AKTIV F R I V I L L I G B L A D E T | O K T O B E R 2 0 21
Kom og vær med! Efter en solrig sommer har vi heldigvis kunnet vende tilbage til en hverdag, næsten som vi kender den fra før corona. Men tiden med de mange restriktioner og afsavn sidder stadig tilbage i mange. For selv om frivillige i landets lokalafdelingerne har ydet en kæmpe indsats for at nå dem, som har allermest brug for det, så har det ikke været det samme som at ses fysisk eller at tage hen og deltage i en aktivitet med andre. Nogle er måske røget helt ud af vores fællesskab i coronatiden – og andre har fået øje på vigtigheden af at være sammen med andre. Det er nu, vi skal række hånden ud og hjælpe dem ind i vores fællesskab. Derfor har vi også fokus på at få flere til at komme og være med her i efteråret, og det kan vi blandt andet få ved at gøre os endnu mere synlige. Vi skal ha flere medlemmer og flere frivillige – og for de medlemmer, der kommer, skal vi lave aktiviteter, som passer til dem – og vi skal huske at fortælle om dem. Så folk opdager alt det, vi tilbyder og tænker: “Det der, det er interessant for mig.” For eksempel har jeg gennem de seneste måneder mødt mange, der føler sig presset på IT. Til dem siger jeg: “Kære venner, det kan I få hjælp til i Ældre Sagen”. Det er vigtigt at synliggøre lokalt, hvor vi kan hjælpe med de behov eller udfordringer, mange står med i dagligdagen. Jo flere medlemmer og frivillige – des større fællesskab. Og des stærkere står vi ude i kommunerne, når lokalpolitikerne skal træffe afgørelser om ældres fremtid. Vi står overfor et kommunal- og regionalvalg, og vi skal arbejde for at sætte værdig ældrepolitik på dagsordenen. Her kan alle bidrage i egen kommune ved fx at fortælle i læserbreve, hvordan det står til i ældreplejen, og hvad kommunens ældre drømmer om. Det har mange af jer gjort i mange år. Men vi står i en ny situation, hvor vi skal have sporet vores nye medlemmer og frivillige ind på det lokalvalg, som kører lige om lidt, så de tænker over, hvem de vil give deres kryds og tillid.
Landsformand Preben Staun ps.lb@aeldresagen.dk
18
26
12
04 Finn viser vejen
I Svendborg-Gudme hjælper Finn dem, som har brug for en hånd til at komme ind i fællesskabet.
06 Klar til valg?
Tag med til Vordingborg, og bliv inspireret, når de ser kommunen efter i sømmene.
10 IT for alle
Det giver masser af opmærk somhed, når Maj smækker computere op på byens torv.
12 Demensvenlig golfcafé
Kroppen husker, når Annette tager ældre med demens ud på greenen.
14
14 Formandens gode råd
Efter tyve år giver Tove formands posten videre og gode råd til nyvalgte formænd.
18 God presse er guld værd
I Aabenraa er formanden ikke bange for at ringe pressen op – lær hendes tricks.
20 Tryghed på telefon
Et kald hver morgen kan ringe tryghed ind i et andet liv
22 Ringen slutter i skolehaven
Som barn vandt Hans Jørgen præmier i den skolehave, hvor han i dag er frivillig.
26 Når træneren er en dvd Snorresgade 17-19 2300 Kbh. S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk
Til stolemotion i Albertslund kommer de kroppen rundt ved at følge en trænings-dvd.
Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk Oplag 20.000 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk vahle+nikolaisen
Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven. Deadline for næste blad 1. oktober 2021
28 Livet på skrift
Max lærer kursister at skrive dagbog og erindringer, så det levede liv lagres.
J E V R E S I V N FIN T E B A K S S E L L IND I FÆ Finn Frost er god til at finde ud af, hvad der kan hjælpe mennesker til at skabe lige den kontakt, de går og mangler i en isoleret hverdag.
N
ogle mangler en ven at sludre med, andre vil gerne ud at gå en tur i det fri, mens andre igen drømmer om at spille et rask slag kort i godt selskab. De ved bare ikke helt, hvordan de skal bære sig ad med at få det til at ske. Det hjælper Finn Frost med. Han er lokalafdelingen Svendborg-Gudmes repræsentant i projekt Vejviserne. Et projekt, der i samarbejde med kommunen og andre aktører arbejder for at hjælpe ældre og ensomme til at skabe kontakter til det omgivende samfund og bryde ud af en isoleret og nogle gange ensom hverdag. ”Det handler om at lytte,” siger han. ”De her mennesker er jo forskellige, ligesom os andre. De har interesse for vidt forskellige ting. Og nogle gange ved de måske heller ikke helt selv, hvad det er, de har lyst til. Så handler det om at tage sig god tid til en snak over en kop kaffe og sammen finde ud af, hvordan de får lyst og mod på et besøg eller på at starte til ny aktivitet ude i byen,” forklarer Finn og fortsætter: ”Ærlig talt, så er det en fornøjelse. Jeg kan læne mig tilbage og lytte til
4
AKTIV FOR FRIVILLIGE
fantastiske og rørende livsfortællinger, og så er det selvfølgelig en stor glæde, når man kan se, at de aktiviteter og kontakter, vi sætter i værk, bare lykkes over al forventning.” Det perfekte match Finn har blandt andet matchet to ældre tyske kvinder, som nu har fundet sammen om en fælles glæde ved germanske gloser og tysk bagværk. Og så har han matchet en 102-årig passioneret kortspiller med en noget yngre kvinde, der også spiller for at vinde. Selv er Finn, der er tidligere basketballspiller, blevet besøgsven for en pensioneret professionel spiller, der har svært ved at komme rundt på grund af et synshandicap. Sammen kører de to nu til kampe, som Finn med stor begejstring kommenterer for vennen, som en slags radiospeak. ”Det handler ikke kun om aktiviteten, men også om at klikke med hinanden. Det interessante er, at det ofte ender med at blive lige så givende for os, der stiller op som frivillige, som for de borgere, der modtager en hjælpende hånd til at komme ud,” siger Finn, der peger på, at det også er en stor tilfredsstillelse at se, når den kontakt, han sætter i gang, spreder sig som ringe i vandet. ”Jeg fandt en besøgsveninde til en kvinde, som efter sygdom var blevet afhængig af sin mands hjælp. Og det var ikke kun en stor befrielse for hende, men også for hendes mand. Når
de to kvinder kører ud i landskabet på en af deres lange ture, kan manden med sindsro bruge sin tid på den gård, parret bor på. Han kan tage sig tid til hestene og til haven og ikke mindst sig selv. Det er meget betydningsfuldt for dem begge.” Projekt Vejviserne skiller sig ud, fordi det er et projekt, der går på tværs af flere aktører – Ældre Sagen, Kræftens Bekæmpelse, Kontakt mellem Mennesker og Røde Kors – og som koordineres af en ældrekonsulent fra Svendborg Kommune. ”Det er hjemmeplejen, der har kontakten til borgerne og gør os opmærksom på, at der er nogle, der har brug for et besøg fra os. Det giver os en unik mulighed for at se ind bag murene og finde dem, har brug for vores hjælp, men som ikke selv har mulighed for at række ud efter den.” Samtidigt giver samarbejdet en stor vifte af aktiviteter at vælge imellem, ligesom det også har givet Finn et unikt indblik i hjemmeplejens arbejde. ”Jeg kan se, at de arbejder hårdt og meget gerne vil være noget mere for dem, de besøger, men at de har dårlig tid til at løfte opgaverne. Det er værd at tænke på op til et kommunalvalg, for selv om vi som frivillige kan være med til at løfte, så er det jo afgørende, at der er ressourcer til at løse de helt grundlæggende opgaver på en anstændig og god måde,” siger han. ”Vi løfter opgaven bedst i fælles skab.”
Finns bedste råd til at hjælpe andre ud af ensomhed Lyt, og vær ikke bange for lidt stilhed. Nogle gange skal folk lige have lov at tænke sig om og tage lidt tilløb, før de fortæller om sig selv og åbner op for, hvem de er, og hvad de holder af at lave.
1
Nogle gange ved folk ikke helt selv, hvad de kunne tænke sig. Snak i stedet om deres liv, og hvad de har oplevet og beskæftiget sig med. Det giver ofte en naturlig indgang til at tale om interesser.
