Fremtidsstudiet 2010 - Alderens muligheder by Ældre Sagen

BRED OG LIVSK L E VAL ITE T H E

LBR

G O D E

L A V K S V I L

T ITE AL

RBEJDE A E OG LIVSKV D D J E RE B B L R E R H B E J DE A T ITE

E J DE

Ældre Sagens Fremtidsstudie

VE NN ER NE F AM ILI EN

RD Æ F L E V Æ R D VELFÆRD

Alderens muligheder DE BEJ AR

LITET H

LF Æ RD V

R Æ F EL

Ældre Sagens Fremtidsstudie

F L E V RD

F L ERNE FAMIL Æ E R V N D N D I E E R N V Æ OG G F O L VE E NN V ER N E D Alderens muligheder

ILIE NO GV EN NE RN E FA LIE N O MI

RBEJD E A R DE A B J E EA

RD Æ LF

ÆRD F L E VE V BEJDE A RBE JD

A E BE JD

Alderens muligheder Ă&#x2020;ldre Sagens Fremtidsstudie

Ældre Sagen Nørregade 49 1165 København K Tlf. 33 96 86 86 E-mail: aeldresagen@aeldresagen.dk www.aeldresagen.dk www.aeldresagen.dk/facebook Tekst: Rie Duun Redaktion: Michael Teit Nielsen Fotos: Thorkild Jensen Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS 1. oplag, 2.500 stk. Trykt marts 2013 ISBN 978-87-89084-39-8 Angiv venligst kilde, hvis der citeres fra bogen

Indhold Intro.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Forord.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Resume. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7 9

Fremtidsstudiet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Om Fremtidsstudiet 2010. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Alder.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Familien og vennerne.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 At bo sammen eller alene.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sociale relationer.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Praktisk hjælp fra familie og venner.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Økonomisk hjælp mellem generationerne.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Børn og arv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

27 33 39 45 51

Helbred og livskvalitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Helbred og sundhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Livskvalitet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

Velfærd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Velfærdsholdninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Praktisk hjælp og personlig pleje fra det offentlige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Arbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Arbejdsmarked og erhvervsfrekvens.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Økonomi og tilbagetrækning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aldersdiskrimination.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ny teknologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frivilligt arbejde.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

79 83 86 89 93

Intro

Forord Vi bliver yngre Fremtidsstudiet og Ældre Sagen hænger tæt sammen. EGV-Fonden – der i 1986 stiftede Ældre Sagen – gennemførte i 1987 det første Fremtidsstudie. Her blev mennesker mellem 40 og 64 år stillet en række spørgsmål om deres nuværende tilværelse samt om deres forventninger og ønsker til fremtiden hvad angår bolig, arbejdsliv, familie og frivilligt arbejde og meget andet. Der var tale om et forløbsstudie, idet der blev fulgt op med spørgsmål til de samme mennesker ti og femten år senere. Vores Fremtidsstudier har gennem årene vist sig særdeles værdifulde. Vi har brugt dem til at udvikle Ældre Sagen, så foreningen hele tiden har taget bestik af de behov, drømme, bekymringer og udviklingstendenser, der kan spores i den ældre del af befolkningen. Derudover har resultaterne udgjort en fond af viden, som vi har spredt ud til samfundsinteresserede, forskere, virksomheder, studerende – og til medierne. Et meget stort antal pressehenvendelser til Ældre Sagen har kunnet besvares ved at henvise til resultater fra Fremtidsstudiet. I 2010 besluttede vi i Ældre Sagen at påbegynde et nyt Fremtidsstudie, hvor vi også spurgte danskere over 80 år. Tidligere udgaver har i store træk vist, at hver ny generation af ældre har været mere aktive, bedre uddannede, med en bedre økonomi og et bedre helbred end tidligere generationer. I hvert fald gennemsnitligt set. Gør det sig stadig gældende? Mit svar er et rungende ja: Der er en klar tendens til, at vi »bliver yngre«. Jeg tror, at de fleste læsere vil glæde sig over, at livet efter de 50 er langt bedre end sit rygte – at der med alderen er masser af muligheder.

Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

· Intro · Forord

Resumé Livet og lykken Alder er noget vi planlægger. Vores syn på alder har ændret sig markant, og Fremtidsstudiet 2010 viser nogle af de nye veje, som fremtidens ældre vil gå. Først og fremmest lever vi længere. Middellevetiden er steget, og vi har flere raske år uden arbejde. Det betyder, at alderdommen er blevet en aktiv livsfase for mange. I Fremtidsstudiet 2010 har Ældre Sagen som en opfølgning på det oprindelige Fremtidsstudie fra 1987, 1997 og 2002 påbegyndt et nyt forløbsstudie med over 4.000 svarpersoner. De interviewede er delt op i fire grupper: De 50-54-årige, 60-64-årige, 70-74-årige og 80-84-årige, som vi bogen igennem vil kalde de 50-årige, de 60-årige, de 70-årige og de 80-årige, selv om hver gruppe altså har et aldersspænd på 5 år. De yngste er født i perioden 1956-1960 og de ældste i 1926-1930. At tale om ældre som en homogen gruppe giver ikke mening, for samtidig med at vi bliver ved at være aktive langt hen i livet, vælger vi også lige så forskelligt, som vi har gjort tidligere i livet. Alligevel er der nogle fælles træk mellem de fire aldersgrupper, som Fremtidsstudiet omfatter. Familieliv og helbred er for alle aldersgrupperne det allervigtigste, når vi spørger, hvad der kan give en følelse af at være lykkelig. Lykke er et stort ord, der siger noget om, hvordan og hvornår vi oplever kvalitet i livet. Og på tværs af aldersgrupperne i undersøgelsen er familien og helbredet ikke overraskende de vigtigste elementer i den enkeltes oplevelse af lykke. Hos den næstyngste gruppe, de 60-årige, er helbredet topscorer, og næsten tre ud af fire angiver godt helbred som den vigtigste forudsætning for lykke. Familien er en vigtig lykkebringer for alle grupper, men allervigtigst er den for de yngste, nemlig de 50-årige.

· Intro · Resumé

Frihed til at vælge opfatter de yngste aldersgrupper også som en vigtig lykkefaktor, mens friheden ikke vejer så tungt for de ældste aldersgrupper, der som regel i højere grad kan disponere frit over deres tid. Økonomi spiller en mindre rolle, når det gælder lykkefølelse. Arbejdet kan i nogle tilfælde godt bidrage til lykke.

Læsevejledning Vi har valgt at strukturere denne korte version af Fremtidsstudiet i fire kapitler, der til en vis grad følger den rækkefølge, de adspurgte har givet emnerne, når de sorterer dem efter lykkeværdi. Først kommer afsnittet om familien og vennerne, derefter helbred og velfærd og til sidst arbejdet. Forinden introducerer vi selve Fremtidsstudiet kort og giver et rids over aldersprofiler og aldersperspektiver. Som nævnt, har vi valgt bogen igennem at lade udtrykket 50-årige dække de 50-54-årige, 60-årige de 60-64-årige, 70-årige de 70-74-årige, og når vi skriver om de 80-årige, gælder det de 80-84-årige. Ved nogle af graferne summer tallene ikke altid præcist til 100% på grund af op- eller nedrunding af decimaltal. Der findes mere materiale fra Fremtidsstudiet på Ældre Sagens hjemmeside: www.aeldresagen.dk

Familie og venner Relationerne til familien i bred forstand er et af de væsentligste elementer i det gode liv, sådan som deltagerne i Fremtidsstudiet ser på det. Også venner og bekendte har en stor plads i hverdagen lige efter de nære familiemedlemmer. At holde kontakt og ses med venner og familie er noget, der både fylder og giver kvalitet i livet. Næsten alle deltagerne i Fremtidsstudiet har venner og bekendte, og en stor del forventer også at kunne modtage hjælp fra både familie og venner, hvis de får brug for det. At hjælpe familien og især ens egne børn og egne forældre er en vigtig aktivitet.

Intro · Resumé ·

Ny teknologi er noget, der hjælper med at styrke kontakten til dem, vi ønsker at være i kontakt med, og især de yngste aldersgrupper bruger teknologien til at holde kontakt.

Helbred og velfærd Et godt helbred er noget, de fleste sætter stor pris på og allermest, når de er i 60’erne, viser Fremtidsstudiet. Meget glædeligt oplever mange, at deres helbred er godt. Nogle føler sig endda yngre, end deres personnummer viser. Hvis helbredet svigter, forventer langt de fleste, at velfærdssamfundet er der for dem. Når der er brug for hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver, fordi helbredet svigter, er ønsket, at det offentlige kan træde til med hjælp. Der er med andre ord blandt alle aldersgrupper en massiv opbakning til og forventning om, at velfærdssamfundet fungerer og er til stede med hjælp og støtte, når behovet opstår.

Familieliv og godt helbred bringer lykke Opskriften på lykken indeholder for de fleste familieliv og et godt helbred, mens økonomi ikke er så afgørende. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

Helbredet

Familielivet

Venner

Økonomi

Arbejde

Friheden til selv at vælge

Andet

Ved ikke

 50-54 år  60-64 år  70-74 år  80-84 år  Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ‘Når du tænker på, hvad der gør dig lykkelig – hvad tænker du så på?’ Det var muligt at afgive op til 3 svar. I alt har 4.086 personer svaret.

· Intro · Resumé

Arbejde Arbejdet er en vigtig kilde til identitet for især den yngste aldersgruppe i 50’erne, som i vid udstrækning stadig er på arbejdsmarkedet. Arbejdsidentiteten er lidt vigtigere for mænd end for kvinder, og den aftager med alderen for begge køn. Fremtidsstudiet viser, at det især er indholdet i arbejdet og samværet med kolleger, som har betydning i arbejdslivet. Den del af de 70-årige, der har forladt arbejdsmarkedet indenfor de seneste 10 år, har økonomisk klaret overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv uden de store ændringer i levestandarden. Sammenlignet med denne gruppe, har de 50- og 60-årige, der stadig er på arbejdsmarkedet, noget mere pessimistiske forventninger til levestandarden, når de går på pension.

Intro · Resumé ·

Fremtidsstudiet

Om fremtidsstudiet 2010 I Ældre Sagens nye Fremtidsstudie har over 4.000 danskere mellem 50 og 84 år fortalt om deres liv, som de oplever det, og som de ønsker sig det. Vi har spurgt, hvad de forventer sig af fremtiden, og hvordan de forbereder sig på den. Ældre Sagens Fremtidsstudie er en unik undersøgelse, der giver et indblik i, hvordan fremtidens ældre ser ud, hvad de ønsker og forventer sig, og hvad de vil bidrage med. Fremtidsstudiet har en lang forhistorie og blev gennemført første gang i 1987 i form af 1.200 interview med danskere i tre aldersgrupper: 40-44, 50-54 og 60-64 år. Ti år senere – i 1997 – blev studiet fulgt op med 907 interview af de samme personer suppleret med nye, yngre grupper: 40-44, 50-54, 60-64 og 70-74 år. I 2002 var de interviewede opdelt i 4 aldersgrupper: 45-49, 55-59, 65-69, og 75-79 år, og der blev interviewet i alt 1.600 personer. De tre første Fremtidsstudier var et forløbsstudie, hvor man kunne følge de samme mennesker gennem de tre studier og se, om deres forventninger holdt stik, og deres planer blev til virkelighed.

Nye ældre er blevet ældre Med det seneste Fremtidsstudie fra 2010 har vi startet en ny type undersøgelse og et nyt forløbsstudie, som gennemføres af Danmarks Statistik. Igen arbejder vi med fire aldersgrupper: 50-54, 60-64, 70-74 og 80-84 år, men med mange flere besvarelser i hver gruppe. Målet har været at indhente svar fra 1.000 personer i hver af fire forskellige aldersgrupper. I alt 4.086 personer har besvaret spørgsmålene i Fremtidsstudiet 2010. Det er planlagt at fortsætte studiet ved at spørge de samme personer igen i 2015 og hvert femte år fremover, idet der løbende suppleres med nye svarpersoner i den yngste gruppe.

· Fremtidsstudiet · Om Fremtidsstudiet 2010

Også aldersgrupperne har vi ændret på i erkendelse af, at vi bliver ældre, og at vi forholder os til det at blive ældre senere i livet, end folk gjorde i 1980’erne og 1990’erne. Siden det første Fremtidsstudie i 1987 er middellevetiden for mænd vokset fra 72 til 77 år og for kvinder fra 78 til 81 år. Vi har derfor som noget nyt valgt, at den ældste gruppe, som studiet omfatter, skal være de over 80-årige. De fire aldersgrupper, som optræder i det nye Fremtidsstudie, er de 50-54-årige, de 60-64-årige, de 70-74-årige og endelig de 80-84-årige. For nemheds skyld omtales de i denne publikation som henholdsvis de 50-årige, de 60-årige, de 70-årige og de 80-årige.

