Ældre Sagen MEDLEMSBLADET juni 2023

Ferie ved en af verdens

længste fjorde

Bo et stenkast fra Hardangerfjorden!

Lad årets ferie gå til den lille landsby Øystese ved Hardangerfjorden - blot 83 km øst for Bergen. Her er I omgivet af noget af det bedste, Fjord Norge har at byde på, lige fra urørt natur til nogle af Norges mest frugtbare landbrugsområder –og ikke mindst en perlerække af seværdigheder og aktiviteter for store og små.

Overfart inkl. 2 nætter i dbl.værl. med morgenmad

Priseksempel fra

3075,-

Prisen pr. person i 2 nætter, når 2 personer rejser sammen.

Prisen er inkl. overfart HirtshalsBergen t/r, 2 nætter i 2-sengs indvendig standardkahyt, 1 personbil*, 2 nætter i dbl.værl.

Rejseperiode: 27.05.2023 – 31.10.2023

være tillæg for større køretøj, flere personer, anden værelseskategori. Vi tager forbehold for trykfejl. Tilbudet gælder et begrænset antal pladser på udvalgte afgange. Foto: Robin Strand/Fjord Norge.

Juni 2023

Bertel Haarder er blevet influencer. Det fortæller han i interviewet med Mette Fugl, hvor han også taler om et langt liv i politik.

Foto: Per Morten Abrahamsen

11 Hverdagsdansker

Pia Cisko er uddannet sygeplejerske, men arbejder som hospitalsklovn og gør en forskel for syge børn.

17 Engagement

Bertel Haarder har forladt Folketinget efter mange år som politiker – men ikke for at nyde sit otium.

23 Den svære sorg

Yvonne Hvidhjelm har haft sorgen tæt inde på livet. For hende udviklede det sig til en kompliceret sorgreaktion.

28 Nye kirker

Siden 2000 er der blevet bygget 13 nye kirker i Danmark. De adskiller sig på mange måder fra de gamle kirker.

32 Hvad er klokken?

’Sol over Gudhjem’ er ikke kun en kendt ret, det er også udgangspunktet for, hvad klokken er i hele landet.

POLITIK

45 Plejebolig

Få pladser og stram økonomi er årsager til, at stadig flere får afslag på en plejehjemsplads.

53 Økonomi

Er folkepensionister rige, eller hører de til blandt de mest økonomisk udsatte?

59 Demens

Plejehjem er ikke gearet til at tackle de udfordringer, yngre beboere kan have.

Det er ikke kun syge børn, der har glæde af hospitalsklovnen. Iført den karakteristiske røde næse besøger Pia Cisko også plejehjem.

Side 11-15

DIVERSE INDSIGT

71 Arbejdsliv

Mød tre ældre, der stadig er på arbejdsmarkedet.

80 Bæredygtighed

I vores serie om bæredygtighed kigger vi på de produkter, vi køber og smider væk.

85 Velbekomme

Dåsemad har både været anset for sund og moderne og haft et mere tvivlsomt ry. Læs om dåsernes omtumlede historie.

5 Leder

7 Læserbreve

37 Skaf et medlem

39 Bøger

41 Din økonomi

65 Bjarnes klumme

Konkurrencer: 31, 34, 89, 100

67 Rådgivning

93 Vendepunktet

97 Sundhed

99 Ordet er frit

100 Krydsord

Foto: Anders Trærup

Venligheden, man mærker det lige med det samme”

Leif, 60 år, gik til Louis Nielsen

25 % rabat til dig, der er over 60 år

Gælder alle stel, glas og tillæg

Snorresgade 17-19

2300 København S bladet@aeldresagen.dk

aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 86

ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør, underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk

Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk

Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 670.000

DESIGN OG PRODUKTION vahle+nikolaisen

NÆSTE MAGASIN

Redaktionel deadline: 14. juni

Udkommer 4. august

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50, aeldresagen@frontmedia.dk

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 89

Rekvirér lyd-CD her RÅDGIVNING

Tlf. 70 89 00 81

Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

DENNE TRYKSAG ER TRYKT MED ANSVAR

Papiret er fremstillet af træ, der kommer fra ansvarligt skovbrug primært i Skandinavien og Europa. Magasinet lever op til verdens mest relevante, ansvarlige og veldokumenterede miljøkrav. Og så er det produceret i Danmark på et dansk trykkeri. Bliv klogere på trykmedansvar.dk

SVANEMÆRKET

fungerende landsformand, Ældre Sagen

skal turde spørge

I nåede heldigvis at have mange gode år sammen.” Det kan lyde som en trøst, men det gør jo ikke sorgen og tabet mindre for den, der har mistet en ægtefælle. Tværtimod! Pludselig at skulle gøre alting alene, når man har været vant til at være to om det, er svært. Det sætter Yvonne Hvidhjelm så fint ord på i en artikel om sorg, du kan læse her i bladet.

Emnet er vigtigt, for ingen går gennem livet uden at miste nogen, de har kær, og det er altid svært og forbundet med stor sorg og savn. Desuden kan der være fysiske symptomer i form af søvnløshed, nedsat energi, smerter i kroppen og en følelse af stress. Sorgen vil hænge på i mange år. Det går ikke at sige: ”Se at komme over det”.

De fleste, der oplever sorg, klarer sig igennem med hjælp og støtte fra venner og bekendte, men for nogle er det nødvendigt med professionel hjælp, og der er heldigvis hjælp at hente. Det kan være, at du har brug for at tale med andre, der står i samme situation, i en sorggruppe. Måske er samtaler med præsten det rigtige for dig, eller måske har du brug for at tale med din læge.

Artiklen har fået mig til at tænke over, hvordan jeg selv kan blive bedre til hjælpe et menneske i sorg. For har vi ikke alle oplevet, at det kan være svært at spørge ’Hvordan har du det?’ Men kan

man egentlig sige noget forkert? Er det værste ikke sket? Jeg er sikker på, at vi skal turde spørge, og så skal vi tage os tiden til at lytte til svaret.

Vi skal også turde hjælpe uden at blive spurgt. For når et menneske er i sorg, er der ofte slet ikke overskud til at spørge om hjælp. Samtidig kan dagligdagens pligter føles uoverskuelige. Der kan vi andre gøre en forskel. Om det er at slå græsset, når vi alligevel har plæneklipperen ude af skuret, at handle, når vi alligevel skal i supermarkedet, eller at lave en portion ekstra og invitere på mad

Har vi ikke alle oplevet, at det kan være svært at spørge ’Hvordan har du det?’

eller komme en boks med hjemmelavet mad i fryseren, er ikke så vigtigt.

Hjælpen kan have mange former, og jeg ved ikke, hvad der er det rigtige for alle. Men jeg ved, at hvis vi bliver bedre til at se hinanden og rumme hinandens sorg og svære følelser, så kan vi gøre en forskel.

Det vil jeg i alt fald selv øve mig på at blive bedre til.

Af Birger Rasmussen,

Vi

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Et sælsomt fænomen

Bedste læserbrev. Vinderen modtager chokolade og karameller.

’E piche’

VI ER NI KVINDER først i 70’erne, som hver måned mødes på skift hos hinanden og har gjort det de sidste 50 år. Vi har gået i klasse sammen i folkeskolen, men begyndte først at mødes et par år efter endt skolegang. Vi er vidt forskellige af sind og uddannelse, men har fulgt hinanden gennem livets glæder, kriser og sorger og håber at have hinanden mange år endnu. Sommerfester, julefrokoster og nytårskur med ægtefæller er også på programmet af og til, hvilket mændene også har haft megen fornøjelse af. At snakke om skoletiden er en fornøjelse, fx at huske lærerne, vi har haft, og den påvirkning, den enkelte lærer har haft på os. Det var lidt om os gamle piger – på godt sønderjysk: ’e piche’.

INGELISE HANSEN, BROAGER

KRIGEN I UKRAINE har fået mig til at tænke på en begivenhed fra 1944. Min mor havde lige taget et brød ud af ovnen hos min bedstemor i Vrå i Vendsyssel, da der lød støvletramp på trappen. Det bankede på, og ind trådte to mænd med kabudser på hovedet og store, sorte frakker på. Den ene pegede på det nybagte brød. Min mor tog hurtigt et viskestykke, pakkede brødet ind og rakte det til den ene mand. Pludselig fik han øje på mig – en pige på fem år. Måske havde han en datter på min alder, for han kiggede længe på mig og fiskede en mønt op, som han trykkede i min hånd. Da de var gået, åbnede min mor vinduet og smed mønten langt væk – at have fået penge af russere var vederstyggeligt.

ANNA MARIE FÆRCH, AALBORG

JEG ER ÅRGANG 1947 og opvokset i en mindre østjysk stationsby omgivet af god agerjord med brug i alle størrelser. Jeg greb enhver chance til at komme med min far på ’hjemmebesøg’, når der skulle ordnes noget juridisk på en af gårdene. Engang på hjemturen fortalte jeg ivrigt min far om et sælsomt fænomen refereret af karlen: at de på gården havde en traktor, der ikke kunne tåle vand. Karlen havde vist mig, at gårdens nye traktor ikke havde kunnet køres helt ind i maskinhuset og derfor i regnen var krympet i den ende, som stak ud. Far var ved at kvæles af grin, hvilket jeg ikke forstod. Senere blev jeg – flov – klar over, at det var den grå Ferguson med de små og snævert-siddende forhjul. Karlen har sikkert grinet lige så meget, som jeg gjorde forleden, da jeg erindrede episoden.

ANNE-GRETE ERIKSEN, EBELTOFT

Sladder

VED ’EN SLUDDER FOR EN SLADDER’ kan man udveksle nyttige oplysninger og høre nyt om andre, fx hvem der er blevet gift, hvem der er gravid, og hvem der er død. Måske morer man sig blot over pudsigheder, uden at der ligger onde hensigter bag. Hos nogle har fantasien ingen grænser, når nyhederne, på godt og ondt, skal spredes. Hvad er ondsindet sladder, og hvorfor er det der? Årsagen må søges i lysten til at gøre sig interessant. Det er spændende at delagtiggøre andre i en viden, som man mener, man er ene om. Man søger at fremme egne interesser ved at smudse andre til. Bagvaskelse er den værste form for sladder. Det er forkert og uanstændigt at viderebringe løgn og sladder, som kan volde andre skade eller problemer. Sladder og beskyldninger tjener ingen.

