Ældre Sagen Aktiv oktober 2021

Page 28

Skrivning kan både skærpe minderne og få dem på afstand. Den erfaring håber Max Schroeder at kunne give videre på sit kursus i at skrive dagbog og erindringer i hjertet af Aarhus.

Sæt ord på dit liv M

ax Schrøeder står klar ved den sorte tavle og kigger ud over rummet, hvor deltagerne lige så stille finder sig en plads og lægger notesbøger og penne klar. ’At skrive’, står der på tavlen bag ham. Det er nemlig lige præcis det, Max underviser i som en del af et kursusforløb på tre gange her i hjertet af Aarhus. ‘Dagbogsskrivning og erindringer’, hedder det, og de 12 deltagere er nået til sidste gang. Max fortæller, at de i dag skal tale om, hvordan man begynder og slutter sine erindringer, og hvordan man skriver om sit liv på en måde, ”så børnebørnene også gider at læse det,” som han siger. Det er især erindringerne, der trækker. ”De fleste her er interesserede i at skrive til deres børn og børnebørn.

28

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Mange er allerede i gang, men mangler nogle konkrete værktøjer til, hvordan de kommer videre,” fortæller Max. Det har han selv stor erfaring med og har blandt andet skrevet en erindring om sin bror. Dagbøger er guldgruber Der er forskel på, hvad formålet er med at skrive, forklarer han: ”Dagbogsskrivning er jo kun til dig selv, så der behøver du ikke i lige så høj grad at tænke på at strukturere det, og hvordan dit sprog er. Men det er til gengæld en guldgrube, hvis man en dag vil skrive sine erindringer, for så kan man huske præcis, hvordan man havde det” Han tilføjer, at flere museer og stadsarkiver også samler på dagbøger, som kan bruges til forskning.

Selvom erindringerne er centrum for kurset i dag, har dagbogsskrivning fyldt en stor del af Max’ liv, siden han på en rejse til Uganda i 1968 blev opfordret til at skrive sine oplevelser ned. Lad pennen løbe Det fik dog først rigtig fat i 1995 på en rejse til Zimbabwe, og siden har det grebet ham mere og mere: ”Jeg kan se, hvordan indholdet har udviklet sig fra at være meget konkret og faktuelt til at handle mere om stemninger, og hvordan livet påvirker mig,” siger han. At skrive de ting ned, man oplever, kan både skærpe minderne og holde dem lidt på afstand, forklarer han. Han skriver først og fremmest, fordi han elsker det. Og det lyser ud af ham,


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.