Ældre Sagen MEDLEMSBLADET august 2023

HANNE LISE THOMSEN

Derfor skal du vælge HEIMDALL’S Hørecenter

Op til 40% billigere

Gratis prøveperiode

Alt inkluderet

5 stjernet service

89 805 505

Ring på eller bestil tid på heimdalls.dk

Mere for dine kroner og ører

Sanne Salomonsen og HEIMDALL’S Hørecenter er gået sammen, for at sætte fokus på hørelsen og vigtigheden af at reagere på sit høretab i tide samt at få den høreapparatsløsning, der passer præcis til dig.

“Det er vigtigt at alle ved at der er store forskelle på priser og kvalitet. Men det er også vigtigt at man forstår vigtigheden af at få de rigtige høreapparater og her adskiller HEIMDALL’S Hørecenter sig fra de hørecentre du sikkert kender i forvejen. Hos HEIMDALL’S er fagligheden i top, de har et stort udvalg af kendte mærker og til priser, der er værd at køre efter.”

SANNE SALOMONSEN

HEIMDALL’S ambassadør

August 2023

Vores fotograf tog billedkunstner Hanne Lise Thomsen med til Nordhavn i København. Her var det muligt at vise hendes billeder i store formater – som de er tiltænkt.

Foto: Per Morten Abrahamsen

MENNESKER

13 Hverdagsdansker

Finn Koch var i 15 år portner på Regensen. Kom med ind bag de røde mure, der huser et af landets ældste kollegier.

21 Store formater

Billedkunstner Hanne Lise Thomsen har udstillet over hele verden.

26 Digitalisering

Ungdomsbureauet og Ældre Sagen har sat forskellige generationer sammen til en snak om digitale udfordringer.

30 Kvindeoprør

Sara Alfort giver nyt liv til 13 kvindelige kunstnere, som forargede i deres samtid.

34 Den gamle have

Centralt i København ligger Tivoli, der fylder 180 år i år.

POLITIK

49 Offentlig transport

Hvad er konsekvenserne, når busruter beskæres eller helt nedlægges?

55 Seniorpension

Seniorpensionen skal bevares, mener Ældre Sagen.

59 Ensomhed

Ældre Sagen står sammen med Røde Kors og 113 andre organisationer bag en ny ensomhedsstrategi, ’Sammen mod ensomhed’.

64 På barrikaderne

Lokalt engagement.

En farverig historie

Conny og Søren Gad er stolte af deres tatoveringer. De og tre andre fortæller, hvorfor de har ladet deres kroppe udsmykke.

Side 73-79

DIVERSE INDSIGT

73 Kropsudsmykning

Hvad sker der med tatoveringerne, når kroppen bliver ældre? Og hvorfor bliver vi tatoveret?

80 Bæredygtighed

I vores serie om bæredygtighed kigger vi denne gang på vores rejser.

84 Bedre med alderen

Stadig flere arbejder, selvom de har nået pensionsalderen. Vi har mødt tre af dem, der stadig går på arbejde.

5

Konkurrencer: 24, 32, 38, 100

Foto: Heidi Maxmiling

Oplev Preikestolen på et idyllisk fjordcruise

Cruise til Preikestolen

Priseksempel fra

Nu kan I opleve en af Norges helt store naturperler, Preikestolen – uden at snøre vandrestøvlerne! Glæd jer til en dejlig miniferie, der både byder på masser af hyggeligt samvær, og et fjordcruise på Lysefjorden til Preikestolen. I skal blot læne jer tilbage på soldækket og nyde den fantastiske sejltur i fjorden, som også byder på den sagnomspundne Fantahålågrotte og den smukke Hengjanefos - og prikken over i’et er naturligvis udsigten til Preikestolen, der “svæver” 604 meter over fjorden.

Jeres oplevelser starter om aftenen på dag 1 kl. 20, når færgen sejler fra Hirtshals. Her kan I nyde alle færgens mange tilbud, inden I går til køjs i jeres kahyt til en god nats søvn, før færgen når Stavanger kl. 06.30 næste morgen. Andendagen står fuldt ud i oplevelsernes tegn: Først tid på egen hånd i Stavanger, så fjordcruise til Preikestolen på den betagende Lysefjord – og til sidst mere tid til hygge i Stavanger, inden sejlturen går retur mod Hirtshals kl. 20.00.

*

1190,-

Prisen inkl. overfart Hirtshals–Stavanger tur/retur, 2 nætter i 2-sengs indvendig kahyt og 3 timers cruise på Lysefjorden til Preikestolen.

Afrejsedatoer: 19.09.23 og 26.09.23

*Prisen inkluderer overfart tur/retur mellem Hirtshals og Stavanger, 2 nætter i 2/4-sengs indvendig standardkahyt (samme kahyt tur/retur), 3 timers cruise på Lysefjorden til Preikestolen.

tillæg for anden anden kahyttype. Foto: Gettyimages og Rødne Fjord Cruise.

Pr. pers., når 2 personer rejser sammen

Snorresgade 17-19

2300 København S bladet@aeldresagen.dk

aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 86

ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør, underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk

Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk

Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 678.000

DESIGN OG PRODUKTION vahle+nikolaisen

NÆSTE MAGASIN

Redaktionel deadline: 11. august

Udkommer 29. september

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50, aeldresagen@frontmedia.dk

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 89

Rekvirér lyd-CD her RÅDGIVNING

Tlf. 70 89 00 81

Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Rasmussen, fungerende landsformand, Ældre Sagen

DENNE TRYKSAG ER TRYKT MED ANSVAR

Papiret er fremstillet af træ, der kommer fra ansvarligt skovbrug primært i Skandinavien og Europa. Magasinet lever op til verdens mest relevante, ansvarlige og veldokumenterede miljøkrav. Og så er det produceret i Danmark på et dansk trykkeri. Bliv klogere på trykmedansvar.dk

SVANEMÆRKET

Tidligere på året kom resultatet af en undersøgelse, lavet af Epinion for Ældre Sagen, om befolkningens oplevelser og udfordringer i et digitalt samfund. Undersøgelsen viser blandt andet, at mere end hver tredje af de adspurgte føler sig digitalt udfordrede.

Det er måske ikke overraskende, at det er os ældre, der har sværest ved at begå sig digitalt. Men det er overraskende – i hvert fald for mig – at også yngre oplever udfordringer, når de skal bruge digitale løsninger. Man kan nemt få det indtryk, at unge mennesker nærmest er født med en mobiltelefon i hånden og derfor præcis ved, hvordan de skal begå sig i vores digitaliserede samfund. Og ja, de har nok lettere ved det end de ældste, men det er stadig ikke uproblematisk.

Det er muligvis let at installere en app på telefonen eller streame film og serier, når man er ung og måske ganske ukendt med flow­TV – det, de nok vil kalde gammeldags TV. Men det betyder jo ikke, at det er nemt at forstå, hvad der står i din journal på sundhed.dk eller at få tallene hos Skat til at give mening.

Derfor glæder jeg mig over arrangementet ’Vores fælles digitale liv’, som du kan læse om i dette blad. Det er Ungdomsbureauet,

der sammen med Ældre Sagen har arrangeret en digital og teknologisk rejse, hvor deltagerne blev sat sammen to og to på tværs af generationer til en snak om blandt andet cookies, VR­briller og online udfordringer.

Den slags arrangementer gør det tydeligt, at vi dels har meget tilfælles, selvom vi er født i forskellige årtier, dels at vi kan lære af hinanden. Det er vigtigt, synes jeg.

Er du selv en af de mange, der har svært ved at logge på netbanken derhjemme, eller synes du, at NemID, MitID og digital post driller, så husk, at der er hjælp at

Man kan nemt få det indtryk, at unge mennesker nærmest er født med en mobiltelefon i hånden

hente hos Ældre Sagen. Vores ca. 1.600 IT­frivillige underviser på kurser, holder åbne datastuer eller tilbyder IT­hjælp hjemme hos dig. Og mens de gør det, så arbejder vi politisk for, at samfundet viser forståelse og rummelighed for alle med digitale udfordring. Unge som gamle.

Af Birger

På tværs af generationer

Book GRATIS telefonrådgivning med en jurist

Book GRATIS telefonrådgivning med en jurist

Testamente 2.250,-

Testamente 2.250,-

Du kan ikke se ind i fremtiden!

Du kan ikke se ind i fremtiden!

Fremtidsfuldmagt 795,-

Fremtidsfuldmagt 795,-

Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 2.250,-

Ægtepagt / Særeje 2.250,-

Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing?

Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing?

Testamente & 2 Fremtidsfuldmagter

Testamente & 2 Fremtidsfuldmagter

3.250,-

3.250,-

Køberrådgivning 7.950,-

Køberrådgivning 7.950,-

Uvildig rådgivning fra A-Z ved boligkøb

Uvildig rådgivning fra A-Z ved boligkøb

Skøde 3.450,-

Skøde 3.450,-

Skilsmisseskøde? Overdragelse af fast ejendom?

Skilsmisseskøde? Overdragelse af fast ejendom?

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Tænk på de efterladte

Bedste læserbrev. Vinderen modtager chokolade og karameller.

For enden af regnbuen

JEG HAR LÆST ARTIKLEN med Bertel Haarder

(i junibladet, red.), der har oplevet, at der blev sat spørgsmålstegn ved, om man kan bruges til noget, når man er over 70. Jeg gik ud i livet med en realeksamen i 1964. Jeg ville gerne lære at spille klaver – men det ønske blev betragtet som helt hen i vejret. Jeg fik lært at bestille noget og har haft et fint arbejdsliv, de sidste 15 år i en kommune, hvor jeg efterhånden nærmede mig pensionsalderen. Men jeg kunne slet ikke forestille mig, at jeg skulle pensioneres, så jeg aftalte med min chef, at jeg blev ved, til jeg fyldte 70. To kvinder, lidt ældre end mig, blev også ved. En ny chef kom til, skrækslagen for ældres viden, kunnen og erfaring. Vi blev mobbet ud én efter én i løbet af et års tid. Nu begyndte en ny rejse: Jeg meldte mig ind i en viseforening, og sommeren efter tog jeg på højskole. Det gør jeg stadig en uge hver sommer – og det er fantastisk. Glade mennesker, som ofte ender med at blive gode venner. Min rejse er stadig i gang. Jeg aner ikke, hvad jeg finder for enden af regnbuen, men det er også underordnet. Det er turen dertil, der er vigtig, og jeg nyder hver eneste dag.

LISSY HENRIKSEN, TAASTRUP

At glæde andre

VI ER TO ÆLDRE DAMER, som besøgte en anden dame, der var kommet på et ældrecenter. At se hendes glæde ved vores besøg var en glæde for os. Ordet ”at glæde andre er at glæde sig selv” er så sandt, som det er sagt.

EMMA MADSEN, FREDERIKSHAVN

MANGE ÆLDRE HAR ET ØNSKE om et gravsted, et sted, hvor de vil kunne mindes af de efterladte. Men hvad med de efterladte – hvad ønsker de? Jeg har forståelse for, at man gerne vil stedes til hvile i en grav, men så er man også nødt til at tænke på, at det kan kræve meget af de efterladte at holde et gravsted – et gravsted, der måske ikke har den samme betydning for dem som for afdøde. Så vil man have et gravsted, kan man fx selv sørge for, at der er penge til pasning – så er det hverken en økonomisk eller tidsmæssig byrde for de efterladte. Det er også vigtigt at tage snakken barn/ børn­forældre om ønskerne. Det er ikke sjovt at tale om, men nødvendigt.

ANETTE KRISTENSEN, HARLEV

Oplevelser til søs

JEG ER 87 ÅR og har sejlet, fra jeg var 10 år, med mange oplevelser, blandt andet fra olympiaden i Helsingfors i 1952 til Caribien, Middelhavet og Det Græske Øhav. Med mine 80+ fandt jeg det både for kostbart og omstændeligt at have en båd. Heldigvis fandt jeg på internettet en ideel løsning, når jeg alligevel kun ønsker at være på vandet, når vejret er behageligt. Svaret er en gummibåd af en type, der er halvt båd og halvt kajak. På grund af sin længde på 4,30 m og sin bredde på blot 1,10 m er den nem at få op på taget af bilen. Hele sommeren har jeg sammen med en jævnaldrende kæreste sejlet der, hvor betingelserne har været bedst. Fra Hven til Københavns kanaler og på svenske floder. Med to voksne og bådens egenvægt på blot 35 kg er vi, naturligvis, tæt på vandet, så den, der sidder forrest, bør have regntøj på.

STEEN V. SKÅNSTRØM, NÆRUM

Fylder alkohol for meget?

GRATIS OG ANONYM ALKOHOLBEHANDLING

KONTAKT OS PÅ +45 39 45 54 55

→ Er gratis, har ingen ventetid og kan foregå anonymt.

→ Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for alkoholbehandling.

→ Kræver ingen henvisning, du kan henvende dig direkte.

→ Behandlingen foregår ambulant.

→ Du kan også vælge at modtage rådgivning eller behandling online.

→ Vi har fleksible åbningstider, så du kan passe dine daglige gøremål.

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Min trofaste følgesvend

I 1998 trådte dronning Ingrid frem med en turkis rollator, da hun skulle deltage i et bryllup. Hun blev nærmest rollemodel: en kongelig, der tog sin skæbne på sig og valgte et hjælpemiddel frem for passivitet. Hun viste ved sit eksempel, at har man et handicap/problem, der kan afhjælpes med et hjælpemiddel, så er det bare med at få fat i det. Har du ”overgivet” dig til en rollator, viser du, at du har et handicap/problem, men du viser også, at du har taget sagen i egen hånd, og at du vil bruge din energi på det, der betyder noget for dig. Selv fik jeg rollator for et års tid siden. Og fra dag ét har den været min trofaste følgesvend. Ja, den fortæller omverdenen, at jeg har et handicap/problem, men det viste min krop i forvejen. Og det bedste af det hele er, at jeg har fået det langt bedre på mange måder, efter at rollatoren blev min ven. Jeg tænker tit på dronning Ingrid, når jeg vandrer afsted.

LISE LIND, JELLING

Rettidig omhu

VI – MIN MAND (83) OG JEG (77) – siger: Ryd nu op i gemmerne, smid ud, giv væk, eller sælg, og få så en mindre bolig. Vi gjorde det selv for seks år siden: solgte det store hus, gav væk, smed ud. Børnene ville heldigvis gerne have mange af tingene fra deres barndom og fra deres bedsteforældres tid. Boligen blev halveret, og vi har stadig god plads – også til overnattende børnebørn. Mit opråb er: Glæd andre, mens du kan – og få ikke mindst skrevet testamente, mens tid er. Det er rettidig omhu.

INGRID THISTED, HOLBÆK

NÅR ENS FAR DØR, SÅ ER MAN PLUDSELIG DEN NÆSTE PÅ BÆNKEN. OG NÅR MAN SAMTIDIG ER MIDT I LIVET, ER DER EN MASSE BOKSE, MAN LIGE TJEKKER AF: KARRIERE. BØRN. PARFORHOLD.”

Lars Ranthe, skuespiller, til Alt for Damerne

Livets instrument

DE UNGE SPILLER på livets instrument og prøver at ramme de rigtige strenge. Der skal øves meget, for det er ikke nemt for de store piger og drenge. Men bare rolig, I når det nok, hvis I lytter til de voksnes musik. Synes I, den er kedelig og mangler lidt rock, så ta’r vi gerne imod jeres kritik.

HANS

JØRGEN BUCHBERG, KALUNDBORG

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sexliv og virilitet:

En normal forandring

Svært at nyde sex pga. alder, lyst eller manglende evne?

Når du som mand begynder at blive lidt ældre, kan du opleve, at sexliv og

virilitet ikke er, som det har været. Virizil er et produkt til mænd og indeholder

bl.a. ginseng, som kan fremme og forbedre erektionen og har indvirken på energi og udholdenhed.

Fredrik fik styr på sexlivet

Udholdenheden i soveværelset manglede, og lysten var pist væk. 64-årige

Fredrik havde ikke forestillet sig, at det ville ramme ham. Vendepunktet kom, da han ved et tilfælde hørte om ginseng.

- Det føles normalt igen. Du ved, når man lige er vågnet om morgenen… Ja, en mand forstår nok præcist, hvad jeg mener, griner Fredrik. Fredriks hverdag er blevet sjov igen. Men skruer vi tiden tilbage, stod det helt anderledes til. En skade i skulderen gjorde bl.a., at han følte sig træt og energiforladt. Ikke mindst i soveværelset stod det skidt til.

Lysten var pist væk

- Min fysiske formåen var ikke, som den plejede at være. Jeg var utilfreds med den udholdenhed, jeg havde i sengen. Lysten var pist væk. Jeg følte mig helt ... tom, forklarer Fredrik.

Pudsigt nok var det, da Fredrik søgte behandling for sin skulder, at han fik et råd, der hjalp ham med sine andre problemer. Her hørte han nemlig om ginsengs effekt på udholdenhed og energi, og det vakte straks Fredriks interesse.

-Jeg gik på jagt efter et plantebaseret præparat og fik øje på Wellvitas Virizil med ginseng. Jeg var totalt hooked og bestilte en pakke.

- Energien og lysten vendte stille og roligt tilbage, uge efter uge. Det var en fed fornemmelse, siger Fredrik, som har fået nogle mere normale morgener, efter at han begyndte på Virizil.

Rejsning, udholdenhed og samliv

Sexlivet forandrer sig med alderen – det kan de fleste mænd skrive under på. En 65-årigs fysiske formåen er sjældent den samme som en på 25, og mange oplever nye udfordringer i soveværelset. Varigheden, hyppigheden og kvaliteten af mænds rejsning forandrer sig typisk gennem hele livet. Selvom det er normalt, kan det påvirke selvtilliden og humøret.

Fremmer rejsning

Årsagen til, at mænd oplever op- og nedture i deres seksuelle aktivitet og præstationsevne, kan

Prøv med 50% rabat

Virizil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

KR. 169,- (inkl. fragt kr. 208,-) for 90 tabletter

Ingredienserne i Virizil

Ingredienserne i Virizil er sammensat på baggrund af mange års erfaring. Det er en langsigtet hjælp til dig, der vil have dit seksuelle samliv på rette kurs.

Kejserlig ginseng

Ginseng er et gammelkendt middel. Dets brug går tilbage til 3500 år før vores tidsregning, da den kinesiske kejser, ShenNung, smagte planten for første gang. Han beskrev, hvordan en lyst spredte sig ud i kroppen, og anbefalede det efterfølgende til at øge sexlysten. I dag viser studier, at han havde fat i det rigtige: Ginseng kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen samt bidrage til at opretholde en optimal udholdenhed, energi og vitalitet.

Isolerede aminosyrer

være svær at gennemskue. Det påvirkes ofte a f en blanding af psyke, fysik og mental energi. Her er det netop, at et produkt som Virizil kan være værd at overveje. Virizil indeholder ingredienser, som både fremmer det fysiske aspekt ved din rejsning samt de mere mentale elementer som mentalt overskud, udholdenhed og vitalitet. Læs mere på wellvita.dk

Historien bag aminosyrerne i Virizil går også langt tilbage. De går under navnet L-arginin og L-citrullin. Allerede i 1886 blev L-arginin isoleret for første gang – efter sigende fra ekstrakt af blomsten lupin – mens L-citrullin blev fundet i vandmelon i 1914. Aminosyrerne er også blevet populære i kosttilskud, som bruges af sportsudøvere.

Zink og testosteron

Når mænd kommer op i årene, sker der ofte forandringer i soveværelset. Sexlysten daler, og der er mindre energi. En del af årsagen er testosteronniveaet, der naturligt falder med alderen. Mineralet zink i Virizil bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og til en normal frugtbarhed og reproduktion.

RING: 82 30 30 40 Mandag-fredag kl. 8-16 Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

WEB: WELLVITA.DK

Energivej 4, 6700 Esbjerg

Udholdenhed, energi og vitalitet

Fysisk og psykisk velvære Rejsning og seksuelt samliv

Fredrik: Energien og lysten vendte stille og roligt tilbage, uge efter uge. Det var en fed fornemmelse.

Rejsning er ikke bare rejsning. De fleste mænd har oplevet, at der kan være udsving i varighed, fastholdelse og kvaliteten.

Saml hele familien til en weekend i luksussommerhus

Hos VillaVilla tror vi på, at man får de bedste oplevelser, når man er sammen.

Derfor har vi specialiseret os i at udleje store sommerhuse, hvor flere generationer kan være på ferie sammen. I et VillaVilla-hus er der god plads til 12-30 personer og masser af aktivitet – uanset årstid og vejrudsigt.

Husene har pool eller spa, aktivitetsrum med bl.a. billard og bordtennis, et stort køkken, masser af værelser og badeværelser og god plads til alle mand omkring spisebordet.

F.eks. poolhus til 18 personer i en weekend

Priser fra

7.690,-

Prisen er ekskl. rengøring og forbrug

Det er nemt og dejligt at være gæst i et VillaVilla-hus. Ved ankomsten tager vores lokale VillaVilla-vært imod jer og sætter jer ind i husets faciliteter og svarer på spørgsmål.

I kan ringe direkte til jeres vært, hvis der opstår problemer under opholdet. Når I skal hjem, aflæser I forbrug og afregner med VillaVilla-værten.

MENNESKER

Hverdagshistorier

Kom med ind bag de røde mure over for Rundetårn i København, og mød Finn Koch, der i 15 år var portner på Regensen, et af landets ældste kollegier. Det blev bygget i 1623 under Christian 4. og kan i år fejre 400-års jubilæum. Finn Koch forklarer portnertit-

len som en slags vicevært, der sørger for alt det praktiske på Regensen. En central opgave for Finn Koch var at få de unge beboere til at rydde op efter sig selv – ikke mindst efter de mange traditionsrige fester. Finn Koch gik tidligere på året på pension og dyrker nu vin på sin gård.

Af Vera Bundgaard

Foto: Lars Thornblad

Finn Koch har i 15 år haft sin gang på Regensen, hvor han både har boet og arbejdet.

Portner på Regensen

Finn Koch har i 15 år sørget for alt det praktiske og lidt til på et af Danmarks ældste kollegier, der fejrer 400-års jubilæum i år

Hvad gemmer sig mon bag de røde mure i Købmagergade over for Rundetårn og Trinitatis Kirke? I årevis har jeg gået forbi, men aldrig været inde bag murene, der huser et af landets ældste kollegier, Regensen. I år har Regensen ovenikøbet 400-års jubilæum, så nu må det være på tide!

Det er Finn Koch mand for at arrangere. Rundt om hjørnet og lidt ned ad St. Kannikestræde står han og venter og viser os ind i porten. Vi træder ind i en lukket gård med den fineste udsigt til Rundetårn. Centralt i gården står Regensens stolteste symbol, et lindetræ, der kaldes ’Frøken Lind’.

”Hvert år den 12. maj fejrer Regensens beboere lindetræets fødselsdag med en kæmpefrokost, kaldet lindefrokosten. Ifølge traditionen skal deltagerne gå hen til træet og lægge hånden på det og på den måde sige tillykke til træet,” siger Finn Koch.

Han fortæller videre, at festen altid slutter med, at de studerende stormer Rundetårn og slutter af med en sang øverst i tårnet.

Finn Koch har selv deltaget i mange af lindefrokosterne og de andre traditionsrige fester i sin egenskab af portner på Regensen. Han forklarer portnertitlen som en slags vicevært eller måske i moderne tale en ’ejendomsadministrator’ – kort sagt en altmuligmand, der

sørger for alt det praktiske på Regensen, herunder at styne lindetræet, så det ikke overtager hele gården.

En anden central opgave på et sted, der huser 101 studerende fra Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, DTU, er at få de unge beboere til at rydde op efter sig selv –ikke mindst efter festerne. Her er det nyttigt at kunne sætte sig i respekt.

”De kan være nogle rodehoveder, men så kunne jeg sige til dem: Se nu at få ryddet op! Der var en lørdag, jeg kom ind efter en fest, og der var rod og glasskår over det hele. Men så hørte jeg én af dem sige: Den gamle er her – og så blev der snart ryddet op,” griner han.

Kort ansøgning

Finn Koch voksede op i Helsingør og er uddannet bygningssnedker. Han var selvstændig med eget firma og fem ansatte, men efter 25 år kørte han træt i det og sagde dem op.

”Min kone så, at de søgte en portner på Regensen, og opfordrede mig til at søge. Jeg havde aldrig skrevet en ansøgning før, så den blev meget kort. Erik Skyum-Nielsen (litteraturhistoriker og daværende provst, det vil sige leder af Regensen, red.) sagde, at han aldrig havde set så kort en ansøgning, men jeg fik stillingen,” siger Finn Koch.

Så i 2007 flyttede han og konen ind i portnerboligen på Regensen og kom

Af Vera Bundgaard Foto: Lars Thornblad

til at bo i hjertet af det gamle København. Når man står i gården, er det svært at begribe, at vi er midt i en travl storby.

”Her er så stille, at man kan høre stemmer oppe fra Rundetårn, men jeg skulle lige vænne mig til, at når jeg gik ud ad porten, var der et menneskemylder udenfor,” siger han.

Men stilheden er selvfølgelig også blevet brudt af fest og glade dage på Regensen.

”Det er en speciel arbejdsplads. Man bor blandt de studerende og er med til festerne, så man skal kunne distancere og skelne mellem arbejde og fritid,” siger Finn Koch, hvis tidligere lejlighed har vinduer ud til gården.

”Om sommeren kunne der godt være larm uden for soveværelset, hvor der står bord og bænke, fordi det er det sidste sted med aftensol. En aften havde de arrangeret film på storskærm, og da det blev sent, måtte jeg til sidst ud at sige: ’Nu stopper det!’”

Ligbærere

Finn Koch gik på pension tidligere på året, men efter 15 års tjeneste kender han hver en krog på stedet, der emmer af historie og løjerlige titler. Over for portnerboligen er der en dør med et skilt: ”Ligbærerrummet”.

”Det er fra pestens tid, hvor studerende blev udnævnt til ligbærere. Så sad de inde i det rum og ventede på det næste lig, der skulle bæres uden for voldene,” fortæller han.

Udtrykket ligbærer bruges stadig på kollegiet, men i dag er opgaverne mindre dystre, såsom rundvisnin-

Da jeg begyndte, gik der et år, før jeg fandt frem til det sidste værelse

FINN KOCH

ger for grupper. Og apropos lig peger Finn Koch på en vogn, en slags trillebør af træ, der står i gården med ”Regensen” malet på siden.

”Den brugte man før i tiden. Når en beboer var færdig med studiet og skulle flytte fra Regensen, var vedkommende en død regisianer og blev lagt i en kiste og kørt rundt i kvarteret på vognen. Det har de dog ikke gjort i nogle år,” siger han.

Finn Koch viser ind i bygningen, og vi går ad kringlede gange, som man uden tvivl kunne fare vild i.

”Da jeg begyndte, gik der et år, før jeg fandt frem til det sidste værelse. Det var i øvrigt Simon Spies’ gamle værelse,” fortæller han.

Vi når frem til Regensens festsal med et nyere, flot gulv i pommersk fyr, røde vægge og Christian 4. hængende på endevæggen. Det var under

den driftige konge, at Regensen blev bygget. Her i festsalen bliver de store fester holdt, herunder julefesten og den traditionsrige revy.

”Da jeg startede, var der ingen økonomi her, så jeg gik og sleb gulvene de første fem-seks år. Til de store fester er der tradition for, at man driller hinanden, kaldet ’sjofling’. Et år havde jeg slebet og lakeret gulvet, så folk skøjtede rundt på det glatte gulv. Det blev jeg sjoflet for,” fortæller Finn Koch.

Fægtesalen

Nu træder vi ind i et industrikøkken, hvor maden til festerne bliver lavet. Tidligere var her opholdsstue, men efter en del debat gik beboerne med til, at det blev flyttet, så Finn Koch kunne gå i gang. Det er ham, der har sat køkkenet op.

OM FINN KOCH

• Født i 1955 i Helsingør.

• Uddannet bygningssnedker, selvstændig med fem ansatte i 25 år. Ansat som portner på Regensen 2007-2023. Gik på pension tidligere i år.

• Bor på en lille vingård ved Helsinge sammen med sin kone. Han har to børn, tre børnebørn og et oldebarn.

Vi går videre gennem gange og fælleskøkkener, hvor flere hilser hjerteligt på Finn Koch.

”Hej, hvordan går det? Jeg kommer hele tiden til at kalde din efterfølger Finn,” siger en af de kvindelige beboere.

Vi når ud i gården igen og hen til et kælderlokale med et skilt over døren: ”Fægtesal og bad”. Her blev opholdsstuen flyttet til, og Finn Koch var selvfølgelig med til at lave det også. Han fortæller, at det var her Simon Spies og Mogens Glistrup mødtes til en gang bordtennis, da de i sin tid boede på Regensen.

”Det er ikke et almindeligt viceværtjob. Man skal kunne alting, men det er et sjovt og udfordrende arbejde. Det har været pragtfuldt at være her, det vil jeg sige,” siger Finn Koch, der også har nydt at være omgivet af unge.

”Når de flyttede ind på et værelse, kunne jeg hjælpe med at lære dem at male, og de hjalp også til med at lave opholdsstuen. Jeg syntes, det var spændende at arbejde med de unge, og samtidig kunne jeg lære noget fra deres studier,” siger han.

I dag bor Finn Koch på en gård i Nordsjælland, hvor han dyrker vin og har 800 planter. Nogle af beboerne på Regensen kommer op og hjælper med høsten, så kontakten holdes. Han har nok at se til, men skal selvfølgelig lige vænne sig til livet som pensionist:

”Den største forskel er, at jeg ikke skal stå så tidligt op. Før stod jeg op klokken seks og gik tur med hunden og drak kaffe med kollegerne. Jeg havde telefonen på mig hele døgnet og i weekenden, og den ringede hele tiden. Jeg skal lige vænne mig til, at den er tavs nu.”

OM REGENSEN

• Collegium Domus Regiæ (Kongehusets Kollegium) eller bare Regensen.

