Gamle film

ErindringsBio i Galten er en stor succes, for de gamle film sætter gang i minderne – og ikke mindst snakken – hos de fremmødte med demens og deres pårørende.

De bløde biografsæder i salen i BIO Huset i Galten er næsten fyldt op på de forreste fem rækker denne onsdag eftermiddag. Der er helt stille i salen, hvor der bliver spist popcorn, mens alles øjne er rettet mod det store lærred.

”Når man kommer langt nok ind i landet, ligner det en idyl. Det er vores egen skyld, for vi gør alt, hvad vi kan for at have det hyggeligt og historisk,” lyder den folkekære skuespiller Helge Kjærulff-Schmidts kendte stemme, mens idylliske billeder fra Danmark i 1960’erne fylder lærredet – lige fra det brusende Vesterhav til grønne marker, hestevogne, mælkebiler og Københavns pulserende gader. Da en ung fyr i kedeldragt vasker en gammeldags, lysegul sporvogn, får det flere af de fremmødte frem i stolene. ”Nææææh, se! En sporvogn,” lyder det begejstret fra en af rækkerne, mens der bliver grint og snakket lidt i krogene.

Vækker minder

I samarbejde med Ældre Sagen og Det Danske Filminstitut har BIO Huset inviteret mennesker med demens og deres pårørende til ErindringsBio – et filmtilbud med film fra primært 1950’erne og 1960’erne, skræddersyet til at fremkalde erindringer fra barndom og ungdom.

I dag ser biografgæsterne to små film: ’Et par ord om Danmark’ fra 1962, en uhøjtidelig præsentation af Danmark og danskerne, samt ’Hvad skal jeg være?’ fra 1955, hvor vi får historien om Søren på 15 år, der drømmer om at blive maskinist, mens hans forældre forventer, at han tager en studentereksamen.

”Vi vil gerne give mennesker med demens en god stund, der sætter nogle tanker i gang, og hvor de kan få snakket om deres minder. Det kan godt være lidt svært at finde på nye samtaleemner som pårørende, men de her små film kan måske være med til at give noget nyt at snakke om,” siger Elsebeth Jørgensen, der er demensansvarlig i Ældre Sagen Galten og en af drivkræfterne bag arrangementet.

”Ja, det er virkelig godt til at ruske op i minderne, og vi kan bruge filmene aktivt til at tale om nogle ting fra deltagernes barndom og ungdom,” fortæller Anne Saaby-Jensen, der er oplevelsesmedarbejder på det lokale plejehjem Tjørnehaven, og hun er her med flere beboere med demens.

Popcorn og bløde sæder

Det er anden gang, Ældre Sagen og BIO Huset afholder ErindringsBio med cirka 30 minutters film efterfulgt af kaffe og småkager i foyeren.

Lav en aftale med den lokale biograf

”Biografen kan hente filmpakkerne gratis hos Det Danske Filminstitut. Der er lige nu to forskellige at vælge imellem, mens tre nye er på vej.”

Gør opmærksom på jeres event

”Lav plakater, pressemeddelelser og invitationer til det lokale plejehjem. Vi har haft et tæt samarbejde med oplevelsesmedarbejderen på Tjørnehaven.”

Gør det til en gennemført oplevelse

”Mange mennesker med demens kommer ikke så meget ud, så gør det til en god oplevelse for dem med popcorn og hygge bagefter, hvor de kan sidde og snakke om det, de har set.” https://www.danmarkpaafilm.dk

”Det er et lille setup for os, men det er et godt tilbud til nogle, der ellers ikke får så mange tilbud. Alene det at komme i biografen og sidde der i de bløde sæder og se film er en stor oplevelse for mange,” siger Elsebeth.

”Ja, og sidst var der nogle, der efterspurgte popcorn, så det har de også fået i dag,” smiler Tove Severinsen, formand for BIO Huset.

BIO Huset er drevet af frivillige, og de var ikke i tvivl om, at konceptet ErindringsBio og samarbejdet med Ældre Sagen lige var noget for dem.

ErindringsBio er et filmtilbud fra Det Danske Filminstitut til alle med demens inde på livet.

Filmpakkerne indeholder dokumentariske filmklip fra primært 1950’erne og 1960’erne, der er skræddersyet til at vække minder fra barndommen og ungdommen.

ErindringsBio bliver vist i udvalgte biografer, men du kan også se filmene gratis online på din computer eller iPad hjemme i stuen. Inde på hjemmesiden kan du på et landkort finde gamle filmklip fra dit nærområde.

”Det er et nyt tiltag fra Det Danske Filminstitut, og vi er en af de første biografer, der har testet konceptet. Første gang havde vi 35 fremmødte, og der er omkring 40 i dag, så det er skønt med så stor opbakning,” siger Tove.

Stor begejstring

Inde i biografsalen bliver lyset tændt, og man kan høre grin og hyggesnak, mens salen langsomt bliver tømt.

”Nå, du faldt ikke i søvn?” spørger en pårørende.

”Naej, men det var godt nok nogle gamle film,” bliver der svaret med et skævt smil.

Ude i den lille foyer bliver der fyldt ved alle borde, og snakken går lystigt over kaffe og småkager.

Ved ét af bordene sidder 75-årige Hans Kristian Johansen fra det lokale plejehjem Tjørnehaven. Han er med til ErindringsBio for anden gang og er glad for arrangementet.

”Det var nogle gode film og sjovt at se noget fra den tid – især det med, hvordan man kommer i lære,” siger han.

Han har nemlig selv været i lære på en maskinstation, så han kan godt sætte sig ind i den unge Sørens følelser i filmen.

Ved et andet bord sidder Bente Lund på 77 år og hygger sig med sine bofæller fra plejehjemmet.

”Det er mange år siden, jeg sidst har været i biografen. Det var en god oplevelse. Og så var det noget, man kender – det var jo næsten fra min årgang,” siger hun og griner lidt.

Selvom det måske ikke er en oplevelse, alle kommer til at bære med sig, så er det en aktivitet, de vil fortsætte, fortæller Elsebeth:

”14 dage efter at vi afholdt arrangementet i efteråret, var jeg på besøg på plejehjemmet, og der kunne mange af dem ikke huske, de havde været med. Men det er heller ikke det vigtige. Det er nemlig at give dem en god her og nu-oplevelse, og at de har haft det rart, mens de var her.”