Er vi demensvenlige?

og deres pårørende, og i høj grad også om at kunne favne mennesker med demens i de eksisterende aktiviteter i lokalafdelingerne. ”Hvis man har en demenssygdom, er man ikke skør, men Emma Gad går ofte på pension. Det kan fx være, at man ikke længere kan spise med bestik eller kommer til at hælde saftevand i kaffen. Der skal også være plads til, at der bliver svaret anderledes på spørgsmål, eller til, at der måske slet ikke bliver svaret, fordi vedkommende er for overvældet af det, som foregår omkring ham eller hende,” siger Lotte.

Ofte er det de små hensyn i sociale sammenhænge, der kan gøre den store forskel. Et par idéer kunne være at aftale, hvem som taler ved et bord, eller at maden til en sammenkomst er portionsanrettet, så der ikke skal vælges mad ved en buffet.

Pårørendes demensansvarlige

I Silkeborg har demensansvarlige Ruth Margit Conradsen været frivillig i lokalafdelingen siden midten af 90’erne, hvor hun på grund af en dårlig ryg stoppede i sit job som sygeplejerske på et plejehjem. ”Når vi på plejehjemmet fik en ny beboer, der var demensramt, havde de pårørende ofte et stort behov for at tale med os, for de var tit helt nedslidte. Dengang var der ikke fokus på pårørende, så jeg besluttede mig for at blive frivillig besøgsven hos en demensramt og på den måde hjælpe,” siger Ruth.

I dag kommer man ikke udenom pårørende i den frivillige indsats, og i samarbejdet med kommunens demensteam har en gruppe frivillige i Silkeborg oprettet en demenscafé og deltaget i pårørendegrupper. ”Det vigtigste er at få talt om demens. Jo mere viden vi har om det, jo bedre kan vi hjælpe. Derfor deltager jeg også fra tid til anden på vores lokalafdelings bestyrelsesmøder for at fortælle, hvad vi har i gang, og så vi får tænkt mennesker med demens og deres pårørende ind i vores andre aktiviteter,” siger Ruth.

Her er de demensvenlige lokalafdelinger i Ældre Sagen

Hvornår er en lokalafdeling demensvenlig?

• Der skal være udpeget en demensansvarlig • Der skal være mindst én aktivitet for demensramte og/eller deres pårørende • Der skal være i rummelighed i andre aktiviteter • Der skal være information om demensindsatsen på den lokale hjemmeside Ældre Sagen tilbyder alle frivillige at deltage i kurser om demens, ligesom det er muligt at få eksperter ud og holde foredrag, der belyser demens ud fra fx jura, musik og psykologi. Din lokalafdeling kan også få tilsendt eller downloade udgivelser, som giver nemme tips til samvær og aktiviteter.

Kontakt demenskonsulenterne i frivilligafdelingen:

Lotte Koefoed Hansen lkh@aeldresagen.dk Jette Abildskov ja@aeldresagen.dk

EN AT SNAKKE MED

Ligesom mange andre har Lars ikke kunnet få en besøgsven under corona, men ugentlige telefonopkald gør en stor forskel.

“Det letter lidt på mit hjerte, hver gang vi taler.” Så enkelt lyder svaret fra 45-årige Lars Christensen fra Hjørring, når han bliver spurgt til, hvad opkaldene fra hans telefonven gennem Ældretelefonen betyder for ham.

At han er lidt yngre end den gennemsnitlige bruger af Ældre Sagens tilbud, tænker han ikke over. Han er bare virkelig glad for, at lederen af det beskyttede værksted, hvor han arbejder, foreslog ham denne mulighed for kontakt tilbage i foråret, hvor nedlukningen tog hårdt på ham.

“Jeg blev meget alene, havde ikke noget at lave og var virkelig nede, så til sidst fik jeg piller mod depression. Men nu ringer min telefonven cirka tre gange om ugen, og det holder mig oppe,” siger han.

Han glæder sig stadig, til han en dag skal have en besøgsven – for det var egentlig hans oprindelige ønske, men indtil det kan lade sig gøre, er løsningen med Ældretelefonen god.

Del muligheden

Mange har ligesom Lars oplevet corona-tilværelsen som uoverkommelig. Ældretelefonen opstod netop også som et midlertidigt tilbud under den første hårde nedlukning i marts 2020, hvor mange fysiske aktiviteter blev forhindret, bl.a. var besøgsvennerne udfordrede. Ældretelefonen skulle både være en linje til mennesker, som savnede Ældre Sagens tilbud, og alle andre, der kunne have glæde af mere kontakt.

Ordningen fungerer efter samme princip som besøgstjenesten, bare på telefon – en frivillig ringer til en, som savner nogen at dele noget med i hverdagen. I dag er Ældretelefonen blevet et fast element i Ældre Sagen, for også da landet åbnede en smule over sommeren, viste det nationale telefontilbud, at det kunne noget, fortæller Ældre Sagens koordinator for Ældretelefonen, Christina Madsen:

“Vi ved, det kan være svært at bede om hjælp, især når det handler om ensomhed. Det er svært at sige det højt, men med et digitalt eller telefonisk tilbud blotter man sig ikke på samme måde. Ældretelefonen er dog ikke kun for mennesker, som i længere tid har haft ensomhed inde på livet. Nogle vil bare gerne tale med en et par gange om ugen, og det er ældretelefonen også sat i verden for.”

I foråret meldte mange frivillige sig som telefonvenner, og mange står stadig klar til at ringe til nogen, der føler sig isolerede eller alene.

“Hvis du kender til nogen, som savner samvær, eller som ikke kan få besøg, så foreslå Ældretelefonen. Og hjælp dem eventuelt med at melde sig til,” opfordrer Christina.