• På grund af mangel på teologer i det reformerede Danmark stiftede Frederik 2. i 1569 Kommunitetslegatet, der skulle brødføde 100 dygtige og værdigt trængende ved Københavns Universitet. I 1623 videreførte Christian 4. kongehusets hjælp til de studerende ved at låne dem penge til at købe grunden mellem Store Kannikestræde og Krystalgade og opføre Regensen.

• Ejet af KU’s Kollegiesamvirke af 1983, der er en sammenslutning af Københavns fire gamle kollegier: Elers, Borchen, Valkendorf og Regensen.

• 101 alumner eller beboere, der studerer ved KU og DTU. Fra 1971 fik kvinder også adgang.

• Åben for ansøgning to gange om året. Månedlig husleje: 1.688 kroner plus brugsbidrag på 140 kroner.

Kilde: regensen.dk

Vi sætter en ære i at behandle dig

som vi gerne selv vil behandles

Almen tandbehandling

Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger.

Erfaren implantatklinik

Siden 1995 har klinikken udført behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz.

Tryghed

Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden.

Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.

Jeg føler, at jeg har været i trygge hænder hele vejen igennem forløbet og er fuldt tilfreds med den behandling, jeg har fået hos Peter Gade.

Det giver mig en livskvalitet og en livsglæde, at jeg kan spise og drikke uden at være nervøs.

Læs hele Ramons beretning på: www.tandlaegen.dk/forum

Læs flere af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Gratis parkering i gården. Et minut fra Forum metrostation.

Et særligt blik for verden

Billedkunstneren Hanne Lise Thomsen er drevet af sin nysgerrighed efter levede liv – særligt det liv, vi gemmer i byens afkroge, eller det, vi har travlt med at skjule

Rynker fortæller deres egen historie. Og øjnene rummer indsigt. Derfor undrer det billedkunstneren Hanne Lise Thomsen, at vi ikke må se dem. Hun forstår ikke, hvorfor alderdom gemmes væk og retoucheres i det offentlige rum. Og det piner hende, at unge piger ikke får lejlighed til at spejle sig i deres ældre forbilleder, men i stedet indpodes, at de skal strammes op. Men nu tager hun revanche. Hvis alt går efter planen, vil vi møde billeder af ældre kvinder fra september 2024 og opleve samtaler, performances og fortællinger om de ældre kvinders liv. Billederne kan ses på de såkaldte railboards –dem, vi normalt ser reklamer på ved togstationerne.

’Homage to Older Women’, der skabes sammen med kurator Lise Grüner Bertelsen, har allerede haft en omtumlet start, men den vender vi tilbage til. For projekter af den størrelse kræver is i maven, køligt overblik og handlekraft, så lad os først få et indblik i, hvad Hanne Lise Thomsen selv er rundet af.

Fortidens fortielser

Allerede som tiårig var hun i gang med at dokumentere sine omgivelser, da hendes storebror gav hende et kamera. Men det var ikke gængse motiver, der optog hende. Når familien var på besøg hos deres venner af det bedre borgerskab, smuttede hun ud til pigerne i køkkenet, hvor der var liv. Og når familien kørte på besøg hos hendes velhavende morfar, der grundlagde Pindstrup Mosebrug, spurgte hun altid nysgerrigt til de mennesker, der boede i en husvildebarak langs vejkanten.

Som voksen har hun insisteret på at vise armod, smerte og livets mindre flatterende sider som misbrug side om side med glæde og kærlighed – måske som en reaktion på barndomshjemmet, hvor hendes mor dækkede over farens alkoholmisbrug. Han var ingeniør fra København, men levede ikke op til morfarens forventninger.

HANNE LISE THOMSEN, KUNSTNER

Hun er opvokset med mange af de kontraster, der også karakteriserer hendes fotoprojekter. Her prydes store betonbyggerier fx af en blidt udseende, lyshåret pige. Eller en tørklædeklædt pige, der gynger uskyldigt med pigtrådshegn som baggrund i Ramallah på den israelsk besatte Vestbred.

”Det var hårdt for dem begge to og har klart præget mit blik på verden,” fortæller Hanne Lise Thomsen om opvæksten i Randers og fortsætter:

”Provinsens pænhed er nok skyld i, at jeg har sådan et behov for at vise alle livets facetter og råbe det ud i det offentlige rum.”

Barsk bagage

Familien havde en lykkelig tid i Italien. Hanne Lise Thomsen var ti måneder, og hendes far havde fået job på en flisefabrik. Hun blev passet af en barnepige,

Af Lene Johansen Foto: Per Morten Abrahamsen

Jeg er glad for de store formater. Der kommer en stoflighed ind, når du kan kombinere fotografiet med omgivelserne

Enrichetta Bandierini, som hun siden hyldede i en udstilling i Genova. Barnepigen rykkede nogle år med til Danmark, da det italienske eventyr sluttede brat, måske fordi faren havde haft en affære. Hjemme blev han ansat på morfarens flisefabrik og indledte et liv i provinsen, der ikke stemte overens med hans anarkistiske sjæl.

”Han var sprængfyldt af energi. Det fascinerede mig. Men det var tydeligt, at han havde noget, der skulle udleves,” fortæller Hanne Lise Thomsen.

Britisk disciplin blev hun bekendt med allerede som 13-årig, da hun kom på kostskole i England. Her stiftede hun også bekendtskab med den nyeste musik. Men hjemme igen var det anderledes tungt. Hendes mor havde fået uhelbredelig kræft, og Hanne Lise passede hende det sidste år.

”Jeg var 18 år, da hun døde, og brød selvfølgelig helt sammen. Men så fik jeg en sprøjte, og så …” Hun gør en fejende bevægelse med hånden. ”Så snakker vi ikke mere om det. Sådan var det jo dengang. Vi talte ikke mere om det. Og min far giftede sig et par måneder efter.”

Farens misbrug tog til. Morfaren fyrede ham, og han endte med at tage sit eget liv. Han hængte sig i en loftsbjælke i stuen. Man kan læse om farens selvmord i Hanne Lise Thomsens seneste projekt ’Mariaprojektet’ fra 2022. Igennem halvandet år opsøgte hun sammen med gadebetjenten Rud Ellegaard mennesker og steder på Vesterbro, Reden og Stofindtagelsesrummet H17 blandt andre, i sit forsøg på at sætte fokus på bredere sociale temaer.

”Jeg græd i halvandet år. Det var helt klart en konfrontation med min fars død at møde mange af de menneskeskæbner, der var martret af misbrug,” fortæller hun om projektet, der skabte dialog om udsatte menneskers livsforhold. Og det er netop sådan, hun arbejder. Hun har beskrevet det som ’social-etisk’, hvor fotografiet er et middel til at give plads og værdighed til nogle af de grupper i samfundet, som ellers er fastlåst i en stigmatiserende, nedværdigende position.

Følelsen af frihed

Umiddelbart efter morens død drog Hanne Lise Thomsen til Kolding designskole og derefter videre til København, hvor hun begyndte på Kunsthåndværkerskolen og siden blev optaget på Kunstakademiet:

”Det var ensomme, men også spændende år. En kolossal følelse af frihed at komme væk fra den provinsielle stemning. Jeg arbejdede på Fiolteatret og i Huset i Magstræde. Vi havde et værksted øverst, hvor vi kunne lave ting til de-

monstrationer, og der var vildt gang i den. Det var i tiden med Solvognen,” fortæller Hanne Lise Thomsen.

Kvindeudstillingen på Charlottenborg i 1975 inspirerede hende langt mere end de mandlige professorer på Akademiet. Og da hun besøgte ’Documenta’ (en udstilling af moderne kunst og samtidskunst, der finder sted hvert femte år i Kassel i Tyskland, red.) og stødte på de amerikanske samtidskunstnere Jenny Holzer og Barbara Kruger, blev de hendes store idoler.

”Deres dynamiske stil med fotografier og essays på store formater i det offentlige rum var en åbenbaring,” fortæller Hanne Lise Thomsen.

”De åbnede mine øjne for fotografiets muligheder.”

Kombinationen af fotografi og maleri gav hende ellers en flyvende start på karrieren, da hun som 32årig blev udvalgt til at deltage i den internationale kunstudstilling Biennalen i Paris. Men det var først nogle år senere, hun for alvor fik blik for vitaliteten og byens rum. I mellemtiden havde hun igen været i nærkontakt med det italienske lys og landskab, som hun bar med sig i form af en lille søn, Alexander.

”Jeg var nok lidt snobbet som kunstner og forestillede mig, at jeg skulle male mere traditionelt. Men da jeg gik med min lille søn og oplevede byens vitalitet, fik jeg pludselig blik for det.”

Monumentale projekter

”Jeg er glad for de store formater. Der kommer en stoflighed ind, når du kan kombinere fotografiet med omgivelserne. Det er altid spændende, om det kan komme til at fungere i det arkitektoniske,” fortæller Hanne Lise Thomsen.

På imponerende vis er det lykkedes hende at få realiseret store, modige projekter, hvor billederne fungerer som sociale og politiske kommentarer på de mure og gavle, hvor de projiceres op.

Hun stryger nærmest kærligt forsiden på bogen, der rummer hendes Istedgadeprojekt fra 2015, ’Inside Out’, hvor livet – som titlen antyder – inde i husene projiceres op på facaderne udenfor.

”Den første aften slog en kvindelig stofbruger begejstret ud med armene og udbrød: ’Det er min gade!’ Det var fantastisk,” fortæller Hanne Lise Thomsen rørt.

”Pludselig oplever hun sin gade transformeret ind i et smukt billede. Min intention er ikke at nå en masse –bare ét menneske bliver berørt, er jeg tilfreds.”

Forud går lang tids tålmodigt opsøgende arbejde, hvor hun trasker rundt i kvarteret, ringer på døre, stikker

Min intention er ikke at nå en masse – bare ét menneske bliver berørt

HANNE LISE THOMSEN, KUNSTNER

OM HANNE LISE THOMSEN

• Født i 1951 i Aarhus, opvokset i Randers.

• 1963-1964: Box Hill Kostskole i England.

• 1969: Kolding Kunsthåndværkerskole og derefter Kunsthåndværkerskolen i København.

• 1977: afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademis malerskole.

• 1983-85: Det Kgl. Danske Kunstakademis Skolen for Kunstteori og -formidling.

• Har holdt mange udstillinger med værker fra sit personlige og eksperimenterende formsprog. Lavede i 2002 en særlig udstilling i Genova om sin barnepige, Enrichetta Bandierini.

• Har siden 2003 realiseret store projekter i det offentlige rum, både her og i udlandet.

• Har modtaget en række legater, priser og fondsbevillinger, bl.a. fra Statens Kunstfond.

• Bor på Frederiksberg, har en søn.

Billboardprojekt i Ramallah, Vestbredden.

Hanne Lise Thomsen under et af sine værker, der til lejligheden pryder Orientkaj Metro ved Nordhavn i København.

en lille folder i brevkassen og beskriver sit projekt. Hun kontakter lokalforeninger og butikker i håb om, at nogen vil være med. Det er der, men det tager tid. Til gengæld giver det genlyd, som da billeder af hjemløse i Sydhavnen i 2005 efterfølgende blev realiseret på Manhattan i New York.

Ringen sluttes

Billboardprojekter, hvor fotografier blæses op i et format på 6,5 x 3,5 meter, har hun skabt flere gange i udlandet: kvinder i Casablanca i Marokko og i Istanbul og palæstinensere i Ramallah på Vestbredden. Alt sammen drevet af hendes nysgerrighed for at pirke til det skjulte og fastlåste. I hvert projekt arbejder hun sammen med store grupper billedkunstnere, både lokale og nordiske, og her opstår den debat og dialog, der er så vigtig for hende.

Egentlig skulle ’Homage to Older Women’ have været i Sankt Petersborg i Rusland. Men det satte Putin en stopper for. To dage før han invaderede Ukraine, stod Hanne Lise Thomsen med pas og pakket kuffert klar til at indtage ’Nordens Venedig’ med en fuldt finansieret udstilling. Men alt lukkede ned. Flyene blev indstillet. Der var ikke noget at gøre. Siden forsøgte hun at udfordre Hollywoods ungdomsdyrkelse med udstillingen, men det gik heller ikke. Så da hun var lige ved at miste troen på projektet, var der pludselig interesse i København.

”Og det giver i virkeligheden mere mening,” siger hun.

En ring sluttes, for i 2003 lavede hun sin første store billboardudstilling i København, ’WOMEN, 2003’, hvor man kunne møde en anden slags kvindebilleder end de sædvanlige stereotype reklamebilleder. Nu venter der os et lige så facetteret udtryk, når kunstnergruppen frit får lov at fortolke ældre kvinder til ’Homage to Older Women’.

Videoprojektion i New York om hjemmeløse.

KONKURRENCE:

Fotokunst

Vil du kigge på flere af Hanne Lise Thomsens billeder, så er der rig mulighed for at fordybe sig i den smukke bog, der hedder ’Hanne Lise Thomsen’. Her er fotografier fra store dele af verden og fortællinger, der knytter sig til billederne. Hanne Lise Thomsens værker er præget af to af hendes passioner: byens stemningsfyldte rum og kampen mod undertrykkelse.

Har du lyst til at kigge nærmere på kunstværkerne og se dem, hvor de blev vist i verden, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Hanne Lise Thomsen har doneret til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence, og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 31. august. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Foto”.

Vinderne får direkte besked.

Kom til Åbent Hospital

Kom til Åbent Hospital

søndag d. 3. september!

søndag d. 3. september!

Unik mulighed

Unik mulighed

Find et åbent hospital nær dig og tjek program på Aabenthospital.dk

Find et åbent hospital nær dig og tjek program på Aabenthospital.dk

Enkelte arrangementer kræver tilmelding.

Enkelte arrangementer kræver tilmelding.

Grib chancen for at opleve sundhedsvæsenet indefra. Besøg hospitaler eller afdelinger landet rundt, når regionerne inviterer indenfor til deres landsdækkende åbent hus-begivenhed. Sæt kryds i kalenderen nu og glæd dig til en særlig dag med spændende aktiviteter for alle.

Grib chancen for at opleve sundhedsvæsenet indefra. Besøg hospitaler eller afdelinger landet rundt, når regionerne inviterer indenfor til deres landsdækkende åbent hus-begivenhed. Sæt kryds i kalenderen nu og glæd dig til en særlig dag med spændende aktiviteter for alle.

Birgit Hviid bliver svimmel, da hun prøver VR-briller, men er ellers en ivrig bruger af nye digitale muligheder.

Vores fælles digitale liv

Samtaler på tværs af generationer viser en fælles bekymring for den teknologiske udvikling og kunstig intelligens. Flere taler om behov for regulering eller mærkning med advarsler som ’stærkt vanedannende’

Tror du, jeg har fået trykket på noget forkert, når jeg hele tiden får tilbud om porno på min skærm? Jeg kan jo nok tåle at se den slags, men hvad nu, hvis mindreårige også får dem?” spørger 67-årige Birgit Hviid.

Hun er en ivrig bruger af de nye digitale muligheder, kommunikerer via Snapchat og Instagram og køber tøj på nettet, men hun er også optaget af risiciene ved teknologien. Derfor har hun, som flere andre, valgt at tilbringe en solskinseftermiddag inden døre for at tale om udfordringer og muligheder i den digitale verden.

Med sig på turen fra Randers til København har hun sit 15-årige barnebarn Mikkel Hviid Karlsen, der går på erhvervsskole. Selvom Mikkel tilhører generationen af digitalt indfødte, er han på flere områder enig med sin mormor i bekymringen over den teknologiske udvikling. Det gælder fx den kunstige intelligens, AI, der tidligere på året blev tilføjet appen Snapchat som samtalepartner.

”Det er en chatbot (et stykke software, som man kan tale og skrive med, red.), som hedder ’My AI’,” forklarer Mikkel Hviid Karlsen og peger på Snapchat på sin mobil. ”Den kom automatisk med en opgradering af appen, så jeg fik ikke mulighed for at vælge den fra.”

En af Mikkels venner har chattet med botten. Den opfordrede vennen til at sende et billede af sig selv og skrev derefter, at hun var

flot. Mikkel Hviid Karlsen har ikke selv prøvet at chatte med My AI. Han synes, man skal tale med sin familie og venner, hvis man fx er ked af det, i stedet for med en robot.

”Den chatbot kan godt gøre mig lidt bange på andres vegne,” siger Mikkel Hviid Karlsen.

Ligesom sin mormor synes Mikkel, at nogle apps bør være mærket ’afhængighedsskabende’ eller ’stærkt vanedannende’ for at advare om de risici, der kan være ved at bruge dem.

Presset ind i den digitale verden

Sebastian Solander-Bruus er med sine 24 år en del af den digitalt indfødte generation.

”Jeg fik min første computer som niårig, fordi skolen sagde, vi havde brug for den, og jeg fik en profil på Facebook som tiårig, fordi alle mine venner også gjorde det,” fortæller han.

Facebook har ellers en aldersgrænse på 13 år, men dengang i 2010 var der ingen regulering, forklarer Sebastian Solander-Bruus, der studerer i Aarhus og er frivillig ved arrangementet, der har fokus på digitalisering, og hvordan det opleves – på tværs af generationer. Det er Ældre Sagen og Ungdomsbureauet, der sammen står bag arrangementet.

Sebastian bliver sat sammen med 73-årige Finn Chemnitz fra Ravnsborg-Højreby på Lolland, da idéen er samtale på tværs af generationer, og det viser sig, at de to har mange fælles interesser.

Af Ulla Abildtrup Foto: Emil Jakobsen

Finn Chemnitz og Sebastian Solander-Bruus er enige om altid at sige nej til cookies på websites.

”Jeg har altid haft let ved teknologien og synes fx, at TikTok er skægt. Men den nye teknologi med kunstig intelligens er en ’gamechanger’, og den udvikling skræmmer mig,” siger Finn Chemnitz.

”Det lyder, som om din vej ind i teknologien var et tilvalg, hvorimod jeg blev presset ind i den af samfundsudviklingen,” siger Sebastian Solander-Bruus og tilføjer:

”Jeg er helt sikkert blevet dannet og farvet af den digitale verden. Jeg gav alle mulige oplysninger om mig selv, fordi jeg havde tillid til teknologien. Det er jo ikke til at vide, hvordan jeg var blevet uden, men jeg synes faktisk, man skal overveje, om børn behøver en smartphone, hvis de kun skal bruge den til at ringe til mor og far.”

”Jeg har også givet alle mulige oplysninger om mig selv og tror, de kan blive misbrugt. Forleden blev jeg faktisk gal, da jeg skulle oplyse min fødselsdato for at installere en router. Hvad har en router med min fødselsdag at gøre?” spørger Finn.

Det har Sebastian et bud på:

”Virksomhederne har et økonomisk incitament i at få dine data. Information er en vare, som har stor værdi. Det er også derfor, at firmaerne skriver sådan nogle lange beskeder, som man skal erklære sig enig eller uenig i. Ingen orker jo at læse 20 sider, og så klikker man bare på enig. Mange flere ville afvise, hvis de vidste, hvor meget vi egent-

DIGITALISERING

OM ARRANGEMENTET ’VORES FÆLLES DIGITALE LIV’

Ældre Sagen og Ungdomsbureauet havde arrangeret en digital og teknologisk rejse i København, hvor deltagerne blev opfordret til samtale på tværs af generationer om blandt andet cookies, VR-briller og mærkning af apps som TikTok og Snapchat.

Birgit Hviid og hendes barnebarn Mikkel Hviid Karlsen mener, at nogle apps bør være mærket ’afhængighedsskabende’ eller ’stærkt vanedannende’.

lig accepterer, at virksomhederne tapper os for af data,” siger Sebastian Solander-Bruus.

Vi afgiver private data

Arrangørerne har stillet cookies frem til gæsterne. Formålet er at få deltagerne til at reflektere over, om de siger ja eller nej, når de bliver spurgt, om de vil acceptere cookies på internettet. Hvis man siger ja, har man givet tilladelse til, at virksomheden må samle en række data, som fx viser, hvor længe man er på en bestemt hjemmeside, og hvad man specifikt er interesseret i.

”Jeg ved aldrig, hvor jeg skal trykke, når jeg bliver spurgt om cookies,” siger Birgit Hviid. ”Det er nok derfor, at jeg har fået det porno og en hel masse andre reklamer.”

Barnebarnet kan ikke hjælpe her. Mikkel Hviid Karlsen trykker nemlig altid bare på ’Acceptér’, når han bliver bedt om at acceptere cookies. Han er ikke så bekymret for konsekvenserne, og det er han ikke alene om. En rapport fra i år fra analysebureauet Analyse & Tal viser, at vi kun er bevidst om 18 procent af den dataindsamling, der foregår, og det, endda selvom mange af dataene er meget private. Vi tillader dataindsamling om vores døgnrytme, helbred, smag og interesser og meget mere.

”Jeg har også pludselig fået reklamer for ovenlysvinduer, fordi jeg havde talt med en bekendt om dem, så måske har jeg også trykket på noget, der tillader mobilen at bruge min mikrofon,” siger Birgit Hviid.

Hun har forsøgt at komme af med de uønskede reklamer via sit teleselskab. Der var dog ikke nogen hjælp at hente, men hun kæmper videre, fastslår hun.

Verden kommer til os

Sebastian Solander-Bruus og Finn Chemnitz er enige om, at de altid siger nej til cookies på internettet.

”Virksomhederne bag cookies siger, at cookies er designet til at hjælpe brugerne, så vi kun får de informationer, vi er interesserede i. Men jeg bryder mig ikke om, at en algoritme skal bestemme, hvad jeg skal se, og derfor siger jeg altid nej til cookies,” fortæller Sebastian.

”Da jeg var ung, rejste jeg ud for at opleve verden. Nu kommer verden til os virtuelt, også uden at vi opsøger den. Jeg er bange for,

at nogle af de nye teknologier kan blive som et narkotikum og skabe afhængighed,” bemærker Finn.

Hans telefon ringer, og han går lidt til side for ikke at genere andre med sin samtale.

Sebastian filosoferer lidt for sig selv imens:

”Det bedste er også det værste ved teknologien. Du kan komme i kontakt med alle hele tiden, men omvendt forventer alle også, at du er kontaktbar hele tiden. Personligt synes jeg, det er rart, at jeg kan række ud til mine venner og hurtigt få respons. Men jeg synes ikke altid, at det er så rart, at alle forventer det samme af mig.”

Finn Chemnitz har afsluttet sin telefonsamtale og slutter sig til Sebastian igen.

Da jeg var ung, rejste jeg ud for at opleve verden. Nu kommer verden til os virtuelt, også uden at vi opsøger den FINN CHEMNITZ, 73 ÅR

”Vi er meget enige om mange ting, og det gør mig glad. Det var spændende at møde dig i den virkelige verden,” smiler han til Sebastian Solander-Bruus.

DET DIGITALE SAMFUND

Undersøgelsen ’Befolkningens oplevelser og udfordringer i et digitalt samfund – med fokus på ældre’ er lavet af Epinion for Ældre Sagen.

Undersøgelsen viser blandt andet, at:

• 86 % af befolkningen også har brug for at kunne tale med et menneske ud over de digitale selvbetjeningsløsninger

• 41 % har brug for andres hjælp, råd eller vejledning til det digitale en gang imellem eller oftere.

Samlet set er det syv ud af ti (71 %) i befolkningen, som kan opleve at have brug for hjælp digitalt.

• Mere end hver tredje (35 %) føler sig udfordret af digitaliseringen.

Mange føler sig nødt til at anvende digitale løsninger, selvom de ikke har lyst. Det gælder for:

• 28 % af de 18-34-årige

• 26% af de 35-54-årige

• 29 % af de 55-64-årige

• 29 % af de 65-74-årige

• 40 % af menneskene over 75 år.

Læs hele undersøgelsen på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/digitalt-samfund

Af med korsettet

Sara Alfort har forfattet et sanseligt tidsbillede af 13 kvindelige kunstnere, som forargede og satte sig selv fri

Af Kirsten Skaaning Foto: Lars Skaaning

De svirede, de skrev, de malede, de rejste. De skændtes, de sladrede, og de elskede en god cigar. De dyrkede med vellyst udenomsægteskabelige romancer med elskere af eget eller modsat køn. Kort sagt levede de efter samme moralkodeks, som mænd havde gjort i århundreder.

Jeg taler om 13 kvindelige forfattere og malere i de skandinaviske lande, som forfatteren Sara Alfort har givet sus i skørterne i bogen ’Damer der var for meget’. I vores tid en upåagtet oprørsgruppe, som i slutningen af 1800-tallet med et brag sparker døre-

ne op til det offentlige rum. Gennem deres kunst sætter de fokus på kvindekroppen, kvinders lyster, stemmeret og ligestilling. Og de gør det for fuld udblæsning.

Forargelsen blomstrer, da de med bøger, malerier og teaterstykker tiltvinger sig en stemme, som ikke er til at stoppe. Andre hylder de bramfrie kvinder, som fra 1884 til 1919 kæmper en brav kamp med ord og pensel for at slippe af med de snærende bånd, som kvinder efter deres mening alt for længe havde været snøret ind i – bl.a. fysisk med korsetter, som skabte hvepsetaljer, men også

åndenød ved for stor fysisk udfoldelse. De gør også op med opfattelsen af, at kvinder er født som bly og sarte væsener, hvis største opgave i denne verden er at sætte børn i verden og at værne om moderskabet.

Sædelighedsfejden

Det nye kvindeoprør fører sig frem i farvestrålende gevandter. Med hattefjeren i sky tager de livtag med en fastlåst forestilling om, at kvinder af natur er mere kyske end mænd. Det kommer til en kamp på ord, som splitter Dansk Kvindesamfund. Bruddet sker, efter at Elisabeth Grundtvig

DE 13

De kvindelige kunstnere i bogen er:

• Victoria Benedictsson, svensk

• Elin Wägner, svensk

• Anne Charlotte Leffler, svensk

• Edith Rode, dansk

• Mathilda Kruse, svensk

• Karin Michaëlis, dansk

• Oda Krohg, norsk

• Ester Blenda Nordström, svensk

• Agnes Henningsen, dansk

• Anna Munch, norsk

• Ragnhild Jølsen, norsk

• Erna Juel-Hansen, dansk

• Gerda Wegener, dansk.

– barnebarn af N.F.S. Grundtvig – i en flammende tale forsvarer den modsatte holdning: at kvinder er skabt uden en seksualitet.

De 13 kvinder i bogen er ikke i tvivl om, at de både har og har tænkt sig at udleve deres egne lyster.

Stemmeret noget pjank

På samme måde går det med diskussionen om stemmeret til kvinder. Også her er Dansk Kvindesamfund så fodslæbende, at Kvindelig Fremskridtsforening i 1885 opstår som protest mod blandt andet Emma ’Takt og Tone’ Gad. Hun slår fast, at stemmeret for kvinder er noget pjank.

Pjank er langtfra det, der karakteriserer de 13 kvinder. De var yderst produktive og udgav den ene bog efter den anden, hvor kvinder bliver portrætteret på en ny måde: som kvinder, der kan selv, er modige og klarer sig på trods. Det var, før prævention var tilladt, så som resultat af deres mange elskovsaffærer kom der mange børn.

Kvinderne insisterer på at fortsætte karrieren. Børnene bliver derfor i perioder udlånt til familie og venner, indtil økonomi og overskud igen er på fode, og børnene kan komme hjem igen. Eller kvinderne ansætter en ’fru Hansen’ som en slags far i huset, mens moren skriver eller rejser ud for at blive inspireret af kunstnere i Paris, Rom, Stockholm og Kristiania (Oslo).

Agnes Henningsen

Forfatteren Agnes Henningsen, en af forfatterne i bogen, havde netop ansat en ’fru Hansen' til at passe hus og to af hendes fire børn, mens Agnes en overgang boede i Roskilde. Hendes to andre børn boede hos en gren af familien, til hun fik råd til at samle børneflokken om sig.

Hun er født på Fyn i 1868, hvor hendes far var godsforpagter. Moren dør tidligt, faren følger efter, da Agnes er 15 år. Agnes Henningsen

og hendes to søstre kommer på Antvorskov Pigeskole med deres onkler som værger. En af dem bliver Agnes Henningsen så forelsket i, at hun som 15-årig vil giftes med ham. Det får familien forpurret, fordi han er noget ældre end hende.

Som 19-årig frier hun til Mads Henningsen, der studerer teologi. De bliver gift og får tre børn i rap, to piger og en dreng. Mads er lærer på latinskolen i Ordrup. Men økonomien skranter. Agnes Henningsen pantsætter sine smykker og begynder så småt som forfatter, udgiver noveller og kommer ad den vej ind i forfatterverdenen.

Agnes og Mads er hinanden utro. Han bliver grebet i et ’MeToo’-kys med en af sine elever, bliver fyret og flytter til Amerika.

Agnes dyrker også andre bekendtskaber ved siden af. Før skilsmissen har hun født sønnen Poul, senere kendt som PH. Faren er Carl Ewald. Ham flytter hun ind hos i en rummelig familie, som huser hans kone, børn og to andre kvinder. Den ene er Carl Ewalds elskerinde.

Elskerinden

Agnes Henningsen overvejer at blive jordemoder, fotograf eller frisør. Hun når at få egen salon uden selv at kunne betjene saksen.

Første gang hun sætter foden under eget bord, er i Algade i Roskilde. Her begynder hun for alvor at skrive romaner, tage på udenlandsrejser og mødes med forskellige mænd. Teaterstykker giver hun sig også i kast med. ’Elskerinden’ er et af dem. Det bliver en gigantisk succes, hvor der er skruet maks. op for handlingen. Det stykke giver både mønt og anerkendelse – en anerkendelse, hun har hungret efter i mange år. Som frisør er hun blevet set ned på, ligesom hendes ry som letsindig i mange år har forfulgt hende.

I slutningen af 1940’erne kommer den helt store romansucces, da hun udgiver sine erindringer i otte

Sara Alfort beundrer de kvinder, som i slutningen af 1800-tallet trodsede datidens kvindesyn og insisterede på at skabe deres egen karriere.

bind. Hendes pen er klædt i lette og humørfyldte gevandter, som gør sig til over for læseren på den mest indsmigrende måde. Den største fjer i hatten er dog medlemskabet af Det Danske Akademi i 1960 – det år, akademiet bliver oprettet.

