Livet på skrift

Skrivning kan både skærpe minderne og få dem på afstand. Den erfaring håber Max Schroeder at kunne give videre på sit kursus i at skrive dagbog og erindringer i hjertet af Aarhus.

Sæt ord på dit liv

Max Schrøeder står klar ved den sorte tavle og kigger ud over rummet, hvor deltagerne lige så stille finder sig en plads og lægger notesbøger og penne klar. ’At skrive’, står der på tavlen bag ham. Det er nemlig lige præcis det, Max underviser i som en del af et kursusforløb på tre gange her i hjertet af Aarhus. ‘Dagbogsskrivning og erindringer’, hedder det, og de 12 deltagere er nået til sidste gang. Max fortæller, at de i dag skal tale om, hvordan man begynder og slutter sine erindringer, og hvordan man skriver om sit liv på en måde, ”så børnebørnene også gider at læse det,” som han siger.

Det er især erindringerne, der trækker. ”De fleste her er interesserede i at skrive til deres børn og børnebørn. Mange er allerede i gang, men mangler nogle konkrete værktøjer til, hvordan de kommer videre,” fortæller Max.

Det har han selv stor erfaring med og har blandt andet skrevet en erindring om sin bror.

Dagbøger er guldgruber

Der er forskel på, hvad formålet er med at skrive, forklarer han: ”Dagbogsskrivning er jo kun til dig selv, så der behøver du ikke i lige så høj grad at tænke på at strukturere det, og hvordan dit sprog er. Men det er til gengæld en guldgrube, hvis man en dag vil skrive sine erindringer, for så kan man huske præcis, hvordan man havde det”

Han tilføjer, at flere museer og stadsarkiver også samler på dagbøger, som kan bruges til forskning.

Selvom erindringerne er centrum for kurset i dag, har dagbogsskrivning fyldt en stor del af Max’ liv, siden han på en rejse til Uganda i 1968 blev opfordret til at skrive sine oplevelser ned.

Lad pennen løbe

Det fik dog først rigtig fat i 1995 på en rejse til Zimbabwe, og siden har det grebet ham mere og mere: ”Jeg kan se, hvordan indholdet har udviklet sig fra at være meget konkret og faktuelt til at handle mere om stemninger, og hvordan livet påvirker mig,” siger han.

At skrive de ting ned, man oplever, kan både skærpe minderne og holde dem lidt på afstand, forklarer han. Han skriver først og fremmest, fordi han elsker det. Og det lyser ud af ham,

når han forklarer deltagerne, hvordan man kommer i gang: ”Man behøver ikke altid at vide, hvad man gerne vil skrive. Lad pennen løbe over papiret. Så kommer det,” siger han.

Især under coronakrisen har Max brugt sin dagbog til at dokumentere, hvordan isolationen har påvirket ham. Nu kan han så læse tilbage og huske præcis, hvordan han havde det, og hvordan samfundet reagerede på krisen.

Del ud af dine erfaringer

I sin undervisning retter Max tit spørgsmål mod deltagerne, og der bliver lystigt delt historier og refleksioner på kryds og tværs. Det har givet helt nye nuancer til skrivningen, fortæller Lars Vahl, der meldte sig til kurset for at arbejde på sine erindringer.

”Jeg er allerede i fuld gang, men stødte på nogle problemstillinger undervejs. Det har virkelig hjulpet at få andres bud på, hvordan man kan løse dem.”

Dorte Sørensen ville gerne i gang med at skrive, og det har hun fået værktøjer til : ”Nu ved jeg, hvordan jeg kommer i gang, så må vi se, hvor det ender,” griner hun.

Blandingen af de erfaringer, som Max har i kufferten, og deltagernes egne refleksioner har skabt rum for god læring. Og så skal man huske på, at det aldrig er for sent at komme i gang med skrive, siger Max og citerer Pippi Langstrømpe: ”Det har jeg ikke prøvet før – så det kan jeg godt!”.

Max’ råd til undervisere i dagbogs- og erindringsskrivning:

• Opfordr til at finde et godt sted at sidde, hvor man i fred og ro kan lade tankerne flyve frit. • Lad folk finde ud af, hvor ofte de vil skrive, de skal være realistiske og ikke sætte for store mål. • Lad dem skrive i det sprog, der passer dem. • Få ideer og redskaber ved at læse bøger og artikler.

