Ældre Sagen MEDLEMSBLADET oktober 2023

STEMMEN FRA RADIOEN

Har du symptomer på COVID-19, og er du i øget risiko for et alvorligt forløb?

Så anbefaler sundhedsmyndighederne, at du tager en test. Kontakt din læge hurtigst muligt, hvis du tester positiv. Lægen kan vurdere, om du bør tilbydes behandling.

Læs mere her

Oktober 2023

Fotografen tog journalist Preben Lund med til det nu nedlagte Radiohuset på Frederiksberg. Det var her, han begyndte sin journalistiske karriere. Foto: Per Morten Abrahamsen

MENNESKER

13 Hverdagsdansker

Anne Steen Møller fik et af de første jobs som musikterapeut i 1983.

19 Kendt stemme

Du kender helt sikkert stemmen, for Preben Lund har speaket flere end 33.000 Radioaviser i sin karriere.

25 Generationer

På årets Roskilde Festival mødtes unge og ældre til fællesmadlavning og klimasnak.

31 Tuberkulose

Nakkebølle Sanatorium behandlede tuberkulosepatienter i 61 år. Sygdommen er stadig verdens værste dræber.

36 Energikrise

Oliekrisen, der rystede Danmark og rustede os bedre til nutidens energikrise.

POLITIK

49 Faste teams

Mange ældre oplever, at deres hjem bliver forvandlet til en banegård, når de modtager hjemmehjælp. Er faste teams løsningen?

56 Ældreområdet

Vi tager et kig i krystalkuglen og kommer med bud på, hvad vi kan forvente på ældreområdet, når det nye folketingsår begynder.

62 Genoplivning

Fra 2024 bliver det muligt at sige nej til genoplivning alene pga. alder, hvis du er fyldt 60 år.

Sunde marker

På Søndergaard i Vestjylland lader landmand Harald Olesen ploven blive i laden. Det er godt for markerne, økonomien og helbredet.

Side 75-78

DIVERSE INDSIGT

75 Pløjefri jord

Stadig flere landmænd vælger at lade ploven stå. Gevinsten er stor for både miljø og pengepung.

80 Bæredygtighed

I vores serie om bæredygtighed kigger vi denne gang på vores tøj.

85 Uden nær familie

Familien er alt, mener nogle. Men hvad så med dem uden nær familie? Mød to af dem her.

5 Leder

7 Læserbreve

43 Bøger

45 Din økonomi

69 Bjarnes klumme

Konkurrencer: 38, 78, 98

71 Rådgivning

90 Vendepunktet

95 Sundhed

97

98 Krydsord

Foto: Anders Trærup

Nyd ægte badehotelsstemning...

Nyd et afslappende ophold i lækre rammer og smuk natur - oplagt til gåture og oplevelser ved Vadehavet

Efterårsophold

2 nætter med forplejning

Smagfuld 2 retters aftenmenu

Se alle vores ophold på hjertingbadehotel.dk

Overnatning i dobbeltværelse og morgenmad hver morgen

Opholdet gælder til 30. november 2023, med ankomst alle ugens dage, herefter kan vi anbefale vores vinterophold.

Fri afbestilling på alle ophold indtil dagen før ankomst kl. 12.00

18 selvguidede ture

Oplev fx. Øen rundt på Fanø, Naturområdet ved Filsø, Vadehavsture, Krondyr i Vejers, Blåvandshuk Fyr og bunkers

Træk dig tilbage og nyd det simple øliv

3 nætter i dobbeltværelse.

Individuel skræddersyet morgenmad, samt aftensmad efter kokkens valg, under hele opholdet.

Fra 2700 kr. per person.

Tilbuddet gælder til og med 19. marts 2024, med ankomst søndag, mandag eller tirsdag.

Læs mere på www.fanoekrogaard.dk

Hjerting Badehotel og Fanø Krogaard er de ideelle overnatningssteder for besøgende på

Oksbøl, Tirpitz i Blåvand og Vadehavscentret

Snorresgade 17-19

2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 86

ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør, underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk

Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk

Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 684.000

DESIGN OG PRODUKTION vahle+nikolaisen

NÆSTE MAGASIN

Redaktionel deadline: 10. oktober

Udkommer 24. november

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50, aeldresagen@frontmedia.dk

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 89

Rekvirér lyd-CD her RÅDGIVNING

Tlf. 70 89 00 81

Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Af Birger Rasmussen,

landsformand, Ældre Sagen

DENNE TRYKSAG ER TRYKT MED ANSVAR

Papiret er fremstillet af træ, der kommer fra ansvarligt skovbrug primært i Skandinavien og Europa. Magasinet lever op til verdens mest relevante, ansvarlige og veldokumenterede miljøkrav. Og så er det produceret i Danmark på et dansk trykkeri. Bliv klogere på trykmedansvar.dk

SVANEM ÆRKET

For mange mennesker, mig selv inklusive, fylder familien meget. Det er sammen med familien, at jeg har mine lykkeligste stunder, og derfor kan det være svært at forestille sig ikke at have en familie tæt på. Men det er virkeligheden for mange mennesker. Måske er ægtefællen eller kæresten død. Børnene er flyttet om på den anden side af jorden – eller man fik aldrig børn. Forældrene er også væk. Hvad gør man så?

Det kan du blive klogere på i dette nummer af medlemsbladet, hvor du bl.a. kan møde Pia Reesen Brønnum og Per Lau Jensen. De lever begge gode liv uden nær familie og fortæller, hvordan de klarer hverdagen og især højtiderne alene.

Behovet for selskab er individuelt, men vi har alle brug for at føle, at vi hører til. Så hvordan kommer man med i fællesskabet, hvis man føler, man står uden for?

Psykologen i artiklen foreslår, at du finder en interesse, du kan dyrke sammen med andre. Og jeg er sikker på, at hun har ret. Det er, når vi laver noget sammen med andre, at fællesskabet opstår. Og det spiller ingen rolle, hvilken interesse det måtte være.

Det ser jeg tydeligt i Ældre Sagen, hvor vores lokalafdelinger tilbyder mange forskellige aktivite­

ter og giver mulighed for at dyrke en bred vifte af interesser. Måske kan du lide at reparere ting, der er gået itu?

Så er reparationscaféen et godt sted for dig at møde ligesindede, samtidig med at du gør noget godt for klimaet. Er du mere til fx at lave mad, gå ture eller læse bøger? Det er du ikke ene om, og der findes helt sikkert også et fællesskab for dig. Min egen erfaring er, at det er over fælles aktiviteter, at de gode snakke og venskaber opstår.

Min egen erfaring er, at det er over fælles aktiviteter, at de gode snakke og venskaber opstår

Jeg er sikker på, at man kan leve et lykkeligt liv også uden nær familie. Men hvis du savner selskab, så skal du vide, at det er muligt at finde givende fællesskaber og gode oplevelser nær dig. Ældre Sagens frivillige skal nok tage godt imod dig. Eller måske har du endda lyst til selv at blive frivillig? Du skal være velkommen.

fungerende

Med eller uden familie

Book GRATIS

Book GRATIS telefonrådgivning med en jurist

Testamente 2.250,Du

Fremtidsfuldmagt 795,-

Fremtidsfuldmagt 795,Hvem

Ægtepagt / Særeje 2.250,-

Køberrådgivning 7.950,-

Skøde 3.450,-

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev. Vinderen modtager chokolade og karameller.

Victor og oldefar

VICTOR KOMMER HVER TIRSDAG kl. 12.30, lige fra skole – første klasse. Han bærer et stort tornyster på ryggen, som er næsten tomt, bortset fra et penalhus, som rasler ensomt rundt i bunden. Bøgerne skal blive på skolen, siger han. Victor er mit ældste oldebarn. På mit værksted har vi lige lavet et skib sammen. Victor savede med håndsav og borede et hul med et håndsvingsbor. Han slog også et par søm i et stykke træ, som er en kahyt. Masten står tæt op ad kahytten. Oldemor syede sejlet. Hun har også bagt boller til tirsdagen. Jeg spurgte, om han er glad for at gå i skole – det er han. Jeg kom i tanker om en hændelse fra 1942, hvor jeg skulle i første klasse. Der var en dreng, som ikke ville i skole. Moren beklagede sig til læreren, som sendte fire store drenge hen efter den kommende, lille skoleelev. De bar ham i skole, mens drengen protesterede. Han kom i skole og blev glad. Det blev moren også. Den historie fortalte jeg til Victor. Der gik et minut, så sagde han: ”Oldefar, var det en anden slags mennesker, der levede dengang, du gik i skole?” Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare.

ERIK ARNKIL JØRGENSEN, GLESBORG

Husk …

NÅR DU HASTER AFSTED

i trafikkens vrimmel, husk: Vejen er kort fra jorden til himlen.

DORRIT VEJEN, KØBENHAVN S

Dit liv er dit valg

SKÆBNEN ER IKKE NOGET, hvor alt er besluttet, det er dig, der har det endelige valg. Står du sommetider lidt betuttet og føler, at dit liv er til salg, så husk, at det kræver mod at gå mod livet, så hold fast i det, du tror. Der er intet her i livet, der er givet, men du har det sidste ord.

HANS JØRGEN BUCHBERG, KALUNDBORG

Tilbage til gamle Danmark

I 1980 FANDT MIN KONE OG JEG en ødegård i Sverige. Det var et lille beskedent hus midt i en skov, men vi trivedes og tilbragte mange ferier dér. I 1998 var vi blevet pensionister og besluttede at bosætte os i Sverige. Vi byggede til, renoverede, og holdt husdyr. Vi meldte os ind i pensionistforeninger og deltog aktivt. Vi blev ældre, gik ikke så godt længere, og efterhånden blev vi også lidt ensomme. Da jeg fyldte 90, hvilket blev fejret i Sverige, besluttede vi, at vi skulle tilbage til gamle Danmark. Vi flyttede til Nordsjælland. Det blev en svær tid. Det var et smukt område, vi var flyttet til, men da vi var dårligt gående, kunne vi ikke benytte de mange muligheder, som fandtes. Så besluttede jeg at prøve en elscooter – en virkelig god oplevelse. Min kone fik også elscooter, og nu kan vi køre ture og nyde naturen. Livet er blevet bedre og lysere, og vi er begyndt at acceptere, at det måske ikke var så tosset at flytte tilbage til gamle Danmark.

JØRGEN FISCHER, FREDENSBORG

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Tivoliminder

DET VAR HYGGELIGT AT LÆSE ARTIKLEN om Tivolis historie (i augustbladet, red). Det fik en masse tivoliminder til at vælte frem. Min far, Henning Søager, var fra 1950 til 1975 direktør i Tivoli, hvilket for mig og mine to brødre betød, at vi som børn havde mange gode oplevelser derinde. Vi var sommetider med ’bag kulisserne’, bl.a. hos Pjerrot på Pantomimeteatret, og i loppecirkus, hvor ’artisterne’ efter forestillingen blev fodret på loppedirektørens arm. Desværre måtte loppecirkus opgives, da den øgede hygiejne gjorde det umuligt at skaffe nye artister. Som I skriver, var Walt Disney på besøg i Tivoli og var så betaget, at han inviterede min far til Florida som rådgiver ved etableringen af Disney World. Da jeg blev større, var jeg med til mange begivenheder, både i den nye koncertsal og i Glassalen. For nylig var jeg til musikskolernes dag i Tivoli, hvor mit yngste barnebarn spillede trompet på plænen – det ville have glædet min far at opleve.

I kirke med dronningen

JEG VAR FORLEDEN TIL BARNEDÅB med mit første barnebarn. Dåben fandt sted i Garnisonskirken i København. En meget smuk kirke, der ofte besøges af dronning Margrethe. Jeg er 72 år og er så heldig stadig at have min mor, der er 97 år. Hun bor alene i en andelsbolig i det midtjyske og har til dato aldrig gjort brug af hjemmehjælp eller modtaget nogen former for hjælp fra det offentlige. Hun er sund og rask, men naturligvis begynder alderen at sætte sine spor. Det kom bl.a. til udtryk ved den omtalte barnedåb, hvor hun takkede nej til den lange rejse til København, selvom hun kunne hentes og bringes. I forbindelse med barnedåben ville skæbnen, at dronningen var til stede. Da jeg senere fortalte min mor om begivenheden og dronningens tilstedeværelse, udbrød hun spontant: ”Hilste hun på jer?” ”Nej, naturligvis ikke, mor,” var mit svar. ”Nå, hun kunne måske ikke kende jer?”

SVEN BROUER SEEDORFF, AABENRAA

SELVFØLGELIG BLIVER JEG ÆLDRE, FÅR ONDT I RYGGEN OG ONDT I

FINGRENE, MEN DET ER JO IKKE NOGET, DER FORHINDRER MIG I AT ARBEJDE.”

Lisbeth Dahl, skuespiller m.m., til Ud & Se

Roser

SUPERFINE INDLÆG i medlemsbladet (augustbladet, red.). En særlig tak til Liv Mygind – Ordet er frit. Med humor og omtanke flyver hun gennem et vigtigt emne på fantastisk vis. Roser herfra.

SVEND RASMUSSEN, NYKØBING M

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

VIBEKE SØAGER SCHIØTZ, KGS. LYNGBY

& ANNONCE

MÆND SET PÅ TV

vandladning!

Når vi bliver ældre, kan kroppen begynde at vise sider af sig selv, som vi ikke tidligere er stødt på. For mange mænd stiger antallet af toiletbesøg. Selv om det er ganske naturligt, kan det være generende. Ikke mindst om natten.

Har din vandladning forandret sig? Prostabona Plus indeholder bl.a. fennikel, der bidrager til normal vandladning og udskillelse af urin.

Prostata og vandladning

En voksende ”kiwifrugt”

Prostata - også kendt som blærehalskirtlen - er en kirtel med størrelse og form som en lille kiwifrugt. Den befinder sig i den nederste del af bækkenet hos drenge og mænd. Man mærker som regel først noget til den sent i livet. Prostata vokser nemlig gradvist med alderen, og egentlig har alle mænd en større prostata, når de fylder 65, end da de var 25. Det er således en helt almindelig tilstand, der er ufarlig*, men hvor man kan opleve forandringer i forbindelse med vandladningen.

Normal prostatafunktion og normal vandladning

Prostabona Plus er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal

prostatafunktion og understøtte normal vandladning. Produktet er produceret som ekstrakttabletter med hørfrø, der understøtter den normale funktion af prostata hos modne mænd, og fennikelfrø der bidrager til en normal vandladning og udskillelse af urin.

Prostabona Plus består også af zink, der bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet, mens vitamin E og selen beskytter cellerne mod oxidativt stress.

TJEK DIG SELV, MAND!

Har du en normal prostatafunktion?

Hvad siger golfspilleren

og lastbilchaufføren?

OLE GUNNAR

Jeg er jo ikke en hund!

Gunnar griner og hentyder til de mange, som må ty til et træ i vejkanten, når tissetrangen bliver for stor.

1

Du sover igennem om natten uden flere toiletbesøg

For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt

De lange golfture var ikke det eneste, der fik ham til at blive opmærksom på sin vandladning. Ole bemærkede også, hvordan han oftere skulle op om natten for at tisse.

Som så mange andre mænd i Oles alder havde han fået mere fokus på kirtlen i bækkenområdet. Da han en dag læste om Prostabona Plus, besluttede han sig for at gøre noget for at bevare en normal prostatafunktion. Efter nogle uger med tabletterne var Ole overbevist.

- I dag vil jeg klart anbefale produktet til alle andre modne mænd, der vil støtte deres prostatafunktion og en normal vandladning, smiler han.

Når man er bilchauffør, som 63-årige Gunnar er, er det en rigtig god ting at have styr på vandladningen. Mange andre mænd i Gunnars alder begynder at bemærke, at vandladningen ændrer sig. Det er ganske normalt og typisk helt ufarligt, men det kan til tider være generende.

Gunnar kendte godt til fænomenet, og da han en dag så en annonce på Facebook for Prostabona Plus, fangede det hans interesse.

Han bestilte en pakke, og det har han ikke fortrudt et sekund.

- De naturlige ingredienser virkede perfekt for mig, fortæller Gunnar. Jeg kan kun sige til andre mænd i min alder - giv det en chance!

3

Du har et normalt tryk på urinstrålen

Det drypper ikke, når du er færdig

Prostabona Plus til halv pris

Prostabona Plus kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Kun 139 kr. (inkl. fragt 178 kr.)

2 måneders forbrug

RING:

82 30 30 40

Hverdage kl. 8-16

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

WEB: wellvita.dk

Ingen bindingstid.

Kan betales efter at varen er modtaget.

2 Energivej 4, 6700 Esbjerg

TILFREDSHEDSGARANTI Læs mere på wellvita.dk

Prostata Blæren

ANNONCE

Kundeservice: 39 43 05 50

Kundeservice: 39 43 05 50

butik@seniorshop.dk

butik@seniorshop.dk

Søborg Hovedgade 44

2860 Søborg

Søborg Hovedgade 44 2860 Søborg

Danmarks største udstilling af hvileog lænestole

MED ANERKENDTE MÆRKER SOM HIMOLLA, FARSTRUP OG SORØ

Hvilestolene fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i mange varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev*.

* Åben hverdage 9:00 – 15:00. Kun stoleudstilling og plejesenge

Skånsom pedaltræner

Med magnetisk modstand

Skånsom pedaltræner Med magnetisk modstand

NYHED! Eagle rollator

Let, solid og sikker model

40modellerforskellige i udstillingen

OVER 2.000 STORE OG SMÅ

NYHED! Eagle rollator Let, solid og sikker model

Fås ikke billigere

KUN 995,-

NYHED! Crane rollator

NYHED! Crane rollator

Let og nem at manøvrere

995,-

KUN 995,-

KUN

1.495,-

1.495,-

Elektrisk pedaltræner

Med hjælpemotor og fjernbetjening

Elektrisk pedaltræner Med hjælpemotor og fjernbetjening

KUN 995,-

KUN 995,-

OVER 2.000 STORE OG SMÅ HJÆLPEMIDLER

OVER 2.000 STORE OG SMÅ

HJÆLPEMIDLER

HJÆLPEMIDLER

Gør din hverdag lettere! Besøg

Gør din hverdag lettere! Besøg www.seniorshop.dk

Gør din hverdag lettere! Besøg www.seniorshop.dk

Digital pedaltræner

Digital pedaltræner Kan foldes sammen

Digital pedaltræner Kan foldes sammen

Kan foldes sammen

Vi glæder os til at hjælpe dig i butikken

Vi glæder os til at hjælpe dig i butikken

Åbningstider:

Man: kl. 10-18 · Tir-fre: kl. 10-16 1. lørdag i måneden: kl. 10-14 Se hele vores

Åbningstider: Man: kl. 10-18 · Tir-fre: kl. 10-16

1. lørdag i måneden: kl. 10-14

Se hele vores sortiment på www.seniorshop.dk

FÅS OGSÅ I SORT

FÅS OGSÅ I SORT

KUN

Fås ikke billigere KUN 299,95

299,95

299,95

Transportkørestol

Transportkørestol

Ultralet og kompakt model

Ultralet og kompakt model

God til rejsebrug

God til rejsebrug

KUN

1.495,-

KUN 1.495,-

1.495,-

Hverdagshistorier

Tag med til Landsbyen Sølund i Skanderborg og mød musikterapeut Anne Steen Møller. Sølund er landets største botilbud for mennesker med betydeligt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau. Her har Anne Steen Møller arbejdet som musikterapeut de sidste 36 år og forsøgt at hjælpe beboere med at finde ro

i en verden, de ofte ikke forstår. ”Når der er kaos inde i hovedet, handler det om at få skabt nærvær, så de kan slippe alt det, der kører rundt i hovedet. Vi kan skabe tryghed for dem ved gentagelser, afdæmpet snak og rolige bevægelser,” siger hun.

Af Vera Bundgaard

Foto: Kasper Witte

Anne Steen Møller har arbejdet som musikterapeut i 36 år.

Musik skaber kontakt og nærvær

Anne Steen Møller har i 36 år arbejdet som musikterapeut i Landsbyen Sølund, der er landets største botilbud for mennesker med nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau

Af Vera Bundgaard Foto: Kasper Witte

Der står ’Landsbyen Sølund’ på byskiltet, og når man kører forbi det, åbner et grønt og naturskønt landskab sig. Sølund ligger ned til Skanderborgsøerne, og vi kører forbi klynger af etplanshuse. Dér kommer to af beboerne ridende på fjordheste, trukket af medarbejdere.

”Sølund er en rigtig landsby med huse og stisystemer, så beboerne kan gå eller ride ture i hele området,” fortæller Anne Steen Møller, der tager imod foran nogle ældre huse for enden af vejen.

Tidligere var de boliger, men i dag bor Sølunds indbyggere i de nyere etplanshuse, mens husene her danner ramme om forskellige aktiviteter, herunder Anne Steen Møllers musikterapi.

Og det er derfor, vi besøger Sølund, der er Danmarks største botilbud for mennesker med betydeligt og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau. Her bor 240 mennesker, og Anne Steen Møller fortæller, at man skal være fyldt 18 år for at flytte ind, og at de ældste er over 80 år.

”Jeg har kendt mange af dem gennem de 36 år, jeg har arbejdet her,” siger hun.

Ny uddannelse

Anne Steen Møller kommer oprindeligt fra Helsingør og blev uddannet lærer. Hun underviste i musik og havde desuden specialundervisning.

”En dag på lærerværelset læste jeg, at der var oprettet en ny uddannelse som musikterapeut på Aalborg Universitet. Jeg vidste med det samme, at det skulle jeg være!” fortæller hun.

Anne Steen Møller søgte ind og blev optaget på det første hold, der startede i 1982. Hun kunne dog få merit fra læreruddannelsen og begyndte derfor først i 1983 og var færdiguddannet i 1987.

”Så stod jeg der og tænkte: ’Hvem har hørt om den her ny uddannelse, og hvad kan den bruges til?’ Jeg fik kontakt til et nyoprettet småbørnscenter under Aarhus Amt. Det var et tilbud til 0-6-årige børn med særlige behov, og det lå her på Sølund. Så jeg fik en delt stilling med 20 timer på Sølund og 20 timer på småbørnscentret,” siger hun.

Anne Steen Møller fik dermed den første musikterapistilling, der blev oprettet i Danmark. Efter kommunalreformen i 2007 besluttede hun sig for kun at arbejde på Sølund, der indtil da havde hørt under Aarhus Amt, men nu overgik til Skanderborg Kommune. I de forgangne 20 år havde hun fået meget erfaring.

”Fra starten fik jeg fuldstændig frie hænder. Jeg vidste jo ikke engang selv, hvad en musikterapeut egentlig laver inden for dette område, så det har været en lang proces. Men musik og sang og lyden af instrumenter er fuldstændig afgørende for beboerne her. Det er oplevelsen af, at man kan få noget til at ske, og her er musikken et rigtig godt redskab,” siger Anne Steen Møller.

At finde ud af verden

Ifølge Anne Steen Møller er der en stor del af Sølunds beboere, der stort set ikke forstår, hvad der foregår i verden. Derfor er det for hende vigtigt at give dem oplevelser og sammenhænge, der giver mening og skaber kontakt og nærvær. Hendes metoder har hun sammenfattet i bogen ’Musik, leg og liv’, der udkom sidste år.

”Jeg begyndte bare at skrive, men det tog fem år at skrive bogen, så jeg nåede at blive pensionist, inden den var færdig,” fortæller Anne Steen Møller, der er 68 år.

”Jeg prøvede idéer af på arbejdet, og så gik jeg hjem og skrev om det. Det blev til en pædagogisk metode til at opbygge tætte relationer med borgerne. Det foregår gennem ganske enkle måder at være sammen på,

HVERDAGSDANSKER

OM ANNE STEEN MØLLER

• Født 1955 i Helsingør.

• Uddannet lærer og i 1983 optaget på den nye musikterapeutuddannelse på Aalborg Universitet. I 1987 ansat som musikterapeut på Sølund. Etårig certifikatuddannelse på Nordoff-Robbins Center for Music Theraphy, NY University 1997-1998. På pension 1. oktober i år.

• Har skrevet bogen ’Musik, leg og liv’, som er en pædagogisk metode til at opbygge relationer. Desuden udviklet teorien ’De fem kontaktniveauer’, der bl.a. bliver brugt i musikterapeutuddannelsen på Aalborg Universitet.

• Bor i Aarhus med sin mand Claus, som har børn og børnebørn.

for det er i enkeltheden, at vi finder dybden i relationen,” siger hun.

Ifølge Anne Steen Møller har vi alle medfødte ressourcer i forhold til musik, fysisk kontakt og leg.

”Musikken har vi med fra fødslen. Fosteret hører og mærker morens hjerteslag 26 millioner gange, og derfor forbinder vi os med pulsen i musikken. Fosteret hører også lyde fra den ydre verden, og det nyfødte barn genkender både forældrenes stemmer og deres sange og musik,” siger hun.

Fysisk kontakt

Behovet for fysisk kontakt har vi også med os fra barnsben, og det er afgørende for en normal udvikling.

”Gennem livet er den trygge fysiske kontakt med andre mennesker livsnødvendig, og man taler ligefrem om hudsult, hvis man ikke får det,” siger hun.

Legen har vi også med os, fordi det tidlige forhold mellem barn og forældre har en legende karakter. For børn med psykiske handicaps har læringsprocessen som foster været anderledes, men alle børn er blevet holdt om, sunget til og vugget i forældres arme. Kroppen husker og genkender den tidlige kontakt, og det

kan Anne Steen Møller og medarbejderne på Sølund bruge i deres arbejde.

Grupper og individuelt

Anne Steen Møller arbejder som musikterapeut både med grupper og individuelt og underviser desuden de andre medarbejdere.

”Jeg bruger meget rytmen i musikken, og det er vigtigt at skabe kontakten. Enkelheden er vigtig for mig,” siger hun og nævner et eksempel:

”Der var en ung mand, der var udadreagerende. Så begyndte jeg at trille en lille dåse hen til ham, og snart gjorde han det samme og trillede den tilbage til mig i samme langsomme tempo. Det var fantastisk at se, at noget så enkelt kunne få ham dæmpet.”