ERIC VESTERLUND, HADERSLEV

To mænd og et brød

Problemer med vener og trætte ben?

Når blodkar og vener ikke fungerer optimalt, kan det ofte mærkes og nogle gange ses.

Ekstrakt af rødvinsblade/kerner bidrager til en normal funktion af venesystemet i benene og til at afhjælpe tunge og trætte ben. Derudover kan rødvinsblade/kerner forbedre hudens generelle udseende og mindske appelsinhud.

Jeg fik hjælp til pæne og lette ben

Jette Nielsen (62) kan lide at danse og at tumle rundt med børnebørnene. Men trætheden i benene kom snigende, og det blev med tiden sværere at følge med.

-Jeg vil så gerne røre mig og holde kroppen i gang, men det begyndte simpelthen at blive en udfordring. Mine ben føltes som energiforladte betonklodser, og huden var heller ikke for køn, forklarer hun.

Jette havde prøvet mange ting gennem årene og var tæt på at give op, da hun faldt over en annonce for Venolet. De trætte ben og synlige vener genkendte Jette.

Hun indså, at problemet nok havde noget med venerne at gøre og bestilte en pakke.

- Jeg mener, at der gik en tre måneders tid, inden der begyndte at være en effekt. Mine ben blev langsomt lettere ... ikke så trætte, og huden begyndte også at se pænere ud, fortæller hun.

I dag er Jette aktiv på dansegulvet og går masser af lange ture.

- Selv om jeg stadig kan have trætte ben i ny og næ, er det slet ikke ligesom før. Det er virkelig rart, siger en storsmilende Jette, som nu har taget de koncentrerede tabletter i tre år.

Sunde venefunktioner

Menneskekroppen rummer cirka 5 liter blod, der skal pumpes rundt i vores karsystem. Kroppens vener er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet. Når blodkar og vener ikke fungerer optimalt, kan det ofte mærkes og nogle gange ses. Så har du nemmere ved at få tunge og trætte ben.

4

grunde til at støtte dine vener

Rødvinsblade/kerner i Venolet bidrager bl.a. til en normal funktion af venesystemet, blodkar og kredsløbet. Det gavner benene på en række områder.

1 2 3 4

Problemer med venerne, heriblandt synlige vener, forekommer også oftere, når man kommer op i årene.

Hjælp til venesystemet Venolet indeholder bl.a. rødvinsblade/kerner, som bidrager til en normal funktion af venesystemet, blodkar og kredsløbet. Faktorer der modvirker oplevelsen af tunge og trætte ben. Rødvinsblade/kerner kan derudover forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud).

Venerne er de blodårer, som transporterer blodet tilbage til hjertet ved hjælp af veneklapper. Men hvis funktionen af disse klapper bliver forringet, vil blodet kunne hobe sig op i venen. Da kan der sive væske ud af blodkarret, så der opstår hævelse i vævet.

Indholdsstoffer til venesystemet og huden

Venolet består bl.a. af ekstrakt fra rødvinsblade/kerner. Ekstrakterne bidrager til en normal funktion af venesystemet samt til en god blodgennemstrømning i benene og kan dermed reducere følelsen af tunge og trætte ben. Rødvinsblade/kerner bruges til at opretholde sunde venefunktioner i

Modvirker trætte ben

Mod følelsen af tunge ben Sundere hud

Prøv til halv pris

Venolet kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Kun 149 kr. (inkl. fragt 188 kr.)

2 mdr. forbrug

 Kan betales efter at varen er modtaget  Ingen bindingstid

RING: 82 30 30 40

Hverdage kl. 8-16

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

WEB: wellvita.dk

Tilfredshedsgaranti

Læs mere på wellvita.dk

benene. Planten kan derudover forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud). Venolet er også tilsat vitamin C, der hjælper til normal dannelse af kollagen, der også har betydning for normalt fungerende blodkar. Endelig indeholder Venolet fyrrebarkekstrakt.

Jette: Selv om jeg stadig kan have trætte ben i ny og næ, er det slet ikke ligesom før.

De fleste af os kan se de perifere vener i større eller mindre grad - f.eks. når de hvide ”vinterben” kommer ud og bliver eksponeret for solen.

Over 9.000 anmeldelser

MENNESKER

Hverdagshistorier

Mød Pia Cisko, der arbejder som hospitalsklovnen Petunia. Sammen med sin klovnemakker Turbo skaber hun ravage på børne- og ungeafdelingen på Regionshospitalet i Viborg. Når de to tager de røde næser på, er der lagt op til latter og leg, men der

er en mening med klovneriet. De hjælper børnene med at mestre nogle af de ting, der er svære, og få opmærksomheden hen på noget positivt. ”Selvom børnene er syge, har de en vilje og behov for at sætte grænser, og det er vigtigt, at vi respekterer deres grænser,” siger Pia.

Af Vera Bundgaard

Foto: Anders Trærup

Klovnene Turbo og Petunia gør en forskel for syge børn på Regionshospitalet i Viborg.

Klovn på hospital og plejehjem

Tror du, de har flødebollesuppe i dag?” spørger Pia Cisko en pige, der sammen med sin far er på vej hen for at hente frokost. Vi er på børne- og ungeafdelingen på Regionshospitalet i Viborg. Her huserer Pia Cisko og hendes klovnelærling, Ole Lauritsen, hver tirsdag. På deres vej spreder de latter, leg og lettere kaos i et forsøg på at støtte de små patienter og deres forældre i en svær situation.

Klædt i en storblomstret kjole og grønne strømper og med en gul sløjfe i håret har Pia Cisko forvandlet sig til hospitalsklovnen Petunia, mens Ole Lauritsen er blevet Turbo, begge med en rød næse, naturligvis.

”Næsen hører til. Ellers er vi jo bare voksne, der er klædt ud. Når vi tager næsen på, er scenen sat, og alt kan ske,” siger Pia Cisko.

Turbo er i såkaldt mesterlære hos Petunia. Hun forklarer en pige, at hendes makker hedder Turbo, fordi han er god til at løbe hurtigt rundt om et bord.

”Vil du se det?” spørger hun, og ja, det vil pigen da gerne.

”1, 2, 3,” begynder Petunia at tælle, men hov, Turbo skal lige vide, om han skal starte på 3 eller på ”nu”.

Da de efter lidt diskussion bliver enige om ”nu”, får pigen lov til at

tælle, og så spurter Turbo rundt om bordet og kommer selvfølgelig til at forstrække noget i benet, så han må humpe derfra. Latteren breder sig både blandt børn, forældre og personalet.

Væk fra det svære Pia Cisko er uddannet sygeplejerske og arbejdede som sådan i 15 år på først Amtssygehuset i Aarhus og siden Aarhus Universitetshospital i

”Jeg fandt ud af, at klovnen kunne hjælpe børnene med at mestre nogle af de ting, der er svære. Han kunne få opmærksomheden hen på noget positivt og tage fokus væk fra det svære.”

Så Pia Cisko valgte at tage et kursus, og senere, da der kom en decideret hospitalsklovne-uddannelse, slog hun til.

”Jeg var sikker på, at det skulle jeg bare. Jeg troede, at jeg bagefter skulle fortsætte som sygeplejerske og bruge det, jeg havde lært, men da jeg var færdiguddannet, valgte jeg arbejdet som hospitalsklovn,” siger hun og tilføjer, at der er mange ligheder mellem hendes nuværende og tidligere arbejde.

Skejby. Hun arbejdede både på voksen- og børneafdelinger, hvor hun en overgang også var på onkologisk afdeling for kræftsyge børn.

”Det kunne godt være et hårdt sted at arbejde, men også livsbekræftende,” husker hun.

I 2003 mødte hun for første gang en hospitalsklovn, og det var noget af en øjenåbner:

”Da jeg var sygeplejerske, tænkte jeg meget over, hvad der egentlig skal til for, at patienten bliver rask. Selvfølgelig skal der pleje og behandling til, men det er også vigtigt, at der er håb og sprækker af lys, som jeg kalder det. Sygehuset kan være et dystert sted, men klovnen lyser op, også for personalet, så de for en stund måske glemmer, hvor pressede de er,” siger hun.

Giver børnene power

Kernen i arbejdet som hospitalsklovn er ifølge Pia Cisko at se mennesker som hele mennesker:

Af Vera Bundgaard Foto: Anders Trærup

Når Pia Cisko tager den røde næse på, bliver hun til hospitalsklovnen Petunia og spreder lys for både børn og ældre

Det handler om at give børnene noget power, noget kraft

PIA CISKO, HOSPITALSKLOVN

”Kroppen kan blive syg og gå i stykker, men der er også noget indeni. Der er håb og drømme. Børn, de her små patienter, er først og fremmest børn, og vi snakker sjældent med dem om, hvorfor de er her. Vi forsøger at skabe kontakt til dem og finde ud af, hvad der optager dem,” siger hun.

”Det handler om at give børnene noget power, noget kraft. Selvom de er syge, har de også en vilje og behov for at sætte grænser, og det er vigtigt, at vi respekterer deres grænser. Vi er her for at hjælpe dem med det.”

Tidligere på dagen var der en pige på afdelingen, der skød efter klovnene, hver gang hun så dem. Selvom det kun var med fingeren, opfandt Petunia og Turbo en skudsikker vest i form af noget papir, som de stak ind under tøjet. Og ellers tog de flugten, når de var under beskydning.

”Det handlede nok om, at pigen på den måde kunne bestemme over os og føle, at hun havde noget power. På sygehuset er børnene i en situation,

hvor voksne bestemmer alt. Børnene har brug for en masse leg. De lever gennem leg, og på den måde kan de for en stund glemme, hvorfor de er her.”

Pia Cisko mener, at hospitalsklovnene også hjælper forældrene:

”Alle forældre bliver glade, når barnet griner og bliver sig selv igen. Forældre kan næsten ikke holde ud at se, at deres barn har ondt, så vi hjælper også dem til at være her.”

Og der er en mening med klovneriet, understreger hun:

”Vi fjoller jo ikke bare rundt. Når vi puster sæbebobler, og det får barnet til at løbe efter dem for at fange dem, er der en hensigt med det.”

Livet er ikke slut

Ud over hospitalet i Viborg arbejder Pia Cisko også på et børne- og ungehospice i Rønde. Desuden har hun i 15 år arbejdet med ældre på plejehjem.