Uge 41 er Danmarks motionsuge – også i Ældre Sagen

Vi er alle inviteret til at bevæge os sammen, når det i uge 41 er ‘Danmarks motionsuge’. Hele ugen sætter DR nemlig fokus på motion, bevægelse og fællesskab, og alle danskere bliver inviteret til at prøve nye motionsaktiviteter i deres lokalområde – i foreningslivet, på skolerne, på arbejdspladser og institutioner, og på tværs af aldre og erfaring.

DR vil skabe en uge med idræt og motion, der minder om kulturnattens hav af muligheder for at besøge åbent hus og nye oplevelser. Det er en uge, hvor det er oplagt at slå dørene op for alle nysgerrige og tiltrække både nye deltagere og frivillige til motionsaktiviteterne i lokalforeningerne. DR’s rækkevidde kan gøre det muligt at nå målgrupper, der normalt ikke vælger motionen eller kender til Ældre Sagens motionshold.

Ældre Sagen bakker op om motionsugen

Motion hos os er noget særligt for mange ældre – især for dem, som har brug for skånsom motion, der tager hensyn til trætte kroppe og skavanker, og som mange lokalafdelinger tilbyder. Gennem motionsugen kan flere få kendskab til mulighederne i Ældre Sagen. Alle kan (gen)opdage glæden og gevinsten ved at bevæge sig sammen. Motion og bevægelse gør os nemlig stærkere, det gør fællesskabet også. Motionsfrivillige i lokalafdelingerne sørger ugentlig for, at rigtig mange ældre oplever netop det – og vi kan få flere med.

Vær med til Danmarks motionsuge –find inspiration her: www.aeldresagen.dk/ motionsuge

Flere med i fællesskabet

Landet over kan vi mødes igen, og lokalafdelingerne summer af liv. Men vi har plads til endnu flere i vores fællesskab. Derfor skal vi vise alt det, vi har på hylderne ude i lokalafdelingerne, og også opfordre dem med en frivillig i maven til at dukke op. Det kan fx være via Facebook, annoncer i lokalavisen, ved at opstille skilte eller med postkort.

Du kan bestille annoncer, skilte, postkort osv. her:

www.aeldresagen.dk/komogværmed

ÆRESBEVIS

Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats

JACOB PEDER DAUERHØJ Kerteminde

Gives for den ekstraordinære indsats. For et enestående og imponerende virke gennem mange år i København City, bl.a. som leder af Patina-orkestret. Her er udarbejdet noder og arbejdet med ny musik – komponeret og arrangeret, så det er blevet et velfungerende orkester, der kan fejre 30-års jubilæum. Der er ydet en indsats helt ud over det sædvanlige.

KAJ KRISTIANSEN Holsted

Kaj Kristiansen har igennem hele sit virke udført formandsjobbet på forbilledlig vis og har med engagement og foretagsomhed været en drivende kraft i lokalafdelingen og udviklingen af aktiviteter til gavn og glæde for vores ældre medborgere. Og har igennem årene nydt stor respekt i lokalbestyrelsen og blandt afdelingens medlemmer og samarbejdspartnere. En indsats helt ud over det forventede.

BENTE LIS BRINK Holsted

Gives for mangeårigt virke for lokalafdelingen. Bente Lis Brink har igennem sit virke for Holsted Lokalafdeling udført et engageret og aktivt arbejde såvel i vores lokalbestyrelse, som i forhold til diverse aktiviteter. En indsats helt ud over det forventede.

NIELS TIKJØB OLSEN Aalborg

Gives for mangeårigt virke for lokalafdelingen både som bestyrelsesmedlem og som formand. For i en årrække at være formand for Ældre Sagen Region Nordjylland og formand for koordinationsudvalget. For helt naturligt også at påtage sig rollen som ”tovholder” for lokalafdelingens årlige julefrokoster og udflugter for frivillige. En indsats helt ud over det forventede.

PREBEN JAHNSEN Holbæk-Jernløse

Gives for mangeårigt virke for lokalafdelingen. For at yde en stor indsats i Holbæk-Jernløse. Både som medlem i bestyrelsen og flere andre poster i den frivillige indsats. Har været primus motor på både motions- og arrangementsområdet. For at have en stor andel i, at Ældre Sagen Holbæk-Jernløse består i dag. En indsats helt ud over det forventede.