Agnes Henningsen bor i Søborg ved København, da hun dør som 93-årig i 1962. Aktiv som forfatter livet ud.

Efter sine mange eskapader med mænd havde hun som godt 50-årig giftet sig med Simon Koch, forfatter og embedsmand. Med ham finder hun ro i et gensidigt, respektfuldt kærlighedsforhold.

Hvad ville de have gjort?

Det var netop Agnes Henningsen, som satte Sara Alfort på sporet af den skandinaviske kvindebevægelse i slutningen af 1800-tallet, som nu er foldet ud og sat på tryk i ’Damer der var for meget’. Sara Alfort blev så fascineret af Agnes Henningsens erindringsromaner, at hun måtte undersøge, hvem de andre kvinder i bøgerne var.

Det er fem år siden. I dag er vi som læsere beriget af at læse om det markante kvindeoprør, som tonede ud i 1919, men som utvivlsomt har sat spor i eftertiden.

”De har efterladt en anden fortælling om kvinder – kvinder, som vi i dag står på ryggen af, ser op til og tænker: Hvad mon de ville have gjort, hvis de havde levet i dag?” siger Sara Alfort.

I 1908 fik danske kvinder kommunal stemmeret, i 1915 stemmeret til Rigsdagen. I Norge fik kvinder endelig stemmeret i 1913. I Sverige blev den indført i 1919.

Kvinderne i bogen blev bakket op af fire af samtidens markante mænd: Edvard og Georg Brandes, Herman Bang og Peter Nansen.

Agnes Henningsen (1868-1962) var forfatter og levemenneske. Foto udlånt af Gads Forlag.

KONKURRENCE:

Tidsånden spiddet

De fik børn med mænd, de ikke var gift med, de rejste ud i verden, forsørgede sig selv og gjorde nøjagtig, som det passede dem – i et opgør mod den kvinderolle, som var gængs i slutningen af 1800-tallet. De var enere, men kendte hinanden på kryds og tværs. Og i samlet flok har de med deres kunst skubbet til grænserne for, hvad man kunne og måtte, og har spiddet tidsånden med deres kunst – altid med humoren på en fremtrædende plads.

Kedelige er de langtfra, de 13 kvinder, Sara Alfort har portrætteret i bogen ’Damer der var for meget’. Har du lyst til at blive forarget eller at more dig og læse om de oprørske kunstnere, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Gads Forlag donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence, og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 31. august. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Damer”.

Vinderne får direkte besked.

Jeg har været hos ældrelægen, Mikkel Ibsen et par gange, og følt mig godt behandlet. Han er imødekommende og omhyggelig og giver sig den fornødne tid til patienten.

Mikkel har sat sig ind i og forstået mine problemer. Et besøg hos Mikkel Ibsen kan varmt anbefales.

Patient

Det var en stor lettelse at få diagnosticeret min mor af Mikkel, der er virkelig kompetent og har specifik fokus på de forhold, der kan følge med det at blive ældre.

Som pårørende kan det være svært at forstå en ændret personlighed hos en forælder, og hverdagen bliver så meget nemmere for alle med en kompetent og omsorgsfuld udredning.

Datter til patient

Kan varmt anbefale ældrelægen. Virker yderst kompetent og empatisk. Han sætter sig grundigt ind i problemet, og ikke mindst lytter på hvad man siger.

Patient

Danmarks mest kendte have

Udstillinger af mennesker, et bombeattentat og et konstant krav om moderne forlystelser. Tivoli har gennem 180 år spejlet både den danske historie og verden udenom

Idag kalder vi stadig Tivoli for Carstensens have, selvom den visionære projektmager og verdensmand Georg Carstensen reelt kun var en del af Tivoli i ganske få år. Inden han grundlagde Tivoli, blev han beskrevet som en 27-årig dandy-figur i parisisk modedragt. Berejst og beleven efter at have boet flere steder i verden og grundlagt flere magasiner vendte han tilbage til København i 1841. Her blev han en datidens eventmager, der afholdt fester i Rosenborg Have med musik og fyrværkeri – efter inspiration fra de tidlige europæiske forlystelseshaver.

To andre driftige borgere havde i 1841 ansøgt kongen om at anlægge et forlystelsessted med navnet Tivoli, men var blandt andet blevet afvist på deres krav om eneret på driften i 20 år. Sagen og projektet med mange detaljer blev omtalt i pressen, og kun få uger efter indgav Georg Carstensen en ansøgning med stort set samme indhold – dog krævede han kun fem års monopol på driften. Han modtog bevillingen, og en vandrehistorie lyder, at han skulle have været hos kongen med ordene ”Når folket morer sig, glemmer det at politisere”.

Københavnerne elskede Tivoli & Vauxhall, som var det oprindelige navn, og i den første sæson havde 175.000

Af Dorte Mosbæk Foto: Tivoli, kbhbilleder.dk

Det var en ægte verdensmand, der grundlagde Tivoli i 1843.

Det var en stor attraktion, da trærutsjebanen kom til i 1914.

Fascinationen af ballonfart var stor, så selvfølgelig skulle Tivoli også have sin egen (fasttømrede) ballon.

gæster betalt entréen på 1 mark for voksne og ½ mark for børn for at besøge haven. For slet ikke at tale om alle dem, der tog opstilling på volden uden for haven for at få et gratis kig ind.

Løbende førte Carstensens frembrusende og entreprenante stil til sammenstød med bestyrelsen for Tivoli, som smed ham ud, da han i 1848 forlod sit embede for at deltage i krigen i Slesvig og siden flyttede til De Vestindiske Øer. Han vendte tilbage til Tivoli i 1855 med krav om penge og sagsanlæg, men blev afvist og var i stedet ophavsmand til en konkurrent til Tivoli, Alhambra på Frederiksberg, som han dog ikke nåede at opleve før sin død som 44-årig i 1857. Han fik i 2018 en plads opkaldt efter sig på Frederiksberg.

Vilde og pikante forlystelser

Kongstanken med Tivoli fra begyndelsen var den samme som i dag – en smuk have med forlystelser, musik, mad, underholdning og fyrværkeri. Men i 1843 var der bare to kørende forlystelser – en hestetrukket karrusel og en ’rutsch’bane’ (uden e), hvor man gik op i et tårn, tog plads to og to i små vogne, som stærke mænd havde trukket op, og på syv sekunder ræsede mod jorden.

Tivolis 720 meter lange trærutsjebane, som dengang hed Bjergrutschebanen og stadig eksisterer i dag, kom til i 1914 og er en af verdens ældste kørende rutsjebaner.

Med tiden er der konstant kommet nye forlystelser til – og nogle af de moderne og vovede havde i starten af 1900-tallet fokus på at kæmpe imod fysikkens naturlove. Så kom det fine tøj i uorden og afslørede interessante ting. Også Skærsilden, som kom til i 1914, var en succes – men vakte også forargelse, når man omtumlet væltede ud, og en stærk vind blæste op nedefra, så ”klæderne blev løftet”. Nogle kvinder blev skamfulde, mens andre decideret dyrkede fænomenet.

I 1884 kom den første ballongynge på et tidspunkt, hvor også interessen for ballonfart var stor i samfundet, og i 1891 blev det sågar muligt at se det hele lidt fra oven i en såkaldt Ballon Captif – en luftballon, som dog var fastspændt til jorden.

De små musikalske livvagter

Tivoli-Garden, som i dag er kendt vidt og bredt, blev skabt allerede i 1844 som et lille korps af drenge, der skulle stå vagt ved havens vigtigste bygninger og statuer på særlige festdage. I 1909 blev musikken en del af korpset, og de

Billede fra 1885 af ballongyngen.

Tivoli-Garden var oprindeligt et korps af ’minisoldater’, men musikken kom til i 1909.

TIVOLI 180 ÅR

Tivoli slog dørene op for første gang den 15. august 1843. Den runde fødselsdag har været markeret hele sommeren med et ekstra stort underholdningsprogram, udstillinger og en Tivoli Revy, der i år er vendt tilbage efter syv års pause.

TIVOLI I TAL

• I 2022 var der 3.854.000 besøgende

• Der er cirka 1.600 medarbejdere

• Om foråret blomstrer 85.000 tulipaner i Tivoli

• Der er cirka 2.800 kulørte Tivoli-kupler på Det japanske Tårn med tilbygninger.

omkring 90 børn, der i dag er i garden, får musikundervisning på højt niveau og skal til eksamen hvert år, frem til de er 16, hvor de må forlade garden. De optræder ofte i udlandet og er et meget populært symbol på både Tivoli og Danmark.

Uniformerne kom til i 1872, mens man først i 2015 optog piger for første gang. I dag får børnene betaling for at optræde, mens de tilbage i Carstensens tid også fik øl og smørrebrød.

Udstillinger af mennesker

I vores moderne samfund er det helt utænkeligt, men tidligere var nysgerrigheden på fremmede kulturer og mennesker stor, og det tiltrak et stort publikum, når Tivoli ’udstillede’ mennesker fra eksotiske lande.

Allerede i 1878 fremviste Tivoli en nubisk karavane med mænd og dyr, ligesom andre ’sensationsforlystelser’ var tykke damer, dværge, kæmpebabyer og meget høje mænd.

Karavanerne med vidt forskellige folkeslag som beduiner, sydindere, persere og kinesere slog sig ned i en periode med deres dyr og levede i Tivoli på (næsten) samme

Der var næsten ingen grænser for, hvad man kunne vise frem i Tivoli – høje mænd, plettede damer eller tykke babyer.

måde som i hjemlandet og underholdt publikum med deres håndværk eller artistiske numre.

Mest kendt blev måske den dengang syvårige dreng Victor Cornelins, der i 1905 blev sendt fra Sankt Croix for at blive vist frem i den vestindiske pavillon ved Tivolis Koloni-udstilling, men som var meget mere interesseret i at se sig omkring og til sidst blev sat i et bur for ikke at løbe væk. Victor Cornelins blev i øvrigt i Danmark, uddannede sig til lærer og musiker og var senere foredragsholder.

Da Tivoli blev angrebet

Natten mellem den 24. og 25. juni 1944 blev Tivoli udsat for ’schalburtage’. Flere steder i haven blev bombet, og både Koncertsalen, Glassalen og andre bygninger var totalskadede, og rutsjebanen blev også ramt.

Det var det tyske Schalburgkorps’ Peters-gruppe, som var en pendant til den danske modstandsbevægelse, der stod bag angrebet, der havde til formål at ramme et populært sted blandt civilbefolkningen. Tivoli havde formået at holde åbent i hele besættelsesperioden og var i øvrigt kun lukket to uger efter angrebet for at rydde op og bygge nye midlertidige bygninger.

Walt Disney på besøg

Selveste Walt Disney har ladet sig inspirere af Tivoli, da han i 1950’erne havde en drøm om at skabe en forlystelsespark for børn og familier. Han besøgte Tivoli i 1951, hvor han efter sigende sugede stemningen til sig, tog noter og lod sig inspirere til alt fra planter til mad og forlystelser. Disneyland Park Californien åbnede i 1955, og Walt Disney besøgte Tivoli flere gange i løbet af årene.

Mange haver i én

Mange af Tivolis gæster kommer for at nyde den smukke have, som i alle årene har været en vigtig del af oplevelsen. Haven består af både det store haveanlæg, søen og hele 15 separate haver med forskellige temaer som fx den japanske have, en springvandshave og Parterrehaven med 32 forskellige staudebede – designet af Poul Henningsen til 100-årsjubilæet i 1943.

I de senere år har også flere dyr fundet vej til haven –påfugle, perlehøns, karper og over 100 fiskearter i Akvariet i foyeren i Koncertsalen. Tilbage i 1843 udstillede man også fugle, aber, kaniner og hjorte.

Et besøg i Tivoli kunne også være et indblik i den eksotiske verden udenfor.

Fritgående påfugle er stadig en del af Tivoli-oplevelsen.

Tivolis koncertsal brændte helt ned efter sabotagen i 1944.

Fru Nimb og det grønne køkken Datidens gastronomiske iværksættere – familien Nimb ført an af Vilhelm og Louise Nimb og senere de to døtre – overtog deres populære Tivoli-restaurant i 1877, Divan 2, som hurtigt blev kaldt Nimbs Terrasse. Kort tid efter opfandt Vilhelm Nimb smørrebrødssedlen, som den kendes i dag. Men også fru Nimb havde fingeren på pulsen og var en af de første til at servere vegetarretter i forbindelse med Tivolis gartnerudstilling i 1894. Da Dansk Vegetarforening blev stiftet to år senere, udgav fru Nimb vegetarkogebogen ’Anvendelse af grøntsager til vegetarianermiddage’, og hun var også den første til at præsentere danskere for opskrifter med tomater.

Eventyrlig inspiration

Et af H.C. Andersens mest berømte eventyr, ’Nattergalen’, blev til efter forfatterens første besøg i Tivoli i oktober 1843. Han kendte stifteren Georg Carstensen og blev efter sigende så inspireret af Tivolis eksotiske udseende, at han skrev sit kinesiske eventyr.

Oplev den gamle have. Læs her: aeldresagen.dk/tivoli

KONKURRENCE:

Tivoli – en eventyrlig blomstrende have

Tivoli omtales ofte som en forlystelsespark. Alle kender Dyrekarrusellen og Ballongyngen. Vi kender også Grøften og Nimb. Men Tivoli er meget mere. Tivoli er også en have med smukke træer, blomstrende bede og en japansk have. Bogen ’Tivoli – en eventyrlig blomstrende have’ har fokus på haven i Tivoli og dens poetiske og eventyrlige sider. Hovedvægten lægges på det grønne: beplantningerne, vandet, træerne, blomsterne – dét, som løfter Tivoli milevidt over andre forlystelsesparker rundtomkring i verden.

Har du lyst til at gå på opdagelse i Tivolis hemmelige hjørner, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Tivoli donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence, og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 31. august. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Tivoli”.

Vinderne får direkte besked.

Nimbs Terrasse foran Bazaren i 1909.

Parterrehaven ligger lige ved H.C. Andersen-slottet og er omkranset af en lav, slynget mur.

DER BIDRAGER TIL NORMALE KOGNITIVE

Du kan miste overblikket, når du har travlt. Du kan glemme navnene på folk, du har kendt i årevis. Du glemmer måske at købe ting, når du handler.

Det er ganske normalt at hukommelsen spiller en et puds, når man kommer lidt op i alderen. Derfor er der flere og flere, der tager initiativ til selv at sørge for, at få de næringsstoffer og vitaminer, der har betydning for hjernens normale funktion. Hjernen er den største og vigtigste del af dit nervesystem. Den indeholder milliarder af neuroner, og er hjemsted for tanker og følelser. Den modtager og koordinerer signaler samt dine sanser, bevægelser og hukommelse.

BANEBRYDENDE

New Nordic har udviklet en banebrydende tablet med kraftfulde næringsstoffer til hjernen. Tabletten er baseret på grøn te i kombination med naturlig valnød, granatæble og fyrrebark samt vitaminer. Indholdet af jod bidrager til normale kognitive funktioner. Pantothensyre bidrager til normal mental ydeevne. Riboflavin, niacin, vitamin B6 og B12 reducerer træthed og udmattelse og thiamin, riboflavin, niacin, vitamin B6 og B12 birager til normal funktion af nervesystemet og thiamin, niacin, vitamin B6 og B12 bidrager til normale psykologiske funktioner.

SÅDAN BEVARER

og aktiv pensionistvil gerne og klar i ikke, så let, overblikket og fortsat koncentreret selvom jeg

– I takt med, at jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere bevidst om, at jeg gerne vil gøre noget for at holde mig frisk, opmærksom og koncentreret, så jeg kan nyde livet fuldt ud. Jeg ved, at jeg vil blive ked af det, hvis jeg ikke kan gøre alle de ting jeg holder af. Jeg tager 2 Clear Brain™ tabletter hver dag med vitamin B6 og B12 som er med til at reducere træthed og udmattelse og med jod der bidrager til normale kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed. Det er jeg rigtig glad for, jeg synes, det fungerer rigtig godt for mig.

– Jeg føler mig frisk og nyder tilværelsen. Jeg nyder at passe mine børnebørn og have, og jeg elsker at spille kort med naboerne. Jeg har en travl hverdag, men jeg føler aldrig, at jeg mister overblikket, føler mig forvirret eller udmattet. Jeg skal ikke sidde og falde hen i en lænestol, jeg vil ud og være sammen med venner og familie.

FORHANDLES HER

Clear Brain™ kan købes i Matas, Helsam og Din Lokale Helsekost samt på apoteket. Fås også online på : www.newnordic.dk

TLF.: 46 33 76 00

B6 og B12 bidrager til, at nervesystemet fungerer normalt.

Tabletten kan anvendes af både unge og ældre.

Personer søges til test af næsten usynlige høreapparater

Det er gratis & uforpligtende

Der er sket meget i udviklingen af høreapparater. I dag lægger man knapt mærke til de små apparater, hvor teknik og design er afgørende for, at man får en god oplevelse. AudioNova Hørecenter leder efter personer, der vil teste vores næsten usynlige høreapparat Phonak Virto™ M-Titanium i 14 dage.

Hos AudioNova Hørecenter oplever vi, at der stadig er en del fordomme omkring høreapparater. Mange tror, at de er store, at de hyler, eller at de er ubehagelige at have på. Virto™ M-Titanium høreapparater er teknisk avancerede, nemme at betjene og yderst komfortable.

AudioNova giver dig nu mulighed for at teste Virto™ M-Titanium gratis og uforpligtende i 14 dage. Testen er ikke videnskabelig, den fokuserer alene på brugernes oplevelser. Testforløbet afsluttes med besvarelse af et spørgeskema og en samtale om et evt. videre forløb.

Virto™ M-Titanium høreapparaterne sidder inde i øret og er ikke alene næsten usynlige, de har også helt unikke funktioner, som gør, at brugeren ikke skal anstrenge sig for at lytte og forstå. Apparaterne er ganske enkelt

en rigtig god løsning i mange daglige lyttesituationer.

AudioNova søger testpersoner til at teste Virto™ M-Titanium, som er et af vores mest banebrydende høreapparater. Det er lavet af titanium, hvilket muliggør en individuel tilpasning, som giver stor komfort. Formålet med testen er at undersøge, om teknikken lever op til brugernes behov, og det er både gratis og uforpligtende at teste.

Deltagelse i testen forudsætter, at du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder du har et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år.

I-øret-høreapparater

Prøv Virto™ M-Titanium

• Næsten usynlige, da de sidder i øret

• Individuelt tilpasset og dermed komfortable

• Nyeste teknik, som sikrer fremragende taleforståelse

• Naturlig lydkvalitet og dermed behagelig lytteoplevelse

Ring og tilmeld dig på tlf.:

70 60 60 36

Tilmeld dig senest den 10. september

AudioNova har hørecentre i hele landet. Du finder dit lokale hørecenter på audionova.dk

Phonak Virto™ M-Titanium

Test i-ørethøreapparater gratis

Læs mere på litteratursiden.dk – bibliotekernes site om litteratur

Digte

Med sine korte associationsrækker og sin intense billedrigdom spejler lyrikken den udfordring, det er at være menneske

Af Barbara Rugholm, Litteratursiden

Nye balancer af Caspar Eric

”At være spasser er at leve i ensomheden”. Således står der i et af de første digte i ’Nye balancer’. Forfatteren lever selv med cerebral parese, som i folkemunde også kaldes spastisk lammelse. Caspar Erics handicapdigte oser af vrede, frustration og kunstnerisk begavelse.

Gyldendal, 2023, 200 sider

Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september

af Marianne Larsen

I denne digtsamlings humoristiske og varme univers fremskrives følelserne gennem vejrudsigter og tilstandsrapporter. Marianne Larsen viser i digtsamlingen, der udkom på hendes 70-års fødselsdag, at hun er en af landets allerbedste digtere.

Ekbátana, 2021, 68 sider

Jeg anerkender

ikke længere jeres autoritet af Glenn Bech

Stemmen i langdigtet lyder fra et råbende dyb og opfordrer til kamp mod de privilegerede, der har magten over både sproget og kulturen. Glenn Bech retter et glødende og kraftfuldt opråb mod klassesamfundets evige ekskludering i et voldsomt sympatisk projekt.

Gyldendal, 2022, 329 sider

Berøringen af hud

af Pia Tafdrup

’Berøringen af hud’ kredser om huden og følesansen med alt det nærvær, fravær, ømhed og længsel, som hører med til vores erfaringer med det taktile, det fysiske i verden og manglen på samme. Pia Tafdrup har begået en smuk og stærk afslutning på sin kvintet om sanserne.

Gyldendal, 2022, 172 sider

Rabatten tager jeg med, men det er ikke derfor, jeg kommer”

Marianne, 69 år, gik til Louis Nielsen

25 % rabat til dig, der er over 60 år

Gælder alle stel, glas og tillæg

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Få gode sommerabatter! Byd en ven velkommen i Ældre Sagen

Kender du nogen, der vil have glæde af et medlemskab hos Ældre Sagen?

Ikke nok med at man støtter den gode sag og Ældre Sagens arbejde for et godt liv – hele livet. Man får også en lang række fordele, som hurtigt tjener medlemskabet ind. Samtidig belønnes du med en gave som tak. Gaven afsendes, når vi har registreret kontingentindbetalingen på det nye medlem.

• Fordele og rabatter over 2.600 steder - fx kroophold, rejser, briller, elektronik, fitness m.m.

• Gratis telefonrådgivning

• Masser af aktiviteter og foredrag

• Vi har næsten 100.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger.

Tivoli billetter

2 Tivoli billetter der kan benyttes mandag til torsdag

Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem

JAjeg vil gerne støtte den gode sag – og samtidig få mange attraktive fordele.

E-cooking med skøn duft Håndsæbe 500 ml Håndcreme 75 ml

La Grande Sorpresa fra det sydlige Italien, 2 fl. rødvin (sendes som (pakkepost)

Varenr. 1941

Navn 1:

Fødselsdato: Dag Måned År

Navn 2*:

*Ved familiemedlemskab

Fødselsdato: Dag Måned År

Adresse:

Postnr.: By:

E-mail:

Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Personligt medlemskab koster 135 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 220 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornyes i januar og juli.

Normann Copenhagen skohorn Fleksibelt og funktionelt design. Ligger godt i hånden. Kan monteres på væggen med magnetophæng

Best chokolade 32 stykker lækker økologisk chokolade, med 8 forskellige smage. Flot æske med 280 g.

Gaverne i annoncen gælder til 15. oktober 2023. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den valgte gave er udgået.

Udfyldes af dig, som allerede er medlem

Jeg har anbefalet Ældre Sagen, til én jeg kender og får en gave, når Ældre Sagen har registreret min vens betaling.

Medlemsnummer:

Navn: SKAL UDFYLDES!

E-mail:

Mobiltelefon:

(Påkrævet ved vingave)

Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak:

Tilmeld på www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send kuponen i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S.

Tivoli Varenr. 1938 Skohorn Varenr. 1927 Rødvin Varenr. 1755

E-cooking Varenr. 1926 Chokolade Varenr. 1941 Ønsker ikke at modtage gave

Se alle gaverne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem

Varenr. 1927

Varenr. 1926

Varenr. 1755

Varenr. 1938

Vælg en gave som tak!

Væske i vævet

”Nu kan jeg nemt få skoene på igen”

Anna-Maria Brix har en passion for arkitektur, som har bragt hende til alle afkroge af verden. Men i perioder var det med vand i kroppen. Fødderne føltes tunge, og det var svært at klemme dem ned i sko og sandaler. Da Anna-Maria lagde arbejdslivet på hylden, besluttede hun sig for at gøre noget ved sagen. Løsningen gemte sig i naturen.

-Jeg har altid haft en tendens til at have for meget vand i kroppen. Helt tilbage i de tidlige teenageår - og det er ikke ligefrem blevet bedre med alderen. Jeg mærkede det især, hvis jeg havde stået op eller siddet uden at lægge benene op i længere tid, forklarer Anna-Maria.

Hen mod slutningen af dagen føltes hendes ben og fødder tunge. Man kunne ligefrem se det på dem.

Vand i kroppen og tunge ben

-Selv om jeg ikke længere er på arbejdsmarkedet, er jeg stadig ret aktiv. Det er enormt givende, men i perioder har det været forbundet med et vist ubehag pga. vand i kroppen. Benene var den største udfordring. Alt mit tøj skulle være langt. Jeg havde endda svært ved at få mine sko på, fortæller Anna-Maria.

Hun prøvede mange forskellige midler uden den store succes - indtil en nyhed fra Wellvita tikkede ind i indbakken om Hydrolet mod præcis de type udfordringer, som Anna-Maria gik rundt og bøvlede med.

Vand i kroppen og tunge fødder Kom af med vandet!

Anna-Marias fødder virker lettere i dag, og det er nemmere at få skoene på, når hun skal ud ad døren. - Mine ben kan da stadig drille i ny og nædet sker bare ikke længere så tit, siger en smilende Anna-Maria.

-I dag er jeg rigtig glad for, at jeg valgte at prøve Hydrolet, siger Anna-Maria, som efter nogle uger på tabletterne begyndte at opleve en effekt. Fødderne virkede lettere, og det var nemmere at få skoene på, når hun skulle ud ad døren.

-Mine ben kan da stadig drille i ny og næ - det sker bare ikke længere så tit. Selv på en lang tur har fødderne det bedre. Jeg kan virkelig ikke anbefale Hydrolet nok. Det har gjort en kæmpe forskel, siger Anna-Maria glad.

Når væske trænger ud i vævet fra dine blodbaner, er det en helt normal og nødvendig ting. Væv og celler har brug for væske, ilt og næring. Men sommetider bliver væske fanget i vævet. F.eks. når du står op eller sidder ned gennem længere tid Det kan give tunge ben og i nogle tilfælde påvirke blodtrykket. Med Hydrolet får du planternes hjælp til at vedligeholde et normalt blodtryk, til at støtte k redsløbet i de små blodkar og til at støtte udskillelsen fra urinvejene.

Prøv med 50% rabat

Hydrolet kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Nu 139 kr. (inkl. fragt 178 kr.)

90 tabletter

Er du træt i kroppen, eller har du følelsen af at mangle energi? Ligesom landmænd må dræne deres marker for vand efter perioder med meget regn, gør det samme sig gældende, når kroppen skal af med eventuelt overskydende væske. Det er helt normalt. F.eks. hvis du står meget op eller sidder stille gennem længere tid.

Hydrolet indeholder et ekstrakt af agerpadderokke, som støtter nyrernes evne til at udskille væske og dermed affaldsstoffer. Hydrolets glat burre, som fremmer udskillelsen af væske via nyrerne, og hibiscus, som bidrager til kredsløbet i de små blodkar, kan medvirke til at mindske følelsen af tunge ben og hjælpe med at styrke kroppen og få mere energi.

Det føles som om, du har væske i fingrene. 3 typiske tegn

på vand i kroppen og overflødig væske

RING:

82 30 30 40

Hverdage kl. 8-16

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

WEB: wellvita.dk

 Tilfredshedsgaranti

 Ingen bindingstid

 Kan betales efter varen er modtaget

3 2 1

Fødderne er tunge - måske er det ligefrem svært at passe

Benene bliver hurtigt trætte, når du går eller står i længere tid.

Frants Hoé er rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Frants ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Økonomi”.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Bliver jeg modregnet i boligydelse?

Jeg er 66 år og går på pension om et år. Jeg ønsker samtidig at flytte til en lejlighed og håber at kunne få boligydelse.

Min formue er placeret på min aktiesparekonto, ca. 100.000 kr., og aldersopsparing, ca. 900.000 kr.

Derudover har jeg en opsparing i frie midler, ca. 500.000 kr.

Bliver indestående på aktiekonto og aldersopsparing modregnet i boligydelsen?

Som jeg har forstået det, så har afkast og indestående på aktiekonto og alderspension ikke indflydelse på pensionstillæg og ældrecheck?

D.K.

Svar: Aldersopsparing påvirker ikke boligydelse, pensionstillæg eller ældrecheck. Derfor bør man beholde sin aldersopsparing så lang tid som muligt og i stedet bruge af de frie midler.

Du kan indskyde 8.800 kr. (2023) på din aldersopsparing, når du får udbetalinger fra andre pensioner.

Aktieopsparing tæller med i de frie midler. Fordelen ved aktieopsparing er dog, at afkast kun beskattes med 17 %, og det afkast medregnes ikke i beløbet (renteindtægt, aktieindkomster og pensionsudbetalinger), der kan nedsætte pensionstillæg.

Hvad påvirker folkepension og tillæg?

Jeg er forfatter og afslutter mit arbejde i 2023, hvor jeg bliver 68 år. Jeg har udsat min folkepension et år og skal søge i 2023. Jeg vil fortsat få biblioteksafgift, Copydan og royalty for arbejde, jeg tidligere har lavet.

Hvordan påvirker det min folkepension og mit tillæg?

K.A.

Svar: Når din folkepension skal beregnes, bliver biblioteksafgift, Copydan og royalty betragtet som anden personlig indkomst. Det betyder, at det vil indgå i beregningen af dit pensionstillæg.

Hvis din nævnte indtægt overstiger 392.100 kr. (2023), vil du ikke kunne få pensionstillæg. Men du vil være berettiget til det fulde grundbeløb.

Når du har en opsparing i frie midler på det beløb, du nævner, vil du ikke være berettiget til ældrecheck, da det samlede beløb på 600.000 kr. overstiger formuegrænsen på 95.800 kr. (2023).

Renteindtægter og andre afkast af de frie midler skal dog medregnes i det beløb, der påvirker dit pensionstillæg.

Du kan have et samlet indestående i frie midler på op til 940.800 kr. (2023) som pensionist, før det har indflydelse på din boligydelse.

Kan det betale sig at eje aktier som pensionist?