”Det er primært mennesker med demens. Demens er en sygdom, der

forandrer et menneske og svækker kommunikationen. Derfor er vi nødt til at arbejde på en anden måde end med børnene, og vi har erfaret, at klovnen kan være hjælpsom her, fordi klovnen bruger sin krop til at skabe kontakt,” siger hun.

”Vi arbejder med intentioner og en tro på, at livet ikke må være slut, før det er slut. Hvis vi kan nå ind og få lys på noget og få bare en lillebitte reaktion frem, så er det dejligt og godt,” tilføjer hun.

Ifølge Pia Cisko er klovnen nødt til at tage sig ekstra god tid på plejehjem og forsøge at skabe kontakt fx via musik, sang, humor og positive forstyrrelser. På den måde er klovnene lidt beslægtede med musikterapeuter, der også har gode resultater.

Nogle mennesker med demens bliver udadreagerende, når de ifølge Pia Cisko kan mærke, at noget er galt, og at de måske ikke bliver forstået. Det kan gøre dem kede af det.

Hun fortæller om en mand, der var ulykkelig over at være på pleje-

hjem og derfor flyttede sine møbler ud på gangen, fordi han ville hjem igen. Når personalet flyttede hans møbler ind på værelset igen, blev han endnu mere frustreret, og det endte med, at han slog én af dem.

Derfor gik klovnene forsigtigt til værks, da de skulle besøge ham:

”Vi stod ude på gangen, mens manden sad inde i sin lejlighed med døren åben ud til gangen. Så begyndte jeg at spille ’Så længe jeg lever’, og der gik ikke længe, før han kom ud og begyndte at danse med min klovnekollega. Vi var ikke bange for ham – vi så blot, hvor meget han nød dansen.”

I dag har det dog handlet om børn, og dagens klovneri er ved at være forbi på hospitalet. Og nej, der var ikke flødebollesuppe til frokost, men der var masser af luftbolsjer og magi i luften ved hjælp af trylleplaster til børn, der fik taget blodprøver, og en sang eller flere akkompagneret af Petunias lille, gule guitar – og ikke mindst latter.

”Jeg glæder mig, hver eneste gang jeg skal på arbejde. Hver dag er en ny dag, og der er nye opdagelser i alt hver dag. Jeg elsker, når vi går ud af et rum og stadig kan høre latteren inde fra stuen.”

OM PIA CISKO

• Født i Aalborg i 1963.

• Uddannet sygeplejerske og arbejdede på voksen- og børneafdelingen på Amtssygehuset i Aarhus og senere Skejby Sygehus.

• Uddannet hospitalsklovn i 2004 og arbejder på børneafdelingen på Regionshospitalet i Viborg og børne- og ungehospicet Strandbakkehuset i Rønde.

• Arbejder også med mennesker med demens på plejehjem og har stiftet foreningen Forglemmigej Klovne.

• Bor i Hjortshøj nord for Aarhus sammen med sin mand, Michel Jespersen, og har fire børn.

OM DANSKE HOSPITALSKLOVNE

Danske Hospitalsklovne er en velgørende forening, der arbejder for at styrke indlagte børns livsglæde og livsmod, så de bedre kan stå sygdomsforløbet igennem. Hospitalsklovnene er ikke frivillige, men professionelt uddannede og lønnede. Danske Hospitalsklovne er afhængige af bidrag fra privatpersoner, virksomheder og fonde.

danskehospitalsklovne.dk

Bertel Haarder: Nu er jeg influencer

Han har siddet i Folketinget i mere end 40 år. Nu har Bertel Haarder forladt bygningen, men han blander sig stadig i debatten

Umiddelbart ville det være passende og et udtryk for almindelig høflighed at ønske Bertel Haarder, født 1944, et godt otium. Det ville bare være en fejl. Direkte oversat fra latin betyder otium lediggang. Og lediggang er afgjort ikke noget for Bertel. Hans aktivitetsniveau er fortsat overmenneskeligt.

”Jeg skriver jo mere, end jeg nogensinde har gjort,” siger han.

”Jeg er fast skribent på seks forskellige aviser og har fået mit eget TV-program på dk4.

Jeg bliver bedt med i alle mulige udsendelser i radio og TV, så nu er jeg influencer. Nej, aktiviteten er ikke gået ned. Men jeg slipper for gruppemøder, og de er jo i forvejen ikke særlig morsomme, når man er i regering.”

”Det at gå af som folketingsmedlem har på ingen måde skabt rystelser i mit liv. Det medførte større forandringer at gå af som minister i 2016. Men jeg blev fyret på grund af alder, forstået på den måde, at man tog dem ovenfra. Man skulle have plads til Liberal Alliance,” siger han, uden at ansigtsudtrykket røber, hvad han mener om den sag.

Aldersdiskrimination

Der tales meget om aldersdiskrimination. Er det noget, du har mærket?

”Ja, jeg har jo selv oplevet det ubehagelige, at man ikke kan forsvare sig mod det argument, at man er over 70. Man slipper ikke for bemærkninger i kommentarsporene på sociale medier og for gadedrengeartikler i formiddagspressen, der fokuserer på, hvorfor man nu ikke bare går på pension og passer sine børnebørn. Den slags får man i rigelige mængder, når man er over 70. Det værste er, at man har på fornemmelsen, at andre ikke tror, man dur til noget, og at man ikke kan forsvare sig eller modbevise tvivlen. Jeg er et par gange blevet bragt til at tænke, at nu går den vist ikke så meget længere. Under den sidste valgkamp, jeg var med i, var der en ung styrvolt, som direkte kørte sin valgkamp på min alder.”

Var det også udtryk for aldersdiskrimination, at du aldrig fik posten som Folketingets formand?

”Nej. Pia Kjærsgaard, som er 76, har jo lige haft den, men mit parti var ikke interesseret i den post. Jeg kunne være blevet Folketingets formand to gange. Og selvom mit parti ikke var interesseret, så var jeg det i høj grad. Problemet med Folketingets formandspost er, at den altid indgår i en regeringsdannelse. Og så går den til nogen, som man skal have placeret, eller som

Af Mette Fugl Foto: Per Morten Abrahamsen

Jeg har jo selv oplevet det ubehagelige, at man ikke kan forsvare sig mod det argument, at man er over 70

BERTEL HAARDER, FHV. POLITIKER

man skylder noget, eller som man gerne vil have til at synes om regeringen. Derfor gik den til Pia Kjærsgaard. Dansk Folkeparti ville jo ikke med i regeringen, men partiet skulle jo gerne støtte regeringen.

Du er dansker, men også europæer. Har du oplevet, at danskerne har fået et bedre forhold til EU i tidens løb?

”Ja, her er der virkelig sket et skred. Og det så vi også med folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, som jo var helt mageløs. Det siger jo meget om det chok, som Ukraine gav. Det har givet EU-tilslutningen et kæmpe boost. Så må man leve med Messerschmidt og de få andre landsbytosser, som vil ud af EU. Det kan man jo slet ikke tage alvorligt.”

Har du nogensinde haft forståelse for den danske skepsis over for EU?

”Ja, det må jeg blankt indrømme. Jeg har haft svært ved, at EU blander sig så meget i småting, som jeg ikke synes, de behøver at blande sig i. Til gengæld ville jeg gerne have et stærkere EU, når det gælder. Jeg ville jo gerne med i den fælles mønt. Og jeg har også altid været tilhænger af forsvarssamarbejde. Det er da virkelig relevant at samarbejde om forsvar, for vi kan jo ikke klare os selv. Og udenrigs, altså alle de store ting ville jeg meget gerne samarbejde mere om. Men fordi man ikke kan blive enige om de store ting, så blander især parlamentet sig i alle mulige småting.”

Ministerposterne

Bertel Haarder har været minister i sammenlagt 22 år. Han har haft ti forskellige ministerposter og altid to ad gangen.

Du har blandt andet være integrationsminister. Var det hårdt at bestyre det ministerium?

”Det var det, og det ville jeg altså ikke fortsætte med – paradigmeskiftet, den store omlægning, alt det, som alle i dag er tilhængere af. Men dengang var det jo meget kontroversielt: at lægge en dæmper på familiesammenføringer og gå fra de facto-flygtninge udelukkende til konventionsflygtninge. Det

var jo det, der var det afgørende. Alt det der symbolpolitik, som Inger Støjberg lavede, havde jo ingen effekt. Det ødelagde bare vores image i udlandet.”

Du tænker på smykkeloven?

”Lige præcis. Jeg kan huske, at jeg talte imod, ja, måneder før den blev gennemført.

Og hvor mange gange kom den i anvendelse? Tre gange, tror jeg. Den var fuldstændig virkningsløs.”

Så var det alligevel fredeligere at være sundhedsminister?

”Jeg var sundhedsminister, dengang Lars Løkke Rasmussen lancerede det mål, at nu skulle vi i gennemsnit leve ti år længere, og det var jeg meget imod. For mig gælder det om at forlænge de gode leveår, ikke om at udsætte døden for enhver pris – hvis livet ikke er værd at leve.”

For mig gælder det om at forlænge de gode leveår, ikke om at udsætte døden for enhver pris

BERTEL HAARDER, FHV. POLITIKER

Du har sagt, at du helst ikke vil kaldes politiker, så hellere højskolemand. Er det ikke noget krukkeri?

”Det synes jeg ikke. Grunden til, at jeg nu kører videre som skribent og debattør og aktiv i alt muligt, er jo min højskoleindstilling. Jeg er vokset op i Sønderjylland. Jeg var lærer på Askov Højskole, da jeg blev valgt første gang i Nordjylland. Jeg har også været lærer på Haderslev og Aalborg seminarium.”

Måske er det også derfor, at du var en af de få politikere, det er nemt at komme i kontakt med.

”Man kan bare ringe.”

Og ikke noget med spindoktorer. Hvorfor egentlig ikke?

”Jeg har aldrig tænkt over det. Jeg synes, at man som folkevalgt har pligt til at være til rådighed. Og så har jeg aldrig rigtig sondret mellem arbejde og fritid, og det har været

godt for familien. Så legede jeg med børnebørnene, og hvis telefonen ringede, så fandt jeg en løsning. Jeg er jo god til at multitaske. Det gør jo heller ingen skade, at man tænker om søndagen.”

Dit enorme nyhedsforbrug forsvinder jo heller ikke om søndagen.

”Nej, og det føles ikke som arbejde, men det er jo også en måde at være på arbejde på. Det interesserer mig jo. Og nogle af mine børn vil bekræfte, at jeg faktisk var en ret god far. Ja, også til at lege.”

