve digitale spis sammen-aftener i den ensomme coronatid.
EN TO TRE... GØR SOM HENRIK! 1) Find et lokalt spisested, der kan lave maden. 2) Lad begivenheden finde sted i Facebook-gruppen for jeres lokalafdeling. Her er åbent for alle – også dem, der ikke har lyst til at spise med. 3) Find på indslag, fx kokken, som fortæller om maden, eller inviter en lokal entertainer.
APRIL 2021
19
20
AKTIV FOR FRIVILLIGE
FRA FRIVILLIG TIL BRUGER AF
DEMENS
CAFÉEN Der findes et frirum til mennesker med demens og deres nærmeste i Løgstør. En af kvinderne bag er i dag selv bruger.
B
åde to- og firbenede sidder omkring det fælles bord, når demenscaféen i Løgstør lokalafdeling slår dørene op. Ægteparret Stense og Finn Berggreins bomuldshund Chug er nemlig også fast deltager til stor glæde for dem, som kommer til ”Torsdags Cafe”. Stense har en længere historie i Ældre Sagen. Hun har bl.a. været frivillig i demenscaféen, da den begyndte for godt 10 år siden, mens hun var formand for lokalbestyrelsen i Løgstør. Nu kommer hun der selv som bruger, fordi hendes mand Finn er demensramt. Alle, som bruger caféen, har enten selv en demenssygdom eller er tæt på en, som har. TEKST STINE BRONDBJERG ERICHSEN
”Torsdags Cafe er sådan en fin aktivitet. Det er dejligt, at vi kan lave noget sammen. Vi kan snakke med andre, synge og være med til gymnastik, eller hvad der nu er på programmet. Det har altid været et sted, hvor alle kan føle, at de er med,” siger Stense. Fra sin tid som frivillig i demens caféen ved hun også, at den flotte borddækning ikke er tilfældig. Bordpynten varierer og kan være blomster, grønsager og frugter, som deltagerne taler om og tager med hjem. På den måde hjælper dekorationerne, som de frivillige skiftes til at stå for, minder om dagens oplevelser på vej. Finn har også været frivillig i mange år. Efter et arbejdsliv i Teknisk For-
FOTO TOR BIRK
APRIL 2021
21
valtning og med en stor interesse for it besluttede han sig for at undervise andre i det, der dengang hed EDB. Stense fortæller, at mange på den tid slet ikke var vant til at bruge computere. Det blev et stort tilløbsstykke. Men for seks år siden begyndte Finns sygdom at udvikle sig, og i 2016 fik han stillet diagnosen demens. Han kunne derfor ikke længere følge med i det nye, som it kræver, og således ikke fortsætte som frivillig underviser. Han ville dog ikke slippe undervisningen helt, så i stedet fortsatte han med at lave kaffe til deltagerne: ”Han hyggede sig med de andre frivillige og deltagere, men kunne godt
22
AKTIV FOR FRIVILLIGE
mærke med sig selv, at han ikke skulle undervise længere. Han var godt tilfreds med fortsat at kunne hjælpe til med det praktiske,” siger Stense. Demensansvarlig er primus motor 71-årige Aase Lund, der er demensansvarlig i Løgstør lokalafdeling og tovholder for demenscaféen, har sammen med Stense været med til at skabe den. Ifølge Stense er Aase god til at gå foran, og hun omtaler Aase som den afgørende primus motor for mange af lokalafdelingens aktiviteter. Selv fortæller Aase, at hun slet ikke var kørt træt, da hun stoppede med at arbejde
som 60-årig og meldte sig som frivillig i Ældre Sagen. ”Helt fra begyndelsen har vi haft de samme lokaler til ”Torsdags Cafe” i Byens Hus, en tidligere skole, hvor Ældre Sagen holder til. Og i alle ti år har det været den samme bemanding af frivillige. Det har gjort det til et fast holdepunkt for alle og skabt et godt fællesskab. Vi har et godt samarbejde med kommunens demenskoordinatorer, og på den måde kommer nye deltagere også til,” siger Aase. Demenscaféerne bliver holdt hver fjortende dag, og seks faste frivillige hjælper på skift. De deltagere, der ikke kommer med en ægtefælle, bliver hentet af en frivillig ’gå-med-ven’, der følger dem til og fra caféen og deltager sammen med dem. Gættekonkurrencer vækker minder Ud over det pyntede bord er der altid kaffe og kage. Og så er der sang, sanglege, gymnastik eller historie-