Ifølge Anne Steen Møller er mange af beboernes sansesystem forstyrret, og de har svært ved at rette opmærksomheden udad.

”Når der er kaos inde i hovedet, handler det om at få skabt nærvær, så de kan slippe alt det, der kører rundt i hovedet. Vi kan skabe tryghed for dem ved gentagelser, afdæmpet snak og rolige bevægelser,” siger hun.

Musik og sang og lyden af instrumenter er fuldstændig afgørende for beboerne

ANNE STEEN MØLLER

Hun arbejder meget med ’turtagningsprincippet’, det vil sige ’din tur – min tur’, og giver endnu et eksempel:

En mand i 40'erne med en øjensygdom, der vil gøre ham blind, elskede musik, og når de sad ved hendes klaver, ville han kun spille i dialog, altså spille på skift. Først lavede han nogle lyde, og så skulle hun spille osv. Til gengæld brød han sig ikke om fysisk berøring, så det måtte hun arbejde med.

”Jeg afspillede CD’er med smukke arier fra operaer for ham og prøvede med forsigtig berøring, en hånd på skulderen og lignende. En dag var det ham, der rakte armene ud for at give mig et knus! Musikken havde skabt forbindelse på et dybt plan, det var meget rørende,” siger hun.

Hun fortæller også om en ung kvinde, der ofte skriger ude på gangen.

”Jeg har opfundet en lille leg, så når jeg møder hende på gangen, siger jeg til hende: ’Nu skal vi klappe.’ Jeg tæller til tre, og så er hun parat til et fælles slag og fuldstændigt nærvær. Hun er virkelig blevet opmærksom på legen, og medarbejderne er også begyndt at bruge den. Det er spændende at give det videre,” siger hun.

Og give det videre gør Anne Steen Møller, når hun pr. 1. oktober går på pension efter 36 år på posten.

”Det har været en gave at være her i så mange år, og derfor bliver det svært at stoppe. Men jeg vil fortsætte med at holde kurser, og jeg har sagt, at de stadig kan trække på mig. Jeg vil også holde kontakten med de beboere, jeg har kendt længe.”

Mennesket bag stemmen

Journalist Preben Lund har læst henved 33.000 Radioaviser op og har selv som pensionist svært ved at forestille sig et liv uden deadlines

Han går lidt duknakket og ser ned, tilsyneladende optaget af sine egne tanker. Iført slidte blå jeans og brune støvler forsvinder han nemt i mængden, og det er præcis sådan, Preben Lund har det bedst. Selv om han er fast gæst i mange danskeres hjem på alle tider af døgnet, i bilen og bussen, vil de færreste bemærke ham på gaden. Åbner han derimod munden, vil millioner af danskere have hørt den bløde velartikulerede stemme.

Preben Lund har speaket op mod 33.000 Radioaviser, og trods sine 68 år er det ikke slut endnu. Med ro i stemmen guider han lytterne gennem terroranslag, naturkatastrofer, valg i ind- og udland, dødsfald og vejrudsigter.

PREBEN LUND

”Det ligger i pressens natur at finde konflikter. Det ville også lyde mærkeligt, hvis Radioavisen bare fortalte, at alle var glade,” synes Preben Lund.

Når det er sagt, søger nyhedsværten gerne at videreformidle noget positivt, så Radioavisen ikke er blottet for gode nyheder. Ofte får vejrudsigten en lun bemærkning med på vejen, men der er tale om en hårfin balance:

”Radioavisen er jo ikke min talerstol. De ting, jeg finder morsomme, kan andre måske ikke le ad. Jeg taler ud i æteren til mennesker i vidt forskellige situationer. Nogle er på vej til arbejde eller hjem fra en begravelse, landmanden drømmer om regn, og sommerhusgæsten håber på sol.”

”Det er rigtigt, hvad mange siger – Radioavisen handler meget om nød, død og elendighed, selvom flertallet heldigvis har et godt liv,” bemærker Preben Lund.

Journalistens DNA er at afsløre det, som andre ønsker fortiet, mener han:

Tudseredning

Preben Lund voksede op i Helsingør, først i alment boligbyggeri, siden i et gulstenshus på en grund udstykket fra en gård.

”Min storebror og jeg er opdraget til frihed under ansvar, og vi havde en pragt-

Af Ulla Abildtrup Foto: Per Morten Abrahamsen

Min grundholdning er, at alle har noget at byde på

Preben Lund var i mange år fast aftenvagt på Radioavisen juleaften. Som ungkarl ville han bidrage til, at kolleger med børn kunne nyde aftenen med familien.

fuld barndom. Vi tilhører de store efterkrigsgenerationer og havde masser af legekammerater. Der blev spillet rundbold, sejlet på tømmerflåde og skudt med bue og pil. Vi sloges med drengene fra nabokvarteret, uden at vi egentlig vidste hvorfor, og indimellem drillede vi pigerne lidt,” erindrer han.

Moren havde opgivet sit job som skotøjsekspeditrice, da børnene kom, mens faren arbejdede som togfører med et bijob som forsikringsopkræver for at betale af på huset.

”Lørdag aften kørte jeg gerne med min far til Hovedbanegården i København og gik rundt og så på de udenlandske tog. For mit

eget vedkommende gik turen aldrig længere end til bedsteforældrene i Næstved. Vi havde ikke råd til mere, men det føltes ikke fattigt, og der var ingen misundelse i forhold til dem, som havde flere penge end os,” slår Preben Lund fast.

Fra barnsben havde han et særligt omsorgsgen for de svagest stillede. En dreng med huller på bukserne fik en af Prebens legetøjsbiler, og en skrubtudse blev reddet fra drillerier fra større drenge.

”Min kusines mor arbejdede som omstillingsdame på politistationen, og da hun hørte vores beretning om tudsen, fik hun aktiveret to store betjente. De kom kørende i fuld uni-

form og med udrykning til mosen og sagde til drengene, at de skulle lade den være,” klukler Preben Lund.

Fængselsbetjent

Den seks år ældre bror kom som den første i familien i gymnasiet og senere på universitetet og lærte sin lillebror latinske ord og klassisk musik.

”Jeg blev drillet i skolen, da jeg erklærede, at Beethovens Skæbnesymfoni var mit favoritstykke. Man skulle ikke skille sig ud i Helsingør på det tidspunkt,” smiler Preben Lund.

Selv vidste han ikke, hvad han ville efter realeksamen og gymnasiet:

”Jeg arbejdede på Helsingør-Helsingborgfærgen, hvor sømændene fortalte drabelige historier om smuglerier og slagsmål med fulde svenskere. Senere blev jeg lærervikar, hvilket var den værste tid i mit liv. Børnene opførte sig, præcis som jeg selv havde gjort, når vi havde vikar i min barndom. Nej, det job egnede jeg mig godt nok ikke til,” konstaterer Preben Lund med et glimt i øjet.

Han forsøgte at følge i fodsporene af sin bror, som var blevet jurist og embedsmand, men de tusindvis af sider med obligatorisk stof om emner som obligationsret skræmte ham væk efter blot et år på Københavns Universitet. En pludselig indskydelse fik Preben Lund til at søge jobbet som fængselsbetjent.

”Det var lidt på skrømt, men vel også et ønske om en fast indtægt. Optagelsesprøven var ikke særlig krævende, alligevel var det på et hængende hår, at jeg fik jobbet. Jeg har siden læst i mine papirer, at jeg ’gjorde et atypisk indtryk’. Ledelsen var i tvivl om, om jeg ’kunne lægge hånd på en anden mand om nødvendigt’.”

Det blev nødvendigt, hvilket man kan læse om i Preben Lunds bog ’16 år i fængsler’ om et arbejdsliv blandt lommetyve og livstidsfanger. Her er også beretningen om den dag, hvor han selv kom til at ligge nederst og kun med hjælp fra gode kolleger undslap kvælningsdøden.

”Jeg er vokset op i et regelret hjem, men har også en anarkistisk åre. Det er en fandenivoldskhed, der siger, at man ikke skal overholde regler bare for at overholde dem, men kun når de giver mening som fx i trafikken. I

fængslet var der mange regler, men også frie rammer til at fortolke reglerne, hvilket passede mig godt,” fortæller han.

De mest regelrette kolleger gav Preben Lund ’pædagogprædikatet’, mens nogle af de indsatte efterfølgende ringede og takkede ham for at gøre opholdet udholdeligt. Én gav Lund en stærk romtoddy til at klare en kraftig forkølelse, en anden tillod han alenetid med hustruen på en udgang.

”Min grundholdning er, at alle har noget at byde på, hvis de får en chance,” siger han.

Journalist

I Vestre Fængsel var Preben Lund blevet redaktør af personalebladet, og anerkendende ord om skriverierne fik ham som 35-årig til at søge optagelse på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.

”Til min store overraskelse blev jeg optaget. Vi var en lille håndfuld ’gamle’ på skolen, og når de unge tog til fredagsbar, stemplede jeg ind i Statsfængslet i Horsens. Nattevagterne var nødvendige, for at jeg kunne klare mig økonomisk,” forklarer Preben Lund.

Praktiktiden foregik ved DR Midt & Vest, som også stod klar med en fastansættelse efter uddannelsen.

”Jeg havde gode år i Holstebro, men da min mor døde alt for tidligt, og min bror var i Bruxelles, ville jeg gerne tættere på min far, som var blevet enkemand i Helsingør.”

Preben Lund fik arbejde i det nu nedlagte Radiohuset i Frederiksberg og blev i 2000 fast vært på Radioavisens nyhedsudsendelser.

”Hvad enten du er betjent i et fængsel eller nyhedsvært, handler det om ordentligt håndværk. En af de største anerkendelser fik jeg fra en tidligere fængselskollega, som sagde, at jeg var fuldstændigt det samme menneske, om jeg gik rundt med et nøglebundt eller en kuglepen,” siger Preben Lund.

Evnen til at tale med høj og lav i samfundet uden at dømme er et af hans kendetegn:

Det ligger i pressens natur at finde konflikter. Det ville også lyde mærkeligt, hvis Radioavisen bare fortalte, at alle var glade

PREBEN LUND

”Selv efter henved 33.000 Radioaviser er jeg stadig i tvivl om, om jeg gør det godt nok. Den tvivl gælder i øvrigt i alle aspekter af livet …”, funderer Jørgen Lund.

OM PREBEN LUND

• Født i 1955.

• Voksede op og boede i Helsingør, til han blev 25 år.

• Studerede jura på Københavns Universitet i et år.

• Arbejdede som fængselsbetjent i 16 år.

• Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 1996.

• Vært på Radioavisen fra 2000, han har læst henved 33.000 Radioaviser op.

• Gik på pension som 67­årig, men tager stadig vagter på Radioavisen ved sygdom.

• Foredragsholder, forfatter og medforfatter til 15 bøger.

• Bor alene i Humlebæk, hvor han holder af gå­ og løbeture. Har løbet henved 35 maratoner bl.a. på Den Kinesiske Mur.

”Oprigtig nysgerrighed har altid været et af mine vigtigste arbejdsredskaber. Jeg er nok mere tilskuer end deltager i livet og holder mine meninger for mig selv. Sådan må det være i mit job, og det passer mig godt,” erklærer han uden fortrydelse.

Ungkarl

Som 67-årig gik Preben Lund på pension. På vej til afskedsreceptionen overvejede han sin reaktion, hvis han blev bedt om at fortsætte, og svaret var nej.

”Da chefen så spurgte, om DR måtte ringe, hvis der fx pludselig opstod sygdom, sagde jeg alligevel ja. Måske har jeg en rygrad som en regnorm, måske handler det om min opdragelse. Min far var aldrig syg, og når det alligevel skete, mødte han stadig på arbejde,” fortæller Preben Lund.

Forklaringen kan også være, at jobbet som vært på Radioavisen aldrig bare har været et arbejde for Preben Lund. Det er en stor del af hans liv.

”Jeg har flere gange haft mulighed for at stifte familie, men når det kom for tæt på, fik jeg en følelse af klaustrofobi og trak mig. Jeg har altid været ungkarl og kan ikke forestille mig andet, men det betyder også, at jeg ikke har så meget andet end arbejde,” siger Preben Lund eftertænksomt.

I sin fritid har han løbet halv- og helmaraton i en lang række lande og holder af at gå ture, hvor han brygger på nye bøger, som han efterhånden har skrevet 15 af. Bøgerne er blandt andet skrevet sammen med Preben Lunds afdøde kollega Thomas Hjortsø samt Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Henriette Bendix.

”Det er jo i virkeligheden en skrækkelig erkendelse, at mit liv mest består af arbejde, for hvad sker der den dag, jeg ikke kan mere? Men jeg har stadig en stor nysgerrighed på andre mennesker, elsker at komme ud og holde foredrag, og der skal ikke mere til at more mig end at se en stor mand med en lille hat på hovedet,” siger Preben Lund med et drenget smil.

Han rejser sig – endnu en nattevagt på Radioavisen venter. Formentlig den sidste, da DR har besluttet at flytte nattevagterne til Australien af hensyn til arbejdsmiljøet og for at styrke nyhedsdækningen, når det er nat i Danmark og dag i Australien.

”Jeg får dårlig samvittighed, hvis jeg ikke arbejder enten på Radioavisen eller en bog,” siger Preben Lund, inden han forsvinder i menneskemængden.

SOMMERFERIE

for tre generationer på Malta

Mellieha Holiday Centre ★★★★ på Malta

Mellieha Holiday Centre er FolkeFerie.dks mest populære hotel og oplagt til ferie for tre generationer og til dig, som vil fejre en mærkedag med hele familien under Sydens sol. Her kan børn, børnebørn og bedsteforældre bo side om side i store 3-vær. feriehuse på 70 m2 med egen gårdhave og tagterrasse. Feriehusene er forbundet af et hyggeligt stisystem, som leder ned til fællesområdet med bl.a. swimmingpools, supermarked, restauranter, minigolf, legeplads og direkte adgang til sandstrand.

Undgå udsolgt! Der er rift om feriehusene

Der er rift om feriehusene - især 14-dages pladserne i skolernes ferier. Bestil nu, hvis du drømmer om 14 dage på Malta, eller hvis I er flere familier, som gerne vil bo ved siden af hinanden.

Din book-tidlig- rabat udløber 23. oktober

Mandag den 23. oktober udløber vores store book-tidlig-rabat på rejser til Mellieha Holiday Centre i 2024. Rejser du i perioden 27/4 – 5/10 sparer du nemlig helt op til 800,- pr. person. Derudover får børn fra 2-17 år op til 50% børnerabat. Vi flyver fra både Billund og København.

Valg af feriehus er mod tillæg. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter og gælder nye bestillinger fra den 26. september.

Her bor bedsteforældre

Her bor børn og børnebørn

Velkommen i Daells Bolighus

Vi er en dansk familieejet møbelforretning med historie helt tilbage fra 1910.

Daells ånden går for at have ærlige priser, besparelser og kvalitetsmøbler som holder til livet.

Vil du helst bruge dine penge på møbler, familien ikke må sidde i – så er Daells Bolighus ikke noget for dig.

Hos os er der plads til klodsede gæster, spontan pudekamp og lange morgener på sofaen.

Stort udvalg af møbler til din bolig

Mindst 90% af vores møbler er på lager til omgående levering!

Vis denne annonce på print eller på telefonen, når du handler i butikken i Glostrup eller Odense, og få FRI FRAGT

på køb over 2.000 kr. Gælder til d. 16/10 2023

Altid mere end 1000 lamper på lager

Du kan handle trygt i Daells Bolighus

– hos os får du altid den laveste pris.

finder du en identisk vare til en lavere pris ved en national konkurrent i samme uge, som vores vare er markedsført, refunderer vi prisforskellen.

Boligudstyr fra Bahne, Speedtsberg og Det gamle Apotek

www.daells-bolighus.dk

Glostrup Ejby Industrivej 27 - Odense Billedskærervej 1 - Telefon: 43 20 88 88

Åbningstider: mandag-fredag 10-19 · lørdag-søndag: 10-17 Fri fragt gælder til d. 16/10 2023, så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Følg os på Instagram og Facebook

Unge og ældre: Det er sund fornuft at gøre en forskel for klimaet

Hvordan var drukkulturen, dengang I var unge?”

21-årige Anders Nørskov står med en øldåse i hånden ved siden af 77-årige Thordis Sværke, der har lokket ham og en gruppe venner ind under teltdugen med tilbuddet om et gratis måltid mad.

Thordis smiler og svarer, at kulturen var nøjagtig som i dag.

”Tog I også ølbong,” spørger Anders. Thordis lægger hovedet tilbage og ler: ”Nej, det gjorde vi ikke,” erkender hun.

Ældre Sagen har i samarbejde med Roskilde Festival arrangeret et generationsmøde om emnerne klima, bæredygtighed og madspild.

Henved 30 medlemmer af Ældre Sagen har meldt sig, og de har ingen problemer med at hverve unge festivalgæster til træffet.

Madkulturen står for den praktiske del af arrangementet og har slået et telt op med langborde og kogeøer, hvor gæster kan tilberede et klimavenligt og bæredygtigt måltid mad.

Af Ulla Abildtrup Foto: Emil Jakobsen

Philip Theander og Gurli Jacobsen på Roskilde Festival.

Deltagerne får en kort introduktion til de fem grundsmage, som både unge og ældre ifølge en hurtig håndsoprækning har ret godt styr på. Derefter får de præsenteret dagens menu, som de selv skal tilberede: vegetarfrikadeller med mayonnaise på en bund af grønt.

Håndsoprækningen viser denne gang, at der er en del flere af de unge end af de ældre, der har prøvet at hjemmerøre en mayonnaise. En af de unge er Anders Nørskov, som derfor får tildelt opgaven at røre en mayonnaise sammen med Thordis Sværke.

”Vi vil gerne bede om en skål og nogle æggehvider,” siger han til en medarbejder fra Madkulturen.

”Vi kan da godt bruge hele ægget,” mener Thordis.

De yngre bruger mere apps som Too Good To Go, hvor brugerne for få penge kan købe mad, der ellers skulle kasseres.

”Jeg kan godt lide To Good To Go, fordi det er en god kombination af miljø og økonomi. Jeg får det godt med mig selv, når jeg er med til at mindske madspild fx fra et supermarked, der ellers ville smide maden ud. Og så er det godt for miljøet,” siger Philip Theander.

Anders Nørskov og Thordis Sværke skiftes til at piske mayonnaisen, som er ved at tage form:

”Har du lyst til at smage sammen med mig,” spørger han Thordis.

De bliver enige om, at den mangler lidt sødme. Sukker kan de ikke få i Madkulturens telt, men honning er også godt.

THEANDER, 17 ÅR

”Nå ja, så får mayonnaisen også en flot farve,” medgiver Anders og griber ud efter en citron.

”Der er masser af smag i skrællen,” siger han og kaster et blik over på sin kammerat, 17-årige Philip Theander, der sammen med 75-årige Gurli Jakobsen skal tilberede frikadeller af blandt andet rodfrugter.

Genstridig delle

Madspild optager både ældre og yngre, men tilgangen til emnet varierer lidt. Flere af de ældre tilbereder biksemad eller ’ruskomsnusk’ af rester. ”Prøv også med en rest leverpostej, det smager simpelthen så godt,” bemærker en deltager.

Philip Theander har revet rodfrugterne og håndblandet farsen sammen med Gurli Jacobsen. Frikadellerne er nu ved at tage form og farve på panden. Desværre har de en tendens til at sætte sig fast og er svære at vende.

”Må jeg prøve?” spørger Gurli Jacobsen. ”Se, hvis du bruger to køkkenredskaber i stedet for ét, går det lettere.”

Hun vender en genstridig delle og rækker redskaberne tilbage til Philip.

Da Madkulturens medarbejder i begyndelsen af arrangementet præsenterede en vegetarisk menu, blev et par af de yngre og ældre deltagere lange i hovederne, men ikke Philip:

”Jeg synes, vi skal spise mindre kød af hensyn til klimaet. Jeg går også ind for, at vi

Fællesspisning i højt humør på Roskilde Festival.

Jeg tror ikke, vi motiveres af skældud, og hvis vi skændes, kommer vi ingen vegne

KARLA RYE SCHIERBECK, 20 ÅR

Jeg får det godt med mig selv, når jeg er med til at mindske madspild

PHILIP

støtter lokale fødevareproducenter, fordi vi på den måde mindsker forbruget af emballage og transport. Det er måske småting, men i det samlede billede gør vi en forskel,” mener Philip Theander.

Gurli nikker.

”Vi mener det samme på tværs af generationerne,” tilføjer Philip, ”Det er sund fornuft.”

Svært at leve klimarigtigt

66-årige Kathe Svensson synes, det med klimavenlig mad er vanskeligt:

”Jeg har spist kød hele mit liv, og selvom jeg søger viden alle mulige steder, synes jeg, det er svært at finde ud af, hvordan man får de nødvendige proteiner som vegetar. Det er svært at skulle undvære, æg, kød og fisk,” mener hun. Hendes makker, 20-årige Karla Rye Schierbeck, har været pescetar i seks år:

”Jeg er vokset op med en fortælling om, at verden er ved at gå under. Mine venner taler om det hele tiden. Det fylder rigtig meget, og jeg kan godt blive træt

Anders Nørskov og Thordis Sværke rører mayonnaise. Karla Rye Schierbeck og Kathe Svensson. Anders Nørskov og Thordis Sværke.

Philip Theander og Gurli Jacobsen i gang med vegetardellefarsen.

af at skulle overveje alting i forhold til mad, flyskam osv. Det er sjovere at tænke positivt og tale om, hvordan vi har lyst til at leve. Jeg tror ikke, vi motiveres af skældud, og hvis vi skændes, kommer vi ingen vegne.”

Kathe Svensson sender et anerkendende blik til Karla:

”Hun er meget mere bevidst end jeg om klimaforandringerne. For mig er forvirringen det største problem. Vi får så mange forskellige informationer …”

Frikadellerne er stegt, og maden kommer på bordet. De unge mænd henter drikkevarer, mens kvinderne holder fast i paptallerkenerne, der truer med at flyve op til sværmen af sultne måger over teltet.

Da alle er bænket, udbringer Thordis Sværke en skål.

”Skal vi ikke også synge en bordbøn,” spørger Anders Nørskov og bryder ud i sang:

”Vi takker Gud for alt …”

Ordene blæser væk i vinden, men stemningen er ikke til at tage fejl af, og maden er god.

”Vi kan desværre ikke huske, hvad vi har puttet i,” griner Anders.

Da maden er spist, rydder de unge af.

”Jeg er spejder, så jeg er vant til at rydde op. Når festivalen er slut, tager jeg også altid mere med end mit eget for at rydde op.”

De unge og ældre krammer farvel:

”Er du 75 år? Det havde jeg ikke troet! Jeg havde gættet på 45 år,” smiler Philip og får Gurli til at le.

De unge forsvinder ud i menneskemængden på den enorme festivalplads, hvor containere til metal, pap, plast, restaffald m.m. skal minde gæsterne om genbrug og bæredygtighed. Festivalen er berygtet for enorme mængder skrald, men lige nu i begyndelsen af festivalen er her forbavsende ryddeligt, bemærker en ældre deltager.

OM ´SPIS SAMMEN FOR KLIMAET´

Generationsmødet om klima, bæredygtighed og madspild var arrangeret af Ældre Sagen og Roskilde Festival i samarbejde med Madkulturen, der er en selvejende videns­ og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

På mødet tilberedte unge og ældre sammen et vegetarisk måltid, mens de talte om blandt andet bæredygtig husholdning og grøn omstilling.

Vi sætter en ære i at behandle dig som vi gerne selv vil behandles

Almen tandbehandling

Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger.

Erfaren Implantat Klinik

Siden 1995 har klinikken udført behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz.

Tryghed

Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden.

Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.

Jeg kom til konsultation hos Peter Gade, som gennemgik mine tænder meget grundigt fra ende til anden, og i samråd med mig, fandt vi en rigtig god og yderst professionel løsning.

Læs hele Anne-Lises beretning på: www.tandlaegen.dk/forum

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum under ”anmeldelser”.

GRATIS Panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Tandlægen.dk

Gratis parkering i gården. Et minut fra Forum metrostation

SCO PREMIUM E-UNI

SCO PREMIUM E-UNI

SCO Premium E-Uni cykel er en pålidelig ledsager til dine hverdagsoplevelser. Denne cykel er en praktisk og komfortabel elcykel skabt med et letvægtsaluminiumsstel og udstyret med stærke dobbeltbundede aluminiumsfælge på hjulene. Du kan føle dig tryg, da cyklen er udstyret med Shimano V-bremser foran og en fodbremse bagpå, der giver dig fuld kontrol under bremsning.

SCO Premium E-Uni cykel er en pålidelig ledsager til dine hverdagsoplevelser. Denne cykel er en praktisk og komfortabel elcykel skabt med et letvægtsaluminiumsstel og udstyret med stærke dobbeltbundede aluminiumsfælge på hjulene. Du kan føle dig tryg, da cyklen er udstyret med Shimano V-bremser foran og en fodbremse bagpå, der giver dig fuld kontrol under bremsning.

Så tag en pause, kom ud og nyd alle fordelene ved E-Uni elcyklen - skabt specielt med din sikkerhed og komfort i tankerne.

Så tag en pause, kom ud og nyd alle fordelene ved E-Uni elcyklen - skabt specielt med din sikkerhed og komfort i tankerne.

Vejl. pris 16.999,-

Vejl. pris 16.999,-

LCD Display Rummelig kur v Forsikringsgodkendt lås En komfortabel sadel 7 indvendige gear

LCD Display Rummelig kur v Forsikringsgodkendt lås En komfortabel sadel 7 indvendige gear

Justerbar frempind Et kraftigt batteri Lav indstigning Anti-rust kæde Punktérhæmmende dæk

Justerbar frempind Et kraftigt batteri Lav indstigning Anti-rust kæde Punktérhæmmende dæk

Walk-assist-funktion Integrerede for- og baglygter Støttefod

for- og baglygter

En barsk hverdag

Nakkebølle Sanatorium har behandlet tuberkulosepatienter i 61 år

Nakkebølle Sanatorium nær Faaborg på Sydfyn er opført af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse som et blandt 25 sanatorier landet over i perioden 1902-1912. Nakkebølle blev indviet i 1908 på jord, der tilhørte godset Holstenshus. Købsprisen var 14.467 kr.