Krig og østudvidelsen

Der er krig i Ukraine – noget, vi aldrig have troet, vi skulle opleve. Hvordan har du håndteret det, eller håndterer du det?

”Jeg er dybt ulykkelig over det; det generer min nattesøvn. Jeg tænker på det hele

tiden. Tænk, at det skulle komme så vidt. Det synes jeg er så forfærdeligt. Man ser det jo brede sig. Og så kan jeg slet ikke lide, at vi lukker af over for Rusland på alle områder. Men de lukker jo også af for os. Jeg synes bare, der er så meget rigtigt i Rusland. Russisk litteratur og Tjajkovskij. Men jeg har det utrolig dårligt med sådan nogle som familien Selsing, Marie Krarup, Kasper Støvring og visse andre, altså de der nationalkonservative. Det mener jeg virkelig, vi bliver nødt til at bekæmpe. Deres problem er, at de jo ikke har nogen kant over for Orbán og Putin, og så at de hopper på Putins løgn om, at det er et åndeligt ærinde, han har.”

”Det er til at tude over, især når jeg tænker tilbage på de glade dage, da Muren faldt. Det var så bevægende. Dengang glædede vi os jo til at få normale forbindelser med Rusland. Vi tænkte, at nu går det godt. Nu har vi det godt. Og så bum. Lige nu ligner det jo opspillet til både 1. og 2. verdenskrig.”

Du var jo med som europaminister, da vi havde EU-formandskabet – da vi lavede den store østudvidelse. Er der noget dér, vi skal fortryde?

”Det var uden sammenligning Anders Foghs største indsats for Danmark og Europas historie, at han insisterede. Han var dybt fokuseret på det. Tænk, hvis det ikke var lykkedes – hvis de baltiske lande ikke var kommet med i EU. Man kunne jo finde på alle mulige forklaringer på, at de ikke skulle med. Jeg har ikke altid været fan af Anders Fogh. Men dér brugte han sine kræfter på det rigtige.”

”Min særlige opgave som europaminister var at forhandle med Kasakhstan, Usbekistan, ja også Tyrkiet. Dem skulle vi have behandlet bedre, så de følte, de var inde i varmen, og ikke begyndte at kigge i retning af Rusland og Iran. Jeg har hele tiden ment, at vi skulle have fundet på et …” Bertel Haarder holder en pause, før han finder ordet: ”… lavprismedlemskab – som man så også kunne tilbyde Ukraine.”

Er der noget, du gerne vil have med her, før jeg slukker båndoptageren?

”Ja. Jeg har et lille budskab her på falderebet. Jeg synes, at Ældre Sagen skal kæmpe for, at alder ikke længere er noget brugbart kriterium for noget som helst. Nogle ældre er svagelige og skal hjælpes, men vi er altså rigtig mange, der er meget stærke. På den måde er vi ikke anderledes end resten af befolkningen. Men tak, Mette, fordi vi også kunne snakke om andre ting end ældre.”

Gift med Birgitte Haarder. Sammen har de fire børn.

Blev hjemmeundervist, til han fyldte 13, hvorefter han begyndte i skole.

Kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet med speciale i Grundtvigs frihedssyn.

Tidligere højskolelærer og lærer på Haderslev Statsseminarium.

Formand for Det Kongelige Teater.

Fadder til Folkemødet på Bornholm.

Har modtaget flere udmærkelser både herhjemme og i udlandet. Senest Finlands Hvide Roses Orden og Østrigs Großes

Goldenes Ehrenzeichen mit dem Stern (Store Ærestegn i Guld), 2020.

OM BERTEL HAARDER

Det gør jo heller ingen skade, at man tænker om søndagen

BERTEL HAARDER, FHV. POLITIKER

Jeg har været hos ældrelægen, Mikkel Ibsen et par gange, og følt mig godt behandlet. Han er imødekommende og omhyggelig og giver sig den fornødne tid til patienten.

Mikkel har sat sig ind i og forstået mine problemer. Et besøg hos Mikkel Ibsen kan varmt anbefales.

Patient

TLF: 60 64 13 13

Det var en stor lettelse at få diagnosticeret min mor af Mikkel, der er virkelig kompetent og har specifik fokus på de forhold, der kan følge med det at blive ældre.

Som pårørende kan det være svært at forstå en ændret personlighed hos en forælder, og hverdagen bliver så meget nemmere for alle med en kompetent og omsorgsfuld udredning.

Datter til patient

Kan varmt anbefale ældrelægen. Virker yderst kompetent og empatisk. Han sætter sig grundigt ind i problemet, og ikke mindst lytter på hvad man siger.

Patient

Når sorgen ikke forsvinder

For tusindvis af danskere udvikler deres sorg sig til en såkaldt kompliceret sorgreaktion. En af dem er Yvonne Hvidhjelm

Der var gået næsten halvandet år, siden Yvonne Hvidhjelms mand var død, og hun følte stadig, at hun sad fast i sin sorg og havde svært ved at se fremad.

Hun havde brugt en stor del af tiden efter dødsfaldet på praktiske ting. Et stort hus skulle ryddes og sælges, og hun flyttede efterfølgende til en dejlig nyrenoveret lejlighed midt i Næstved.

Fra spisebordet i det åbne køkken fortæller hun om sit nye aktive liv som frivillig i først vaccinationscenteret og siden den lokale musikforening, men også om et sølvbryllupslangt ægteskab med masser af fællesoplevelser og et sygdomsforløb, der trak tænder ud.

At Yvonne Hvidhjelm kort tid efter at have mistet sin mand havde overskud til både hussalg og frivilligt arbejde, var bestemt ikke det samme, som at hun havde det godt eller allerede var kommet ovenpå. Faktisk tværtimod.

”Jeg fik ikke ordentlig søvn eller mad, og jeg syntes indimellem, at det hele var så håbløst,” husker 70-årige Yvonne Hvidhjelm.

Hendes datter sendte hende et link til Det Nationale Sorgcenter, der som led i et forskningsprojekt søgte personer til behandling af det, der kaldes kompliceret sorgreaktion.

Det er defineret ved, at man 6-12 måneder efter at have mistet en nærtstående stadig har problemer med at få hverdagen til at hænge sammen og har svært ved at se fremtiden for sig.

Yvonne Hvidhjelm blev efter et par indledende samtaler visiteret til en række individuelle samtaler med en psykolog på Sorgcenterets afdeling i København, hvor hun fik sin ugentlige gang. Behandlingen består af et forløb med 12 sessioner og er målrettet mod mennesker over 65, der har mistet en partner eller et barn.

Ganske langsomt kom lyset og optimismen tilbage hos Yvonne Hvidhjelm, der selv siger, at hun nu har fået de værktøjer, hun manglede for at komme videre.

Alt det praktiske alene

Det var ikke sådan, at Yvonne Hvidhjelms mand, Lars, døde helt uventet. Gennem et års tid havde han været syg af kræft, og de sidste fire uger var han på hospice. Hun og resten af familien var derfor fuldstændig klar over, hvor det bar hen ad, og det samme var 68-årige Lars.

”Han var så afklaret, og hver en detalje var planlagt –helt ned til, hvilket værktøj børnene skulle have. Det var vigtigt for ham, at der var styr på alt, og det gav også mig en ro at vide, at jeg ikke skulle slås med alt muligt administrativt og juridisk,” fortæller Yvonne Hvidhjelm.

Lars døde i november 2019 omgivet af hele familien, og allerede samme dag pakkede hun hans tøj ned. Når hun tænker tilbage i dag, ryster hun på hovedet af sig selv, men som hun siger: ”Jeg skulle jo gøre noget.”

PÅRØRENDE TIL EN SORGRAMT

• Bliv ved med at spørge, hvordan den efterladte har det, så omsorgen ikke forsvinder over tid.

• Vær ikke bange for at sige noget forkert eller gøre den efterladte ked af det – det værste er lige sket.

• Hjælp uopfordret med det praktiske.

• Støt socialt, og bliv ved med at invitere, selvom den efterladte takker nej.

• Hjælp med at søge mere hjælp.

Kilde: Det Nationale Sorgcenter

Af Dorte Mosbæk Foto: Emil Lyders

YVONNE HVIDHJELM

Bisættelsen blev klaret, og i månederne efter fortsatte hun den uendelige række af praktiske opgaver, som kulminerede med, at parrets store hus i Sakskøbing blev solgt, sådan som de havde planlagt det sammen. Herefter kunne hun flytte tættere på den ene datter og børnebørn.

”Bare det at skulle tømme et stort hus og lige pludselig at skulle gøre alting alene, hvor man har været to om det – det er nok det, der har været det sværeste,” siger Yvonne Hvidhjelm.

Efter noget tid kunne hun selv mærke, at hun havde brug for hjælp til at få sat ord på sorgen, der lå som en grå sky bag flyttekasserne.

Hun meldte sig derfor i første omgang til en lokal sorggruppe, drevet af frivillige, også i håb om at skabe et netværk i sin nye by.

”Det var nogle søde mennesker, men det var bare ikke mig. Jeg ved godt, at sorg er individuelt, men det var for bagudskuende, og jeg havde et håb om at komme videre og få redskaber til den endelige accept af, at jeg bare er mig. Jeg syntes, det hver gang handlede om, hvor forfærdeligt det havde været, så jeg følte bare, at jeg blev trukket tilbage. Det var slet ikke det, jeg havde brug for.”

Fire kamre i hjertet

Da Yvonne Hvidhjelm senere begyndte behandlingen på Sorgcenteret, var det en anderledes tilgang. Samtalerne tager udgangspunkt i en række faste opgaver – blandt andet at man skal arbejde med at acceptere, at ens elskede er død og ikke kommer tilbage. Herefter ser man fremad.

Selvom Yvonne Hvidhjelm til dels havde erkendt sit tab, kunne hun ikke få ordet ’død’ ud af sin mund.

”Jeg sagde, jeg havde ’mistet ham’, og det var så det. Det var svært for mig at bruge ordet ’død’, fordi jeg havde haft nogle oplevelser med at se en form for lys, hvor Lars var der og fortalte mig, at nu blev alting godt. Jeg var bange for, at hvis jeg sagde, at han var død, så ville jeg ikke opleve det mere.”