2
Gå efter det gode match. Det er altid nemmere, når den frivillige, som måske skal ledsage en person til en aktivitet, deler nogle fælles erfaringer og interesser med denne.
3
TEKST FREJA BECH-JESSEN
FOTO TOR BIRK TRADS
OKTOBER 2021
5
Kommunalvalget skydes snart i gang:
SÅDAN FÅR DU INDFLYDELSE LOK g Kom med til Vordingbor for sig, og se, hvordan det går ereder sig når lokalafdelingen forb litiske på at sætte den ældrepo valget dagsorden til kommunal og går kommunen efter i sømmene.
6
AKTIV FOR FRIVILLIGE
D
et er afslørende læsning, når Vordingborg Kommunes nuværende værdighedspolitik bliver sat under lup. Fx er der et punkt, der hedder ”ønsket effekt”. Oversat fra politikersprog står der faktisk under det punkt, at de penge, kommunen bevilliger til personlig pleje og praktisk hjælp for kommunens ældre, gradvist skal sættes ned, selvom antallet af ældre stiger. Et andet sted står der, at personlig pleje skal varetages af raske pårørende i husstanden, og det er i direkte strid med Serviceloven. Og så er der den høje pris for kommunens madservice. ”Er det her værdighed i ældreplejen,”? spørger ældrepolitisk konsulent Rikke Sølvsten ud i Ældre Sagens mødelokaler i Vordingborg. Hun er inviteret til at give de tre lokalafdelinger Vordingborg, Præstø og Møn-Bogø indspark til, hvordan de kan udfordre den ældrepolitik, de lokale politikere går til valg på lige om lidt. Denne formiddag er der rigeligt med kaffe på kanderne, rundstykker, frugt og en livlig snak rundt om mødebordet.
KALT
Frivillige kan dokumentere haltende service Under sit oplæg viser hun et citat fra kommunens vejledning om visitation til hjemmehjælp. Her bliver ældre slet ikke nævnt, når plejebehovet skal vurderes. Det er tilsyneladende kun fagpersonale som visitatorer, hjemmepleje, læger, der skal vurdere den enkeltes behov. Men hvorfor bliver den ældre, det handler om, ikke tænkt ind? Ifølge Rikke handler lokal ældrepolitik i sidste ende om, hvordan den enkelte ældre oplever hverdagen, og hvad der kan forbedre den. Her spiller Ældre Sagens frivillige en afgørende rolle. ”Det er alle frivillige, ”frontfrivillige”, der i hverdagen med de ældre oplever, hvad der foregår i kommunen. Jo flere typer af eksempler I kan samle sammen, jo stærkere
MATERIALE OM VORES MÆRKESAGER Har I brug for en sidste afpudsning af strategien for at sikre fokus på mere værdig ældrepleje, kan I klikke jer ind på vores strategi-hæfte. Her finder I også pjecer for hver af de tre fokusområder: Hjemmehjælp, plejehjem og ældre patienters vilkår. Pjecerne beskriver Ældre Sagens budskaber for alle – både medlemmer, lokalpolitikere, embedsmænd og interesserede borgere i jeres kommune. I kan dele dem ud til valgmøder, lægge dem på biblioteket, i klubber og andre steder, hvor interesserede i ældrepolitik dukker op. I kan også bestille bannere, badges og flyers. www.aeldresagen.dk/kv2021
TEKST STINE BRONDBJERG ERICHSEN
FOTO MEW
OKTOBER 2021
7
står I, for så kan I bruge dem strategisk og sige, at det her er et større problem, der skal gøres noget ved,” siger Rikke. Ældre Sagen har særligt fokus på tre emner til kommunalvalget: Bedre plejehjem, bedre hjemmepleje og sammenhængende sundhed, og det er netop på disse områder, at frivilliges videreformidling af de ældres oplevelser kan være altafgørende. Mangel på plejeboliger og skift i personale Stig Ryhl fra Møn-Bogø Lokalafdeling er formand for koordinationsudvalget for de tre lokalafdelinger. Det er ham, der har taget initiativ til mødet, og han har også gået kommunens budgetter efter i sømmene. En graf med en prognose for behovet for pleje- og boligpladser viser tydeligt, at kommunen kommer til at mangle 358 plejehjemspladser om ti år, hvis ikke noget ændres. ”Ja, hold øje med visitationen”, supplerer Rikke. ”Hvis kommunen strammer på visitationen til plejeboliger, så det bliver sværere at blive godkendt til at få en bolig, så kan det jo på papiret se ud, som om der er plejeboliger nok, ventetiden er OK, og at der ikke er behov for de boliger, I kan se, kommer til at mangle.” En anden undersøgelse viser, at budgettet for ældreområdet er 11 procent lavere i sammenligning med resten af landets kommuner. ”Hvor bliver pengene af ?”, og ”hvorfor er der så stor udskiftning i kommunens plejepersonale”? er spørgsmål, som også rejser sig omkring mødebordet. Mødet er ved at slutte, men diskussionen er kun lige begyndt. Der er nok at tage fat på, inden kommunens borgere skal til stemmeurnerne den 16. november 2021.
8
AKTIV FOR FRIVILLIGE
TRE TIPS FRA RIKKE 1 DUK OP!
Vær synlig. Ældre Sagens frivillige yder en kæmpe indsats lokalt. Vis forholdene for ældre med artikler i lokalpressen, smagsprøver af kommunens ældremad, flyers på bytorvet, og hvor I ellers kan få synlighed.
2 FIND EKSEMPLER
– TAL TIL FOLKS FØLELSER
Hvad kan gøres bedre for de ældre i din kommune? Politikersnak kan hurtigt blive overordnet og højtflyvende – konkrete eksempler fra hverdagen taler deres eget tydelige sprog.
3 BRUG SEKRETARIATET
I er ikke alene – sekretariatet står klar til at hjælpe. I kan få hjælp, idéer, analyser eller konkrete materialer fra Rikke Sølvsten rss@ældresagen.dk og Tina Hosbond th@ældresagen.dk
Hvad tager du med fra mødet? ”Vi har talt om at forberede et fælles fremstød til valget, og det er en god idé. Når vi tre lokalafdelinger i Vordingborg står sammen, kan vi skabe mere opmærk somhed, og jeg håber, at vi dermed kan tiltrække større publikum og flere politikere.” IRENE MØRCH, LOKAFDELING PRÆSTØ ”Jeg har egentlig aldrig interesseret mig for politik, men jeg tilmeldte mig det her, da jeg synes, at det er rystende at finde ud af, hvad der foregår i vores kommune. Fx blev jeg bekræftet i, at madpriserne for de ældre er vanvittig høje. Og som Rikke også var inde på i sin præsentation, så er det vigtigt, at vi er nogle, der sætter spørgsmåls tegn ved, hvor pengene bliver af.” PER FREDERIKSEN, LOKALAFDELING VORDINGBORG ”Det var interessant at se prognosen for, hvor mange boliger kommunen kommer til at mangle. Jeg er typen, der altid stiller en masse spørgsmål, og da der blev vist prognoser og statistikker, ville jeg gerne have mange flere tal på bordet. Det er vigtigt, at dokumen tationen er på plads, så vi er godt klædt på med fakta, når vi skal i dialog med politikerne.” JOAN HAUGAARD JENSEN, LOKALAFDELING MØN-BOGØ
KOMMUNALVALG 202 1
Tirsdag d. 16. novembe r er der valg i landets 98 komm uner. Samtidig er der valg til landets fem regionsråd.
OKTOBER 2021
9
Maj går nye veje for at udbrede IT-kendskab
I Fredericia stiller Maj Terp Rasmussen gerne computere op på byens torv for at hjælpe flere og udbrede kendskabet til datacaféen og lokalforeningen.