oplæsning. Den lokale forfatter Knud Erik Petersens historier er populære, for hans fængende fortællinger foregår i gamle dage. ”Fortællingerne vækker minder om deltagernes barndom. Vi har også gættekonkurrencer, som går ud på, at hvis jeg siger fx halvdelen af et ordsprog eller begyndelsen af en sang, så skal deltagerne sige resten. Selvom de glemmer mange ting, så kan de ofte huske lige netop den slags, og det vækker glæde,” siger Aase. I juli søgte Aase Sundhedsstyrelsens ”Pulje til aflastning af pårørende til mennesker med demens” og fik bevilliget et tilskud. For dem har hun på vegne af lokalafdelingen indkøbt forskellige ting, der bliver udlånt til demensramte. Bl.a. interaktive musikpuder, demenstøjhunde, spil og erindringskasser med forskellige ting fra 1930-50 og 1950-1970. For ligesom pynten på bordene kan fysiske ting vække minder eller give anledning til gode snakke for mennesker med demens og deres pårørende.
Engang var Stense frivillig i demenscafeén. I dag kommer hun der med sin mand Finn, der har en demenssygdom. Ægteparrets hund Chug vækker glæde, ikke mindst når Finn får den til at danse for de øvrige deltagere.
APRIL 2021
23
Danmark skal være
DEMENSVENLIGT – er du med? Der skal være plads til mennesker med demens, selvom den indre Emma Gad ryger på pension. Det budskab vil Lotte, der er ny demenskonsulent i Ældre Sagen, få til at spire over hele landet.
D
emenssygdom skal ikke være tabu. Mennesker med demens og deres pårørende skal derimod mødes med nysgerrighed og rummes. Sådan siger Lotte Koefoed Hansen, demenskonsulent og projektleder i Ældre Sagen: ”Mennesker med demens har i lige så høj grad som andre brug for at være en del af et fællesskab og for at føle sig værdsat. Omgivelserne kan ofte fjerne sig og ikke turde spørge. Det skal vi have ændret, for det er vigtigt at turde tale om demenssygdomme og få tilrettelagt aktiviteter, der rummer forskellige behov,” siger Lotte. Og hun ved, hvad hun taler om. Tidligere har hun arbejdet som pårørendekoordinator i Frederiksberg Kommune og demensfaglig rådgiver samt visitator i Københavns Kommune. Hun ved derfor også, hvor vigtigt det er for lokal-
24
AKTIV FOR FRIVILLIGE
afdelingerne at have et godt samarbejde med kommunerne. Et af Lottes mål er, at endnu flere af Ældre Sagens lokalafdelinger bliver demensvenlige i 2021. Hele landet skal være venligt Og hvad skal der så til for at blive en demensvenlig lokalafdeling? Det er enkelt. Lokalafdelingen udpeger en eller to demensansvarlige, som gennem kurser bliver klædt på til opgaven. Der skal være mindst én aktivitet, der er rettet mod demensramte og pårørende. Rummelighed er også et nøgleord, og der skal være information om demensindsatsen på forsiden af den lokale hjemmeside. Lige nu har cirka 186 lokalafdelinger aktiviteter for demensramte og pårørende, og 120 lokalafdelinger har valgt en demensansvarlig. ”Det er ekstra vigtigt, at vi har fokus på sygdommen i alle lokalafdelin-
ger, fordi vi ved, at det at blive ældre indebærer en risiko for, at man selv eller en tæt på udvikler en demenssygdom,” siger Lotte. Naturligvis er Ældre Sagen ikke alene om at arbejde for demensvenlighed. Frivilligindsatsen i hele landet er en del af Ældre Sagens indsats i det store nationale projekt ’Demensvenlige kommuner’. Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark er i det regi i gang med at lancere et demenssymbol, som mennesker med demens kan bære, så de bedre kan få hjælp og støtte i det offentlige rum. Saftevand i kaffen Hvorfor rummelighed er essentielt, vil Lotte gerne uddybe. Arbejdet med demensvenlighed handler nemlig både om at skabe et rum, hvor det er rart at mødes for mennesker med demens