Jeg besvarede en forespørgsel med ovennævnte overskrift for et par numre siden, og her havde indsneget sig en fejl.

I teksten omkring modregning af pensionstillæg skrev jeg:

”Og det er kun gevinster fra værdipapirer på over 5.000 kr. (10.000 kr. for par), der bliver medregnet.”

Jeg skulle have præciseret, at det kun er udbyttebetaling fra værdipapirer, der har den ’bundgrænse’ på 5.000/10.000 kr.

Alle andre gevinster ved salg har ikke noget bundfradrag og bliver medregnet fra den første krone.

VÆRDIKUP ON PÅ 2.000 KR.

TIL KØB AF VÆRDIKUPONBRILLE PÅ 2.000 KR*.

VÆRDIKUP ON PÅ 2.000 KR.

TIL KØB AF BRILLE

TIL KØB AF FLERSTYRKEBRILLE

Kom ind til Profil Optik og se vores store udvalg af briller fra bl.a. Dolce & Gabbana, Tom Ford, Gucci, Giorgio Armani og mange flere.

Lige nu giver vi et tilskud på 2.000 kr.* til din nye flerstyrkebrille.

Du skal blot bestille en synstest og medbringe værdikuponen nederst. Oven i købet får du altid foretaget en FundusTest. Her screener vi dine nethinder for sygdomstegn. Opdages symptomer i tide, kan det forhindre synstab.

ON

VÆRDIKUP ON

2.000 KR. +

FUNDUSTEST

Frants Hoé er rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Frants ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Økonomi”.

Udbetales ATP efter min død?

Der fremgår følgende af min pensionsoversigt: Udbetaling ved død til ægtefælle før afgift 104.600/efter afgift 62.760 kr.

Nettoudbetalingen vil finde sted helt automatisk på hendes NEM-konto inden for tre uger.

Er det korrekt? Andre siger, at der ikke kommer noget fra ATP, når man har fået løbende udbetaling derfra over en årrække.

J.H.

Svar: Når man har indbetalt til ATP før 2002, hvor der blev ændret på loven, er der automatisk en forsikring med et bestemt beløb afhængigt af alder.

I din situation vil det passe med det beløb, du nævner. For andre kan beløbet være større eller mindre, afhængigt af hvor mange år de arbejdede før 2002, og hvornår udbetaling fra ATP er påbegyndt.

For dem, der først er begyndt at betale til ATP fra 2002 og derefter, er beløbet som standard 75.000 kr. (før afgift på 40 %) til ægtefælle/ samlever, og beløbet aftrappes med 15.000 kr. om året fra året, efter at afdøde nåede folkepensionsalderen, og bortfalder dermed, når der er gået fem år fra det tidspunkt.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Hvornår skal min aldersopsparing hæves?

Hvornår skal aldersopsparingen senest hæves? Der er noget med en regel omkring 80 år, men jeg vil gerne lade den eksistere indtil videre. Kan jeg det?

L.J.

Svar: Du skal som udgangspunkt få udbetalt din aldersopsparing, senest 20 år efter at du har nået pensionsudbetalingsalder.

Husk, at det ikke er det samme som pensionsalder – det er to forskellige faktorer i pensionssystemet.

For dit vedkommende er pensionsudbetalingsalderen 60 år, så det er korrekt – du skal have den udbetalt, når du fylder 80.

Aldersopsparingen udbetales som hovedregel som et engangsbeløb, men der er kommet en ny mulighed inden for de senere år, så du nu kan få din aldersopsparing udbetalt i portioner/rater (deludbetaling). Du kan ikke lade kontoen stå uden at gøre noget ved den.

Der kan fra bank til bank være forskel på, om opsparingen kan udbetales i portioner/rater.

Modregnes aktiegevinst i pensionstillægget?

Jeg skrev i sidste nummer om specielle regler for beskatning af aktier købt før 1.1.2006.

De vil ikke blive beskattet og tæller derfor ikke med i modregning af offentlige ydelser.

Der var dog en enkelt, meget væsentlig detalje, jeg glemte at skrive: Det kræver, at værdien af værdipapirerne 31.12.2005 ikke var

højere end 136.600 kr. (273.100 kr. for ægtefæller).

Hvis værdien var over det beløb, vil det betyde samme beskatning (27/42 %) som for andre lignende gevinster.

For at gøre brug af denne overgangsordning omkring skattefrihed er der også to andre væsentlige betingelser, der skal være opfyldt:

1. Aktierne var børsnoterede pr. 31.12.2005 og er stadig optaget til handel på et reguleret marked, når du sælger.

2. Du har ejet aktierne i mindst tre år, når du sælger.

LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER

LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER

Oplys koden ”Hjerting08”

ved bestilling

Oplys koden ”Hjerting08”

ved bestilling

Oplys koden ”Hjerting08” ved bestilling

Oplys koden ”Hjerting08” ved bestilling

Rejs til solkysten med Hjerting Rejser. Mange muligheder og masser af solskinstimer året rundt.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

El Puerto***+, Fuengirola

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 7.998.- per person

21 nætter FRA kr. 9.998.- per person

28 nætter FRA kr. 11.998.- per person

Benalmadena Palace****, Benalmadena

1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 7.998.- per person

21 nætter FRA kr. 10.998.- per person

UGE-

OG

Nyd charmerende Tenerife med Hjerting Rejser. Vi tilbyder hoteller på hele øen f.eks. Playa del Las Americas, Los Cristianos & Puerto de la Cruz.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Checkin Atlantida***, Los Cristianos

1 x 2 værelses lejlighed

14 nætter FRA kr. 9.998.- per person

21 nætter FRA kr. 10.998.- per person

28 nætter FRA kr. 14.998.- per person

* Mulighed for tilkøb af halvpension, vand og vin

Labranda Bahia Fanabe***+, Costa Adeje

1 x 2 værelses lejlighed inkl. All Inklusive

14 nætter FRA kr. 11.998.- per person

21 nætter FRA kr. 14.998.- per person

28 nætter FRA kr. 18.998.- per person

28 nætter FRA kr. 18.998.- per person

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Malaga samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE UGE- OG LANGTIDSREJSER COSTA DEL SOL UGE- OG LANGTIDSREJSER TENERIFE

Billund,

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Malaga samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

Rejs til solkysten med Hjerting Rejser. Mange muligheder og masser af solskinstimer året rundt.

Oplys koden ”Hjerting08”

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Tenerife samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup & Aalborg

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Tenerife samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup & Aalborg

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Oplys koden ”Hjerting08”

bestilling Hjerting

ved bestilling

ved bestilling

El Puerto***+, Fuengirola

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 7.998.- per person

21 nætter FRA kr. 9.998.- per person

28 nætter FRA kr. 11.998.- per person

UGE- OG LANGTIDSREJSER GRAN CANARIA

UGE- OG LANGTIDSREJSER GRAN CANARIA

Gran Canaria er populært hos Hjerting Rejser. Oplev Maspalomas, Playa del Ingles eller Puerto Rico.

Gran Canaria er populært hos Hjerting Rejser. Oplev Maspalomas, Playa del Ingles eller Puerto Rico.

Benalmadena Palace****, Benalmadena

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Beverly Park***, Playa del Ingles

Beverly Park***, Playa del Ingles

Aalborg & Aarhus

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension, vand og vin

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 7.998.- per person

14 nætter FRA kr. 9.998.- per person

14 nætter FRA kr. 9.998.- per person

21 nætter FRA kr. 12.998.- per person

21 nætter FRA kr. 12.998.- per person

21 nætter FRA kr. 10.998.- per person

28 nætter FRA kr. 15.998.- per person

28 nætter FRA kr. 15.998.- per person

28 nætter FRA kr. 12.998.- per person

Nido del Aguila***, Puerto Rico

Nido del Aguila***, Puerto Rico

1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension

1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension

14 nætter FRA kr. 10.998.- per person

14 nætter FRA kr. 10.998.- per person

21 nætter FRA kr. 13.998.- per person

21 nætter FRA kr. 13.998.- per person

28 nætter FRA kr. 16.998.- per person

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Malaga samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

28 nætter FRA kr. 16.998.- per person

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Gran Canaria samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund & Aalborg

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Gran Canaria samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund & Aalborg

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

Nyd charmerende Tenerife med Hjerting Rejser. Vi tilbyder hoteller på hele øen f.eks. Playa del Las Americas, Los Cristianos & Puerto de la Cruz.

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Oplys koden ”Hjerting08” ved bestilling

Checkin Atlantida***, Los Cristianos

1 x 2 værelses lejlighed

14 nætter FRA kr. 9.998.- per person

21 nætter FRA kr. 10.998.- per person

28 nætter FRA kr. 14.998.- per person

REJSER MED UDFLUGTER

REJSER MED UDFLUGTER

* Mulighed for tilkøb af halvpension, vand og vin

Hos Hjerting Rejser laver vi også rejser inkl. udflugter med dansk guide. Rejser du alene, så se også vores singlerejser 60+ på hjemmesiden.

Hos Hjerting Rejser laver vi også rejser inkl. udflugter med dansk guide. Rejser du alene, så se også vores singlerejser 60+ på hjemmesiden.

UDVALGT REJSEFORSLAG:

UDVALGT REJSEFORSLAG:

Labranda Bahia Fanabe***+, Costa Adeje

Ferie m. udflugter Benalmadena

Ferie m. udflugter Benalmadena

1 x 2 værelses lejlighed inkl. All Inklusive

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin + 4 udflugter

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin + 4 udflugter

* Gåtur i nærområdet

* Gåtur i nærområdet

14 nætter FRA kr. 11.998.- per person

* Tur til Ronda inkl. besøg på reservatauro m. Andalusiske heste samt besøg i Setenil de las Bodegas

* Tur til Ronda inkl. besøg på reservatauro m. Andalusiske heste samt besøg i Setenil de las Bodegas

21 nætter FRA kr. 14.998.- per person

* Besøg på Olivenfarm

* Besøg på Olivenfarm

* Heldagstur til Cadiz

* Heldagstur til Cadiz

14 nætter FRA kr. 8.998.- per person

14 nætter FRA kr. 8.998.- per person

21 nætter FRA kr. 11.998.- per person

21 nætter FRA kr. 11.998.- per person

Kastrup: 1/11 + Aalborg: 1/11 + Billund 2/11

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Tenerife samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup & Aalborg

Priser er inkl. fly direkte t/r Malaga samt transport t/r hotellet.

Priser er inkl. fly direkte t/r Malaga samt transport t/r hotellet.

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

SE OGSÅ TUREN TIL MURCIA PÅ VORES HJEMMESIDE

Tlf.: 7022 6710 · www.hjertingrejser.dk Torvet 9, St., 5800 Nyborg · Medlem af rejsegarantifonden nr. 1717

Langt mellem busserne

Vi skal vænne os til, at der bliver længere mellem busserne – hvis de overhovedet kører. Det gælder for hele landet, men er særlig mærkbart i landområderne. Forklaringen er, at trafikselskaberne har lidt store tab under corona og i perioden med høje

brændstofpriser. Konsekvenserne er alvorlige. ”Der er en overvægt af ældre i landdistrikterne, og for mange af dem er bussen den eneste måde at komme omkring og pleje deres sociale liv på,” siger Marlene Rishøj Cordes, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

Du må kigge langt efter bussen mange steder i landet. Mange ruter bliver beskåret eller helt nedlagt.

Når bussen ikke længere kører

Buslinjer nedlægges, og mange busser får færre afgange og kortere strækninger. Især i landområderne bliver det mærkbart.

”Det er rigtig ærgerligt, at man forringer mobiliteten for borgerne, og det kommer i høj grad til at ramme den ældre del af befolkningen,” siger Marlene Rishøj Cordes, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

”Der er en overvægt af ældre i landdistrikterne, og for mange af dem er bussen den eneste måde at komme omkring og pleje deres sociale liv på. Vi står midt i en stor ensomhedsepidemi, og når man tager transporten fra folk, signalerer man, at man ikke tager ensomhed alvorligt.”

Baggrunden for nedskæringerne er et hul i trafikselskabernes kasser på næsten en milliard kr., som mangler på grund af corona og perioden med høje brændstofpriser.

Det er kommunerne og regionerne, der ejer trafikselskaberne, så regningen ligger hos dem. Konsekvensen er et farvel til talrige busforbindelser i hele landet.

Mange afgange forsvinder

I flere områder vil mange allerede over sommeren have opdaget, at

busser og afgange er blevet sløjfet, fx i det sønderjyske hos Sydtrafik. Her er der i flere kommuner fjernet omkring 5.000 køreplanstimer pr. kommune. I Haderslev har man stoppet weekendkørslen på 200 ruter, og en række buslinjer er enten fjernet eller har færre afgange.

nye køreplaner træder i kraft den 6. august, ligesom en række afgange på Bornholm spares væk.

Hos det største trafikselskab, Movia, som dækker både Region Hovedstaden og Region Sjælland, har foreløbig fem af selskabets 45 kommuner besluttet sig for busbesparelser, der træder i kraft i september 2023. I løbet af august eller september lægger resten af kommunerne sig fast på, hvilke afgange der skal forsvinde, og det vil ske senest i 2024. Også hos Fynbus vil kommunerne efter sommeren se på, hvor de skal spare for at rette op på økonomien.

Alternative ture

Hos Midttrafik er to buslinjer nedlagt, flere kører kortere strækninger, og de fleste buslinjer kører ikke så ofte som før. For nogle er driften skåret ned til det halve. Det udgør dog kun en del af de i alt 120.000 køreplanstimer, som skal skæres væk i løbet af 2023 og 2024.

Også i Nordjylland skal man kigge længere efter busserne, når de

For dem, der mangler deres busser, er der nogle steder mulighed for at bruge ordningen Plustur. Det er en kollektiv taxaservice, som er for alle. Man skal blot bestille den i forvejen, og der kan være ventetid. Den koster ikke mere end en bustur, og den fremgår af Rejseplanen som mulighed, når man søger på en tur. Det er dog kun – i skrivende stund – lidt over halvdelen af landets kommuner, der tilbyder Plustur. Nogle har haft den, men lukket den igen, fordi den var for dyr.

Ordningen Flextur – ikke at forveksle med flextrafik for handicap -

Af Irene Manteufel

Der skal skæres kraftigt i bustrafikken i hele landet både i år og til næste år. Nogle steder er det allerede sket

Det gælder jo for os alle, at kørekortet en dag skal på pension. Mange ældre er af helbredsmæssige årsager forhindret i at køre, og en del har slet ikke kørekort

MARLENE RISHØJ CORDES, ÆLDRE SAGEN

pede og andre med særlige behov – fungerer næsten som Plustur og findes i lidt flere kommuner. Den koster dog en del mere. Taksterne er forskellige alt efter kommune og zone. En tur på 30 km i Jylland kan fx stå i 406 kr. ved almindelig dagtakst.

”Det er ikke en mulighed for pensionister med et lille budget, så de er ladt i stikken, hvis Flextur er det eneste tilbud, når bussen er forsvundet,” siger Marlene Rishøj Cordes. ”Derudover vil det for mange være svært at sætte sig ind i reglerne for de forskellige ture og forholde sig til, at pålideligheden ved den faste busafgang mangler.”

Trods prisen for passagererne er Flextur så dyr for kommunerne, at flere af dem overvejer også at nedlægge denne ordning.

Biler er ikke for alle

I forvejen anskaffer flere og flere landboer sig biler, og det kunne ligne en udvej for de ældre, der mister deres bus, og som ikke kan tage Plustur

eller Flextur. Ifølge Marlene Rishøj Cordes vil det dog langtfra være muligt for alle.

”Som det ser ud nu, virker det, som om man vil gøre det til et krav for at bo i landdistrikterne, at man har en eller to biler, men dermed dømmer man en del af befolkningen ude,” siger Marlene Rishøj Cordes.

”Det gælder jo for os alle, at kørekortet en dag skal på pension. Mange ældre er af helbredsmæssige årsager forhindret i at køre, og en del har slet ikke kørekort. Desuden er det ikke sikkert, man har økonomi til at have en bil. I mange landdistrikter er ens bolig i forvejen blevet mindre værd, og derfor er man måske også stavnsbundet til at blive boende.”

Ifølge Transportministeriet har 38 % af den danske befolkning ikke adgang til en bil. Heraf er 21 % bosat i landdistrikter.

Samkørsel og frivilligbusser

Der har været mange lokale protester de steder, hvor nedskæringerne

er varslet, og i maj nedsatte transportministeren et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan styrke den kollektive trafik. Udvalget må dog ikke anbefale større tilskud til busserne. Derimod ønsker ministeren anderledes idéer til, hvordan folk kan komme rundt, og i interviews om det bruger han udtryk som ’posen skal rystes’ og ’hver sten skal vendes’.

Trafikselskaberne i Danmark har allerede fundet på forslag til, hvad man kan gøre. De arbejder ganske vist på at holde liv i busserne, bl.a. ved at få lov til at låne flere penge, indtil de er kommet sig økonomisk efter perioden med høje brændstofpriser. Da de imidlertid ikke har kunnet afværge besparelserne, har de på konstruktiv vis lavet et idékatalog om mobilitet i landområderne.

Her er der bl.a. nævnt mulighed for fleksible busser, som kun kører, hvis man booker dem via en app. En anden idé er frivilligbussen, som er baseret på, at lokale frivillige kører, og der

Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

foreslås også en samkørselsordning, hvor man via rejsekortet kan købe en plads i en privat bil. Ordningen har været testet i Nordjylland, hvor flere end forventet benyttede sig af den.

Pålideligheden forsvinder

Hos Ældre Sagen er Marlene Rishøj Cordes ikke begejstret for idéerne.

”Fjerner man bussen og erstatter den med samkørsel osv., så ryger pålideligheden. Man fjerner trygheden i at vide, at man kan komme afsted på bestemte tidspunkter. Hvis Gerda gerne vil til familiefødselsdag den 8. august, og hun ikke ved, om der er en samkørselsmulighed den dag, så kan det være stressende for hende, og hun kan blive nødt til at sige nej til at deltage,” siger Marlene Rishøj Cordes.

Idéen om frivilligbusser er ifølge hende fin på papiret, men i det vir-

kelige liv er der flere problemer ved den:

”I forvejen er det meget sårbart at skulle bede om hjælp til at få dækket sit transportbehov. Man er meget afhængig af andre i den situation, og der kan let opstå en taknemmelighedsgæld. Det kan også være svært at påtale, hvis man er usikker over for nogens kørsel. Man er nødt til at holde sig gode venner med chaufføren. Hvis man bliver uvenner, og chaufføren ikke vil køre én, så er der ingen, der har ansvaret.”

Et særligt problem ved de foreslåede løsninger er, at de lægger op til, at man skal være digital for at finde rundt i dem. Marlene Rishøj Cordes henviser til Ældre Sagens undersøgelser af befolkningens oplevelser og udfordringer i et digitalt samfund.

”Vores undersøgelser viser, at 30 % af alle ældre finder udfordrin-

ger ved det digitale. Hvis de nye løsninger skal være digitalt baserede, så kræver de jo, at ældre brugere skal have digitale færdigheder og overskud til at sætte sig ind i det, eller at de har pårørende, der kan hjælpe,” siger Marlene Rishøj Cordes.

Det er sundt at komme rundt Ifølge Ældre Sagen er det ikke bare ærgerligt for det enkelte menneske, at man indskrænker mulighederne for at komme rundt. Det har betydning for hele samfundet.

”Vi ved jo, at hvis man er mobil, har det en positiv effekt på helbredet. Når man kan tage ud og handle, bære ting osv., holder man sig fysisk ved lige. Det samme gælder, når man kan transportere sig rundt og deltage i sociale aktiviteter. Og det er næsten det allervigtigste,” siger Marlene Rishøj Cordes og fortsætter:

”Det er de meningsfulde interaktioner med andre mennesker, der er afgørende for vores velbefindende. I spørgeundersøgelser siger folk, at ensomhed forværrer humøret mere end selv alvorlige sygdomme. Herudover er ensomhed direkte skadelig for helbredet og bringer én i risiko for at udvikle angst, depression, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Når vi nu står midt i en national ensomhedsepidemi, virker det vanvittigt at forringe menneskers mulighed for at komme rundt. Det kan blive dyrt for sundhedsvæsenet.”

Konsekvenser for samfundet

Ifølge Ældre Sagen mangler regeringen at forholde sig til, hvor store konsekvenser det har, når man skærer i den kollektive transport.

”Samfundet har haft en ambition om, at offentlig transport skal skabe

sammenhængskraft. Med mobilitet har man mulighed for at være en del af civilsamfundet, gøre sin stemme gældende og deltage i fællesskaber og aktiviteter – alt det, som vi gerne vil have, at seniorerne bliver ved med at gøre. Det er jo alt fra at være frivillig i en forening til fx at hjælpe med børnebørn. Kollektiv trafik giver lige muligheder for alle og udligner meget ulighed. Skærer vi mere af den, så er det ikke velfærd,” siger Marlene Rishøj Cordes.

”Det taler desuden imod flere af regeringens egne målsætninger. Man vil skabe mere balance mellem land og by, men man forringer transportmulighederne på landet. Man taler om grøn omstilling, men fjerner miljøvenlig transport. Det giver ingen mening. Ud over det stemmer det ikke overens med mange kommuners mantra om ’længst muligt i eget hjem’. Det bliver måske knap så længe, hvis man er forhindret i at komme rundt.”

Hensyn til ikke-digitale

Vi har spurgt transportminister Thomas Danielsen (V), om planen på sigt er at afvikle flere busser. Hans svar på det er:

”Man skal kunne klare en hverdag i alle dele af landet, også selvom kørekortet er udløbet. Vi må erkende, at der kan være områder uden for de større byer, hvor de klassiske rutebusser ikke kan dække behovet. Der er for få passagerer, og så bliver afgangene færre, hvilket igen betyder endnu færre passagerer. Derfor er det nødvendigt at se på kollektiv transport på nye måder og få nye idéer. Der er brug for, at alle løsningsforslag kommer på bordet i ekspertudvalgets arbejde, for vi skal finde de gode, holdbare løsninger, så det også i fremtiden er muligt at bo i Tornby og komme på sygehuset i Hjørring uden at have egen bil. Det kræver inddragelse af både passagerer og interessenter at nå i mål med den her opgave, og jeg

ser også frem til et godt samarbejde med Ældre Sagen i dette arbejde.”

Transportministerens ekspertudvalg for kollektiv trafik skal komme med idéer senest i 2024. Ældre Sagen håber, at de vil have in mente, at mange ikke er digitale.

”De bør også tænke i løsninger, der virker uden brug af apps eller i hvert fald med mulighed for menneskelig kontakt. Det nytter ikke, hvis en bustur kræver, at man har en smartphone med de rigtige opdateringer. Det er ikke alle, der har råd til sådan en eller kan finde ud af at bruge den,” siger Marlene Rishøj Cordes.

Vi har spurgt transportministeren, hvordan regeringen vil tage højde for, at mange ældre er digitalt udfordrede. Han har skriftligt svaret:

”Jeg tror, at udviklingen af en national digital mobilitets-app vil give et vigtigt løft for den kollektive transport. Men det er samtidig vigtigt, at der tages hensyn til de dele af befolkningen, der ikke har mulighed for at bruge en smartphone.”

TRAFIKSELSKABER

Det er i skrivende stund ikke muligt at bringe en komplet liste over, hvilke busser og afgange, der forsvinder hvor. Du kan følge med hos dit lokale trafikselskab. De seks trafikselskaber er:

• Movia

• BAT

• Fynbus

• Nordjyllands Trafikselskab

• Midttrafik

• Sydtrafik.

Foto: Peter Hove

LETTE

For Marianne handler livet om at være i bevægelse - i fitnesscentret, på løbeturene og ikke mindst når hun leger med sine børnebørn. Men i lang tid døjede hun med trætte og tunge ben, og det var tæt på at tage løbeglæden fra hende. Først da hun prøvede plantebaserede ingredienser, blev det sjovt at røre sig igen. I dag er benene i topform.

grunde til at støtte dine vener

Rødvinsblade/kerner i Venolet bidrager bl.a. til en normal funktion af venesystem, blodkar og kredsløb. Det gavner benene på en række områder.

En kæmpe hjælp til

mine vener

Når 56-årige Marianne Christiansen tænker tilbage på det seneste år, kan hun stadig genkalde sig følelsen i benene. De var tunge som bly, sløve og trætte.

- Det var især på mine løbeture, at benene drillede, fortæller hun.

Marianne lavede ellers venepumpeøvelser, sad med benene oppe for at holde gang i blodomløbet og prøvede alle de løsninger, hun blev tilbudt. Men virkningen viste sig at være midlertidig.

- Jeg var ærligt talt skuffet, da ubehaget vendte tilbage. Det var bare rigtigt øv, husker hun.

Tunge og trætte ben?

Når kroppens blodkar og vener fungerer, som de skal, tænker vi sjældent meget over det. Når de derimod ikke fungerer optimalt, kan det ofte mærkes og nogle gange ses. Så har du nemmere ved at få tunge og trætte ben. Problemer med venerne, heriblandt synlige vener, forekommer også oftere, når man kommer op i årene.

Venolet indeholder bl.a. rødvinsblade/kerner, som bidrager til en normal funktion af venesystemet, blodkar og kredsløbet. Faktorer der modvirker oplevelsen af tunge og trætte ben. Rødvinsblade/ kerner kan derudover forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud). Vitamin C hjælper til normal dannelse af kollagen, der også har betydning for normalt fungerende blodkar.

Vener transporterer blodet fra de ydre dele af kroppen tilbage til hjertet. De fleste af os kan se de perifere vener i større eller mindre grad - f.eks. når de hvide ben kommer ud og bliver eksponeret for solen.

Marianne var tæt på at give op, da hun faldt over en annonce fra Wellvita.

-Jeg har tidligere haft stor glæde af et planteekstrakt fra Wellvita. Det hjalp mig virkelig. Så da jeg så, at de også har et plantebaseret produkt mod tunge ben, måtte jeg prøve, fortæller hun.

I dag er det næsten 4 måneder siden, at Marianne modtog sin første pakke Venolet, og hun er godt tilfreds med resultatet. Benene føles mere lette.

-Det har gjort en kæmpe forskel for mig. Jeg er tilbage, hvor jeg var for nogle år siden, afslutter Marianne med et stort smil.

1 2 3 4

Modvirker trætte ben Mod følelsen af tunge ben

Sundere hud

Prøv til halv pris

Venolet kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Ingen bindingstid. Kan betales efter varen er modtaget

RING: 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16

Menneskekroppen rummer ca. 5 liter blod, der pumpes rundt i vores karsystem. Venerne er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet ved hjælp af veneklapper. Hvis funktionen af disse klapper bliver forringet, vil blodet kunne hobe sig op i venen. Da kan der sive væske ud af blodkarret, så der opstår hævelse i vævet.

Wellvitas kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

Nu: kr. 149,(Inkl. fragt kr. 188,-) 2 måneders forbrug

Bestil online: wellvita.dk

Energivej 4 6700 Esbjerg

Slaget om seniorpensionen

Seniorpensionen er i fare. Hvis regeringen nedlægger den, mister vi en central hjørnesten i vores pensionssystem, og det vil få mærkbare konsekvenser for mange, mener Ældre Sagen

Regeringen har foreslået at halvere perioden for pension for nedslidte, seniorpensionen, så den kun bliver højst tre år og ikke seks år, og desuden nedsætte ydelsen med knap 5.000 kr. om måneden.

”Det er et forsøg på at tvinge nedslidte til at arbejde i yderligere tre år. Alternativt skal de kæmpe for at få tilkendt andre ordninger,” siger Thomas Holberg, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

”Det er hårdt og uværdigt for dem, det rammer, og det vil gå ud over deres helbred og ofte også deres levevilkår og forsørgelsesgrundlag,” mener han.

I maj 2023 var der 25.117 personer på seniorpension, og langt de fleste – 81 % – søger seniorpension tidligere end tre år før deres folkepensionsalder.

Arne Plus giver minus SVM-regeringen har længe ønsket at indføre en ny pensionsordning med navnet Arne Plus, som er en sammenlægning af seniorpensionen og Arne-pensionen, hvor begge dog ændres.

Arne Plus vil være for to målgrupper: raske og nedslidte. De første skal bruge deres antal år på arbejdsmarkedet som adgangsbevis – ligesom Arne-pensionen kræver. For dem vil Arne Plus medføre et lille plus, fordi ydelsen bliver 1.000 kr. højere end Arne-ydelsen.

Arne Plus vil til gengæld være et stort minus for de nedslidte. Det vil sige dem, der i dag ville kunne få seniorpension. Arne Plus-ydelsen er godt 5.000 kr. lavere end seniorpensionen og giver desuden laveste boligstøtte, hvor seniorpension giver den mellemste. Nedslidte mennesker behøver ikke så mange år på arbejdsmarkedet som den første målgruppe, men de skal dokumentere, at deres arbejdsevne er væsentlig forringet. Og hvor man med seniorpensionen kan holde op med at arbejde seks år før folkepensionsalderen, skal Arne Plus først kunne opnås tre år før.

”Det er problematisk, og det vil kun blive værre med tiden, fordi pensionsalderen jo fortsætter med at stige,” siger Thomas Holberg. ”Hvis den er 70 år, vil man først kunne gå på seniorpension som 67-årig, altså tidspunktet, hvor folk i dag kan gå på folkepension. Hvis pensionsalderen bliver 74, kan man gå på Arne Plus som 71-årig.”

Husk danskernes opbakning

Ældre Sagens bekymring for Arne Plus-idéen handler ikke alene om, at det kan blive meget hårdt for de nedslidte seniorer, der har behov for at stoppe på arbejdsmarkedet, men også om hele grundlaget for den velfærd, vi har i dag.

Thomas Holberg henviser til velfærdsforliget fra 2006, hvor det blev aftalt, at pensionsalderen skulle stige, sådan at der blev bedre råd til velfærden i fremtiden.

