5 minute read
Formandens gode råd
Efter mere end 20 år på posten i Aarhus lokalafdeling har Tove Jørvang givet formandskabet videre. Vi har bedt hende dele erfaringer og gode råd til et godt formandskab i en tid med mange nyvalgte formænd ved roret.
Hvad er du lykkedes bedst med?
Med at være opmærksom på de frivillige og på det, de skaber. Frivillige er og udgør jo hele Ældre Sagens eksistens lokalt. Hvis ikke de var der, kunne vi ikke foretage os noget. Så synes jeg også, jeg er lykkedes med en anerkendende tilgang og at påskønne det, frivillige laver, og huske at sige det højt. Jeg har forsøgt at give råderum til at skabe noget, givet plads, til at frivillige selv kunne gå videre med et projekt og udvikle på det – i samråd med bestyrelsen selvfølgelig.
Det er også lykkedes at tilbyde ældre frivillige et fællesskab, som er så vigtigt, når vi forlader en arbejdsplads. Så får vi nemlig brug for et nyt fællesskab. Vi nyder at komme i vores lokaler og være sammen. Vi er meget forpligtede på hinanden og sørger fx altid for afløser, hvis vi skal på ferie.
På det eksterne plan har vi skabt rigtig gode relationer til Aarhus Kommune, som vi har et fantastisk samarbejde med. Vi har en samarbejdsaftale og laver særtillæg hvert år, hvor vi aftaler, hvad vi forpligter hinanden på at arbejde med. Jeg kan fornemme, at vi nyder respekt i kommunen, især i magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, som vi hører under. Vi har det princip, at vi altid vil høre en sag fra begge sider. Får vi en sag ind med en klage over kommunen, kontakter vi embedsmænd og rådmand og får snakket om det, og sommetider løser vi det den vej. Vi går ikke ud og slår på tromme uden at kende baggrunden. Nogle klager er selvfølgelig berettigede, men så ved kommunen, at det er, fordi noget ikke er i orden. Den respekt og tillid til og fra det kommunale system gør også, at vi deltager i mange sammenhænge. Når sosu-hjælpere eller ergoterapueter kommer ud til et ældre menneske, som har behov for besøg eller hjælp, så kontakter de os. Så yder vi den hjælp, som pågældende har brug for – det kan være en sorg og livsmodsgruppe, besøgsven, vejledning eller
noget andet. Det samarbejde er faktisk forudsætningen for, at vi kan komme ud og gøre det gode arbejde, vi gør. Vi kan ikke banke på døren selv, men bliver opmærksomme på dem, vi kan hjælpe, hovedsageligt gennem kommunens frontpersonale, som taler for dem, der har behov.
Hvad er en formands vigtigste egenskaber?
Overblik, at kunne strukturere, være meget indstillet på samarbejde og en glæde ved at være sammen med andre. En formand må også meget gerne være igangsættende, dog ikke som en chef på en almindelig arbejdsplads, hvor alle som regel retter sig efter chefens beslutninger. I en frivillig-organisation som Ældre Sagen skal du mere være lyttende, til stede og følge de gode ting, som andre gør, nærmere end at være den, der siger, nu gør vi sådan og sådan. Det gør man selvfølgelig en gang imellem, men generelt bør man ikke handle hen over hovedet på frivillige.
Hvad ser du som den største opgave for lokale formænd lige nu?
Jeg ser en stor udfordring i at finde ud af, hvor mange frivillige der stadig er med her efter coronanedlukningerne, og hvad vi gør for at fastholde dem. Jeg håber, alle vores er tilbage. Vi har forsøgt at orientere meget undervejs i nedlukningerne, så alle kunne fornemme, vi stadig er der og regner med dem. Mange har ydet en fantastisk indsats ved at ringe rundt og på anden vis lavet ting med ældre, som de ikke har kunnet besøge på almindelig vis. Men det er og bliver en udfordring, nok det næste års tid. Også hvordan vi skaber tryghed omkring det at komme ud igen. Mange sad hjemme og blev grå, og mange vil også have svært ved lige pludselig igen at kunne komme ud til mange ting – for hvordan gør de så det?
Hvis vi ser på det ældrepolitiske, så ligger der på området for ældrepleje en vigtig opgave. Vi har haft nogle triste sager her i Aarhus, men også mange andre steder på landets plejehjem. Det var et tema på Ældretopmødet i efteråret ’20, som jeg deltog i. Men lige efter kom coronanedlukning og minksagen, og det blev skubbet i baggrunden. Jeg ved, at Ældre Sagen på landsplan følger op på, at der skal ske noget, men det er også vigtigt, at man gør det ude i kommunerne. At lokalafdelinger arbejder videre med det.
Hvad er dit bedste råd til en ny lokalformand?
At starte med ydmyghed, afhængig af hvor meget du ved på forhånd. Selv havde jeg ikke meget kendskab, da jeg blev valgt, og der skal du være meget lydhør over for de andre i bestyrelsen. Du bør også opsøge frivilliggrupperne og skabe dig et indtryk af atmosfæren, af hele gruppen og være åben overfor at indgå i samarbejde med andre. Det er vigtigt, at man dels bliver kendt – ikke som person, men som forening – og at man ved, hvad andre organisationer arbejder med. Ældre Sagen er ofte den største forening i kommunen og får mange henvendelser om samarbejde, og her er det vigtigt at være åben og ikke tænke, at det er for besværligt. Det kan godt være, det er besværligt – men det vil gavne foreningen. I sidste ende tjener det også den store forening godt, at man ikke sætter sig i førerposition og vil det hele selv. Vi har været åbne overfor rigtig mange partnere, fx har vi samarbejdet rigtig godt med kirken det sidste halvandet års tid omkring sorg og livsmodsarbejde og besøgstjeneste.
Du skal også vove at oprette nogle nye aktiviteter og eventuelt nedlægge dem igen, hvis de viser sig ikke at slå igennem eller ikke er bæredygtige. Men vær tålmodig, især med de social-humanitære aktiviteter, det er ofte op ad bakke, indtil man har skabt tillid, og aktiviteten bliver kendt.