Her er de demensvenlige lokalafdelinger i Ældre Sagen
og deres pårørende, og i høj grad også om at kunne favne mennesker med demens i de eksisterende aktiviteter i lokalafdelingerne. ”Hvis man har en demenssygdom, er man ikke skør, men Emma Gad går ofte på pension. Det kan fx være, at man ikke længere kan spise med bestik eller kommer til at hælde saftevand i kaffen. Der skal også være plads til, at der bliver svaret anderledes på spørgsmål, eller til, at der måske slet ikke bliver svaret, fordi vedkommende er for overvældet af det, som foregår omkring ham eller hende,” siger Lotte. Ofte er det de små hensyn i sociale sammenhænge, der kan gøre den store forskel. Et par idéer kunne være at aftale, hvem som taler ved et bord, eller at maden til en sammenkomst er portionsanrettet, så der ikke skal vælges mad ved en buffet. Pårørendes demensansvarlige I Silkeborg har demensansvarlige Ruth Margit Conradsen været frivillig i lokalafdelingen siden midten af 90’erne, hvor hun på grund af en dårlig ryg stoppede i sit job som sygeplejerske på et plejehjem. ”Når vi på plejehjemmet fik en ny beboer, der var demensramt, havde de pårørende ofte et stort behov for at tale med os, for de var tit helt nedslidte. Dengang var der ikke fokus på pårørende, så jeg besluttede mig for at blive frivillig besøgsven hos en demensramt og på den måde hjælpe,” siger Ruth. I dag kommer man ikke udenom pårørende i den frivillige indsats, og i samarbejdet med kommunens demensteam har en gruppe frivillige i Silkeborg oprettet en demenscafé og deltaget i pårørendegrupper. ”Det vigtigste er at få talt om demens. Jo mere viden vi har om det, jo bedre kan vi hjælpe. Derfor deltager jeg også fra tid til anden på vores lokalafdelings bestyrelsesmøder for at fortælle, hvad vi har i gang, og så vi får tænkt mennesker med demens og deres pårørende ind i vores andre aktiviteter,” siger Ruth. TEKST STINE BRONDBJERG ERICHSEN
Hvornår er en lokalafdeling demensvenlig? • Der skal være udpeget en demensansvarlig • Der skal være mindst én aktivitet for demensramte og/eller deres pårørende • Der skal være i rummelighed i andre aktiviteter • Der skal være information om demensindsatsen på den lokale hjemmeside Ældre Sagen tilbyder alle frivillige at deltage i kurser om demens, ligesom det er muligt at få eksperter ud og holde foredrag, der belyser demens ud fra fx jura, musik og psykologi. Din lokalafdeling kan også få tilsendt eller downloade udgivelser, som giver nemme tips til samvær og aktiviteter. Kontakt demenskonsulenterne i frivilligafdelingen: Lotte Koefoed Hansen lkh@aeldresagen.dk Jette Abildskov ja@aeldresagen.dk APRIL 2021
25
EN AT SNAKKE MED Ligesom mange andre har Lars ikke kunnet få en besøgsven under corona, men ugentlige telefonopkald gør en stor forskel.
“D
et letter lidt på mit hjerte, hver gang vi taler.” Så enkelt lyder svaret fra 45-årige Lars Christensen fra Hjørring, når han bliver spurgt til, hvad opkaldene fra hans telefonven gennem Ældretelefonen betyder for ham. At han er lidt yngre end den gennemsnitlige bruger af Ældre Sagens tilbud, tænker han ikke over. Han er bare virkelig glad for, at lederen af det beskyttede værksted, hvor han arbejder, foreslog ham denne mulighed for kontakt tilbage i foråret, hvor nedlukningen tog hårdt på ham. “Jeg blev meget alene, havde ikke noget at lave og var virkelig nede, så til sidst fik jeg piller mod depression. Men nu ringer min telefonven cirka tre gange om ugen, og det holder mig oppe,” siger han. Han glæder sig stadig, til han en dag skal have en besøgsven – for det var egentlig hans oprindelige ønske, men indtil det kan lade sig gøre, er løsningen med Ældretelefonen god.