”Fjerner man seniorpensionen, så gambler man med danskernes opbakning til den stigende pensionsalder. Når folk kommer op i årene, får de flere problemer med helbredet og dermed også arbejdsevnen, og nedslidning er en faktor i en del erhverv. Det kræver, at der er gode ordninger for dem, det rammer. Seniorpensionen er en central hjørnesten i vores pensionssystem, og den er forudsætningen for, at vi kan have en fortsat stigende pensionsalder,” siger Thomas Holberg og uddyber:

”Seniorpensionen samler de mennesker op, som ikke er medlem af efterlønsordningen, og som ikke er så syge, at de kan få førtidspension. Kravene til arbejdsmarkedstilknytningen er desuden ikke så høje som ved Arne-pensionen. Uden seniorpensionen mangler der en væsentlig del af sikkerhedsnettet.”

Når Ældre Sagen bifalder den stigende pensionsalder, er det netop i erkendelse af, at det er en nødvendighed, hvis vi gerne vil bevare velfærden.

Af Irene Manteufel

Uden seniorpensionen mangler der en væsentlig del af sikkerhedsnettet

THOMAS HOLBERG, ÆLDRE SAGEN

”Det er den stigende pensionsalder, som i høj grad er med til at finansiere velfærden for ældre, fx i form af hjemmehjælp, og behovet for det bliver større, i takt med at vi bliver flere ældre,” siger Thomas Holberg.

Bid tænderne sammen

Arne Plus er et led i SVM-regeringens målsætning om at øge arbejdsudbuddet, hvilket vil sige at sørge for, at der er flere mennesker på arbejdsmarkedet. Logikken er, at det vil der komme, hvis man forhindrer folk i at trække sig tilbage.

En skrotning af seniorpensionen vil dog ikke have den ønskede effekt, mener Thomas Holberg:

”Det drejer sig jo netop om mennesker, der ikke kan arbejde længere. Man håber så, at de er i stand til alligevel at bide tænderne sammen og spise nogle flere Panodiler. Men de fleste på seniorpension har ikke været i stand til at arbejde gennem længere tid, når de får pensionen. Kun 4 % af dem kommer fra beskæftigelse. De fleste kommer fra sygedagpenge, og næsten alle andre fra fleksjob eller andre ydelser, som tyder på en forringet arbejdsevne. Den bliver jo ikke bedre af, at man fjerner seniorpensionen, så de mennesker vil være nødt til at søge andre ydelser i stedet for.”

Skaffer kun få hænder Regeringen vurderer, at Arne Plus-øvelsen vil frembringe i alt 2.500 flere sæt af de hænder, som arbejdsmarkedet mangler.

”2.500 personer er jo ikke noget, der rykker, set i forhold til den usikkerhed, som reformen medfører hos en stor gruppe mennesker,” siger Thomas Holberg.

”Vi er helt klar over, at der mangler hænder, men vi mener hellere, at man burde se på de ledige seniorer, der både kan og vil arbejde, men som ikke bliver ansat på grund af aldersdiskrimination.”

Forslaget om at forringe seniorpension var en del af grundlaget for den nye regering, der blev præsenteret i januar 2023. Modstanden mod forslaget har dog været så massiv fra Ældre Sagen, faglige organisationer og partier på Christiansborg, at regeringen foreløbig har parkeret spørgsmålet i trepartsforhandlinger mellem fagforeningerne, arbejdsgiverne og regeringen.

Regeringen har åbnet en dør på klem for kompromiser, da den i foråret erkendte, at det ikke var sikkert, at den har fundet ’den perfekte løsning’ med Arne Plus, og at den er indstillet på at se på andre muligheder.

Ældre Sagen mener, at seniorpensionen skal fredes, og at der i det hele taget bør være ro, når det gælder alle ordninger for tilbagetrækning.

”Vi har haft mange reformer og ændringer i de senere år,” siger Thomas Holberg. ”Nu er der brug for, at folk kan vide, hvad de kan regne med i fremtiden på dette område.”

SENIORPENSION

For at få seniorpension skal du opfylde disse betingelser:

• Du skal have højst seks år til din pensionsalder.

• Du skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år.

• Du skal have nedsat arbejdsevne og vurderes til maksimalt at kunne arbejde 15 timer om ugen.

• Din arbejdsevne skal vurderes på grundlag af dine helbredsmæssige oplysninger og i forhold til dit seneste job.

Ydelse: maksimalt 19.738 kr. om måneden før skat for enlige og 16.778 kr. for gifte og samlevende.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

TIDLIG PENSION (KALDET ARNE-PENSION)

Du kan gå på tidlig pension op til tre år før din folkepensionsalder. Der er ikke krav om, at du skal være syg eller nedslidt. For at få tidlig pension skal du opfylde disse betingelser:

42 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage 1 år før din folkepensionsalder.

43 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage 2 år før din folkepensionsalder.

44 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage 3 år før din folkepensionsalder.

Antal år på arbejdsmarkedet bliver opgjort fra det fyldte 16. år, til det fyldte 61. år.

Ydelse: maksimalt 14.008 kr. om måneden før skat for såvel gifte/samlevende som enlige.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Skovbegravelse

Skovbegravelse

Personligt, naturligt og pasningsfrit

Personligt, naturligt og pasningsfrit

Når tiden er inde, ønsker du så at blive stedt til hvile i ét med naturen?

Når tiden er inde, ønsker du så at blive stedt til hvile i ét med naturen?

Vi har skovbegravelsespladser i fredskov, i store dele af Danmark, og flere er på vej.

Vi har skovbegravelsespladser i fredskov, i store dele af Danmark, og flere er på vej.

Urnerne placeres rundt om de udvalgte træer, og gravstedernes pasning varetages af naturen selv, med årstidernes gang, så man får et sidste hvile i ét med naturen.

Urnerne placeres rundt om de udvalgte træer, og gravstedernes pasning varetages af naturen selv, med årstidernes gang, så man får et sidste hvile i ét med naturen.

Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve eller reservere et urnegravsted. Pårørende kan deltage i urnenedsættelsen, selv nedsætte urnen og der er mulighed for at gennemføre en ceremoni efter eget ønske.

Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve eller reservere et urnegravsted. Pårørende kan deltage i urnenedsættelsen, selv nedsætte urnen og der er mulighed for at gennemføre en ceremoni efter eget ønske.

Skovbegravelsespladserne

Skovbegravelsespladserne

eksisterende skovbegravelsespladser

Der arbejdes på, I samarbejde med kommunerne rundt i landet, at etablere flere skovbegravelsespladser, så vi på sigt dækker hele Danmark.

Der arbejdes på, I samarbejde med kommunerne rundt i landet, at etablere flere skovbegravelsespladser, så vi på sigt dækker hele Danmark.

Kom til vores åbne guidede fremvisninger på skovbegravelsespladserne

Tilmelding på www.skovbegravelse.dk eller mød blot op på de dage vi har fremvisning.

Tilmelding på www.skovbegravelse.dk eller mød blot op på de dage vi har fremvisning.

Der er også mulighed for:

Der er også mulighed for:

• private fremvisninger

• private fremvisninger

• selv at besøge skovbegravelsespladsen

• selv at besøge skovbegravelsespladsen

Det er nemt at reservere og erhverve gravsteder online.

Det er nemt at reservere og erhverve gravsteder online.

Clausholm Hjedsbæk

Havnø Clausholm Hjedsbæk

Havnø

Hostrup Kattrup Ledreborg

Hostrup Kattrup Ledreborg

Margård Paradisbakkerne Petersgaard Selsø Rathlousdal Saltø

Margård Paradisbakkerne Petersgaard Selsø

Stensballegaard Valdemarskilde

Vejstrupgaard

Vejstrupgaard

Kom til vores åbne guidede fremvisninger på skovbegravelsespladserne

Øland

Øland

Skovbegravelse (administration) ApS

(administration) ApS

Stensballegaardvej 1

Stensballegaardvej 1

8700 Horsens I T: 4290 9062

8700 Horsens I T: 4290 9062

info@skovbegravelse.dk www.skovbegravelse.dk

Bestilling (træer og gravsteder)

info@skovbegravelse.dk www.skovbegravelse.dk

KOMFORTABLE OG SIKRE ELCYKLER

KOMFORTABLE OG SIKRE ELCYKLER

FORLÆNG DINE CYKELTURE

FORLÆNG DINE CYKELTURE

Se hele vores udvalg på bilka.dk og foetex.dk.

12.999,-

12.999,-

E-Patron har en lav indstigning, der gør det meget nemt at komme på og af cyklen. Premium E-Patron har affjedring i sadelpind samt en blød sadel også har den en let aftagelig kurv, som er nem at klikke på og af. Denne populære elcykel er til pensionister, der leder efter en komfortabel og sikker elcykel.

E-Patron har en lav indstigning, der gør det meget nemt at komme på og af cyklen. Premium E-Patron har affjedring i sadelpind samt en blød sadel også har den en let aftagelig kurv, som er nem at klikke på og af. Denne populære elcykel er til pensionister, der leder efter en komfortabel og sikker elcykel.

14.999,-

14.999,-

I denne cykel får du en elcykel i meget høj kvalitet, hvor der ikke er gået på kompromis med detaljerne. Cyklen har en lav indstigning, samt affjedret sadelpind og justerbar frempind. Cyklen er for dig, der ønsker en behagelig og ikke mindst sikker elcykel i høj kvalitet.

I denne cykel får du en elcykel i meget høj kvalitet, hvor der ikke er gået på kompromis med detaljerne. Cyklen har en lav indstigning, samt affjedret sadelpind og justerbar frempind. Cyklen er for dig, der ønsker en behagelig og ikke mindst sikker elcykel i høj kvalitet.

11.499,-

11.499,-

E-Uni er en praktisk hverdagscykel med lav indstigning, som gør det let at stige af og på cyklen. Derudover har den en fastmonteret cykelkurv samt cykellygter. Den er med andre ord en perfekt elcykel til dig, der gerne vil holde kroppen i gang.

E-Uni er en praktisk hverdagscykel med lav indstigning, som gør det let at stige af og på cyklen. Derudover har den en fastmonteret cykelkurv samt cykellygter. Den er med andre ord en perfekt elcykel til dig, der gerne vil holde kroppen i gang.

SCO PREMIUM E-PATRON, CENTERMOTOR, 13 AH / 468 WH BATTERI

SCO PREMIUM E-UNI, FRONTMOTOR, 11 AH / 250 W BATTERI

SCO PREMIUM E-PATRON, FRONTMOTOR, 13 AH / 468 WH BATTERI

FOR 349 KR. SAMLER VI DIN CYKEL FOR DIG

Du kan prøve elcyklerne i dit lokale Bilka varehus.

SCO PREMIUM E-PATRON, CENTERMOTOR, 13 AH / 468 WH BATTERI

SCO PREMIUM E-UNI, FRONTMOTOR, 11 AH / 250 W BATTERI

SCO PREMIUM E-PATRON, FRONTMOTOR, 13 AH / 468 WH BATTERI

FOR 349 KR. SAMLER VI DIN CYKEL FOR DIG

Se hele vores udvalg på bilka.dk og foetex.dk.

Du kan prøve elcyklerne i dit lokale Bilka varehus.

Sammen mod ensomhed

Flere og flere er ensomme, og det skal der gøres noget ved. Ældre Sagen og Røde Kors står i spidsen for en ny ensomhedsstrategi, som skal halvere problemet inden 2040

Ensomhed er blevet en epidemi, som breder sig hastigt – ikke kun blandt ældre, men i hele befolkningen. I 2021 besluttede den daværende socialog ældreminister, at der skulle gøres noget ved det, så hun nedsatte et partnerskab med Ældre Sagen og Røde Kors i spidsen, som fik til opgave at lave en ensomhedsstrategi. Den er klar nu, og ambitionerne er høje.

”Vi skal vende udviklingen i samfundet, så det bliver bedre indrettet til menneskelige relationer,” siger David Vincent Nielsen, der er konsulent i Ældre Sagen med speciale i ensomhed.

”Der er meget, der skal ændres, og det kan vi ikke klare alene i civilsamfundet. Derfor er det vigtigt, at strategien bliver vedtaget politisk.”

Ensomhed er et kæmpe problem for den enkelte, der oplever det. Men det er også belastende for hele samfundet, forklarer David Vincent Nielsen.

”Forskning viser, at ensomhed er det, der forringer livskvaliteten allermest for mennesker over 50 år – mere end selv alvorlige sygdomme. Ensomhed kan desuden medføre en række sygdomme, både fysiske og psykiske, så på længere sigt kan det være farligt at være ensom,” siger David Vincent Nielsen.

Også for samfundet har ensomhed omkostninger. De er økonomiske og opstår, ikke mindst fordi svær ensomhed er så skadelig for helbredet.

”I en tid, hvor vi skriger på sundhedspersonale, er det helt uacceptabelt ikke at gøre noget ved ensomhedspro -

blemet. Eksempelvis har vi årligt 449.000 ekstra kontakter til praktiserende læger på grund af ensomhed,” siger David Vincent Nielsen.

Markant flere ensomme

Når politikerne er indstillede på at gøre noget ved problemet, er det især, fordi ensomheden i befolkningen er vokset igennem en årrække, og det ser ud til at fortsætte.

Siden 2013 er antallet af ensomme fordoblet. Coronanedlukningerne bærer en del af skylden, men allerede i 2017, inden corona, blev ensomhed også målt, og da var tallet steget med 80.000 flere ensomme end fire år tidligere. Ved sidste måling, der blev lavet i 2021, oplevede mere end hver ottende dansker over 16 år ensomhed. Det vil sige knap 600.000 personer. Særligt blandt unge har der været en markant stigning, så det nu er hver femte af de unge mellem 16 og 24 år, der føler sig ensom. Der er mange grunde til, at mennesker bliver ensomme. For ældre kan det have at gøre med sygdom, tab af ægtefælle, stop med arbejdslivet og/eller tab af funktionsevne. Man ved dog også, at ensomhed ofte begynder i barndommen eller den tidlige ungdom.

75 gode ideer

Partnerskabet bag den nye ensomhedsstrategi, ’Sammen mod ensomhed’, kan naturligvis ikke forhindre den enkelte i fx at blive syg eller miste sin partner. Til gengæld kan de se en række områder, hvor vi kan forbedre

Af Irene Manteufel Foto: Røde Kors

Vi skal vende udviklingen i samfundet, så det bliver bedre indrettet til menneskelige relationer

DAVID VINCENT NIELSEN, ÆLDRE SAGEN

grundlaget for at have fællesskaber med andre, og det har de 75 konkrete forslag til.

Nogle af idéerne i strategien er flere af dens forfattere allerede selv er gået i gang med at føre ud i livet. Ældre Sagen lægger fx ekstra mange kræfter i at få ældre med i lokale aktiviteter, dels ved at gøre mere ud af velkomsten til nye medlemmer og dels ved at få gjort flere opmærksomme på aktiviteterne, fx via de fagpersoner, som kommer i kontakt med ældre.

Man ved imidlertid, at ensomhedsproblemet ikke kan løses udelukkende ved at styrke foreningslivet og de lokale fællesskaber. Det har Christiansborg siden 2014 afsat over en milliard til, netop for at afhjælpe ensomhed, men ensomhedsepidemien har alligevel overhalet de gode tiltag indenom. Det skyldes ifølge David Vincent Nielsen, at symptombehandling ikke er nok. Der skal forebyggelse til. Han forklarer det med et billede:

”Hvis der er huller i taget, kan man stille nogle spande nedenunder til at opfange vandet, og så kan man blive ved med at købe nye gulvspande. Men hvis problemet skal løses, skal der et nyt tag på. Det er det, vi vil med strategien.”

At ’lægge nyt tag på’ i forhold til ensomhed kræver ændringer, som skal besluttes politisk, mener partnerskabet. De finder nemlig, at det i høj grad er politikeres måde at indrette samfundet på, der gør det sværere at have relationer med andre.

Relations-fjendtligt samfund

”Nære relationer er det, der har størst betydning for vores livskvalitet – men samtidig det, der prioriteres lavest. Vores samfund har stigende fokus på økonomi og mindre på betydningen af relationer,” siger David Vincent Nielsen. Det ses ifølge ham på en række områder, hvor besparelser har vist sig at have menneskelige omkostninger.

”Det begynder i uddannelsessystemet, hvor de unge skal paces igennem, og mange får stress og psykiske lidelser. Det giver mindre overskud til at have venner og være social,” siger David Vincent Nielsen med henvisning til, at stigningen i ensomhed er særlig markant blandt unge.

”Vi ser også den uheldige udvikling på arbejdsmarkedet, hvor man i en del fag skal løbe så stærkt, at mange går ned på det. Også det fører til social isolation, fordi man ikke magter at være udadvendt, hvis man har stress eller depression. Det gælder ikke mindst for omsorgs-

sektoren. Vilkårene her rammer både medarbejderne og de mennesker, der har brug for omsorgen. For de ældres vedkommende betyder det, at man måske ikke får gjort tilstrækkelig rent af hjemmehjælpen, eller at den personlige soignering bliver mangelfuld. Vi ved fra undersøgelser, at det fratager folk lysten til at få gæster – eller selv gå ud. Det hele hænger sammen og danner et relations-fjendtligt samfund.”

Ind i lovgivningen

Partnerskabet bag ensomhedsstrategien har alt i alt –med forskning til hjælp – fundet problemer på de fleste af de områder, vi bevæger os i gennem livet. For at gøre det hele mere relations-venligt ser de det som en nødvendighed, at politikerne tænker menneskelige relationer ind, hver gang de laver ny lovgivning eller beslutter sig for en ny besparelse.

”Love bør tjekkes for relationsbelastning, ligesom de tjekkes for klimabelastning i dag. Fx bør man, inden man igen sparer flere busser væk, se på, hvor mange der nu bliver forhindret i at tage ud til sociale arrangementer eller besøge hinanden,” siger David Vincent Nielsen.

”Der skal stikkes et relations-lakmuspapir ned i enhver ny lov, og så skal man se, hvilken farve det kommer op med.”

I juni blev ensomhedsstrategien præsenteret for social- og boligministeren og socialordførerne, og efter sommerferien skal politikerne beslutte, hvilke idéer der skal føres ud i livet. Det kan blive et langt træk, ikke mindst fordi der også skal findes penge.

”Det er rigtig vigtigt, at strategien bliver vedtaget politisk,” siger David Vincent Nielsen.

”Kun politikerne kan beslutte, hvordan eksempelvis sundheds- og plejeområdet indrettes, og hvordan uddannelsessystemet er. Vi kan kun vende udviklingen, hvis alle sektorer er med, og politikerne vil bevilge penge.”

David Vincent Nielsen er dog optimistisk, fordi det er Christiansborg, der har bestilt strategien – i stigende erkendelse af, at ensomhed er et folkesundhedsproblem.

”Hvis politikerne tager det her alvorligt og både gennemfører de konkrete initiativer i strategien og samtidig begynder at flytte personlige relationers betydning op i hierarkiet, når de laver love, så får vi et mere fællesskabsvenligt og rarere samfund,” mener han.

”Lur mig, om samfundet ikke også bliver mere produktivt, for mennesker, som har det godt sammen, skaber også dejlige og brugbare ting sammen.”

Nære relationer er det, der har størst betydning for vores livskvalitet –men samtidig det, der prioriteres lavest

DAVID VINCENT NIELSEN, ÆLDRE SAGEN

’SAMMEN MOD ENSOMHED’

Den nye ensomhedsstrategi ’Sammen mod ensomhed’ er lavet af Ældre Sagen og Røde Kors i samarbejde med 113 organisationer.

Det var den daværende social- og ældreminister, Astrid Krag, der bad om den i 2021, da et stort flertal i Folketinget ønskede at gøre noget ved ensomhed i samfundet. Ministeren nedsatte et partnerskab med Røde Kors og Ældre Sagen i spidsen, hvis formål var at skabe opmærksomhed om ensomhed og udarbejde oplæg til en ensomhedsstrategi og en handlingsplan.

Der er 115 aktører med i partnerskabet. Det er kommuner, regioner, virksomheder, fagforeninger, organisationer, skoler, universiteter og mennesker fra civilsamfundet, dvs. foreninger og frivillige.

Strategiens mål er at halvere ensomheden i Danmark inden 2040.

IDÉER FRA STRATEGIEN

• Giv økonomisk støtte til dem, der ikke kan deltage i aktiviteter på grund af økonomi.

• Skab et socialt sikkerhedsnet til dem, der forlader arbejdslivet.

• Byg broer: Inddrag alle, der kommer i kontakt med ensomme mennesker – SOSU’er, læger, frisører, buschauffører m.fl. – og få dem med til at være bindeled til sociale aktiviteter.

• Sørg for, at der er offentlig transport, så mennesker kan komme ud blandt andre.

• Gør skole- og uddannelsessystemet mindre stressende for børn og unge.

• Tag højde for, at der skal være gode mødesteder i nye bydele.

• Gør det lovpligtigt for almene boligbyggerier at have fælleslokaler.

Billedet er taget til lanceringen af ensomhedsstrategien ’Sammen mod ensomhed’ på Christiansborg i juni 2023.

HVIS DU FØLER DIG ENSOM

• Vedkend dig følelsen, og sig det højt til dig selv. Ensomhedsfølelsen er et signal om, at du savner noget eller nogen i dit liv. Det er lettere at gøre noget ved et problem, når man kalder det ved rigtigt navn.

• Vid, at du ikke er forkert! Når noget er svært at handle på, kan forkerthedsfølelsen nemlig let snige sig ind.

• Sig det højt til en anden. Det kan være forbundet med frygt og skam at skulle sige højt, at man føler sig ensom, men prøv, om du alligevel kan opbygge modet til det. Tavshed kan få ensomhedsfølelsen til at vokse. Så snart du har italesat det over for en, der lytter, er du ikke længere alene med følelsen.

• Saml mod til at være opsøgende, og tag udgangspunkt i din situation. Hvis du kan finde en hobby, der interesserer dig, så skab faste rammer omkring det. Eller find ligesindede i organisationer, der har et tilbud, der taler til dig. Uanset initiativet er du den eneste, der kan gå vejen.

• Nogle initiativer ender blindt – for alle mennesker. På den måde er afslag en almindelig del af livet. Hvis du har fået afslag, betyder det også, at du er i gang med at samle erfaringer og finde din egen vej ud af ensomheden. Vær så vidt muligt tålmodig og rummelig over for dig selv i processen.

• Vær noget for andre. Bliv frivillig et sted, hvor kulturen er sund, og der gøres en indsats for at styrke fællesskabet.

• Har det stået på længe, så opsøg råd og hjælp. En fastlåst situation kan være svær at ændre på egen hånd, og der er hjælp at hente via nettet, i telefonrådgivninger, hos egen læge eller eventuelt hos en psykolog.

Kilde: modensomhed.dk

LYT TIL PODCAST OM ENSOMHED

Lyt med, når David Vincent Nielsen fortæller om den nye ensomhedsstrategi, der vil gå nye veje. Den vil nemlig forebygge ensomhed frem for kun at afhjælpe problemet. Målet er at halvere antallet af ensomme inden 2040.

Du finder podcasten i din foretrukne podcast-app ved at søge på Vendepunktet eller på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/ podcast. Eller brug kameraet på din telefon og scan QR-koden her:

Konsulent David Vincent Nielsen i samtale med adm. direktør Bjarne Hastrup på Christiansborg.

Falck Sygetransport

Kom trygt fra hoveddør til venteværelse

En gang i mellem har vi alle sammen brug for at komme en tur til undersøgelse hos f.eks. lægen, øjenlægen, tandlægen, kiropraktoren eller på hospitalet. Med Sygetransport

bliver du hentet ved din hoveddør af en dygtig

Falck-redder og hjulpet helt ind i venteværelset. Vil du have, at vi kører dig hjem efter din sundhedsaftale, så gør vi selvfølgelig også det.

Det er det, vi er her for.

Mindsteprisen i bindingsperioden (6mdr.) er 1.794 kr. for Sygetransport Planlagt. Abonnementet fortsætter herefter, indtil du opsiger det. Vi benytter egne reddere til de fleste kørsler, men kan være nødsaget til at sende en taxa. Abonnement dækker ikke liggende kørsel.

Vi henter dig og ringer 10-15 min. før

Du bliver kørt af en Falck-redder

Opspar loyalitetskørsler hver 6. måned

Bestil på 70 25 70 30

eller falck.dk

Lokale protester

I Vejle mødte de op til debatmøde. I Herning demonstrerede de foran rådhuset. Besparelser i kommunerne får mennesker på barrikaderne

Vi havde fået at vide, at der var et forventet overskud på budgetterne i Vejle, men pludselig skulle der spares – i alt 15 millioner på seniorområdet. Derfor inviterede vi til borgermøde,” fortæller Bitten Bjerre Buch, der er medlem af koordinationsudvalget i Ældre Sagen i Vejle.

Flere end 250 mennesker dukkede op til mødet, og de var klar til at krydse klinger med byrådets politikere.

”Vi inviterede seniorudvalget og de tre borgmestre (borgmester Steen Kabel, viceborgmesteren og andenviceborgmesteren, red.), for vi havde dels brug for at forstå, hvordan et overskud pludselig kan blive til et stort underskud, dels ville vi diskutere, hvordan det vil være at blive ældre fremover, for der kommer flere besparelser – både i 2024 og 2025.”

Vejle Kommune er desværre ikke et enestående eksempel. Kommuner over hele landet svinger sparekniven, og det rammer ældreområdet hårdt. Flere svækkede ældre kan forvente at få mindre hjælp og ringere livskvalitet fremover.

En analyse fra Ældre Sagen baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at otte ud af ti kommuner i 2023 budgetterer med lavere ældreudgifter pr. 80+-årig end i 2022.

21 ud af 98 kommuner budgetterer endda med et fald på 5 % eller mere.

Det var også besparelser og nedskæringer i ældreplejen, der fik 250 mennesker fra lokale organisationer til at dukke op foran Herning Rådhus en råkold morgen i februar i år. Her opfordrede Ældre Sagen, Ældrerådet og det lokale Handicapråd i en avisartikel byens borgere til at mødes på torvet foran rådhuset og stå sammen i protest forud for det byrådsmøde, hvor besparelserne skulle behandles. Det endte i en vaskeægte demonstration.

Kommunernes økonomi

I slutningen af maj indgik regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) en aftale om kommunernes økonomi for 2024. Det betyder, at kommunerne nu kan lægge de lokale budgetter for næste år. Aftalen er stram, og den mangler at sætte penge af til de enorme udfordringer, vi ser på ældreområdet, mener Ældre Sagen.

Aftalen indebærer blandt andet et løft af servicerammen på 2,4 mia. kr. i 2024 til at dække den demografiske udvikling, hvor der kommer flere børn og ældre. Samtidig skal kommunerne nedbringe udgifterne til administration med 0,7 mia. kr. i 2024. Den besparelse skal bruges til at finansiere en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår, så der kan

fastholdes flere medarbejdere i den offentlige velfærd.

”Hvor er der afsat penge til en bedre ældrepleje, til den voksende mangel på personale og til den landsdækkende mangel på plejehjemspladser?” spørger Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen.

Et skarpt øje på budgetterne

Når kommunernes budget for 2024 snart skal lægges og vedtages i byrådet, bliver der holdt øje med dem, fortæller Bitten Bjerre Buch fra Vejle.

”Ved den sidste sparerunde traf kommunalbestyrelsen afgørelser om besparelser på ældreområdet, uden at Ældrerådet blev inddraget i udmøntningen af dem, hvilket de gerne ville have været. Det er helt uacceptabelt, og vi vil selvfølgelig holde øje med, at det ikke sker igen. Vi er meget bekymrede for fremtiden, så vi kommer til at bide os godt fast i haserne hos kommunen, når det nye budget skal lægges,” siger Bitten Bjerre Buch.

Lokalafdelingerne i Vejle og Herning er blot to af de mange lokalafdelinger i Ældre Sagen, der på forskellig vis giver udtryk for deres utilfredshed med besparelserne på ældreområdet i mange kommuner.

Af Bente Schmidt Foto: Zarah Leth Grothe, jfm. og privat

Øverst: stort fremmøde ved debatmøde i Vejle. Øvrige billeder fra demonstration i Herning.

ÆLDRERÅD

Kommunen skal etablere et ældreråd, der skal sikre dialog og samarbejde mellem kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen. Ældre får gennem ældrerådet en mulighed for at drøfte og følge indholdet og udformningen af kommunens ældrepolitik. Kommunalbestyrelsen har pligt til at høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører ældre. Det kan fx være kommunalbestyrelsens forslag til ændring i serviceniveauet. Ældrerådet kan desuden beskæftige sig med alle spørgsmål, der har betydning for ældre, fx trafik- og boligforhold, sundhed, miljø og kultur. Ældrerådet skal ikke beskæftige sig med konkrete personsager eller konkrete personalespørgsmål.

Kilde: borger.dk

ÆLDRE SAGENS

KOORDINATIONSUDVALG

I de 57 kommuner, hvor Ældre Sagen har mere end én lokalafdeling, er der et koordinationsudvalg.

Koordinationsudvalget er Ældre Sagens lokalpolitiske repræsentation og skal varetage den lokale ældre- og sundhedspolitiske indsats. Blandt andet står udvalget for kontakten til de lokale myndigheder og pressekontakt. Det skal sikre, at vi taler med én stemme over for kommunen.

Kilde: Ældre Sagen

S e n ior re jser f y ldt me d livsglæde og tryghed

Har du tænkt over hvor meget stemningen i rejsegruppen betyder for den samlede oplevelse af din rejse?

Mødte nye mennesker på ferien

Det har vi!

S e n ior re jser f y ldt me d livsglæde og tryghed

Derfor har Bella rejser siden 2014 arrangeret seniorgrupperejser, hvor vi ud over spændende rejsemål og skønne oplevelser, også har fokus på hyggen og det sociale. På en Bella Rejse vil du ud over interessante rejseoplevelser også opleve hyggeligt samvær med en masse søde mennesker fra dit lokalområde.

Har du tænkt over hvor meget

1. Andre som dig

Det er ikke afgørende, om du har en rejsemakker eller ej. Med vores

”Vi er fire enkedamer, der mødtes på ferien og nu ses nogle gange årligt.”