Den ugentlige session med psykologen på Sorgcenteret i København blev et fast holdepunkt for Yvonne Hvidhjelm, som arbejdede intensivt med de opgaver, hun fik udstukket.

”Jeg havde skrevet dagbog i hele perioden, fra Lars blev syg, til jeg kom ind på Sorgcenteret. Det stoppede jeg så med for i stedet at skrive det, han bad mig om. Og jeg har ikke skrevet dagbog siden, så det var rart, at jeg kunne få lagt det bag mig.”

Yvonne Hvidhjelm har også haft et billede med af Lars, læst sin tale fra bisættelsen højt og blandt andet skrevet breve om sin egen dødelighed, hans sygdomsforløb og ”det, vi ikke nåede sammen”.

”Vi har snakket musik og talt om det, der betød noget for både Lars og mig – og om, hvordan jeg kan leve videre med de fælles oplevelser alene. Jeg sagde, at det kunne være dejligt at have én at gå tur med eller holde i hånden, en rigtig god ven, som jeg kunne dele nogle oplevelser med,” fortæller Yvonne Hvidhjelm, der i samme åndedrag fik sagt: ”… men spørgsmålet er, om der er plads?”

Til det svarede psykologen – og ordene har indprentet sig hos Yvonne: ”Et hjerte har fire kamre. Der er plads til dine børn, til Lars, til dine venner – og så er der stadig ét tilbage.”

”Så jeg prøver at åbne mit sind og se, hvad der dukker op,” smiler Yvonne Hvidhjelm.

For hende var det også en lettelse at blive mødt med udtrykket ”Sorg har ingen alder”. Mange efterladte må

Bare det at skulle tømme et stort hus og lige pludselig at skulle gøre alting alene, hvor man har været to om det – det er nok det, der har været det sværeste

lidt misforstået lægge øre til velmenende ord som ”Han var jo også gammel”.

”Flere sagde: ’Han var jo også gået på pension.’ Ja, men derfor behøver man jo ikke at skulle dø! Eller mange siger, at de godt kan forstå, at man er ked af det, men de ved jo ikke, hvordan jeg har det, for de har ikke prøvet det,” siger Yvonne Hvidhjelm.

Hun havde ingen i sin omgangskreds, som havde mistet på det tidspunkt, og oplevede, at enkelte var så konfliktsky, at de gik over på den anden side af gaden, hvis de mødte hende. Hun vil til hver en tid foretrække, at folk spørger hende, hvordan hun har det, selvom de ikke føler, de umiddelbart kan forstå situationen.

”Så kan jeg sige – det er o.k., at I spørger, for jeg fejler ikke noget, men jeg er ked af det.”

Yvonne Hvidhjelm er efter psykologsamtalerne blevet meget mere opmærksom på, hvor stærk hun egentlig er – noget, andre i omgangskredsen også har bemærket, som den dag, hun fik sagt fra til en middag med nogle bekendte.

”Jeg fortæller min historie, og så er der én, der siger: ’Så er du jo enke.’ Da sker der noget i mig. Nej, min mand er død, men jeg er Yvonne! Jeg skal ikke have en titel på, at jeg er enke.”

SORGENS FASER

Den akutte sorgfase rammer på næsten alle parametre. Man oplever fysiske symptomer som søvnløshed, ondt i maven, ondt i brystet og nedsat energi og er i en form for stresstilstand. Derudover mærker man savn, tomhed, tristhed og i nogle tilfælde angst og vrede samt skyldfølelse. Det kan være svært at koncentrere sig og huske, hvilket indimellem forveksles med en demenssygdom.

Eksistentielt er man i gang med at finde ud af, hvem man er uden sin livspartner.

Omkring 60 % af dem, der oplever sorg, klarer sig igennem situationen med almen medmenneskelig støtte og omsorg, empati og praktisk hjælp.

Cirka 20 % har brug for lidt mere hjælp, fx hjemmebesøg af sygeplejersker, sorgstøtte-samtaler fra præster eller andre tilbud.

Op mod 20 % udvikler kompliceret sorgreaktion.

Efter 12 måneder oplever de fleste, at de gradvist får det bedre og lærer at leve med sorgen.

Kilde: Det Nationale Sorgcenter

KOMPLICEREDE SORGREAKTIONER

Det Nationale Sorgcenter anslår, at 15-20 % udvikler en kompliceret sorgreaktion, som er defineret ved, at sorgen 6-12 måneder efter tabet stadig er meget påtrængende og smertefuld – næsten som i tiden lige efter dødsfaldet. Man oplever ensomhed eller trækker sig helt socialt.

Heraf rammes cirka 10 % af forlænget sorglidelse specifikt, der er anerkendt som diagnose af WHO og i proces med at blive implementeret herhjemme.

Hvis man efter cirka seks måneder oplever, at den intense og overvældende sorg varer ved, og der ikke er nogen bedring, kan man overveje en samtale med sin praktiserende læge.

Komplicerede sorgreaktioner kan kræve professionel hjælp fra læge, psykiater eller psykolog. Man kan visiteres til gratis behandling på Det Nationale Sorgcenters afdeling i København.

Kilde: Det Nationale Sorgcenter

Hjælp til at leve med sorgen

Det er vigtigt at få professionel hjælp, hvis sorgfølelsen ikke mindskes med tiden, lyder det fra Det Nationale Sorgcenter

Af Dorte Mosbæk

Der findes desværre ikke en mirakelkur mod sorg, men de fleste kan lære at leve med sorgen – også selvom reaktionen trækker ud og bliver mere kompliceret.

På Det Nationale Sorgcenter arbejder psykologerne med en evidensbaseret behandling, der består af tre opgaver over 12 sessioner. Behandlingen er målrettet mod mennesker over 65 år, som har mistet en partner eller et barn.

Sorgen må ikke ødelægge det liv, der er tilbage, og det kan den gøre, hvis der er tale om komplicerede reaktioner. Man kan næsten komme i en form for undtagelsestilstand, hvor man oplever stor ensomhed og måske trækker sig socialt.

De tre trin i behandlingen består af 1) at se tabet i øjnene, 2) at finde tro på sig selv, andre, livet og fremtiden og 3) engagement i noget, der giver livet indhold, så man kan begynde et nyt kapitel.

Det første trin er vigtigt og kan være særlig svært for dem, der har en kompliceret sorgreaktion.

Hvis man skal lære at leve med sorgen, skal man som udgangspunkt komme overens med, at den døde aldrig kommer tilbage, og forholde sig til de følelser, tanker og oplevelser, det fører med sig. Mange efterladte forsøger at flygte fra virkeligheden og vil ikke se tabet i øjnene.

I den fase er der blandt andet fokus på at fortælle om den afdøde, måske få klarlagt forløbet op til dødsfaldet, ligesom man skriver et fortløbende afskedsbrev til den døde.

Ny form for glæde Opgave to handler om, at man grundlæggende genvinder en tro på, at man kan bære sine følelser og sorgen, men også på, at man kan klare tilværelsen. Man skal lære at tro på, at andre mennesker vil være der for én og er interesserede i at være sammen med én.

Nogle kan få tanken ”Jeg kan aldrig blive glad igen”, og så får man heller ikke lyst til at forsøge at engagere sig i noget. Sammen med psykologen undersøger den sorgramte, om det kan være muligt at opleve glæde på andre måder end tidligere, så man finder en tro på, at fremtiden har noget at byde på.

Opgave tre er at lave en ny plan for indhold i hverdagen, hvor den efterladte sammen med psykologen undersøger, om der kunne være træning, frivilligt arbejde, forskellige hobbyer eller aktiviteter, som kunne genoptages.

Der kan opstå et stort identitetsmæssigt arbejde med at finde ud af, hvem man er uden sin elskede, og hvad man så har lyst til.

Efter både sjette og sidste session af behandlingen følger Sorgcenteret op med spørgeskemaer og kan på den baggrund sige, at størstedelen af klienterne oplever at få det bedre og lærer at leve med sorgen.

Vi sætter en ære i at behandle dig som

Vi sætter en ære i at behandle dig som vi gerne selv vil behandles

vi gerne selv vil behandles

GRATIS Panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Almen tandbehandling

Almen tandbehandling

Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger.

Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger.

Erfaren Implantat Klinik

Erfaren Implantat Klinik

Siden 1995 har klinikken udført behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz.

Siden 1995 har klinikken udført daglige behandlinger. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz.

Tryghed

Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden.

Tryghed

Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden.

Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.

Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.

Jeg henvendte mig til Tandlæge

Jeg henvendte mig til Tandlæge

Peter Gade i 2016 med et stort behandlingsbehov og følte mig straks tryg grundet den høje faglige kompetence jeg blev mødt med. Især med henblik på, at mundens sundhed hænger sammen med kroppens sundhed.

Peter Gade i 2016 med et stort behandlingsbehov og følte mig straks tryg grundet den høje faglige kompetence jeg blev mødt med. Især med henblik på, at mundens sundhed hænger sammen med kroppens sundhed.

Læs hele Peders beretning på: www.tandlaegen.dk/forum

Læs hele Peders beretning på: www.tandlaegen.dk/forum

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum under ”anmeldelser”.

Tandlægen.dk

Gratis parkering i gården. Et minut fra Forum metrostation

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum under ”anmeldelser”

Østerhåb Kirke i Horsens er indviet i 2011 og bygget i materialer med lang levetid –men nok ikke så bæredygtigt som middelalderkirker med 800 år på bagen.

Kirkens nye huse

13 nye kirker er opført efter år 2000 – og flere kommer til, fortæller sognepræst og konsulent Anita Hansen Engdahl

Af Kirsten Skaaning Foto: udlånt af Gads Forlag

Mange af os ynder at være turister i vores folkekirker. Beundre arkitektur, kalkmalerier, altertavler og andre velbevarede kunstværker i kirkerummene. I alt kan vi besøge 2.354 middelalderkirker, som er opført i 1100- og 1200-tallet.

Nu er der indviet yderligere 13 kirker, som vi kan lægge ind i vores kirkerute – kirker, som alle er bygget efter år 2000, og som stolt markerer sig i landskabet som kæmpestore, ofte lyse huse med hver sit individuelle præg i indretning og materialer.

De er helt anderledes at skue end vores middelalderkirker, som alle er opbygget over samme skabelon med midterskib og kirketårn og anlagt på en bakketop, så det altid er muligt at få øje på Guds hus – og med en kro i nærheden, som det sig hør og bør.

