FREMTIDSSTUDIET 2015
KAPITEL 17 - STOR OPBAKNING TIL VELFÆRDSSTATEN
Flere mener, at velfærdsstaten skal udbygges i 2015 end i 2010 – 41 pct. mod 35 pct. Tilliden til sygehus- og plejesektoren er lavest for de yngre generationer Mere end hver fjerde mellem 50 og 89 år sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for – for de 50-59-årige er det hver tredje
Klik for at se alle kapitler Læs det samlede fremtidsstudie
Seks ud af 10 er helt uenige i, at pårørende skal have pligt til at udføre ældrepleje Hver anden er helt uenig i, at frivillige skal stå for ældrepleje Op mod hver anden mellem 50 og 89 år mener, at velfærds teknologi fører til en dårligere ældrepleje – især de 80-89-årige er skeptiske
VELFÆRD
Mere end hver anden er uenig i, at ældre selv bør betale for hjemmehjælp
VELFÆRD
Stor opbakning til velfærdsstaten Stigende andel ønsker velfærdsstaten udbygget Siden 2010 er der sket en stigning i andelen, der ønsker, at velfærdsstaten skal udbygges, og et fald i andelen, der mener, at den enkelte skal tage større ansvar. Hvor 35 pct. i 2010 ønskede velfærdsstaten udbygget, er det 41 pct. i 2015. Omvendt var det næsten hver fjerde, der i 2010 mente, at den enkelte skulle tage større ansvar, mens det i 2015 er hver syvende. Det er en markant udvikling, der kan hænge sammen med de reformer, der de sidste fem år er blevet gennem ført. Fx har tilbagetrækningsreformen fra 2011 medført en markant stramning af efterlønsordningen, ligesom folkepensionsalderen gradvist forhøjes. Dertil kommer dagpengereformen, reformen af førtidspension og fleks job samt kontanthjælpsreformen.
Flere mener, at velfærdsstaten skal udbygges i 2015 end i 2010 45 Pct. 40 35
41 35
30
34
36
25 23
20 15
15
10 9
5 0
Velfærdsstaten skal udbygges
Den nuværende balance skal opretholdes 2010
Den enkelte skal tage større ansvar
8
Ved ikke
2015
Vi har spurgt de interviewede, om de mener, at velfærdsstaten skal udbygges, eller at den enkelte skal tage større ansvar. 4.086 personer har svaret i 2010 og 2.044 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år.
132
ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015
De yngre generationer ønsker mere velfærd Fremtidsstudiet viser, at det især er de to yngste genera tioner, der ønsker velfærdsstaten udbygget. Henholdsvis 43 pct. og 45 pct. af dem, der er i 50’erne og 60’erne, øn sker dette, hvor det kun er 22 pct. af de 80-89-årige. De ønsker i langt højere grad, at den nuværende balance op retholdes.
Især de yngre generationer ønsker velfærdsstaten udbygget (2015) 50 Pct. 45 40
43
47
45 40
40
35 30
34
34
35
37
25
Dette mønster kan bl.a. hænge sammen med to forhold: For det første stiller de yngre generationer måske gene relt større krav end de ældre generationer. Det afspejler sig også i, at de yngre generationer er de mest kritiske i deres vurdering af værdigheden på hospitaler og i æld replejen1. For det andet er de yngre generationer måske i højere grad bekymrede for, at den offentlige velfærd også i fremtiden vil blive ramt af nedskæringer. Det kan skabe tvivl, om man vil kunne få den behandling, pleje og om sorg, man måtte få brug for som ældre – og i en tilfreds stillende kvalitet.
20
22
15
16
10
17 14 15
15
7
5 0
14 11
Velfærdsstaten skal udbygges 50-59 år
Den nuværende balance skal opretholdes 60-69 år
Den enkelte skal tage større ansvar 70-79 år
80-89 år
6
8
Ved ikke
I alt
Vi har spurgt de interviewede, om de mener, at velfærdsstaten skal udbygges, eller at den enkelte skal tage større ansvar. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.