Sådan har vi spurgt Livsvilkår, holdninger, ønsker og forventninger er stadig omdrejningspunkterne for Fremtidsstudiet, men vi har suppleret med nye spørgsmål og svarmuligheder. Endelig har vi tilpasset spørgsmål og svarmuligheder til en ny måde at indsamle svar på. De tre tidligere Fremtidsstudier blev gennemført som personlige interview. Den måde at interviewe på har vi valgt ikke at fortsætte med, og i stedet er interviewene gennemført enten over telefonen eller over internettet. Det har givet nogle begrænsninger i spørgeskemaets omfang, men til gengæld en mulighed for at indhente flere svar.

Analyse og baggrund Selve analysemetoden har vi også opdateret. I de to foregående fremtidsstudier er talmaterialet blevet gennemgået og analyseret af en ekstern forsker ved Oxford University. Denne gang har fageksperter fra Ældre Sagens sekretariat analyseret og kommenteret talmaterialet for dermed at drage nytte af den viden, vi allerede har i organisationen, når materialet bearbejdes. Danmarks Statistik har stået for indsamling af data og sikret, at de er så repræsentative og statistisk valide, som det er muligt. Der er gennem en vægtning af tallene taget højde for blandt andet køn, alder, familietype, familieindkomst, herkomst, region og uddannelse. Det vægtede gennemsnit for de fire aldersgrupper kan bruges til at sammenligne de fire aldersgrupper og se, hvilke undergrupper der ligger

Fremtidsstudiet · Om Fremtidsstudiet 2010 ·

over eller under gennemsnittet i de spørgsmål, vi belyser. Fremtidsstudiet kan som sådan ikke sige noget om befolkningen generelt. Med Fremtidsstudiet ønsker vi at tegne et billede af, hvad der sker, når vi bliver ældre, og når nye generationer af ældre kommer til.

· Fremtidsstudiet · Om Fremtidsstudiet 2010

Alder Alder er ikke et entydigt begreb Hvis vi venter længe nok, kommer alderen af sig selv. I hvert fald den helt objektive, kronologiske alder, som alene afhænger af tiden, der går. Mere interessant er det derfor at se, hvordan den psykologiske alder udvikler sig, og hvordan vores biologiske alder skrider frem. Mennesker, som passer godt på sig selv og lever sundt, har større chancer for at opnå en høj kronologisk alder, uden at kroppen viser alvorlige tegn på aldring. Levealderen er stigende og levealder med antal gode leveår er også steget. Mange kan derfor klare basale daglige udfordringer uden hjælp, og de kan gøre meget af det, de gerne vil. Fx være sammen med familie og venner. Fremtidsstudiet viser, at otte ud af ti af deltagerne (80%) føler, at de har et fremragende, et vældig godt eller et godt helbred.

Helbredet holder Men til trods for det gode helbred oplever en tredjedel (35%) af deltagerne, at nutiden tilhører dem, der er yngre, end de selv er. Flere end fire ud af ti (44%) svarer meget diplomatisk, at nutiden tilhører alle aldersgrupper, men når en stor gruppe tilsyneladende oplever, at verden ikke længere er deres, afspejler det en kultur, der har et stærkt fokus på ungdommen. Vi lever i en kultur, hvor ungdom er utvetydigt positivt, og høj alder næsten udelukkende forbindes med tab, mangler og lav prestige.

Frisk og erfaren Måske påvirker det også de svar, deltagerne har givet på spørgsmålet om de føler, at deres alder passer godt til dem. Hver tredje (36%) føler sig yngre end deres kronologiske alder. De oplever måske, at de kan mere og lever anderledes, end de forestiller sig, at man skal i den alder, de har. Fire ud af ti (46%) føler, at deres alder passer godt til dem, og jo ældre deltagerne er, jo bedre synes de, at deres alder passer til den person, de er.

· Fremtidsstudiet · Alder

Det ligger i tiden, at der er en frigørelsesproces på vej, hvor ældre tager afstand fra en kollektiv fornægtelse af aldring, der giver dem mulighed for at vælge mellem at lade som om, alderen ikke eksisterer, maskere den eller skamme sig over den. Mange ældre vil opleve alderen på nye og langt bedre betingelser på grund af sund livsstil, motion, indhold i tilværelsen, en god økonomi og et sundhedsvæsen, der kan mere og mere. De ved, at aldring er påvirkelig og afhænger af, hvordan man lever og ikke kun, hvornår man er født. Men ligegyldigt hvordan vi ser på det, er aldring også et spørgsmål om slid. Der kommer skader på kroppen samtidig med, at de mekanismer, som skal reparere skaderne, bliver mindre effektive. Skuespilleren Ingrid Bergmann udtrykte sit syn på aldring sådan her: »Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt.«

Hver anden føler sig yngre end sin alder Vores kronologiske alder svarer ikke helt til den måde, vi oplever alderen på. 100%

 Ved ikke

90% 80%

70%

46 58

 Jeg føler mig meget ældre

60% 50% 40%

13 9

30% 20%

10% 0%

50-54 år

60-64 år

70-74 år

80-84 år

 Jeg føler, min alder passer godt til mig

 Jeg føler mig lidt ældre  Jeg føler mig meget yngre  Jeg føler mig lidt yngre

Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ‘Hvilke af følgende udsagn synes du passer bedst på dig, når det handler om din nuværende alder?’ I alt har 4.086 personer svaret.

Fremtidsstudiet · Alder ·

Familien og vennerne

At bo sammen eller alene Måden vi bor på afspejler, hvem vi gerne vil være sammen med, vores livssituation og hvad vi har råd til. Her i landet bor rigtig mange alene. Danmark, Sverige og Finland er de tre lande i verden, hvor der er flest singler. Fire ud af ti (42%) i de fire aldersgrupper, som er blevet spurgt, bor alene. Det gælder især de ældste kvinder, hvor mange er enker. Langt de fleste, som ikke bor alene, bor sammen med deres ægtefælle eller samlever. Her er intet nyt under solen i forhold til de tidli-

Fire ud af ti bor alene God økonomi og kvinders uafhængighed og ligestilling er noget af baggrunden for, at Danmark er et af de lande i verden, hvor flest bor alene. 90% 80% 70% 60% 50% 40%

30%

83 67

51 20% 10% 0%

68 49

63 50

50 37

17 Ja

Mænd

Nej

Kvinder

Nej

 50-54 år  60-64 år  70-74 år  80-84 år  Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ‘Bor du alene?’ I alt har 4.086 personer svaret.

· Familien og vennerne · At bo sammen eller alene

De fleste bor sammen i par De fleste, som ikke bor alene, bor sammen med deres ægtefælle eller samlever.

100% 90% 80% 70% 60% 50%

40% 30% 20% 10% 0%

79 59 32 21

1 3 1

50-54 år

4 3 1 1 0 60-64 år

0 1 0 2 0 70-74 år

3 3 4 0 0 80-84 år

10 0 2 0 Vægtet gennemsnit

 Ægtefælle/samlever  Ægtefælle/samlever samt hjemmeboende barn/børn  Hjemmeboende barn/børn  Forældre  Voksent barn/svigerbarn evt. med dennes familie  Andre

Vi har spurgt: ‘Hvem bor du sammen med?’ Spørgsmålet blev stillet til alle, der bor sammen med nogen. Det var muligt at give flere svar. I alt har 2.351 personer svaret.

gere Fremtidsstudier. Blandt dem, der bor sammen med nogen, er det størstedelen (79%) på tværs af de fire aldersgrupper, som bor sammen med deres ægtefælle eller samlever uden hjemmeboede børn. For de 50-årige gælder det, at en tredjedel bor sammen med både ægtefælle og hjemmeboende børn.

COLA – en ny samlivsform på vej En ny samlivsform er på vej. Det er modellen, hvor et fast par har valgt at have hver sin bolig – eller med den amerikanske betegnelse: ‘couples living apart’, COLA. Hver fjerde af de 50-årige, som ikke bor sammen med ægtefælle eller samlever, har valgt denne måde at leve på, og set over de fire aldersgrupper er det 17%, som har en fast partner, de ikke bor sammen med.

Familien og vennerne · At bo sammen eller alene ·

Her er parforholdet valgt til, men det fælles hjem er valgt fra. I nogle tilfælde er det sikkert af praktiske årsager, men også fordi et fælles hjem med partneren ikke nødvendigvis er attraktivt. Man vil ikke risikere at skulle flytte igen, hvis forholdet går i stykker. Kvinders selvstændige økonomi er afgørende her, og nyere svensk forskning viser, at mange ældre singlekvinder trives rigtig godt med at bo alene, enten de er i parforhold eller ej*.

Ny tendens. Ét par med to hjem Fast parforhold, men med en bolig til hver, er en samlivsform, som tæt på hver femte, der ikke bor sammen med ægtefælle eller kæreste, har valgt. 100%

 Ved ikke

90%

 Nej

80%

 Ja

70% 60%

60-64 år

70-74 år

80-84 år

50%

40% 30% 20% 10% 0%

50-54 år

17 Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ‘Er du i et fast forhold, hvor I har hver jeres bolig ?’ Spørgsmålet er stillet til alle, der ikke bor sammen med ægtefælle eller samlever. I alt har 1.832 personer svaret.

Vi bliver helst hvor vi er Parcelhuset er uden sammenligning den mest populære boligform blandt alle aldersgrupper. Næsten halvdelen (48%) bor i parcelhus, og her er mændene i overtal helt op i den ældste af grupperne, mens der er en overvægt af kvinder, som bor i etagebolig. * Charlot Nymann (2011): Undersøgelse om ældre singlekvinders tilfredshed med livet. Umeå Universitet

· Familien og vennerne · At bo sammen eller alene

Det afspejler overvægten af kvinder, som bor alene i den ældste gruppe af de adspurgte, men måske også en anderledes præference hos kvinderne. Flere kvinder end mænd bor i rækkehuse eller i lejlighed. Her er naboerne tættere på, og der kræves mere hensyn. Kvinder vælger tilsyneladende gerne boformer med indbygget fælleskab, og lidt flere kvinder end mænd udtrykker også lyst til at flytte i bofællesskab som ældre. Kvindernes lidt ringere økonomi spiller selvsagt også en rolle for valget af bolig. Både blandt mænd og kvinder ejer et flertal deres bolig, men andelen af ejere falder med alderen – mest for kvinderne. Blandt de 80-årige bor 41% af kvinderne i en lejet bolig. Boligen er et fast holdepunkt, som man helst ikke giver slip på. Godt en tredjedel af de 80-årige har boet i deres nuværende bolig i mere end 30

Vi vil helst ikke flytte Men lidt over en tredjedel af de yngste aldersgrupper i Fremtidsstudiet vil gerne forlade familieboligen og flytte i mindre og mere praktiske boliger. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

50-54 år

60-64 år

70-74 år

80-84 år

Vægtet gennemsnit

 Nuværende bolig  Mindre, mere praktisk bolig  Bofælleskab  Ældre- eller plejebolig  Sommerhus/kolonihavehus  Bolig i udlandet  Andet  Ved ikke

Vi har spurgt: ‘Hvordan vil du helst bo som ældre?’ Det var muligt at give op til 2 svar. I alt har 4.086 personer svaret.

Familien og vennerne · At bo sammen eller alene ·

år, og ser man på de fire aldersgrupper under ét har næsten to tredjedele (63%) boet i deres nuværende bolig i mere end 10 år.

Tæt på venner og familie Langt de fleste bor i nærheden af deres familie og deres venner. To tredjedele (67%) bor i nærheden af deres familie, og lidt færre (64%) siger, at deres venner bor i lige i nærheden. Hvad nærhed betyder, har svarpersonerne selv defineret, for det handler mere om, hvorvidt de finder det nemt at besøge hinanden end om, hvor mange kilometer der er. At være tæt på familie og venner er også af afgørende betydning, hvis man ikke længere kan klare sig selv helt og holdent. I Fremtidsstudiet 2010 har vi spurgt alle, hvordan de helst vil bo som ældre. Her er der ingen tvivl om, at langt de fleste bare gerne vil blive, hvor de er. Det hænger måske sammen med, at tæt på halvdelen i alle fire aldersgrupper føler sig yngre, end de faktisk er. De oplever, at de kan mere, end de havde forestillet sig, de ville kunne i den alder, de har. Men vigtigst af alt er, at ens identitet i høj grad er bundet i ens hjem. En bolig er noget fysisk. Et hjem er en følelse. Flyttelysten er størst i de to yngste grupper – de 50-årige og de 60-årige. Her er det omkring hver tredje, der har en mindre og mere praktisk bolig på ønskesedlen, så noget tyder på, at det er i den gruppe, der er mobilitet. Ønsket er at skifte familieboligen ud med en mindre bolig, som kan fungere på en god måde i en ny livsfase som ældre. Ikke mange ønsker sig at flytte i bofællesskab. Her er det de alleryngste i 50’erne, som har mest mod på tanken. Kvinderne lidt mere end mændene.