Del muligheden Mange har ligesom Lars oplevet corona-tilværelsen som uoverkommelig. Ældretelefonen opstod netop også som et midlertidigt tilbud under den første hårde nedlukning i marts 2020, hvor mange fysiske aktiviteter blev forhindret, bl.a. var
26
AKTIV FOR FRIVILLIGE
besøgsvennerne udfordrede. Ældretelefonen skulle både være en linje til mennesker, som savnede Ældre Sagens tilbud, og alle andre, der kunne have glæde af mere kontakt. Ordningen fungerer efter samme princip som besøgstjenesten, bare på telefon – en frivillig ringer til en, som savner nogen at dele noget med i hverdagen. I dag er Ældretelefonen blevet et fast element i Ældre Sagen, for også da landet åbnede en smule over sommeren, viste det nationale telefontilbud, at det kunne noget, fortæller Ældre Sagens koordinator for Ældretelefonen, Christina Madsen: “Vi ved, det kan være svært at bede om hjælp, især når det handler om ensomhed. Det er svært at sige det højt, men med et digitalt eller telefonisk tilbud blotter man sig ikke på samme måde. Ældretelefonen er dog ikke kun for mennesker, som i længere tid har haft ensomhed inde på livet. Nogle vil bare gerne tale med en et par gange om ugen, og det er ældretelefonen også sat i verden for.” I foråret meldte mange frivillige sig som telefonvenner, og mange står stadig klar til at ringe til nogen, der føler sig isolerede eller alene. “Hvis du kender til nogen, som savner samvær, eller som ikke kan få besøg, så foreslå Ældretelefonen. Og hjælp dem eventuelt med at melde sig til,” opfordrer Christina. TEKST TEA SLETVED
FOTO TOR BIRK
Aktiv har ringet til frivillige i besøgstjenesten rundt om i landet for at høre, hvordan de håndterer corona-situationen og bruger Ældretelefonen. ÆLDRETELEFONEN ER ENDNU EN MÅDE AT HJÆLPE ENSOMME PÅ
SOM LILLE AFDELING KENDER VI DE FLESTE OG HAR SNOR I FOLK
VI KLARER DET GODT LOKALT, OG JEG PASSER PÅ
”I mange lokalafdelinger tildeler man ikke nye besøgs venner i øjeblikket, men som besøgsven må vi selv sætte en retningslinje under de gældende coronaregler. Jeg har besluttet, at min besøgsven er en del af min boble, så jeg ser kun hende og min nærmeste familie.
Vi er ikke så stor en afdeling og kender alle besøgsvenner, så vi har ret god føling med dem. De fleste fortsætter besøgene, hvis det er mu ligt, dog må besøgsværterne på plejehjem ikke få besøg, ligesom der er nogle, som er nervøse for smitte. Der har vi aftalt, at besøgsvennerne i stedet ringer et par gange om ugen og får en snak.
Jeg synes, det går over raskende godt. Vi får også nye til, altså både besøgsvenner og værter, som gerne vil have en at tale med i denne tid.
Jeg foreslår ofte Ældre telefonen til dem, som i for vejen får et tryghedsopkald om morgenen, men som egentlig gerne ville tale mere, end hvad der er tid til der. Jeg gør generelt alt, hvad jeg kan, for at gøre opmærksom på Ældretelefonen, for jeg ser den som endnu en mulighed under paraplyen af aktiviteter, som kan nedbryde ensomhed. Det vigtigste er jo, at vi samlet i Ældre Sagen netop hjælper dem, som har brug for det.
Marianne Nørby Hallin Aktivitetsleder på Ældre telefonen og besøgsven
Hvis en besøgsven føler, at besøgsværten er helt alene, så tilbyder vi også at ringe til dem fra vores lokale telefon stjerne. Det fungerer godt, og der har vi god kontakt. Vi har anbefalet Ældre telefonen til nogle stykker, men ellers henviser vi mest til vores lokale opkaldstjeneste.