De nye kirker har på nogle områder taget model af middelalderkirkerne: Bygget op omkring en midterakse op til alteret og flere af dem med tykke murstensvægge. Trekroner Kirke ved Roskilde skejer ud og tager et af tidens byggematerialer til sig. Den er opført i beton, er malet hvid og virker tillukket udefra. Indvendig tager den revanche med et kig til det himmelske lys foroven.

De 13 nye kirker har taget bestik af den udvikling, folkekirken har været præget af siden 1990’erne. De er indrettet med mødesale og lokaler til de vidtforgrenede aktiviteter, der med succes er rykket ind i kirkerne, og er i tidens ånd blevet kirkelige kulturhuse.

”Kirkerne har pladsen, musikskolerne får et øvelokale med god akustik, og tilhørere får tilbud om koncerter. Det er et godt eksempel på den samskabelse mellem kir-

ke, kommuner og civilsamfund, som har været i gang siden 2010,” fortæller Anita Hansen Engdahl. Som tidligere lektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har hun beskæftiget sig indgående med kirker og kirkeliv gennem tiderne.

Øl, hunde og babysalmesang

Udviklingen af kirkelivet er og har i høj grad været påkrævet, mener Anita Hansen Engdahl. Hun kan berette om årene i 1970’erne og 1980’erne med begrænset kirkegang mange steder, og hvor nytiltrådte præster følte sig modløse over messefald. Dengang bestod kirkelivet hovedsageligt af søndagens gudstjeneste – højmessen – med dåb samt vielser, begravelser, konfirmandundervisning og sammenkomster i præstegården.

Fra 1990’erne har kirkerne bevidst arbejdet på at indgå som en naturlig del af vores dagligdag. Hvor højmessen om søndagen før var den eneste ugentlige gudstjeneste, er der ugen igennem frit valg på flere hylder. Vi kan fx gå til yogagudstjeneste, spaghettigudstjeneste, fastegudstjeneste, jagtgudstjeneste eller hundegudstjeneste. Og til biker- og ølgudstjeneste veksler sange af Elvis Presley og Kim Larsen med salmesang.

13 NYE KIRKER

Efter år 2000 er der indviet 13 nye sognekirker i Danmark: seks i Jylland, seks på Sjælland og én på Falster:

• Løget Kirke, Vejle

• Løsning Kirke, Løsning

• Dybkær Kirke, Silkeborg

• Thyborøn Kirke, Thyborøn

• Østerhåb Kirke, Horsens

• Egeris Kirke, Skive

• Holsted Kirke, Næstved

• Antvorskov Kirke, Slagelse

• Grønnevang Kirke, Hillerød

• Hellig Kors Kirke, Jyllinge

• Helligtrekongers Kirke, Vallensbæk

• Trekroner Kirke, Roskilde

• Sundkirken, Nykøbing F.

Hellig Kors Kirke i Jyllinge fra 2008 er en stor, lys kirke, minimalistisk indrettet og med plads til 430 i kirkerummet.

Trekroner Kirke er opført i beton og malet hvid. Den kan virke tillukket udefra, men der er imponerende kig til lyset indefra.

VORES TRO I TAL

I Danmark bor der godt og vel 5,9 millioner mennesker.

• 4.276.271 er medlem af den danske folkekirke.

Hertil kommer yderligere 100 kristne kirkesamfund med ca. 200.000 medlemmer, som folkekirken samarbejder med.

• Ca. 90.000 tilhører den ortodokse kirke udsprunget fra Østeuropa.

• Ca. 50.000 tilhører den katolske kirke.

• Ca. 9.000 tilhører pinsebevægelsen. Herudover er der adventister og afrikanske migrantmenigheder.

Andre religiøse trossamfund:

• Ca. 300.000 er muslimer.

• Ca. 35.000 er buddhister.

• Ca. 25.000 er hinduer.

• Ca. 7.000 er jøder.

• Ca. 3.500 er asatroende.

• Ca. 1.000 er ateister – heraf 700 medlemmer af Ateistisk Selskab.

Hertil kommer et mindretal af religiøse samfund som fx Jehovas Vidner og spiritister.

Kilder: Danmarks Statistik og Kirkeministeriet

”Men kirkens største hit i dag er babysalmesang,” fastslår Anita Hansen Engdahl.

Hun er sognepræst i fire kirker og taler gerne kirken op.

Den store udfordring

Knap 74 procent af befolkningen er medlem af den danske folkekirke. I tal er det 4.276.271 personer.

En undersøgelse viser, at flere og flere melder sig ud af den danske folkekirke. I 2022 var det 12.751. Året før trak 8.961 sig ud.

”Det alarmerende er ikke, hvor mange der melder sig ud. Den største udfordring er, hvordan vi holder på dem, vi har – og at vi bliver døbt”, siger Anita Hansen Engdahl.

Et landstal på, hvor mange der bruger kirken, kender hun ikke. Det er nemlig frivilligt for det enkelte menighedsråd at indberette antallet af kirkegængere til Kirkeministeriet.

Ud fra de tal, Anita Hansen Engdahl kender, tyder intet for hende på, at færre bruger kirken. Men der kan være geografiske udsving. I tyndt befolkede områder som omkring Limfjorden og på Lolland-Falster er der færre til at fylde kirkerne. Derfor er der tanker om at lægge nogle af kirkerne ’i mølpose’. Flere steder i landet er sogne lagt sammen og betjenes af den samme præst. I 2013 blev der under stor tumult lukket seks kirker i de københavnske brokvarterer, fordi befolkningstallet var dalet fra tidligere tiders store børnefamilier med op til ti børn i en lejlighed til nutidens børnefamilier med ét-to børn i gennemsnit.

”Mange tænker på højmessen – søndagsgudstjenesten – som den eneste kirkegang. Men i dag er der mange forskellige gudstjenester spredt ud over ugen. Barnedåb

er de fleste steder flyttet til om lørdagen. Tidligere indgik de i højmessen og talte derfor med i statistikken om søndagen. Og selvom der bliver født færre børn, er der til gengæld en stigning i antallet af vielser. Mange bliver gift både to og tre gange.”

Familiekirke eller ej

De, der melder sig ud af kirken, er typisk mennesker mellem 30 og 50 år – og især unge mænd, når de efter endt uddannelse får deres første lønseddel. Så finder de ud af, at de kan spare ved at droppe kirkeskatten, og melder sig ud.

”Mange melder sig dog ind igen, når de skal giftes eller have barnedåb,” fortæller Anita Hansen Engdahl.

Hun funderer over, om kirken i for høj grad er en familiekirke mere end en kirke for enlige, især enlige unge mænd.

”For dem er der mange af. En ung mand på 35 var til en af mine gudstjenester. Den sluttede med spisning. Her var han omgivet af børnefamilier. ’Hvad skal jeg her?’ sagde han til mig og forlod spisningen. Jeg forstår ham godt.”

Høje knæløftninger

Og nu tilbage til, hvorfor vi bygger nye kirker. Det gør vi, fordi vi bliver flere og flere mennesker, og fordi nye bydele med plads til 20.000-60.000 mennesker skyder op i områder uden eksisterende kirker.

Det gælder fx Ørestaden, Nordhavn og Sydhavn i København og dele af området langs letbanen i Aarhus. Det samme skete langs Køge Bugt i 1970’erne. I forbindelse med anlæg af S-togslinjen skete en markant udbygning af strandområderne i Hundige, Greve, Karlslunde og Solrød. Her er bygget fire nye kirker.

En af fordelene ved de nyopførte kirker er, at der er god plads til yoga-måtter i kirkerummet. Det kniber i en middelalderkirke med ujævne gravsten i gulvet.

”De er mere egnede til høje knæløftninger,” bemærker Anita Hansen Engdahl med et smil.

KONKURRENCE:

Danmarks nye kirker

13 helt nyt folkekirker er opført i Danmark efter år 2000. De er spredt ud over landet med tegn på arkitektonisk nytænkning, både i materialevalg og i indretning. Dog er de tro mod den midterakse i kirken, som kendetegner de flere end 2.300 middelalderkirker, der er opført i 1100-1200-tallet. I bogen ’Kirkens nye huse’ skriver arkitekt Jørgen Kreiner-Møller om opførelse og indretning af de nye kirker, suppleret med fakta om den enestående kulturarv, den danske folkekirke er bevis for. Smukke fotos supplerer teksten.

Har du lyst til at læse om de nye kirkehuse, kan du deltage i en konkurrence om én af de tre bøger, Gads Forlag donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence, og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 28. juni. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Kirker”.

Dybkær Kirke i Silkeborg er fra 2010.

Da Danmarks ure begyndte at slå i takt

’Sol over Gudhjem’ er ikke kun en sildemad med æggeblomme – det er også udgangspunktet for, hvad klokken er i hele Danmark. Her er historien om, dengang Christian 9. indførte ’universaltiden’

Synes du også, at det er en smule forvirrende, når vi stiller urene om til sommer- og vintertid? Så skulle du bare have oplevet det tidskaos, der var, før tiden blev centraliseret, så den slog i takt over hele Danmark og resten af verden.

Det skete i slutningen af 1800-tallet, da Christian 9. besluttede sig for at få styr på tiden i sit rige. Det var der i dén grad brug for. På et tidspunkt var der endda så meget rod og usikkerhed om, hvad klokken egentlig var, at en mellemstor jysk by som Viborg havde fire forskellige tider at stille urene efter.

”I dag er der ingen, der skænker det en tanke, men vi har ændret tiden

mange gange, før vi fik den tid, vi har i dag,” fortæller professor i historie ved Aalborg Universitet Poul Duedahl. Han har skrevet bogen ’Gudhjemtid’ om den måde at udregne tiden på, som vi alle tager for givet i dag.

’Gudhjemtid’ er den tid, du ser, når du kigger på dit armbåndsur: Når solen står højest over Gudhjem, så er klokken 12 i hele Danmark. Sådan har det været lige siden årsskiftet 1893-1894, hvor kong Christian 9. forsøgte at bringe orden i kaos ved at synkronisere tiden i hele landet og indføre ’universaltid’. Fra da af var tiden i Danmark præcis én time foran Londons Greenwich Mean Time.

Indførelsen af ’gudhjemtid’ er kulminationen på en lang udvikling, der

på en måde startede i 1401. Da blev Ribe Domkirke udstyret med landets første mekaniske ur.