Hvis det kniber med at klare sig selv Ønskesedlen ændrer sig markant, hvis deltagerne forestiller sig en situation, hvor de har svært ved at klare sig alene. I den situation er der stadig mange, som gerne vil blive, hvor de bor (31%), men endnu flere vil flytte til en mindre og mere praktisk bolig (37%). På tværs af aldersgrupperne er det nu 15%, som godt kunne forestille sig en form for bofællesskab. De 50-årige er de mest positive over for fællesskabsløsningen. Stort set lige mange tænker på aldersblandede bofællesskaber og på seniorbofællesskaber i den forbindelse. Lidt over hver femte (22%) ser en ældre- eller plejebolig som en god ide, hvis de får svært ved at klare sig, 17% vil gerne bo i nærheden af deres

· Familien og vennerne · At bo sammen eller alene

familie, og 4% vil gerne flytte sammen med familien. Især de 50-årige og 60-årige lægger vægt på at bo i nærheden af familien. I gennemsnit vil kun knapt en tredjedel (31%) af deltagerne blive i den nuværende bolig, hvis de får svært ved at klare sig mod to tredjedele (66%), hvis de ikke forestiller sig, at de får svært ved at klare sig.

Hvis det bliver svært Hvis det bliver svært at klare sig selv, ønsker mange sig en mindre og mere praktisk bolig og at familien bor i nærheden. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

50-54 år

60-64 år

70-74 år

80-84 år

Vægtet gennemsnit

 Nuværende bolig  Mindre, mere praktisk bolig  Bofælleskab  Ældre- eller plejebolig  Sammen med familie  I nærheden af familie  Andet  Ved ikke

Vi har spurgt: ‘Hvis det på et tidspunkt kommer til at knibe med at klare dig alene, hvordan vil du så helst bo?’ Det var muligt at give op til 2 svar. I alt har 4.086 personer svaret.

Familien og vennerne · At bo sammen eller alene ·

Sociale relationer Vi elsker familien og holder kontakten Selv om familien gennem de seneste årtier har måttet stå for megen kritik som institution og samlivsform, og selv om mange kernefamilier opløses ved skilsmisse, så viser Fremtidsstudiet, at netop den nærmeste familie betyder allermest for alle aldersgrupper, når det drejer sig om identitet. Familien har også stor betydning, når det drejer sig om livskvalitet. Familien er noget af det, der oftest gør alle fire aldersgrupper lykkelige. Intet mindre. Familien har altså fortsat meget stor betydning for os. I Fremtidsstudiet har deltagerne svaret på spørgsmålet: ‘Når du tænker på, hvem du egentlig er – hvad er så vigtigst for dig?’ Svaret i alle fire aldersgrupper var for otte ud af ti familien, der tilsyneladende opleves som vigtigst i forhold til, hvem man er. Det gælder ikke kun vores identitet, men også vores praktiske hverdag. For der er en ret hyppig kontakt til familien, enten ved at man ses personligt, eller at man holder kontakt over telefon eller computer.

I tæt kontakt med familien Kontakten til familien er en hjørnesten i tilværelsen for mange, og langt de fleste indgår i familierelationer, som har stor betydning i hverdagen. I de fire aldersgrupper har flertallet (87%) af de adspurgte børn. De fleste har ét eller to børn, og tre ud af fem har børnebørn og/eller oldebørn. Men ikke alle har en stor familie, og de børnerige familier er en sjældenhed. Derfor er der trods de mange, som har familie, også en gruppe, som ikke har. Mere end hver tiende (13%) har ingen børn og næsten fire ud af 10 (39%) har ikke børnebørn. For en del af den yngste gruppe, de 50-årige, skyldes det naturligvis, at de endnu ikke har fået nogen. Børnene og svigerbørnene er dem, som langt de fleste ser oftest og i hvert fald flere gange om måneden. Børnebørnene kommer på tredjepladsen over hvem, der oftest kommer på fysisk besøg. Der er ikke de store

· Familien og vennerne · Sociale relationer

Størst personlig kontakt til børn og venner Venner og bekendte ses de fleste oftere med end med deres børnebørn, men ellers topper børn og svigerbørn listen over, hvem man oftest ser personligt. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

Forældre (986)

Svigerforældre (837)

Børn/svigerBørnebørn/ Den øvrige Venner/ børn (3.402) oldebørn (2.750) familie (3.632) bekendte (3.941)

 Flere gange om ugen  Flere gange om måneden  Flere gange om året  Sjældnere  Aldrig  Ved ikke

Vi har spurgt: ‘Hvor ofte ser du dine sociale relationer personligt?‘ Spørgsmålet er stillet til dem, der har de pågældende relationer og ikke bor sammen med dem. For de enkelte relationer er antallet af svar vist i parentesen.

forskelle mellem de fire aldersgrupper på, hvor ofte man ser familien og heller ikke mellem mænd og kvinder. Dog er der en tendens til, at kvinder ser børn og børnebørn lidt oftere, end mændene gør.

Venskaber og bekendtskaber giver kvalitet Venner og bekendte fylder rigtig meget i den sociale kontakt, som de fire aldersgrupper har. Næsten alle deltagerne (97%) siger, at de har venner og bekendte. Lidt flere i den ældste gruppe end i den yngste siger naturligt nok, at de ikke længere har venner og bekendte. Det handler om mindre end hver tiende (8%) i gruppen af 80-årige. Venner og bekendte er dem, der næst-hyppigst kommer på besøg, og de overhaler snildt børnebørnene på dørmåtten. Målt på hvor meget kontakt, der er med venner og bekendte i de fire aldersgrupper, så indtager de også en vigtig rolle. Venner og bekendte er i dag en vigtig del af vores liv, og Fremtidsstudiet viser, at de spiller en vigtigere rolle end fjernere familiemedlemmer, når det drejer sig om praktisk hjælp i dagligdagen.

Familien og vennerne · Sociale relationer ·

Forholdet til vennerne siger noget væsentligt om den sociale sammenhængskraft, der ikke kun har rødder i familien, og som er med til at styrke livskvaliteten og endda helbredet. Flere nyere undersøgelser viser, at gode sociale relationer hænger sammen med, hvor godt man kan bevare helbredet sent i livet. Fx vil depression ofte hænge sammen med en følelse af ensomhed, og evnen til at komme til hægterne efter sygdom afhænger meget ofte af, om der er venner eller familie til at hjælpe og opmuntre*.

Computer og mobiltelefon skaber kontakt Ny teknologi har givet nye, flere, hurtigere og billigere kontaktmuligheder. Computere, smart phones, mobiltelefon og ikke mindst internet er

Elektronisk kontakt binder generationerne sammen Forældrene er den gruppe der næst-hyppigst efter børnene snakkes og skrives med elektronisk. På tredjepladsen kommer venner og bekendte. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

Forældre (986)

Svigerforældre (837)

Børn/svigerBørnebørn/ Den øvrige Venner/ børn (3.402) oldebørn (2.750) familie (3.632) bekendte (3.941)

 Flere gange om ugen  Flere gange om måneden  Flere gange om året  Sjældnere  Aldrig  Ved ikke

Vi har spurgt: ‘Hvor ofte er du i elektronisk kontakt med dine sociale relationer?’ Spørgsmålet er stillet til dem, der har de pågældende relationer og ikke bor sammen med dem. For de enkelte relationer er antallet af svar vist i parentesen.

* Bl.a. Social Relations and Mortality (2010) i Journal of Health Psychology

· Familien og vennerne · Sociale relationer

med til styrke relationerne mellem familie, venner og bekendte også over lange afstande. De nye hjælpemidler gør det lettere at følge med i hinandens liv, og for nogle er mobiltelefonen og internettet med til at skabe tryghed. Helt generelt er de fleste af deltagerne mest i elektronisk kontakt med dem, de kender og ser fysisk, men kontakten er hyppigere end den personlige kontakt. Kvinderne bruger elektroniske kontaktmåder fra telefonsamtaler og sms til e-mail og skype oftere end mændene. I Fremtidsstudiet dækker begrebet ‘elektronisk kontakt’ over meget – telefonsamtaler, men også e-mails, skype og facebook. Næsten alle, der har børn (94%), svarer på tværs af alder, at de er i elektronisk kontakt med deres børn og svigerbørn i hvert fald flere gange

Tre ud af fire har tilpas kontakt med familie og venner Hver fjerde kunne ønske sig mere kontakt med primært børnebørn. 90% 80% 70% 60% 50% 40%

30% 20% 10% 0%

14 Mere kontakt

18 Kontakt som nu

 Forældre (986)  Svigerforældre (837)  Børn/svigerbørn (3.402)  Børnebørn/oldebørn (2.750)  Den øvrige familie (3.632)  Venner/bekendte (3.941)

Vi har spurgt: ‘Hvad synes du alt i alt om kontakten til dine relationer?’ Spørgsmålet er stillet til dem, der har de pågældende relationer. Kun meget få procent ønsker mindre kontakt eller svarer ‘ved ikke’ på spørgsmålet om kontakt. Derfor er de to svar udeladt her. I alt har 4.086 personer svaret.

Familien og vennerne · Sociale relationer ·

om måneden. Det er lidt flere end dem, der ser deres børn og svigerbørn personligt og fysisk. På listen over hvem, der oftest er kontakt til, kommer forældre ind som nummer to, når det handler om elektronisk kontakt. Det er den eneste forskel, når vi sammenligner elektronisk kontakt med fysiske kontakter, hvor venner og bekendte ellers kommer ind som en klar nummer to skarpt efterfulgt af børnebørnene. Viljen til kontakt er der altså mellem familiemedlemmerne, og de muligheder, som er til rådighed, bliver tilsyneladende brugt. Flere og lettere muligheder for at følge med i hinandens liv fører til mere kontakt. Også med venner og bekendte, som man nu lettere kan holde kontakt med uden at mødes. Ser man generelt på, hvor tilfredse deltagerne i Fremtidsstudiet er med de sociale kontakter de har, så er det omkring hver fjerde, som har mere kontakt med børn, svigerbørn, børnebørn, den øvrige familie og forældre på ønskesedlen. Der er næsten ingen, som ønsker at kontakten bliver mindre, end de oplever den i dag. Om der er gode sociale netværk har indlysende betydning for den enkeltes livskvalitet, fordi et godt netværk giver tryghed og nemmere adgang til at få hjælp fra andre.

· Familien og vennerne · Sociale relationer

Praktisk hjælp fra familie og venner Praktisk hjælp i hverdagen Hver dag er der mange, som giver hinanden en hjælpende hånd, uden at de er ansat eller forpligtet til det. Mange voksne børn hjælper deres forældre eller bedsteforældre med haven, selvangivelsen, indkøbene eller noget andet. Naboer giver ofte hinanden en hånd, og nære familiemedlemmer hjælper hinanden med personlig pleje.

To ud af tre har hjulpet nogen med praktisk hjælp De fleste giver en hjælpende hånd til nogen, de ikke bor sammen med. 80% 70% 60% 50% 40% 30%

20% 25

10% 0%

0 Ja

Nej

0 0 Ved ikke

 50-54 år (1.015)  60-64 år (1.088)  70-74 år (966)  80-84 år (1.012)  Vægtet gennemsnit (4.081)

Vi har spurgt: ‘Har du indenfor den sidste måned hjulpet familie, venner eller bekendte som du ikke bor sammen med, med praktisk hjælp ?’ Antallet af svar står i parantes ved hver alderskategori. Praktisk hjælp er fx hjælp i hus og have, børnepasning, indkøb m.v.

· Familien og vennerne · Praktisk hjælp fra familie og venner

Hver anden hjælper nogen med praktisk hjælp mindst to timer om ugen Blandt de, der hjælper andre, er der uanset alder ikke den store forskel på, hvor mange timer man hjælper. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

Mindre end 1 time

1-2 timer

3-5 timer

6-10 timer

11-20 timer

Mere end 20 timer

Ved ikke

 50-54 år (761)  60-64 år (793)  70-74 år (551)  80-84 år (268)  Vægtet gennemsnit (2.373)

Vi har spurgt: ‘Hvor mange timer hjalp du i gennemsnit pr. uge med praktisk hjælp?’ Spørgsmålet er stillet til dem, der har ydet praktisk hjælp indenfor den sidste måned. Antal respondenter for de enkelte aldersgrupper er angivet i parentes. Forældre og svigerforældre er kun medtaget i de to yngste aldersgrupper, da kun meget få i de to ældste grupper har forældre/svigerforældre.