Tove Madsen Aktivitetsleder af Besøgstjenesten i Korsør
Vi har meldt ud, at hvis nogen er utrygge, skal de selvfølgelig ikke besøge eller modtage besøg. I de situationer foreslår vi at ringe, hvor det kan lade sig gøre. Vores tryghedsopkald er også udvidet lige nu. Jeg besøger normalt selv en ældre herre på 93 år, som bor med sin kone, men han har KOL og får ilt 24/7. Til ham har jeg valgt at sige, ‘ved du hvad, vi ringer sammen’. Det skal ikke være mig, som kommer derhen med smitte udefra, fordi min kontaktflade er lidt større.
Per Beck Sørensen Aktivitetsleder af Besøgstjenesten i Galten
Under corona er ensomheden blandt ældre fordoblet Ca. 100.000 ældre føler sig svært ensomme under corona. Før var det 55.000. Mindst dobbelt så mange ældre oplever moderat ensomhed.
MARTS 2021
27
F R I V I L L I G K L U M M E N
Fællesskabet er corona-udfordret Af Annette Guildal, frivillig på Frederiksberg
F
ællesskab hænger sammen med samvær, nærvær og fælles fodslag – men når alting det seneste år har drejet sig om afstand og sammen hver for sig, er det godt nok svært at få bevaret bemeldte fællesskab. Den samhørighed, man som frivillig i Ældre Sagen naturligt føler, er der nogle ydre forhold, der – omend ikke har spoleret – så i høj grad sat på pause. De fleste af os kan heldigvis sige, at vi ikke fejler eller mangler noget i hverdagen, men når de fysiske behov er dækket, og behov som tryghed og sikkerhed er stillet af de højere magter, kravler vi lidt længere op ad Maslows pyramide og kommer til de sociale behov … nåh, dem kunne vi så heller ikke få stillet. Med krav om masker og isolation i forhold til familie og venner, gamle som unge, så er det her, vi begynder at få ondt i tilværelsen. Nogle mere end andre. Fællesskab på afstand fungerer ikke for mig. Det er lidt som at forlade et arbejde, en rejsegruppe, et ophold på en højskole, hvor man er overbevist om, at netop de vidunderlige kolleger, de morsomme rejsekammerater, det helt specielle hold på højskolen – dem glemmer man aldrig. Deres navne vil man huske for evigt! Og hvad sker der? De glider bort, tilhørsforholdet glemmes, og ikke mindst fællesskabet smuldrer i en anden hverdag. I foråret 2020 var der kreativitet overalt og hatten af for alle de positive tilgange til at løse de mange nye udfordringer. Jeg oplevede et stærkt fællesskab og en ’vi løfter i flok-følelse’. I Ældre Sagen på Frederiksberg rykkede vi rundt på aktiviteter, lokaler og udvidede og indskrænkede hold i en uendelighed, for det var jo nok kun en kortsigtet
28
AKTIV FOR FRIVILLIGE
udfordring. Efterårsprogrammet og sågar forårsprogrammet blev forfattet og tilrettet, indtil vinterens langvarige nedlukning fik det hele til at løbe ud i sandet. Der indfandt sig en modløshed, for hvor skulle det ende, hvor mange gange skulle vi igennem det her, og hvad kunne man snart finde på af løsninger? Fællesskabet kan efter min bedste overbevisning ikke erstattes af kontakt over nettet. Den menneskelige kontakt, har jeg og mange andre lært, betyder utrolig meget. Især mangler jeg den kreativitet, der opstår i mødet med andre. For mig er kreativitet, der planlægges, håbløs. En legeaftale, der er dømt til at mislykkes. Jeg oplever det som en gigantisk næve, der trykker os ned i sandet, hver gang vores små grå hoveder kigger op og prøver at komme med kreative bud på at løse denne infektiøse situation, hele verden er havnet i. Restriktionerne har i mine øjne dræbt enhver form for kreativitet, så det er måske en idé at bygge nogle sandslotte, der kan holde ud over en eventuel næste bølge? Vi må frem med de helt store skovle og grave dybt i kreativitetens sandkasse. For hvis man var glad for at være frivillig og en del af frivilligfællesskabet før krisen, mon så ikke den glæde kan findes frem igen? Klummen er udtryk for skribentens holdninger.