HANS CHR. HANSEN Aabenraa

Gives for et engageret og aktivt arbejde såvel i vores lokalbestyrelse som i forhold til forskellige aktiviteter, herunder cykelhold, som handyman og som besøgsven. En indsats helt ud over det forventede.

LOTTE NIEBUHR Aabenraa

Gives for et engageret og aktivt arbejde i lokalafdelingen bl.a. som sekretær og turhjælper. Har været til stor hjælp ved arrangementer med en flot indsats.

KARIN NYMARK ANDERSEN Aabenraa

Gives for et fantastisk arbejde som aktivitetsleder for indkøb gennem 10 år og for en særlig indsats for indkøberne det seneste år under nedlukningen. Et engagement helt ud over det forventede.

TAGE GEFKE LAUSEN Aabenraa

Gives for den ekstraordinære, mangeårige indsats i Ældre Sagens lokalafdeling bl.a. som gå-med-ven og aktivitetsleder for petanque. Har også været en stor hjælp som medhjælper på indkøb de seneste par år, i det hele taget en ihærdig indsats.

IT-FRIVILLIGE BLIVER KLOGERE HJEMME I STUEN

Over hele landet er IT-frivillige forberedte på at hjælpe, når MitID erstatter det gamle NemID i efteråret. I en tid præget af coronaresriktioner og forsamlingsforbud har onlinekurser klædt dem på til opgaven.

Da Knud Jensen, som er aktivitetsleder for IT-frivillige i Ældre Sagens lokalafdeling i Hillerød, i foråret skulle på kursus, havde han glædet sig efter en lang vinter uden meget aktivitet i Ældre Sagens regi. Men noget var anderledes, for han tog ikke turen til Ældre Sagens Hovedkontor i Snorresgade i København eller et andet sted med plads til mange mennesker.

Han satte sig i stedet til computeren i sin stue, for det var nemlig her, han skulle være på kursus i ”MitID og Næste Generation Digital Post”. Det er et onlinekursus, som siden foråret har rullet over skærmene landet over hos over 700 IT-frivillige, så de nu er klædt på til at hjælpe ældre med det nye MitID, efterfølgeren til NemID. Kurset blev afholdt online, fordi der ikke var tid til at vente på lempelser af forsamlingsforbuddet.

Knud er IT-frivillig, fordi han kan se, hvordan ældre kan komme bagud, hvis de ikke får den nødvendige hjælp til at følge med i digitale forandringer, og han vil gerne være med til at gøre flere trygge i netop det.

Og det er noget af en digital forandring, alle danskere skal vænne sig til med implementeringen af MitID. Det er et projekt, der kræver, at IT-frivillige i Ældre Sagen er velforberedte, for med udrulningen mister man fx nøglekortet, som mange ældre benytter sig af.

Det var ikke blot Knud, der satte sig bag skærmen i Hillerød, da mødet fandt sted. Fire ud af de seks IT-frivillige fra lokalafdelingen deltog i mødet, som de fik meget ud af.

“Normalt sidder vi og kommunikerer løbende. Man taler med sidemanden og spørger ind til oplægsholderen. Det kunne vi jo ikke. Så det digitale møde er noget andet end det fysiske. Men jeg synes, det fungerede godt. Dennis Birk, der underviste, var rigtig god, han gør det nærværende. Han taler, så man forstår det, og han havde blandet foredraget op med omkring 18 slides, som han fortalte ud fra,” forklarer Knud.

Planen klar for Hillerød

Dog savnede Knud lidt det sociale aspekt i den online kursusgang. Det med, at man lige kunne spørge sidemanden om noget og i det hele taget snakke med de andre deltagere. Men efterfølgende har Knud og de tre andre deltagere fra Hillerød så stukket hovederne sammen for at drøfte, hvordan de bedst udruller MitID for deres brugere. Her bliver onlinekurset centralt, de vil nemlig i høj grad benytte sig af de elementer, de fik med sig derfra.

“I første omgang vil vi invitere til en række intromøder, hvor interesserede kan høre mere. Her vil vi bruge de slides, som Dennis præsenterede for os, fordi de var rigtig gode til at forklare, hvad det hele går ud på.”

Derefter vil det være muligt at booke individuel vejledning, men der er også planer om opfølgende kurser – måned for måned – hvor brugere kan møde op, når de får besked fra banken om, at nu er det tid til at skifte NemID ud med MitID.

TEKST CHARLOTTE KJÆRHOLM

AKTIV

FRIVILLIGBLADET | OKTOBER 20 21