”Der var i forvejen forskellige former for vandure og solure, men uret på Ribe Domkirke var det første rigtige ur, som vi i dag forstår som et ur,” fortæller Poul Duedahl.

Styr på tiden

Der skulle dog gå meget længere, før præcise klokkeslæt for alvor vandt indpas herhjemme.

Tilbage i bondesamfundet var det hele nemt nok: Når køerne brølede, skulle de malkes. Når maven knurrede, var det spisetid. Og når solen stod øverst på himlen, var klokken 12.

Af Jakob Melgaard Illustration: Rikke Bisgaard

Det betød også, at klokken sjældent var det samme i forskellige byer. Der er fx omtrent 16 minutters forskel på ’soltiden’ mellem København og Esbjerg og en halv time mellem Esbjerg og Bornholm, men det betød ikke noget, for bønderne havde fokus på det allernærmeste.

Men så begyndte mennesket så småt at orientere sig udad og længere væk. Det skete gradvist, da telegrafen blev opfundet, og da jernbanenettet blev udbygget. Dermed opstod der et behov for at holde styr på tiden på en ny måde.

”Tænk bare på togenes køreplaner. Det gælder jo liv og død, hvis ikke du har en tidskoordination. Hvis der kun er et enkelt jernbane -

spor med enkelte sidespor, så støder togene sammen, hvis ikke de kører efter samme tid,” fortæller Poul Duedahl.

Også indførelsen af telegrafen stillede nye krav til tiden. Det nytter ikke noget, at telegrafisten i København møder ind på kontoret klokken 8.00 og sender et telegram – hvis den ansatte på telegraf-kontoret i Esbjerg stadig kun er ved at kysse konen farvel derhjemme.

Endnu var der dog langtfra fælles fodslag mellem de forskellige ’tidsregninger’.

”Det var nogle gange helt absurd,” fortæller Poul Duedahl og nævner et særlig grelt eksempel fra perioden mellem 1860 og 1880 i Viborg.

VIDSTE DU AT ...

... datoerne mellem 18. februar og 1. marts i år 1700 ikke findes i danmarkshistorien? Det er på grund af kalenderreformen, hvor Danmark skiftede fra den julianske til den gregorianske kalender, som blandt andet har færre skudår og derfor bedre passer til længden på et solår. I forbindelse med reformen sprang Danmark samtidig 11 dage over for at råde bod på, at den ’gamle’ kalender igennem årene havde forrykket årstiderne i forhold til kalenderen.

”Der var soltiden, det vil sige, at klokken var 12, når solen stod øverst på himlen. Det var den tid, som uret på domkirken viste. Så havde man uret på telegrafstationen, der tog udgangspunkt i tiden i København. Så var der postvæsenet, som valgte at trække ti minutter fra Københavns tid, og så var der jernbanen, som havde en lokal jernbanetid, der blev vist på uret på stationsbygningen. Der var fire forskellige tider i den samme by,” forklarer han.

Det var alt, alt for forvirrende og slet ikke foreneligt med at være et moderne samfund. Det mente kong Christian 9. i alt fald. Så i 1880 fik han indført en nationaltid, så hele landet kørte efter Københavns tid. Perfekt!

Eller … næsten da. For selvom der nu var styr på butikken indenlands, så var det stadig noget rod i forhold til universaltiden, som tikkede i resten af verden. Og det er derfor, at kongen dekreterede, at vi skulle stille urene ni minutter og 41 sekunder frem ved årsskiftet 1893-1894: Så var vi præcis en time foran London og Greenwich Mean Time. Og dermed var Danmark endeligt optaget i det internationale samfund i tidsmæssig forstand.

Så når du hører rådhusklokkerne fra Københavns Rådhus i radioen og tænker ”Så er klokken er 12.00, det er da nemt nok!”, så send lige en tanke til dine tip-oldeforældre og til deres forældre, som ikke altid lige vidste, hvad klokken var slået.

KONKURRENCE:

Gudhjemtid

Danskerne tjekker i gennemsnit uret 18 gange i døgnet, og der er da også nok at holde øje med: skoletider, spisetider og sengetider – og man skal jo helst heller ikke komme for sent på arbejde. Forudsætningen for at indgå aftaler er, at vi alle har den samme tidsforståelse. I Danmark har vi fulgt det samme klokkeslæt siden den 1. januar 1894. Det kan du læse om i bogen ’Gudhjemtid’, der er den første bog i serien ’100 danmarkshistorier’.

Har du lyst til at tage med på en tidsrejse med Poul Duedahl, der er lektor i historie ved Aalborg Universitet, så har du mulighed for at vinde én af de tre bøger, som Aalborg Universitetsforlag donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence, og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 28. juni. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Tid”.

Vinderne får direkte besked.

Fylder alkohol for meget?

GRATIS OG ANONYM ALKOHOLBEHANDLING

KONTAKT OS PÅ +45 39 45 54 55

→ Er gratis, har ingen ventetid og kan foregå anonymt.

→ Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for alkoholbehandling.

→ Kræver ingen henvisning, du kan henvende dig direkte.

→ Behandlingen foregår ambulant.

→ Du kan også vælge at modtage rådgivning eller behandling online.

→ Vi har fleksible åbningstider, så du kan passe dine daglige gøremål.

“Jeg kan godt garantere, at med Protefix glemmer langt de fleste fundstændig, at de bruger protese, og det giver mig livskvalitet at anbefale Protefix til mine klienter.”

– Iris Bryndis, Klinisk tandtekniker

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu ... – men hvad med i morgen?

NYHED

Premium 7

Fastholdelses Creme

1 Effektiv på våde tandproteser: Kan bruges direkte på våde proteser.

2 Ekstra stærk: Langvarende klæbekraft.

3 Plejefaktor: Vitamin E beskytter cellerne.

4 Krummesikker: Effektiv forsegling forhindrer krummer i at komme ind under protesen.

5 Brugervenlig: Elastisk polstring mellem gumme og protese.

6 Urtekraft: Med myrra, salvie og kamille.

7 Mild friskhed: Behagelig mild og frisk mintsmag.

mere på maxipharma.dk

Fås på apotek

Vejl. udsalgspris fra kr. 77,00.

Læs

“Ti vigtige råd om brug af tandprotese” på www.maxipharma.dk

Få styr på din vandladning!

Antallet af toiletbesøg stiger typisk med alderen. Det er naturligt, men det kan være generende i hverdagen. Ikke mindst om natten.

En voksende ”kiwifrugt”

Prostata - også kendt som blærehalskirtlener en kirtel med størrelse og form som en lille kiwifrugt. Den befinder sig i den nederste del af bækkenet hos drenge og mænd. Som regel mærker man først noget til den sent i livet. Prostata vokser nemlig gradvist med alderen, og egentlig har alle mænd en større prostata, når de fylder 65, end da de var 25. Det er således en helt almindelig tilstand, der er ufarlig*, men hvor man kan opleve forandringer i forbindelse med vandladningen.

Normal prostatafunktion og vandladning

Prostabona Plus er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal prostatafunktion og understøtte normal vand-

Har du en normal prostatafunktion?

Du sover igennem om natten uden flere toiletbesøg 1

For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt 2

Du har et normalt tryk på urinstrålen 3

Det drypper ikke, når du er færdig 4

ladning. Produktet er produceret som ekstrakt-tabletter, hvor hørfrø er kombineret med fennikelfrø.

Hørfrø understøtter den normale funktion af prostata hos modne mænd, mens fennikelfrø bidrager til en normal vandladning og udskillelse af urin.

Tabletterne er også tilsat zink, vitamin E og selen. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet, mens vitamin E og selen beskytter cellerne mod oxidativt stress. Som en ekstra bonus bidrager selen til normal dannelse af sædceller, mens zink bidrager til en normal frugtbarhed og reproduktion. Læs mere på wellvita.dk

* Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer, og/eller at dine problemer forværres, anbefaler vi, at du søger læge.

Ole fandt perfekt støtte til prostata og vandladning

Ole elsker at spille golf. Men som han siger, er golfbaner jo ikke kendt for at være veludstyret med toiletter rundt omkring på greenen.

Ole er i flere anledninger begyndt at blive opmærksom på sin prostata. Da han en dag læste om Prostabona Plus, besluttede han sig for at gøre noget for at

bevare en normal prostatafunktion. Efter nogle uger med tabletterne var Ole overbevist om, at det var det helt rigtige valg.

-I dag vil jeg klart anbefale produktet til alle andre modne mænd, der vil støtte deres pro statafunktion og en normal vandladning, smiler Ole.

Læs hele Oles historie på www.wellvita.dk

Blæren

Prostata

Urinrøret

Prostataen, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet.

Prostabona Plus til halv pris

Prostabona Plus kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Kun 139 kr. (inkl. fragt 178 kr.) 2 måneders forbrug

RING: 82 30 30 40

Hverdage kl. 8-16

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

WEB: wellvita.dk

Ingen bindingstid.

Kan betales efter at varen er modtaget

Læs

mere

Fire gode bøger om, hvordan demenssygdomme påvirker og forandrer livsvilkårene for demensramte og deres pårørende

Elin, diverse

Af Kristín Eiríksdóttir

Den islandske forfatter Kristín Eiríksdóttir var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for sin poetiske roman om Elin, der er ramt af demens og forsøger at huske det liv, der er ved at glide hende af hænde.

Grif, 2019, 182 sider

Urværk

Af Ane Riel

Forfatteren Ane Riel har en særlig evne til at lade karakterer krybe ind under huden på læseren, der lægger puslespillet om den demensramte kvinde Alma, efterhånden som små brudstykker af erindring dukker op i hendes hukommelse.

Lindhardt og Ringhof, 2021, 232 sider

Tøsne og forsytia

Af Thomas Bredsdorff

Litteraten og forfatteren Thomas Bredsdorff fortæller om skyldfølelse, nedslidning og det ubærlige tab af et dybt fællesskab i sin personlige, usentimentale og ærlige bog om livet med en demensramt ægtefælle.

Gyldendal, 2017, 232 sider

Den gamle konge i sit eksil

Af Arno Geiger

Den østrigske forfatter Arno Geiger fortæller med både humor og varme om de mange morsomme og samtidig absurde hændelser fra hverdagen med et menneske med demens med stor respekt for sin sygdomsramte far.

Klim, 2014, 196 sider

Af Barbara Rugholm

VÆRDIKUP ON PÅ 2.000 KR.

TIL KØB AF VÆRDIKUPONBRILLE PÅ 2.000 KR*.