10
AKTIV FOR FRIVILLIGE
”S
om du kan se, skræmmer lidt regn ikke Ældre Sagens frivillige væk”, siger Maj Terp Rasmussen med et stort grin, imens hun bakser med den pavillon, der skærmer for vejret på denne grå onsdag formiddag. Hun er IT-koordinator og kontaktperson i Fredericia Lokalafdeling og har sammen med tre andre frivillige rykket den ugentlige datacafé ud på Axel Torv i Fredericia. Desværre er vejrguderne ikke med IT-gruppen, og derfor er færre end normalt troppet op på torvet. Men regnen slukker ikke de frivilliges gejst, og heldigvis for det, for der er brug for det, de kan. ”Der plejer at være stor efterspørgsel på vores hjælp. Mange kommer med et problem, som de gerne vil have styr på nu og her,” fortæller
næstformand i afdelingens bestyrelse, Lis Tarnow, som også står klar til at hjælpe i dag. Datacaféen er et åbent tilbud til alle, der har et problem med computer, smartphone eller tablet og har brug for en hjælpende hånd. ”Mange har været vant til at have en computertekniker på arbejdet, og hvis de er gået på pension, så har de pludselig ikke det mere. Men den service kan vi så yde,” siger Maj og fortæller, at de også afholder datacafeen andre steder, fx i Fredericias yderkanter, så flere får øje på dem og kan få hjælp til deres IT-problemer. Maj fik en god ide Modsat denne gennemvåde og grå regnvejrsdag i dag var der høj solskin
på Axel Torv, da Maj sidste år fik idéen til en udendørs datacafé her. ”Jeg sad i min lejlighed med udsigt ned til Axel Torv, og coronarestriktionerne var lige blevet lempet, så vi nu kunne afholde udendørs aktiviteter. Og så tænkte jeg, gad vide, om det ikke kan lade sig gøre at holde en café der?” Og så var der var ikke langt fra tanke til handling: ”Jeg fik hurtigt ringet ind til IT-konsulenterne i sekretariatet og spurgt, om det var en mulighed, og de sagde, at jeg bare skulle kaste mig ud i det.” Flere fik øje på dem Da alt det praktiske var på plads, gik det hurtigt med at få stablet første arrangement på benene. Et arrangement, der viste sig at være en rigtig god måde at gøre opmærksom på sig selv på – især over for dem, som ikke kender til Ældre Sagens aktiviteter. “Vi talte med rigtig mange mennesker, op mod 200, for vi talte også med mange, da vi satte pavilloner op. Vi hjalp en del med deres IT-problemer, mange vidste slet ikke, vi fandtes, eller at de kunne få gratis hjælp og komme på kurser.” Andre ville høre om Ældre Sagen som forening, og nogle ville melde sig som frivillige, fortæller Maj og uddyber, at der efterfølgende er kommet rigtig mange tilbagemeldinger fra mennesker, der har opdaget dem til det arrangement. IT skal være for alle De IT-frivillige gør også generelt opmærksom på sig selv med løbesedler og pjecer, så banker og borgerservice kender dem og kan henvise mennesker, som har brug for hjælp. Ligesom de gerne kommer hjem til folk og hjælper med alt det nye digitale, som kan drille i hverdagen. For Maj er det med at komme ud og flage for data-caféen så vigtigt, fordi hun mener, at computere og internettet skal være for alle: ”Vi havde på et tidspunkt en kvinde på 97 år på et kursus. Hun ville gerne bare lære de udtryk, hendes børnebørn brugte, så hun kunne være med i samtalen. Men hun endte med at lære at bruge en tablet og fik stor glæde af det.” TEKST SARA JUSTESEN
1
Spørg i Ældre Sagens sekretariat, om det er muligt at holde et arrangement, og find ud af, om bestyrelsen også er med på den.
2
Det er vigtigt, at der er gejst for det i afdelingen, og at andre frivillige er klar på at give en hånd.
3
Søg Ældre Sagens IT-pulje. Sådan fik Maj penge til udstyr og materialer.
4
Hvis I vil afholde arrangement på et offentligt sted som et torv, så spørg kommunen, hvem I skal kontakte for tilladelse. Er det foran en butik, kan I spørge om tilladelse til at stille op ved dem.
5
Det sværeste er at regne vejret ud. Tag de forbehold, I kan, og sørg for at kommunikere ud, hvis arrangementet bliver aflyst med fx løbesedler eller på Facebook.
6
En stor bonus ved et arrangement på fx et torv er, at mange forskellige mennesker får øje på det, og flere fra yderområderne bliver opmærksomme på, at man kan få hjælp. Sørg for at have visitkort eller brochurer til at dele ud.
FOTO SARAH CHRISTINE NØRGAARD, BYRD
OKTOBER 2021
11
Golfspillere med demens får en chance mere på greenen I Holbæk vil Annette Persson ikke lade demenssygdom slå ellers passionerede golfspillere af banen. Derfor står hun nu i spidsen for et hold kun for dem.
I
b Mortensen misser mod solen, bukker let i knæene og sender så med et øvet slag bolden afsted i en perfekt formet bue hen over det bugtede landskab af tætklippede, grønne plæner. For halvandet år siden var det ellers meningen, at han skulle lægge golfspillet på hylden. En fremadskridende demenssygdom betød, at han ikke længere kunne orientere sig på golfanlægget. Derfor måtte den dengang 79-årige mand stoppe den sport, han ellers havde dyrket med stor passion i næsten 30 år. Hvis det altså ikke lige havde været for Annette Persson. Hun er sekretær i Holbæk Golfklub og frivillig i Ældre Sagen, og hun fik en idé, da Ib mødte op for at aflevere sin nøgle og opsige sit mangeårige medlemskab. ”Jeg kunne simpelthen ikke bære det. At så golfglad og loyalt et medlem pludselig ikke længere skulle have sin gang i klubben. Det gjorde mig så berørt at se ham sige farvel til det hele, at jeg følte, jeg måtte gøre noget. Vi måtte kunne skabe et tilbud, så Ib og andre i hans
12
AKTIV FOR FRIVILLIGE
situation kunne fortsætte med den sport, der betyder så meget for dem,” siger hun. Nyder hvert minut Og sådan et tilbud fik hun stablet på benene. I dag står den 70-årige kvinde med det kortklippede pagehår og de levende brune øjne i spidsen for et projekt, der hjælper golfspillere med demens – eller andre, der har brug for lidt ekstra støtte og hjælp – til at blive på banen trods deres sygdom. Og hun nyder hvert minut. ”Mit hjerte smelter, når jeg ser de her medlemmer lyse op i et smil, når de får grønt græs under fødderne og slår et godt slag. Det er så meningsfuldt at være med til at give dem mulighed for at holde fast i noget, der er vigtigt for dem, på et tidspunkt i deres liv, hvor så meget ellers falder bort. Demens indebærer jo mange tab, så det at kunne hjælpe dem til at holde fast i golfspillet giver både dem og mig en kæmpe glæde.” Holdet mødes hver fredag i klubbens café med udsigt over golfbanen og Holbæk Fjord. Til en sludder, en
kop kaffe og et godt stykke kage. Denne fredag bliver der serveret hjemmebagte medaljer. Med friskpisket flødeskum og et blåbær på toppen. Foruden Ib Mortensen er godt ti golfspillere mødt op samt en god håndfuld af de i alt ti frivillige, der har sluttet sig til Annette Perssons projekt. Det handler om at turde Snakken går lystigt, før selskabet trækker udenfor på det grønne, kuperede anlæg. ”Min far havde demens, men ellers har jeg ikke haft nogen erfaring med sygdommen. Men jeg tror, det handler om at turde kaste sig ud i det og tro på, at man kan gøre en forskel i andre menneskers liv. Og så må man lære hen ad vejen,” siger Annette. ”For mig har det også været noget af det mest spændende at forstå og lære mere om sygdommen og finde ud af, hvordan vi kan støtte op om de mennesker, der er ramt.” Alle ved, hvor de hører til En af de andre frivillige i teamet fandt for eksempel på at udstyre alle pladser rundt om kagebordet med navneskilte. Og Annette fik skiltene produceret i en fart. Så er golfspillerne sikre på, hvor de hører til, og kan også hurtigt orientere sig og finde ud af, hvad sidemanden hedder, hvis nu de skulle gå hen og glemme navnet. ”Faste pladser og rammer er afgørende for mennesker med demens, for de bliver nemt forvirrede og desorienterede. Og med små greb kan vi skabe de rammer. Vi bliver bedre til det hele tiden. Og det er en stor tilfredsstillelse,” siger Annette. ”Som samfund kan vi alle blive bedre til at støtte den her gruppe borgere. For de har brug for vores hjælp. Ikke bare på golfbanen, men også i hverdagen. Derfor er jeg også meget begejstret for det nye demensmærke. Der er stadig brug for, at det bliver mere kendt. Men når først det bliver almindeligt udbredt, bliver sygdommen mere synlig, og så vil flere få mulighed for at træde til med en hjælpende hånd.” Et godt slag giver glæde De fleste af de golfspillere, der er mødt op denne fredag, nøjes med at putte nogle huller på den grønne plæne lige uden for restauranten. Men nogle hopper med i golfbilerne og kører ud på anlægget for at slå nogle lange slag. Ib er en af dem. Der er meget, han ikke kan længere. Men han kan stadig ramme en golfbold. Og når han rammer den helt rent, og den løfter sig i en lang, overlegen bue over det grønne landskab, breder der sig et umiskendeligt smil over hans ansigt. Annette Persson smiler også. Stolt og en smule rørt. ”Jeg er faktisk gået ned i tid som sekretær i klubben. For at få mere tid og overskud til den opgave, jeg virkelig brænder for. Det er lige præcis det her, der for alvor føles meningsfuldt.”