Bygningerne rummede sanatoriet med spisesal, stuer og sygeafdeling, separate boliger til det højest ran-

gerende personale og to liggehaller på hver side af sanatoriet. Et kapel samt staldbygninger til heste og grise. I underetagen var der køkken og badeanstalt. Sanatoriet var et lukket, selvforsynende minisamfund med eget elværk, vandværk og gasværk. Et spytkogeanlæg var også en del af det samlede byggeri, der stod i 650.000 kr.

I de overdækkede liggehaller med åbent kig til det fri blev patienterne

kørt ud i deres senge for at få sol og frisk luft. Princippet var kendt fra tyske kurbadeanstalter. I Nakkebølle blev behandlingen tilføjet passende arbejde som en ekstra dimension ved helbredelsen.

I begyndelsen var livet for de indlagte på sanatoriet en ’ret barsk affære’, som der står i en artikel i Aastrup Folkemindesamling. Her beretter Bent Jacobsen – den sidst ansatte forvalter på Nakkebølle –

Af Kirsten Skaaning Foto: Lars Skaaning og Aastrup Folkemindesamling

at dagligdagen var inddelt i nøje tilrettelagte tider for sengeleje, ophold i liggehallen, spadsereture og arbejdskure. Vinduerne blev åbnet og lukket på klokkeslæt næsten uanset vejret, og lyset blev tændt og slukket efter et skema afpasset årstiden. Vaskekummerne var kun forsynet med koldt vand. Fra en fælleshane på gangen kunne de indlagte tappe én kande varmt vand om dagen.

Grønlandsk håndarbejde

De første 125 patienter på Nakkebølle var kvinder. Tjenestepiger, fabriksarbejdere, syersker, lærerinder og sygeplejersker, som dagligt var i berøring med mange mennesker.

Langt senere – i 1951 – fik også mænd lov at blive behandlet på sanatoriet. Selvom der var store betænkeligheder ved, hvordan det skulle gå at blande kvinder og mænd.

Det gik.

Det var også i 1951, at tuberkuloseramte grønlændere blev fløjet til behandling i Danmark på grund af pladsnød på de grønlandske behandlingssteder. En del af grønlænderne blev indkvarteret i Nakkebølle. Hvert år blev der holdt en åben salgsudstilling af deres smukke, hjemmelavede håndarbejder på sanatoriet.

Under 2. verdenskrig blev den mondæne overlægebolig på Nakkebølle Sanatorium i øvrigt brugt til

at huse danske modstandsfolk. Det skete under påskud af, at de var tuberkuloseramte fanger fra Nyborg Statsfængsel. Det fortæller Lotte Helms til sydfynforlivet.dk Hun er opvokset på sanatoriet, hvor hendes farfar og far, Otto og Tage Helms, var de to første forstandere.

Sanatoriet ophørte som tuberkulosesanatorium i 1969. Da var sygdommen stort set udryddet i Danmark.

Fra 1908 til lukningen i 1969 er 13.905 patienter blevet behandlet. 621 af dem døde.

I rolig gænge

Fra 1969 og indtil i år har det tidligere sanatorium haft en omtumlet

Den åbne liggehal, hvor patienterne fik sol og frisk luft.

DEN HVIDE PEST

Tuberkulose angriber hovedsageligt vores lunger, men også andre dele af kroppen som fx kirtler. Sygdommen har mange tilnavne: svindsot, brystsyge, ’den hvide rytter’ eller ’den hvide pest’. Ib Christian Bygbjerg, professor emeritus, er mere direkte og kalder den en fattigmandssygdom.

”Tuberkulosebakterier kan ikke lide lys. Så mørke karlekamre og mennesker stuvet sammen i 7. baggård var tidligere tiders perfekte rugekasser for bakterier. I dag er HIV, rygning og alkohol en medvirkende årsag til smitte,” siger forskeren.

tilværelse. Bygningerne har huset plejekrævende pensionister og været udset til hotel. Ad flere omgange har der boet flygtninge. I 1998 købte Tvind-imperiet stedet og indrettede søfartsskole og småskoler. De gik endeligt konkurs i 2019.

Nu tyder det på, at det tidligere sanatorium kommer ind i en rolig gænge. I 2023 har Tasfo Selskaberne i Odense købt det noget forfaldne kompleks. Firmaet er kendt for at hæge om de bevaringsværdige bygninger, ægteparret Mie og Jesper Steen Tastesen ser muligheder i.

Deres plan er at renovere det tidligere sanatorium i respekt for

byggeriets stil og den oprindelige arkitektur. Hvad det skal bruges til, er endnu uafklaret. Selskabet vil give sig god tid til at rådføre sig med mennesker, der kan inspirere med kreative ideer inden for sundhed, ældre-/plejeboliger, rekreation og kurophold. En endelig afklaring ventes medio 2024, oplyser teknisk chef Bent Holm Johannsen.

SPYT IKKE PÅ FORTOVET

Skiltet med den formanende tekst er en rekvisit fra Skørping Sanatorium. Tilsvarende skilte blev produceret og sat op landet over. Spyt var en af de værste smittekilder ved spredning af tuberkulose. Det røde kors øverst hedder et Lorrainekors. Det er af fransk oprindelse. I 1902 blev korset på en konference i Berlin valgt som symbol på kampen mod tuberkulose.

Gang med sygestuer.

Nakkebølle Sanatorium i dag.

Spisesalen på Nakkebølle Sanatorium.

Verdens værste dræber

Før opfindelsen af en vaccine mod COVID-19 var corona den største dræber på verdensplan. Efter bekæmpelsen af corona er tuberkulose tilbage på førstepladsen som den infektionssygdom, flest bukker under for. Cirka to milliarder mennesker i verden er i dag smittet med den standhaftige bakterie. Hvert år bliver 10 millioner smittet, og på verdensplan dør 1.600.000 mennesker årligt af tuberkulose.

De dystre tal er bekræftet af professor Troels Lillebæk og af Ib Christian Bygbjerg, professor emeritus. Begge ansat på Københavns Universitet med speciale i global sundhed.

I slutningen af 1800-tallet døde flere tusind hvert år af tuberkulose i Danmark. Derfor blev der fra begyndelsen af 1900-tallet sat målrettet ind mod at bekæmpe sygdommen. En indsats, der tog fart med byggeri af 25 tuberkulosesanatorier, senere Calmette-vaccinationer til førskolebørn og transportable røntgenbusser til at gennemlyse voksne smittede.

I begyndelsen af 1970’erne var tuberkulose så meget under kontrol her i landet, at sygdommen betragtes som udryddet. I dag er der årligt tre ­fire nye tilfælde blandt danskere for hver 100.000 indbyggere, oplyser professor Troels Lillebæk. Det er omkring 210 personer. Tallet i Grønland er væsentlig højere med cirka 100 tilfælde pr. 100.000 personer. I 2022 var 58 grønlændere smittede.

Oldgamle bakterier

Tuberkulose har været kendt lige så længe, der har eksisteret samfund.

”Det er en gammel sygdom,” fortæller Emil Søndergaard, ph.d.- studerende ved Centeret for Almen Medicin i Aalborg.

De antikke grækere kaldte den phthisis – at svinde ind. Mange døde af phthisis i Grækenland. Franske forskere har fundet tre millioner år gamle spor af sygdommen i det østlige Afrika. Ligesom der er fundet spor af tuberkulose i skeletter fra Nubien og Egypten fra ca. år 3.000 f.Kr. I Ungarn har forskere sågar

fundet rester af tuberkulose i knogler fra et menneske, der har levet for 7.000 år siden. Tuberkulose er kommet til Danmark ca. 500 år før vores tidsregning.

Det var den tyske læge og bakteriolog Robert Koch, som i 1882 opdagede tuberkelbacillen. Før troede man, at tuberkulose var arveligt. I 1875 var en fjerdedel af jordens befolkning smittet, uden at alle dermed var syge. I Danmark var samme år 500 af hver 100.000 indbyggere ramt af tuberkulose. Det svarer til 10.000 af den samlede befolkning på ca. to millioner danskere. Og værre blev det mod slutningen af 1800-tallet med en stigende befolkning, der klumpede sig sammen i storbyerne.

Emil Søndergaard betragter det som en virkelig stor sejr at have ’nuppet den forfærdelige sygdom’ i Danmark. Efter hans mening den værste epidemi, vi har haft.

Af Kirsten Skaaning Illustration: Colourbox

Tuberkulose er igen den sygdom, der har flest dødsfald i lasten – men den er stort set udryddet i Danmark

Oliekrise før og nu

For præcis 50 år siden blev danskerne tvunget til at spare på varmen og lade bilen stå, da en krig i Mellemøsten sendte oliepriserne i vejret. Det trækker tråde til i dag

Krigen i Ukraine har sendt priserne på dagligvarer og udgifterne til energi og varme i vejret – men at det trods alt ikke er gået værre herhjemme, skyldes måske til dels en tilsvarende krise for præcis 50 år siden: oliekrisen.

I oktober er det præcis 50 år siden, at regeringen indførte bilfrie søndage, og danskerne måtte tage kolde brusebade og iføre sig varme striksweatre hjemme i stuerne for at få husholdningsbudgettet til at gå op. Oliekrisen – med stort ’O’ – var en realitet.

Krisen startede oprindeligt med Yom Kippur-krigen, hvor syriske og egyptiske tropper angreb Israel, men den var samtidig også en del af et magtspil mellem de olieproducerende lande på den ene side og de vestlige lande, der lige siden 2. verdenskrig havde oplevet et voldsomt stigende olieforbrug, på den anden side.

Konsekvensen af oliekrisen var først og fremmest, at oliepriserne steg voldsomt. Dermed blev en krig mellem fremmede lande meget mærkbar og tydelig for den almindelige dansker. Præcis som med krigen i Ukraine i dag.

Det gjorde dengang for 50 år siden indtryk på en ung studerende ved navn Mogens Rüdiger.

“Jeg husker det godt. Jeg var studerende og lige flyttet til København to år tidligere,” fortæller Mogens Rüdiger, som i dag er lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Han er også energihistoriker og har blandt meget andet skrevet bogen ’Oliekrisen’, som er en

del af serien ’100 Danmarkshistorier’, der beskriver danske historiske begivenheder.

“Jeg boede på Frederiksberg, og oliekrisen betød jo, at vi måtte spare på varmen. Min mor var rigtig god til at strikke, så hun leverede sådan nogle islandske sweatre, og de hjalp på det. Og så kan jeg huske, at folk skulle ned for at hente petroleum til deres petroleumsovne, og de var både rationerede og dyre, så man kunne kun købe totre dunke pr. person. Det kan jeg tydeligt huske. Og så selvfølgelig, at der var begrænsninger på søndagstrafikken, det var jo nogle stille dage,” mindes Mogens Rüdiger.

Ligheder og forskelle

Han understreger, at selv om det er let at drage paralleller fra oliekrisen i 1973 til situationen

med Ruslands gas

Af Jakob Melgaard

Politikens hestetrukne reportagevogn på gaden til den første bilfri søndag d. 25. november 1973. Foto: Lars Hansen/Ritzau Scanpix

OLIEKRISEN KORT

Yom Kippur-krigen i Israel i 1973 var en af de medvirkende årsager til en firedobling af prisen på olie. Det ramte hårdt i Danmark, som fik 90 % af sin energi fra olien. Der blev indført rationering på benzin, og regeringen indførte bilfrie søndage fra 25. november 1973 til 19. februar 1974. (Dog minus lillejuleaften, så julen i familiens skød ikke var truet).

Hver anden gadelygte og butikkernes vinduesbelysning blev slukket. Temperaturen i offentlige bygninger blev sænket.

Der har siden været oliekriser i 1978-1980 og igen fra 1990-1991.

og krigen i Ukraine i dag, så er der alligevel nogle afgørende forskelle.

Ikke mindst på grund af det, vi lærte dengang.

“Dengang hvilede 90 % af den danske energiforsyning på olie fra Mellemøsten, og vi var derfor meget eksponeret for de konflikter, der var i Mellemøsten,” fortæller Mogens Rüdiger.

Op til krigen i Ukraine var der også flere europæiske lande, som var meget afhængige af russisk gas, men ikke i lige så høj grad Danmark. Ud over russiske gasledninger i Østersøen, så får vi i dag blandt andet også energi fra et hav af vindmøller og solceller, som vi selv har stillet op.

“Det var noget af det, som man lærte af krisen: at det er nødvendigt at have en flerstrenget energiforsyning. Det var en rigtig vigtig lære, der kom ud af oliekrisen. Vi har i dag en højere grad af diversitet i energiforsyningen, blandt andet med vindenergi. Det havde vi også, før krigen i Ukraine brød ud, og derfor kan vi nu flytte fra en energiform til en anden og dermed udjævne nogle af prishoppene,” siger han.

“Man skal passe på med at sige, at energikrisen ikke betyder noget, for der er mange mennesker, der har fået lagt dræn i deres økonomi, men det har været en klar fordel, at vi også har tænkt i vedvarende energi, hvor sol og vind jo er lokale energier. Der er mange danskere, der har været begejstrede for at have en strømforsyning rundt om hjørnet,” siger han.

Han advarer dog også mod, at en ’strømforsyning lige om hjørnet’ får folk til at bruge for meget energi. Det kan stadig betale sig at spare på energien, som danskerne blev opfordret til for 50 år siden.

Energispareudvalg

Dengang blev der lanceret kampagner, som fokuserede på at sænke temperaturen i hjemmet.

Der blev nedsat et ’Energispareudvalg’, som med helsidesannoncer i dagbladene kom med gode råd til danskerne.

”Skru så langt ned for varmen om natten, at radiatorerne er kolde forneden. Så kan vi komme sovende til en besparelse på op til 4 %,” lød det blandt andet under sloganet ’Spar på energien – det lønner sig’.

Det blev dog ikke kun ved opfordringerne: I trafikken skulle der skarpere midler til. Ud over de bilfrie søndage, valgte Handelsministeriet i november 1973 at ophæve den frie hastighed på vejene og indførte fartgrænser på 60 km/t. i byerne og 80 km/t. på lande- og motorveje.

I parentes bemærket skal det siges, at nogenlunde samme lovforslag om fartgrænser var blevet forkastet af Folketinget et par år forinden: Eneste forskel var, at loven dengang var blevet fremlagt som et forsøg på at forbedre trafiksikkerheden.

Prisen er afgørende

I 2023 er vi i Danmark ikke lige så afhængige af russisk gas, som vi var af olien i 1973, og måske derfor er der ikke behov for nye hastighedsgrænser i dag – men alligevel melder Vejdirektoratet, at man har set en sænk-

Vindmøller ved Thyborøn. Foto: Colourbox

ning af topfarten på de danske motorveje. Og lige dér ser Mogens Rüdiger en klar parallel til for 50 år siden. For selv om meget var anderledes dengang, så er der et punkt, der ikke har ændret sig:

“Det er ikke noget nyt, at prisen er afgørende for, hvor meget folk tænker over energien. Det kan man sammenligne en til en,” siger han.

“Det har vi set med forbrugsnedgangen under Ukraine-krigen, at der var ikke de store problemer med at kappe de første 10 % af strømforbruget,” siger han og tilføjer, at det er nemmere at skære i noget, når man i forvejen bruger meget af det.

“Der er nogen, der siger, at vi har et forbrug, der overstiger det nødvendige. Vi er for dårlige til at slukke lyset efter os og til at cykle til bageren. Det er et forbrug, som man hurtigt og let kan fjerne,” siger han – og tillader sig så at tvivle på, at nedskæringen er permanent.

“Det er fint, at vi kan skære 10 % af forbruget, og det er fint, hvis det fortsætter sådan, men når prisen på olie og gas falder igen, og det er den jo i gang med, så kunne man godt frygte, at så kommer forbrugsstigningen også igen,” siger Mogens Rüdiger.

“Det er ikke til at vide, men man kan jo håbe, at folk har lært at tænke sig om. Men jeg tror nu nok, at når det ikke længere gør så ondt at fylde benzin på bilen igen, så kører man lige nogle kilometer ekstra igen,” forudser han.

KONKURRENCE:

Oliekrisen

Oliekrisen ramte Vesten i 1973, og den slog Danmark ekstra hårdt. Siden 2. verdenskrig havde det sorte guld givet danskerne energi til køleskabe, nye biler og mere velvære. Da priserne røg op og forsyningerne ned, måtte danskerne tage kolde brusebade og finde det varme tøj frem. Krisen fik politikerne til at satse på det lige så sorte kul, indtil miljø og klima for alvor kom på dagsordenen i 1990’erne.

Tænd læselampen, og læs om bilfrie søndage, når Morgens Rüdiger fortæller om oliekrise og danskernes brug af energi i bogen ’Oliekrise’. Aarhus Universitetsforlag har doneret tre bøger til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 25. oktober. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Olie’.

Vinderne får direkte besked.

Solcellepark nær vindmølletestcenter Høvsøre ved Bøvlingbjerg. Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix

LUNGEBETÆNDELSE PNEUMOKOK-

Pneumokok-lungebetændelse, er en potentiel farlig respiratorisk sygdom, der kan føre til indlæggelse.

Du kan have øget risiko for pneumokok-lungebetændelse, hvis du er over 65 år, eller lever med en kronisk sygdom.

Selvom du tidligere er blevet vaccineret, kan det være nødvendigt med en ekstra vaccination for at være fuldt beskyttet.

Spørg din læge eller apotek om vaccination kan være en mulighed for dig.

www.lungebetændelse.dk

Scan koden med dit kamera på din mobiltelefon

Personer søges til test af næsten usynlige høreapparater

Det er gratis & uforpligtende

Der er sket meget i udviklingen af høreapparater. I dag lægger man knapt mærke til de små apparater, hvor teknik og design er afgørende for, at man får en god oplevelse. AudioNova Hørecenter leder efter personer, der vil teste vores næsten usynlige høreapparat Phonak Virto™ M-Titanium i 14 dage.

Hos AudioNova Hørecenter oplever vi, at der stadig er en del fordomme omkring høreapparater. Mange tror, at de er store, at de hyler, eller at de er ubehagelige at have på. Virto™ M-Titanium høreapparater er teknisk avancerede, nemme at betjene og yderst komfortable.

AudioNova giver dig nu mulighed for at teste Virto™ M-Titanium gratis og uforpligtende i 14 dage. Testen er ikke videnskabelig, den fokuserer alene på brugernes oplevelser. Testforløbet afsluttes med besvarelse af et spørgeskema og en samtale om et evt. videre forløb.

Virto™ M-Titanium høreapparaterne sidder inde i øret og er ikke alene næsten usynlige, de har også helt unikke funktioner, som gør, at brugeren ikke skal anstrenge sig for at lytte og forstå. Apparaterne er ganske enkelt

en rigtig god løsning i mange daglige lyttesituationer.

AudioNova søger testpersoner til at teste Virto™ M-Titanium, som er et af vores mest banebrydende høreapparater. Det er lavet af titanium, hvilket muliggør en individuel tilpasning, som giver stor komfort. Formålet med testen er at undersøge, om teknikken lever op til brugernes behov, og det er både gratis og uforpligtende at teste.

Deltagelse i testen forudsætter, at du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder du har et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år.

I-øret-høreapparater

Prøv Virto™ M-Titanium

• Næsten usynlige, da de sidder i øret

• Individuelt tilpasset og dermed komfortable

• Nyeste teknik, som sikrer fremragende taleforståelse

• Naturlig lydkvalitet og dermed behagelig lytteoplevelse

AudioNova har hørecentre i hele landet. Du finder dit lokale hørecenter på audionova.dk

Phonak Virto™ M-Titanium

Test i-ørethøreapparater gratis

Bliv testperson i dit lokale AudioNova Hørecenter

Jeg har været hos ældrelægen, Mikkel Ibsen et par gange, og følt mig godt behandlet. Han er imødekommende og omhyggelig og giver sig den fornødne tid til patienten.

Mikkel har sat sig ind i og forstået mine problemer. Et besøg hos Mikkel Ibsen kan varmt anbefales.

Patient

TLF: 60 64 13 13

Det var en stor lettelse at få diagnosticeret min mor af Mikkel, der er virkelig kompetent og har specifik fokus på de forhold, der kan følge med det at blive ældre.

Som pårørende kan det være svært at forstå en ændret personlighed hos en forælder, og hverdagen bliver så meget nemmere for alle med en kompetent og omsorgsfuld udredning.

Datter til patient

Kan varmt anbefale ældrelægen. Virker yderst kompetent og empatisk. Han sætter sig grundigt ind i problemet, og ikke mindst lytter på hvad man siger.

Patient

Slægtsromaner

Slægtsromaner giver en indgang til fortiden og hjælper os med at forstå nutiden ved at træde et skridt tilbage. Her er fire gode slægtshistorier, du kan flytte ind i

Af Barbara Rugholm, Litteratursiden

Ånder

af Fatma Aydemir

Medrivende tysk roman om familieforhold og hemmeligheder indkapsler det 20. århundredes europæiske indvandrerhistorie. ’Ånder’ handler om en familie, der er immigreret fra moderlandet Tyrkiet og på forskellige måder forsøger at finde fodfæste i Tyskland og ikke mindst i relationen til hinanden.

Politikens Forlag, 2023, 384 sider

Det ottende liv af Nino Haratischwili

Mageløst episk drama følger en georgisk familie gennem det 20. århundredes skelsættende begivenheder, der griber ind i familiens historie og bliver til indre krig og kaos. Romanen fortæller medrivende om århundredets dramatiske begivenheder og om, hvordan de påvirkede familien på godt og ondt.

Gutkind, 2022, 1106 sider

Det er de danske som flygter

af Erik Valeur og Lise Ringhof

Yderst velskrevet, velresearchet og tankevækkende slægtsroman om familien Brinch og hele Danmarks historie i første halvdel af 1900-tallet. Romanen er første selvstændige bog i serien om familien Brinch, som fortæller Danmarkshistorien fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag.

Gutkind, 2022, 525 sider

De andres liv af Neel Mukherjee

Mageløs og monumental slægtsroman fra Indien i 1960’erne skrevet med et lysende nærvær i alle detaljer. Et skræmmende og indsigtsfuldt billede af en familie i frit fald og et sanseligt og dybdegående indblik i det stærkt traditionsbundne og ulige indiske samfund fra 1960’erne.

Batzer og co, 2018, 816 sider

Mere for dine kroner og ører

Sanne Salomonsen og HEIMDALL’S Hørecenter er gået sammen, for at sætte fokus på hørelsen og vigtigheden af at reagere på sit høretab i tide samt at få den høreapparatsløsning, der passer præcis til dig.

“Det er vigtigt at alle ved at der er store forskelle på priser og kvalitet. Men det er også vigtigt at man forstår vigtigheden af at få de rigtige høreapparater og her adskiller HEIMDALL’S Hørecenter sig fra de hørecentre du sikkert kender i forvejen. Hos HEIMDALL’S er fagligheden i top, de har et stort udvalg af kendte mærker og til priser, der er værd at køre efter.”

SANNE SALOMONSEN

HEIMDALL’S ambassadør

Frants Hoé er rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Frants ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Økonomi’.

Gælder særlige regler for at handle med landbrugsejendom?

Et spørgsmål i relation til din artikel i junibladet om garantifondens dækning af indestående i banker ved en bolighandel.

Gælder ordningen kun ved bolighandler ved almindelige huse, eller gælder den også ved salg af landbrugsejendom?

P.D.

Svar: Garantifonden dækker indestående på deponeringskonto ved bolighandel med indestående på op til 10 mio. euro – dog på betingelse af at beløbet ikke har været bundet i mere end 12 måneder.

Der er også en anden klausul, der er vigtig at være opmærksom på, for at garantien dækker. Ejendommen skal have været anvendt hovedsageligt ikkeerhvervsmæssigt.

Derfor kan der meget vel være tale om, at en landbrugsejendom ikke er omfattet af garantiordningen. Mange landbrugsejendomme betegnes som erhvervsejendomme.

Du kan se på din BBR-meddelelse, hvad din ejendom er registreret som.

Hvis du er i tvivl, kan du ringe til SKAT eller teknisk forvaltning. De vil kunne give dig det eksakte svar.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Kan jeg få pension med tilbagevirkende kraft?

Jeg er netop blevet 69 og fik for to år siden udskudt min pension. Nu er der nye regler, gældende fra 1. januar 2023, hvorfor jeg har bedt Udbetaling Danmark om at starte mine pensionsudbetalinger med tilbagevirkende kraft.

De har svaret, at det ikke er muligt. Jeg kan først modtage pension fra august i år. Jeg har stadig lønindkomst. Har Udbetaling Danmark ret?

K.R.

Svar: Udbetaling Danmark har ret. Du kan ikke få udbetalt folkepension med tilbagevirkende kraft.

Du vil i stedet få udbetalt folkepensionen med ventetillæg for det antal måneder, du har udskudt pensionen. Som jeg forstår ud fra datoer og din alder, vil du få ventetillæg for to års opsat pension.

Vær opmærksom på, at udbetalingssystemet endnu ikke virker i forhold til den nye lov. Det forventes først at ske med virkning fra 2024.

Så selvom du sætter din folkepension i gang til august, vil du stadig blive modregnet (grundbeløb og pensionstillæg) i forhold til størrelsen af din lønindkomst. Beløbet, der bliver modregnet på grund af arbejdsindkomst, vil du få efterreguleret i 2024.

Du skal være opmærksom på, om du måske vil komme til at betale topskat af folkepensionen. Hvis det bliver tilfældet, kan du overveje at udskyde den, indtil du ikke modtager så meget i lønindkomst og dermed ikke længere betaler topskat.

Kan jeg overføre obligationer til depot?

