Ringen slutter i skolehaven

Generationsmødet blomstrer i en skolehave på Fyn

Lokale skolebørn lærer om madens vej fra jord til bord i den skolehave, hvor Hans Jørgen Jensen deler ud af sin viden om haven og dens summende liv. Han kender den som sin egen bukselomme, for her kom han som barn.

Bag det røde stakit og den store trælåge i Falen på Fyn gemmer sig en lille oase. Her er græsset nærmest lidt grønnere, æbletræerne blomstrer, og fuglene synger om kap. Siden 1956 har Falen nr. 155 lagt jord til skolehaver – og næsten lige så længe har Hans Jørgen Jensen sat sine ben her. Først som 12 årig skoleelev, derefter som fritidsjobber og i dag som frivillig, 72 år gammel.

Hver onsdag er han frivillig i skolehaven, hvor elever fra de omkringliggende skoler kommer på besøg, får lov til at stikke fingrene i jorden og lærer om grøntsagerne og naturens kredsløb. Thomas Høgedal er skolehaveleder og står for at tilrettelægge undervisningen, mens Hans Jørgen og de andre frivillige fungerer som en hjælpende hånd.

”Vi hjælper, hvis der er noget, eleverne ikke forstår. Fortæller dem, hvor og hvad de skal luge, så de ikke får luget de nysåede gulerødder væk. Vi hjælper dem med at lave mad over små bål af grøntsagerne, de har høstet. Vi har fx lavet chili sin carne og rabarberkompot – det er dog lidt forskelligt, hvor godt det smager”, fortæller Hans Jørgen og griner kærligt.

Det er gennem Ældre Sagens lokalafdeling i Odense, at han for tredje sæson er frivillig her. Da han blev spurgt, om han havde lyst, var der ingen tvivl. ”Jeg kom jo selv i haven som barn, og så elsker jeg børn, så jeg skyndte mig at sige ja tak.”

Den hyggelige bedste

Skolehaven summer af liv, og junisolen står højt på himlen. Hans Jørgen sidder i skyggen, mens børnene lytter til en lokal biavler fortælle om dronningebier og bivoks. Børnene rækker nysgerrigt hænderne i vejret med spørgsmål til havens bier. Imens kilder Hans Jørgen et par af dem i nakken med et græsstrå. ”Der skal også være plads til lidt fis og ballade”, hvisker han. ”Eleverne ser mig som ’den hyggelige bedste’, der står lidt i baggrunden og hjælper og hygger, mens det er deres lærer, der får lov til at være autoriteten og bestemme”.

Det hænder dog, at Hans Jørgen må skrue bissen på, hvis børnene har lidt for meget krudt i numsen – en adfærd, han kan genkende fra sig selv, da han var på samme alder og rendte rundt på skolehavens grønne arealer. Men hans løftede pegefingre kan tælles på en enkelt hånd, understreger han og pointerer, hvor imponeret han er over børnenes evne til at lytte og lære.

Glæde ved samværet

Der er ingen tvivl om, at samspillet mellem de to generationer er givende for både børn og seniorer, og det er da også generationsmødet, der er den store drivkraft for Hans Jørgen. ”Jeg sætter stor pris på mødet med børnene, og så er de meget nysgerrige, særligt på, hvordan Falen skolehave var, dengang jeg var elev herude.”

Ifølge ham har omgivelserne ikke ændret sig synderligt: ”Det røde plankeværk, den store trælåge, de røde skure – ja, selv æbletræerne, der står ovre i frugtplantagen, er de samme, som gav frugter til mig og mine skolekammerater for 60

LUN PÅ SKOLEHAVER? Vil du også gerne dyrke dine grønne fingre med byens børn? Få hjælp til at finde en lokal skolehave hos sekretariatet.

år siden. Dét synes børnene, er meget spændende”.

Han nyder at dele historier og oplevelser fra skolehaven og giver eleverne gode råd og sjove anekdoter med på vejen, men de giver lige så meget igen. ”Jeg glæder mig til hver onsdag, hvor jeg skal herud, det betyder så meget for mig. Hvis ikke jeg havde haven, havde jeg bare siddet derhjemme. Børnenes energi og livsglæde smitter af på mig. Det er en stor succes herude.”

Haven giver ro

Nu sår eleverne forskellige afgrøder, der skal spire og vokse sig store til efteråret. Hans Jørgen sidder på sin rollator og hviler benene, mens han uddeler frø. Ved siden af ham står små syltetøjsglas med frø til både solsikker, squash og bønner.

Førhen ville han bevæget sig mere rundt ude i marken, men i foråret blev han ramt af sygdommen ALS, og han er ikke længere så sikker på benene. Men det har bestemt ikke sat en stopper for hans engagement i skolehaven. ”Det giver mig en ro at være tilbage i haven igen. Og jeg bliver ved, lige så længe jeg kan, trods ALS. Lige nu klarer jeg mig fint med min rollator,” siger han, og fra rollatorens kurv hiver han en æske med to sølvskeer frem. ”De er fra dengang, jeg selv var elev her. Jeg vandt dem,” fortæller han og viser dem frem. ’Den mest velpassede have’, står der indgraveret på de nypudsede sølvskeer.

Efterskrift: Hans Jørgen Jensen gik desværre bort inden Aktivs udgivelse. Men det var hans store ønske, at artiklen skulle bringes, så andre kan læse om glæden ved arbejdet i skolehaver.