Skønne oplevelser og godt selskab

Gurli

stemningen i rejsegruppen betyder for den samlede oplevelse af din rejse?

Vores rejsemål byder på smuk natur samt en bred vifte af historiske, kulturelle og gastronomiske oplevelser. Aktuelt er Andalusien, Catalonien, Gran Canaria, Kreta, Mallorca (nord og syd), Tenerife, Madeira, Gardasøen og Sorrento i Syditalien, blandt Bella Rejsers rejsemål.

Inkl. i alle Bella rejser

Afhentning med bus i din kommune, hjælp til check-in i lufthavnen, direkte fly, bustransport til hotellet,7 nætter i delt dobbeltværelse, 7 x morgenmad, 7 x aftensmad, 4 udflugter inkl. entréer og frokost, erfaren dansk rejseleder og godt selskab med ligesindede.

Det har vi!

“Jeg har rejst med Bella Rejser i otte år, siden jeg mistede min mand. Det har været en kæmpe glæde, og jeg har truffet mange nye bekendte, som jeg stadig ses med og rejser sammen med.” Connie

Derfor har Bella rejser siden 2014 arrangeret seniorgrupperejser, hvor vi ud over spændende rejsemål og skønne oplevelser, også har fokus på hyggen og det sociale. På en Bella Rejse vil du ud over interessante rejseoplevelser også

Inkl.

”Det er ikke afgørende for mig, om jeg får nye bekendtskaber. Men det er vigtigt for mig, at jeg har nogen at sidde samme med under måltiderne og på turene.” Solveig

medafhentning bus fra din kommuneoghjælp til check-in i lufthavnen

”Det var egentligt ikke for at få nye venner, vi rejste med Bella Rejser. Men det er bagefter utrolig hyggeligt at møde nogle af dem, vi rejste sammen med.” Hans og Lene

Mødte nye mennesker på ferien

”Vi er fire enkedamer, der mødtes på ferien og nu ses nogle

Gurli

opleve hyggeligt samvær med en masse søde mennesker fra dit lokalområde.

“Jeg har rejst med Bella Rejser i otte år, siden jeg mistede min mand. Det har været en kæmpe glæde, og jeg har truffet mange nye bekendte, som jeg stadig ses med og rejser sammen med.” Connie

”Det er ikke afgørende for mig, om jeg får nye bekendtskaber. Men det er vigtigt for mig, at jeg har nogen at sidde samme med under måltiderne og på turene.” Solveig

Tlf. 27 31 37 05

”Det var egentligt ikke for at få nye venner, vi rejste med Bella Rejser. Men det er bagefter utrolig hyggeligt at møde nogle af dem, vi rejste sammen med.” Hans og Lene

Skønne oplevelser og godt selskab

4 grunde til at tage på en Bella rejse

sammen med andre jævnaldrende –både par og enlige. Mere end hver Du falder nemt i snak med de andre

sammen minimum to gange dagligt, tager på fælles ture og bor på det

Du bliver hentet i bus fra et centralt opsamlingspunkt i din kommune og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så vi er sikre på at du får en god start på rejsen. Og ved hjemrejsen bliver

en rejsemakker eller ej. Med vores

taler dansk og har stort lokalkend-

sammen med andre jævnaldrende –både par og enlige. Mere end hver

måltider og udflugter er arrangeret

andre koncentrere dig om at nyde

Få brochuren over rejser i 2023

Ring 2731 3705 eller skriv til info@bellarejser.dk

Godt selskab for livsglade seniorer

så sender vi straks et eksemplar af vores aktuelle brochure over rejser i 2023

2. Det er hyggeligt

Du falder nemt i snak med de andre deltagere, fordi alle kommer fra samme lokalområde. Vi spiser sammen minimum to gange dagligt,

Godt selskab for livsglade seniorer

gange årligt.”

En af Bella Rejsers rejsemål er Madeira. Her smager deltagerne på den lokale Madeira vin.

4 grunde til at tage på en Bella rejse

Inkl. medafhentning bus fra din kommuneoghjælp til check-in i lufthavnen

Vi vil ikke vente længere!

Det er desværre hverdagskost, at vi får serveret horrible historier om ældre, der ikke får den pleje og omsorg, de har brug for. Den ene uge er det Else, der først får morgenmad kl. 11, fordi hjemmehjælpen ikke har tid før. Else er utryg og konfus. Alligevel vil kommunen ikke hjælpe hende på plejehjem. Ugen efter er det en lang liste med uhyrligheder fra ældreplejen i Herning. Også her er der ældre, som først bliver hjulpet ud af sengen langt op ad formiddagen, og som bliver tilbudt ét bad om ugen – uanset behov.

Desværre er historierne om uværdig ældrepleje og nedskæringer ikke nye. Vi har hørt dem alt for længe. Mens regeringen sidder på kontorerne og planlægger en ny ældrelov, sidder kommunerne overalt i landet og skærer i hjælpen til svækkede ældre. Det er en helt absurd situation.

Der er blevet talt og talt om forbedringer i ældreplejen. Jeg vil se handling, og det skal være nu! Ingen kan længere være i tvivl om, at alt for mange svækkede ældre ikke får en værdig ældrepleje. Det kan vi ikke være bekendt!

Ældre Sagen kræver en akutplan for ældreplejen, for vi kan ikke længere vente på den ældrelov, som længe er blevet stillet os i udsigt,

men som stadig ikke er færdig. En akutplan skal indeholde tre indsatser og skal implementeres omgående. For det første skal alle kommuner forpligtes til at indføre faste teams i ældreplejen. Hver tredje, der får hjemmehjælp, får sjældent eller aldrig besøg af de samme hjælpere og sidder med følelsen af, at deres hjem er en banegård. Det skaber utryghed og øger risikoen for fejl.

Vi skal sikre en kvalitetspakke til ældre patienter. Ældrepleje og sundhedsvæsen kan ikke tænkes hver for sig. Skal sygehusene kunne håndtere 160.000 flere ældre over 80 år i 2030, så skal kommuner og regioner samarbejde om at forebygge væsentlig flere indlæggelser end i dag. En kvalitetspakke skal sikre nationale krav til forebyggende og opfølgende indsats på tværs af sygehus, kommune og almen praksis.

Endelig er der brug for en national plan for rekruttering på velfærdsområdet, der kan sikre kompetent og faglært personale til svækkede ældre, der ikke længere kan klare sig selv. Ældre Sagen har foreslået seks konkrete tiltag, der kan forbedre rekruttering til ældreplejen. Så jeg har kun at sige: Stop kommunernes indhug i hjælpen, få nye penge ud, og giv os en afklaring om fremtidens hjælp. Sæt i gang!

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

Der er blevet talt og talt om forbedringer af ældreplejen. Jeg vil se handling, og det skal være nu!

BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR

Få 4 GRATIS ernæringsdrikke

Hos Mediq tilbyder vi alle nye kunder, med en grøn ordination, fire GRATIS ernæringsdrikke sammen med første bestilling af ernæring*.

Hos Mediq får du:

•Produktvejledning ved klinisk diætist med i købet

•Landets største udvalg af ernæringsdrikke

•Levering direkte til døren

Bestil senest d. 31/12 2023 og oplys koden ”Smagspakke”

Kontakt kundeservice på 3637 9130 eller ernaering@mediqdanmark.dk

Regler for gravsteder

Fredningstiden for kistegravsteder er mindst 20 år og for nedgravede askeurner ti år. I kirkegårdens vedtægter kan der være besluttet en længere fredningstid. Når du køber brugsretten til et gravsted, skal du altid betale for hele fredningsperioden. Når fredningsperioden er udløbet, kan der være mulighed for at forlænge brugsretten og dermed beholde gravstedet. Hvis fredningsperioden ændres, efter at gravstedet er oprettet, forlænges brugsretten automatisk. Kirkegården kan altså ikke opkræve ekstra betaling pga. forlængelsen af fredningsperioden.

Et gravsted skal vedligeholdes, da det skal fremstå i sømmelig stand. Du kan vælge at betale kirkegården for at gøre det, og i mange tilfælde kan du også vælge selv at stå for det. Hvis du betaler kirkegården for at stå for vedligeholdelsen, kan du ofte vælge at betale for hele fredningsperioden på én gang eller at betale ved fx årlige opkrævninger. Hvis du ikke vælger at betale for hele fredningsperioden, skal du være opmærksom på, hvad du forpligter dig til i aftalen med kirkegården.

Hvis et gravsted ikke fremstår i sømmelig stand, kan kirkegården vælge at rydde gravstedet og så græs eller gruslægge det for resten af fredningstiden. Menighedsrådet skal dog forinden kontakte den, der har brugsretten, og varsle om det. Hvis de ikke har kontaktoplysninger, kan de sætte et skilt på gravstedet med opfodring til at henvende sig til menighedsrådet.

Digitale hotlines

Der er hjælp at hente, hvis du har opdaget eller mistænker, at dine personlige oplysninger bliver misbrugt, eller du har brug for hjælp til at forebygge digital svindel.

Hotline ved identitetstyveri

Tlf. 33 98 00 98

Denne hotline kan hjælpe dig, hvis du har opdaget eller mistænker, at du har været udsat for identitetstyveri. Identitetstyveri er, når dine personlige oplysninger – normalt CPR­nummer eller MitID ­/ NemID ­oplysninger – bliver stjålet og/eller misbrugt.

Cyberhotline for digital sikkerhed

Tlf. 33 37 00 37

Denne hotline er for borgere og virksomheder, der ønsker vejledning om, hvordan man styrker cybersikkerheden samt håndterer og forebygger angreb og digital svindel.

Se mere her: sikkerdigital.dk/hotlines

Værd at vide 2023

Håndbogen Værd at vide 2023 er skrevet af Ældre Sagens rådgivere. Her kan du læse mere om gældende satser, regler og lovgivning. Bestil håndbogen på aeldresagen.dk/webshop eller tlf. 33 96 86 89.

Pris: 154 kr. for medlemmer og 210 kr., hvis du ikke er medlem. Den elektroniske udgave af håndbogen ligger på aeldresagen.dk/vav

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

BOOK STOLEBUSSEN

Har du svært ved at komme til os, så kommer vi gerne hjem til dig. Vi kører i hele landet og medbringer et stort udvalg af stole, stof og læderprøver.

Vores konsulent er meget erfaren og hjælper med at tilpasse stolen til dig. Et besøg af Stolebussen er gratis og uforpligtende. Ring til os på telefon 53 85 00 30.

Vi er specialister i hvileog lænestole til ældre og gangbesværede.

I kan også besøge os i ét af vores showrooms i Glostrup, Lejre, Odense eller Kolding.

Se meget mere på

www.stolespecialisten.dk

eller ring til os på telefon 53 85 00 30

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14,

Vær opmærksom på din ulykkesforsikring

Når du bliver ældre, kan din alder betyde, at du ikke kan købe en ulykkesforsikring, eller at din erstatning bliver nedsat på grund af din alder.

Nogle forsikringsselskaber har en grænse for, hvor gammel man må være for at tegne en ulykkesforsikring.

Aldersgrænsen ligger typisk mellem 60 og 75 år.

Der er også forsikringsselskaber uden aldersgrænse, ligesom der findes selskaber, som tilbyder særlige seniorforsikringer, hvor erstatningerne typisk vil være lavere end på en ulykkesforsikring.

I forsikringsmæssig sammenhæng defineres en ulykke som ”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”. Ulykken skal være pludselig, uventet og tilfældig, så den altså sker, uden at du er skyld i den. Typisk vil en ulykkesforsikring dække i tilfælde af invaliditet, død og tandskader opstået som følge af ulykke.

Ulykkesforsikringer tegnes ofte, når man har forsørgerpligt, og for at kompensere for nedgang i arbejdsindtægt pga. ulykke. Hvis du er pensioneret, mister du ikke arbejdsindtægt ved en ulykke og vil derfor ikke få erstatning for tabt erhvervsevne.

Du kan dog få erstatning for varigt mén, hvis det varige mén ikke skyldes eller forværres pga. en sygdom eller lidelse, som du har i forvejen. I så fald dækker forsikringen måske ikke, eller også kan erstatningssummen blive nedsat pga. denne sygdom eller lidelse.

Ved beregningen af erstatningens størrelse tages der udgangspunkt i, hvor stort det varige mén pga. ulykken er, hvor stor forsikringssum du har, og eventuelt hvor gammel du er.

Der findes ulykkesforsikringer, hvor erstatningen nedsættes med 1/10 pr. år efter det fyldte 70. år, dog med maks. 50 %.

Du bør undersøge forsikringsmarkedet nærmere og overveje, om det er hensigtsmæssigt at betale en relativt høj præmie og måske få en reduceret dækning pga. alder eller helbred.

Hvis du er pensionist og ønsker at tegne en ulykkesforsikring, skal du tegne den som en heltidsulykkesforsikring.

Du kan sammenligne priser og dækninger på ulykkesforsikringer her: forsikringsguiden.dk/ulykke

Arbejde som førtidspensionist

Fra 1.1.2023 til 31.12.2025 kan førtidspensionister tage arbejde uden at miste retten til førtidspension. Forsøgsordningen gælder for både ny og gammel førtidspension. Det kan være en god mulighed for at få afprøvet, om der er sket en ændring i helbredssituationen, siden du fik tilkendt førtidspension. Der er ingen øvre grænse for, hvor meget du må arbejde.

Men en indtægt kan betyde, at der bliver reguleret i udbetalingen af førtidspensionen. Hvornår

der bliver reguleret, kan du læse mere om på vores hjemmeside: aeldresagen.dk/gammel-og-nyfoertidspension

Hvis arbejdsindtægten stiger meget, kan førtidspensionen gøres hvilende. For ’gamle’ førtidspensionister gøres pensionen hvilende, hvis indtægten overstiger det dobbelte af grundbeløbet, som er 158.496 kr. (2023), og førtidspensionen vil blive konverteret til invaliditetsydelse, som er 3.415 kr. (2023). For ’nye’ førtidspensioni­

ster sker det, hvis indtægten overstiger 224.640 kr. (2023).

Når forsøgsperioden er slut, kan kommunerne frakende en førtidspension, men det gælder kun ’ny’ førtidspension. ’Nye’ førtidspensionister er vurderet til at have en meget lille arbejdsevne, som der ikke kan sættes præcise tal på. Har du arbejdet mere end et par timer om ugen i hele forsøgsperioden, kan du forvente at blive kontaktet af kommunen.

tors. kl. 14-18.

Spar ekstra meget på din togrejse hele september

Der får alle rejsende over 67 år nemlig op til 60% rabat* på DSB Orange- og

Orange Fri-billetter.

Rejs billigt. Rejs Orange.

* Rabatten gælder til dig, der rejser som pensionist 67+ på Orangeog Orange Fri-billetter til rejser fra 1. september til 30. september 2023. Rabatten varierer afhængig af afrejsetidspunkt og billettype og fratrækkes automatisk priserne i webshoppen og i DSB app. Læs betingelser på dsb.dk/orange-67

En farverig historie

Bispebjergs Dermatologiske Klinik, der også huser verdens første klinik for tatoveringsskader, skønner, at knap 20 % af den voksne danske befolkning i dag har ladet sig tatovere. Det er flest unge, og i dag med en lille overvægt af kvinder, og det er nyt. Det samme er

motiverne, for selvfølgelig er der også mode inden for tatovering. Vi har mødt fem mennesker, der alle har ladet deres kroppe udsmykke, men af forskellige årsager. Bliv klogere på dem og på tatoveringernes historie på de næste sider.

Frank Rosenkilde er tatovør og fik nærmest farverne ind med modermælken, da mange i familien har haft samme erhverv.

Af Bente Schmidt

Foto: Heidi Maxmiling

Når ørnen drager sydpå

I dag lader mennesker uanset alder sig tatovere. Hvad sker der med kroppens udsmykninger med tiden? En dag er ørnen på brystet blevet lidt blegnæbbet og kravlet ned på maven

Der er sket meget på tatoveringsfronten, fra de første interimistiske sejlskibe og pinupper var blandt de motiver, der var, til i dag, hvor øjet støder på blå, gule, røde og grønne ornamenterede kroppe allevegne.

På Bispebjergs Dermatologiske Klinik, der også huser verdens første klinik for tatoveringsskader, skønner man, at knap 20 % af den voksne danske befolkning i dag har ladet sig tatovere. Det er flest unge, og i dag med en lille overvægt af kvinder.

”Tendensen falder efter 60-årsalderen, men vi ser da eksempler på, at folk lader sig tatovere helt op i 80-årsalderen,” forklarer professor og overlæge på klinikken Jørgen Serup.

Tatoverings-trenden er ikke ny. Mennesker har som en del af deres kultur altid ladet kroppen dekorere. Det vidner historiske fund om, som fx jægeren ’Ötzi’ med formentlig 5.300 år på bagen, der for nogle år tilbage blev fundet i en gletsjer i De Italienske Alper. Han havde ikke mindre end 61 tatoveringer på sin mumificerede krop.

ORDET ’TATOVERING’

ER AFLEDT AF DET ENGELSKE

’TATTOO’ EFTER TAHITISK ’TATAU’

Kilde: Den Store Danske

Af Dorthe Boss Kyhn Foto: Heidi Maxmiling

Engang sagde man, at hvor der var havne og værtshuse, var der også tatovører.

”Det er beskrevet, at man tatoverede i Nyhavn 17 i 1894, men det var ikke i en egentlig butik. Man tatoverede ved et bord i værtshuset,” forklarer Frank Rosenkilde, der er tatovør og brancheformand. Han ejer Bel Air Tattoo på Frederiksberg, der også rummer et lille museum med alverdens tatovør-klenodier, som han har samlet gennem mange år.

Frank Rosenkilde fortæller videre, at i 1970’erne var der kun en håndfuld tatovører i Nyhavn og Istedgade på Vesterbro, og at det var ’de hårde drenge’, der blev kropsudsmykket. Siden da er det gået stærkt.

”I dag får alle tatoveringer. Unge, gamle –og fra alle samfundslag.”

Tendenser gennem tiden

Mode og tendenser skifter. Det samme gælder de blå streger på kroppen.

”I 1990’erne var det fx mode blandt kvinder at få lavet et ’røvgevir’ nederst på lænden. Jeg synes stadigvæk, det er en flot tatovering til en kvinde, men jeg har også genopfrisket mange, når de er falmet, eller kvinden er blevet træt af motivet,” fortæller tatovøren, der har fulgt tendenserne på tætteste hold.

”I nullerne var den amerikanske TV-serie ’Miami Ink’ ekstremt populær, og så skulle alle have tatoveringer, der betød noget. Billeder af afdøde hunde eller familiemedlemmer, navne og årstal – selv den mindste lille prik skulle have en betydning.”

Film og TV er næsten altid en sikker inspirationskilde, fortæller fagmanden.

”Når folk fx ser familien Kløvedal få lavet motiver hos tatovører i Polynesien, så kommer de styrtende herind og vil have lavet noget tilsvarende.”

Vi ældes og forandres

Frank Rosenkilde hører aldrig unge kunder kere sig om, at deres hud og krop en dag vil ændre sig. Men det gør den.

”Vi ser folk, der har tabt sig meget, så huden er blevet løs, ar efter operationer og strækmærker efter graviditeter – alt sammen noget, der gør, at tatoveringen forandrer sig. Derfor laver vi mange genopfriskninger og reparationer.”

”Tatoveringer følger kroppen med alderen. Et tigerhoved på en trænet overarm kan

dreje sig om til underarmen med tiden, og en ørn på brystkassen, der blev lavet i 20-årsalderen, kan hænge nede på maven, når man er 80,” fortæller Frank Rosenkilde.

Men hvad er det egentlig, der sker med huden, når vi ældes? Jørgen Serup fra Bispebjerg Hospital forklarer:

”Huden udtyndes i strukturen, fordi den mister kollagen, et protein, der findes naturligt i huden. Den bliver også tyndere og mindre elastisk, og den mister især evnen til at trække sig tilbage – huden bliver herved for stor og rynker mere. Der kommer også brune pletter og forhorninger spredt i huden.”

Jørgen Serup har i mange år forsket i, om tatoveringer er skadelige for mennesker og deres hud. Han forklarer, at der ikke er en aldersbetinget risiko ved tatoveringer.

”Men den aldrende kan selvsagt få de almindelige komplikationer, som alle andre også får. Allergiske reaktioner, infektioner eller overfølsomhed over for sol i selve tatoveringen, hvilket én ud af fem oplever.”

”Der er også en øvre grænse for, hvor mange gange man kan dække sine tatoveringer. På et tidspunkt vil huden ikke længere kunne tage imod mere farve, som består af bittesmå nanopartikler. Partiklerne kan ikke opløses. De bliver i kroppen og går i blodet og lymfesystemet. Det er derfor, man nogle gange kan opleve farvede lymfekirtler hos mennesker, der har tatoveringer. Men der er endnu ikke noget forskning, der med sikkerhed viser, at det er forbundet med risici.”

Jørgen Serup ser kun ’de sværeste’ tatoveringsskader på sin afdeling, men det har til gengæld været fast arbejde gennem de 14 år, klinikken har eksisteret.

”For mange mennesker er tatoveringer fascinerende, måske et råb om frihed. Det er et skæbnevalg, man foretager – en beslutning for livet,” forklarer overlægen.

På de følgende sider kan du møde en håndfuld mennesker, som fortæller om deres gamle og nye ’tuscher’, hvad de betyder, og hvorfor de har fået dem.

En ørn på brystkassen, der blev lavet i 20-årsalderen, kan hænge nede på maven, når man er 80

FRANK ROSENKILDE, TATOVØR

Roser på lænden

Af Dorthe Boss Kyhn Foto: Heidi Maxmiling

De havde talt om det nogle gange, Pia Nielsen og hendes svigerinde – at det kunne være sjovt at få lavet en tatovering på lænden.

”Så en dag tog vi os sammen. Vi fik et par drinks og tog så ned til en lokal tatovør, et sted, hvor der også kom rockere og blev tatoveret. Jeg kan huske, at tatovøren kiggede lidt vantro på os – vi var sådan cirka ti år ældre end de unge piger, han ellers tatoverede på lænden.”

Pia griner ved mindet: Rockerne, der defilerede ind og ud af butikken. Svigerinden, der måtte ryge en masse smøger, før hun turde lægge lænd til.

”Vi ville have en, der var helt unik, så tatovøren tegnede selv en med roser til os. Den er stadigvæk pæn. Jeg kan da godt se, at roserne hænger lidt – men måske trænger de bare til lidt vand.”

Amagernummerplade, røvgevir – kært barn har som bekendt mange navne, og i dag er den tatovering, mange kvinder lagde lænd til dengang, et statement fra en svunden tid. Men Pia har aldrig fortrudt den, for som hun siger: ”Jeg ser den jo sjældent selv.”

”Til gengæld fik jeg lavet en tatovering for lidt over ti år siden, da jeg var 40 år. Det er to hjerter. Det ene er for min lille dødfødte dreng, som jeg havde fået nogle år forinden. Den anden for min datter, som er 14 år i dag. Ved hjerterne er der skrevet et latinsk citat, der betyder: Kærlighed overvinder alt.”

Den tatovering er en vigtig del af Pia, og mange spørger hende, hvad den betyder. Det kan give anledning til at tale om det svære – at miste et barn. Men den er samtidig lavet et sted, hun kan dække med et langt skjorteærme, når hun er på arbejde.

”Jeg kan godt se på begge tatoveringer, at min hud er blevet slappere med årene, og at de to, jeg har, måske trænger til at blive frisket op. Men lad os nu se. Jeg skal i hvert fald ikke have lavet flere. Jeg vil hellere bruge pengene på en 14-dages charterferie end på nye tatoveringer.”

Pia Nielsen er advokatsekretær og fik sin tatovering for 21 år siden.

Blå mennesker på plejehjemmet

Af Dorthe Boss Kyhn Foto: Heidi Maxmiling

Jeg var 16 år, da jeg fik lavet min første tatovering af Tattoo Bob i Nyhavn. Det var en nøgen dame. Da jeg viste den til min mor, rystede hun bare på hovedet. Siden kom der palmer, bølger, påfugl og blomster på begge arme. Det var fedt.”

Frank fik nærmest farverne ind med modermælken, for mange af mændene i hans mors familie var tatovører. Han husker stadigvæk lyden af sin onkel Cays tatoveringsmaskine, når han som lille knægt listede ned i baggården i Randers, hvor onklen sad og arbejdede i en campingvogn.

”Der sad en masse mænd og røg og drak øl, mens de blev tatoveret. Jeg fik altid besked på, at jeg skulle fise af.”

Senere flyttede han med sin mor og søskende til Nørrebro i København. Et par kammerater fik tatoveringer, og så skulle Frank selvfølgelig være med. Siden kom han ud at sejle.

”Og så skulle man jo have tatoveringer! På venstre arm fik jeg bl.a. lavet et sejlskib med tre master hos Tattoo Alberto i Antwerpen. Jeg tænkte ikke så meget over motivet, men skibe, kors, hjerter, blomster, drager og nøgne damer var de foretrukne motiver dengang.”

Da Frank afmønstrede, skulle han sammen med en kammerat ind til en tatovør i Istedgade. ”Jamen det er jo Frank,” sagde tatovøren pludselig.

”Så var det onkel Cay fra Randers.

Fra den dag begyndte jeg at arbejde hos onkel Cay, indtil jeg blev selvstændig.”

Hans egen krop er blevet mange tatoveringer rigere, men den venstre arm med de allerførste tatoveringer fra 70’erne er intakt.

”De fleste får opfrisket gamle tatoveringer, fordi de bliver mere udflydende, efterhånden som huden ældes. Jeg har fået dækket de gamle på højre arm, men min venstre arm er min historiske arm.”

Engang sagde folk til Frank: Tænk på, når du bliver gammel og kommer på plejehjem, så sidder du dér med alle dine blå klatter!

”Så svarede jeg, at så kommer jeg til at sidde sammen med en hel masse andre blå mennesker. Det bliver da sjovt. Vores tatoveringer fortæller jo vores livshistorie. Jeg synes ikke, man skal være flov over sine gamle tatoveringer.”

Frank Rosenkilde er tatovør og fik sin første tatovering som 16-årig.

Elefanten på ryggen

Max Linnebjerg fik lavet sin første tatovering en junidag i 1977. Han havde netop afsluttet sin værnepligt og var taget til Nyhavn med kammeraterne og markerede dagen med at få tatoveret tegneseriefiguren Kasket Karl på venstre overarm. Året efter fik han lavet et lille hjerte med pil igennem og teksten ’Mor’ på den anden overarm – fordi han et par år tidligere havde mistet sin mor.

Siden kom der til at gå 40 år, før Max fik flere motiver på sin krop.

”Jeg mistede mit drømmejob i 2010 efter en arbejdsskade i ryggen. Jeg blev opereret flere gange, havde mange smerter og var ked af at have mistet mit dejlige arbejde.”

Efter arbejdsskaden – der skete, mens han var i færd med at laste nogle paller med frugt til dyrene i den københavnske zoo – samt den

senere afskedigelse gik han i gang med at få installeret sin egen personlige zoologiske have. På kroppen.

”Jeg har altid elsket dyr, og jeg savnede mit job. Derfor blev motiverne dyr. Nu har jeg dem på mit bryst, min

ryg, mine arme og mine ben, og jeg har ikke fortrudt en eneste af dem.”

Den første var en tiger fra zoo efter et foto, han selv havde taget. Tigerdyret fylder den ene overarm og dækker det gamle falmede hjerte. Siden kom den største og den, der betyder mest for ham: den store elefant på ryggen med Kilimanjaro i horisonten.

”Jeg fandt ud af, at den smerte, man påføres, når man bliver tatoveret, overskyggede smerterne i ryggen. Derfor blev besøgene hos tatovøren også en slags smerteterapi for mig.”

Max Linnebjerg er blevet opereret igen, siden den enorme elefant flyttede ind under huden på ryggen. Den nederste del af ryggen er blevet gjort stiv, så der er kommet et større ar langs dyrets snabel, og det skal dækkes på et tidspunkt. Og så er han i øvrigt langtfra færdig.

”Jeg elsker tatoveringer, og der er stadigvæk plads til flere dyr på min krop.”

Af Dorthe Boss Kyhn Foto: Heidi Maxmiling

Max Linnebjerg er dyreelsker og tidligere chauffør i zoo.

Genkendt på tatoveringerne ”

Hvis jeg en dag falder død om på gaden, så vil folk sige ’Jamen det er jo Conny – vi kan kende hende på tatoveringerne’,” joker Conny Gad, der ligesom sin mand, Søren Gad, er tosset med tatoveringer og med at køre motorcykel i klubben Pink Panther MC.

”Man har jo altid sagt, at bikere er vilde med tatoveringer. Det hører med til kulturen,” supplerer Søren Gad.

Parret er i dag i 60’erne. Conny er førtidspensionist, og Søren arbejder på en genbrugsstation. Han var kun 18 år, da han og en kammerat drak nogle øl og drog til en tatovør i Nyhavn.

”Jeg fik tatoveret ’Søren’ på min venstre overarm. Det var bestemt hverken originalt eller velovervejet. Senere fik jeg skrevet et pigenavn på samme arm.”

Dét med, at der stod en anden piges navn på Sørens arm, faldt ikke i god jord, da Søren nogle år senere mødte Conny.

”Jeg syntes jo, at det var mit navn, der skulle stå der, så jeg gik og klaskede ham på overarmen,” griner Conny.

Men der kom til at gå nogle år. Sørens tatoveringer var blevet lidt blege at se på, så de, inkl. pigenavnet, blev dækket med nye.

”Bagefter ville jeg også gerne have noget på højre arm. Så jeg fik lavet min første drage.”

Dragen slynger sig fra overarmen og om på ryggen, og den fik siden to søskende, som bor på venstre side af Sørens bryst. Det fik den højre side af brystet til at se nøgent ud, syntes han.

”Men jeg skulle ikke have flere drager, så jeg fik i stedet lavet en kinesisk tempelhund med løvehoved.”