Det er heldigvis en væsentlig del af civilsamfundet og en vigtig del af det at være mennesker i et samfund at hjælpe hinanden. Fremtidssstudiet peger på, hvem der hjælper hvem med hvad, og hvor meget tid der bliver brugt på at hjælpe. Umiddelbart kunne man tro, at vi ville kunne tegne et entydigt billede af yngre, der hjælper ældre, men virkeligheden er langt mere nuanceret. To ud af tre af deltagerne i Fremtidsstudiet har inden for den sidste måned hjulpet nogen, de ikke bor sammen med, og omkring halvdelen bruger mindst to timer om ugen på at hjælpe. Relativt få (7%) bruger mindst 10 timer om ugen på at hjælpe andre. Når man sammenligner de forskellige aldersgrupper, er det tydeligt, at der er flere blandt de yngre, som hjælper andre, end blandt de ældste.

Familien og vennerne · Praktisk hjælp fra familie og venner ·

Mens tre fjerdedele af de 50-årige hjælper andre, er det hver fjerde af den ældste aldersgruppe. Til gengæld er der ikke er den store forskel på, hvor mange timer hjælpen tager. Hjælper man først nogen, gør ældre det i lige så stort omfang som de yngre aldersgrupper. Lidt under halvdelen af de 80-84-årige (41%), der har hjulpet andre med praktiske ting, har brugt mindst 3 timer om ugen på det. Næsten tre ud af fire (73%) på tværs af aldersgrupperne regner også med at ville hjælpe andre med praktiske ting fremover, uafhængig af om de aktuelt har nogen, de hjælper.

Sandwich-generationen Selv om vi er glade for at hjælpe, er der en gruppe, for hvem det ind i mellem kan blive en belastning at hjælpe andre. Det er de yngste af de ældre, som hjælper både deres børn og deres forældre. De har fået betegnelsen sandwich-generationen, fordi de bliver klemt mellem to generationer, der begge har brug for hjælp.

Sandwichgenerationen: De yngste ældre hjælper mange Omkring hver tredje midaldrende hjælper både deres børn/svigerbørn og deres forældre/svigerforældre. Af dem oplever ca. hver sjette, at hjælpen forhindrer dem i at gøre andre ting, de har lyst til. 40%

 Hjælper forældre/ svigerforældre og børn/svigerbørn

35%

 Andel som er forhindret i at gøre hvad de vil pga. omsorgsforpligtelser

30% 25% 20%

35 15% 10% 5% 5 0%

50-54 år (732)

6 60-64 år (415)

Grafen er udarbejdet på baggrund af flere spørgsmål. Antallet af svar er vist i parantes ved hver aldersgruppe.

· Familien og vennerne · Praktisk hjælp fra familie og venner

Blandt de 50-årige og 60-årige, som har både forældre/svigerforældre og børn/svigerbørn, hjælper godt hver tredje begge generationer med henholdsvis praktisk hjælp og/eller personlig pleje. Langt de fleste har tilsyneladende tiden og kræfterne til det, men af de nævnte grupper er det 5% af de 50-årige og 6% af de 60-årige som hjælper så meget, at det forhindrer dem i at gøre andre ting, som de har lyst til.

Vi får hjælp fra familie og venner Knapt hver tredje (30%) på tværs af de fire aldersgrupper har modtaget praktisk hjælp inden for den seneste måned. Lidt flere kvinder end mænd modtager praktisk hjælp fra nogen, de kender. Hver fjerde mand og hver tredje kvinde på tværs af aldersgrupper har fået hjælp til praktiske ting af familie og/eller venner inden for den seneste måned.

Vi regner med hjælp fra familie og venner Tre ud af fire forventer at kunne få praktisk hjælp fra netværket i fremtiden. 45% 40% 35% 30% 25% 20%

43 43

43 42

39 33

15%

30 21

10% 5% 0%

19 10

14 12 13 12

12 4

Helt sikkert

Sandsynligvis

5 5 5 4 5

Sandsynligvis ikke Helt sikkert ikke

Ved ikke

 50-54 år (1.015)  60-64 år (1.088)  70-74 år (966)  80-84 år (1.012)  Vægtet gennemsnit (4.081)

Vi har spurgt: ‘Hvis du i fremtiden får behov for at modtage praktisk hjælp, har du så familie eller venner i eller udenfor din husstand, som kan hjælpe dig?’ Spørgsmålet er stillet til dem, der har svaret, at de har familie og/eller venner/bekendte. Ægtefælle/samlever er inkluderet. Antallet af svar står i parantes ved hver aldersgruppe.

Familien og vennerne · Praktisk hjælp fra familie og venner ·

Det er også netværket og især familien, vi forventer stiller op, hvis vi har brug for praktisk hjælp. Tre ud af fire regner helt sikkert eller sandsynligvis med, at deres familie og/eller venner vil hjælpe med praktisk hjælp, hvis der bliver brug for det. Vi har vel at mærke kun spurgt dem, der faktisk har familie og venner. Omvendt skal man ikke overse, at hver femte regner med, at der helt sikkert eller sandsynligvis ikke vil være praktisk hjælp at få fra netværket. Mere end hver tiende (12%) svarer, at de ‘sandsynligvis ikke’ kan få hjælp fra venner eller familie og lidt færre (8%) svarer ‘helt sikkert ikke’. Den ældste gruppe er de mest pessimistiske. Her regner hver tredje med ikke at kunne få hjælp fra venner eller familie. Grunden til pessimismen fremgår ikke af Fremtidsstudiet, men det kan skyldes både en holdning om ikke at ville spørge nogen, eller det kan skyldes, at der ikke er nogen, som kan hjælpe, eller måske er der tale om en mere realistisk vurdering af, om der reelt er vilje til at hjælpe.

· Familien og vennerne · Praktisk hjælp fra familie og venner

Økonomisk hjælp mellem generationerne Vi hjælper gerne familien økonomisk Økonomisk hjælp mellem generationerne er udbredt, viser Fremtidsstudiet. Resultaterne afkræfter ideen om, at vi ikke hjælper hinanden med penge, fordi vi har valgt at hjælpe gennem det offentlige system via en høj skattebetaling. Tæt på halvdelen af deltagerne har inden for de seneste

Næsten hver anden har hjulpet venner og familie med penge De to yngste aldersgrupper, hvor de fleste er på arbejdsmarkedet, hjælper mest. 70% 60% 50% 40%

20%

50 47

49 47 35

10% 0%

30%

1 50-54 år

1 60-64 år

35 0 2 70-74 år

1 80-84 år

Vægtet gennemsnit

 Ja  Nej  Ved ikke  Ønsker ikke at svare

Vi har spurgt: ‘Har du, inden for de sidste 5 år, hjulpet familie, venner eller bekendte, som du ikke bor sammen med, økonomisk?’ Meget få har svaret ‘ved ikke’ eller har ikke ønsket at svare. Derfor viser vi kun ja-svar og nej-svar. I alt har 4.081 personer svaret.

· Familien og vennerne · Økonomisk hjælp mellem generationerne 45

Børn og børnebørn modtager oftest økonomisk hjælp De fleste hjælper dem, der er yngre end de selv er, og venner og bekendte får hjælp på lige fod med forældre. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

Ønsker ikke Andre, fx at svare kærester (1.743) (1.743)

Venner/ Børnebørn/ Børn/ bekendte oldebørn svigerbørn (1.686) (1.202) (1.613)

Sviger forældre (402)

Forældre (487)

Anden familie (1.571)

 50-54 år  60-64 år  70-74 år  80-84 år  Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt dem, der har svaret, at de inden for de seneste 5 år har hjulpet økonomisk, og som har de nævnte relationer – børn, venner etc. ‘Hvem har du hjulpet økonomisk?’ Ingen har svaret ved ikke. Antallet af svar står i parentes ved hver gruppe.

5 år hjulpet familie eller venner og bekendte med penge. Det er først og fremmest børn, børnebørn og svigerbørn, der nyder godt af den økonomiske hjælp. Alle aldersgrupper i Fremtidsstudiet hjælper deres børn og svigerbørn. Otte ud af ti (83%) af dem, der har børn og svigerbørn, hjælper deres børn og svigerbørn økonomisk. Derudover hjælper de ældste også deres børnebørn og oldebørn. Lidt flere i de to yngste aldersgrupper hjælper andre økonomisk end i de ældste aldersgrupper, og meget tyder på, at mange vælger at hjælpe deres børn og svigerbørn i den fase af livet, hvor disse etablerer sig. Hver sjette (15%), som har venner og bekendte, har hjulpet dem med penge. Næsten lige så mange (14%) af dem, der har forældre, har hjulpet dem økonomisk, mens næsten hver femte (19%) af dem, der har børnebørn, har valgt at hjælpe dem.

46 Familien og vennerne · Økonomisk hjælp mellem generationerne ·

Indkomst påvirker økonomisk hjælp Vi har set bort fra hjælp til familiemedlemmer, som man bor sammen med, og vi har kigget på, hvad indkomst og formue betyder for hjælpen. Det viser sig, at jo højere indkomst, jo flere hjælper andre med penge, men det er værd at bemærke, at lav indkomst ikke afholder fra at hjælpe. Blandt svarpersonerne med de laveste indkomster (under 131.436 kr. årligt) er der en tredjedel, som inden for de seneste fem år har hjulpet andre økonomisk. Størrelsen af formue ser derimod ikke ud til at have nogen indflydelse på, hvor ofte svarpersonerne hjælper, og generelt peger svarene på, at man gerne vil dele det, man har med dem, der betyder noget for én.

Lån, gaver og ferier Den mest almindelige måde at hjælpe på er ved at give pengegaver ud over de almindelige jule- og fødselsdagsgaver. Det gør mere end tre fjerdedele

Ferier og restaurantbesøg er en populær måde at give på Især de yngste aldersgrupper er glade for at hjælpe andre ved at invitere dem med på ferie eller ud at spise. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30%

62 51

20%

10% 0%

0 Ja

Nej

0 1 0 Ved ikke

1 1 1 0 1 Ønsker ikke at svare

 50-54 år  60-64 år  70-74 år  80-84 år  Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt dem, der har børn eller børnebørn, som de ikke bor sammen med: ‘Har du inden for det sidste år brugt penge på at invitere børn eller børnebørn med på restaurantbesøg, ferier mv.?’ I alt har 3.402 personer svaret.

· Familien og vennerne · Økonomisk hjælp mellem generationerne 47

af dem, der hjælper børn og børnebørn økonomisk. Lån er den næst mest populære måde at hjælpe på, og næsten hver tredje af dem, der hjælper familien, gør det i form af lån. De i perioder så populære forældrekøb af boliger afspejler sig formentlig i, at 11% af dem, der hjælper deres børn og svigerbørn, angiver, at de har hjulpet med større køb af fx lejlighed eller bil. Arveforskud bliver brugt ret sjældent. Kun 5% af dem, der hjælper deres børn, vælger at gøre det gennem arveforskud. At hjælpe på en måde, som man også selv har fornøjelse af, er meget udbredt i form af at invitere på ferier og restaurantbesøg. På tværs af aldersgrupperne har 7 ud af 10 af dem, der har børn og børnebørn, inden for de seneste år inviteret dem enten ud at spise eller med på ferie. Den form for hjælp er mest udbredt blandt de yngste aldersgrupper. Antallet af personer, som inviterer ud, stiger med indkomsten, men selv blandt svarpersonerne i den laveste indkomstgruppe er det mere end halvdelen, som har inviteret nogen ud inden for det seneste år.

Forventninger til økonomisk hjælp fra netværket Når det handler om forventningerne til selv at kunne modtage økonomisk hjælp fra familie og venner er svarene ganske blandede. Næsten halvdelen (42%) regner helt sikkert eller sandsynligvis med at kunne få økonomisk hjælp af netværket. Den anden halvdel (41%) regner sandsynligvis ikke eller helt sikkert ikke med at få en hjælpende hånd fra venner og familie til økonomien. Hver femte (19%) på tværs af aldersgrupperne føler sig sikre på at kunne få hjælp fra sine nærmeste, hvis pengene ikke slår til. Blandt dem, der forventer at kunne få hjælp fra deres netværk, regner de fleste med børnene som dem, der i givet fald vil kunne hjælpe. I den yngste aldersgruppe regner halvdelen også med at kunne få økonomisk hjælp fra deres forældre.