ÆRESBEVIS HANNE MEYER
BIRTHE V.G. CHRISTENSEN
MARGRETHE SCHAARUP
Gives for den ekstraordinære indsats i Ældre Sagens lokalafdeling og i hele Ældre Sagen: For et enestående og imponerende virke gennem mange år. For i utallige år at brænde for Ældre Sagen, ensomhed og kultur. For altid at tage de svære emner op. En fantastisk indsats helt ud over det, man kan forvente.
Gives for den ekstraordinære indsats i Ældre Sagens lokalafdeling: For siden 1970’erne at foretage daglige tryghedsopkald, svarende til ca. 10.000, for at skabe glæde og tryghed. For at være et godt eksempel. En fantastisk indsats helt ud over det, man kan forvente.
Gives for den ekstraordinære indsats i Ældre Sagens lokal afdeling: For mange års formandskab, hvor der er ydet en stor indsats, blandt andet for at skabe struktur i det arbejde, der bliver udført i lokalafdelingen. En fantastisk indsats helt ud over det, man kan forvente.
Esbjerg
Fjends-Karup
Them
APRIL 2021
29
Års n
dt un
n d a e L tR e l å
ÅRSNÅL Når frivillige i Ældre Sagen runder 5, 10, 15, 20 år og opefter, markeres indsatsen med en årsnål. Aktiv har været i kontakt med nogle af nålemodtagerne fra 2020.
20 funklende år
E
n fest med afstand skulle der til, da lokalafdelingen i Them fejrede frivilliges årelange indsats. Kaj Sørensen var den helt store stjerne med sine 20 år som besøgsven. Koordinator for besøgstjenesten i Them Aase Tange Mark overrakte 20-årsnål og blomster til Kaj: ”Alle vores besøgsvenner er så dedikerede, og det gælder også Kaj. Han er altså bare helt fantastisk,” fortæller Aase. De to mødte hinanden for 10 år siden, da hun selv begyndte i afdelingen, og hun husker tydeligt deres første møde: ”Jeg mødte Kaj første gang i vores hyggecafé ude i Toftebjerg. Det var en café for demensramte og pårørende, og der kom han
30
AKTIV FOR FRIVILLIGE
THEM
20 ÅR
med sin veninde, som var demensramt, og han var bare så god ved hende. Kaj er fantastisk til at tale med mennesker. Han har et omsorgsgen uden lige,” siger Aase og forklarer, at hun gennem sine 10 år som koordinator har set, hvilken betydning han har for de mennesker, han besøger. Kaj selv blev med egne ord ”glad for anerkendelsen, som nålen repræsenterer,” men den anerkendelse, der virkelig vejer tungt hos ham, kommer fra de mennesker, han har mødt gennem årene: ”Jeg har været meget glad for at være besøgsven. Relationen går begge veje. Man får meget
anerkendelse og omsorg fra dem, man besøger,” siger han. Til spørgsmålet, hvor længe han vil fortsætte, svarer Kaj prompte: ”Til jeg er 100 og lidt over. Så længe helbredet holder. Det sætter da sine spor, for jeg har mødt og sagt farvel til mange gennem årene, men jeg fortsætter, så længe det kan lade sig gøre.” Aase er heller ikke i tvivl om, hvor hun kan finde en besøgsven, hvis hun står og mangler en. ”Jeg kan altid gå til ham, hvis jeg mangler én, for så siger han, ’hvad lokker du mig nu til.’ Han er en drillepind, men han siger altid ja og er altid besøgsven for to-tre personer,” siger hun.