1 Se også Kapitel 16 – En værdig behandling. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015
133
En større andel kvinder end mænd ønsker mere velfærd. 43 pct. af kvinderne mener, at velfærdsstaten skal udbyg ges, hvor det er 36 pct. af mændene. 40 pct. af mændene mener til gengæld, at den nuværende balance skal opret holdes, hvor det er 33 pct. af kvinderne, ligesom 17 pct. af mændene mener, at den enkelte skal tage større an svar, mens det er 13 pct. af kvinderne.
De 50-69-årige har mindst tillid til sygehussektoren (2015) 50 Pct. 47 47
45 40
45
45
44
37
35 30
20
29
28
25
27 24
23 19 19
18
15 10
10
5 0
6
I høj grad
I nogen grad 50-59 år
I mindre grad
60-69 år
70-79 år
7 4 3
2 4
Slet ikke 80-89 år
2
3
4
3
Ved ikke I alt
Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de har tillid til, at de vil få den nødvendige behandling fra det offentlige, hvis de bliver syge. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.
134
ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015
Tilliden til sygehus- og plejesektoren er i bund hos de yngre generationer Fremtidsstudiet viser da også, at tilliden til sygehussek toren er lavest for de yngre generationer. Kun en ud af fem mellem 50 og 69 år har i høj grad tillid til, at de vil få den nødvendige behandling fra det offentlige, hvis de bli ver syge, hvor det er op mod hver anden af de 80-89-åri ge. Mænd har i højere grad tillid til sundhedsvæsenet end kvinder. 26 pct. af mændene har i høj grad tillid til, at de vil få den nødvendige behandling fra det offentlige, hvis de bliver syge, hvor det er 21 pct. af kvinderne.
Værre ser det ud, når det handler om tilliden til plejesek toren. Kun 13 pct. af de 50-69-årige har i høj grad tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp og pleje fra det of fentlige, hvis de får behov pga. svækkelse, mens det er 38 pct. af de 80-89-årige. Der er ikke nogen forskel på mænd og kvinders tillid til plejesektoren.
De 50-69-årige har mindst tillid til plejesektoren (2015) 50 Pct. 45
46 46 43
40
40
38
35
39
38 34
30
Ser man på en central brugergruppe af sygehus- og ple jesektoren – hjemmehjælpsmodtagerne – er tilliden til både sygehus- og plejesektoren klart større blandt dem end hos dem, der ikke modtager hjemmehjælp. 39 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne har i høj grad tillid til, at de vil få den nødvendige behandling fra det offentlige, hvis de bliver syge, hvor det er 22 pct. af dem, der ikke modta ger hjemmehjælp. 36 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne har desuden i høj grad tillid til, at de vil få den nødvendi ge hjælp og pleje, hvis de får behov pga. svækkelse, hvor det er 16 pct. af dem, der ikke modtager hjemmehjælp.
31
25
25
20
21 17
15 10
13 13
13
5 0
7
7 3 3 2 4
I høj grad
I nogen grad 50-59 år
I mindre grad
60-69 år
70-79 år
Slet ikke 80-89 år
3
4 5
4
Ved ikke I alt
Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de har tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp og pleje fra det offentlige, hvis de får behov pga. svækkelse. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.
ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015
135
Brugerne ser altså ud til at have væsentligt mere tillid til systemet end ikke-brugerne, der i højere grad forholder sig skeptiske på sidelinjen eventuelt påvirket af negati ve pressehistorier om velfærdens tilstand. Denne skep sis kan hænge sammen med, at ikke-brugerne – i mod sætning til brugerne, der ved, hvad de får af hjælp i dag – ikke er sikre på, hvilken hjælp de bliver mødt med, hvis de en gang i fremtiden får brug for den. Tilliden til både sygehus- og plejesektoren er dog fortsat højere blandt de 80-89-årige, hvoraf ca. hver tredje mod tager hjemmehjælp, end blandt hjemmehjælpsmodta gerne. Det peger i retning af, at tilliden til sygehus- og plejesektoren i højere grad afhænger af, hvilken generati on man tilhører, end om man er bruger af systemet. Med andre ord tegner der sig nogle grundlæggende genera tionsforskelle, hvor de yngre generationer i højere grad stiller krav og er bekymrede for fremtiden, mens de æl dre stiller sig tilfredse med tingenes tilstand.