Min aldersopsparing består af en del obligationer og en kontantkonto. Er det muligt at overføre obligationerne til mit depot for frie midler?

K.L.

Svar: Det kan ikke lade sig gøre at overføre investeringer fra et pensionsdepot (aldersopsparing) til et

depot med frie midler. Forklaringen er, at på pensionskontoen er beskatningen 15,3 % af gevinster, hvor det af frie midler er beskatning på henholdsvis 27 % og 42 % afhængigt af størrelse på gevinst.

Hvis det er, fordi aldersopsparingen falder for din aldersgrænse på 80 år, kan du vælge at få den udbetalt i rater over 10 år.

Det betyder, at du ikke er nødt til at realisere alle dine obligationer på en gang og dermed kan håbe på, at kurstabet/noget af kurstabet vil blive ’indhentet’ i de kommende år. For at den indtjening skal ske, er det dog under forudsætning af, at renten igen vil begynde at falde. Det giver nemlig stigende obligationskurser.

Tag på eventyrrejse

Oplev Flåm i Fjord Norge

Tag på ferie i et sandt eventyrlandskab, der byder på en perlerække af naturoplevelser. Den lille landsby Flåm øst for Bergen ligger ved bredden af Aurlandsfjorden, og området er noget af det smukkeste, Norge har at byde på. Her kan I både tage på fjordcruise på UNESCO-beskyttede fjorde, køre en tur med verdens smukkeste jernbane, Flåmsbanen, og besøge det unikke udsigtspunkt Stegastein, som strækker sig 30 meter ud fra fjeldsiden, 650 meter over fjorden. En perfekt ferie skal naturligvis også byde på lidt godt til ganen –

og i Flåm kan I få en helt særlig gastronomisk oplevelse i Ægir Bryggeripub, der holder til i en spektakulær bygning i vikingestil. Nyd den udsøgte vikingemenu – eller prøv en ølsmagning med bryggeriets egne specialøl, snaps, gin og vikingemjød. Flåm er både et besøg værd i efteråret, hvor fjeldene er klædt i smukke gyldne farver – men den lille by er om noget endnu mere betagende om vinteren, hvor snedækkede fjelde og fjorde skaber et ægte ’winter wonderland’.

Besøg fantastiske

Flåm

Priseksempel fra

2912,-

Prisen inkl. overfart Hirtshals-Bergen t/r, 2 nætter i indvendig kahyt, 1 personbil, 2 nætter på Flåmsbrygga Hotell inkl. morgenmad.

Rejseperiode: tom. 19.11.2023 Ekstra nætter kan tilkøbes

*Prisen inkluderer overfart tur/retur mellem Hirtshals

Pr. pers., når 2 personer rejser sammen

Frants Hoé er rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Frants ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Økonomi’.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Er det en fordel at indsætte på aldersopsparing?

Der er mange, der anbefaler at indsætte maksimum på aldersopsparing. Det altovervejende argument er, at indestående på aldersopsparing ikke skal medregnes ved beregning af ældrecheck. Det er korrekt. Hvis du, ved at indsætte på aldersopsparing kan nedbringe din likvide formue til under formuegrænsen på 95.800 kr. i år, kan det være en rigtig god idé.

Likvid formue består bl.a. af indestående på bankkonti og værdipapirer købt for frie midler.

Men beløbsgrænsen er ikke det altafgørende. Hvis du i forvejen får så store pensionsudbetalinger, at du ikke får helbredstillæg, udbetales ældrechecken alligevel ikke.

I så tilfælde skal du se på andre fordele ved aldersopsparing:

1) Da det er en pensionskonto, er den omfattet af pensionsbeskatningsloven, som betyder 15,3 % beskatning af afkast. Så normalt vil der kunne tjenes på den lavere skat på afkast af pensionsmidler.

2) Afkast/rente fra kontoen vil ikke blive medregnet i beløbet, der påvirker reducering af pensionstillæg.

Mine kommentarer

Hvis du har planer om selv at skulle investere med de midler, der står på kontoen, kan det være en god forretning, da der som nævnt kan være stor forskel på beskatningen.

Hvis du skal have banken til at administrere investering for dig, er der et gebyr forbundet med det. Dermed risikerer du, at det reelle afkast bliver lavere, end hvis du bare har pengene stående på kontoen.

Og her kommer vi så til det vigtigste: Medmindre du får udbetalt hele din aldersopsparing på én gang, trækker banken/pensionsselskabet et gebyr for hver acontoudbetaling, du får.

Derfor vil jeg mene, at medmindre det er for at kunne modtage ældrechecken, skal du have et stort indestående på kontoen, for at der er en gevinst ved det.

Det mener jeg, fordi det i bank/pensionsselskab koster et gebyr, når du skal have acontoudbetalinger, medmindre du som nævnt får udbetalt hele beløbet på én gang.

Herunder er et eksempel, beregnet ud fra, at beløbet ikke investeres. Det er under forudsætning af, at der er samme rentesats på aldersopsparing og almindelig bankkonto. Samtidig at der ikke er regnet med rentes rente, idet det forudsættes, at renten hæves hvert år sammen med udbetaling:

1) Indestående 200.000 kr. på aldersopsparing med en rente på 1 %: Regnet ud over en udbetaling med 50.000 kr. om året i fire år, vil det give følgende regnestykke: Renteindtægt i de 4 år: 5.000 kr. PAL-skat = anslået nettorenteindtægt: 4.235 kr. Gebyr for tre acontoudbetalinger (anslået gebyr –forskellig fra sted til sted): 3.000 kr. (Sidste udbetaling vil være opgørelse af konto og forventet ingen gebyr).

Nettorenteindtægt: 1.235 kr.

2) Indestående 200.000 kr. på almindelig konto til rente på 1 %: Igen samme renteindtægt i de fire år – minus beskatning på ca. 59 % = 2.050 kr. (Beskatning, under forudsætning af at pensionstillæg påvirkes).

Konklusion

Afkast bliver reelt mindre fra aldersopsparingen, medmindre du får hele saldoen udbetalt på én gang, så banken/pensionsselskabet ikke skal have gebyrer for acontoudbetalinger.

I øjeblikket kan det lade sig gøre at få rente på 2-2,50 % af almindeligt indestående ved binding på bare 6-12 måneder, hvorfor det vil kunne give en bedre forrentning end aldersopsparingen.

Dette er et tænkt eksempel. Ved større indestående vil det naturligvis være større renteindtægt/afkast, du vil få, og som nævnt tidligere kan det give en god indtjening, hvis du investerer selv.

ligger i regionen sandstrande & klippefyldte årstider, grundet det søger det lokale liv, flamingoer, mudderbad, aktive, samt naturpromenade, hvor der også

Calida på vores hjemme-

Faste teams

Der tales ofte om faste teams i hjemmeplejen. Men hvad vil det egentlig sige? Hvad betyder det for ældre, der modtager hjemmehjælp, og hvordan påvirker det de ansattes arbejdsdag? Vi har besøgt Syddjurs Kommune, der er en af de kommuner, der har

omlagt ældreplejen, så ældre fremover får besøg af færre hjælpere i hjemmet. Vi har talt med både ældre og ansatte om, hvordan faste teams gør en forskel i deres hverdag. Mere tryghed, øget arbejdsglæde og færre sygedage er blot nogle af fordelene.

Af Bente Schmidt

Foto: Lise Balsby

Hanne Grønning Andersen er en af de ældre i Syddjurs Kommune, der nyder, at hun kender de hjælpere, der kommer i hendes hjem.

Ældre ønsker at møde kendte ansigter

Hver tredje kommune omlægger ældreplejen, så der kommer færre forskellige hjælpere i hjemmet. Ældre Sagen håber, at alle kommuner på sigt vil indføre faste teams

Hver uge er der flere hundrede tusind hjemme- og sygeplejebesøg i Danmark. Modtagerne er oftest ældre, og for mange af dem er besøgene en vigtig del af deres liv.

Ældre Sagen bad for to år siden Danmarks Statistik spørge modtagere af hjemmehjælp, hvad der betyder mest for dem, og svaret var kontinuitet. Hjemmehjælpsmodtagerne vil gerne have, at det er den samme person, som kommer hver gang.

Men undersøgelsen viste også, at det langt fra er tilfældet. En tredjedel svarede, at de aldrig eller sjældent oplevede, at det var den samme hjælper, som kom ind ad døren.

”Gennem et langt liv har vi opbygget vaner, og det har stor betydning for os at blive mødt af en person, som kender os og ved, hvordan vi gerne vil have tingene gjort,” siger Per Tostenæs, chefkonsulent i Ældre Sagen.

Han nævner private situationer som bad og intimpleje, hvor relationen er afgørende for den ældres oplevelse af hjælpen.

Undersøgelser af medarbejderes arbejdsglæde viser desuden, at en god relation til den ældre også er afgørende for deres trivsel.

”Kontinuitet er altså vigtig for både ældre og medarbejdere, og der-

for støtter Ældre Sagen den omlægning af hjemme- og sygeplejen, som flere kommuner er i gang med. Her organiseres arbejdet i mindre teams, hvilket minimerer antallet af personer, der kommer i den ældres hjem,” siger Per Tostenæs.

Tillid tager tid

Henved hver tredje kommune er ved at omlægge ældre- og sygeplejen, så medarbejderne er organiseret i faste borgerteams,, men Ældre Sagen så gerne, at alle kommunerne kom med.

”Det tager tid at opbygge tillid og viden om den ældres vaner og behov. Hjælperen er den vigtigste person i mange ældres liv, og en lille snak om barnebarnet, mens støttestrømpen kommer på, kan være det, der gør forskellen på en god og dårlig dag for ældre. Derfor er det så vigtigt med faste teams i hjemme- og sygeplejen,” siger Per Tostenæs.

Han peger også på det stigende antal mennesker med demens, som ikke kan udtrykke sig med ord, og hvor kendskabet til den ældre kan være afgørende for, hvordan hjælpen bliver modtaget:

”Den demensramte ældre kan måske reagere aggressivt, hvis han eller hun ikke føler sig forstået, og

så kan besøget ende som en dårlig oplevelse både for den ældre og for medarbejderen,” siger Per Tostenæs.

Han fremhæver også styrken i det tværfaglige samarbejde i borgerteams, da mange ældre har brug for hjælp fra både sygeplejerske, ergoterapeut, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.

”Et tværfagligt team kan højne kvaliteten i hjælpen, og medarbejderne kan i en vis grad koordinere arbejdet, så den ældre ikke føler, at hjemmet er forvandlet til en banegård. Men det skal selvfølgelig ikke ske på bekostning af fagligheden,” understreger Per Tostenæs.

Ældre Sagen får positive meldinger fra de kommuner, der har omlagt arbejdet til borgerteams, men Per Tostenæs erkender, at det er en krævende proces:

”Der er tale om en meget omfattende forandring af ældreplejen, som udfordrer både medarbejdere og borgere. Men vi kan allerede nu se større tilfredshed blandt medarbejderne, og vi ved fra Holland, som er længere fremme end os, at sygefraværet falder, og udskiftningen af personalet bliver mindre, i takt med at arbejdsglæden stiger, og det er til gavn og glæde for alle,” siger Per Tostenæs.

Af Ulla Abildtrup Foto: Lise Balsby

Hanne Grønning Andersen er 81 år og har boet næsten hele sit liv i eller omkring Hornslet på Djursland. Hun voksede op på en gård, blev gift med en landmand og gik selv til hånde i landbruget. I dag bor hun i en ældrebolig fyldt med minder i Hornslet. På væggen i soveværelset over sengen hænger et billede af barndomshjemmet, og ved siden af fjernsynet står et foto af sønnen.

Hanne Grønning Andersen er meget social, men farter mindre rundt en før, da hun får ilttilskud gennem en slange i næsen.

”Det ville være trist, hvis der ikke var nogen at tale med. Jeg kan godt lide at få en snak med dem, som kommer og hjælper mig, fx med at få støttestrømperne af og på. Det kan jeg nemlig ikke selv klare længere.”

”Jeg kender alle de faste medarbejdere og synes, det er en god idé, at kommunen prøver at sørge for, at vi mest får besøg af dem, vi kender frem for af fremmede. Vikarerne er ikke altid så gode til at tage støttestrømperne af – de rykker bare sådan i dem ’sjuuuv’, og det føles ikke rart.”

Hanne Grønning Andersen kommer selv ud af sengen om morgenen og har allerede fået sin morgenkaffe, men en mellemmad med ost siger hun ikke nej til, da social-og sundhedshjælper Michelle Schiøler Egholm har givet hende strømperne på.

I køkkenet står en skål rødgrød på bordet. Den har Hanne Grønning Andersen selv lavet: ”Jeg elsker en portion rødgrød om aftenen – med fløde på,” smiler Hanne.

”Du er altså også god til at lave pandekager – det kan jeg huske, du gjorde for nogle år siden,” siger Michelle Schiøler Egholm, mens hun smører en franskbrødsmad med ost.

Hun stiller tallerkenen på stuebordet ved siden af Hannes stol foran fjernsynet med TV 2 News.

”Kan du nu have det godt,” siger Michelle Schiøler Egholm, inden hun vender sig og går.

”I lige måde og tak for besøget,” svarer Hanne Grønning Andersen og vender sig mod nyhederne i TV.

Hanne Grønning Andersen nyder at tale med Michelle Schiøler Egholm.

Hanne Grønning Andersen

Leif Elgaard Frederiksen på 85 bor på en stille villavej med ligusterhække i et gulstenshus med carport og drivhus i haven. Han har boet i huset siden 1973 og har levet et aktivt liv. I 42 år var han værkfører på en maskinfabrik, og i fritiden dyrkede han sport og deltog i byens foreningsliv. Nu ser han sport i TV’et, da han lider af Parkinsons sygdom.

Social- og sundhedsassistent Rikke Hald Knudsen sætter sig på en skammel foran Leif. De to kender hinanden godt og har samme humor.

”Ja, det er jo dig selv, der har lagt forbindingen, så du har ingen andre at bebrejde, hvis den er svær at få af,” joker Leif Elgaard Frederiksen.

Han har lagt alt til rette, så det er nemt for Rikke Hald Knudsen at gøre sit arbejde. Hun fjerner forbindingen, renser såret og smører foden ind i creme, før hun lægger en ny forbinding.

”Det er rart bagefter, når vi færdige, ikke?” siger hun med et smil.

”Du får UG i dag,” svarer Leif, da forbindingen er lagt, ”Så må vi se, hvordan det går i morgen. Jeg skal jo passe på ikke at skamrose dig,” tilføjer han med et lunt smil.

Leif Elgaard Frederiksen kan godt lide fodbold og holder mest med FCK, mens social- og sundhedsassistent Rikke Hald Knudsens søn er vild med engelsk fodbold. Det får de to gerne en snak om.

Leif sætter stor pris på, at hjælperne taler med ham og har humor. Han synes faktisk, at kommunikation burde på læreplanen for hjælperne.

”Det er en kedelig situation, jeg sidder i, og det betyder meget med humor. Men særligt vikarerne siger ikke så meget. De er rare nok, men sikkert bange for at gøre eller sige noget forkert. De kan jo heller ikke nå at lære mig at kende.”

”Jeg bebrejder ikke den enkelte, men systemet, at der er så mange forskellige, som kommer og går i hjemmet. Især om aftenen kan det gøre mig utryg, når der kommer en fremmed,” forklarer han.

Det er vigtigt for Leif Elgaard Frederiksen, at han ikke fremstår negativ:

”Danmark er et godt land, og hvis jeg ringer på nødkaldet, kommer der nogen med det samme,” fortæller han.

Når hjælperne skal gå, får de også altid en hilsen med fra Leif:

”Tak for din måde at være på,” siger han.

Og i køkkenet ligger marcipanbrød i en skål. Chokoladen har Leif Elgaard Frederiksen fået sin datter til at købe, og det ligger ham meget på sinde, at hjælperen tager et marcipanbrød med.

”Jeg siger også tak for din måde at være på, Leif,” kvitterer Rikke Hald Knudsen varmt, da hun går.

Leif Elgaard Frederiksen

For Leif Elgaard Frederiksen betyder humor meget, og det har Rikke Hald Knudsen heldigvis.

Michelle Schiøler Egholm er social- og sundhedshjælper og arbejdsmiljørepræsentant for det selvstyrende, tværfaglige borgerteam 2 i Hornslet. Hun ser gevinster for både borgere og medarbejdere i de faste teams:

”Vi medarbejdere på gulvet ved bedst, hvordan arbejdet hos borgerne skal tilrettelægges. Derfor betyder det meget, at vi har fået langt større indflydelse på planlægningen af arbejdet. Tidligere fik jeg stukket en køreseddel ud af en planlægger, som ikke kendte borgerne, og nogle gange lå jeg og krydsede den samme vej flere gange på en vagt. Nu sidder jeg selv og tilrettelægger mine besøg. Det giver mig lidt mere administrativt arbejde, men gavner borgerne i den sidste ende.”

Som eksempel nævner Michelle Schiøler Egholm, at hun nu selv kan kontakte visitator direkte og bede om en ekstra ydelse til en borger, hvis situationen kræver det. Hun kan også gøre visitator opmærksom på det modsatte, hvis en borger har fået det bedre og kan undvære noget af hjælpen. Det er ændringer, som før kunne tage mange dage, men i dag sker hurtigt.

Når hun selv tilrettelægger sin dag, har hun også mulighed for at justere afhængigt af borgernes behov og ønsker:

”Hvis en borger skal have et bad, men simpelthen ikke har kræfterne den dag, kan vi aftale at udskyde det til dagen efter. Så justerer jeg min plan, så den kommer til at passe, hvis det kan lade sig gøre,” fortæller Michelle Schiøler Egholm.

”I teamet er vi både sygeplejerske, ergoterapeut, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, og vi har hver vores blik på borgeren. Hvis en af os pludse-

lig oplever en forandring hos en borger, tager vi det op på et møde og drøfter muligheder og løsninger. Det er til gavn for borgeren og løfter den enkelte medarbejder fagligt,” siger Michelle Schiøler Egholm.

På sigt er det planen, at der skal ske kompetenceudvikling, så social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker sammen sikrer, at der kommer færrest mulige medarbejdere i ældres eget hjem.

Michelle Schiøler Egholm fremhæver større gennemsigtighed i vagtplanerne som en fordel:

”Jeg har en app, hvor jeg kan se alle mine kollegers vagtplaner. Hvis jeg pludselig står med en borger, der har brug for sygeplejehjælp, kan jeg se, hvilken sygeplejerske der er på vagt og ringe direkte til hende. Og når der opstår sygdom hos en kollega, kan vi fordele kollegaens borgerbesøg imellem os ud fra hensynet til, hvem der kender borgeren bedst.”

”Selvfølgelig vil borgerne gerne have den faste hjælper, men den næstbedste løsning er en fra teamet, og det forsøger vi på. Kabalen kan ikke altid gå op, og i perioder med sygdom eller ferie oplever borgerne desværre flere vikarer.”

Vikarer kan give anledning til frustrationer både hos borgere og pårørende og øge risikoen for utilsigtede hændelser, da de ikke har samme kendskab som borgerteamet:

”Men de faste medarbejdere skal jo også have fri en gang imellem, og det er ikke altid, at en anden fra teamet kan tage vagten, fordi vi ikke har hænder nok,” siger Michelle Schiøler Egholm, som selv arbejder hver anden weekend.

SELVSTYRENDE TEAMS I SYDDJURS KOMMUNE

Syddjurs Kommune var en af de første kommuner herhjemme, der etablerede tværfaglige og selvstyrende borgerteams med sygeplejersker, social- og sundhedspersonale, terapeuter og visitatorer. Erfaringerne med de små borgerteams er gode, viser en rapport fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Medarbejdere og ældre fortæller, at det giver en bedre kvalitet i indsatsen, når det er den samme lille gruppe af medarbejdere, som kender den ældre godt, der kommer i hjemmet – og når medarbejderne selv har mulighed for at bestemme, hvem der skal ud til den enkelte på den enkelte dag.

Ligesom i andre kommuner er der dog mangel på social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i Syddjurs Kommune, hvilket betyder, at hjemmehjælpsmodtagerne i perioder stadig oplever, at der kommer mange forskellige hjælpere i hjemmet.

Læs mere på: vive.dk/da/udgivelser/mere-vaerdig-pleje-ov95d5xn/

Michelle Schiøler Egholm, social- og sundhedshjælper

Rikke Hald Knudsen er oprindeligt uddannet materialist. Senere fik hun arbejde som social- og sundhedshjælper i Syddjurs Kommune, og for 2½ år siden uddannede hun sig til social- og sundhedsassistent.

Da hjælpen var delt op i hjemmepleje og sygepleje, var Rikke Hald Knudsen tilknyttet sygeplejen. I dag arbejder alle medarbejderne i tværgående og selvstyrende teams, og her tager hun sig af blandt andet af sårpleje. Men når det giver mening, udfører hun også andre opgaver:

”I dag skulle Leif Elgaard Frederiksen fx have lagt en ny forbinding på et sår, og bagefter skulle han have støttestrømper på. Tidligere ville det være sådan, at jeg kørte hen til ham og skiftede forbindingen, hvorefter en social- og sundhedshjælper kom og gav ham

støttestrømper på. Nu hvor vi har tværgående borgerteams, klarer jeg begge opgaver. Det betyder, at Leif slipper for et rend ind og ud af huset, og kommunen sparer ressourcer, fordi arbejdet bliver gjort mere effektivt og hurtigere,” forklarer Rikke Hald Knudsen.

”Det er vigtigt for borgerne med kontinuitet og færre forskellige personer i hjemmet. De faste medarbejdere kan opbygge en relation til borgerne og skabe tillid til, at vi vil hjælpe dem. Borgerne har jo ret til selvbestemmelse og kan sige nej til behandling. Men faste medarbejdere med en god relation kan motivere borgere til mere. Det kan være et besøg hos lægen eller rehabilitering, så borgerne bedst muligt kan mestre hverdagen med de ressourcer, de har,” siger hun.

Wenche Hallstrøm er områdeleder for borgerteams i Syddjurs Kommune. Hun mener, at tværfaglige, selvstyrende borgerteams er vejen væk fra minuttyranniet:

”Borgerne kan ikke få flere ydelser, end de er berettiget til, men medarbejdernes selvtilrettelæggelse styrker deres faglighed og motivation og giver bedre resultater. Medarbejdernes kendskab til borgerne betyder, at de i højere grad kan tilrettelægge dagen efter borgernes ønsker og motivere dem til selvhjælp i trygge rammer,” siger Wenche Hallstrøm.

Hun fremhæver også medarbejdernes indsigt i hinandens planer som en stor fordel:

”Vi sender ikke længere to biler ud til samme adresse, hvis vi kan nøjes med én. I teamet går medarbejderne fra jeg-tid til vi-

INSPIRATION FRA HOLLAND

tid, og de bliver bedre til at løfte opgaverne sammen. Det er en kæmpestor motivation for medarbejderne, at beslutningsprocessen er blevet hurtigere,” siger Wenche Hallstrøm.

Den større arbejdsglæde påvirker også rekrutteringen. Modsat andre kommuner har Syddjurs for eksempel i mindre grad problemer med at rekruttere nye sygeplejersker.

”Det er en meget stor omlægning, vi er i gang med, og vi har desværre også mistet erfarne medarbejdere, som ikke kunne se meningen med forandringen. Heldigvis begynder flere af dem at komme tilbage, og vi har også et svagt faldende sygefravær. Alt i alt betyder det større kontinuitet for borgerne, men vi skal ikke undervurdere, at der er tale om en udviklingsproces, som tager tid og kræfter,” understreger områdelederen.

Flere kommuner er som Syddjurs inspireret af den hollandske leverandør af syge- og hjemmepleje Buurtzorg. Navnet betyder ’lokalomsorg’, og mottoet for den hollandske nonprofitvirksomhed er ’Kaffe først, og så pleje og omsorg’. Det indebærer blandt andet kontinuitet, så hjemmehjælpsmodtager og hjælpere kender hinanden.

Ifølge Buurtzorg skal arbejdet organiseres i små selvstyrende teams. Det decentrale og autonome skal i fokus, og antallet af ledere og administrative medarbejdere skal reduceres.

Buurtzorg er i flere år i træk kåret som Hollands bedste arbejdsplads på grund af den høje grad af medarbejdertilfredshed.

Rikke Hald Knudsen, social- og sundhedsassistent

Wenche Hallstrøm, områdeleder

”Der er ikke plads til, at svækkede ældre bliver legetøj for reformister”

Da den siddende SVM-regering præsenterede sit regeringsgrundlag i midten af december sidste år, lagde den op til store ændringer i hele den offentlige sektor. Afbureaukratisering og frisættelse var i højsædet. Under overskriften ’Velfærd 2.0 – et reformprogram, der udvikler Danmark’, skrev regeringen, at netop ældreområdet var udset til at være stedet, hvor de nye initiativer skulle starte.

”Visionen om en så omfattende frisættelse vil være ensbetydende med en særdeles gennemgribende og omfattende nytænkning af den offentlige sektor. Derfor vil regeringen starte arbejdet på ældreområdet. Regeringen vil fremlægge forslag til en ny ældrelov med få klare værdier, der skaber bedre rammer for en alderdom med livsglæde og tid til nærvær og omsorg. Frem for skemaer og minuttyranni.”

Herefter oplistede regeringen fem pejlemærker, der skal gælde for den nye ældrelov, man har planer om at vedtage. For det første er målet at sikre ældre reel selvbestemmelse. For det andet vil man udvide det frie valg, hvad angår tilbud om pleje og

omsorg. For det tredje vil man give ældre større frihed til at bo, som de vil. For det fjerde sikre større kontinuitet i den hjælp, ældre modtager. Og for det femte afskaffe al unødigt bureaukrati og unødig kontrol. Spørgsmålet er dog stadig, hvad de flotte ord kommer til at betyde i

Dette land mangler ikke penge. Vi mangler arbejdskraft

praksis. Hvilke konkrete politiske initiativer vil den ældrelov, som vi stadig venter på, komme til at indeholde? Der er nemlig nok at tage fat på. Problemerne tårner sig op på ældreområdet. Mens kommunerne har overordentlig svært ved at få dækket deres vagtplaner, fordi ældresektoren lider af mangel på arbejdskraft, oplever et stigende antal ældre, at

den hjælp de har mulighed for at modtage, er mangelfuld. Det er kort sagt blevet sværere at blive visiteret til hjælp.