Conny fik sin første tatovering som 50-årig, og som hun siger: ”Jeg skulle have fuld tillid til, at det var en tatovør med styr på hygiejnen.” Hun

fik en tiger på den højre overarm, og siden har det grebet om sig.

”Jeg har en stor geisha på ryggen, blomster og fugle på arme og på maven, så de dækker strækmærkerne fra mine graviditeter. Jeg er glad for, at jeg fik mine tatoveringer i en moden alder. De er allesammen velovervejede valg.”

Hun kalder dem sine ’kunstværker’, og i begyndelsen mærkede hun folks fordomme over for kvinder med store tatoveringer.

”Jeg kunne se på folks mimik, at de tog afstand. Nogle rystede endda på hovedet ad mig. Men sådan er det heldigvis ikke længere. I dag er det mere almindeligt, at kvinder også bliver tatoveret.”

Søren har udelukkende oplevet det modsatte:

”Der er aldrig nogen, der har reageret negativt på mine tatoveringer. Tværtimod, folk har altid sagt, de er flotte.”

Parret oplevede på deres seneste sommerferie til Korfu, hvor de har været mange gange, at folk huskede dem på deres tatoveringer.

”Den unge fyr, der lejede solsenge til os, sagde, at han til enhver tid ville kunne genkende os, også selvom der skulle gå 30 år.”

Parret er ikke færdige med at få lavet nye ’tuscher’, og Conny behøver i øvrigt ikke længere at gå og daske til Sørens skulder. I dag står der nemlig ’Conny’ på Sørens ene underarm.

Af Dorthe Boss Kyhn Foto: Heidi Maxmiling

Søren og Conny Gad er vilde med ’tuscher’ og motorcykler.

Serie: Lev bæredygtigt Klimaforandringerne er en realitet. Det er et flertal af verdens førende klimaforskere enige om. Vi har alle – via vores forbrug, valg og vaner – et ansvar for den globale opvarmning. I denne artikelserie viser vi, hvordan vi med enkle greb kan leve mere bæredygtigt. Denne gang handler det om rejser.

Dine rejser

Sydens sol, eksotiske dufte og nye indtryk. Det er skønt at rejse, men det påvirker klimaet. Læs, hvordan du kan rejse mere bæredygtigt

At rejse er som bekendt at leve. Det ved vi godt her i H.C. Andersens velstående hjemland. Og vi gør det i stor stil – selvom vi godt ved, at vi, rejse for rejse, bidrager til at øge den globale opvarmning og dermed mindsker de næste generationers muligheder for et godt liv.”

Det siger Bodil Blichfeldt, turismeforsker og lektor ved Syddansk

Universitet. Hun fastslår, at vi, hvor gerne vi end vil, ikke kan komme uden om, at turisme generelt set skader klimaudviklingen. Men på trods heraf er rejseaktiviteten i voldsom vækst. I den rige del af verden rejser vi stadig mere, og i lande som Kina og Indien har millioner og atter millioner af mennesker fået penge på kontoen og vil også gerne

opleve Eiffeltårnet i Paris og Tivoli i København.

”Mange af os, der forsker i bæredygtig turisme, havde nok forventet og måske også håbet, at coronapandemien ville få en afdæmpende effekt på turismen, men det er ikke sket. Herhjemme kan vi konstatere, at danskerne rejser på livet løs akkurat som før COVID.”

Af Jakob Vedelsby Illustration: Tomas Björnsson

Oplevelser og afslapning

Ifølge Bodil Blichfeldt er der en tendens til, at en del mennesker køber aflad a la: ’Jeg har investeret i en elbil, så derfor kan jeg sagtens flyve til Maldiverne på en uges ferie og til Thailand hver vinter.’ Men sådan kan man slet ikke gøre det op. Der er alt for mange ubekendte i det regnestykke, fastslår hun.

Det mest bæredygtige, man kan gøre, er at blive hjemme. Så enkelt er det, siger Bodil Blichfeldt, der her efter flere års rejserestriktioner endeligt har konkluderet, at det er og bliver utopi at tro, at folk generelt set vil blive i deres nærområde. De mennesker, der har råd til det, bliver ved med at rejse – og det er der to hovedårsager til, forklarer hun:

”Vi rejser for at opleve og slappe af. Og det ér unægtelig svært at blive ved med at se på sin baghave med

nye øjne eller ignorere alle de praktiske ting, som haven kræver for at se pæn ud. Derfor rejser vi ud for at få én på opleveren – og måske finde den indre ro, vi ikke er i stand til at lokalisere derhjemme. Mit synspunkt er så, at vi sagtens kan rejse langt mere bæredygtigt, end vi gør i dag.”

Milliarder af turister Vores forståelse af verden, andre kulturer og andre folkeslag bliver større, når vi rejser – og kan give nye perspektiver på livet derhjemme. Og tallene taler deres tydelige sprog: FN-organet UNWTO registrerede 1,4 milliarder turister i 2016 og forventer 1,8 milliarder i 2030.

I 1970 var der 300 mio. passagerer i flytrafikken. I 2017 var det tal steget til næsten fire milliarder, og samme år udledte den globale fly-

trafik mere end 859 millioner tons CO₂, hvilket tegnede sig for ca. to procent af den globale menneskeskabte CO₂-udledning. Men flyvning udleder også andre klimabelastende stoffer såsom ozon, som er ansvarlig for fire-fem procent af den globale opvarmning.

Jagtrejsen til Polen, musicalturen til London, skiferien i Østrig, turene frem og tilbage til lejligheden på Solkysten, rejsen til den anden side af Jorden med børnebørnene. Det er ikke usædvanligt, at vi danskere begiver os ud på en flyrejse, som er den absolut mest klimaskadelige rejseform, fire-seks gange om året. Og et helt enkelt råd fra Bodil Blichfeldt lyder, at vi rejser sjældnere og til gengæld opholder os længere tid på det enkelte rejsemål. Men kunne man ikke bare lægge store afgifter på, så det bliver for dyrt at flyve?

”Tanken om at kontrollere menneskers rejseforbrug via klimaafgifter på flyrejser er en regulær dødssejler. Det ville kræve et globalt samarbejde, som er helt urealistisk i et frit marked, hvor vi i øvrigt køber langt de fleste flybilletter på nettet. Den vigtigste vej til mindre flytrafik er at appellere til folks samvittighed. Den gode nyhed er så, at de mest flyvende generationer i stigende grad er begyndt at lytte til deres ofte mere klimabevidste børn og børnebørn.”

Den indre politimand holder fri

Ifølge Bodil Blichfeldt er det en klar trend, at de generationer, vi skal overlade verden til, er væsentlig mere optaget af bæredygtighed end de ældre. De spiser mere plantebaseret, køber genbrugstøj og siger måske også nej tak til en ferie, de bliver inviteret med på af forældre eller bedsteforældre, hvis den indebærer en længere flyvetur. Det kan også være, de har held til at overtale familien til en mere CO₂-venlig togrejse i stedet – selvom det selvfølgelig indskrænker destinationsmulighederne en hel del.

Når man så når frem til rejsemålet, uanset om det sker via fly eller en anden transportform, er der gode muligheder for at feriere mere bæredygtigt. Men udgangspunktet er, for-

tæller Bodil Blichfeldt, at vi over en bred kam er væsentlig mindre politisk korrekte forbrugere, når vi er på ferie.

”Undersøgelser viser, at vi på ferier drikker mere alkohol, spiser og kasserer mere mad, fylder badekarret til renden og shopper til den store guldmedalje. Ferier er lig med nydelse, og derfor giver vi den indre politimand fri. Man kan sige, at vores bæredygtige adfærd også får ferie, når vi tager på ferie. Men man kan altså godt nyde og samtidig tænke sig lidt om,” siger hun.

Men er det ikke netop alle de hjemlige rutiner, man holder fri fra – alt det besværlige og kedelige, som er sat på pause? Skal det nu med på ferien?

”Ja, for det bliver en kedeligere verden, end vi er vant til, når vi skal tage hensyn til vores børn og børnebørns livsbetingelser. Det kan vi lige så godt vænne os til,” siger Bodil Blichfeldt, der også opfordrer til, at man går efter overnatningssteder, som tager bæredygtighed alvorligt.

Hun erkender dog, at det kan være svært at gennemskue de forskellige bæredygtighedsordninger, som huserer ude i verden, og at såkaldt greenwashing, hvor virksomheder pynter sig med lånte miljøfjer, desværre er et udbredt problem, som

svækker forbrugernes tillid. Manglende viden og dermed tillid er da også hovedårsagen til, at kun relativt få benytter sig af muligheden for at kompensere for deres CO₂-udledning ved køb af flybilletter. For hvad går pengene egentlig til?

En undersøgelse foretaget af Epinion i foråret 2022 viser ellers, at en tredjedel af danskerne gerne vil vælge feriedestinationer, hvor de ved, at deres forbrug som turist bliver håndteret bæredygtigt. Problemet er, siger Bodil Blichfeldt, at det er en udfordring at handle bæredygtigt i forhold til klimaet, når vi ikke er overbeviste om, at fx flyselskaberne, rejsebureauerne og hotelkæderne altid har rent mel i posen. Derfor har rejsevirksomhederne en vigtig opgave foran sig med at handle bæredygtigt og ikke mindst kommunikere ærligt om det, de faktisk gør.

Bo og spis lokalt

Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan man vælger at bo på rejsen. Hvis man booker sig ind på et mindre, lokalt hotel eller bed and breakfast, vil det typisk resultere i et væsentlig lavere CO₂-aftryk, end hvis valget falder på et af de store kædehoteller eller resorts. Her kører airconditionanlægget på højtryk, poolen skal varmes op, og der hersker ikke sjæl-

Ferier er lig med nydelse, og derfor giver vi den indre politimand fri

BODIL BLICHFELDT, TURISMEFORSKER

dent en klimaskadelig køb og smid væk-kultur.

Bodil Blichfeldt peger også på, at man med fordel kan fravælge byer som fx Barcelona, der er ramt af en overturisme, som slider voldsomt på byen og dens indbyggere. I stedet kan rejsen gå til en af de mange andre skønne spanske byer, som de færreste har opdaget. Samtidig bør man holde sig fra skrøbelige naturområder, hvor man risikerer at gøre skade på natur- og dyreliv, eller i det mindste bruge en lokal guide.

Hun slår desuden til lyd for, at man, i stedet for at brænde CO₂ af ved at køre rundt i en lejet bil, taxa eller sightseeingbus, transporterer sig på cykel, scooter eller gåben på rejsemålet – eller vælger offentlig transport. Ud over at være en mere bæredygtig måde at være turist på er det også en direkte vej til flere oplevelser med lokalkulturen.

”Der findes megen hjælpsomhed og imødekommenhed rundtom i verden, når man bevæger sig uden for lågen til resortet. Og det falder jo godt i tråd med, at vi danskere i den ene undersøgelse efter den anden siger, at nye spændende oplevelser er en af de vigtigste årsager til, at vi rejser. Ved at spise og handle i de områder, hvor man befinder sig, støtter man samtidig de lokale.”

GODE RÅD OM rejser

Tag på færre flyrejser, og bliv i stedet længere tid på destinationen.

Hold flere ferier i eller i omegnen af Danmark.

Udforsk rejsemålet på en lejet cykel eller scooter eller på gåben i stedet for med sightseeingbus eller taxa.

Pak kun det nødvendige – jo tungere bagagen er, jo flere drivhusgasser udleder flyet.

Vælg et flyselskab med nye fly, som typisk er mere miljøvenlige.

Skær ned på CO₂ ved at rejse med tog, bus eller bil i stedet for fly.

Undgå impulskøb af flyrejser, bare fordi de er billige.

Flyv om muligt direkte, og undgå mellemlandinger.

Bo lokalt på mindre steder i stedet for på store kædehoteller og resorter.

Kilde: Bodil Blichfeldt, lektor og turismeforsker

Ældre har særlige styrker

Stadig flere arbejder selvom de ikke behøver det. Muligheden for at arbejde på en friere måde trækker i mange

På en række områder bliver vi bedre arbejdskraft med alderen. Det viser en del forskning, og det er en af indsigterne i rapporten ’Seneskift’, som Aske Juul Lassen har skrevet i sin egenskab af konsulent i firmaet Den 3. Akt. Han er desuden lektor og aldringsforsker på Københavns Universitet.

Ud fra interviews med blandt andet arbejdsgivere peger han på en lang række kvaliteter, som ældre medarbejdere særligt har:

Seniorer er gode til at udstråle ro og overblik i pressede situationer. De

er gode til at træffe de rigtige beslutninger første gang, kan mange ting på rygraden og er derfor effektive. Seniorer er generelt gode ledere, de er gode til at tage ansvar, gode til at signalere autoritet og troværdighed, gode til at lære yngre kolleger op, gode til at skabe trivsel og samarbejde og gode til at drage omsorg, og deres mange erfaringer er et plus.

”Der er selvfølgelig masser af individuelle forskelle, men det her er nogle ting, der går igen i svarene. Meget forskning tyder på, at man har nogle anderledes kompetencer

som ældre. Man har fx en styrke ift. at tænke systematisk, tænke i modsætninger og afveje tingene og ift. at skabe omsorg på arbejdspladsen,” fremhæver Aske Juul Lassen.

Man skelner mellem de yngres ’flydende intelligens’, der gør dem hurtige til at tilegne sig ny viden, og de ældres mere ’krystalliske’ intelligens, hvor man er bedre til at udkrystallisere og kondensere viden og dermed også kan blive en bedre formidler med tiden.

En vigtig forskningspointe er, at en blanding af ’yngre’ og ’ældre’

Af Marie Louise Gammelgaard Foto: Heidi Lundsgaard

Lene Mollerup (tv.), Vibeke Bjerregaard Iversen (i midten) og Kirsten Lind (th.).

kompetencer på en arbejdsplads er et stort plus. Mange studier konkluderer, at et miks giver et bedre arbejdsklima, og nogle studier peger også i retning af øget produktivitet.

Stadig flere ældre vælger at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen, og det er en tendens, som aldringsforskeren forventer fortsætter. Nogle arbejder sågar på fuld tid, men langt de fleste af dem, der arbejder, er på nedsat tid.

”Der er en stigende tendens til, at arbejde og pension ikke på samme måde bliver set som to helt adskilte størrelser. Grænselandet imellem at gå på pension og at arbejde er i tiltagende grad flydende. Nogle er både buschauffør og forfatter og coach på samme tid, mens de kalder sig pensionister, og en del bliver med held selvstændige, og mange finder glæde i en lidt friere måde at arbejde på. Nogle opdager simpelthen som ældre, hvad det er, de godt kan lide ved at gå på arbejde,” siger Aske Juul Lassen.

ÆLDRE I ARBEJDE

Ældr e Sagen Ældre Sagen MENER

Der er mangel på arbejdskraft i mange brancher, aldersdiskrimination finder sted visse steder, og ældre har stadig bedre helbred.

”Der er mange grunde til, at der bør tænkes i at udvikle senior-arbejdsmarkedet i Danmark,” siger Thomas Holberg, der er politisk seniorkonsulent i Ældre Sagen og specialist i arbejdsmarkedet.

Han peger på, at der eksisterer nogle logikker og mekanismer i forhold til fx timetal, som kan kalde på, at arbejdsgivere tænker nyt.

”Hvorfor ser man ikke flere jobopslag med fem-, syv- eller titimersjobs? Og måske kunne man have denne passus i jobopslagene: ”Dette job kan man også søge som folkepensionist”, foreslår Thomas Holberg.

Ældre Sagen har igennem flere år arbejdet for et videnscenter a la det norske Senter for Seniorpolitikk, hvor arbejdsmarkedets parter og Beskæftigelsesministeriet i Norge arbejder sammen om at gøre seniorernes ressourcer synlige og at øge virksomhedernes fokus på medarbejdere i deres senkarriere. Med aftalen om finanslov for 2023 blev der afsat 42 mio. kr. til centeret, der efter planen skal påbegynde sit arbejde så småt allerede i år.

FOLKEPENSIONEN

Den 1. juni blev det vedtaget, at du som folkepensionist ikke vil blive modregnet i din folkepensions grundbeløb eller pensionstillæg på grund af din egen arbejdsindtægt.

Det vil sige, at du som folkepensionist kan have en arbejdsindtægt og alligevel få fuld folkepension. Som folkepensionist kan du tjene op til 122.004 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, før indtægten påvirker din personlige tillægsprocent, der sammen med din formue afgør, om du er berettiget til ekstra tilskud, som fx ældrecheck og helbredstillæg. Fra 1. januar 2023 bliver folke-, førtids- og seniorpension ikke længere påvirket af ægtefællers eller samleveres indkomst.

FLERE ÆLDRE ARBEJDER

I 2021 var 14,9 % af de 65-74-årige beskæftigede (med mindst 1 times lønarbejde om ugen), mens det i 2008 gjaldt for 11,2 %. Ser man på aldersgruppen 65-69 år, arbejdede 21,1 % i 2021 mod 14,1 % i 2008. Tallene er med hjælp fra Danmarks Statistik hentet fra arbejdskraftundersøgelsen på Eurostats hjemmeside.

SENIORPRÆMIE

’Seniorpræmie’ er en belønning for at arbejde videre efter folkepensionsalderen. Den består i et skattefrit beløb på 45.415 kr. i det første arbejdsår og 27.033 kr. i det andet år. Betingelserne er, at du er født efter 1. januar 1954 og har mindst 1.560 løntimer de første 12 måneder efter folkepensionsalderen. Det svarer til et gennemsnit på 30 arbejdstimer om ugen.

”Det giver mere mening at arbejde”

Kirsten Lind var pensionist i halvandet år, men der blev for meget tomrum, syntes hun, så hun fortrød, og nu arbejder hun 24 timer hver anden uge i sit gamle job som social- og sundhedshjælper i Nyborg. 69-årige Kirsten Lind er ansat i hjemmeplejen og kører ud til ældres hjem. Hun er lykkelig over at være tilbage på arbejdsmarkedet.

Dagene blev for lange, syntes Kirsten, som uforudset blev alene efter et parforhold og fik mere tid derhjemme end beregnet.

”Jeg får da aldrig et job igen,” tænkte Kirsten, da hun havde indset, at det var det, hun gerne ville, for hun forestillede sig, at hun ikke kunne bruges, når hun var fyldt 68. Men da hun begyndte at søge, fik hun hele tre jobtilbud.

”Jeg valgte at komme tilbage til mit gamle job, fordi jeg kendte kollegerne og stadig nogle af borgerne,” forklarer Kirsten.

Det var afgørende for hende at få de samme vilkår, som hun havde før pensionen. Det vil sige samme timeløn, som hun havde oparbejdet med sine 14 års anciennitet, og optjening af seniordage og feriedage. Og så var det vigtigt at få eftermiddagsvagter og at arbejde på nedsat tid.

”Jeg vil også have tid til andre ting, og fem travle dage i træk ville være for meget både fysisk og psykisk,” siger hun.

Da hendes tidligere leder sagde ja tak til hendes krav, var valget nemt. At arbejde igen har sendt livsglæden i vejret.

”Det er dejligt, at min erfaring kan bruges, og jeg vil gerne ud at hjælpe,” siger Kirsten.

Hun nyder at arbejde af lyst, og at hun kan sige nej til ekstravagter, hvis de ikke passer hende. Men tit siger hun ja, fordi hun sætter pris på at komme ud blandt andre mennesker og at gøre en forskel.

De ekstra penge, hun tjener, er ikke et must, men giver råd til ”alt det sjove”, blandt andet rejser. Hun har godt nok mistet sin boligsikring på 3.000 kr. om måneden, men lønnen mere end opvejer det. Hun mener nu

mindst at have 7.000 kr. mere til rådighed om måneden.

Før indkomstreglerne blev ændret i år, holdt hun nøje regnskab med, at hun ikke tjente for meget.

”Jeg ville ikke have, at de trak i min pension,” slår hun fast.

”Jeg synes, det er rigtig fint, at der nu er frit slag, så der ikke længere er en grænse for, hvor meget man må tjene ved siden af pensionen. Det betyder, at jeg bedre kan hjælpe, når der er brug for det.”

Kirsten vil blive ved med at arbejde, så længe hun kan holde til det.

”Det er jo ikke alle, der vil eller kan arbejde i min alder. Men så længe jeg kan, vil jeg gerne. Jeg vil nødig undvære det.”

Af Marie Louise Gammelgaard Foto: Heidi Lundsgaard

Kirsten Lind serverer bl.a. aftensmad, giver doneret medicin og hjælper ældre i seng.

Efter halvandet år som pensionist fortrød Kirsten Lind, og livsglæden steg, da hun vendte tilbage til hjemmeplejen

nyder at være tæt på børnene”

Vibeke Bjerregaard Iversen var i mange år leder – efter pensionsalderen vendte hun tilbage som pædagog, men nu i børnehøjde

Kommer du snart?” rykker en af drengene. Skolebørnene flokkes omkring Vibeke Bjerregaard Iversen i SFO’en på Saksild Skole uden for Aarhus. De vil have hende med til at spille uno eller kigge på Pokemon Go. Den 72-årige pædagog nyder samværet lige så meget som børnene.

At gå fra lederstillinger og ind til børnene forbinder hun ikke med noget, der minder om et prestigetab eller en tilbagegang. Tværtimod er glæden i højsædet.

”Det er fantastisk,” synes hun om sit nye arbejdsliv som ældre.

Egentlig var Vibeke gået på pension som 67-årig, men blev på et tidspunkt spurgt, om hun kunne arbejde på den lokale skole, fordi der akut manglede en pædagog, og under coronakrisen, da der manglede endnu flere, tilbød hun sig selv. Efter forskellige kortere ansættelser arbejder hun nu fast to morgener om ugen i SFO’en i Saksild og tager desuden løse vikartimer i både skolen og fritidsordningen – fordi det gør hende glad, og fordi det gør gavn.

”Hvis nogen kan bruge det, jeg kan, og jeg selv synes, det er sjovt, så vil jeg gerne,” siger hun.

Vibeke Bjerregaard Iversen kerer sig om manglen på pædagoger og vil gerne gøre sit til at afhjælpe problemet.

”Det med, at man kommer hen og lægger den brik ind i puslespillet, som lige nøjagtig mangler, det er en god følelse. Jeg kan godt lide, at de pædagoger, der er her om eftermiddagen, ved, at starten på dagen har

været i orden, og at jeg er en del af noget, selvom jeg kun har en fast ansættelse på fire-fem timer om ugen,” siger hun.

I nogle uger har hun haft op til 20 timer.

En af Vibekes yngre kolleger stikker hovedet ind: ”Vi er så glade for at have Vibeke! Det med at være forskellige generationer, det er vigtigt, også for børnenes skyld – det er guld værd.”

Vibeke bekræfter bagefter, at den slags anerkendelse da også er værdifuld at få.

Arbejdet gør hende i øvrigt også på en anden måde til en del af fællesskabet i lokalområdet, oplever hun.

Fleksibilitet er vigtigt for Vibeke ift. at arbejde. Hun passer sit faste

skema, men sagde fx nej til vikartimer, da hun stod i en privat flytning. Hun sætter desuden stor pris på, at hun ikke bliver mødt med en forventning om at tage ekstra timer, ligesom det er o.k. at sige nej, når hun ikke kan.

Lønnen betyder ikke det store.

”Men de ekstra penge er da lige prikken over i’et en gang imellem,” siger hun.

Vibeke har noget gigt, som børnene er flinke til at tage hensyn til, og så længe hun kan ”være i det mentalt”, vil hun fortsætte.

”Ja, og så længe der ikke er nogen, der hæver et øjenbryn over min alder,” smiler hun.

Af Marie Louise Gammelgaard Foto: Heidi Lundsgaard

Vibeke Bjerregaard Iversen sætter pris på tilknytningen til børn og kolleger og oplever også, at det giver hende et større perspektiv at arbejde.

”Jeg

Som 75-årig arbejder Lene Mollerup fortsat som jordemoder – hun elsker sit job, får energi af at arbejde og glæder sig over at kunne bidrage

Hun er 75 og har lagt øret til hjertelyd i 50 år. Jordemoder Lene Mollerup fra Gentofte arbejder fortsat 20 timer om ugen på Rigshospitalet med graviditetskonsultation og fødsler. Lene får energi af at arbejde, og så føler hun, at hun med sin erfaring bidrager med noget værdifuldt.

”I konsultationen tager jeg mig fortrinsvis af sårbare gravide, der fx har fysisk komplicerede graviditeter eller kommer med stress, angst, depression og egentlig psykisk sygdom. De har tit bekymringer, og for dem kan jeg være en slags mor,” oplever Lene Mollerup.

”Når man har været i faget i mange år, har man selvfølgelig også en sikkerhed på nogle punkter, som er umulig at have som helt ny jorde-

moder. Og jeg kan godt lide at arbejde sammen med yngre kolleger og sparre med dem.”

Da Lene Mollerup nærmede sig pensionsalderen, overvejede hun ikke at stoppe, selvom manden gjorde det. Hun arbejder af lyst og har hele tiden tænkt, at hvis noget bliver for surt, kan hun jo bare stoppe.

”Samtidig har jeg det stadig sådan, at tænk at få lov at være med, når et barn kommer til verden.”

Lene er efter eget ønske tilknyttet fødeklinikken, hvor hun kan hjælpe kvinder til om muligt at føde uden bedøvelsen epidural-blokade – og hvor der er to jordemødre på arbejde samtidig.

”Det vigtigste for mig i forhold til at vælge at arbejde er oplevelserne med fødslerne, kvinderne og parrene og så

udvekslingen med kollegerne,” siger Lene Mollerup, der igennem årene har arbejdet forskellige steder, bl.a. i Grønland.

Den nedsatte tid og en fast konsultations-ugedag passer fint med hendes øvrige liv, og hun har valgt både at have dag-, aften- og en gang imellem nattevagter, fordi hun kan. Hun melder sig bevidst ikke til ting, hvor hun synes, rammerne ikke passer til hende.

Da hendes chef for nogle måneder siden holdt møde med ’pensionisterne’ over 65, som er der, selvom de kunne gå på pension, sagde chefen: ”I er jo ekstra, så sig, hvad jeg kan gøre for jer.”

”Da blev jeg glad og følte virkelig, vi bliver værdsat,” siger Lene Mollerup.

”Det kan jeg godt have manglet, når jeg fx er blevet flyttet meget rundt imellem forskellige afdelinger, fordi der har været meget travlt,” forklarer hun.

Hun har endnu ikke sat slutdato på arbejdslivet.

”Når jeg kigger på min dåbsattest, tænker jeg: ’Nu skal du også lige passe på, Lene, at du husker at holde op.’ Jeg har sagt til et par nære kolleger, at de må sige, hvis de synes, der er et eller andet, og det har de lovet. Men indtil videre har jeg det godt med at arbejde, og min arbejdsgiver har gerne villet beholde mig.”

Af Marie Louise Gammelgaard Foto: Heidi Lundsgaard

Lene Mollerup kan godt lide, når hun kan give de gravide kvinder mere klarhed og tryghed igennem konsultationerne.

”Det gør mig glad, at min erfaring kan bruges”

Kundeservice: 39 43 05 50

butik@seniorshop.dk

Kundeservice: 39 43 05 50

Søborg

44

butik@seniorshop.dk

Søborg Hovedgade 44

2860 Søborg

Danmarks største udstilling af hvileog lænestole

Danmarks største udstilling af hvileog lænestole

MED ANERKENDTE MÆRKER SOM HIMOLLA, FARSTRUP OG SORØ

MED ANERKENDTE MÆRKER SOM HIMOLLA, FARSTRUP OG SORØ

Hvilestolene fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i mange varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev*.

* Åben hverdage 9:00 – 15:00. Kun stoleudstilling og plejesenge

Hvilestolene fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i mange varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev*.

* Åben hverdage 9:00 – 15:00. Kun stoleudstilling og plejesenge

Smart blodtryksmåler

Gemmer dine seneste målinger

Smart blodtryksmåler

Gemmer dine seneste målinger

Justerbar vandrestav

Fås i farverne grøn, blå og sort

Justerbar vandrestav

Fås i farverne grøn, blå og sort

Flytbar toiletstøtte Kan tilpasses i bredden 55-67 cm

Flytbar toiletstøtte

Kan tilpasses i bredden 55-67 cm

40modellerforskellige i udstillingen

40modellerforskellige i udstillingen

OVER 2.000 STORE OG SMÅ HJÆLPEMIDLER

Gør din hverdag lettere! Besøg www.seniorshop.dk

Ring op med ét tryk Fastnettelefon med fototaster

Ring op med ét tryk Fastnettelefon med fototaster

Vi har også vandrestave fra Black Diamond

Sengebord med hjul

Sengebord med hjul Kan nemt justeres i højden

Kan nemt justeres i højden

Vi glæder os til at hjælpe dig i butikken

Se hele vores sortiment på www.seniorshop.dk

Stabil badebænk

Stabil badebænk Med sædebredde på 41 eller 50 cm

Med sædebredde på 41 eller 50 cm

FARVER:

af seniorkøretøjer

3 ÅRS GARANTI

INDSTIGNING

STEL: 46/51 CM

SPAR 4.500,-

GRATIS LEVERING JUSTERES TIL DIG

FARVER:

STEL: 51 CM

CENTER LUX 28’’

TILBUD 17.495,- | FØR 21.995,-

Centermotor, rullebremse, fodbremse, 13 AH - 468 WH batteri (op til 160 km) & 7 indvendige gear.

CENTER ROYAL 28’’

TILBUD 23.995,- | FØR 30.995,-

Centermotor, hydraulisk skivebremse, fodbremse, 18.2 AH / 655 WH batteri (op til 200 km) & 7 indvendige gear.

FARVER:

STEL: 51 CM

CENTER H LUX 28’’

TILBUD 15.995,- | FØR 21.995,-

Centermotor, rullebremse, fodbremse, 13 AH - 468 WH batteri (op til 160 km) & 7 indvendige gear.

& kabinescootere på lager

Egon: Det var flovt, men det blev den vigtigste beslutning i mit liv

Hvad gør man, når man nærmer sig 30 år og ved, at man snart skal overtage gården – men man ikke har fundet en frue? Skal man så sidde alene om aftenen i en stille stue resten af sit liv og høre uret tikke?