136
ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015
På den længere bane kan det føre til en voksende afstand mellem ældres forventninger til standarden inden for så vel sygehus- som plejesektoren, og den faktiske standard, som det offentlige tilbyder. Kan den offentlige sektor ikke matche brugernes forventninger, kan det føre til en be vægelse væk fra offentlige velfærdsydelser og over i en privat sektor, hvor man i højere grad selv finansierer den hjælp, man måtte få brug for.
Mere end en ud af fire sparer op til ældrepleje Faktisk sparer mere end hver fjerde mellem 50 og 89 år allerede i dag op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for som ældre. For de 50-59-åri ge er det hver tredje. Det er et yderst bemærkelsesvær digt resultat, der viser, at det ikke ligger fjernt for bety delige grupper af kommende ældre at gribe til egen lom me, hvis man ikke vurderer, at man kan få tilstrækkelig og tilfredsstillende hjælp og pleje fra det offentlige. Hvor 30 pct. af mændene sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for, er det 26 pct. af kvinderne. Markant flere med høje indkomster sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for. Hver anden i den højeste indkomstgruppe, der tjener mere end 300.000 kr. om året efter skat2, sparer op (48 pct.), mens det er en ud af fem (20 pct.) i den laveste ind komstgruppe, der har op til 150.000 kr. til rådighed om året.
Hver tredje mellem 50 og 59 år sparer op til selv at kunne betale for ældrepleje (2015) 80 Pct. 70 64
60
68
70 63
56
50 40 30 20
33 26
24
26
28
10 0
11 10 Sparer op 50-59 år
Sparer ikke op 60-69 år
70-79 år
8
5
9
Ved ikke 80-89 år
I alt
Vi har spurgt de interviewede, om de sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.
2 Den personlige disponible årsindkomst. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015
137
Mere end hver anden er helt uenig i, at ældre selv bør betale for hjemmehjælp (2015) 70 Pct. 60 58 53
50 40
53
52
41
Brugerbetaling – nej tak Noget tyder på, at det mere er af nød end af lyst, at mere end hver fjerde sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og ple je, man måtte få brug for. I hvert fald viser Fremtidsstudiet, at mere end hver anden er helt uenig i, at ældre selv skal betale for den hjemmehjælp, de har behov for.
30 20
21 13
10 2
0
1
2
2
Helt enig
11
13
13
11
14 15 9
18 12
16
14 13
16 8
2
3 5
Delvist enig 50-59 år
Hverken enig eller uenig 60-69 år
Delvist uenig 70-79 år
Helt uenig
80-89 år
5
5
Ved ikke
I alt
Vi har spurgt de interviewede, om de er enige eller uenige i følgende udsagn: ”Ældre bør fremover selv betale for den hjemmehjælp, de har behov for”. 4.135 personer har svaret på spørgsmålene.
138
ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015
Hvor der ikke er de store forskelle på de 50-79-årige, skiller de 80-89-årige sig ud, når det handler om brugerbetaling til hjemme hjælp. Kun 41 pct. af de 80-89-årige er helt uenige i, at ældre selv bør betale for hjem mehjælp, hvor det er mere end hver anden af de 50-79-årige. Omvendt er hver femte mel lem 80 og 89 år delvist enig i, at ældre selv bør punge ud, hvor det er godt hver 10. af de 50-79-årige. Der er ikke nogen forskel på mænd og kvinders holdning til brugerbeta ling til hjemmehjælp.