Politisk fokus

Ifølge Kristian Madsen, chefredaktør på A4 Medier, der følger dansk politik tæt, og især hvad angår velfærd og arbejdsmarked, er ældreområdet faktisk udset til at være et ganske højtprioriteret politikområde for SVM-regeringen. Det kan man se på, at centrale medlemmer af regeringen, der ikke nødvendigvis har ældre- eller sundhedspolitikken som deres ressortområde, flere gange har budt ind i debatten om fremtidens ældrepleje. Det gælder fx udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og statsminister Mette Frederiksen. På trods af områdets høje prioritet risikerer det hele alligevel ifølge Kristian Madsen at ende med en lidt halvsløj omgang her i det nye folketingsår:

”I sit regeringsgrundlag fremstår regeringen enig med sig selv på de store linjer. Man vil frisætte den offentlige sektor, fjerne bureaukrati

Af Alexander Rich Henningsen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den 3. oktober slår Folketinget dørene op til et nyt folketingsår. Vi kigger i krystalkuglen og får bud på, hvad der kommer til at ske på ældreområdet

BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR, ÆLDRE SAGEN

og løfte servicen. Men når det bliver konkret, viser uenighederne sig. Mette Frederiksen ser bureaukrati som problemet. Lars Løkke ønsker flere selvejende institutioner. Venstre har en mere klassisk liberaliseringsdagsorden. Derfor har ældreområdet stået lidt i stampe indtil nu og gør det fortsat.”

Ingen prøveklud

Den bekymring deler direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup. Ifølge ham må ældreområdet ikke blive en prøveklud for storstilede reformøvelser, der besluttes langt væk fra den konkrete virkelighed, ældre lever i lige nu. Om de fine ord i regeringsgrundlaget udmønter sig i brugbar politik i praksis, mangler vi stadig at få klarhed over.

»Det bekymrer mig, at regeringen fokuserer så meget på strukturerne i den offentlige sektor, frem for på de konkrete svækkede ældre, der har akut behov for hjælp. Der er ikke plads til, at svækkede ældre bliver legetøj for reformister.”

Af samme grund har Bjarne Hastrup flere konkrete forslag, som

ifølge ham og Ældre Sagen bør være en del af den nye ældrelov fra regeringen.

”I første omgang skal der laves en akutpakke på ældreområdet, for det er pinedød nødvendigt, at der bliver handlet lige nu. Det er syge mennesker, der ikke får hjælp, det her handler om. Der er ingen tid at spilde. Debatten om store strukturreformer lægger et tågeslør ud over de aktuelle problemer. Men problemerne findes ikke 40-50 år ude i fremtiden. De findes lige nu.”

Rekruttering

Et problem, der ifølge Bjarne Hastrup er både akut og langsigtet, og som en ansvarlig regering bør prioritere som det absolut vigtigste, er manglen på arbejdskraft.

”Det vigtigste er, at vi får igangsat initiativer til at skaffe mere arbejdskraft. Dette land mangler ikke penge. Vi mangler arbejdskraft. Rekrutteringen til ældresektoren er den absolut største og vigtigste opgave for regeringen lige nu. Uden tilstrækkelige medarbejdere, kan man ikke levere den nødvendige hjælp. Hvis ikke

Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix

Foto: Ældre Sagen

Kristian Madsen, chefredaktør på A4 Medier.

Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen.

det problem bliver løst, går vi ind i ældreplejens middelalder.”

Blandt initiativer, der ifølge Hastrup bør iværksættes, er en åbning for arbejdstagere fra udlandet – også uden for EU – for at få dæmmet op for arbejdskraftmanglen. Desuden har Hastrup og Ældre Sagen en hel palet af forslag, der kan tiltrække flere medarbejdere til området. Fx indførsel af mesterlæreordninger på plejehjem, hvor unge kan komme direkte ud i arbejde og samtidig uddanne sig i faget. Ifølge Hastrup er der ikke én løsning, der kan ændre det hele. Man må tænke i alle muligheder nu:

”Ud over at få flere udlændinge ind i sektoren, skal vi simpelthen have støvsuget hele det danske arbejdsmarked. Vi skal have alle med ombord. Det gælder fx også de mange dygtige flygtninge og indvandrere, der bor her i landet, som gerne vil bidrage, og som jeg er sikker på vil være en stor gevinst for ældreområdet.”

Ifølge politisk iagttager, chefredaktør på A4 Medier, Kristian Maden, er rekrutteringsproblemerne en øm tå for regeringen. Mens den private sektor i højere grad formår at skaffe den nødvendige arbejdskraft, betyder de rigide strukturer i det offentlige, at det går mere trægt her. Et eksempel på den uhensigtsmæssige håndtering er Lønkommissionen, der skulle se på, hvilke faggrupper der havde for lav en løn, især igangsat af problemerne med at rekruttere og fastholde sygeplejersker. Det arbejde mundede ud i en slags ikkekonklusion, og siden er der ikke sket så meget. Måske som følge af en politisk nervøsitet over at

Billederne er taget fra Ældre Sagens kampagne Værdig Ældrepleje Nu!

love nogen for meget, mens andre vil føle sig overset. Ifølge Kristian Madsen er rekrutteringsspørgsmålet ellers et oplagt problem at tage fat på – og løse – men regeringen har været for sløv i betrækket og valgt at prioritere andre ting.

”Rekrutteringsspørgsmålet er regeringens store undladelsessynd. Her kunne man have taget et opgør med fagbevægelsen om mere udenlandsk arbejdskraft i den offentlige sektor. I stedet tog man et opgør om store bededag, så der ikke rigtig er energi til endnu et. Sandheden er, at det allerede vælter ind med udenlandsk arbejdskraft, blot på det private område og på en mere ureguleret måde. Der mangler ikke folk, der vil arbejde i Danmark, men regeringen har ikke grebet chancen for at få dem ind og bidrage i stort antal i den offentlige sektor.”

Rekrutteringsproblemet er dog langtfra det eneste, en ny ældrelov er udset til at tage fat på – og bør tage fat på, ifølge Bjarne Hastrup. Ud over at få rettet op på arbejdskraftmanglen efterlyser han, at man reorganiserer ældreplejen, så medarbejderne arbejder i små, selvstyrende teams, fritaget for den kommunale visiterings bureaukratiske kontrol. Sådan gør man i Holland, og resultaterne derfra viser, at ældreplejen på den måde kan gøres både bedre og billigere.

Behov for kvalitetspakke

”Vi skal fjerne minuttyranniet, hvor hver opgave er puttet ind i et alt for rigidt tidsskema, og lade de kompeten-

te medarbejdere sammen med den ældre finde ud af, hvad der skal ske lige på denne dag. Man kan ikke planlægge, hvad et menneske har brug for så langt ned i detaljen. Hvis vi indfører de her små, selvstyrende teams, giver det både bedre livskvalitet og færre sygdomme og indlæggelser.”

For det tredje ønsker Bjarne Hastrup en kvalitetspakke i sundheds-

så ambitiøs, som der er lagt op til i regeringsgrundlaget, og som Bjarne Hastrup efterspørger. Har ældreminister Mette Kierkgaard, når alt kommer til alt, mandatet til at gennemføre de store og nødvendige ændringer? Kristian Madsen, chefredaktør på A4, er skeptisk:

”Mette Kierkgaard er en spændende minister, selvom ældreministeren ikke er jordens stærkeste post. Hun har gjort det godt, selvom hun er uprøvet, og hun har den fordel, at hun taler flydende KL-sprog (Kommunernes Landsforening, red.) med sin fortid i det kommunale. Det er centralt at få kommunerne med, hvis man vil indføre ændringer. Der kommer et ældreudspil til efteråret, men det virker, som om regeringen endnu ikke har løst sin interne uenighed. Derfor har jeg svært ved at se for mig, at det bliver en stor, omkalfatrende reform.”

væsenet målrettet ældre, lidt som man har på kræft- og hjerteområdet.

”Kvalitetspakken har som overordnet mål at styrke sammenhængen mellem praktiserende læge, hospital og kommune. Det kan inkludere et udvidet behandlingsansvar i 3-4 døgn efter udskrivning, så vi undgår så mange genindlæggelser. Desuden kunne det indebære en fremskudt kommunal visitation, så man langt tidligere får klargjort, hvad den specifikke ældre har behov for.”

Spørgsmålet er dog, om den nye ældrelov i sin endelige form bliver

For Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen er det dog alt, alt for tidligt at kaste håndklædet i ringen. I sin dialog med Moderaternes ældreminister, Mette Kierkgaard, har han fornemmet ambitiøse takter:

»Den nye ældreminister vil selvfølgelig gerne sætte et aftryk på det her område. Og i den dialog, vi har haft med hende, har signalerne været positive. Hos Ældre Sagen er vi altid optimister. For som modstandsmanden Morten Nielsen sagde: Den, der kæmper, taber aldrig helt.”

Der kommer et ældreudspil til efteråret, men det virker, som om regeringen endnu ikke har løst sin interne uenighed

KRISTIAN MADSEN, CHEFREDAKTØR, A4 MEDIER

Danske New Feet designer fodtøj med funktionalitet og høj komfort. Samtidig kan fodtøjet tilpasses dine fødders individuelle behov. Vi producerer i Portugal, så alle EU-standarder og miljøhensyn overholdes. New Feet arbejder hver dag for, at du kan bevare dit aktive liv!

222-13 · Str: 41-47

Det sidste valg

Fra 2024 forventes en ny lov at træde i kraft. Den giver alle over 60 år mulighed for at fravælge genoplivning

Vibeke Skovmose på 81 flyttede sidste år – sammen med to år ældre Jens Peter Skovmose – ind i et toværelsersrækkehus i hjembyen Fredericia efter at have solgt deres 193 kvadratmeter store villa. Her havde ægteparret boet siden 1976.

”Vi er ikke rige, men vi har det godt,” fortæller den tidligere pædagog. De nyrenoverede rækkehuse, som tidligere husede eleverne på byens døveskole, har kun en terrasse og et lille havebed, så ægteparret har købt en nærliggende kolonihave. Her tilbringer ikke mindst Jens Peter Skovmose, der indtil sin pension var overpakmester ved postvæsenet, meget af tiden med at male akvareller. Selv dyrker Vibeke Skovmose stavgang, og sammen går de til seniordans.

Alligevel vil Vibeke og Jens Peter Skovmose gerne have lov til at fravælge at blive genoplivet, hvis de en dag skulle falde om med et hjertestop. Ikke fordi parret vil træffe dette valg i dag. Ikke så længe de stadig synes, at der er så meget at opleve. Men ingen kender fremtiden.

”Hvis jeg bliver alvorlig syg eller ikke forbliver frisk i hovedet, så vil jeg nødig genoplives efter et hjertestop,” siger Vibeke Skovmose, som er diagnosticeret med kronisk hjertesvigt, mens Jens Peter Skovmose har en utæt mitralklap.

”Så ville jeg ikke have lyst til at leve videre.”

En værdig afslutning

Vibeke og Jens Peter Skovmose er ikke de eneste. I 2013 afslørede en undersøgelse, at langt de fleste – eller helt

Af Kim Kristensen Foto: Michael Drost-Hansen

præcist 85 % – ønsker at dø af alderdom eller pludseligt. Altså uden at nogen forsøger at genoplive os. Stort set ingen ønsker at dø efter et sygdomsforløb. Et kommende lovforslag skal nu give mulighed for at fravælge forsøg på genoplivning.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil alle over 60 år, der er i stand til at varetage deres helbredsforhold, fra næste år kunne logge sig ind på sundhed.dk og her krydse af, at de ikke vil genoplives efter et hjertestop. Eller de kan gøre det via en papirblanket. De skal blot føle sig ’mætte af dage’.

”Vi skal respektere den enkeltes eget valg, og hvis en borger over 60 år ikke ønsker at blive genoplivet efter et hjertestop, er det min holdning, at man skal respektere dette ønske,” skriver indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en mail.

Sophie Løhde henviser til, at Folketingets partier i 2020 – i forbindelse med den politiske aftale ’Det gode ældreliv’ – blev enige om netop at give ældre den mulighed og dermed få den afslutning på livet, som den enkelte ønsker.

Den tidligere socialdemokratiske regering havde af samme grund allerede sidste år fremsat et lovforslag inden folketingsvalget og sendt det i såkaldt høring hos interesseorganisationer og myndigheder, men det nåede ikke at blive vedtaget.

Ifølge SVM-regeringens såkaldte lovkatalog bliver det nye lovforslag nu fremsat til oktober, efter Folketingets åbning.

Ifølge lovforslaget vil et fravalg først træde i kraft syv kalenderdage efter beslutningen – og kan selvfølgelig efterfølgende fortrydes, ligesom der skal oprettes et centralt register med ældres valg. Sidstnævnte skal sikre ambulancereddere, læger samt sundheds- og plejepersonale en hurtig og nem adgang til oplysningerne i tilfælde af hjertestop.

I dag kan man kun fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop i en aktuel sygdomssituation eller ved at op -

rette et såkaldt behandlingstestamente. Alle raske mennesker vil derfor som udgangspunkt blive forsøgt genoplivet, hvis de falder om med hjertestop. Uanset alder.

Aldersgrænsen

”Lad os se, om vi kan finde et bord og ledigt lokale,” siger Christian Hassager. Overlægen, professor på Københavns Universitet samt formand for Hjerteforeningen og tidligere formand for Dansk Råd for Genoplivning, har en halv time. Så skal han videre til det næste møde.

Ligesom bl.a. Ældre Sagen og Etisk Råd har Hjerteforeningen og Dansk Råd for Genoplivning længe efterlyst en lovsikret ret til at fravælge at blive genoplivet uanset ens helbredstilstand. Christian Hassager finder Dansk Råd for Genoplivnings høringssvar frem, hvoraf det fremgår, at rådet dog har én indvending. Der er ikke sundhedsfaglige argumenter, som underbygger den foreslåede aldersgrænse på 60 år.

”Vi vil foreslå, at hvis der er et politisk ønske om en ret til fravalg af genoplivning, at denne så bør gælde alle over 18 år,” hedder det i høringssvaret til den tidligere regerings lovforslag.

”Det er lidt mærkeligt, at man skal have en aldersgrænse,” forklarer Christian Hassager.

”Det er jo en behandling, eller det som vi læger kalder intervention, hvor vi gør noget ved en anden, og det kan vedkommende så sige ja eller nej til – hvis man ellers er myndig. Skulle jeg mene. Man kan sagtens have dissemineret sklerose som 44-årig og synes, at nu er det nok.”

En henvisning til den uhelbredelige sygdom, der kan føre til nedsat muskelkraft, tab af førlighed, smerter, synsforstyrrelser, koncentrations- og hukommelsesbesvær samt sygelig træthed.

Snakken før beslutningen

”Først og fremmest er det godt, at der nu kommer nogle klare regler, så mennesker får større indflydelse på, hvad der skal ske med dem, hvis de skulle få hjertestop,”

UNDTAGELSER FRA LOVEN

Lovændringen gælder ikke i de situationer, hvor man falder om på gaden med hjertestop.

Forpligtelsen til at undlade genoplivning gælder kun for sundhedspersonale ansat inden for social- og sundhedsvæsenets område. Det er dem, der kan slå op i registeret og se vedkommendes beslutning om at undgå genoplivning ved hjertestop.

understreger formanden for Det Etiske Råd, Leif Vestergaard Petersen, i telefonen.

Når det er sagt, undrer Det Etiske Råd sig også over aldersgrænsen på de 60 år. Det Etiske Råd, som blev oprettet i 1987, skal skabe debat og, som navner siger, rådgive politikerne om sundhedsvæsenet.

Nogle af de 17 medlemmer af Det Etiske Råd synes, ligesom Christian Hassager, at retten bør gælde alle, som er myndige og altså over 18 år. Andre synes, at grænsen bør være højere. Og endelig er der dem, der mener, at uanset om aldersgrænsen er 18 år, 60 – eller højere – så bør beslutningen først træffes efter en lægefaglig vurdering og altså en snak med ens læge om konsekvensen af at blive forsøgt genoplivet.

”Lægen får mulighed for at forklare dem, at der måske stadig kan være udsigt til et godt liv, hvis de får et hjertestop og bliver genoplivet,” siger Leif Vestergaard Petersen.

”Så man med andre ord får en snak om, hvad beslutningen skyldes – før den træffes. Det er klart, at vi gerne vil undgå, at nogle træffer beslutningen ved en fejl, fordi de er deprimerede.”

Uværdige genoplivningsforsøg Sundhedslovens § 15 slår ganske vist fast, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Hvilket i tilfældet med hjertestop i sagens natur kræver, at beslutningen er taget i forvejen.

Men ældres ret til at fravælge at blive genoplivet blev alligevel fjernet, da Styrelsen for Patientsikkerheds ’Vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg’ blev revideret og trådte i kraft den 1. november 2019.

For at kunne sige nej, kræver det som sagt i dag, at den ældre står i en såkaldt aktuel sygdomssituation, hvilket kan være kortvarigt, men i nogle tilfælde vare mange år. Det at være svækket af alderdommen er ikke længere nok i sig selv. Omend Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har sat nogen nedre grænse for, hvor syg man skal være, og ældre patienter med for eksempel KOL eller diabetes vil kunne fravælge at blive genoplivet.

”Der har været for mange tilfælde af uværdige genoplivningsforsøg,” siger Anna Wilroth, som sad med i arbejdsgruppen, der i sin tid stod bag revideringen af vejledningen.

»Med andre ord tilfælde, hvor mennesker ikke ønsker at blive genoplivet, men alligevel bliver det, fordi personalet på plejehjem og sygehuse ikke har haft noget valg,” fortsætter Anna Wilroth.

”Hvis det ikke står i patientens journal, at vedkommende ikke ønsker genoplivning, har personalet pligt til at forsøge genoplivning.”

Det forventes, at muligheden for at registrere ønsket om fravalg af genoplivninger, vil være til stede fra december 2024.

Selvom det nu ikke længere vil være et krav, at din beslutning tages i samråd med din læge, anbefaler Ældre Sagen, at du alligevel taler om den sidste tid og dine ønsker til genoplivning både med dine nærmeste og med det sundhedsfaglige personale, du er i kontakt med.

”Vi ved dog, at det kan være en vanskelig samtale at tage initiativ til, for det er et svært emne at tale om,” siger Anna Wilroth.

Samtidig kan man opleve, at det sundhedsfaglige personale mangler kompetencerne, eller at de har for travlt til den slags samtaler. Derfor opfordrer Ældre Sagen kommuner og regioner til at arbejde systematisk med en samtalekultur, hvor især svækkede og syge ældre får mulighed for at dele deres ønsker til den sidste tid.

Det kræver blandt andet gode rutiner og retningslinjer, samt at sundhedsprofessionelle får den nødvendige kompetenceudvik-

ling til at afdække den enkeltes ønsker til afslutningen på livet – på en konstruktiv, værdig og respektfuld måde.

Det er også vigtigt, at personalet formår at håndtere samtaler om livets mere eksistentielle spørgsmål.

I 2018 viste en undersøgelse, lavet for Ældre Sagen, at kun 17 % af ældre mellem 80 og 90 år havde haft denne snak med deres læge. Tallet var 27 % for alle over 90 år.

Den afklarede beslutning

Senest har læge og forsker Stine Hanson i en undersøgelse spurgt 491 danskere over 65 år, som var indlagt på akutmodtagelserne i Odense og Svendborg, om de ønskede at blive genoplivet i tilfælde af et hjertestop. Blandt de adspurgte ældre var det halvdelen, som havde et afklaret forhold til det spørgsmål og altså var sikre på, at de enten ville genoplives eller ikke, hvorimod den anden halvdel var uafklaret. Og blandt de afklarede var det igen fifty-fifty, om de ønskede at blive genoplivet eller ej. Dem, som var afklaret, i forhold til at de ikke ville genoplives, var typisk ældre end de andre og enlige.

Måske lige så interessant afslørede undersøgelsen, at mange ældre skifter holdning, når de først kommer hjem

fra sygehuset. En måned senere havde en tredjedel af de afklarede ældre skiftet mening, hvilket får Stine Hanson til at understrege behovet for, at det er et såkaldt oplyst valg, de træffer.

”Det skrøbelige i det her er, hvis man glemmer, at folk kan skifte holdning over tid,” siger Stine Hanson.

”Og det kan vi ikke vide, hvis den ældre aldrig har talt med en læge, men blot sat et kryds. Så ved vi ikke, om den ældre måske har været svært deprimeret på tidspunktet for sin beslutning eller har haft mange smerter. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken for, hvordan det skal løses rent logistisk. Men et ja- eller nej-kryds i sundhed.dk kan ikke stå alene.”

Stine Hanson havde forinden lavet en kvalitativ undersøgelse, hvor hun spurgte en række ældre, hvad der betyder mest for dem i slutningen af livet, og hvad der altså kan have betydning for, om de ønsker at blive genoplivet eller ej. Konklusionen er, at det er der ikke nogen konklusion på. Beslutningen kan skyldes alt fra, at den ældre har en ægtefælle med demens, som vedkommende ikke kan lade i stikken, og til, at de

Hvis jeg bliver alvorlig syg eller ikke forbliver frisk i hovedet, så vil jeg nødig genoplives efter et hjertestop

VIBEKE SKOVMOSE

ikke mener, at livet længere er værd at leve med deres nuværende livskvalitet.

”Jeg ønsker ikke noget af det her,” lød det fra en 96årig mand om både hospitalsindlæggelser og livsforlængende behandlinger. ”Det er bare et godt liv, som er kommet til sin afslutning.”

”Vi kan selvfølgelig ikke vide, om det er det rigtige, vi gør, hvis vi siger nej til at blive genoplivet,” siger Stine Hanson, der i dag arbejder i almen praksis.

Frygten og glæden

Christian Hassager har kun én frygt: at fravalgsordningen kan få nogen til at tøve med at gå i gang med en genoplivning, da tvivl kan koste liv. Danmark ligger nemlig i top blandt verdens lande, hvad angår genoplivning efter hjertestop. Herhjemme er den gennemsnitlige responstid for en ambulance 7 minutter, og 9 % af mennesker med hjertestop stødes, før ambulancen ankommer. Hvert år rammes 5.400 danskere af hjertestop uden for hospitalet. Det svarer til 15 personer om dagen. Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er 16 procent.

”Dem, som overlever, kan godt blive trætte og måske have sværere ved at huske og lære nye ting,” siger Christian Hassager.

”Men det er ikke sådan, at vi genopliver mennesker til at blive nogle, som ikke kan klare sig selv efterfølgende. Meget få kommer på plejehjem. Så det handler om hurtig hjælp og hjælp for medborgerne. Derfor må vi heller ikke lave et system, hvor man først skal tjekke et eller andet, før genoplivningen går i gang. For hvert minut, vi forsinker genoplivningen, er der 10 %, der falder fra. Ligger du 10 minutter på jorden, uden at nogen gør noget, dør du.”

Inden overlægen og professoren skal videre til det næste møde på Rigshospitalet, stopper han op. 61-årige Christian Hassager holder en pause og kommer så med en personlig betragtning:

”Jeg har passet hjertestopoverlevere, som altså er blevet genoplivet, gennem 18 år, og jeg har aldrig mødt nogen, der var kede af at være blevet genoplivet. Der er aldrig nogen, som bagefter har sagt eller skrevet: ”Det kunne I ikke være bekendt. Det havde været bedre foruden!” Det er der jo nok nogle, som har tænkt, men bare ikke villet sige. Men det er i hvert fald ikke det, som jeg møder til daglig. Det er taknemmelighed over, at det er lykkedes at behandle dem.”

DET MENER ÆLDRE SAGEN

Ældre Sagen ser lovændringen som en styrkelse af det enkelte menneskes indflydelse på egen behandling.

For at sikre, at flest muligt får gavn af den nye ordning, skal information om den nå bredt ud til både svækkede ældre, deres pårørende, personale i ældreplejen, praktiserende læger, sygehuspersonale og andet relevant personale, der har meget borgerkontakt.

Det kan være en god idé at drøfte sin beslutning med sin læge eller andet sundhedspersonale. De kan rådgive og informere om fx beslutningens konsekvenser.

En sundhedsprofessionel vil også kunne hjælpe med andre forhold i ens liv, der kan give anledning til overvejelser om en beslutning om fravalg. Det kan fx være en ubehandlet depression eller andre forhold, der kan behandles, eller som man kan få støtte til på andre måder.

HVAD ER HJERTESTOP?

De fleste hjertestop kommer som følge af en blodprop i hjertet eller i kranspulsårerne, et såkaldt hjerteanfald. Ved et hjerteanfald beskadiges musklen i hjertet, og det kan udvikle sig til et hjertestop. I andre tilfælde skyldes hjertestoppet forstyrrelser i hjertets rytme.

Kilde: Hjerteforeningen

LEV LIVET – OG SNAK OM DØDEN

Samtaler om døden – og helst inden det bliver akut – kan skabe tryghed og på den måde give plads til at fokusere på det, der betyder noget i livet.

Læs mere, og bliv klædt på til den – nogle gange – svære samtale her: aeldresagen.dk/lev-livet-ogsnak-om-doeden

Rabatten tager jeg med, men det er ikke derfor, jeg kommer”

Marianne, 69 år, gik til Louis Nielsen

25 % rabat til dig, der er over 60 år

Gælder alle stel, glas og tillæg

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Kig på reelle behov

Mens vi venter på den nye ældrelov, hvor vi forventer betydelige forbedringer i den kriseramte ældrepolitik, er pseudoreformisterne trådt ind på scenen og har afleveret en plan helt ude af proportioner i forhold til de enorme behov, vi står over for i dag. Vi skal løse ældrepolitikken gennem en helt ny opsparingsordning, tvungen forstås, der om 50 år kan komme den nye ældre befolkning til gavn. Imens sidder de kommunale politikere og skærer i hjælpen, der i forvejen er hårdt nedskåret. Det er, som om reformisterne lægger en afsikret håndgranat på bordet, mens vi andre lægger reelle behov på politikernes bord.