R
10 Å
BRAMMING
Ildsjæl i 25 år
10 ÅR
E
n ildsjæl som Eva Hansen fra Bramming lokalafdeling skal man lede længe efter. Hun blev i sin tid frivillig, fordi hun gerne ville gøre noget godt for andre, fortæller hun. Og sådan blev det ved i 25 år. ”Årsagen til, at jeg begyndte, var, at jeg så et program om en mand, der var meget demensramt og hele tiden havde brug for sin kone. Jeg syntes, det var så synd for dem begge, så jeg tænkte, at der måtte være et sted, hvor man kunne gøre en indsats,” siger Eva. Og så tog hun fat i Ældre Sagen og har siden været demensfrivillig, og som aktivitetsleder for tryghedsopkald støtter hun pårørende og giver ældre med demens loyal støtte. ”Jeg møder en masse mennesker med demens og ikke mindst deres pårørende, der synes, det er fantastisk, at de ved, at deres forældre bliver ringet op. Det gør i sig selv meget, at man ved, at man gør en indsats,” fortæller hun og siger, at det bestemt også er rart at blive anerkendt med en årsnål.
R
10 Å
GUNDSØ
10 år med lidt af det hele
”J
a, hvad har jeg ikke lavet?” spørger Erling Balle Kristensen drillende igen til spørgsmålet om hans bedrifter som frivillig. Hans 10 år i Ældre Sagen har nemlig budt på lidt af hvert. ”De første otte år var i Gundsø, hvor jeg var redaktør for Det Sker og det lokale blad Ældre Nyt. Der skulle tegnes annoncer, og der skulle laves alle mulige former for arrangementer, foredrag, spisning, endagsudflugter,” siger han. De seneste to år har han dog holdt til i Vordingborg, hvor han har arrangeret varmtvandsgymnastik. Hele fem hold af slagsen er det blevet til. For Erling kommer det helt naturligt at bruge en stor del af sin tid som frivillig: ”Når man er foreningsmenneske, som jeg er – så er det dét , man går op i.”
25 ÅR 10 ÅR
R
10 Å
TEKST SARA JUSTESEN
APRIL 2021
31
HVAD CORONA HAR LÆRT OS
Vi er af betydning – så hold fast!
C
orona har lært os, at vi skal holde fast. Vi skal holde fast i det, vi hidtil har kæmpet for, og i det, vi hidtil har gjort for hinanden. Vi var og er på rette spor. Den kommende tid er særdeles afgørende, for coronaens aftryk kræver, at vi sætter ind med reparationsarbejde. Selvisolation, kedsomhed og ensomhed har slidt på danskerne. Så ligesom mange mangler at få holdt den fysiske kondition ved lige – og genoptagelsen af vores aktiviteter derfor spiller en væsentlig sundhedsmæssig rolle – trænger endnu flere i høj grad til at få trænet den sociale kondition. Og til det har mennesker brug for hinanden. Vi har brug for fællesskabet. Vi i sekretariatet er meget opmærksomme på de udfordringer, som nogle lokalafdelinger står med lige nu. Nogle steder har man haft ressourcerne til fantasifuldt at udvikle aktiviteter, der igen og igen er blevet
tilpasset skiftende restriktioner. Andre steder har det været sværere at få fællesskabet til at leve videre under de hårde forhold. Vi må alle hjælpe hinanden i denne overgangsperiode, og alle skal vide, at vi i sekretariatet vil være med til at genopbygge, genopfinde og genstarte. Coronatiden har også været præget af Niels og Else. Altså af menneskers historier, der tegner tydelige billeder af, hvor meget der er brug for Ældre Sagens politiske indsats. Hele Danmark har været vidner til svigt, og her kan, skal og vil Ældre Sagen gøre den nødvendige forskel. Vi kommer, så snart vi
kan, til at afholde topmøder med ledende politikere og med frivillige, der kan fortælle om den virkelighed, de ser. Og vi kommer til at præge de kommende og definerende kommunal- og regionsvalg, hvor frivillige vil være med til at sætte dagsordenen lokalt. Også i den forbindelse står sekretariatet klar. Uden tvivl har det seneste år været overvældende, men det har ligeledes vist, at der er brug for Ældre Sagen. Foran os står muligheder og udfordringer. Der forestår et stort arbejde, som corona hverken kan eller må overskygge. Corona har vist os, hvad vi kan, når vi omstiller os, og via sammenhold baner vejen for store forandringer. Det glæder mig, at vi har klaret det så bravt over hele landet. Tak! Og jeg glæder mig til, at vi snart sammen skal skabe de resultater, der er så alvorligt brug for.
AKTIV F R I V I L L I G B L A D E T | A P R I L 2 0 21
