Når mænd våger

Jean-Thomas Meyer er en af få mandlige medlemmer af vågetjenesten – den tjeneste, der sikrer, at ingen skal dø alene. Han opfordrer andre til at melde sig. Det kræver alene, at man kan være til stede for et andet menneske, og det kan alle – uanset køn.

Byen sover, da Jean-Thomas Meyer cykler gennem nattens øde gader på vej på mod plejehjemmet på Amager. En venlig, men afdæmpet sygeplejerske tager imod, da han når frem, leder ham ned ad den tomme gang og viser ham indenfor til kvinden i sengen.

”Vi er hendes familie,” siger hun hviskende i døråbningen.

”Hendes eneste familie.”

Han kan mærke, at hun mener det.

I sengen ligger en ældre kvinde. Hun har Downs syndrom og har levet hele sit liv på institutioner, og nu skal hun også ende sit liv på en institution. Jean-Thomas er her for at sikre, at hun ikke skal dø alene. Hendes ansigt har stadig barnets runde, bløde træk, men med et helt livs fine rynker. Håret er hvidt og blødt. På en bøjle ved hendes seng hænger det tøj, personalet har besluttet, hun skal begraves i.

Jean-Thomas sætter sig ved hovedgærdet. Ikke alt for tæt, men tæt nok til, at han kan fornemme selv den mindste forandring – og tæt nok til, at han kan vise kvinden i sengen, at han er der for hende.

Alle menneskeliv er værdifulde Jean-Thomas Meyer er 44 år, gift, far til fem og direktør i Ørsted. Og så er han våger for Ældre Sagen. For godt to år siden, da de to yngste ikke længere havde helt så meget brug for deres forældre, besluttede han, at han ville stille sin tid til rådighed for en vigtig og meningsfuld sag.

Valget faldt på vågetjenesten.

”Vågetjenesten tager ikke tid fra min familie, fordi jeg kun er væk om natten. Og så giver det mig mulighed for at vise mine børn, hvad jeg finder allervigtigst: at alle menneskeliv er værdifulde, og at et livs værdi aldrig kan gradbøjes, heller ikke når det står foran sin afslutning. Alle mennesker skal mødes med nærvær og kærlighed, også i deres sidste tid –måske især i deres sidste tid,” siger Jean-Thomas Meyer.

”Mine børn har set livet begynde og mærket et barn sparke i deres mors mave. Men de skal vide, at livets afslutning er lige så stor og betydningsfuld. Og det kan jeg vise dem, når jeg bruger tid som våger.”

Jean-Thomas er en af få mænd, der i dag er tilsluttet vågetjenesten, som ellers hidtil – og stadig den dag i dag – hovedsageligt består af kvinder.

Det kan skyldes, at omsorg og omsorgsfag traditionelt er blevet varetaget af kvinder, mener han.

Men mænd kan sagtens våge over de døende.

”Det kræver ingen særlige forudsætninger. Det kræver alene, at du kan være nærværende og til stede for et andet menneske. Og det kan alle – uanset køn,” siger Jean-Thomas Meyer.

Alvor og skønhed i døden

Den ældre kvinde på plejehjemmet på Amager lå fredfyldt og stille i de timer, Jean-Thomas vågede over hende. Men i de tilfælde, hvor en døende er urolig eller plaget, har han – helt efter bogen – tilkaldt personalet.

”Vores opgave er at være til stede. Alt andet tager personalet sig af, så der er ikke i den forstand noget at bekymre sig for, at man ikke kan håndtere,” siger han.

Døden er i det hele taget ikke noget at være bange for, mener JeanThomas Meyer.

”Jeg har altid været bevidst om alvoren, storheden og faktisk også skønheden, der er til stede, når et menneske ligger for døden. Jeg har aldrig oplevet det som skræmmende,” siger han.

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er svært, hvis den døende har smerter. For det er hårdt. Det giver en stor følelse af magtesløshed, som er svær at rumme, fordi man jo vil lindre og hjælpe, men nogle gange bare ikke kan. Men man kan være der for dem. Lige der ved siden af dem. Til det sidste. Og det er jeg ikke i tvivl om, er vigtigt.”

Nogle gange er den døende stadig ved bevidsthed. Så kan han føre en samtale – eller måske bare sende et varmt smil eller et trøstende nik, hvis det er svært. Nogle vil også gerne holdes i hånden. Men også i de tilfælde, hvor den døende ikke længere er ved bevidsthed, er tilstedeværelsen af et andet menneske betydningsfuld.

”Det kan sammenlignes med at sidde ved et sovende barn med feber. Barnet er måske ikke bevidst om, at du er der, men det mærker dig alligevel, og mærker, at det er trygt – at det er elsket,” siger Jean-Thomas Meyer.

”Det er det, mennesker tørster efter. Kærlighed. Gennem hele livet. Også når det er ved at rinde ud. Og alle mennesker – alle liv – skal mærke den kærlighed, også dem, der ikke har nogen pårørende, der kan være der for dem. De skal mærke, at der alligevel er et menneske, som er der kun for dem.” Det menneske vil Jean-Thomas gerne være – fordi han tror på, at det gør en forskel for dem, og fordi han ved, at det gør en forskel for ham.

”Jeg har en oplevelse af at få meget mere tilbage, end jeg selv giver. Mine timer som våger betyder, at jeg værdsætter livet højere. Jeg bliver simpelthen mere bevidst om alt det, jeg har, og som jeg skal passe på og er ansvarlig for. Min familie og vores gode liv sammen. Især i en tid, hvor vi meget nemt bliver distraheret af alt det, der fylder meget, men i virkeligheden betyder meget lidt, er det en meget værdifuld gave at få, som jeg er meget taknemmelig for.”

Større bevidsthed om livets værdi Det er blevet tidlig morgen på plejehjemmet på Amager. Den ældre kvinde i sengen med de fine rynker og det bløde, hvide hår lever stadig, da Jean-Thomas’ vagt er forbi, og personalet igen kan tage over. Han siger afdæmpet farvel, præcis som han fire timer tidligere har sagt godaften og introduceret sig – uagtet at kvinden i sengen ikke er ved bevidsthed.

Før han forlader matriklen, skifter han til jakkesæt og slips. Så springer han på cyklen for at køre på arbejde. Byen vågner, mens han kører afsted. Mænd og kvinder med arbejdstasker, skolebørn og forældre på barsel fylder gaderne med liv.

Jean-Thomas er ikke et sekund i tvivl om, hvor værdifuldt det liv er –og at han vil gøre sig umage med at leve det. Lige til det sidste.

Sådan arbejder vågetjenesten

Vågetjenesten rykker ud til både private hjem, plejehjem og hospitaler, og de frivillige vågere kan være der for døende, som ingen pårørende har, men kan også aflaste pårørende, som har brug for at blive afløst for en tid. De frivillige vågere har alle gennemgået et kursus. De har vågevagter på fire timer ad gangen, typisk om natten, og de orienteres, når et menneske, de har våget over, går bort.

Vil du også våge?

Du kan finde mere information om vågetjenestens arbejde og om, hvordan du selv kan blive våger, her: www.aeldresagen.dk/vaager