Kan vi forbedre ældreplejen ved at starte endnu en ny opsparingsmodel, hvor vi alle skal indbetale en andel af vores indkomster til en plejekonto? En sådan model tager 50-60 år, inden der er penge nok til udbetalingen. Vi sparer således op til fremtidens alderdom. Det har en række konsekvenser. Sagen er den, at tvangsopsparing er at betragte som en ekstra skat, og mange vil komme til at betale to gange til deres egen alderdom. Først gennem skatterne og så i den tvungne opsparing. Endelig giver opsparing ingen garanti for mere lighed. Tværtimod! Velhavende mennesker vil kunne spare meget, små indkomster lidt. Det giver sig selv. I den anden ende – der, hvor pengene skal

bruges, glemmer man, at en plejehjemsplads koster 450.000 kr. pr. år i almindelig drift. Kun en mindre andel af befolkningen får behov for en plejehjemsplads. Hvordan i alverden skal man i en opsparingsordning udligne behovene med opsparing, der jo er bundet i personlige konti?

Opsparingsforslaget skygger for realiteterne i den trængte plejesektor. Mens forslaget blev drøftet, sad kommunalbestyrelserne og skar i hjælpen til ældre, hvor der er akut brug for flere penge. Forslaget forskød debatten. Sagen er, at vi mangler hænder! Det er det område, der trænger til reformer! Vi har foreslået oprettelse af SOSU-skoler i udlandet. For at afprøve idéen, kan vi begynde med en skole i Flensborg, hvor der tales dansk, og hvor man forstår dansk kultur. Det haster, for der er ikke mange kilder at trække på andet end at få unge i mesterlære på plejehjemmene og seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Det er det reformarbejde, der vil give resultater i den nære fremtid, og det kan finansieres af det gigantiske råderum, som seniorer selv har været med til at skabe ved senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Vi ønsker reformer, der forbedrer, og ændringer i ældrepolitikken, der virker. Husk, at vi selv kommer med pengene, så vi behøver ikke at vente 60 år.

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

Sagen er den, at denne tvangsopsparing er at betragte som en ekstra skat

BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR

Få hjælp til din dropfod med Flexbrace®

Et lille mirakel til forbedret gangfunktion

Få din gangfunktion igen med letvægtskinnen Flexbrace(R) som er formet perfekt efter din fod.

Hvad er en dropfod?

En dropfod er en lidelse som kan opstå som følge af alt fra en hjerneblødning, blodprop, sclerose og diskusprolaps til fejloperationer eller trafikuheld. Dropfod opstår ved en nerveskade. Når skaden er sket, vil foden hænge nedad når man går. Hvis ikke man bevidst får løftet foden højt nok op, så slæbes foden langs jorden.

Der er derfor en større tendens til at snuble, vrikke om og falde hos folk med dropfod.

Flexbrace skinnen hjælper dig

Dropfodsskinnen som er udviklet af Bandagist Lars Falkenman, har hjulpet flere tusinde danskere over de sidste 22 år. Skinnen der blot vejer 100 g. er lavet af et særligt kompositmateriale og udformes 100% individuelt efter en gipsafstøbning af kundens fod. Der er dermed garanti for at den nærmest usynlige skinne passer perfekt, og giver kunden en væsentligt forbedret gangfunktion. Dette gør den ved at løfte foden og stabilisere ankelleddet, hvilket gør det umuligt at vrikke om. Den nye forbedret gangfunktion

med den lille skinne bliver og er livsændrende for kunderne.

Kommunen giver tilskud

Der er frit valg af bandagist i hele Danmark, og kommunen yder tilskud uafhængigt af din indtægt. Lars Falkenman tilbyder en uforpligtende konsultation og afprøvning af skinnen. Han kører hjemmebesøg i hele Danmark, hvis ikke du har mulighed for at møde op i klinikken Albertslund eller i Høng fysioterapi. Du kan altid kontakte os for tider eller yderligere spørgsmål på tlf.: 31212896.

Har du dropfod?

- SPØRGSMÅL

Afprøv Flexbrace® skinnen!

GRATIS HJEMMEBESØG

i hele Danmark efter aftale

Book din tid på tlf. 3121 2896

Har du dropfod, bevilliges skinnen af din kommune

1) Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørtrin?

2) Har du tendens til at vrikke om?

3) Har din fod tendens til at ‘klaske’ ved gang?

Mange har dropfod helt uden at vide det. Kan du svare ja til en eller flere, så tøv ikke med at ringe til os, vi kan hjælpe dig med at få din gang igen tlf.: 3121 2896

Vi står klar til at hjælpe: Kamilla, Helle, Maria og Lars

BANDAGERI & FLEXBRACE®

v/Lars Falkenman - SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG

Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund

Ambulatorie Høng, Høng Fysioterapi, Østergade 2, 4270 Høng

Tlf. 3121 2896 - info@flexbrace.dk

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Seniorpræmie

Hvis du har nået folkepensionsalderen og fortsætter med at arbejde, kan du have ret til seniorpræmie, som er et skattefrit engangsbeløb. Du skal være født den 1. januar 1954 eller senere for at kunne få seniorpræmien. Du har mulighed for at få op til to seniorpræmier, afhængigt af hvor længe du fortsætter med at arbejde.

Du kan få:

• Den 1. seniorpræmie på 45.415 kr. (2023), hvis du arbejder mindst 1.560 timer de første 12 måneder, efter at du har nået folkepensionsalderen. Det svarer til, at du i gennemsnit arbejder 30 timer om ugen.

• Den 2. seniorpræmie på 27.033 kr. (2023), hvis du arbejder 1.560 timer fra 13 – 24 måneder, efter at du har nået pensionsalderen.

Arbejder du 37 timer om ugen, kan beskæftigelseskravet på de 1.560 timer allerede være opfyldt efter ca. 10 måneder. Beskæftigelseskravet bliver først opgjort, når optjeningsperioden er udløbet. Hvis du ikke har arbejdet det første år, kan du stadig få den 2. seniorpræmie, hvis du arbejder det andet år, efter at du er blevet folkepensionist og i øvrigt opfylder betingelserne.

Fortsætter du med at arbejde herefter, optjenes der ikke længere seniorpræmie.

Hvis du er lønmodtager, får du udbetalt seniorpræmien automatisk. Udbetalingen kan tidligst ske to måneder efter at optjeningsperioden er slut.

Overskud fra selvstændig virksomhed

• Er du selvstændig, har du mulighed for at få seniorpræmie på baggrund af overskuddet i din virksomhed. Overskuddet omregnes til løntimer ved brug af en omregningssats på 128,34 kr. (2022) og 132,18 kr. (2023). Overskuddet fra selvstændig virksomhed kan først medregnes i opgørelse af løntimer, når det fremgår af din årsopgørelse.

Som selvstændig erhvervsdrivende skal du selv søge om seniorpræmien på borger.dk. Du har først mulighed for at søge, et år efter at du har nået folkepensionsalderen. Normalt udbetales seniorpræmien i slutningen af november. Det skyldes, at din årsopgørelse skal være klar, da den bliver brugt til at beregne, hvor mange løntimer du har haft. Årsopgørelsen er klar omkring den 1. november.

Få fuld efterløn i

sundhedssektoren

Hvis du er gået på efterløn og får arbejde inden for sundhedssektoren, skal du ikke modregnes for arbejdsindtægt i din efterløn i 2023 og hele 2024.

Hvis du allerede er ansat i sundhedsvæsenet ved overgang til efterløn, kan du alene få fradrag for merarbejde.

Fritagelsen for modregning i efterlønnen gælder for bl.a. arbejde på offentlige sygehuse, privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg, ambulancepersonale, lægevagten samt inden for den kommunale sundheds- og ældrepleje.

Værd at vide 2023

Håndbogen Værd at vide 2023 er skrevet af Ældre Sagens rådgivere. Her kan du læse mere om gældende satser, regler og lovgivning. Bestil håndbogen på aeldresagen.dk/ webshop eller tlf. 33 96 86 89. Pris: 154 kr. for medlemmer og 210 kr., hvis du ikke er medlem. Den elektroniske udgave af håndbogen ligger på aeldresagen.dk/vav

VÆRDIKUP ON PÅ 2.000 KR.

TIL KØB AF VÆRDIKUPONBRILLE PÅ 2.000 KR*.

VÆRDIKUP ON PÅ 2.000 KR.

TIL KØB AF BRILLE

TIL KØB AF FLERSTYRKEBRILLE

Kom ind til Profil Optik og se vores store udvalg af briller fra bl.a. Dolce & Gabbana, Tom Ford, Gucci, Giorgio Armani og mange flere.

Lige nu giver vi et tilskud på 2.000 kr.* til din nye flerstyrkebrille.

Du skal blot bestille en synstest og medbringe værdikuponen nederst. Oven i købet får du altid foretaget en FundusTest. Her screener vi dine nethinder for sygdomstegn. Opdages symptomer i tide, kan det forhindre synstab.

ON 2.000

VÆRDIKUP ON

KR.

+ FUNDUSTEST

Om forskuds- og årsopgørelse

Hvis der sker ændringer i din skattepligtige indkomst, er det vigtigt, at du ændrer din forskudsopgørelse. Herefter omregner Udbetaling Danmark din pension resten af året

Når Udbetaling Danmark beregner din folke-, førtids- eller seniorpension, bruges oplysningerne fra den forskudsregistrering, som du modtager i november måned – for det følgende år. Hvis dine eller din eventuelle ægtefælle eller samlevers skattepligtige indtægter ikke er korrekt oplyst i forskudsregistreringen, eller de ændrer sig i løbet af året, vil beregningen af din pension blive forkert. Derfor er det vigtigt, at du kontrollerer forskudsopgørelsen, når du modtager den fra SKAT, og opdaterer den. Du skal ligeledes opdatere forskudsregistreringen, hvis der er ændringer i løbet af året.

Hvis dine eller din evtentuelle ægtefælles/samlevers skattepligtige oplysninger ikke er korrekte, kan det betyde, at du får for lidt eller for meget i pension i årets løb. Er det tilfældet, kan du komme til at tilbagebetale det beløb, du har fået for meget udbetalt i pension, eller hvis du har fået for lidt udbetalt, så vil du – som udgangspunkt – få beløbet efterreguleret i maj/juni måned det efterfølgende år. Er du selvstændig vil efterreguleringen ske omkring september, ligeledes det efterfølgende år.

Når du ændrer i forskudsopgørelsen, får Udbetaling Danmark direkte besked fra SKAT og omregner herefter pensionen resten af året.

Skattepligtige indtægter kan være:

• ATP

• Ratepensioner

• Livsvarige pensioner

• Arbejdsmarkedspensioner

• Private pensionsopsparinger

• Tjenestemandspension.

• Pension fra afdød ægtefælle

• Afkast/udbytte af værdipapirer eller aktier.

Har du lønindtægt, indgår denne ikke længere i beregningen af din folkepension, grundet en lovændring pr. 1/6 2023.

Digital adgang

På skat.dk er det muligt at logge på med MitID og se din årsopgørelse og forskudsopgørelse. Dokumenterne sendes derfor ikke til dig i Digital Post. Er du fritaget for at bruge Digital Post, får du automatisk tilsendt årsopgørelsen. Du får ikke automatisk tilsendt forskudsopgørelsen. Den kan du få tilsendt ved at ringe til SKAT på tlf. 72 22 18 18 og bede om den.

Du kan ændre din forskudsopgørelse på skat. dk eller ved at ringe til SKAT på tlf. 72 22 18 18.

Du kan også kontakte Udbetaling Danmark på 70 12 80 61.

Er du i tvivl, er du velkommen til at ringe til Ældre Sagens rådgivning på 70 89 00 81.

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Her får du hjælp

Nye tider på landet

Harald Olesen er 5.-generationslandmand på gården Søndergaard i Vestjylland. Han lærte at slå med le af sin far, men driver i dag et moderne landbrug, hvor et af hans vigtigste arbejdsredskaber er telefonen. Fra den kan han fx styre gårdens vandingsro -

botter. Meget har ændret sig, siden Haralds forfædre drev gården. Nu får ploven lov til at blive stående som pynt på gårdspladsen. Det sparer nemlig både tid og penge ikke at pløje markerne, fortæller han. Bliv klogere på livet på landet anno 2023 på de næste sider

”Jeg er 55 år og skal helst kunne holde længe endnu,” siger landmand Harald Olesen, der ikke længere pløjer sine marker.

Af Bente Schmidt

Foto: Anders Trærup

Landmænd skrotter ploven efter tusinder af år

Naboerne synes, Harald Olesens marker ser rodede ud, men landmænd som ham sparer tid og penge ved at droppe ploven

Af Ulla Abildtrup Foto: Anders Trærup

Flagstangen i haven ved Søndergaard rager godt op i det flade landskab mellem Tarm og Ølgod i Vestjylland. Gården er fra 1820. Det var en tid, hvor en familie kunne leve af en snes køer og nogle få marker. I dag har flertallet givet op, og otte landbrug er lagt ind under Søndergaard.

Harald Olesen er 5.-generationslandmand og vokset op på gården. Hans far lærte ham de gamle håndværk som at slå med le, og da Haralds søn var hjemsendt fra skole under corona, fik han lært at køre med selvbinder.

På gårdspladsen står en gammel hesteplov til pynt, Søndergaard drives i dag som et topmoderne landbrug. De 225 køer i stalden malkes af robotter, og Arlas konsulenter kommer forbi op til flere gange om ugen for at kontrollere, at Harald Olesen overholder de skrappe regler om dyrevelfærd og bæredygtighed.

Haralds vigtigste redskaber er IT-udstyr som hans telefon, der bipper hvert andet minut. Han bruger computer og sms’er til at styre dagligdagen på gården, der inkluderer vandingsrobotterne, som i tørketider er forskellen på liv og død for afgrøderne på jorderne få kilometer fra Vesterhavet.

På endnu et punkt adskiller han sig radikalt fra sine forfædre. Agerdyrkere har pløjet jorden i tusinder af år, men Harald Olesen holdt op for syv år siden.

Levende jord

Harald Olesen griber fat i en spade og fører an ud over en af sine majsmarker. Luften er fuld af lærkesang, mens viberne skælder

ud på de ubudne gæster. De to traditionsrige fuglearter er i tilbagegang på landsplan, men her omkring Søndergaard ses de i stort antal.

Forklaringen får vi med et spadestik. Harald Olesen vender jordknolden og smuldrer jorden mellem fingrene.

”Se, hvor porøs den er. Nu, hvor jeg ikke pløjer mere, bliver jorden ikke så sammenpresset og knoldet. I stedet er den blevet meget mere levende. Ploven skærer jo omkring to tredjedele af alle smådyr i stykker og ødelægger deres levesteder. I dag er mine marker fyldt med regnorme og biller og andre dyr, som fuglene elsker,” siger Harald Olesen, mens en løbebille har travlt med at undslippe gæsternes trampen rundt på marken.

”Smådyrene og insekterne fungerer desuden som skadedyrsbekæmpere, så jeg ikke behøver at sprøjte mod skadedyr mere,” tilføjer han.

Der er flere fordele ved de pløjefri marker:

”Tidligere var jorden som pulver, når vi havde pløjet, og vi havde vildt meget sandflugt. Nu bliver jorden hjemme i stedet for at flyve til England. Det er rart at kunne beholde sine egne næringsstoffer,” siger Olesen med et lunt smil.

Jorden havde også svært ved at holde på fugten i tørketider, og det var svært at dræne den, når vejret var meget vådt, fordi den blev presset så hårdt sammen af ploven.

”I dag kan vi køre på selv de lavtliggende arealer året rundt, fordi jorden dræner bedre, og maskinerne ikke sidder fast. Samtidig behøver jeg ikke at vande så meget,” fortæller Harald Olesen.

Sparer en årsløn

Grønne marker året rundt og sædskifte er med til at holde ukrudtet nede på Harald Olesens marker, men nogle af naboerne har ymtet, at markerne ser rodede ud, efter at han har droppet ploven. Som tidligere deltager i talrige konkurrencer i pløjning kan han godt se pointen:

”Jeg synes også, en nypløjet fure er flot, men jeg kan ikke betale mine regninger med den,” siger han.

Sagen er den, at Harald Olesen sparer flere hundrede tusind kroner om året ved at droppe pløjningen.

”Jeg har langt færre arbejdsgange, når jeg ikke skal pløje. Tidsmæssigt bruger jeg omtrent det halve af, hvad jeg plejede. Jeg sparer også meget i diesel,” forklarer han.

Sammen med andre tiltag som malkerobotter har Harald Olesen beregnet, at han sparer lønnen til en fuldtidsansat om året.

Men det handler ikke kun om økonomi. Når jorden ikke hele tiden bliver vendt rundt af en plov, opbygges humus- og kulstofindholdet, og jorden binder mere CO2, hvilket er godt for klimaet. Og så er de færre arbejdsgange godt for landmandens helbred.

”Jeg er 55 år og skal helst kunne holde længe endnu, selvom sønnen ønskede sig en traktor i konfirmationsgave og vil overtage gården engang. Flere af mine landmandsbekendte begynder allerede at klage over, at de ikke kan blive ved med at magte belastningen. Sådan har jeg det heldigvis ikke,” fortæller Harald Olesen og ranker sig.

Det var netop lange, hårde arbejdsdage, der til tider kunne føles meningsløse – når maskinerne satte sig fast i de våde marker, eller jorden forsvandt på grund af sandflugt –som satte gang i tankerne om at droppe ploven en efterårsdag i 2015.

Jeg synes også, en nypløjet fure er flot, men jeg kan ikke betale mine regninger med den”

HARALD OLESEN, LANDMAND

”Jeg sagde til mig selv ’Aldrig mere!’. Det var simpelthen blevet en kamp, som ikke kunne fortsætte,” fortæller han.

Foråret efter var Harald Olesen med hjælp fra en landbrugsrådgiver i gang med omlægningen.

”Det tager tid at omlægge – hos os gik der tre-fire år, før vi kunne begynde at se fordelene. Men jeg har aldrig tvivlet, selvom et par naboer har stukket til mig og spurgt, hvor længe jeg holdt ud,” ler han.

En femtedel af landbrugsjorden herhjemme bliver i dag dyrket uden plov, og udviklingen tiltager. Alligevel tror Harald Olesen ikke, at ploven forsvinder helt ud af det danske kulturlandskab:

”I nogle landbrug vil det være nødvendigt at fortsætte med pløjning, men her hos os kan det ikke betale sig,” slår han fast.

Harald Olesen pløjer i dag kun for sjov og for at lære det gamle håndværk videre til sin søn.

DE UPLØJEDE MARKER

20 % af det dyrkede areal i Danmark bliver dyrket uden brug af pløjning.

Ifølge FN-organisationen FAO bindes der CO2 i jorden, når landmændene mindsker jordbearbejdningen. Samtidig viser undersøgelser fra udlandet, at biodiversiteten er markant højere på pløjefrie arealer.

Kilde: Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning, FRDK

KONKURRENCE:

Bogen om Natur & Miljø

Hvordan virker evolutionsteorien? Hvem opdagede hullet i ozonlaget? Hvorfor fryser pingviner ikke om fødderne? Og er vi på vej mod endnu en masseudryddelse? Alt dette og meget mere får du svaret på i denne fascinerende bog, som udforsker de største emner inden for natur og miljø fra de tidligste klassificeringer af verdens dyr og planter til de udfordringer, kloden står over for i dag.

Har du lyst til at fordybe dig i flotte illustrationer og oplysende grafikker og blive præsenteret for de største idéer og de begivenheder, der har formet vores verden, så skal du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Forlaget BARK donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 25. oktober. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Natur’.

Harald Olesen er 5. generation på slægtsgaarden Søndergaard.

JEG STOPPER ALDRIG MED AT TAGE BLUE BERRY

Kathy fik hjælp med tabletten Blue Berry™ , som indeholder blåbær og øjentrøst, som hjælper med at vedligeholde øjets sundhed. –Jeg er virkelig imponeret, fortæller hun. –Jeg er i 60’erne og er meget bevidst om, at synet ændrer sig, når man bliver ældre. Jeg vil gerne bevare et normalt syn så længe som muligt. Jeg har tidligere læst om Blue Berry™ tabletterne med blåbær og øjentrøst, som hjælper med at bevare øjets sundhed, og jeg besluttede mig for at begynde at tage dem.

–Efter ca. 5 måneder kan jeg kun sige, at jeg er imponeret, og jeg er meget tilfreds med tabletterne. De indeholder blåbær og øjentrøst samt lutein, vitamin A og zink, der hjælper med at bevare et normalt syn. Blåbær er et af mine yndlingsbær, så det er jo meget interessant at det hjælper med at vedligeholde øjets sundhed – det var netop det jeg gerne ville. Jeg stopper aldrig med at tage Blue Berry tabletterne. Jeg fortæller alle jeg kender om Blue Berry og mange af mine veninder er selv begyndt at tage dem.

ET GODT SYN ER LIVSKVALITET

Dine øjne har travlt hver dag. Du læser, kører bil, arbejder foran computeren eller ser fjernsyn, derfor er det ikke så underligt, at synet har stor betydning for din livskvalitet. Synet ældes naturligt i takt med, at du bliver ældre. Blue Berry tabletten indeholder blåbær

RÅD & VEJLEDNING

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00

FORHANDLES HER

Blue Berry™ kan købes i Matas, Helsam og Din Lokale Helsekost samt på apoteket. Fås også online på : www.newnordic.dk

og øjentrøst, som hjælper med at bevare øjets sundhed og vitamin A og zink der bidrager til at vedligeholde et normalt syn.

ET GANSKE SÆRLIGT BLÅBÆR ...

Vaccinium myrtillus er en særlig blåbærart hjemme-

hørende i Nordeuropa og en af de mest almindelige vilde planter i Sverige. Det fine blåbær-ekstrakt i denne tablet er fremstillet af vilde Vaccinium myrtillus, der er mindre end de kultiverede blåbærarter og værdsat for deres intense farve. Blue Berry tabletten indeholder disse storslåede, små, mørkeblå vilde blåbær.

Modelfoto

Serie: Lev bæredygtigt

Klimaforandringerne er en realitet. Det er et flertal af verdens førende klimaforskere enige om. Vi har alle – via vores forbrug, valg og vaner – et ansvar for den globale opvarmning. I denne artikelserie viser vi, hvordan vi med enkle greb kan leve mere bæredygtigt. Denne gang handler det om tøj.

Dit tøj

Produktion af tøj og tekstiler belaster klimaet alvorligt. Derfor kan det betale sig at leje eller købe brugt og i en god kvalitet

Af Jakob Vedelsby Illustration: Tomas Björnsson

Når vi ser på alt det, vi mennesker foretager os, er de tre B’er – bil, bolig og bøf – ubestridt det mest skadelige for klimaudviklingen. På fjerdepladsen kommer tøj, som i dag står for 10 % af europæernes samlede CO2-udledning.”

Det fastslår Arne Remmen, professor ved Center for Design, Inno -

vation og Bæredygtig Omstilling på Aalborg Universitet.

Han fortæller videre, at tøj og tekstiler samtidig er en af verdens tre mest vand- og arealforbrugende industrier og ansvarlig for mere end en tredjedel af al mikroplast, et enormt forbrug af olie – til fremstilling af bl.a. polyester og akryl – og

uanede mængder af skadelige kemikalier og pesticider, som havner i miljøet. Tekstilfarvning og -blegning er fx den næststørste forurener globalt efter landbruget.

Tøjspild er ude af kontrol

Men vi skal jo have tøj på kroppen, gardiner for vinduerne og møbler at

sidde i. Og det er vores tøjforbrug, som er hovedproblemet, forklarer Arne Remmen. Problemet begyndte at tage fart i starten af 1990’erne med introduktionen af det, man kalder ’fast fashion’ – hurtig mode. Hvor virksomhederne i modeindustrien tidligere kunne nøjes med en vinterog en sommerkollektion, så har de gennem de senere årtier præsteret 16 og i nogle tilfælde endnu flere årlige kollektioner.

Resultatet er en fordobling af den globale produktion af tøj fra 2000 til 2015. FN forventer, at tøjforbruget vil vokse med 63 % frem til 2030 og resultere i en tilsvarende vækst i tøjindustriens CO2-udledning. Ikke mindst fordi en stærkt voksende middelklasse i lande som Kina og Indien har flere penge til rådighed end før.

”Introduktionen af fast fashion satte for alvor gang i køb og smid væk-kulturen på tøjområdet. Nogle mennesker er ligefrem shopaholics – afhængige af at købe nyt tøj, som ofte ryger direkte ind i skabet og siden ender stort set ubrugt i kasser på loftet eller bliver smidt ud. I dag køber hver europæer i gennemsnit 26 kg tøj og sko om året og kasserer godt 11 kg tøj. Tøjspildet er i det hele taget enormt, og det er beregnet, at en lastbil hvert sekund et sted på jorden tømmer en vognladning tøj på en losseplads eller i et forbrændingsanlæg. Udviklingen er med andre ord løbet helt ud af kontrol på dette område,” siger Arne Remmen.

Dårlig kvalitet til lav pris Bevægelsen mod stadig lavere priser og ringere kvalitet er sket, i takt med

at størstedelen af tøjproduktionen er flyttet til lande som Kina, Indien, Bangladesh, Pakistan og Cambodja, hvor løn- og arbejdsvilkårene er dårlige.

”Man behøver bare at gå ned ad Strøget i København eller hovedgaden i dansk provinsby for at se, hvad man får smidt i nakken til lav pris og i en dårlig kvalitet. Resultatet er, at vi danskere kun bruger et stykke tøj syv-otte gange i gennemsnit, før vi smider det ud,” siger Arne Remmen.