Af Liv Mygind Illustration: Maria Wandel

Side om side med annoncer for salg af solbærbuske og vinbjergsnegle til avl stod jobannoncer, hvor folk søgte husbestyrerinder, kokkepiger og morgenduelige ungmedhjælpere. Helt omme under P stod de personlige annoncer, hvor der blev søgt efter passende partnere med mulighed for ægteskab. Det var sådan en annonce, Egon indrykkede i Jyllands-Posten i foråret 1959 …

Jeg er født hjemme på gården, der lå i Vester Alling. Vi var fire brødre og vores forældre, og vi havde 12 køer og 32 tønder land. Det var et levebrød dengang. Vi hjalp altid til, og når vi havde fri, var vi 10-12 drenge, der legede sammen i skoven. Der var aldrig nogen piger med, og jeg havde ingen søstre eller kusiner og altså ingen erfaring med at tale med det modsatte køn.

Mor ville gerne have, at vi drenge gik til dans. Men vi nægtede. Vi turde ikke. Og jeg har aldrig nogensinde i hele mit liv budt en pige op til dans. Jeg er alt for genert, og jeg kan ikke danse.

Da jeg var 14 år, kom jeg ud at tjene. De næste ti år tjente jeg rundtomkring i Jylland og fik en landbrugsuddannelse. Da jeg var midt i 20’erne, kom jeg hjem og arbejdede på mine forældres gård, som jeg skulle overtage. Dagene og årene gik med at strigle hestene, gå i marken, spise morgenmad, så, lue, høste, spise til middag, fodre, muge, spise aftensmad og støbe en ny skorsten. Der var stor variation i arbejdet, men jeg savnede en at dele det med. Vi besøgte ofte mine farbrødre, der ikke havde børn og boede alene på deres gårde. Der var stille i de stuer, og jeg ville gerne have liv omkring mig. Jeg savnede en at komme hjem til om aftenen, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle møde en.

Min brors kone foreslog mig at sætte en ægteskabsannonce i Jyllands-Posten. Det var lidt af et tabu og ret flovt, at jeg ikke selv kunne fin-

de en pige, men jeg måtte bide det i mig, for jeg ville ikke ende alene.

Da posten kom med det store brev fra Jyllands-Posten, tømte jeg brevene ud på køkkenbordet. Der var 80 breve! Og nej, hvor vi grinede. Der var nogle, som slet ikke kunne skrive, og andre, der skrev fantastisk. Vi udvalgte fire kvinder, som vi troede havde ægteskabspotentiale. Den første blev inviteret op på gården til min bror og svigerinde, og det var helt galt. Hun var meget missionsk. Det kunne jeg ikke.

Så skrev jeg til Herdis. Og hun kunne skrive. Så vi aftalte, at vi skulle mødes – det var i sommeren 1959.

Det mest spændende tidspunkt var, da toget rullede ind på Skanderborg Station, og der kom tre personer ud af toget. Jeg var ikke i tvivl om, hvem jeg skulle gå til, da Herdis trådte ud på perronen. Hun var rødblond, og hendes tøj sad perfekt. Hun havde en flot figur, og det eneste, jeg studsede over, var de zebrastribede sko. Men selv de klædte hende. Vi satte os på en nærliggende restauration og fik dagens ret, og så snakkede vi. Vi var alene i krostuen hele dagen, og vi sad helt tæt sammen på en polstret bænk. Hun var utrolig nem at tale med, og hun var meget lattermild. Jeg vidste, at hun var den, jeg ville leve mit liv med. Heldigvis var det gengældt.

Året efter flyttede hun til Øster Alling, og vi så hinanden hver onsdag og lørdag. Året efter blev vi gift og overtog gården.

Alt var det samme som før: staldarbejde og middagsmad klokken 12.

SKRIV TIL OS

Har du oplevet, at dit liv ændrede sig fra det ene øjeblik til det andet? Så hører vi gerne fra dig, og så er det måske dit vendepunkt, vi dykker ned i næste gang. Skriv til vendepunktet@aeldesagen.dk, eller send et brev med dit navn og din adresse til: Ældre Sagen, Snorres- gade 17-19, 2300 København S. Mærk brevet: ”Vendepunktet”.

Men nu var der noget at leve for. Og der kom liv i huset. Fire børn på syv år, en strikkeklub og en kortklub, og min far sad altid inde i køkkenet og talte med Herdis. Hun kunne samle mennesker som ingen anden, fordi hun var så hjælpsom og god til at snakke og lytte. Hun kunne faktisk alt. Hun hjalp til i roerne, med køerne, i høsten. Hun lavede vores regnskab, og hun passede børnene. Jeg har aldrig skiftet en ble. Når vi gik aftentur i skoven, havde hun ofte et garnnøgle under den ene arm og gik og strikkede en ny fod på et par strømper, mens vi sludrede. Hun var en grinebider, og humoren har fået os igennem de svære ting, som livet har budt på.

Da vi havde sølvbryllup, stod der 70 mennesker og sang for os om morgenen. Alle de mennesker var nogle, Herdis havde samlet. Det var stort.

Seks år efter vores sølvbryllup fik hun diagnosen sklerose. Jeg gik i skoven, og da jeg kom hjem, besluttede vi, at også dette skulle vi komme igennem sammen og med humor. Så solgte vi køerne, og jeg passede Herdis de næste 18 år. Hun havde jo passet mig i 30 år, så nu var det min tur til at passe hende. Når jeg vaskede gulv, sørgede hun for, at jeg kom helt ned på knæene. Men madlavning måtte vi opgive. Hun havde aldrig brugt opskrifter, og selvom hun hjalp mig, så gik det ikke. Hun rystede på hovedet af mig, og vi måtte bestille mad fra et storkøkken. Det blev gode år til trods for sygdommen.

Af Liv Mygind Illustration: Maria Wandel

Lyt til VENDEPUNKTET

Lyt til podcasten, hvor Egon fortæller om sit liv og sit ægteskab med Herdis. Du finder podcasten i din foretrukne podcast-app ved at søge på Vendepunktet eller på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/podcast. Du kan også bruge kameraet på din telefon og scanne QR-koden her:

Da hun døde i 2009, ville jeg gerne have været med. Men det bestemmer vi ikke selv. Vi sang ’Altid frejdig, når du går’, da vi sagde farvel til hende.

At få Herdis ind i mit liv er det største, jeg har oplevet. Og at miste hende kommer jeg mig aldrig over.”

ÆGTESKABSANNONCER

Selve kontaktannonce-begrebet opstod i USA i første halvdel af 1800-tallet, hvor hundredtusindvis af mænd begav sig mod vest i jagten på ny jord, guld og lykke. Problemet var bare, at der ikke var andet end agerhøns og jordegern på den nøgne prærie og ingen kvinder. Ægteskabsannoncerne var især for ensomme, der ikke kunne finde en mage, og de blev udbredt til det meste af verden – herunder Danmark, hvor den første ægteskabsannonce kan spores tilbage til 1817. I begyndelsen var det udelukkende mænd, der indrykkede disse annoncer.

I 1950’erne blev der indrykket mange ægteskabsannoncer i de danske aviser. Her var det ofte ”Enlig kvinde søger” eller ”Ensom mand søger selskab”. Annoncerne blev indrykket anonymt, og ofte lovedes diskretion til respondenten, der skulle sende et brev til avisernes kontor med billetmærke.

I 2003 blev det lettere for enlige landmænd at finde kærligheden, da en kvik dansker opfandt farmerdating.dk, som i dag er suppleret af flere hundrede forskellige dating-apps og kærlighedssider, der formidler potentielle ægteskaber.

OM EGON

Født i 1930.

Uddannet fem måneder på landbrugsskole i Boris, har været ude at tjene på diverse gårde i det meste af Jylland og har passet køer, marker og skov. I 1960’erne udvidede han og hans kone, Herdis, fra 12 til 25 køer. De har vundet priser for årets familielandbrug flere gange.

Gift i 48 år med Herdis. Har fire børn, seks børnebørn og fem oldebørn. Elsker at synge og læse avisen, spiser hver dag i det lokale ældrecenter og tager alle de ture ud i naturen, han kan komme på. Ud over familien er skoven det bedste, han ved.

Snubler du let?

Måske har du dropfod

Flexbrace® skinnen er et lille mirakel

Afprøv Flexbrace® skinnen! GRATIS HJEMMEBESØG

i hele Danmark efter aftale

Book din tid på tlf. 3121 2896

Har du dropfod, bevilliges skinnen af din kommune

Har du dropfod -

1) Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørtrin?

2) Har du tendens til at vrikke om?

3) Har du dårlig balance?

Mange har dropfod helt uden at vide det. Kan du svare ja til en eller flere, så tøv ikke med at ringe til os, vi kan hjælpe dig med at få din gang igen tlf.: 3121 2896

BANDAGERI & FLEXBRACE®

v/Lars Falkenman - SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG

Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund

Ambulatorie Høng, Høng Fysioterapi, Østergade 2, 4270 Høng

Tlf. 3121 2896 - info@flexbrace.dk

Lidt om Flexbrace® skinnen:

• Den er individuelt fremstillet

• Det er en diskret og lille skinne som kan anvendes i dit daglige fodtøj

• Den kan lukkes med en hånd

• Den vejer ca. 100 g.

• Skinnen er fleksibel og løfter foden, ligesom den den kontrollerer bevægelsen i ankelledet når foden bevæges

Vi står klar til at hjælpe: Kamilla, Helle, Maria og Lars

En svedig historie

Hvorfor lugter sved fra armhulerne, mens sved fra ryggen ikke lugter? Og hvorfor sveder vi?

Af Sussi Boberg Bæch Illustration: Shutterstock

Når vi går en tur en varm sommerdag eller træder godt til i pedalerne på kondicyklen, får vi det varmere. Det tvinger kroppen til at svede, så den kan køle ned til normal kropstemperatur. Det virker nemlig afkølende på huden, når den våde sved fordamper.

”Vores svedkirtler sender sveden ud på huden, hvor den fordamper, ligesom når en elkedel begynder at koge. Det køler huden ned, fordi det kræver meget energi at omdanne sved til damp,” forklarer professor Lars Nybo fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i temperaturregulering.

”Det betyder også, at hvis du sidder på en spinningcykel, og sveden drypper ned på gulvet, så har det ikke nogen afkølende effekt, fordi sveden ikke fordamper,” siger han.

Armhuler ikke vigtige

Ordet ’sved’ vil nok hos mange lede tankerne hen på den dunst, der kan brede sig fra vores armhuler. Men armhulerne er ikke særlig vigtige, når kroppen forsøger at køle ned.

”Vi sveder for at regulere vores kropstemperatur. Hvis ikke vi var i stand til det, ville vi overophede og blive udmattede meget hurtigt. Men her spiller svedkirtler i armhulerne en meget lille rolle, fordi armhulerne dækker et lille område. Derimod er svedkirtler på fx ryg, mave, ben, arme og hovedbund vigtige for temperaturreguleringen,” siger han.

Man skelner mellem de apokrine svedkirtler, der især findes i armhulerne, i skridtet og omkring brystvorterne, og de ekkrine svedkirtler, som vi har på resten af kroppen.

”De ekkrine svedkirtler bliver aktiveret, når vi får det varmt, som del af kroppens temperaturregulering, hvorimod de apokrine svedkirtler også kan blive aktiveret ved smerte, følelsesmæssig stress, angst og nervøsitet,” forklarer Lars Nybo.

Hvorfor lugter sved?

Der er en anden stor forskel på de to typer af svedkirtler. Det er kun sved fra de apokrine svedkirtler ligesom dem i armhulerne, der lugter. Og det er der en særlig grund til.

”Sved i armhuler og skridt lugter, fordi sveden har et sekret i sig, der indeholder protein og sukker, og som lugter, når det bliver nedbrudt af bakterier på huden. Sved på resten af kroppen lugter ikke, fordi sveden kun indeholder vand, salte og mineraler,” siger Lars Nybo.

Og så alligevel ikke. Fodsved er som bekendt også en hyppig årsag til dårlig lugt, selvom fodsved kun indeholder vand, salte og mineraler.

”Det skyldes, at svedige fødder giver et varmt og fugtigt miljø, der er rigtig godt for bakterier at trives i, og de bakterier producerer affaldsstoffer, som giver dårlig lugt, forklarer Lars Nybo.

VIDSTE DU AT ...

• Svedkirtler kan trænes: Jo bedre form vi er i, jo bedre bliver vi til at svede. Selv trænede atleter kan i løbet af 5-10 dage blive endnu bedre til at producere sved, hvis de tager til et varmt land og træner.

• Mænd sveder gennemsnitligt mere end kvinder.

• Der er stor forskel på, hvor meget vi sveder.

• Nogle mennesker har sværere ved at svede og bliver derfor varme og røde i huden. Det gør, at de slipper af med noget af varmen via huden.

• Svedlugt spiller formentlig en rolle for tiltrækningskraften mellem køn blandt andet via feromoner, der er signalstoffer, som udskilles sammen med sved.

Må KUN læses af kvinder

Af Liv Mygind Foto: Ulrik Jantzen

Hvis du læser disse ord, og du er en mand, så skal du vide, at det her ikke er skrevet til dig, men til din kone, din søster, din datter eller måske din mor. Så du kan godt stoppe med at læse nu.

Nogle gange har vi kvinder brug for at tale lidt om jer i fortrolighed – at stikke hovederne sammen og grine af jer, måske endda ryste på hovedet af jer.

Hvor er mænd dumme. I hvert fald mangler de ofte selvindsigt, og når det kommer til deres sundhed, er de kun marginalt klogere end vandmænd. Det kan godt være ret irriterende for os at skulle leve blandt disse gopler, så derfor denne tekst, så vi lige kan få afløb og dele erfaringer.

Lad os først klappe hinanden lidt på skulderen. Som kvinder har vi en ret imponerende viden om småskavanker, og hvordan de kureres. Og lige så vigtigt: Vi har en evne til at skelne mellem bagateller og alarmerende signaler fra vores krop.

De fleste mænd – især de ældre af slagsen – er blottet for disse indsigter, og min egen mand er ingen undtagelse. Han er ellers et begavet menneske, der både kan skrive bøger, læse fransk, lave mousselinesovs og danse vals. Men når det kommer til hans helbred, slipper dannelsen op.

Hvorfor ved han ikke, at man skal smøre creme på sine ben, når de er helt tørre og har små sår? Hvorfor ved han ikke, at han skal drikke vand, hvis han går og føler sig svimmel? Hvorfor smører han ikke faktor 50 på sin halvbritiske nakke i bragende sol? Måske fordi han går mere op i andendivisionsfodbold end i sit helbred, og han er ikke den eneste. Danske mænd går cirka halvt så ofte til læge som danske kvinder. Og når de er alvorligt syge, kommer de ofte for sent

til læge. Hvor kunne vi spare sundhedsvæsenet for mange penge, og mænd for meget besvær, hvis de bare ville indse én fundamental sandhed: De skal lytte til deres koner, og hvis de ikke har sådan en, spørge en helt almindelig kvinde, de møder på deres vej, hvad man skal gøre, når det klør eller gør ondt. Hun ved garanteret, hvad der kan klares med klorhexidincreme og næsedråber, og hvornår man skal tage til lægen eller ringe 112.

Se selv på fakta: Selvom mænd er født med en stærkere krop end kvinder, så lever vi længere. Og selvom kvindekroppe ofte er udsat for langt større belastning (graviditet) og omvæltning (overgangsalder) end mandekroppen, så dør vi sjældnere i utide. Mænd har livet igennem en betydelig højere dødelighed end jævnaldrende kvinder. Forskellen er signifikant og gælder fra drengefostre til bedstefædre.

Jeg ved i øvrigt godt, at du læser med, mand. Indledningen var en fælde, jeg havde sat op for at få dig til at læse. Det lykkedes – ha! – og nu, hvor du alligevel har læst med så langt, vil jeg anbefale dig denne universalkur: Drik vand hver dag (mindst en liter). Hvis det klør, så kom noget fed creme på, og sørg så for at bevæge dig hver dag, holde fødderne parallelle, når du går, og få din nattesøvn hver nat. Hvis det ikke hjælper på dine skavanker, så gå hellere hen til din læge i dag end om fire år. Og hvis du ikke har været hos lægen endnu i år, så gå lige derhen, og fortæl, hvor det gør ondt. Det gør jo altid ondt et eller andet sted, når man har passeret de 60.

Hvorfor er det så vigtigt, at I mænd passer på jeres krop, så I ikke dør fem år før jeres jævnaldrende fruentimmere? Fordi vi koner, søstre, mødre og døtre så gerne vil have, at I lever lidt længere. Vi kan nemlig virkelig godt lide jer, også selvom I er nogle sundhedsbåtnakker.

OM Liv

Ud over at være mor, hustru, søster, kusine, moster, veninde og datter er Liv Mygind dårlig til at lave sovs og god til at få klematisser til at vokse i kolonihaven. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2023.

Krydsord

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i en artikel her i bladet. God fornøjelse. Redaktionen

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 31. august, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

Foto: Lars Skaaning

Hvad er titlen på Sara Alforts bog om en gruppe stærke skandinaviske kvinder?

Efternavnet på familien, der fra deres Tivolirestaurant opfandt smørrebrødssedlen?

Foto: Tivoli, kbhbilleder.dk

SAMLEBÅNDSARBEJDE TEANEREVNE RETSMØDERÆG RLEJERØSEN UNDERERNÆREDE EMMETEGENN

Løsning på krydsord juni 2023.

STOR

SOMMERKAMPAGNE:

Få nem og sikker adgang til hele hjemmet igen

Det tager ingen tid at installere en stolelift, og for en beskeden investering får du et kæmpe kvalitetsløft i hverdagen.

Genopret din uafhængighed: En stolelift kan installeres på enhver trappe såvel ude som inde og sikre dig nem adgang til hele boligen – uden hjælp fra andre.

Forebyg skader: Glem alt om at glide eller falde på trappen. Stoleliften får dig sikkert frem.

Nyd sikkerheden og komforten: Tryk på knappen og nyd den behagelige tur op og ned ad trappen - med polstret ryg, sæde og armlæn.

Undgå at flytte: Alt for mange føler sig nødsaget til at flytte, fordi de ikke længere kan bruge trapperne. En stolelift giver dig mobiliteten tilbage.

- smart Active Rollator (værdi 2.125 kr.)

6 GODE GRUNDE TIL AT DU SKAL VÆLGE BOTVED

Vores kunder bedømmer os som ”Fremragende” (med 4,7 ud af 5 stjerner)

Vi byder på over 90 års stabilitet, viden og innovation

Ring til Botved på 80 37 37 37

og få et uforpligtende tilbud

Gratis rådgivning – vi besøger dig helt uforpligtende for at rådgive om den bedste løsning

Professionel installation – du får altid 2 års garanti på arbejde udført af vores dygtige montører

Botved er medlem af Dansk Industri og arbejder under dansk overenskomst

Vi yder en målrettet klimaog miljøindsats

Læs mere om stolelifte på opadtrappen.dk

Køb en ny stolelift inden 1. september og få en gratis rollator

“Jeg kan godt garantere, at med Protefix glemmer langt de fleste fundstændig, at de bruger protese, og det giver mig livskvalitet at anbefale Protefix til mine klienter.”

– Iris Bryndis, Klinisk tandtekniker

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu ... – men hvad med i morgen?

NYHED

Premium 7

Fastholdelses Creme

1 Effektiv på våde tandproteser: Kan bruges direkte på våde proteser.

2 Ekstra stærk: Langvarende klæbekraft.

3 Plejefaktor: Vitamin E beskytter cellerne.

4 Krummesikker: Effektiv forsegling forhindrer krummer i at komme ind under protesen.

5 Brugervenlig: Elastisk polstring mellem gumme og protese.

6 Urtekraft: Med myrra, salvie og kamille.

7 Mild friskhed: Behagelig mild og frisk mintsmag.

mere på maxipharma.dk

Fås på apotek

Vejl. udsalgspris fra kr. 77,00.

Læs

“Ti vigtige råd om brug af tandprotese” på www.maxipharma.dk

Mellemstort vinfirma, søger vininteresserede personer til lejlighedsvis demonstration af vin og spiritus i detailbutikker, fortrinsvis Meny Vi søger folk over hele landet

Jobbeskrivelse:

• Udskænkning af smagsprøver (vin/spiritus) i butikken

• 10-12 dage pr år, måske mere, af 3-4 timers varighed

• Typisk sidst på ugen

Som person er du:

• Præsentabel, udadvendt og kan lide at tale med mennesker

• Gerne vinkyndig, men det er bestemt ikke noget krav

• Har transportmulighed, gerne egen bil Har pc og mailadresse

Du vil blive oplært af vores konsulent, modtage information om produkterne samt smageflasker inden præsentation i butikken

Henvendelse til: Tina Wendelboe tlf : +45 22 34 63 49, mail: tw@strandgaarden dk

STRANDGAARDEN WINE & SPIRITS A /S

ALL INCLUSIVE OPHOLD

INDEHOLDER:

2 x 2 retters menu/buffet efter kokkens valg

2 x All inclusive med fri øl, vand og husets vin kl. 18.00-21.00 i restauranten

2 x overnatning i delt dobbeltværelse

2 x stort dansk morgenbord

EFFEKTIV OG LANGTIDSHOLDBAR LINDRING AF SMERTER I LED

Mange danskere lider af kroniske smerter i leddene.

Der er heldigvis hjælp at hente.

Arthrosamid® er en ny metode til behandling af slidgigt i knæ.

+ Arthrosamid® virker ved at beskytte leddet Det kan reducere smerte, mindske stivhed og fremme bevægelse

Hydrogelen nedbrydes ikke, hvilket giver langvarig lindring som forbedrer livskvaliteten Vedvarende smertelindring med én injektion

For yderligere information, kig gerne på vores hjemmeside www.a2privathospital.dk

PR. PERSON

1.095,Højsæsontillæg

1. juli - 30. sept. 100,pr. person pr. nat

Weekendtillæg (fredag og lørdag) pr. person pr. nat: kr. 150,Enkeltværelsestillæg (ved dobbeltværelse) pr. person pr. nat: kr. 300,-

Menstrup Bygade 29 · 4700 Næstved Tlf. 5544 3003 · menstrup@menstrupkro.dk www.menstrupkro.dk

Øverødvej 5 - 2840

A2 Reumatologi & Idrætsmedicin

Sommerophold på Ærø Hotel

Danmarks eneste hotel KUN for voksne

4 dage med bl.a. underholdning, dinnermusik, Ærøpandekager, guidet bustur, halvpension samt 2 x frokost

Ankomst tirsdage i august og september 2023

Prisen inkluderer:

3 x Overnatning i std. dobbeltværelse på Ærø Hotel, 3 x Stor morgenbuffet, 3 x 2-retters aftenmenu, 2 x Frokost, 1 x Kaffe m. Ærøpandekager, 1 x Dinnermusik, 1 x Underholdning (Syngepige Elsebeth Iver), 1 x 3-timers guidet bustur, samt færgebillet t/r m. ÆrøXpressen - sejler mellem Langeland og Ærø

Kun

Sydbornholm direkte ved havet

2 pers. på Strandhotel

Dobbeltværelse, morgenbuffet, aftenmenu (3-retter eller buffet, afhængig af ugedag) og færge Ystad – Rønne t/r.

Pris for 3 nætter pr. person ved 2 pers.

Pris for 5 nætter pr. person ved 2 pers.

kr. 2.550,-

kr. 3.850,-

m.ÆrøXpressen

2.995,Pr. person tillæg for enkeltværelse

Underholdning: SyngepigenFra Rødby

Benyt annoncekoden Æ31 og book direkte på www.aeroehotel.dk eller tlf. 6253 2406

Gælder i perioden: 15. august - 8. oktober 2023. Alle værelser har tekøkken og balkon eller terrasse. Opvarmet udendørs swimmingpool. Gratis Sauna, parkering og WiFi.

www.hotel-balkasoebad.dk

Danmarks eneste landsdækkende kæde - din garanti for tryghed og kvalitet

Nye låger på én dag

Forny dit køkken ved at udskifte til DANSK-producerede låger, skuffer, bordplader mv.

Med en renovering får du langt hurtigere et færdigt resultat –og så sviner eller larmer en renovering heller ikke så meget som udskiftning af et helt køkken.

Se mere på okkr.dk

30121314

info@okkr.dk

Enkelthed, Ordentlighed, Faglighed

Lange ventetider i det offentlige - fortvivl ikke!

Vi er Danmarks eneste private tilbud med komplet udredning for demens.

Alle patienter får en grundig udredning ved vores tværfaglige team af erfarne speciallæger, sygeplejersker og neuropsykologer samt opstart af evt. behandling og opfølgning.

Korte ventetider og samarbejdsaftaler så alle relevante undersøgelser kan foretages.

Vi tager udgangspunkt i patientens situation og behov, og tilrettelægger et udredningsforløb, der passer til den enkelte.

Ring til os eller skriv en mail, så finder vi sammen frem til den bedste løsning.

Tlf.: 69 17 16 11 (kl. 8-9 alle hverdage)

E-mail: kontakt@demensdanmark.dk

www.demensdanmark.dk

DemensDanmark, Bystævnet 21 A, 5792 Årslev

SOMMEROPHOLD I DANMARK

VÆLG MELLEM 1 OG 2 NÆTTER

www.hotelphonix.dk

Fra 1.299,- | 2.199,FOR 2 PERSONER

HOTEL SØPARKEN Aabybro

www.soparken.dk

Fra 1.299,- | 2.199,FOR 2 PERSONER

HOTEL HJALLERUP KRO Hjallerup

www.hjallerupkro.dk

HOTEL FALKEN Videbæk

www.hotelfalken.dk

Fra 995,- | 1.895,FOR 2 PERSONER

ØSTERGAARDS HOTEL Herning

www.oestergaardshotel.dk

Fra 995,- | 1.895,FOR 2 PERSONER

HOTEL MEDI Ikast

www.hotel-medi.dk

TAG UD I

SOMMERLANDET OG

1 NAT

1 overnatning i standard dobbeltværelse

3 retters menu/buffet Morgenbuffet

2 NÆTTER 2 overnatning i standard dobbeltværelse

Fra 995,FOR 2 PERSONER Fra 1.895,FOR 2 PERSONER

TILLÆG: Enkeltværelsestillæg fra kr. 300,- pr. nat. Obligatorisk energibidrag kr. 38,- pr. person pr. nat inkluderet i ovenstående priser. Kun slutrengøring inkluderet. Let daglig rengøring efter aftale. Opholdene er gældende fra 1. juni 2023. Bemærk: Værelserne på Hotel Ringkøbing er placeret i anneks over torvet

SØNDERBORG

MØNTHANDEL

Har du mønter, sedler eller frimærker i gemmerne, så tøv ikke med at kontakte os.

Vi kommer gerne til dig.

Mønter: 29 78 76 43

Mail: Rene@6400coins.dk

Frimærker: 40 57 79 33

Mail: Allan@6400coins.dk

6400coins.dk

Fra 1.299,- | 2.199,FOR 2 PERSONER

DRONNINGLUND HOTEL Dronninglund

www.dronninglundhotel.dk

Fra 1.299,- | 2.199,FOR 2 PERSONER

HOTEL LIMFJORDEN

Thisted

www.hotellimfjorden.dk

Fra 1.599,- | 2.499,FOR 2 PERSONER

HOTEL VILDBJERG Vildbjerg

www.hotel-vildbjerg.dk

Fra 995,- | 1.895,FOR 2 PERSONER

Fra 995,- | 1.895,FOR 2 PERSONER

HOTEL RINGKØBING Ringkøbing

www.hotelringkobing.dk

KAN IKKE BOOKES I JULI Hote Phønix Hotel Falken Hotel Medi Hote Hjallerup Kro Dronninglund Hotel Hotel Søparken Hotel Limfjorden Hotel Vildbjerg Østergaards Hotel Hotel Ringkøbing

Værdigt toiletbesøg - hele livet

Klar dine toiletbesøg uden hjælp fra andre, også når det måske engang bliver rigtig svært. Vores toiletter og bidetsæder indeholder både skylle og tørre funkton.

Vi har desuden et stort program af tilbehør, der gør det endnu nemmere at opretholde en god hygiejne i forbindelse med toiletbesøg.

CareBidets . www.honorecare.dk . info@honorecare.dk

Igennem mere end et årti, har vi serviceret stort set alle landets kommuner og mange glade brugere med vores toiletløsninger - vi vil også rigtig gerne hjælpe dig.

Ønskes et uforpligtende tilbud så kontakt os på telefon 75 56 32 44 – vi monterer i hele landet.

Har du også led- og muskelsmerter?

Jeg har slidgigt i begge knæ og udfordringer med smerter i nakke og skulder. Jeg har prøvet stort set alt, og tog 8 piller om dagen. Jeg så en annonce for Fit plaster og tænkte, at det var noget hokus pokus og ville prøve alligevel, det kunne jo ikke blive værre.

Til min store glæde og overrraskelse virkede det. Jeg bruger nu ikke andet og er lykkelig for at kunne være så godt som smertefri. Dette er skrevet for at andre også skal have mulighed for at prøve det. Det virker så godt på mig og jeg vil fortsætte.

Conny Brøndum Svendsen

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

Fit-plastrene forhandles i matas, på apoteker og i helsekostforretninger. Kan også bestilles på tlf. 3688 9905.

Lænd

Universal

Universal stor

Skulder

Knæ

Ankel

Nakke

Albue

Hjertesygdom rammer hele familien

– Hjertelinjen er også for pårørende

Hjertelinjen

70 25 00 00

• Er du bekymret og har brug for nogen at snakke med?

• Har du spørgsmål til sygdom eller symptomer?

• Mangler du viden om jeres rettigheder og muligheder?

Hos Hjertelinjen er der tid til alle dine spørgsmål. Vores rådgivere sidder klar hver dag fra kl. 9-16.

Rådgivningen er gratis for ALLE patienter og pårørende