TEKST FREJA BECH-JESSEN
FOTO MEW
OKTOBER 2021
13
“FRIVILLIGE ER OG UDGØR JO HELE ÆLDRE SAGENS EKSISTENS” Efter mere end 20 år på posten i Aarhus lokalafdeling har Tove Jørvang givet formandskabet videre. Vi har bedt hende dele erfaringer og gode råd til et godt formandskab i en tid med mange nyvalgte formænd ved roret.
14
AKTIV FOR FRIVILLIGE
Hvad er du lykkedes bedst med? Med at være opmærksom på de frivillige og på det, de skaber. Frivillige er og udgør jo hele Ældre Sagens eksistens lokalt. Hvis ikke de var der, kunne vi ikke foretage os noget. Så synes jeg også, jeg er lykkedes med en anerkendende tilgang og at påskønne det, frivillige laver, og huske at sige det højt. Jeg har forsøgt at give råderum til at skabe noget, givet plads, til at frivillige selv kunne gå videre med et projekt og udvikle på det – i samråd med bestyrelsen selvfølgelig. Det er også lykkedes at tilbyde ældre frivillige et fællesskab, som er så vigtigt, når vi forlader en arbejdsplads. Så får vi nemlig brug for et nyt fællesskab. Vi nyder at komme i vores lokaler og være sammen. Vi er meget forpligtede på hinanden og sørger fx altid for afløser, hvis vi skal på ferie. På det eksterne plan har vi skabt rigtig gode relationer til Aarhus Kommune, som vi har et fantastisk samarbejde med. Vi har en samarbejdsaftale og laver særtillæg hvert år, hvor vi aftaler, hvad vi forpligter hinanden på at arbejde med. Jeg kan fornemme, at vi nyder respekt i kommunen, især i magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, som vi hører under. Vi har det princip, at vi altid vil høre en sag fra begge sider. Får vi en sag ind med en klage over kommunen, kontakter vi embedsmænd og rådmand og får snakket om det, og sommetider løser vi det den vej. Vi går ikke ud og slår på tromme uden at kende baggrunden. Nogle klager er selvfølgelig berettigede, men så ved kommunen, at det er, fordi noget ikke er i orden. Den respekt og tillid til og fra det kommunale system gør også, at vi deltager i mange sammenhænge. Når sosu-hjælpere eller ergoterapueter kommer ud til et ældre menneske, som har behov for besøg eller hjælp, så kontakter de os. Så yder vi den hjælp, som pågældende har brug for – det kan være en sorg og livsmodsgruppe, besøgsven, vejledning eller TEKST TEA SLETVED
FOTO TOR BIRK TRADS
OKTOBER 2021
15
noget andet. Det samarbejde er faktisk forudsætningen for, at vi kan komme ud og gøre det gode arbejde, vi gør. Vi kan ikke banke på døren selv, men bliver opmærksomme på dem, vi kan hjælpe, hovedsageligt gennem kommunens frontpersonale, som taler for dem, der har behov. Hvad er en formands vigtigste egenskaber? Overblik, at kunne strukturere, være meget indstillet på samarbejde og en glæde ved at være sammen med andre. En formand må også meget gerne være igangsættende, dog ikke som en chef på en almindelig arbejdsplads, hvor alle som regel retter sig efter chefens beslutninger. I en frivillig-organisation som Ældre Sagen skal du mere være lyttende, til stede og følge de gode ting, som andre gør, nærmere end at være den, der siger, nu gør vi sådan og sådan. Det gør man selvfølgelig en gang imellem, men generelt bør man ikke handle hen over hovedet på frivillige. Hvad ser du som den største opgave for lokale formænd lige nu? Jeg ser en stor udfordring i at finde ud af, hvor mange frivillige der stadig er med her efter coronanedlukningerne, og hvad vi gør for at fastholde dem. Jeg håber, alle vores er tilbage. Vi har forsøgt at orientere meget undervejs i nedlukningerne, så alle kunne fornemme, vi stadig er der og regner med dem. Mange har ydet en fantastisk indsats ved at ringe rundt og på anden vis lavet ting med ældre, som de ikke har kunnet besøge på almindelig vis. Men det er og bliver en udfordring, nok det næste års tid. Også hvordan vi skaber tryghed omkring det at komme ud igen. Mange sad hjemme og blev grå, og mange vil også have svært ved lige pludselig igen at kunne komme ud til mange ting – for hvordan gør de så det?
16
AKTIV FOR FRIVILLIGE
Hvis vi ser på det ældrepolitiske, så ligger der på området for ældrepleje en vigtig opgave. Vi har haft nogle triste sager her i Aarhus, men også mange andre steder på landets plejehjem. Det var et tema på Ældretopmødet i efteråret ’20, som jeg deltog i. Men lige efter kom coronanedlukning og minksagen, og det blev skubbet i baggrunden. Jeg ved, at Ældre Sagen på landsplan følger op på, at der skal ske noget, men det er også vigtigt, at man gør det ude i kommunerne. At lokalafdelinger arbejder videre med det. Hvad er dit bedste råd til en ny lokalformand? At starte med ydmyghed, afhængig af hvor meget du ved på forhånd. Selv havde jeg ikke meget kendskab, da jeg blev valgt, og der skal du være meget lydhør over for de andre i bestyrelsen. Du bør også opsøge frivilliggrupperne og skabe dig et indtryk af atmosfæren, af hele gruppen og være åben overfor at indgå i samarbejde med andre. Det er vigtigt, at man dels bliver kendt – ikke som person, men som forening – og at man ved, hvad andre organisationer arbejder med. Ældre Sagen er ofte den største forening i kommunen og får mange henvendelser om samarbejde, og her er det vigtigt at være åben og ikke tænke, at det er for besværligt. Det kan godt være, det er besværligt – men det vil gavne foreningen. I sidste ende tjener det også den store forening godt, at man ikke sætter sig i førerposition og vil det hele selv. Vi har været åbne overfor rigtig mange partnere, fx har vi samarbejdet rigtig godt med kirken det sidste halvandet års tid omkring sorg og livsmodsarbejde og besøgstjeneste. Du skal også vove at oprette nogle nye aktiviteter og eventuelt nedlægge dem igen, hvis de viser sig ikke at slå igennem eller ikke er bæredygtige. Men vær tålmodig, især med de social-humanitære aktiviteter, det er ofte op ad bakke, indtil man har skabt tillid, og aktiviteten bliver kendt.
Jeg ser en stor udfordring i at finde ud af, hvor mange frivillige der stadig er med her efter corona-nedlukningerne, og hvad vi gør for at fastholde dem.
OKTOBER 2021
17
Pressens opmærksomhed
GIVER FLERE OMKRING BORDET I Aabenraa har formand Irene Møller Rasmussen et godt forhold til pressen og rækker flittigt ud, når der er brug for opmærksomhed om aktiviteter som fx ’Danmark Spiser Sammen’. Det har givet endnu flere deltagere.
S
amvær, hygge og god mad er nogle af hovedingredienserne, når Aabenraa lokalafdeling to gange om året afholder ’Danmark Spiser Sammen’. Hvert år arrangerer Ældre Sagen i samarbejde med Folkebevægelsen mod Ensomhed fællesspisninger rundt omkring i landet, hvor man kan møde nye mennesker over et måltid mad.