Han slår til lyd for, at vi vender tilbage til den kultur, som herskede førhen, hvor man købte mindre, men derimod i bedre kvalitet, og reparerede sit tøj, når det gik i stykker, indtil det ikke kunne fikses længere.

”Det er vigtigt, at vi går efter tøj, som har en høj teknisk kvalitet – det vil sige, at bl.a. syninger, lynlåse og

knapper er solidt udført. Men tøjet skal også have det, man kunne kalde følelsesmæssig holdbarhed. Med det mener jeg, at man kun skal anskaffe sig tøj, man virkelig holder af, som sidder godt, og som man kan se sig selv gå i længe. Det vil nemlig også tilskynde til, at man får det repareret.”

Fra forbrug til genbrug

Men der er stadig lang vej igen, før vi når dertil – ikke mindst i Danmark, som er det land i Norden, der har det største tøjforbrug. Herhjemme smider vi stadig mere end halvdelen af vores aflagte tøj direkte i skraldespanden.

Vi danskere halter også langt bagefter de andre europæiske lande, når det gælder interessen for bæredygtigt tøj. Analysebureauet YouGov undersøgte i 2021 mere end 11.000 menneskers syn på bæredygtig mode på tværs af 10 europæiske lande. Undersøgelsen viser, at blot 24 % af danskerne lægger vægt på bæredygtighed, når de køber tøj. Kun

Norge ligger tilsvarende lavt, og gennemsnittet i hele EU er 42 %.

Ifølge Arne Remmen er der imidlertid ved at opstå en modbevægelse til køb og smid væk-kulturen. Under overskriften ’fast fashion is out of fashion’ – hurtig mode er umoderne – vil EU gøre op med det enorme tøjspild, som finder sted i dag. Også flere danske virksomheder tager medansvar for at vende udviklingen.

”En række mindre virksomheder er begyndt at producere økologisk og klimavenligt tøj i en god kvalitet. Og i detailleddet et der spiret en underskov frem af butikker, fysiske og på nettet, hvor man kan bytte eller leje tøj – og ikke kun festtøj. Flere af de store tøjkoncerner er også så småt i gang og har bl.a. introduceret muligheden for, at man som forbruger kan sælge sit brugte tøj tilbage til butikken, som så videresælger det til nedsat pris. Og særligt de yngre generationer køber i dag brugt tøj i stor stil og sælger det gamle eller forærer det væk.”

Klimavenligt genbrugstøj

Der er mange muligheder for at købe og sælge brugt tøj. Det popper op med genbrugsbutikker med både helt almindeligt tøj og mærkevarer. Mindre firmaer har specialiseret sig i at reparere tøj og give det nyt liv, og i vintagebutikker kan man finde designertøj, der normalt er meget dyrt, til relativt billige penge. Og genbrug er et vigtigt aspekt i en bæredygtig livsstil, siger Arne Remmen.

”Det er langt mere miljø- og klimavenligt at genbruge tøj end at producere nyt. Jeg anbefaler derfor, at man sorterer sit tøj fra tid til anden og sælger det, man ikke længere bruger, så andre kan få gavn af det. Eller giver det væk til en af de utallige genbrugsbutikker, som bl.a. Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors driver over hele landet.”

Det tøj, som hjælpeorganisationerne ikke kan sælge i Danmark, bliver afsat i udlandet eller går til produktion af tekstilfibre, der bliver til nyt tøj. Af samme grund tager organisationerne gladeligt imod alt, hvad

Resultatet er, at vi danskere kun bruger et stykke tøj 7­8 gange i gennemsnit, før vi smider det ud

ARNE REMMEN, PROFESSOR AALBORG UNIVERSITET

man har liggende. Alene Røde Kors sparede på den konto miljøet for, hvad der svarer til 16.300 tons CO2 i 2020. Det er lig med udledningerne fra omkring 60.000 personers årlige tøjforbrug.

Endelig er det værd at nævne, at knap halvdelen af tøjs miljøbelastning finder sted, når man stryger, vasker og tørrer det. Det er derfor en god idé at lufte tøjet i stedet for at vaske det. Og at vaske det så lidt og så korrekt som muligt, så man også ad den vej begrænser tøjets negative miljøpåvirkning.

MILJØMÆRKER

Nogle af de mest udbredte miljømærker i Danmark er Svanemærket, EU-Blomsten, Fair Trade-mærket og økomærket GOTS. Forbrugerrådet

TÆNK har udarbejdet en liste over bæredygtige certificeringsordninger: taenk.dk/forbrugerliv/ mad-og-indkoeb/maerker-duskal-kende-naar-du-koeber-ind

GODE RÅD OM tøj

Køb mindre tøj, og gå efter tidløst design og kvalitet, der holder.

Vask tøjet skånsomt, så det holder længere. Smid aldrig tøj ud. Sælg det, eller giv det videre, så andre kan få gavn af det.

Lån eller lej tøj.

Kilde: Arne Remmen, professor Aalborg Universitet

Køb genbrugstøj

Byt tøj med andre.

Vælg miljømærket tøj

Få repareret tøjet, hvis det går i stykker.

Gå efter tøj af økologiske og bæredygtige tekstiler.

Fredrik fik styr på sexlivet

Udholdenheden i soveværelset manglede, og lysten var pist væk. Fredrik havde ikke forestillet sig, at det ville ramme ham. Vendepunktet kom, da han ved et tilfælde hørte om ginseng.

- Det føles normalt igen. Du ved, når man lige er vågnet om morgenen… Ja, en mand forstår nok præcist, hvad jeg mener, griner Fredrik.

Hverdagen er blevet sjov igen for Fredrik. Men skruer vi tiden tilbage, stod det helt anderledes til. En skade i skulderen gjorde bl.a., at han følte sig træt og energiforladt. Ikke mindst i soveværelset stod det skidt til.

- Min fysiske formåen var ikke, som den plejede at være. Jeg var utilfreds med den udholdenhed, jeg havde i sengen. Lysten var pist væk. Jeg følte mig helt ... tom.

Pudsigt nok var det, da Fredrik

Ginseng kan fremme erektionen

Svært at nyde sex pga. alder, lyst eller manglende evne?

Mange mænd oplever med alderen gradvise forandringer af kroppen: mere fedt rundt omkring og mindre muskelmasse. Derudover træthed, nedsat energi og mindre lyst og evne til sex. Disse forandringer skyldes til dels et gradvist fald i mandens testosteronniveau.

Det mandlige kønshormon, testosteron, bidrager til udviklingen af mange maskuline kendetegn: F.eks. større muskler og knogler

søgte behandling for sin skulder, at han fik et råd, der hjalp ham med sine andre problemer. Her hørte han nemlig om ginsengs effekt på udholdenhed og energi, og den naturlige ingrediens vakte øjeblikkeligt Fredriks interesse.

- Jeg gik på jagt efter et plantebaseret præparat og fik øje på Wellvitas Virizil med ginseng. Jeg var totalt hooked og bestilte en pakke.

- Energien og lysten vendte stille og roligt tilbage, uge efter uge. Det var en fed fornemmelse, siger Fredrik, som har fået nogle mere normale morgener, efter at han begyndte på Virizil.

INGREDIENSERNE I VIRIZIL

Virizil er baseret på ekstrakt fra planten ginseng, mineralet zink samt på aminosyrerne L-citrullin og L-arginin.

Ginseng er et gammelkendt middel, der kan hjælpe på en række områder. De aktive stoffer i ginseng kaldes ginsenosider og kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne samt på energi og udholdenhed.

Mineralet zink er vigtigt for produktionen af det mandlige kønshormon testosteron. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og bidrager endvidere til en normal frugtbarhed og reproduktion.

Prøv til halv pris

Virizil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

samt mandlig behåring på krop og ansigt.

Energi og udholdenhed Virizil er et produkt til mænd. Tabletterne består bl.a. af ginseng, som kan fremme og forbedre erektionen, vedligeholde testosteronniveauet i blodet samt indvirke på energi og udholdenhed. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne.

RING: 82 30 30 40

Mandag-fredag kl. 8-16

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

NU KR. 169,- (inkl. fragt kr. 208,-) for 90 tabletter / 1 måneds forbrug

WEB: WELLVITA.DK

Ingen bindingstid. Kan betales efter varen er modtaget.

Enlig uden nær familie

Det kan kræve ekstra overskud at komme ind i et fællesskab, når man kun har sig selv. En psykoterapeut giver bud på, hvordan du skaber et godt liv uden nær familie

Af Annette Aggerbeck

Når man hverken har partner eller børn, og ens forældre er døde, kan det for nogle føre til ensomhed. Efterhånden som man bliver ældre og forlader arbejdsmarkedet, kan det blive et problem ikke at have nær familie. Ifølge Dorit Aagaard, psykoterapeut og forfatter, begynder mange, der er oppe i årene, at reflektere over deres liv.

”Det er helt normalt at stille sig spørgsmålene: Har jeg nået det, jeg ville, og hvad har jeg ikke fået gjort? Hvis man ikke har fået tilfredsstillet sin trang til at være sammen med andre mennesker, kan det føre til angst og depression,” siger Dorit Aagaard.

Mange mennesker kan få skyldfølelse i forhold til handlinger tidligere i livet, som de nu fortryder. Det ses også hos dem, der ikke er alene, men er ofte sværere for mennesker, der kun har sig selv. Her kan tankerne endnu nemmere komme til at gå i selvsving og være årsag til manglende nattesøvn. Man bliver træt og har svært ved at finde kræfter til aktiviteter i løbet af dagen.

”Det kan kræve stor styrke at komme i gang med noget, når man kun har sig selv. Højtider kan være specielt belastende, fordi det for en eneboer kan se ud, som om alle har en familie, de elsker og kan mødes med. Selvom virkeligheden ikke altid er så problemfri hos familierne.”

Dorit Aagaard har erfaring for, at enlige uden nær familie oplever højtiderne som ekstra krævende, fordi vores samfund gør en masse ud af at

forberede højtiderne, og når højtiden så indtræffer, lukker alt ned, og alle lukker sig om sig selv.

”Hvis man ser sig selv som isoleret før højtiden, er man dobbelt så isoleret, når gitterportene ruller ned om hver familie, og man ikke har nogen at være sammen med i højtiden. Højtider forbindes meget med familiens tid, ikke mindst i de julefilm, mange af os ser, og som handler om den lykkelige familie.”

Generelt kan ensomhedsfølelse forstærkes af, at lige meget hvor man færdes, møder man kun par eller grupper, der har nok i hinanden.

”Ofte er andre ikke opmærksomme på, at det kræver noget ekstra som enlig at komme til et arrangement. Når man føler, at der er for få sprækker ind til andre, kan det føles som en afvisning. Så er det nemmere at tage flugten hjem til sin ensomme tilværelse.”

Bryd ensomheden

”Det er nemt at sige, at du bare kan melde dig til aftenskoler eller højskoleophold, men det er ingen garanti for, at din ensomhed forsvinder. Måske er der ikke nogen af deltagerne, som du føler fællesskab med, eller du har svært ved at komme på banen og vise, hvem du er. Min erfaring er, at relationer lykkes bedst, hvis man har en interesse og derefter finder nogle, man har et interessefællesskab med. Det kan være alt lige fra fugle og folkedans til madlavning og vandreture,” siger Dorit Aagaard,

der har følgende råd, hvis ikke man kender sine interesser:

”Tænk over, hvad du var optaget af som barn eller senere i livet, hvor du måske ikke havde mulighed for at tage dine interesser alvorligt. Hop ud i det, og dyrk de gamle interesser.”

Hvis du mangler overskud til at finde et interessefællesskab, kan du få ny energi ved at bruge din krop.

Der skal ikke så meget til. En gåtur kan gøre en forskel. Tingene ser anderledes ud bagefter. Du kan også lave gymnastik hjemme i stuen. Når vi bruger kroppen, får vi energi, der kan bruges til at få ny inspiration.”

Når du kender dine interesser, og du skal ud blandt andre, er det vigtigt, at du starter med at lytte og vise ægte interesse.

”Sid ikke bare og vent på, at deres talestrøm skal stoppe, så du selv kan tale. Det er et vigtigt råd, når man har gået meget alene, fordi man som eneboer er så vant til at beslutte alt selv og tænke på alt selv. Det kan betyde, at man har vænnet sig af med at lytte til andre. I så fald skal du øve dig i at lytte, før du siger noget.”

Ifølge Dorit Aagaard har de fleste enlige stor glæde af at sørge for at komme ud blandt andre og samtidig sørge for at lave aktiviteter hjemme. Måske er der også naboer, man kan snakke med.

”Det er vigtigt at vide, at du i højere grad, end du tror, selv kan vælge, hvordan dit liv skal være. Få øje på den store frihed, der er i dit liv, og nyd den,” siger Dorit Aagaard.

”Venner kan sagtens træde i stedet for familie”

Per Lau Jensen trives alene med sin hund. Hans interesser har skabt venskaber, som giver ham det nærvær, han har brug for

Hunden betyder meget for forfatter Per Lau Jensen, der bor alene. Hunden er der altid for ham, når der lige er noget, han har brug for at fortælle. Per blev skilt for en del år siden og har haft fire andre parforhold, men har aldrig fået børn. Hans forældre er døde.

”Jeg har ikke valgt at være alene, men sådan er livet blevet, og det kan jeg godt leve med. Der er så mange andre ting, jeg har drømt om, som jeg har nået i livet. Man kan ikke få det hele. Jeg kan da godt blive lidt melankolsk over ikke at have en kvinde at være fortrolig med, men det går hurtigt over, når jeg tænker på mine parforhold. For jeg ville jo ikke være i de forhold i dag,” siger Per, 69 år, der heller ikke for alvor savner en familie, fordi han har mødt så mange mennesker, der har problematiske familieforhold.

”Det er meget bedre at have en vennekreds, for den vælger man selv. Venner kan sagtens træde i stedet for familie.”

Per har en stor omgangskreds og har tidligere været meget socialt aktiv, men nu, hvor han er 69 år, har han mindre behov for at være sammen med andre.

”Jeg er ofte sammen med venner til højtider, men højtiderne er ikke så hellige for mig, at jeg skal være i en selskabelig sammenhæng. Jeg vil lige så gerne være alene og har også indimellem sagt nej tak til en invitation.” Tidligere kunne Per savne at have nogen at dele oplevelser med på ferier, men sådan har han det ikke længere.

”Når jeg ikke havde en partner, kunne jeg synes, at der manglede noget, når jeg var på ferie. Jeg har ændret mig med alderen. I dag tager jeg oplevelserne ind på en anden måde. Når jeg er alene, er jeg mere til stede i oplevelsen, så jeg vil hellere rejse uden venner.”

Per har boet i Sverige og Spanien, efter at han som 53-årig valgte at blive forfatter på heltid. Tidligere har han været racerkører, ejendomsmægler og har haft et byggefirma. Per har altid haft nemt ved at få venner de steder, han har bosat sig, hvor han ikke i forvejen kendte nogen.

”Det er vigtigt at få sig et netværk, for her kan man finde gode venner. Brug dine interesser, hvis du fx elsker at fluefiske, går op i hunde eller bøger. Forfattere er ret åbne, nok fordi vi skriver med hjerteblod. Jeg kender mange forfattere, og her får jeg det nærvær, som jeg har brug for,” siger Per.

Af Annette Aggerbeck Foto: Berit J

Med alderen sætter Per Lau Jensen mere pris på alenetid.

Vi har alle samme værdi, uanset om vi har familie eller ej. Det handler om at have fokus på, hvordan man kan gøre livet hyggeligt for sig selv

Af Annette Aggerbeck

Foto: Kasper Kristoffersen

Pia Reesen Brønnum har altid været alene og trives med det. Hun har ingen nær familie, bortset fra en søster, som hun ser få gange om året til fødselsdage og juleaften hvert andet år.

”Jeg kan ikke savne noget, jeg aldrig har haft, men jeg kan da godt føle et savn, når jeg på Facebook ser søde fotos fra en kernefamilies ferieoplevelser i udlandet. Samtidig nyder jeg at kunne være helt mig selv. Mange tror, at andre har det bedre og fokuserer på det, de mangler, men det handler ikke om, om vi har familie eller ej. Kernen i et menneske har samme værdi, uanset hvem du er,” siger Pia, 63 år.

Højtider bliver ofte omtalt i medierne og kirken som børnenes fest. Men Pia ser anderledes på højtiderne – det er det enkelte menneskes fest og tid til eftertanke. Hun mener, at vi skal huske på, at vi alle en dag bliver alene på den ene eller anden måde. Fx hvis vores partner dør, børnene bosætter sig i udlandet, eller vi bliver så gamle, at vennerne er døde. Derfor skræmmer det hende ikke at holde jul eller påske alene, hvis hun ikke kan være sammen med sin søster eller sine veninder.

”Jeg har fokus på, hvad jeg kan gøre for at få det hyggeligt. Man skal

”Jeg har fokus på, hvad jeg kan gøre for at få det hyggeligt”

ikke bare lade stå til. Måske kan man købe god mad eller gå i kirke, hvor man kan opleve et særligt fællesskab ved højtider. Kirken er i det hele taget et godt mødested. De fleste kirker har foredrag, koncerter og andre aktiviteter, hvor man kan blive en del af et fællesskab,” fortæller Pia, der i mange år har benyttet sig af kirkens tilbud, når hun har haft tid til det.

Pia blev førtidspensionist som 48årig på grund af mobning. Hun fortsatte med at skrive bøger, som hun havde gjort i mange år ved siden af sine forskellige virker som journalist og psykoterapeut. Pia har fået udgivet syv bøger. Hun er netop blevet færdig med at skrive en thriller og

hygger sig med sine to katte. Efter at hun blev førtidspensionist, tager hun ofte på endagsture i sin bil alene eller sammen med en ven.

”Jeg sørger for at komme ud i naturen hver dag, for så er det hyggeligere at komme hjem. Jeg tager fx i fitnesscenter, hvor jeg ofte falder i snak. Jeg har nemt ved at tale med fremmede, fordi jeg har været journalist og er god til at stille spørgsmål. Folk vil ofte gerne fortælle om sig selv,” siger Pia.

4 RÅD, HVIS DU ER ENSOM

1. Brug din krop, fordi du får energi af at bevæge dig og ser lysere på tingene.

2. Find noget, du interesserer dig for, og meld dig ind i en forening eller gå på kurser i det.

3. Når du er ude blandt nye mennesker, så start med at lytte, før du selv taler.

4. Få øje på, at du langt hen ad vejen selv kan vælge det liv, du ønsker.

Kilde: Psykoterapeut og forfatter

Dorit Aagaard

Naturen er et af de steder, der giver Pia Reesen Brønnum glæde.

Peter: Jeg er blevet en lykkelig enkemand

Da Peter mistede sin kone efter 56 års ægteskab, gik han rundt og spurgte sig selv, hvem han egentlig var. Han anede det ikke, og sorgen blev altoverskyggende – lige indtil den dag, han fandt sit hjerte igen.

Af Liv Mygind Illustration: Maria Wandel

At blive enkemand og opdage, at jeg er blevet den glade enke, det er gaven i min sorg. Mine følelser er blevet skærpet, og jeg har opdaget lyset og følt nærværet stærkere. Jeg føler mig fuld af energi, og jeg er parat til den store forandring.

Som barn var jeg forsømt og forkælet. Jeg var et uønsket barn, og jeg blev en tavs og indadvendt mand, der lagde låg på mine følelser. Som 22-årig mødte jeg Ingelise. Jeg var en halvnusset mand med fuldskæg, og hun var stærk, selvstændig, smuk og udadvendt. Jeg kom til at leve i skyggen af min Ingelise, for hun var mester i alt det sociale og den, der holdt kontakten med venner og familie. Jeg var kun deltagende, men tog ikke initiativet. I begyndelsen af vores forhold var jeg så asocial, at jeg ofte faldt i søvn, når vi havde gæster. Men jeg udviklede mig meget med inspiration fra Ingelises måde at være i verden på. Hun var meget spirituel og lærte mig at mærke mine følelser og være i mit hjerte. Hun støttede mig de 25 år, jeg drev min kalkunfarm, og jeg støttede hende, da hun efterfølgende uddannede sig inden for den spirituelle verden.

Min kone og jeg var gift i 56 år. Hun døde i maj 2021. Da jeg blev alene, vidste jeg ikke længere, hvem jeg var, og jeg fik den tanke, at det ikke længere var værd at leve. Jeg følte mig fortabt, og det første halvandet år efter min kones død var fyldt med meget gråd. Sorgen fyldte hele universet. Jeg troede, det var sådan, det skulle være, at sorgen skulle være altoverskyggende, for jeg havde jo ingen erfaring med at miste min partner.

Så en dag sagde jeg endnu en gang til min veninde: Jeg kan ikke finde mig selv, og jeg kan ikke finde ud af

at leve. Min veninde, Mona, tænkte sig lidt om, og så spurgte hun mig: “Jamen, hvordan gjorde du det med Ingelise – hvordan levede du med hende?”

Det var et helt logisk spørgsmål, som jeg slet ikke havde tænkt på. Så slog jeg en latter op, for jeg havde helt glemt, hvordan jeg levede før. Følelsen af sorg havde farvet hele mit univers sort.

Før dødsfaldet havde jeg altid følelsen af mit hjerte med mig, og Ingelise og jeg talte altid sammen med udgangspunkt i vores hjerter. Og det var bare det, jeg skulle gøre. Jeg skulle være i mit hjerte igen, for når vi er i hjertet, er der ingen kontrol og hæmninger, og der er plads til alle følelser, uden at en enkelt følelse dominerer. Det var så fantastisk, at jeg bare kunne skraldgrine af mig selv – grine af lethed.

Denne ahaoplevelse fik den altoverskyggende sorgboble til at svinde ind til en håndterbar størrelse. Og jeg vendte tilbage til at være helhjertet. Det blev et enormt vendepunkt i mit liv, for nu forstod jeg, at sorgen altid vil være med mig, men at der sagtens kan være plads til andet. Livet blev sjovt igen, og jeg blev udadvendt som aldrig før.

Et øjeblik var jeg i tvivl om, om jeg kunne tillade mig at være så glad, når jeg nu var enkemand – fyldte sorgen pludselig for lidt? Men jeg slog tanken væk, for jeg var sikker på, at Ingelise ville bifalde min nyfundne appetit på livet. Jeg lever ikke længere i skyggen, for der er ikke nogen,

SKRIV TIL OS

Har du oplevet, at dit liv ændrede sig fra det ene øjeblik til det andet? Så hører vi gerne fra dig, og så er det måske dit vendepunkt, vi dykker ned i næste gang. Skriv tilvendepunktet@aeldesagen.dk, eller send et brev med dit navn og din adresse til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 Kø- benhavn S. Mærk ’Vendepunktet’.brevet:

jeg skal tage hensyn til, så nu er der plads til, at jeg kan have lige så skøre indfald, som jeg vil – og udføre dem. Jeg har fået så meget energi - jeg går til fællesspisning i ældrecenteret, kor i kirken, kor i regi af Ældre Sagen, hvor vi er 40, der synger sammen, og professionelle musikere, der spiller, jeg går til spansk, folkedans, frokost for enlige og diverse arrangementer i vores lille by Besser. Og så er jeg med i to grupper: en, hvor vi snakker meget om livet og hjælper hinanden med praktiske ting, og så en gammelmandsgruppe, hvor vi ser kunstudstillinger sammen. Og så er jeg begyndt at arbejde igen. Efter at jeg gik konkurs med min kalkunfarm for 30 år siden, har jeg taget uddannelser i kraniosakralterapi, healingmassage og psykospirituel vejledning. Dengang min kone levede, brugte jeg ikke mine uddannelser, da det var min kones felt. Men nu hvor hun ikke er her mere, har jeg begivet mig ind i hendes verden, og jeg er begyndt at give healingmassage og eksperimentere med mine åndelige evner og psykospirituel vejledning.

Jeg er så glad for den nye mig. Jeg ville bare ønske, at Ingelise kunne havde nået at opleve mig så glad, livfuld og udadvendt. Vores tre døtre siger, at jeg taler for meget om mig selv. Og det gør jeg også. Men der har været så mange år, hvor jeg ikke har talt. Og nu har jeg brug for det.

For nogle måneder siden sagde jeg til en af mine døtre og hendes kæreste, at de måtte hjælpe mig med at finde en kvinde. Min svigersøn

Af Liv Mygind Illustration: Maria Wandel

OM PETER

• Født i 1942.

• Havde Danmarks første store kalkunfarm med 65 ansatte. Uddannede sig derefter i kraniosakralterapi og arbejder i dag som healingmassør og psykospirituel vejleder.

• Gift i 56 år med Ingelise. Har tre døtre, tre børnebørn og en kæreste.

• Maler, ser kunst, synger, rejser, går til spansk og danser folkedans.

sagde, han havde solgt en bil til en kvinde, der var lige noget for mig. Vi mødtes. Og nu ses vi jævnligt. Hun er en stærk kvinde, og min største bekymring har været, at jeg ikke vil miste mig selv igen. Det kræver en beslutning af mig ikke at falde tilbage i det gamle indadvendte mønster.

ÆLDRES SORG

Sorg hos ældre bliver ofte overset og ikke anerkendt. Du mødes måske af bemærkninger som ”Hun blev jo også gammel”, ”I fik jo mange år sammen” og ”Nu har hun endelig fået fred”. Bag bemærkningerne ligger en antagelse om, at sorgen er lettere at bære, når den efterladte (og den afdøde) har levet længe nok og kan kategoriseres som ’ældre’. Men det er en myte, at ældre har nemmere ved at håndtere sorgen. Tværtimod viser studier, at ældre stadig lider af tabsrelaterede problemer længe efter tabet.

Kilde: Det Nationale Sorgcenter

Og den beslutning har jeg taget. Jeg vil ikke have et 365-dages forhold, men kun den del af et forhold, hvor det er sjovt at være sammen, og hvor jeg stadigvæk kan være talende og udadvendt. Og det er heldigvis meget nemmere at date, når man er 80 år. Vi har jo hver vores familie og hver

Lyt til VENDEPUNKTET

vores hjem og økonomi. Og vi behøver kun at dele det sjove.