48 Familien og vennerne · Økonomisk hjælp mellem generationerne ·

Økonomisk hjælp fra netværket i fremtiden Hver femte føler sig sikker på at kunne få det. 40% 35% 30% 25% 20% 33

15% 10%

26 20

28 21 20

23 16

5% 0%

21 22

18 12

15 16

12 11

14 6 3 2 4 Ønsker ikke at svare

4 Helt sikkert

Sandsynligvis

Sandsynligvis ikke

Helt sikkert ikke

Ved ikke

 50-54 år (1.015)  60-64 år (1.088)  70-74 år (966)  80-84 år (1.012)  Vægtet gennemsnit (4.081)

Vi har spurgt: ‘Hvis du i fremtiden får behov for økonomisk hjælp, har du så familie eller venner/bekendte i eller uden for din husstand, der kan hjælpe dig?’ Antallet af svar står i parantes ved hver aldersgruppe.

· Familien og vennerne · Økonomisk hjælp mellem generationerne 49

· Familien og vennerne · Sociale relationer

Børn og arv Der bliver noget tilbage til børnene Fremtidsstudiet viser, at flertallet af de 50-årige og derover, der har børn, planlægger at efterlade en arv, og at holdningen til at efterlade arv bliver mere afklaret med alderen. Halvdelen af de 50-årige og 55% af de 80-årige planlægger at efterlade arv. Ikke overraskende er familier, der faktisk har en formue at efterlade, mere tilbøjelige til at planlægge at efterlade en arv, end familier, der kun har mindre formue.

De fleste vil efterlade arv til næste generation Med alderen bliver de fleste mere sikre på, om de vil efterlade arv til deres børn. 100% 90%

8 15

80%

6 19

70% 60%

 Ja, bestemt

50-54 år

60-64 år

20%

11 16

40%

10%

 Nej, sandsynligvis ikke  Ja, måske

50%

30%

 Ved ikke og nægter at svare  Nej, bestemt ikke

70-74 år

80-84 år

Andelen, som planlægger at efterlade arv, er både respondenter som ‘Bestemt planlægger at efterlade arv’ og ‘Måske planlægger at efterlade arv’. Andelen, som ikke planlægger at efterlade en arv, er både de der ‘Sandsynligvis ikke efterlader en arv’ og de der ‘Bestemt ikke planlægger at efterlade arv’. Vi har spurgt dem, der har børn: ‘Planlægger du at efterlade en økonomisk arv til dine børn?’ I alt har 3.594 personer svaret.

· Familien og vennerne · Børn og arv

Mere sikkerhed med alderen Fremtidsstudiet viser, at holdningen til arv bliver mere afklaret med alderen. Dobbelt så mange 80-årige som 50-årige er sikre på, enten at de vil efterlade arv, eller at de ikke vil det. Den samlede andel af deltagerne, som siger, at de vil efterlade arv, stiger kun en lille smule med alderen, men hos de 50-årige, er det kun hver femte, der svarer, at de bestemt vil efterlade en arv, mens næsten fire ud af 10 blandt de 80-årige er sikre på, at de vil efterlade arv. Gruppen, der svarer ‘måske’ skrumper tilsvarende. De, der ikke vil efterlade arv bliver også mere sikre i deres sag med alderen, men den samlede andel, der ikke planlægger at efterlade arv stiger ikke med alderen. På baggrund af Fremtidsstudiet er det ikke muligt at sige, om det er ønsket om at efterlade en arv, der vokser med alderen, eller om svarpersonerne bare bliver mere sikre på, at der vil være en arv. Et positivt svar på, om man planlægger at efterlade arv, kan være udtryk for et stærkt ønske om at efterlade en arv til børnene, men det kan også være, at man blot ikke regner med at kunne nå at bruge sine penge. For de, der ikke har formue eller kun har en lille formue, betyder et nej heller ikke, at de ikke ville ønske, at de havde noget at efterlade, men man planlægger jo ikke med en formue, man ikke har.

Færre boligejere i hovedstaden Der er ikke store forskelle mellem landsdelene på, om deltagerne planlægger at efterlade værdier. Det svinger omkring 5% i gennemsnit med hovedstaden som det sted, hvor det er mindst sandsynligt at arve. Det kan muligvis hænge sammen med, at hovedstadsregionen er det område, hvor relativt færrest bor i ejerbolig. For formuen er solidt placeret i ejerboligen for de flestes vedkommende, og det gælder for alle aldersgrupperne, at under halvdelen af de adspurgte lejere planlægger at efterlade arv, mens det er over halvdelen af ejerne, der planlægger at efterlade en arv til børnene. Flere mænd end kvinder planlægger at efterlade arv, men det er ikke klart, om forskellen skyldes, at kvinder i gennemsnit har mindre formue, og at flere kvinder end mænd er enlige, fordi de er enker.

Familien og vennerne · Børn og arv ·

Flere mænd end kvinder planlægger at efterlade arv Færre kvinder end mænd planlægger at efterlade arv til børnene, men de har også mindre formue. Andel som planlægger at efterlade arv (bestemt eller måske). 70% 60% 50% 40% 30%

54 43

20%

10% 0%

50-54 år

60-64 år

70-74 år

80-84 år

 Mænd  Kvinder

Andel som ikke planlægger at efterlade arv (bestemt ikke eller sandsynligvis ikke). 70% 60% 50% 40% 30% 20%

49 38

48 39

10% 0%

50-54 år

60-64 år

70-74 år

80-84 år

 Mænd  Kvinder

· Familien og vennerne · Børn og arv

Arv og besøg hænger ikke sammen Fremtidsstudiet viser ingen sammenhæng mellem ønsket om at have mere kontakt med børnene og planlægningen af at efterlade arv til dem. 80% 70% 60% 50% 40%

30% 20% 10% 0%

Ja, jeg vil bestemt efterlade arv

Ja, jeg vil måske efterlade arv

Nej, jeg vil sandsynligvis ikke efterlade arv

Nej, jeg vil bestemt ikke efterlade arv

Ved ikke

 Ønsker mere kontakt med børn  Ønsker uændret kontakt med børn

Vi har spurgt alle med børn, som ikke er hjemmeboende, om de ønsker mere eller uændret kontakt med børnene. Svarene er fordelt på, hvordan der er svaret med hensyn til arv. I alt har 2.810 personer svaret.

Flere besøg giver ikke mere arv Man kunne måske tro, at børn, der hyppigt besøger deres forældre, har større udsigt til at arve, end børn der har mindre kontakt med forældrene, men det er ikke noget Fremtidsstudiet 2010 kan bekræfte. Når spørgsmålet, om man planlægger at efterlade en arv, kombineres med spørgsmålet om kontakt til børn og svigerbørn, ser det ikke ud til, at der er nogen sammenhæng mellem planerne om at efterlade en arv og ønsket om mere kontakt. Omkring hver fjerde af svarpersonerne kunne godt tænke sig mere kontakt med børn og svigerbørn, mens tre fjerdedele er godt tilfredse.

Familien og vennerne · Børn og arv ·

Helbred og livskvalitet

Helbred og sundhed Oplevelse af helbred Et godt helbred er for langt de fleste en af de vigtigste forudsætninger for en god livskvalitet. Fremtidsstudiet viser, at fire ud fem (81%) vurderer deres helbred som godt, vældig godt eller ligefrem fremragende. Der er en tendens til, at helbredet vurderes lidt dårligere med alderen. Blandt de 60-årige er det 17%, som synes, at deres helbred er ‘dårligt’ eller ‘mindre godt’, og blandt de 80-årige er det hver fjerde (26%). Kvinder vurderer deres eget helbred lidt dårligere end mænd. Flere end hver femte af kvinderne (22%) vurderer deres helbred ‘dårligt’ eller ‘mindre godt’, mens kun 17% af mændene har den opfattelse.

Det selvvurderede helbred er generelt godt Fire ud af fem synes, de har et godt helbred og hver femte oplever, de har et mindre godt helbred. 50% 40% 30% 20% 10% 0%

32 31 12 10 9 7 10 Fremragende

43 45

Vældig godt

42 16 14 17

Godt

Mindre godt

3 3

4 6 4 Dårligt

0 1 0 1 0 Ved ikke

 50-54 år  60-64 år  70-74 år  80-84 år  Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ‘Hvordan synes du dit helbred er alt i alt?’ I alt har 4.086 personer svaret.

· Helbred og livskvalitet · Helbred og sundhed

Egen indsats for godt helbred er vigtig Flere end ni ud af ti mener, at deres egen indsats for at bevare helbredet er meget vigtig. 60% 50% 40% 30% 20%

50 49 49 46 49

44 46 45 46 45

Meget vigtig

Vigtig

10% 0%

5 5 5 5 5 Ikke særlig vigtig

0 1 0 1 1 Slet ikke vigtig

3 1 1 2 1 Ved ikke

 50-54 år  60-64 år  70-74 år  80-84 år  Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ‘Hvor vigtig er din egen indsats for at bevare et godt helbred?’ I alt har 4.086 personer svaret.

Omsorg for sit eget helbred og navnlig motion er tidens store løsen. Opmærksomheden i medierne og i offentligheden på, hvordan man bør pleje sit fysiske og mentale helbred, er generelt stor og budskabet synes at være blevet modtaget. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man er fysisk aktiv 30 minutter om dagen, for voksne moderat til hård motion, for ældre moderat motion. Fremtidsstudiet viser, at stort set alle deltagere (94%) finder deres egen indsats for at bevare et godt helbred vigtig eller endda meget vigtig. Kvinder er lidt mere opsatte på vigtigheden af selv at gøre noget for at bevare helbredet end mænd.

Helbred og livskvalitet · Helbred og sundhed ·

Hver anden dyrker motion flere gange om ugen 1 ud af 10 dyrker aldrig motion i længere tid end en halv time. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

44 47

50 48 25 22

20 10

10 8 3 2 7

Flere gange Flere gange om Flere gange om ugen (986) måneden (837) om året (3.402)

12 12 10 11 11 Sjældnere (2.750)

2 1 1 1 2

Aldrig (3.632) Ved ikke (3.941)

 50-54 år  60-64 år  70-74 år  80-84 år  Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ‘Hvor ofte dyrker du motion så du får pulsen op og sved på panden i mindst en halv time ad gangen?’ I alt har 4.086 personer svaret.

Kvinderne er da også lidt flittigere end mændene til at dyrke motion, der sætter pulsen op og giver sved på panden, flere gange om ugen. Generelt for begge køn på tværs af aldersgrupper er det lige knapt hver anden (48%), som dyrker motion flere gange ugentligt. En mindre gruppe synes at være mindre fysisk aktive. Hver tiende af alle deltagerne dyrker aldrig motion i længere tid end en halv time ad gangen, og denne andel stiger med alderen. Samlet set viser Fremtidsstudiet, at mange har et højt fysisk aktivitetsniveau langt op i alderen.

· Helbred og livskvalitet · Helbred og sundhed

Livskvalitet Kvalitet i hele livet De allerfleste forbinder livskvalitet med de relationer, de har til venner og familie samt med at have et godt helbred – i hvert fald så godt, at det ikke forhindrer dem i at gøre det, de har lyst til. Og hvad de har lyst til afhænger i høj grad af hvilke livsværdier, hvilken livsform og livssituation den enkelte har. Kvalitet og tilfredshed i livet hænger sammen med, om man oplever, at ens liv passer til den livsform og de

Hele livet er fuldt af muligheder Mulighederne lyser især forude for de 60-årige, men generelt ser alders grupperne masser af muligheder i tilværelsen. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20%

45 39

38 31

15% 10%

5% 0%

9 9 I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

6 3 2 2 3 Slet ikke

1 1 3 4 2 Ved ikke

 50-54 år  60-64 år  70-74 år  80-84 år  Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt om holdningen til udsagnet: ‘Jeg føler, at livet er fuldt af muligheder.’ I alt har 4.086 personer svaret.

· Helbred og livskvalitet · Livskvalitet

værdier, som man gerne vil se sig selv som en del af. Relationer til familie og venner er dog de vigtigste livsværdier for alle. Fremtidsstudiet har spurgt, hvilke barrierer deltagerne oplever i forhold til at gøre, hvad de gerne vil. Overraskende nok svarer tæt på halvdelen (46%) på tværs af de fire aldersgrupper, at de ikke oplever nogle barrierer, der forhindrer dem i at gøre, hvad de vil. Der er dog store aldersforskelle, da 31% af de 50-årige mod 63% af de 80-årige oplever, at der ikke er noget, der forhindrer dem i at gøre, hvad de har lyst til. De ældste grupper er dem, hvor færrest oplever forhindringer. Lidt flere kvinder end mænd synes, at helbredet er en barriere i forhold til at gøre, som de vil. Mændene dør til gengæld ca. tre år før kvinderne i gennemsnit.