18
AKTIV FOR FRIVILLIGE
Visionen er at bryde med ensomhed og skabe nye fællesskaber, og det ligger Aabenraas formand, Irene Møller Rasmussen, meget på sinde. ”Der er rigtig mange ældre, der sidder alene og ensomme derude. Det oplever jeg, når jeg taler med besøgstjenesten eller med dem, der ringer ind på ældretelefonen. Det har især været tydeligt, hvordan ensomheden
er vokset under covid-19-nedlukningen,” siger hun. Bruger pressen aktivt For at fremme nye fællesskaber og kæmpe mod den stigende ensomhed har Irene brugt sit gode forhold til pressen til at skabe opmærksomhed om initiativer som ’Danmarks Spiser Sammen’. Målet er at nå ud til så mange i
lokalområdet som muligt og tiltrække nye deltagere til Aabenraa lokalafdelings mange aktiviteter og arrangementer. Det sker via spalteplads i Aabenraas lokalavis og taletid i radioen. I juni stod Aabenraa lokalafdeling klar med endnu et Danmarks Spiser Sammen-arrangement, men denne gang var det ikke nødvendigt at gøre det helt store nummer ud af pressedækningen. ”Vi havde et stort antal tilmeldte, så vi nøjedes med at annoncere i vores lokale ugeavis og kontaktede ikke yderligere presse for omtale. Selv deltagere fra andre lokalafdelinger var tilmeldt, så vi må sige, at det er blevet populært hos os. Det skyldes både, at vi gør en dyd ud af at gøre arrangementet hyggeligt med hvide duge, god mad og lys og blomster på bordene, men også vores generelle tilstedeværelse i pressen. Folk hører om os i medierne og følger med i, hvad vi laver i vores lokalafdeling.” Bare ring op Irene og resten af Aabenraa lokalafdeling ser pressen som et vigtigt redskab, når det handler om at skabe opmærksomhed på lokalafdelingens aktiviteter. Som udgangspunkt gør de altid brug af den lokale avis, men er der
Danmark spiser sammen igen I uge 45 spiser Danmark sammen igen, og selvom mange gerne vil have sel skab, kan nogen have brug for hjælp eller et lille skub. Her får du tre tips til at få flere med omkring bordet: 1. Annoncér jeres arrangement i lokalavisen. 2. Læg jeres arrangement op på www.danmarkspiser sammen.dk og lokal afdelingens egen hjemmeside. 3. Benyt vejledningen om ’Det gode værtskab’ på Frivilligportalen for at sikre, at deltagerne får en god oplevelse og kommer igen.
TEKST IDA TØNNING ALBEK
noget ekstraordinært over arrangementerne, sørger Irene for at kontakte radio eller større aviser – så budskabet når så langt ud som muligt. Irene opfordrer andre lokalafdelinger til også bare at række ud. Ofte kræver det ikke mere end en telefonopringning og lidt forberedelse at få pressen i tale. ”Man skal bare ringe. Der er slet ingen grund til at være nervøs. De er ofte meget søde og imødekommende”, fortæller Irene. Irene så en god historie Irenes største succes med pressedækning var ved ’Danmark Spiser Sammen’ i efteråret 2020. Arrangementet fik stor omtale i både radio og aviser. Selvom corona havde sat en stopper for at mødes, havde Aabenraa lokalafdeling tænkt kreativt og sørget for, at alle tilmeldte kunne hente takeaway og spise sammen, men hver for sig. Det var der en god historie i, mente Irene og hev fat i pressen. ”Jeg havde sendt en mail til DR Syd P4 Morgen. En journalist ringede derefter for at høre, hvad det var for noget med, at vi spiste sammen – men hver for sig? Vi fik en god snak, og hun inviterede mig ind i P4 Morgen-studiet i Aabenraa. Det var en stor succes, og flere lyttere ringede ind og deltog i snakken,” siger Irene og fortsætter: ”Efterfølgende var dele af min samtale flettet ind i P4 Morgen-nyhederne, så vi frivillige syntes, vi kunne klappe hinanden på skulderen og sige ’godt gået’. Det kan nemlig kun lade sig gøre, hvis man arbejder sammen som et stærkt team”. Flere hører om aktiviteter Lokalafdelingens taletid i radioen satte fokus på samværet og det fælles måltid. Der blev talt om fællesskabet, ensomheden og skabt opmærksomhed på Aabenraas fællesspisning og foreningens tilstedeværelse generelt – og det i sig selv er en succes, understreger Irene Møller Rasmussen. ”Det gør en stor forskel for vores lokalafdeling at få opmærksomhed gennem pressen. Det giver reklame for vores aktiviteter og vigtigst af alt, spreder det budskabet om, at vi er her. Så flere forhåbentlig rækker ud, beder om hjælp eller opsøger nye fællesskaber gennem os.”
FOTO ROBERT ALEXANDER, BYRD
5 gode råd fra Irene til at komme i pressen: 1. Tag endelig selv kontakt. Du finder kontaktoplysninger på mediets hjemmeside, hvor der ofte står, hvem du skal ringe eller sende en mail til. 2. Se, om du kan lære en bestemt journalist at kende, og brug samme kontakt. Spørg, om du må ringe til personen en anden gang. Giv journalisten dine kontakt oplysninger: navn, mobil, mail samt lokalafdelingens hjemmeside. Så er det nemmere for journalisten at få fat på dig. 3. Vær forberedt, og hav argumenterne i orden. Sæt dig sammen med de andre frivillige for aktiviteten, og bliv enige om, hvad der skal ud i pressen, og hvilken historie I gerne vil fortælle. Husk at få alle oplysninger med, fx dato, tid og adresse, hvis det er et arrangement, I gør reklame for. 4. Bed altid om et udkast af artiklen, så du kan læse det igennem. På den måde sikrer I, at I er enige i den historie, der bliver bragt, og at oplysningerne er korrekte. 5. Det er ikke altid, det lykkes første gang – men det betyder ikke, at man skal give op. Prøv igen en anden gang.
3 HURTIGE
om tryghedopkald 1. Det tager max fem minutter per opkald. 2. Du kan gøre det hjemme fra stuen. 3. Der er næsten altid brug for flere opringere
ude i de lokale afdelinger, hvor ældre mangler en daglig stemme i røret. Så hvis du gerne vil være med til at ringe dagen godt og trygt i gang for andre, er det bare om at komme og være med. Birgitte Bjørnskov-Castillo
20
AKTIV FOR FRIVILLIGE
Tryghedsopkald giver glæde i Esbjerg Som koordinator af tryghedsopkald oplever Birgitte Bjørnskov-Castillo på nært hold, hvor meget glæde et fast morgenopkald giver i begge ender af telefonlinjen.