Jeg har mange planer – jeg bliver nødt til at leve længe. Min næste plan er, at jeg vil en tur til Santa Fe i USA og se på kunst med min kunstner ven Lasse.

Lyt til Peters fortælling om at komme gennem sorgen og finde livsglæden igen. Du finder podcasten i din foretrukne podcast-app ved at søge på Vendepunktet eller på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/podcast. Du kan også bruge kameraet på din telefon og scanne QR-koden her:

Fylder alkohol for meget?

GRATIS OG ANONYM ALKOHOLBEHANDLING

KONTAKT OS PÅ +45 39 45 54 55

→ Er gratis, har ingen ventetid og kan foregå anonymt.

→ Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for alkoholbehandling.

→ Kræver ingen henvisning, du kan henvende dig direkte.

→ Behandlingen foregår ambulant.

→ Du kan også vælge at modtage rådgivning eller behandling online.

→ Vi har fleksible åbningstider, så du kan passe dine daglige gøremål.

Luft ud med gennemtræk

Gennemtræk i fem minutter flere gange dagligt fjerner farlige partikler og giver et bedre indeklima

Af Sussi Boberg Bæch

”Min bedstemor var hjemmegående husmor og luftede ud morgen, middag og aften hver dag med gennemtræk i fem til ti minutter.”

Det fortæller professor Torben Sigsgaard, da han bliver bedt om at give et eksempel på, hvordan vi får et sundt indeklima i vores bolig. Han forsker bl.a. i indeklima ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Det vigtigste for et sundt indeklima er nemlig at få skiftet luften ud flere gange om dagen. Luften i vores boliger indeholder bittesmå partikler, som kan være farlige for os at indånde. Partiklerne kommer, når vi støvsuger, bruger komfur, ovn eller brødrister, tænder stearinlys eller bruger brændeovn.

”Tidligere, da man fyrede med kul indendørs og ikke havde udsugning ved komfuret, var der meget fint støv indendørs. Men selv i dag er fine partikler fra madlavning, brændeovne og stearinlys nok til at udgøre en sundhedsrisiko, hvis vi ikke lufter ud,” siger Torben Sigsgaard.

Gennemtræk, hvor vinduerne åbnes i begge sider af boligen, er altafgørende. Helst tre til fem gange om dagen − medmindre man har ventilationsanlæg. Torben Sigsgaard erkender, at det kan være en udfordring i hverdagen med så meget udluftning.

”I dag har vi få hjemmegående husmødre, så udluftning er blevet én blandt mange opgaver i en travl hverdag. Men fem minutter om morgenen, efter at vi har taget bad og lavet morgenmad, og igen om aftenen efter madlavningen og inden sengetid vil gøre en stor forskel,” siger han.

Kan give kronisk sygdom

Når vi trækker vejret i et rum med mange bittesmå partikler, øger det især risikoen for astma, KOL, hjerte-kar-sygdom og diabetes. Partiklerne trænger langt ned i lungerne, hvor de kan gøre skade eller gå over i blodbanen og påvirke vores organer og blodkar. Børn, ældre og gravide har den største risiko.

”Børns lunger er under udvikling og er derfor mere følsomme over for partikelforurening. Mange ældre har kroniske sygdomme, som gør dem sårbare, fordi partikelforureningen kan forværre deres sygdomme. Vi trækker vejret hele tiden, så hvis der hver gang afsættes en lille smule partikler, får det stor betydning i løbet af en dag,” siger Torben Sigsgaard.

Og så har han ikke nævnt rygning, der også omfatter e-cigaretter.

”Rygning giver så mange fine partikler i hjemmet, at madlavning, stearinlys og brændeovne til sammenligning ikke er væsentlige kilder. I et ikkeryger hjem bliver de andre kilder derimod væsentlige,” forklarer Torben Sigsgaard.

FINE PARTIKLER

Er bittesmå stoffer i luften. De inddeles i grove, fine og ultrafine. De fine på 2,5 mikrometer og de ultrafine på 0,1 mikrometer er de mest skadelige.

GODE RÅD TIL SUNDT INDEKLIMA

• Luft ud flere gange dagligt med gennemtræk i 5-10 min. hver gang og ved særlige behov.

• Hav en jævn og passende temperatur i alle rum.

• Tør dit tøj udendørs.

• Luft grundigt ud efter badet.

• Få udbedret vandskader omgående.

• Ryg ikke indendørs.

• Indret rengøringsvenligt, og gør jævnligt rent.

• Anvend få og miljømærkede rengøringsmidler.

• Gør hovedrent en gang om året.

• Vedligehold ventilationssystemer.

Kilde: Rådet for Godt Indeklima

HUKOMMELSES- OG. KONCENTRATIONSBESVÆR.

Berit er en aktiv kvinde, som sjældent sidder med hænderne i skødet. Men da hendes mor blev syg, fik hun svært ved at bevare overblikket. Huskesedlerne hobede sig op på køleskabet, og energien forduftede. Den overraskende hjælp fandt hun i et særligt planteudtræk.

Jeg måtte skrive huskesedler til mig selv

De fleste har prøvet at glemme. Det er helt normalt, men i svære perioder kan det tage overhånd. Det oplevede Berit Tousig, da hendes mor blev syg.

For mange bolde i luften

- Jeg boede tæt på min mor og er ikke på arbejdsmarkedet, så det var helt naturligt, at det blev mig, der passede hende sammen med mine to søskende. Og jeg ønskede virkelig også at være der for hende, men det var hårdt, fortæller Berit, som meget hurtigt fik langt mere at se til.

Når man som menneske bliver presset af ekstraordinære omstændigheder, er det ikke nye systemer, digitale portaler og sene aftentimer ved pc’en, man har mest brug for. Men det var præcis det, som Berit nu måtte indstille sig på.

- Der var bare så meget at huske. Passwords, digital post, login til MitID … Listen føltes endeløs, og jeg mistede overblikket. Så jeg skrev mange huskesedler til mig selv.

4 grunde til at hjælpe dit blodomløb

1

Hukommelse

Har du svært ved at huske, kan det være på grund af blodomløbet. Mange oplever også, at det bliver sværere at koncentrere sig. Det er nemlig to sider af samme sag. Ginkgo biloba indvirker på kredsløbet i de små blodkar.

2

Indlæring

Din evne til at lære er også relateret til blodomløbet. Med et godt blodomløb får du de bedste betingelser, når du giver dig selv og din hjerne nye udfordringer.

3

Fik overskuddet tilbage

En dag besluttede Berit sig for, at det var nok. Hun havde brug for en hjælpende hånd og kontaktede Wellvita, som hun har været kunde hos i mange år.

- De tog sig god tid til at lytte, og efter at have hørt om mine udfordringer, anbefalede de Tempozil. Det indeholder ginkgo biloba, som er godt for hukommelsen, og vitamin B6 mod træthed. Det lød perfekt i mine ører, så jeg bestilte straks en pakke, fortæller Berit. Det har hun ikke fortrudt.

Faktisk har hun svært ved at se, hvordan hun skulle have klaret sig igennem den hektiske tid uden ingredienserne i Tempozil.

Uskarp og glemsom?

Når man kommer lidt op i årene, oplever mange, at blodomløbet ikke længere er i topform. Hukommelsen er måske ikke længere, hvad den har været – og hørelsen og synet er også blevet ringere. Det sker for alle mennesker og kan bl.a. skyldes forandringer i kredsløbet – især i de små blodkar.

Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, hjælper med at bevare en god hukommelse, når man kommer op i årene. Kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de mest solgte i verden.

Prøv med 50% rabat

Tempozil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Nu kun kr. 139,- (inkl. fragt kr. 178,-) 2 måneders forbrug

Syn og hørelse

En godt blodomløb er afgørende for et godt syn og hørelse. Ginkgo biloba fremmer blodomløbet, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen.

4

Træthed

Blodomløbet kan også have indflydelse på træthed og udmattelse. B6-vitamin i Tempozil bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

- Jeg er overbevist om, at det daglige tilskud har øget mit overblik og gjort mig mindre træt. Det er derfor, jeg er så ivrig efter at dele min gode oplevelse. Hvis det kan hjælpe andre, er min mission lykkedes! En ting er helt sikkert - jeg fortsætter med Tempozil, afslutter en smilende Berit.

RING: 82 30 30 40 (hverdage kl. 8-16)

WEB: www.wellvita.dk

SÆT GANG I DIT BLODOMLØB

ƒ Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet (mikrocirkulation).

ƒ Af det blod, der cirkulerer rundt i kroppen, får hjernen ca. 20 %. Når hjernen forsynes tilstrækkeligt med blod, er det bl.a. med til at bevare hukommelsen i god form.

ƒ Ginkgo biloba hjælper med at bevare en god hukommelse, når man kommer op i årene.

ƒ Ginkgo biloba fremmer blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen.

ƒ Tempozil indeholder også vitamin B6, som bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

Hvorfor kan vi ikke huske vores børn?

Af Liv Mygind Foto: Ulrik Jantzen

Inat har jeg sovet under åben himmel med min datter. Vi hørte fuglene synge, vi mærkede varmen fra varmedunken, vi så månen tynd og bleg som en afskåret negl, vi spiste flødeboller, efter at vi havde børstet tænder, og vi fornemmede duggen falde på uldtæppet. Da jeg vækkede hende klokken 6.30, havde hun røde kinder og bad mig om at skrue ned for lyset. Vi grinede. Solen farvede alting gyldent, og vi cyklede de ni kilometer fra kolonihaven og ind til skolen, hvor hun akkurat nåede at stryge ind i klasselokalet, før læreren lukkede døren. Når mine børn og jeg gør sådan noget, der bryder med hverdagen, så kalder vi det at snyde verden.

Jeg gør selvfølgelig de her ting, fordi det er sjovt og dejligt, men jeg har også en bagtanke: Jeg vil prente varige minder i min hjerne. For de øjeblikke, der sætter sig fast i erindringen, er dem, der har brudt med hverdagen og været usædvanlige.

Jeg har nemlig opdaget, at mange mennesker har svært ved at genkalde sig de år, hvor deres børn var børn. Når jeg beder ældre om at skrive tre-fire konkrete minder ned om deres børn, så er svaret ofte en larmende tavshed. Tiden med små børn er jo den vigtigste tid. Den dyrebareste. Og så er minderne forsvundet? Mine kunder bliver lidt flove eller sågar triste over, at de ikke kan fortælle andet end generaliteter om deres børn, og i begyndelsen syntes jeg, det var både sørgeligt og skræmmende.

Men nu er det gået op for mig, at det er helt naturligt. Min teori er, at det er en sikkerhedsforanstaltning: For at kunne passe på vores børn er det vigtigt, at vi ikke går og dvæler ved minderne om, hvordan de var for en måned eller et år siden. Vi skal hele tiden være fokuserede

på, hvor de er i deres udvikling lige nu, for at kunne gribe dem.

Der er så utrolig meget hverdag, når man har børn – rutiner, gentagelser, hamsterhjul og trædemølle, og forskning peger på, at det er lige præcis den slags ting, der ikke lagrer sig i hukommelsen. Hverdagen bliver til en herlig sovs i hjernen, som vi kan fornemme, men ikke hale håndgribelige minder op af.

Men bare rolig. Selvfølgelig har jeg udviklet teknikker til at hive minder frem om jeres børn, og nu vil jeg dele dem i ultrakort form.

Det handler om at vække helt konkrete minder og forstørre dem. Prøv at tænke på dine børn, da de var børn, og fuldend disse sætninger. Du skal ikke være kritisk over for dig selv. Alle minder har ret til at boble op til overfladen:

- Det regnede vildt meget, og …

- Vi stod meget tidligt op den morgen …

- Jeg ville ønske, at jeg ikke havde sagt, at …

- Den jul blev anderledes …

- Jeg glemmer aldrig den julegave/ det mål/den hule/den fisk/det bål/den frisure …

Når du har fundet frem til et konkret øjeblik, som du husker, skal du zoome ind på det minde. Her er den bedste fremkaldervæske: papir og blyant. Tegn nu en plantegning af det sted, hvor øjeblikket udspillede sig. Det behøver ikke at blive flot. Det vigtige er, at du placerer rum, møbler, træer eller andre genstande på papiret. Det føles som at gå en tur i hukommelsen. Prøv også at zoome ud –hvad skete der lige før og efter episoden?

Virkede det? Har du halet et minde op?

Det håber jeg. Og jeg håber også, at jeg har gemt et minde i min erindringssovs, da jeg så min datter ligge varm og uglet under nattens stjernetæppe.

OM Liv

Ud over at være mor, hustru, søster, kusine, moster, veninde og datter er Liv Mygind dårlig til at lave sovs og god til at få klematisser til at vokse i kolonihaven. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2023.

Krydsord

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i en artikel her i bladet. God fornøjelse. Redaktionen

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 25. oktober, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

Foto: Knud Henrichsen/ Ritzau Scanpix

Hvilket land angreb syriske og egyptiske tropper i 1973 (som ledte til oliekrisen)?

Hvad er navnet på den tyske læge og bakteriolog, som i 1882 opdagede tuberkelbacillen?

Foto: Aastrup Folkemindesamling

Løsning på krydsord, august 2023.

Køb nu og få 3 års gratis eftersyn!

Book et uforpligtende møde nu og bestil din stolelift inden

31. december 2023 – så giver vi dig helt gratis 3 års eftersyn til en værdi af 3.656,25 kr.*

(*dette tilbud kan ikke kombineres med andre tilbud fra Botved)

Behold dit hjem og spar en kostbar flytning

Plejeboligen kan sagtens vente, når du igen kan komme nemt og sikkert rundt i hele hjemmet.

Undgå at flytte

Alt for mange føler sig nødsaget til at flytte, fordi de ikke længere kan bruge trapperne. En stolelift giver dig mobiliteten tilbage.

Genopret din uafhængighed

En stolelift kan installeres på enhver trappe såvel ude som inde og sikre dig nem adgang til hele boligen – uden hjælp fra andre.

Forebyg skader

Glem alt om at glide eller falde på trappen. Stoleliften får dig sikkert frem.

Nyd sikkerheden og komforten

Tryk på knappen og nyd den behagelige tur op og ned ad trappen - med polstret ryg, sæde og armlæn.

6 GODE GRUNDE TIL AT DU SKAL VÆLGE BOTVED

Vores kunder bedømmer os som ”Fremragende” (med 4,7 ud af 5 stjerner)

Vi byder på over 90 års stabilitet, viden og innovation

Ring til Botved på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud

Gratis rådgivning – vi besøger dig helt uforpligtende for at rådgive om den bedste løsning

Professionel installation – du får altid 2 års garanti på arbejde udført af vores dygtige montører

Botved er medlem af Dansk Industri og arbejder under dansk overenskomst

Vi yder en målrettet klimaog miljøindsats

Læs mere om stolelifte på opadtrappen.dk

ALL INCLUSIVE OPHOLD

INDEHOLDER:

2 x 2 retters menu/buffet efter kokkens valg

2 x All inclusive med fri øl, vand og husets vin kl. 18.00-21.00 i restauranten

2 x overnatning i delt dobbeltværelse

2 x stort dansk morgenbord

Fotograf: Frame & Work SydkystDanmark

PR. PERSON

1.095,-

Højsæsontillæg

1. juli - 30. sept 2024.

100,pr. person pr. nat

Weekendtillæg (fredag og lørdag) pr. person pr. nat: kr. 150,Enkeltværelsestillæg (ved dobbeltværelse) pr. person pr. nat: kr. 300,-

Menstrup Bygade 29 · 4700 Næstved Tlf. 5544 3003 · menstrup@menstrupkro.dk www.menstrupkro.dk

Seniorboliger til leje i Slagelse

Seniorboliger til leje i Slagelse

Nye lækre boliger med store grønne friarealer og udsigt over Trelleborg Gol ane.

Hver bolig er på 115 m2, har eget ventilationssystem og egen varmepumpe. Der er beregnet et lavt varmeforbrug.

Hvidt HTH-køkken og alt i hårde hvidevarer. Se mere på vores hjemmeside: www.scheelbyg.dk

Frugthaven 38 . 4200 Slagelse info@scheelbyg.dk www.scheelbyg.dk

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Ring og book et besøg på telefon 53 85 00 30

Stort showroom i Glostrup og Lejre på Sjælland, Odense på Fyn– samt Kolding i Jylland.

Se meget mere på www.stolespecialisten.dk

Pris: 11.800 pr. måned + forbrug Boligsikring op til 4.400 pr. måned

Danmarks Togrejsebureau

PAKKEREJSER MED TOG

• Specialbaner i Schweiz

• Nordlysrejser i Lapland

• Charmerende storbyrejser

• Grupperejser med dansk rejseleder

• ... og mange andre rejser

Softness bluse: 249,95 kr / Softness bukser: 279,95 kr

Køb hos missya.dk, wunderwear.dk eller i wunderwear's 35 butikker

Danske Missya stræber efter god pasform og lækre materialer, der omfavner din krop på den mest behagelige måde Hvert stykke tøj er skabt med omhu og kvalitet for øje, så du kan føle dig fantastisk hele dagen

Seamless bh: 249,95 kr / Seamless trusse 3-pk: 199,95 kr

Personlig rejsekonsulent - 24 timers servicetelefon - Skræddersyede rejser - Egen kupé i nattog

4 dages ophold med helpension på Ærø Hotel

Underholdningsophold i oktober på

Danmarks eneste hotel KUN for voksne.

- Amin Jensen og Elsebeth Iver

Prisen inkluderer: 3 x Overnatning i std. dobbeltværelse inkl. helpension og eftermiddagssnacks, 1 x Kaffe m. Ærøpandekager, 1 x Dinnermusik, 1 x Underholdning m. Amin Jensen, 1 x Underholdning m. Syngepige Elsebeth Iver, 1 x 3-timers guidet bustur samt færgebillet t/r m. ÆrøXpressen - sejler mellem Langeland og Ærø Kun

GRATISFÆRGETILÆRØ BILOGPASSAGERERt/r m.ÆrøXpressen

2.945,Pr. person tillæg for enkeltværelse

Underholdning:ogAminJensen ElsebethIver

Ankomst tirsdage og søndage i oktober 2023

Benyt annoncekoden Æ39 og book direkte på www.aeroehotel.dk eller tlf. 6253 2406

PRIVAT SAMLER SØGER

KRIGSEFFEKTER

Søger historiske artefakter af alle slags – især fra besættelsen

Medaljer • Uniformer • Mærker • Nåle • Dokumenter Billeder • Fotoalbum • Sabler

Gratis vurderinger udføres. 100% anonymitet gives

Ring venligst eller send et billede via SMS til Søren på tlf: 81 71 77 17

Danmarks eneste landsdækkende kæde - din garanti for tryghed og kvalitet

Nye låger på én dag

Forny dit køkken ved at udskifte til DANSK-producerede låger, skuffer, bordplader mv.

Med en renovering får du langt hurtigere et færdigt resultat –og så sviner eller larmer en renovering heller ikke så meget som udskiftning af et helt køkken.

Se mere på okkr.dk

30121314

info@okkr.dk

SØNDERBORG MØNTHANDEL

DR WARMING BASISCREME

– FØRSTEHJÆLPEN TIL TØR HUD OG AFSPRITTEDE HÆNDER

Dr. Warming Basiscreme er en blødgørende og fugtbevarende 92% fedtcreme. Velegnet som hudpleje ved børneeksem, psoreasis, meget tørre hænder og sprækkede hæle. Virker kløestillende.

Dr. Warming Basiscreme er dansk produceret, indeholder kun 4 ingredienser og er testet på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital.

Følg os på drwarming.dk Find produktinformation og forhandlerliste på drwarming.dk

NORDIC CONSUMER HEALTH DANMARK

Værdigt toiletbesøg - hele livet

Klar dine toiletbesøg uden hjælp fra andre, også når det måske engang bliver rigtig svært. Vores toiletter og bidetsæder indeholder både skylle og tørre funkton.

Vi har desuden et stort program af tilbehør, der gør det endnu nemmere at opretholde en god hygiejne i forbindelse med toiletbesøg.

Ønskes et uforpligtende tilbud så kontakt os på telefon 75 56 32 44 – vi monterer i hele landet.

Mønter:

Mail: Rene@

CareBidets . www.honorecare.dk . info@honorecare.dk

Igennem mere end et årti, har vi serviceret stort set alle landets kommuner og mange glade brugere med vores toiletløsninger - vi vil også rigtig gerne hjælpe dig.

Der findes også Dr. Warming Critical Care der er udviklet til intimgener og har vist sig at være yderst velegnet til strålebehandlet hud.

LINDRING TIL ØJNE

DER FØLES TRÆTTE, IRRITEREDE, SVIER, ER RØDE ELLER LØBER I VAND

DANMARKS

MEST SOLGTE ØJENDRÅBE MOD TØRRE ØJNE (07/2023 DLI)

Medicinsk udstyr IIB

THEALOZ DUO

• Øjeblikkelig og langvarig lindring til alle tørre øjne

• Fri for fosfater og konserveringsmidler

• Kan også anvendes sammen med kontaktlinser og efter øjenoperation

• Holdbar 6 måneder efter anbrud

Medicinsk udstyr IIB

THEALOZ DUO GEL

• Langvarig lindring til moderat til meget tørre øjne

• Anvendes til natten og om morgenen, samt når øjnene har brug for ekstra fugt

• Fri for fosfater og konserveringmidler

VÆR GOD MOD ØJNENE

Konserveringsmidler kan skade den sarte struktur på øjets overflade og forårsage og forværre symptomer på tørre øjne. Derfor er både Thealoz Duo og Thealoz Duo Gel fri for konserveringsmidler.

Fås på apoteket og hos udvalgte optikere www.thealozduo.dk

CAMETTE PROSTA PLUS

Prostata velvære

Bidrager til vedligeholdelse af normal urinfunktion hos mænd, og hjælper med at bevare prostasundheden. Indeholder Græskarkerneekstrakt, Selen, Zink og Vitamin E.

EFTERÅRSOPHOLD I DANMARK

VÆLG MELLEM 1 OG 2

NYD SMUKKE DANMARK I EFTERÅRSFARVER

1 NAT 1 overnatning i standard dobbeltværelse 3 retters menu/buffet Morgenbuffet

Fra 995,FOR 2 PERSONER

2

2 overnatninger i standard dobbeltværelse 2 x 3 retters menu/buffet 2 x morgenbuffet

Fra 1.895,FOR 2 PERSONER

TILLÆG: Enkeltværelsestillæg fra kr. 300,- pr. nat. Kun slutrengøring inkluderet. Let daglig rengøring efter aftale. Opholdene er gældende fra 1. september 2023.

HOTEL PHØNIX

Brønderslev

www.hotelphonix.dk

Fra 995,- | 1.895,FOR 2 PERSONER

HOTEL SØPARKEN

Aabybro

www.soparken.dk

Fra 995,- | 1.895,FOR 2 PERSONER

HOTEL HJALLERUP KRO

Hjallerup

www.hjallerupkro.dk

Fra 995,- | 1.895,FOR 2 PERSONER

DRONNINGLUND HOTEL

Dronninglund

www.dronninglundhotel.dk

Fra 995,- | 1.895FOR 2 PERSONER

HOTEL LIMFJORDEN

Thisted

www.hotellimfjorden.dk

Fra 1.499,- | 2.299,FOR 2 PERSONER

HOTEL VILDBJERG

Vildbjerg

www.hotel-vildbjerg.dk

Fra 995,- | 1.895,FOR 2 PERSONER

HOTEL FALKEN

Videbæk

www.hotelfalken.dk

Fra 995,- | 1.895,FOR 2 PERSONER

ØSTERGAARDS HOTEL Herning

www.oestergaardshotel.dk

Fra 995,- | 1.895,FOR 2 PERSONER

HOTEL MEDI Ikast

www.hotel-medi.dk

Fra 995,- | 1.895,FOR 2 PERSONER

HOTEL RINGKØBING Ringkøbing

www.hotelringkobing.dk

Fra 1.599,- | 2.399,FOR 2 PERSONER

Værelserne på Hotel Ringkøbing er placeret i anneks over torvet

NÆTTER

NÆTTER

Har du også led- og muskelsmerter?

Har du også led- og muskelsmerter?

Jeg har slidgigt i begge knæ og udfordringer med smerter i nakke og skulder.

Jeg har prøvet stort set alt, og tog 8 piller om dagen. Jeg så en annonce for Fit plaster og tænkte, at det var noget hokus pokus og ville prøve alligevel, det kunne jo ikke blive værre.

Jeg har slidgigt i begge knæ og udfordringer med smerter i nakke og skulder. Jeg har prøvet stort set alt, og tog 8 piller om dagen. Jeg så en annonce for Fit plaster og tænkte, at det var noget hokus pokus og ville prøve alligevel, det kunne jo ikke blive værre. Til min store glæde og overrraskelse virkede det. Jeg bruger nu ikke andet og er lykkelig for at kunne være så godt som smertefri. Dette er skrevet for at andre også skal have mulighed for at prøve det. Det virker så godt på mig og jeg vil fortsætte.

Til min store glæde og overrraskelse virkede det. Jeg bruger nu ikke andet og er lykkelig for at kunne være så godt som smertefri. Dette er skrevet for at andre også skal have mulighed for at prøve det. Det virker så godt på mig og jeg vil fortsætte.

Conny Brøndum Svendsen

Conny Brøndum Svendsen

Danmarks

Bo i hjertet af den hyggelige fiskerby Gilleleje

-med stranden i baghaven - og havnen som nabo

Ideelt beliggende for outdooraktiviteter i Nordsjællands smukke natur

- eller kulturelle oplevelser som f.eks. Kronborg, Louisiana eller Søfartsmuseet - og kun 45 km fra København

Tilbud på Ophold

• To-retters menu

• Overnatning i hyggeligt værelse

• Lækker morgencomplet

Pris pr. person i delt standarddobbeltværelse

Hotel Gilleleje

Vesterbrogade 4 B, Torvet, 3250 Gilleleje

Kontakt os på 48 30 05 12 eller hotel@gillelejestrand dk ・ Læs mere på www gillelejestrand dk