Mulighedernes alder Et fingerpeg om en høj livskvalitet på tværs af de fire aldersgrupper er også den generelle vurdering af, at livet er fuldt af muligheder. Intet mindre. Det er næsten overvældende, at tæt på halvdelen (45%) siger, at deres liv ‘i høj grad’ er fuldt af muligheder, mens fire ud af ti (40%) synes, at livet ‘i nogen grad’ er fuldt af muligheder. Kun blandt de 80-årige finder vi, at hver femte (20%) synes, at der i mindre grad er muligheder i deres liv. Især de 60-årige har fokus på muligheder og oplever, formentlig i forbindelse med at de forlader arbejdsmarkedet, en nyvunden frihed med hensyn til at bruge sin tid, som man vil. Der er ikke meget i Fremtidsstudiets spørgsmål om livskvalitet, som peger i retning af, at alderdom i Danmark er forbundet med tab af livsindhold og kvalitet i livet, til trods for at helbredet for nogle sætter grænser med alderen.

Flest frygter sygdom og afhængighed Det eneste, som virkelig kan slå skår i fremtidsoptimismen hos alle fire aldersgrupper, er frygten for at blive syg. Sygdom er det, som de fleste frygter – i alt 60% på tværs af de fire aldersgrupper. Frygten for sygdom er størst blandt de 50-årige, hvor 68% frygter sygdom i fremtiden, og blandt de 60-årige, hvor 67% frygter sygdom i fremtiden. De to yngste grupper i Fremtidsstudiet er også dem, hvor flest frygter at blive afhængige af an-

Helbred og livskvalitet · Livskvalitet ·

dres hjælp og at blive ensomme. De 50-årige er den gruppe, hvor vi finder flest, som er bekymrede for økonomien. Tilsyneladende svinder bekymringen for fremtiden generelt med alderen. Fire ud af ti blandt de 80-årige frygter ikke forhold i fremtiden og er dermed langt den mest ubekymrede af de fire aldersgrupper.

Især de 80-årige, frygter ikke noget i fremtiden Sygdom og afhængighed af andre er det, de fleste frygter i fremtiden. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

Ja, sygdom

Ja, afhæn- Ja, utilgighed af strækkelig pleje andre

Ja, ensomhed

Ja, dårlig økonomi

Ja, andet

Nej

Ved ikke

 50-54 år  60-64 år  70-74 år  80-84 år  Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ‘Er der forhold i fremtiden, som du frygter?’ Det var muligt at afgive op til 3 svar. I alt har 4.086 personer svaret.

· Helbred og livskvalitet · Livskvalitet

VelfĂŚrd

Velfærdsholdninger Velfærd under ansvar Der er flertal for at bevare eller udbygge velfærdssamfundet. Flertallet blandt de ældste deltagere i Fremtidsstudiet vil gerne bevare velfærdssamfundet, som de kender det, og flertallet blandt de yngste vil helst udbygge det. Men trods denne opbakning er det værd at lægge mærke til, at en del også ønsker mere ansvar til den enkelte. Så selv om der er opbakning til velfærdssamfundet antyder tallene også, at der ikke er den helt brede enighed i befolkningen, men at opfattelserne deler sig: Nogle vil have mere

Velfærden deler holdningerne i tre En tredjedel vil gerne udbygge velfærdssamfundet, og næsten lige så mange er tilfredse med det nuværende niveau. 45% 40% 35% 30% 25% 20%

40 40

15% 25 25 10%

22 23

23 18 12

5% 0%

6 Velfærdssamfundet skal udbygges

Den enkelte skal have større ansvar

Den nuværende balance skal opretholdes

Ved ikke

 50-54 år  60-64 år  70-74 år  80-84 år  Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ‘Det diskuteres ofte, hvilke opgaver velfærdssamfundet bør løse og hvilke den enkelte borger har ansvaret for. Hvordan mener du balancen bør udvikle sig i fremtiden?‘. I alt har 4.086 personer svaret.

· Velfærd · Velfærdsholdninger

Alle skal have offentlig behandling Et stort flertal er imod, at usund adfærd skal udelukke fra offentlig behandling af sygdomme. 50% 40% 30% 42 40

20% 10% 0%

9 8

14 17 11

Helt enig

19 20 19

12 12 10 10 11

33 32

17 17 20 17 18

2 3

Delvist enig

Hverken enig Delvist uenig Helt uenig eller uenig  50-54 år  60-64 år  70-74 år  80-84 år  Vægtet gennemsnit

9 4 4 Ved ikke

Vi har spurgt: ‘Hvor enig er du i udsagnet: Det skal være sværere at få offentlig behandling, hvis man ikke selv har gjort noget for at bevare sit helbred.’ I alt har 4.086 personer svaret.

velfærd, andre vil have mere ansvar til den enkelte og andre igen vil have, at den nuværende balance skal opretholdes.

Delte meninger om sundhed Stiller vi skarpt på sundhed, er det interessant, at fire ud af ti forventer at bruge flere penge på sundhed i de kommende fem år. Der er lidt flere blandt de to yngste aldersgrupper end blandt de to ældste. En meget lille gruppe forventer at bruge færre penge på medicin, forsikringer og behandlinger i de kommende fem år, og halvdelen regner med at bevare deres nuværende niveau for udgifterne til sundhed. Forventningerne står i nogen grad i kontrast til flertallets ønske om at bevare eller udbygge velfærdssamfundet. Når vi spørger nærmere til ansvaret for eget helbred, er der ikke flertal for mere ansvar til den enkelte. Over halvdelen (56%) er helt eller delvist uenige i, at det skal være sværere at få offentlig og gratis behandling, hvis man ikke selv har gjort en indsats for at bevare sit helbred. Men et stort mindretal på lidt mindre end en tredjedel er stemt for, at det gerne må koste eller være sværere at få behandling, hvis man ikke har levet sundt.

Velfærd · Velfærdsholdninger ·

Nej til praktisk hjælp fra familien Konkret velfærd er også den praktiske hjælp, som fx rengøring og hjælp til personlig pleje. Meget af den praktiske hjælp leveres i dag af kommunerne, og der skal den fortsat komme fra, hvis flertallet af deltagerne i Fremtidsstudiet skal bestemme. For at afdække holdningerne til velfærden har vi spurgt, hvem der skal udføre praktisk hjælp, og foreslået frivillige organisationer, voksne børn eller venner og familie som alternativ til offentlig service. Et stort flertal (69%) er helt eller delvist uenige i, at voksne børn kan overtage noget af den praktiske hjælp, og tre ud af fire (75%) er uenige i, at familie og venner kan tage over. Kun relativt få vil gerne have, at hjælpen skal komme fra deres børn (19%), familie og venner (15%). Modstanden mod at lade frivillige organisationer udføre praktisk hjælp er lidt mindre. Her er lige knapt seks ud af ti (59%) helt eller delvist uenige i at lade frivillige udføre praktisk hjælp. De yngste af de adspurgte er dem, der er mest imod at lade andre end det offentlige udføre praktisk hjælp. På tværs af aldersgrupperne er langt de fleste generelt imod at overtage velfærdsopgaver fra det offentlige.

Praktisk hjælp skal være offentlig Et stort flertal er imod, at praktisk hjælp skal udføres af andre end det offentlige. 60% 50% 40% 30%

20% 10% 0%

9 4 Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

14 4

Delvist uenig

Helt uenig

7 4 Ved ikke

 Voksne børn  Familie og venner  Frivillige organisationer

Vi har spurgt om holdning til tre forskellige udsagn om hvorvidt henholdsvis voksne børn, familie og venner, og frivillige organisationer fremover bør udføre noget af den praktiske hjælp til ældre, som det offentlige står for i dag. I alt 4.086 har svaret.

· Velfærd · Velfærdsholdninger

Praktisk hjælp og personlig pleje fra det offentlige Når der er brug for hjælp At få brug for hjælp fra andre er ofte noget, mange mennesker frygter ved det at blive ældre. Samtidig er det at yde nødvendig hjælp til borgerne et af de væsentligste kendetegn ved det velfærdssamfund, som et stor flertal af aldersgrupperne i Fremtidsstudiet bakker op om.

Mindre end hver tiende får kommunal hjemmehjælp Blandt de over 80-årige får hver tredje hjælp fra kommunen. 100% 90% 80% 70% 60% 50%

97 96

40% 66

30% 20%

10% 0%

10 Ja

0 Nej

0 0 0 Ved ikke

 50-54 år  60-64 år  70-74 år  80-84 år  Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ‘Har du inden for den seneste måned modtaget kommunal hjemmehjælp?’ I alt har 4.086 personer svaret. Kommunal hjemmehjælp er inklusiv private leverandører, anvist af kommunen.

Velfærd · Praktisk hjælp og personlig pleje fra det offentlige ·

Fremtidsstudiet viser, at selv om mange har mulighed for at få hjælp fra deres netværk, så foretrækker de at få nødvendig hjælp til praktiske opgaver og personlig pleje fra det offentlige. Der er altså en massiv opbakning og forventning om, at kommunen skal kunne hjælpe, når det er nødvendigt.

Kommunal eller privat hjælp Når vi ser på de fire aldersgrupper under ét, er det 8%, der inden for den sidste måned har modtaget kommunal hjemmehjælp og 10%, der inden for den sidste måned selv har betalt for at få praktisk hjælp eller personlig pleje. Men der er ikke overraskende forskel på aldersgrupperne, for de over 80-årige skiller sig ud på den måde, at flere får kommunal hjemmehjælp (34%). Næsten dobbelt så mange kvinder (11%) som mænd (6%) har modtaget kommunal hjemmehjælp. Forskellen skyldes formentlig, at flere kvinder end mænd lever alene, og de lever længere og med dårligere helbred.

Knap ¹/³ får hjælp fra kommunen til personlig pleje Praktisk hjælp er langt den mest udbredte form for kommunal hjemmehjælp. 70%

 Vægtet gennemsnit

60% 50% 40% 30%

20% 21

10% 0%

9 Praktisk hjælp

Personlig pleje

Begge dele

3 Ved ikke

Vi har spurgt: ‘Hvad har du modtaget hjemmehjælp til?’ Spørgsmålet er stillet til dem, der modtager kommunal hjemmehjælp. I alt har 454 personer svaret. Praktisk hjælp er fx rengøring, indkøb, tøjvask m.v. Personlig pleje er fx alt med personlig hygiejne, pålædning, sengelægning m.v.

Af dem, der modtager kommunal hjemmehjælp, er det hver femte, som får hjælp til både praktiske opgaver og personlig pleje.

· Velfærd · Praktisk hjælp og personlig pleje fra det offentlige

De ældste køber mest praktisk hjælp Dobbelt så mange blandt de 80-årige som blandt de 50-årige betaler selv for praktisk hjælp. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

Ja, praktisk hjælp Ja, personlig pleje

Begge dele

Nej

Ved ikke

 50-54 år  60-64 år  70-74 år  80-84 år  Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ‘Har du inden for den seneste måned selv betalt for at få praktisk hjælp eller hjælp til personlig pleje?’ I alt har 4.086 personer svaret.

For den hjælp, modtagerne selv betaler for, er der ikke den samme aldersforskel. Her er hjælpen mere jævnt fordelt over aldersgrupperne. For

Flest vil have praktisk hjælp fra kommunen Både de, der modtager praktisk hjælp, og de, der ikke modtager praktisk hjælp, foretrækker kommunal hjemmehjælp, hvis behovet er der. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

58 45 31

25 3

Kommunal Hjælp, jeg hjemmehjælp selv betaler

Min familie

Frivillige

Venner/ bekendte

Andre

Ved ikke

 Modtager allerede hjælp til praktiske opgaver i hjemmet (1.579)  Modtager ikke hjlæp til praktiske opgaver i hjemmet (2.507)

Vi har spurgt både dem, der modtager praktisk hjælp, og dem der ikke gør, hvem de vil foretrække at modtage praktisk hjælp fra. Det var muligt at give op til 2 svar. Antallet af svar står i parantes ved hver kategori.

Velfærd · Praktisk hjælp og personlig pleje fra det offentlige ·

de tre yngste aldersgrupper ligger andelen på 7-9%, mens den blandt de ældste er dobbelt så stor (18%).