Delte meninger om udlicitering Hvorvidt private leverandører kan levere bed re og billigere ældrepleje end kommunen, er der lidt mere delte meninger om. 35 pct. er dog helt uenige i, at flere offentlige opgaver inden for ældrepleje kunne udføres både bed re og billigere, hvis de blev overladt til private leverandører. Næsten en ud af fem har svaret ’ved ikke’. Det peger i retning af, at der hersker en vis usikkerhed om hjemmepleje udført af en privat leverandør. Hvorvidt de seneste års konkurser blandt private leverandører af hjemmepleje spiller ind på besvarelsen af det te spørgsmål er uvist. Der er ikke nogen for skel på mænd og kvinders holdning til, hvor vidt udlicitering af opgaver inden for ældre pleje til en privat virksomhed fører til et bedre og billigere resultat.
Hver tredje er helt uenig i, at private leverandører kan udføre ældrepleje bedre og billigere (2015)
45 Pct. 40
39
35 33
30
35
34
28
25
27
20
19
15
12 12
10 5 0
16
16 14 14
14
16 16 15
15 14 14
15
14
17
13
10 8 5
5
6
Helt enig
6
Delvist enig 50-59 år
Hverken enig eller uenig 60-69 år
Delvist uenig 70-79 år
Helt uenig
80-89 år
Ved ikke
I alt
Vi har spurgt de interviewede, om de er enige eller uenige i følgende udsagn: ”Flere offentlige opgaver inden for ældrepleje kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private leverandører”. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.
ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015
139
Pårørende og frivillige skal ikke stå for ældrepleje Kommunen er fortsat den foretrukne leveran dør af ældrepleje3. Hele seks ud af 10 mellem 50 og 89 år er helt uenige i, at pårørende frem over skal have pligt til at udføre en del af den ældrepleje, som det offentlige i dag står for. Det gælder stort set uanset alder og køn.
Seks ud af 10 er helt uenige i, at pårørende skal stå for ældrepleje (2015) 70 Pct. 60
61 62 58
58
60
50 40 30 20 15
10
11 3
0
2
2
3
Helt enig
9
9
9 10
9
11 10
8
13 13 14 14
10 3 4 4
3
Delvist enig 50-59 år
Hverken enig eller uenig 60-69 år
Delvist uenig 70-79 år
Helt uenig
80-89 år
7
4
Ved ikke
I alt
Vi har spurgt de interviewede, om de er enige eller uenige i følgende udsagn: ”Pårørende bør fremover have pligt til at udføre en del af den ældrepleje, som det offentlige i dag står for”. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet
Den markante modstand mod, at pårøren de skal have flere formelle forpligtelser over for ældre familiemedlemmer med behov for pleje og omsorg, kan hænge sammen med, at man har svært ved at se, hvordan dette hæng er sammen med, at man kan opretholde et system, hvor både mænd og kvinder har en høj deltagelse på arbejdsmarkedet. Man øn sker med andre ord ikke, at en sådan pårøren deforpligtelse skal rokke ved selve grundlaget for Danmarks høje erhvervsfrekvens.
3 Se også Kapitel 15 – Kommunen er den foretrukne leverandør.
140
ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015
Samtidig ønsker de ældre generationer ikke at ligge deres familie til last, ligesom der kan herske en bekymring for, om familien er i stand til at løfte plejeopgaven.
Hver anden er helt uenig i, at frivillige bør udføre ældrepleje (2015) 60 Pct. 53
50
54
52
51 47
Hver anden helt uenig i, at frivillige bør stå for en del af ældreplejen. Det gælder stort set uanset alder og køn.
40 30 20 16
10 0
9 10 3 2
4
6
Helt enig
12 12
11
13 13
11 11
15 15
12
15 12
12 5
3
Delvist enig 50-59 år
Hverken enig eller uenig 60-69 år
Delvist uenig 70-79 år
Helt uenig
80-89 år
5
7
6
Ved ikke
I alt
Vi har spurgt de interviewede, om de er enige eller uenige i følgende udsagn: ”Frivillige bør fremover udføre en del af den ældrepleje, som det offentlige i dag står for”. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.
ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015
141
Velfærdsrobotten GPS til demente, der har vanskeligt ved at orientere sig, og som af og til forsvinder fra deres bolig, fordi de vandrer. En automatisk badekabine og et douchetoilet, der gør hjælp til den personlige hygiejne overflødig. En pa tientkuffert til genoptræning i eget hjem, hvor borgeren via en computer kan få råd og vej ledning af sundhedspersonale. Og telemedi cin, hvor hjemmeboende sårpatienter via en videotelefon kan få tilset deres sår af sygehu sets såreksperter for en hurtigere diagnostice ring og en bedre behandling. Velfærdsteknologi spænder bredt og vinder i stadig højere grad frem. Teknologien rum mer både muligheder og barrierer. Den kan bidrage til, at svækkede ældre bliver mere selvhjulpne og mindre afhængige af hjælp og pleje fra andre. Det har betydning for den enkeltes livskvalitet og selvbillede. Omvendt kan brugen af velfærdsteknologi vække be
142
ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015
De 80-89-årige er mest skeptiske over for velfærdsteknologi (2015) 35 Pct. 33
30
30 27
25 24
23 21
20 18
23
28
29 27
22
18
15
17
16 13
10 5 0
13
14
11 11
11
4
4
2 1
16
15 12
12
3
Meget bedre
Bedre 50-59 år
Hverken bedre eller dårligere 60-69 år
Dårligere 70-79 år
Meget dårligere
80-89 år
Ved ikke
I alt
Vi har spurgt de interviewede, om de mener, at en øget anvendelse af velfærdsteknologi vil give en bedre eller dårligere ældrepleje. Velfærdsteknologi er fx robotstøvsugere eller et toilet, der automatisk vasker og tørrer. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.
kymring om, hvorvidt teknologien anvendes som led i en kommunal sparemanøvre, hvor økonomien frem for mennesket sættes i centrum. Teknologien er også blevet mødt af en generel bekymring om, at de varme hænder erstattes af kolde, ligesom teknologien kan opleves som skræmmende og utryg for brugerne4. Fremtidsstudiet viser, at meningerne om velfærdstekno logi er delte med en overvægt af skepsis. Op mod hver anden mellem 50 og 89 år mener, at en øget anvendelse af velfærdsteknologi vil give en dårligere eller meget dår ligere ældrepleje. En ud af fem er af den modsatte opfat telse. Hvor 15 pct. mener, at velfærdsteknologi vil føre til en meget dårligere ældrepleje, er det kun tre pct., der mener, at den vil føre til en meget bedre ældrepleje. En ud af otte har svaret ’ved ikke’.
På samme måde er der en betragtelig større skepsis blandt hjemmehjælpsmodtagerne, hvor 57 pct. mener, at en øget anvendelse af velfærdsteknologi vil give en me get dårligere eller dårligere ældrepleje. For ikke-hjem mehjælpsmodtagere er det 44 pct. Når de yngre genera tioner er mere positive over for velfærdsteknologi end de ældre, kan det skyldes, at de har teknologien tættere inde på livet i deres hverdag og arbejdsliv. Kvinder er mere skeptiske over for velfærdsteknologi end mænd. 18 pct. af kvinderne mener, at en øget anvendel se af velfærdsteknologi vil give en meget dårligere ældre pleje, hvor det 12 pct. af mændene. Omvendt mener hver fjerde mand (24 pct.), at det vil give en meget bedre eller bedre ældrepleje, hvor det er hver femte kvinde (20 pct.).
Især de 80-89-årige er skeptiske, hvor mere end hver fjer de mener, at velfærdsteknologi vil give en meget dårlige re ældrepleje, mens yderligere hver tredje mener, den vil give en dårligere ældrepleje.
4 Se eksempelvis ÆldreForum (2010), ”Velfærdsteknologi – nye hjælpemidler i ældreplejen”.
Klik for at se alle kapitler Læs det samlede fremtidsstudie ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015
143