E
n kort telefonsamtale fra morgenstunden gør en verden til forskel for ældre, der bor alene. På den måde kan de nemlig både føle sig trygge og møde en velkendt stemme hver dag. Men det er ikke kun de ældre, der bliver ringet op, som nyder godt af tryghedsopkaldene, fortæller Birgitte Bjørnskov-Castillo. Hun koordinerer tryghedsopkald for Ældre Sagen i Esbjerg lokalafdeling og fortæller, at arbejdet bringer lige så stor glæde til frivillige. ”Glæden er gensidig. Mange får nye venner, og nogle føler ligefrem, at de bliver familie. Det betyder alt for de frivillige, at de kan gøre en forskel for mennesker, der ellers ville føle sig ensomme og utrygge,” fortæller Birgitte. Hun var selv tryghedsopkalder, før hun blev en del af bestyrelsen og begyndte at koordinere opkaldstjenesten, og hun tager stadig over, hvis nogen bliver forhindret i at ringe om morgenen. Telefonstjerner Ordningen med tryghedsopkald er organiseret forskelligt i lokalafdelingerne, og hver afdeling finder den form, der passer dem bedst. I Esbjerg er de 28 tryghedsopkaldere, eller – som de hedder her – telefonstjerner, som er delt op i fire grupper med syv i hver. Gruppen kaldes en ’stjerne’. De syv personer skiftes så til at ringe og have en kort samtale på cirka en fem minutters tid til de samme syv personer en uge ad gangen, året rundt. ”Nogle kan godt være nervøse for, at de bliver ringet op af en ny person hver dag. Men sådan er det ikke hos os. Her føler mange sig endnu mere trygge, når de kender den, der ringer,” siger hun. Birgitte sørger personligt for at tage en snak med de ældre, der godt kunne tænke sig at blive ringet op hver morgen, så hun er sikker på, at de føler sig i gode hænder. TEKST SARA JUSTESEN
FOTO TOR BIRK TRADS
Samtidig kan hun lære dem at kende, så den stjerne, de bliver parret med, ved, hvad de interesserer sig for, om de har familie, og hvad man ellers kan spørge ind til. ”Mange sætter virkelig pris på at kunne fortælle om deres familie, og hvad der sker i den. Nogle har måske fået et oldebarn, de gerne vil fortælle lidt om.” Det giver meget igen Den velkendte stemme og den korte snak er selvfølgelig en del af formålet med tryghedsopkaldet, men det handler i høj grad også om, at de ældre kan føle sig sikre på, at nogle tjekker op på dem om morgenen. ”Mange frygter at dø om natten, og derfor giver det dem en tryghed at vide, vi på den måde holder øje,” fortæller Birgitte. Hun ville ønske, at flere frivillige vidste, hvor givende det er at lave tryghedsopkald. Den glæde bliver kun forstærket af alle dem, der udtrykker deres taknemmelighed: ”De fortæller os, at de ikke ved, hvad de skulle have gjort uden os, og det varmer jo.” Samtidig er det en nem og praktisk ordning for frivillige, fordi man kan gøre det hjemmefra om morgenen, og at det ikke tager mere end et par timer i alt om ugen, pointerer Birgitte. Der er selvfølgelig nogle retningslinjer, som ved alle andre aktiviteter, som frivillige skal følge: ”Det er vigtigt, at man ringer de morgener, man skal, og ellers melder afbud. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at man er venlig og interesseret i de mennesker, man taler med.” Ifølge hende hører de sjældent om opkaldere, der har dårlige oplevelser, selvom det selvfølgelig kan ske, at den, der bliver ringet til, kan have en dag med lidt dårligt humør, som hun siger: ”Men så siger man bare som opkalder: ”Hav en god dag, vi snakkes i morgen”, og så er der ikke så meget mere i det.” OKTOBER 2021
21
22
AKTIV FOR FRIVILLIGE
Generationsmødet blomstrer i en skolehave på Fyn Lokale skolebørn lærer om madens vej fra jord til bord i den skolehave, hvor Hans Jørgen Jensen deler ud af sin viden om haven og dens summende liv. Han kender den som sin egen bukselomme, for her kom han som barn.
B
ag det røde stakit og den store trælåge i Falen på Fyn gemmer sig en lille oase. Her er græsset nærmest lidt grønnere, æbletræerne blomstrer, og fuglene synger om kap. Siden 1956 har Falen nr. 155 lagt jord til skolehaver – og næsten lige så lænTEKST IDA TØNNING ALBEK
ge har Hans Jørgen Jensen sat sine ben her. Først som 12 årig skoleelev, derefter som fritidsjobber og i dag som frivillig, 72 år gammel. Hver onsdag er han frivillig i skolehaven, hvor elever fra de omkringliggende skoler kommer på besøg, får
FOTO ÓLAFUR GESTSSON
lov til at stikke fingrene i jorden og lærer om grøntsagerne og naturens kredsløb. Thomas Høgedal er skolehaveleder og står for at tilrettelægge undervisningen, mens Hans Jørgen og de andre frivillige fungerer som en hjælpende hånd. OKTOBER 2021
23
LUN PÅ SKOLEHAVER?
”Vi hjælper, hvis der er noget, eleverne ikke forstår. Fortæller dem, hvor og hvad de skal luge, så de ikke får luget de nysåede gulerødder væk. Vi hjælper dem med at lave mad over små bål af grøntsagerne, de har høstet. Vi har fx lavet chili sin carne og rabarberkompot – det er dog lidt forskelligt, hvor godt det smager”, fortæller Hans Jørgen og griner kærligt. Det er gennem Ældre Sagens lokalafdeling i Odense, at han for tredje sæson er frivillig her. Da han blev spurgt, om han havde lyst, var der ingen tvivl. ”Jeg kom jo selv i haven som barn, og så elsker jeg børn, så jeg skyndte mig at sige ja tak.” Den hyggelige bedste Skolehaven summer af liv, og junisolen står højt på himlen. Hans Jørgen sidder i skyggen, mens børnene lytter til en lokal biavler fortælle om dron-
24
AKTIV FOR FRIVILLIGE
ningebier og bivoks. Børnene rækker nysgerrigt hænderne i vejret med spørgsmål til havens bier. Imens kilder Hans Jørgen et par af dem i nakken med et græsstrå. ”Der skal også være plads til lidt fis og ballade”, hvisker han. ”Eleverne ser mig som ’den hyggelige bedste’, der står lidt i baggrunden og hjælper og hygger, mens det er deres lærer, der får lov til at være autoriteten og bestemme”. Det hænder dog, at Hans Jørgen må skrue bissen på, hvis børnene har lidt for meget krudt i numsen – en adfærd, han kan genkende fra sig selv, da han var på samme alder og rendte rundt på skolehavens grønne arealer. Men hans løftede pegefingre kan tælles på en enkelt hånd, understreger han og pointerer, hvor imponeret han er over børnenes evne til at lytte og lære.
Vil du også gerne dyrke dine grønne fingre med byens børn? Få hjælp til at finde en lokal skolehave hos sekretariatet.
Glæde ved samværet Der er ingen tvivl om, at samspillet mellem de to generationer er givende for både børn og seniorer, og det er da også generationsmødet, der er den store drivkraft for Hans Jørgen. ”Jeg sætter stor pris på mødet med børnene, og så er de meget nysgerrige, særligt på, hvordan Falen skolehave var, dengang jeg var elev herude.” Ifølge ham har omgivelserne ikke ændret sig synderligt: ”Det røde plankeværk, den store trælåge, de røde skure – ja, selv æbletræerne, der står ovre i frugtplantagen, er de samme, som gav frugter til mig og mine skolekammerater for 60
år siden. Dét synes børnene, er meget spændende”. Han nyder at dele historier og oplevelser fra skolehaven og giver eleverne gode råd og sjove anekdoter med på vejen, men de giver lige så meget igen. ”Jeg glæder mig til hver onsdag, hvor jeg skal herud, det betyder så meget for mig. Hvis ikke jeg havde haven, havde jeg bare siddet derhjemme. Børnenes energi og livsglæde smitter af på mig. Det er en stor succes herude.” Haven giver ro Nu sår eleverne forskellige afgrøder, der skal spire og vokse sig store til efteråret. Hans Jørgen sidder på sin rollator og hviler benene, mens han uddeler frø. Ved siden af ham står små syltetøjsglas med frø til både solsikker, squash og bønner.
Førhen ville han bevæget sig mere rundt ude i marken, men i foråret blev han ramt af sygdommen ALS, og han er ikke længere så sikker på benene. Men det har bestemt ikke sat en stopper for hans engagement i skolehaven. ”Det giver mig en ro at være tilbage i haven igen. Og jeg bliver ved, lige så længe jeg kan, trods ALS. Lige nu klarer jeg mig fint med min rollator,” siger han, og fra rollatorens kurv hiver han en æske med to sølvskeer frem. ”De er fra dengang, jeg selv var elev her. Jeg vandt dem,” fortæller han og viser dem frem. ’Den mest velpassede have’, står der indgraveret på de nypudsede sølvskeer. Efterskrift: Hans Jørgen Jensen gik desværre bort inden Aktivs udgivelse. Men det var hans store ønske, at artiklen skulle bringes, så andre kan læse om glæden ved arbejdet i skolehaver. OKTOBER 2021
25
HOLDTRÆNING
for fuld musik Til stolemotion i Albertslund er det en dvd med musik og øvelser, der sikrer, at hele kroppen bliver rørt.