Kommunal hjemmehjælp er velkommen Det gælder både for dem, der allerede modtager hjælp fra en kommunal hjemmehjælper og dem, der ikke modtager hjælp, at de fleste foretrækker at få hjælp fra kommunen frem for at modtage hjælp fra det personlige netværk. Blandt de, der i dag modtager praktisk hjælp, er det mest foretrukne – hvis man selv kan bestemme – at få kommunal hjemmehjælp. Det gælder, uanset om det drejer sig om praktisk hjælp (45%) eller om hjælp til personlig pleje (60%). Nummer to på ønskelisten er hjælp, man selv betaler for. Det er ved praktisk hjælp 31% og 16% ved personlig pleje. Samme mønster viser sig i den gruppe, der i dag ikke får praktisk hjælp. Både når det drejer sig om praktisk hjælp (58%) og om personlig pleje (65%). Der er stort set ingen, som foretrækker at modtage hjælp fra frivillige.

Flest vil have personlig pleje fra kommunen De fleste foretrækker at få hjælp til personlig pleje fra kommunal hjemmehjælp. 70% 60% 50% 40% 30%

20% 10% 0%

Kommunal Hjælp, jeg hjemmehjælp selv betaler

Min familie

Frivillige

Venner/ bekendte

Andre

Ved ikke

 Modtager allerede hjælp til personlig pleje (232)  Modtager ikke hjælp til personlig pleje (3.854)

Vi har spurgt dem, der allerede nu får hjælp til personlig pleje og dem, der ikke får hjælp til personlig pleje, hvem de helst vil modtage hjælp fra. Det var muligt at give op til 2 svar. Antallet af svar står i parantes efter hver kategori.

· Velfærd · Praktisk hjælp og personlig pleje fra det offentlige

Arbejde

Arbejdsmarked og erhvervsfrekvens Arbejde skal give mening og kontakt Arbejdslivet slutter for de fleste i løbet af 60 års alderen eller senest i 70 års alderen. Erhvervsfrekvensen for aldersgruppen mellem 50 og 59 år ligger omkring 80%, mens den for aldersgruppen mellem 60 og 64 år er ca. 47% i 2011 ifølge Danmarks Statistisk. Men indtil arbejdet slutter, er arbejdet vigtigt både for vores identitet og økonomi. Fremtidsstudiet viser, at vi er optaget af arbejdets indhold og af

Indholdet i arbejdet betyder mest Arbejdets indhold og samværet med kollegerne er det, som mange fremhæver ved arbejdslivet. 80%

 Vægtet gennemsnit

70% 60% 50% 40%

30%

20%

10% 0%

Indholdet i arbejdet

Fleksibilitet

Samværet med kollegaer

Lønnen

Vi har spurgt: ‘I hvilken grad synes du, at følgende udsagn passer til dig i relation til dit nuværende arbejde?’ Figuren er udarbejdet på baggrund af 4 spørgsmål og kun deltagere, der har svaret i meget høj grad til udsagnene indgår i grafen. Spørgsmålet er stillet til dem, der arbejder mere end 20 timer om ugen. I alt har 1.144 personer svaret.

· Arbejde · Arbejdsmarked og erhvervsfrekvens

samværet med kollegerne, når vi bliver spurgt om vores forhold til arbejdet. Relationen til kollegerne, mener over halvdelen, har stor betydning. Fleksibilitet er også en faktor, som mange finder vigtig. Vigtigst for de allerfleste er, at arbejdet giver mulighed for at lave noget, man har lyst til. Arbejdets indhold er det, som allerflest tillægger betydning. Men selv om de fleste altså er glade for arbejdet, er det kun omkring halvdelen, som oplever at blive opfordret af deres nærmeste leder eller ledelsen på deres arbejdsplads til at blive ved med at arbejde så længe som muligt.

Skubbet ud eller gået selv Vi har set på, om strømmen ud af arbejdsmarkedet foregår af lyst eller af nødvendighed, og billedet er ikke helt entydigt.

Hver femte stopper på grund af helbredet Over en tredjedel stopper med at arbejde på grund af omlægninger og fyringer. 50% 45% 40% 35% 30% 25%

20% 15% 25

10%

20 14

5% 0%

Havde lyst til at stoppe

Pga. ændringer på arbejdspladsen

Pga. helbred

Blev sagt op

Pga. aldersgrænse

Andet

Pga. ægtefælle

Det var økonomisk gunstigt

 Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ‘Hvilke forhold havde den største indvirkning på, at du holdt op med at arbejde?’ Spørgsmålet er stillet til dem, som er 60-64 år, og som er holdt op med at arbejde, efter de var fyldt 60 år til fordel for efterløn, men ikke for at gå på førtidspension. Det var muligt at give op til 2 svar. I alt har 303 personer svaret.

Arbejde · Arbejdsmarked og erhvervsfrekvens ·

I gruppen af 60-årige, som forlader arbejdsmarkedet, men ikke går på førtidspension, fortæller tæt på halvdelen, at de holder op af lyst. Men stadig er det hver fjerde, som kæder beslutningen om at holde op med at arbejde sammen med ændringer på arbejdspladsen. Den tredje hyppigste begrundelse, som gives af hver femte for at holde op med at arbejde, er svigtende helbred. Helt markant er det, at hver syvende decideret bliver fyret og derfor beslutter sig for at stoppe. Noget tyder på, at relativt mange træffer beslutningen om at forlade arbejdsmarkedet under et vist pres. Hvis vi opdeler årsagerne til at stoppe med at arbejde i tvungne eller lystbetonede årsager, viser det sig, at fire ud af ti føler sig tvunget til at træffe beslutningen. Næsten hver

Fire ud af ti forlader ikke jobbet af lyst Det er ikke kun lyst, som får de 60-årige til at forlade arbejdsmarkedet.

 Tvungne årsager  Lystbetonede årsager

 Både lyst og tvungne årsager 23%

40%

 Andre årsager

29%

Vi har spurgt: ‘Hvilke forhold havde den største indvirkning på, at du holdt op med at arbejde?’ Spørgsmålet er stillet til dem, som er 60-64 år og som er holdt op med at arbejde, efter de var fyldt 60 år til fordel for efterløn, men ikke for at gå på førtidspension. Det var muligt at afgive op til to svar. I alt har 303 personer svaret. Tvungne årsager dækker: ‘pga. helbred’, ‘ændringer på arbejdspladsen’, ‘blev sagt op’ og ‘pga. aldersgrænse’. Lystbetonede årsager dækker: ‘havde lyst til at stoppe’ og ‘det var økonomisk gunstigt’ Både lystbetonede og tvungne årsager dækker: kombinationer af svar, som indgår i begge kategorier, samt ‘pga. ægtefælle’. Andre årsager dækker: ‘andet’.

· Arbejde · Arbejdsmarked og erhvervsfrekvens

fjerde siger, at beslutningen var motiveret af både lyst og tvang. En lille tredjedel er sikre på, at beslutningen alene blev truffet af lyst. Dette danner billede af et arbejdsmarked, som mange 60-årige ikke føler sig velkomne i og derfor ofte føler sig presset til at forlade, inden de havde planlagt det. Blandt dem, der har forladt arbejdsmarkedet af tvungne årsager, siger over halvdelen, at de gerne havde fortsat med at arbejde længere.

Arbejde · Arbejdsmarked og erhvervsfrekvens ·

Økonomi og tilbagetrækning Erhvervsaktive har lave forventninger til pensionistliv Rigtig mange, som er i arbejde, forestiller sig, at de vil få et pensionistliv med en lavere levestandard, end de er vant til som erhvervsaktive. I de to yngste aldersgrupper, som indgår i Fremtidsstudiet, nemlig de 50-årige og de 60-årige, har mere end fire ud af ti af dem, der stadig arbejder mindst 20 timer om ugen, en forventning om, at de skal leve for færre penge, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet end nu, hvor de er erhvervsaktive.

Kommende pensionister er økonomiske pessimister Mere end fire ud af ti af de kommende pensionister forventer, at deres levestandard falder, når de holder op med at arbejde. 100%

 Dårligere

90%

 Uændret

80%

50-54 år (842)

60-64 år (411)

 Bedre

70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

Vi har spurgt til forventningerne til levestandard, når man har forladt arbejdsmarkedet. I opgørelsen indgår svar fra personer, som arbejder mere end 20 timer om ugen. Antal svar står i parentes ved hver aldersgruppe.

· Arbejde · Økonomi og tilbagetrækning

De fleste har uændret levestandard som pensionister Et stort flertal oplever, at de har uændret levestandard, når de går på pension. 100% 90%

80%

 Dårligere  Uændret  Bedre

70% 60% 50%

40% 30% 20% 10% 0%

Levestandard efter tilbagetrækning

Økonomi i forhold til forventning

Vi har spurgt til, hvordan levestandarden faktisk opleves som pensionist, og hvordan den nuværende økonomiske situation opleves i forhold til den enkeltes forventninger. Spørgsmålet er kun stillet til en lille del af gruppen af 70-årige (37%), nemlig dem, der er pensionister, har trukket sig tilbage inden for de seneste 10 år og ikke har supplerende arbejdsindkomst. I alt har 362 personer svaret.

Kun forsvindende få (henholdsvis 3% og 1%) forventer at få bedre levestandard som pensionist, mens tæt på halvdelen i begge aldersgrupper forventer, at deres levestandard vil være uændret, når de holder op med at arbejde.

Mindretal oplever fald i levestandard Hvordan fremtiden bliver for de kommende pensionister, ved vi selvfølgelig ikke, men vi har spurgt en gruppe af pensionister, som inden for de seneste 10 år er gået på pension, om de faktisk har oplevet ændringer i deres levestandard. Resultaterne er ikke dækkende for alle pensionister, da spørgsmålene kun er stillet til relativt få, men svarene kan give et fingerpeg om holdninger og forventninger. Vi har alene spurgt gruppen af 70-årige, som er gået på pension for mindre end 11 år siden, og som ikke har supplerende arbejdsindkomst.

Arbejde · Økonomi og tilbagetrækning ·

Og svarene tegner et helt anderledes billede end de yngre svarpersoners forventninger. Hver tiende har faktisk oplevet en forbedring af sin levestandard, mens kun hver sjette (16%) har oplevet at skulle spænde livremmen ind. Det helt store flertal (72%) har ikke oplevet nogen ændringer. I Fremtidsstudiet har vi spurgt til levestandard og ikke til indkomst, og man skal læse tallene med det forbehold, at uændret levestandard godt kan dække over en reelt mindre indkomst.

Mænd og enlige oplever oftest faldende levestandard Flere enlige end par har oplevet, at deres levestandard er faldet, da de holdt op med at arbejde. Det man kan bide mærke i er, at de pensioneredes oplevelse falder ret godt sammen med de forventninger, som de siger, at de havde før pensioneringen. Med andre ord er de pensionerede altså ikke helt så pessimistiske, som de kommende pensionister tilsyneladende er. Hvis det mønster holder stik, vil vi altså muligvis komme til at se store grupper af kommende pensionister, der i modsætning til årgangene før dem ikke vil være i stand til at opretholde deres levestandard, når de forlader arbejdsmarkedet. Billedet af økonomien i forhold til forventningerne er nogenlunde det samme for efterlønsmodtagere. Her er der dog den forskel, at en ret stor del (35%) af de enlige efterlønsmodtagere i 60-64 års alderen oplever en dårligere levestandard, end da de arbejdede.

· Arbejde · Økonomi og tilbagetrækning

Aldersdiskrimination Når alder gør en forskel Frygten for at blive diskrimineret på grund af alder er tilsyneladende større end den reelle oplevelse af at blive forskelsbehandlet negativt eller både negativt og positivt. Kun 17% af deltagerne i Fremtidsstudiet har oplevet at blive forskelsbehandlet negativt eller både negativt og positivt på grund af deres alder. Her er ikke forskel på mænds og kvinders oplevelser, og der er heller ikke den store forskel mellem de fire aldersgrupper.

Hver femte oplever forskelsbehandling på grund af alder Forskelsbehandlingen kan være både positiv og negativ, men langt de fleste oplever den ikke. 80% 70% 60% 50% 40%

73 72

78 77 74

30% 20% 10% 0%

5 4 6 8 5 Ja, positivt

7 8 6 8 7 Ja, negativt

10 13 8 10 5 Både positivt og negativt

Nej

2 3 5 4 4 Ved ikke

 50-54 år  60-64 år  70-74 år  80-84 år  Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ‘Oplever du at blive forskelsbehandlet på grund af din alder?’ I alt har 4.086 personer svaret.