S
kyerne hænger tungt over Albertslund, og det er et spørgsmål om tid, før regnen vælter ned. Heldigvis når alle tørre ind i det lokale beboerlokale denne onsdag formiddag og indenfor er stemningen god og livlig. Der bliver talt på kryds og tværs, indtil Elin Olsen, en kvinde med briller, sort trøje og kort, hvidt hår, råber op: “Så går vi i gang”, og alle finder en stol – vi er nemlig til stolemotion. Efter en lang nedlukning i foråret glæder alle sig til at røre sig og ikke
26
AKTIV FOR FRIVILLIGE
mindst tale med de andre. De 12 stolemotionister sætter sig og ser mod endevæggen, hvor et hvidt lærred er spændt op og viser træningsvideoen ‘Træn dig glad 2’. Motion til tonerne af matador Det er manden i den grønne trøje, Torben Nielsen, og så Elin, der står bag stolemotion i Albertslund, og det er en stor succes. I efteråret gik de i gang med 7. sæson. Idéen til stolemotion fik Elin. Hun blev stadigt dårligere gående, men øn-
skede at røre sig. Hun vidste, at der i samme område var mange ældre, der havde det som hende, og som manglede et skånsomt motionstilbud – et, som dårligt gående kan komme hen til, vel at mærke. “Der findes jo en del aktiviteter i Albertslund, men vi kan ikke komme derhen. Jeg kan ikke tage bussen, for så skal jeg have rollatoren med, og hvis bussen kører, inden jeg har sat mig, så vælter jeg,” siger hun. Det ville to konsulenter fra Ældre Sagen gerne hjælpe hende med at
ændre på. Sammen med Torben kom hun på kursus i at undervise, og derefter var det ellers bare i gang. I beboerlokalet sænker stilheden sig, og opvarmningen går i gang. Til tonerne af titelmelodien til ‘Matador’ bliver alle led varmet op. Ved at følge instrukserne i videoen bliver holdet guidet igennem, at hele kroppen bliver rørt på en måde, hvor de alle kan være med. Med ‘Træn dig glad 2’ er de også sikre på, at der er den helt rigtige musik til træningen. “Og det giver altså noget,” siger Torben. Alle kan være med At der på den måde ikke er en decideret underviser på holdet, gør koordineringen mere fleksibel for Elin og Torben. Den ene af dem kan stå for holdet alene, hvis den anden er forhindret. Når der er stolemotion på programmet, kommer de lidt før kl. 10.00, gør frugt klar til pausen, gør kaffemaskinen klar og sætter stole frem. De har kørt holdet i seks år. Udover to ugentlige stolemotionshold er Elin med i ældrerådet, og hun laTEKST CHARLOTTE KJÆRHOLM
ver søndagscafé. Her rekrutterer hun deltagere til stolemotion. Mange viser interesse, men det kan være svært for nye deltagere at møde op. Ofte handler det om, at de er bange for niveauet. Det oplever Torben, når han forsøger at få folk med: “De siger, de kommer, men så ser vi dem aldrig. Det er ærgerligt, for alle er velkomne og kan være med på deres præmisser.” Det er tid til en pause med vand og frugt. Der bliver sludret blandt deltagerne, og der er opstået venskaber på holdet. Blandt andet Bessie Bønvad og Mona Nielsen, der har været med fra start. “De er slyngelveninder,” siger Elin. De to damer griner bare: “Det er, fordi vi snakker,” siger de. Inge Nielsen begyndte for et par år siden til stolemotion for at vedligeholde sin krop, men under coronanedlukningen måtte hun nøjes med at gå ture for at holde sig nogenlunde i form. “Man får jo ikke lavet øvelserne alene. Jeg nyder den glade stemme på videoen, der fører os igennem timen, og man får virkelig rørt sig,” siger hun.
FOTO CAMILLA STEPHAN
Skånsom træning • Den nye ‘Træn dig glad 3’ er netop udkommet på dvd og kan bruges til individuel træning eller som undervisning til stolemotion. • Som frivillig kan du få undervisning i videoens indhold: 7. december 2021 Ældre Sagen Snorresgade 17-19 2300 København S 1. marts 2022 Aalborg Kongres og Kultur Center Europa Plads 4 9000 Aalborg 18. marts 2022 Messe C Vestre Ringvej 101 7000 Fredericia Læs mere: www.aeldresagen.dk/tdg3
OKTOBER 2021
27
Skrivning kan både skærpe minderne og få dem på afstand. Den erfaring håber Max Schroeder at kunne give videre på sit kursus i at skrive dagbog og erindringer i hjertet af Aarhus.
Sæt ord på dit liv M
ax Schrøeder står klar ved den sorte tavle og kigger ud over rummet, hvor deltagerne lige så stille finder sig en plads og lægger notesbøger og penne klar. ’At skrive’, står der på tavlen bag ham. Det er nemlig lige præcis det, Max underviser i som en del af et kursusforløb på tre gange her i hjertet af Aarhus. ‘Dagbogsskrivning og erindringer’, hedder det, og de 12 deltagere er nået til sidste gang. Max fortæller, at de i dag skal tale om, hvordan man begynder og slutter sine erindringer, og hvordan man skriver om sit liv på en måde, ”så børnebørnene også gider at læse det,” som han siger. Det er især erindringerne, der trækker. ”De fleste her er interesserede i at skrive til deres børn og børnebørn.
28
AKTIV FOR FRIVILLIGE
Mange er allerede i gang, men mangler nogle konkrete værktøjer til, hvordan de kommer videre,” fortæller Max. Det har han selv stor erfaring med og har blandt andet skrevet en erindring om sin bror. Dagbøger er guldgruber Der er forskel på, hvad formålet er med at skrive, forklarer han: ”Dagbogsskrivning er jo kun til dig selv, så der behøver du ikke i lige så høj grad at tænke på at strukturere det, og hvordan dit sprog er. Men det er til gengæld en guldgrube, hvis man en dag vil skrive sine erindringer, for så kan man huske præcis, hvordan man havde det” Han tilføjer, at flere museer og stadsarkiver også samler på dagbøger, som kan bruges til forskning.
Selvom erindringerne er centrum for kurset i dag, har dagbogsskrivning fyldt en stor del af Max’ liv, siden han på en rejse til Uganda i 1968 blev opfordret til at skrive sine oplevelser ned. Lad pennen løbe Det fik dog først rigtig fat i 1995 på en rejse til Zimbabwe, og siden har det grebet ham mere og mere: ”Jeg kan se, hvordan indholdet har udviklet sig fra at være meget konkret og faktuelt til at handle mere om stemninger, og hvordan livet påvirker mig,” siger han. At skrive de ting ned, man oplever, kan både skærpe minderne og holde dem lidt på afstand, forklarer han. Han skriver først og fremmest, fordi han elsker det. Og det lyser ud af ham,
når han forklarer deltagerne, hvordan man kommer i gang: ”Man behøver ikke altid at vide, hvad man gerne vil skrive. Lad pennen løbe over papiret. Så kommer det,” siger han. Især under coronakrisen har Max brugt sin dagbog til at dokumentere, hvordan isolationen har påvirket ham. Nu kan han så læse tilbage og huske præcis, hvordan han havde det, og hvordan samfundet reagerede på krisen. Del ud af dine erfaringer I sin undervisning retter Max tit spørgsmål mod deltagerne, og der bliver lystigt delt historier og refleksioner på kryds og tværs. Det har givet helt nye nuancer til skrivningen, fortæller Lars Vahl, der meldte sig til kurset for at arbejde på sine erindringer. TEKST SARA JUSTESEN
FOTO TOR BIRK TRADS
”Jeg er allerede i fuld gang, men stødte på nogle problemstillinger undervejs. Det har virkelig hjulpet at få andres bud på, hvordan man kan løse dem.” Dorte Sørensen ville gerne i gang med at skrive, og det har hun fået værktøjer til : ”Nu ved jeg, hvordan jeg kommer i gang, så må vi se, hvor det ender,” griner hun. Blandingen af de erfaringer, som Max har i kufferten, og deltagernes egne refleksioner har skabt rum for god læring. Og så skal man huske på, at det aldrig er for sent at komme i gang med skrive, siger Max og citerer Pippi Langstrømpe: ”Det har jeg ikke prøvet før – så det kan jeg godt!”.
Max’ råd til undervisere i dagbogs- og erindringsskrivning: • Opfordr til at finde et godt sted at sidde, hvor man i fred og ro kan lade tankerne flyve frit. • Lad folk finde ud af, hvor ofte de vil skrive, de skal være realistiske og ikke sætte for store mål. • Lad dem skrive i det sprog, der passer dem. • Få ideer og redskaber ved at læse bøger og artikler.
OKTOBER 2021
29
Uge 41 er Danmarks motionsuge – også i Ældre Sagen
V
i er alle inviteret til at bevæge os sammen, når det i uge 41 er ‘Dan marks motionsuge’. Hele ugen sætter DR nemlig fokus på motion, bevægelse og fællesskab, og alle danskere bliver inviteret til at prøve nye motionsaktiviteter i deres lo kalområde – i foreningslivet, på skolerne, på arbejdspladser og institutioner, og på tværs af aldre og erfaring. DR vil skabe en uge med idræt og motion, der minder om kulturnattens hav af mulig heder for at besøge åbent hus og nye ople velser. Det er en uge, hvor det er oplagt at slå dørene op for alle nysgerrige og tiltrække både nye deltagere og frivillige til motionsak tiviteterne i lokalforeningerne. DR’s række vidde kan gøre det muligt at nå målgrupper, der normalt ikke vælger motionen eller kender til Ældre Sagens motionshold. Ældre Sagen bakker op om motionsugen Motion hos os er noget særligt for man ge ældre – især for dem, som har brug for skånsom motion, der tager hensyn til trætte kroppe og skavanker, og som mange lokal
afdelinger tilbyder. Gennem motionsugen kan flere få kendskab til mulighederne i Ældre Sagen. Alle kan (gen-)opdage glæden og gevinsten ved at bevæge sig sammen. Motion og bevægelse gør os nemlig stær kere, det gør fællesskabet også. Motions frivillige i lokalafdelingerne sørger ugentlig for, at rigtig mange ældre oplever netop det – og vi kan få flere med.
Vær med til Danmarks motionsuge – find inspiration her: www.aeldresagen.dk/ motionsuge
Flere med i fællesskabet
L
andet over kan vi mødes igen, og lokal afdelingerne summer af liv. Men vi har plads til endnu flere i vores fællesskab. Derfor skal vi vise alt det, vi har på hylderne ude i lokalafdelingerne, og også opfordre dem med en frivillig i maven til at dukke op.
30
AKTIV FOR FRIVILLIGE
Det kan fx være via Facebook, annoncer i lokalavisen, ved at opstille skilte eller med postkort. Du kan bestille annoncer, skilte, postkort osv. her: www.aeldresagen.dk/komogværmed
ÆRESBEVIS Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats
JACOB PEDER DAUERHØJ Kerteminde Gives for den ekstraordinære indsats. For et enestående og imponerende virke gennem mange år i København City, bl.a. som leder af Patina-orkestret. Her er udarbejdet noder og arbejdet med ny musik – komponeret og arrangeret, så det er blevet et velfungerende orkester, der kan fejre 30-års jubilæum. Der er ydet en indsats helt ud over det sædvanlige.
PREBEN JAHNSEN Holbæk-Jernløse Gives for mangeårigt virke for lokalafdelingen. For at yde en stor indsats i Holbæk-Jernløse. Både som medlem i bestyrelsen og flere andre poster i den frivillige indsats. Har været primus motor på både motions- og arrangementsområdet. For at have en stor andel i, at Ældre Sagen Holbæk-Jernløse består i dag. En indsats helt ud over det forventede.
KAJ KRISTIANSEN Holsted Kaj Kristiansen har igennem hele sit virke udført formandsjobbet på forbilledlig vis og har med engagement og foretagsomhed været en drivende kraft i lokalafdelingen og udviklingen af aktiviteter til gavn og glæde for vores ældre medborgere. Og har igennem årene nydt stor respekt i lokalbestyrelsen og blandt afdelingens medlemmer og samarbejdspartnere. En indsats helt ud over det forventede.
HANS CHR. HANSEN Aabenraa Gives for et engageret og aktivt arbejde såvel i vores lokalbestyrelse som i forhold til forskellige aktiviteter, herunder cykelhold, som handyman og som besøgsven. En indsats helt ud over det forventede.
BENTE LIS BRINK Holsted Gives for mangeårigt virke for lokalafdelingen. Bente Lis Brink har igennem sit virke for Holsted Lokalafdeling udført et engageret og aktivt arbejde såvel i vores lokalbestyrelse, som i forhold til diverse aktiviteter. En indsats helt ud over det forventede. NIELS TIKJØB OLSEN Aalborg Gives for mangeårigt virke for lokalafdelingen både som bestyrelsesmedlem og som formand. For i en årrække at være formand for Ældre Sagen Region Nordjylland og formand for koordinationsudvalget. For helt naturligt også at påtage sig rollen som ”tovholder” for lokalafdelingens årlige julefrokoster og udflugter for frivillige. En indsats helt ud over det forventede.
LOTTE NIEBUHR Aabenraa Gives for et engageret og aktivt arbejde i lokal afdelingen bl.a. som sekretær og turhjælper. Har været til stor hjælp ved arrangementer med en flot indsats. KARIN NYMARK ANDERSEN Aabenraa Gives for et fantastisk arbejde som aktivitets leder for indkøb gennem 10 år og for en særlig indsats for indkøberne det seneste år under nedlukningen. Et engagement helt ud over det forventede. TAGE GEFKE LAUSEN Aabenraa Gives for den ekstraordinære, mangeårige indsats i Ældre Sagens lokalafdeling bl.a. som gå-med-ven og aktivitetsleder for petanque. Har også været en stor hjælp som medhjælper på indkøb de seneste par år, i det hele taget en ihærdig indsats.
OKTOBER 2021
31
IT-FRIVILLIGE BLIVER KLOGERE HJEMME I STUEN Over hele landet er IT-frivillige forberedte på at hjælpe, når MitID erstatter det gamle NemID i efteråret. I en tid præget af coronaresriktioner og forsamlingsforbud har onlinekurser klædt dem på til opgaven.
D
a Knud Jensen, som er aktivitetsleder for IT-frivillige i Ældre Sagens lokalafdeling i Hillerød, i foråret skulle på kursus, havde han glædet sig efter en lang vinter uden meget aktivitet i Ældre Sagens regi. Men noget var anderledes, for han tog ikke turen til Ældre Sagens Hovedkontor i Snorresgade i København eller et andet sted med plads til mange mennesker. Han satte sig i stedet til computeren i sin stue, for det var nemlig her, han skulle være på kursus i ”MitID og Næste Generation Digital Post”. Det er et onlinekursus, som siden foråret har rullet over skærmene landet over hos over 700 IT-frivillige, så de nu er klædt på til at hjælpe ældre med det nye MitID, efterfølgeren til NemID. Kurset blev afholdt online, fordi der ikke var tid til at vente på lempelser af forsamlingsforbuddet. Knud er IT-frivillig, fordi han kan se, hvordan ældre kan komme bagud, hvis de ikke får den nødvendige hjælp til at følge med i digitale forandringer, og han vil gerne være med til at gøre flere trygge i netop det. Og det er noget af en digital forandring, alle danskere skal vænne sig til med implementeringen af MitID. Det er et projekt, der kræver, at IT-frivillige i Ældre Sagen er velforberedte, for med udrulningen mister man fx nøglekortet, som mange ældre benytter sig af. Det var ikke blot Knud, der satte sig bag skærmen i Hillerød, da mødet fandt sted. Fire ud af de seks IT-frivillige fra lokalafdelingen deltog i mødet, som de fik meget ud af.
“Normalt sidder vi og kommunikerer løbende. Man taler med sidemanden og spørger ind til oplægsholderen. Det kunne vi jo ikke. Så det digitale møde er noget andet end det fysiske. Men jeg synes, det fungerede godt. Dennis Birk, der underviste, var rigtig god, han gør det nærværende. Han taler, så man forstår det, og han havde blandet foredraget op med omkring 18 slides, som han fortalte ud fra,” forklarer Knud. Planen klar for Hillerød Dog savnede Knud lidt det sociale aspekt i den online kursusgang. Det med, at man lige kunne spørge sidemanden om noget og i det hele taget snakke med de andre deltagere. Men efterfølgende har Knud og de tre andre deltagere fra Hillerød så stukket hovederne sammen for at drøfte, hvordan de bedst udruller MitID for deres brugere. Her bliver onlinekurset centralt, de vil nemlig i høj grad benytte sig af de elementer, de fik med sig derfra. “I første omgang vil vi invitere til en række intromøder, hvor interesserede kan høre mere. Her vil vi bruge de slides, som Dennis præsenterede for os, fordi de var rigtig gode til at forklare, hvad det hele går ud på.” Derefter vil det være muligt at booke individuel vejledning, men der er også planer om opfølgende kurser – måned for måned – hvor brugere kan møde op, når de får besked fra banken om, at nu er det tid til at skifte NemID ud med MitID. TEKST CHARLOTTE KJÆRHOLM
AKTIV F R I V I L L I G B L A D E T | O K T O B E R 2 0 21