Arbejde · Aldersdiskrimination ·

Men der er forskel på, hvor forskelsbehandlingen opleves henne. De to yngste aldersgrupper oplever først og fremmest forskelsbehandlingen på arbejdsmarkedet. To ud af tre af de 50-årige, som oplever diskrimination, møder den på arbejdsmarkedet. De ældste aldersgrupper, som i vid udstrækning har forladt arbejdsmarkedet, oplever i højere grad forskelsbehandling som forbrugere og i sundhedsvæsenet. Det er bemærkelsesværdigt, at hver femte (20%), som oplever negativ eller både negativ og positiv forskelsbehandling i de to yngste aldersgrupper, har oplevelsen i mødet med sundhedsvæsenet. Stadig er det overordnede billede dog, at næsten tre ud af fire (74%) af alle deltagerne siger, at de ikke oplever nogen forskelsbehandling, som har at gøre med deres alder.

Forskelsbehandling er hyppigst på arbejdsmarkedet Næsten en tredjedel af de ældste, som oplever forskelsbehandling, møder den i sundhedsvæsenet. 70% 60% 50% 40% 30%

66 52

20% 10% 0%

20 20

27 28

36 38

45 32

På arbejds markedet

27 29

I sundhedsvæsnet

Som forbruger

Andre områder

7 8

13 15

Ved ikke

 50-54 år (160)  60-64 år (215)  70-74 år (140)  80-84 år (128)  Vægtet gennemsnit (643)

Vi har spurgt: ‘Indenfor hvilke områder oplever du at blive forskelsbehandlet negativt på grund af din alder?‘ Spørgsmålet er stillet til dem, der oplever negativ forskelsbehandling – i alt 17% af deltagerne (643 personer). Der var mulighed for flere svar. Antallet af svar står i parentes ved hver aldersgruppe.

Frygt for diskrimination Alligevel er der en udbredt frygt for at blive forskelsbehandlet negativt på grund af alder. Halvdelen af deltagerne på tværs af aldersgrupperne

· Arbejde · Aldersdiskrimination

frygter at blive diskrimineret i en eller anden grad i fremtiden. Kun få (5%) frygter diskrimination ‘i høj grad’, men en eller anden form for negativ effekt af alderen forventer hver anden at opleve i forhold til omverdenen.

Hver anden frygter at blive diskrimineret på grund af alder De ældste er mindst bekymrede for at blive forskelsbehandlet negativt på grund af alder. 60% 50% 40% 30%

20% 22 20 19

10% 0%

7 4 5 4 5 I høj grad

I nogen grad

28 28

34 22

I mindre grad

10 8 8 7 8 Slet ikke

Ved ikke

 50-54 år  60-64 år  70-74 år  80-84 år  Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ‘I hvilken grad frygter du, at du i fremtiden vil blive forskelsbehandlet negativt på grund af din alder?‘. I alt har 4.086 personer svaret.

Det er betydeligt flere end dem, der reelt oplever diskrimination i de ældste aldersgrupper. Halvdelen af dem, der frygter en eller anden form for diskrimination, er bange for at blive diskrimineret i forhold til sundhedsvæsenet. I den yngste aldersgruppe er frygten for i fremtiden at blive diskrimineret på arbejdsmarkedet udtalt (60%). Det kan måske være i forbindelse med fyringsrunder. På tværs af aldersgrupperne er det hver tredje, som frygter diskrimination, der frygter at blive negativt forskelsbehandlet som forbruger. Alt i alt er forskellen meget stor mellem de fire ud af ti, som slet ikke frygter forskelsbehandling i fremtiden (42%), og de tre ud af fire, der ikke oplever nogen forskelsbehandling (74%).

Arbejde · Aldersdiskrimination ·

Ny teknologi Halvdelen af de ældste har det svært med ny teknologi I takt med det officielle Danmarks digitalisering er det blevet relevant at spørge, om teknologien kan risikere at blive en barriere i stedet for en mulighed for ældre. Og risikoen er til stede, især for den gruppe af ældre som aldrig har brugt internettet. De fire aldersgrupper bedømmer deres egen evne til at følge med den teknologiske udvikling ret forskelligt. Jo ældre man er i dag, desto større er sandsynligheden for, at man føler, man ikke kan følge med i den teknolo-

Halvdelen af de ældste kan ikke følge med i den teknologiske udvikling Følelsen af ikke at kunne forstå og bruge ny teknologi stiger med alderen. 100% 90%

5 13

9 24

80%

28 39

70% 60%

24 43

50%

40%

42 41

30% 20%

25 22

Mænd

Kvinder

50-54 år

10% 0%

Mænd

Kvinder

60-64 år

22 Mænd

Kvinder

Mænd

70-74 år

7 Kvinder

80-84 år

 Ved ikke  Slet ikke  I mindre grad  I nogen grad  I høj grad

Vi har spurgt: ‘I hvilken grad føler du, at du kan følge med udviklingen inden for ny teknologi?’I alt har 4.086 personer svaret. Ny teknologi er defineret bredt og omfatter computer, internet, mobiltelefon, tv, video mv.

· Arbejde · Ny teknologi

giske udvikling inden for computer, internet, mobiltelefon, tv og video. Lidt flere kvinder end mænd i alle aldersgrupper føler ikke, at de kan følge med i den teknologiske udvikling. Også uddannelse betyder en del for oplevelsen af, om man mestrer teknologien, og specielt i de ældre grupper har de ufaglærte i højere grad end de, der har en uddannelse, svært ved at følge med den teknologiske udvikling. I gruppen af 50-årige svarer lidt flere end hver sjette (15%), at de slet ikke eller kun i mindre grad kan følge med udviklingen, mens næsten to tredjedele (62%) af de 80-årige føler, at de har svært ved at følge med.

Teknologi som mulig barriere Selv om ældre kun i begrænset omfang føler, at de kan følge med udviklingen i ny teknologi, er det ikke noget, der bekymrer dem særligt meget. Det gælder især de to ældste aldersgrupper. Her er det værd at bemærke, at

De ældste, der ikke kan følge med i den teknologiske udvikling, er ubekymrede De, der ikke mener de kan følge med i den teknologiske udvikling, er ubekymrede over det – måske fordi de føler, at deres tilværelse fungerer fint uden muligheder, de ikke kender. 100%

 Ved ikke

90% 80%

 I mindre grad

70% 60%

 Slet ikke

 I nogen grad

59 21

 I høj grad

50% 40% 30%

20% 10% 0%

17 19 50-54 år

14 60-64 år

14 8

8 70-74 år

6 80-84 år

Vi har spurgt: ‘Er det noget, der bekymrer dig?’ Spørgsmålet er stillet til dem, der slet ikke eller kun i mindre grad svarer, at de kan følge med den teknologiske udvikling. I alt har 1.388 personer svaret.

Arbejde · Ny teknologi ·

spørgsmålene er besvaret, inden den offentlige digitaliseringsstrategi blev præsenteret, og mens muligheden for at kommunikere på telefon og brev med myndigheder og offentlig service stadig var intakt. I takt med at lovgivningen ændres, så digitale løsninger bliver gjort obligatoriske, og muligheden for at modtage eller sende oplysninger med posten begrænses eller helt forsvinder, må man formode, at ældres oplevelse vil ændre sig. I Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internet fra 2012, svarer ca. 80% af de 70-74-årige og de 80-84-årige, der aldrig har brugt internettet eller som ikke har brugt internettet inden for det seneste år dog, at det slet ikke bekymrer dem, at de ikke bruger internet.

· Arbejde · Ny teknologi

Frivilligt arbejde Vi kan li’ at gi’ en hånd Frivilligt arbejde er en udbredt måde at hjælpe andre på og samtidig give sit eget liv indhold og værdi. Hver fjerde i de tre yngste aldersgrupper, som deltager i Fremtidsstudiet, udfører frivilligt arbejde til trods for, at mange stadig er på arbejdsmarkedet, og at nogle er i et krydspres mellem yngre og ældre familiemedlemmer, som har brug for deres hjælp. Der er flest blandt de ældste og færrest blandt de yngste, som aldrig har arbejdet frivilligt. Blandt de 80-årige er det ca. hver syvende (14%), som udfører en eller anden form for frivilligt arbejde. Endda viser Fremtidsstudiet, at de ældste

Hver fjerde arbejder frivilligt De tre yngste aldersgrupper arbejder mest frivilligt. 100%

 Ved ikke

90% 80%

 Har aldrig arbejdet frivilligt 41

45 59

70%

60% 50%

40% 30%

26 25

50-54 år

60-64 år

70-74 år

20% 10% 0%

14 80-84 år

 Har arbejdet frivilligt, men ikke inden for det seneste år  Arbejder ikke frivilligt på nuværende tidspunkt, men inden for det seneste år  Arbejder frivilligt på nuværende tidspunkt

Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ’Udfører du på nuværende tidspunkt frivilligt arbejde?’. I alt har 4.086 personer svaret. Frivilligt arbejde forstås som en aktivitet, der er ulønnet, er frivillig, udføres i en organisatorisk sammenhæng og er til gavn for andre end en selv og ens nærmeste familie.

· Arbejde · Frivilligt arbejde

frivillige bruger mest tid på frivilligt arbejde. Deres indsats overstiger langt de tre timer og 17 minutter om ugen, som er gennemsnittet for alle, der udfører frivilligt arbejde ifølge Fremtidsstudiet. De over 80-årige, som udfører frivilligt arbejde, gør det i gennemsnit 5 timer om ugen. Når de to ældste grupper bruger flere timer på frivilligt arbejde end de to yngste, kan det skyldes, at de ikke længere er tilknyttet arbejdsmarkedet og derfor har mere tid til rådighed. Det kan også spille en rolle, at mere end halvdelen af de 70-årige og tæt på tre fjerdedele af de 80-årige bor alene. Det frivillige arbejde kan give dem en god mulighed for at være sammen med andre mennesker på en meningsfuld måde.

Interesse og fællesskab driver værket At arbejde med noget, der interesserer én og at gøre det i fællesskab med andre, er to af de vigtigste begrundelser for at udføre frivilligt arbejde. Også bevidstheden om at gøre en forskel er en vigtig del af motivationen for de deltagere i Fremtidsstudiet, som udfører frivilligt arbejde.

Fællesskab motiverer til frivilligt arbejde Interesse for sagen og muligheden for at gøre en forskel afgør, om vi arbejder frivilligt. 50% 40% 30% 20% 10% 0%

At du ikke behøver at binde dig

At det foregår i dit lokalområde

At det At det er noget, der giver dig interesse- et socialt fælleskab rer dig

At du gør en forskel

At du kan bruge dine kompetencer

Andet

Ved ikke

 50-54 år  60-64 år  70-74 år  80-84 år  Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ‘Når du udfører frivilligt arbejde, hvilke forhold er vigtigst for dig?’ Spørgsmålet er stillet til dem, der udfører frivilligt arbejde. Det var muligt at give op til to svar. I alt har 1.119 personer svaret.

Arbejde · Frivilligt arbejde ·

På tværs af aldersgrupper siger hver tredje af dem, der udfører frivilligt arbejde, at fællesskabet er vigtigt for dem. Blandt de 70-årige er det lidt flere, som lægger vægt på fællesskabet end i de yngre aldersgrupper. At arbejde med noget, der interesserer én, er vigtigt for mere end fire ud af ti på tværs af aldersgrupperne. At arbejdet interesserer én (45%) og gør en forskel (36%) fylder mest for de 50-årige, der udfører frivilligt arbejde.

Frivillige i fremtiden Intet tyder på, at det frivillige arbejde er på retur. I de to yngste aldersgrupper angiver lidt over halvdelen af deltagerne, at de bestemt eller måske vil udføre frivilligt arbejde i fremtiden. Selv blandt de 80-årige siger 18% at de bestemt eller måske vil arbejde frivilligt inden for de næste 5 år.

Frivilligt arbejde er i høj kurs i fremtiden Hver anden i de to yngste aldersgrupper vil enten ‘helt sikkert’ eller ‘måske’ arbejde frivilligt i de kommende år. 100% 90% 80% 70%

50%

 Nej, bestemt ikke 20

 Ved ikke

21 11

20%

 Nej, sandsynligvis ikke

30%

10%

 Ja, bestemt  Ja, måske

60%

40%

22 50-54 år

23 60-64 år

19 70-74 år

9 80-84 år

Vægtet gennemsnit

Vi har spurgt: ‘Vil du i løbet af de næste fem år arbejde frivilligt?’ I alt har 4.086 personer svaret.

· Arbejde · Frivilligt arbejde

Der synes altså at være masser af både interesse og gode viljer at tage af i årene, der kommer. Forudsætningen er, at arbejdet er noget der interesserer én, at man gør en forskel og indgår i et socialt fælleskab. Det giver mulighed for at udnytte de ressourcer, kompetencer og interesser, som de frivillige har at byde på.

Arbejde · Frivilligt arbejde ·