VÆRDIKUP ON PÅ 2.000 KR.

TIL KØB AF BRILLE

TIL KØB AF FLERSTYRKEBRILLE

Kom ind til Profil Optik og se vores store udvalg af briller fra bl.a. Dolce & Gabbana, Tom Ford, Gucci, Giorgio Armani og mange flere.

Lige nu giver vi et tilskud på 2.000 kr.* til din nye flerstyrkebrille.

Du skal blot bestille en synstest og medbringe værdikuponen nederst. Oven i købet får du altid foretaget en FundusTest. Her screener vi dine nethinder for sygdomstegn. Opdages symptomer i tide, kan det forhindre synstab.

VÆRDIKUP ON

2.000 KR. +

FUNDUSTEST

Frants Hoé er rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Frants ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Økonomi”.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Modregnes aktiegevinst i pensionstillæg?

Jeg har aktier i frit depot købt før 2006. Hvis jeg sælger dem, vil fortjenesten så blive medregnet som indtægt ved beregning af pensionstillæg?

Og hvis det er tilfældet, hvor kan jeg da finde oplysning om, hvilke aktier jeg har købt før 2006?

Et andet spørgsmål: Hvad sker der med den negative skat på min aldersopsparing, når den frigives om tre år? Vil Skat udbetale beløbet? Vil jeg kunne overføre beløbet til min aktiesparekonto?

O.H.

Svar: Det er godt, du er opmærksom på, at der er specielle regler for beskatning af aktier købt før 2006. Aktier købt før 1.1.2006 bliver ikke beskattet, og fortjeneste vil derfor heller ikke blive talt med i modregning af pensionstillæg, boligtilskud og andre offentlige ydelser.

Det er dog vigtigt at kunne dokumentere, at de er købt før skæringsdatoen.

Skat har anbefalet, at man registrerer, hvad købsprisen var, i sine skatteoplysninger, og at man skal gemme handelsnotater for at kunne dokumentere, hvad aktierne reelt er købt for.

Hvis du ikke har klarhed over købsprisen, er du nødsaget til at finde et cirkatidspunkt for, hvornår du mener, aktierne er købt, og derefter finde kursen på den enkelte aktie på det tidspunkt.

Du kan på internettet søge efter kurshistorik på alle noterede aktier. Vær opmærksom på ændring af aktiestørrelser, så det er det rigtige antal, du får registreret.

Dit andet spørgsmål Når din pensionsopsparing skal udbetales, vil der automatisk ske en

Bliver mine arvinger beskattet?

Jeg har haft en stigning på min aktiebeholdning over de senere år på p.t. ca. 130.000 kr.

Købspris var samlet på 140.000 kr.

Når jeg en dag ikke er her længere, og mine børn/ børnebørn skal arve mig, vil avancen fra disse aktier da blive beskattet før opgørelse af dødsbo eller udelukkende indgå i dødsboopgørelsen uden skattebetaling?

Jeg bor alene, bor til leje, har ikke de store værdier ved siden af og får kun ATP ud over folkepension.

K.N.

tilbagebetaling af PAL-skat, hvis der på opgørelsestidspunktet er tale om et negativt beløb.

Det er der mange, der oplever i år, hvor der for de fleste som bekendt var negativt afkast for 2022.

For dit vedkommende, hvor der endnu er tre år til, at opsparingen skal udbetales, kan det dog være, at du når at få positive afkast, der så vil blive udlignet den negative PAL-skat. Det vil sige, at der ikke bliver trukket PAL-skat på kontoen, så længe du har det opsparede ’underskud’.

Du kan ikke bare overføre til en aktiesparekonto, da der er forskellige beskatningsregler. Du vil være nødsaget til at få udbetalt beløbet fra pensionskontoen og efterfølgende indsætte det, du må, på en aktiesparekonto – i år maksimalt 106.600 kr.

Svar: Så længe vi snakker om nettoformue på et bo på under 3.160.900 kr. (2023-tal), skal der ikke ske personbeskatning for dødsboet, men kun betales arveafgift – det vil sige 15 % af den samlede værdi på over 321.700 kr. (2023-tal).

Med en samlet værdi på det, jeg forstår, du har, vil dine arvinger derfor ikke skulle betale arveafgift af aktiefortjenesten.

ANNONCE

Bliv en del af fællesskabet

Go’Bolig tilbyder spritnye rækkehuse og lejligheder til dig, der er fyldt 55 år og ikke længere har hjemmeboende børn, som er klar på at deltage aktivt i et nyt nabofællesskab med ligesindede.

Fællesskabet blomstrer, når den ugentlige kalender ruller ud med kreaklubber, strikkeklubber, gå-ture, filmklubber, sangaftener, middagsselskaber, bridgeklubber, fredagsbarer og meget mere, men der er også tid til spontane kaffeaftaler og fællesspisning. Det er jeres fantasi, der sætter grænser.

Go’Bolig sikrer gode fællesfaciliteter i form af fælleshuse, orangerier, værksteder, gårdmiljøer, petanquebaner,

Jeg har aldrig følt mig mere tryg og haft så gode naboer, som jeg har fået her.motionsfaciliteter mv. Vi sætter rammerne, og I bestemmer i fællesskab, hvordan I vil fylde dagene ud.

I vores etablerede seniorboligprojekter er der fuld gang i aktiviteterne. Annette, som bor i vores seniorboliger i Odder fortæller: ”Jeg har aldrig følt mig mere tryg og haft så gode naboer, som jeg har fået her.”.

Book en fremvisning på vores nyeste seniorboliger:

Risskovhaven 2- og 3-vær. lejligheder Arresøvej, Risskov

og 5-vær. rækkehuse Byhøjparken, Trige Raunsborgparken 3- og 4-vær. rækkehuse Raunsborgparken, Hedensted

Bertasminde

Sivhusene

2- og 3-vær. lejligheder

Vi har desuden seniorboliger i Albertslund, Roskilde, Ringsted, Horsens, Odder, Randers og mange flere på vej.

Har du lyst til at blive en del af fællesskabet?

Kontakt os på 69 60 70 40 eller udlejning@gobolig.dk

Frants Hoé er rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Frants ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Økonomi”.

Bliver jeg modregnet?

Jeg kan få folkepension fra 1. september 2023, men min ægtefælle får førtidspension, indtil hun kan modtage folkepension fra 1. november 2024.

Indgår hendes førtidspension i beregningen af min folkepension/pensionstillæg i perioden, indtil hun begynder at modtage folkepension?

J.J.

Svar: For et år siden blev reglerne ændret. Tidligere skulle din kones førtidspension medregnes i udregning af dit pensionstillæg, men med virkning fra 1. januar 2023 er det ikke længere tilfældet.

Så nej – der sker ingen modregning, uanset om det er lønindtægt, selvstændig virksomhed, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, efterløn eller som i jeres situation førtidspension.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar

Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Om syvårsreglen

Der har været tvivlsspørgsmål til min artikel i februar-bladet om nye regler for indskud på aldersopsparing.

Fra 2023 er det muligt at indskyde det høje beløb på 56.900 kr. om året i syv år, hvis du har syv år til folkepensionsalder.

Hvis du er fra en årgang op til 1961, så er der i 2023 fem år eller mindre til pensionsalderen, som er 67 år. For årgang 1962 er der seks år til pensionsalderen. Det betyder, at du ikke kan indbetale syv år før din pensionsalder.

For årgang 1963 er pensionsalderen 68 år, og det betyder, at der fra 2024, når du runder 61 år, er syv år til pensionsalder.

Reelt er det altså jer fra årgang 1963 og derefter, der kan udnytte den nye syvårsregel fuldt ud.

Hvad sker der, hvis banken krakker?

Inden for den seneste tid har vi oplevet, at et par banker i udlandet er gået konkurs/blevet overtaget af andre banker.

Det oplevede vi som bekendt også i Danmark tilbage i 2008-2011 i forbindelse med den daværende finanskrise.

Så længe en bank bliver købt af eller fusionerer med anden bank, giver det ikke risiko for at miste del af indestående – den forpligtelse overtager den nye bank.

Hvis banken går konkurs

Det er kun ved en direkte konkurs, hvor Finansiel Stabilitet overtager, at indskydergarantigrænsen træder i kraft.

Det blev en realitet i Danmark, da det skete med Amagerbanken tilbage i 2011.

Jeg skriver ikke dette, fordi det i skrivende stund forventes, at nogen dansk bank er på vej til at gå konkurs – alle danske banker siges at have solide regnskaber og soliditet.

Det er dog altid en god idé at sikre sin egen formue.

Som bekendt dækker indskydergarantifonden indestående op til 100.000 euro = ca. 745.000 kr. pr. person. Det betyder, at et ægtepar kan have det dobbelte stående i banken, men det er vigtigt, at man står som fælles ejer af indestående eller har det delt på hver sin konto med 745.000 kr. på hvert CPR-nummer.

Det skal også bemærkes, at det kun er almindelige frie midler, vi taler om.

Pensionsindestående og investeringer medregnes ikke i beløbet.

Der kan også være nervøsitet ved en stor million indestående på en boligkonto, der som bekendt er bundet indtil endelig afslutning af en bolighandel.

Men det er dækket af en speciel fond, som dækker indestående op til 10 millioner euro på betingelse af, at beløbet ikke har været bundet længere end 12 måneder.

Hvis du har mere end 745.000 kr. stående på dine almindelige bankkonti, kan det være en god idé at placere det overskydende på konti i en anden/andre banker.

Det kan give udfordringer at oprette en konto, når man ikke har NemKonto i banken, men det kan lade sig gøre i internet-banker som fx Santander, Facit Bank og Lunar samt andre banker.

Kundeservice: 39 43 05 50 butik@seniorshop.dk

Kundeservice: 39 43 05 50

Kundeservice: 39 43 05 50

butik@seniorshop.dk

butik@seniorshop.dk

Søborg Hovedgade 44 2860 Søborg

Søborg Hovedgade 44

2860 Søborg

Danmarks største udstilling af hvileog lænestole

Danmarks største udstilling af hvileog lænestole

MED ANERKENDTE MÆRKER SOM HIMOLLA, FARSTRUP OG SORØ

fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i mange varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev*.

* Åben hverdage 9:00 – 15:00. Kun stoleudstilling og plejesenge

Hvilestolene fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i mange varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev*.

fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i mange varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev*.

* Åben hverdage 9:00 – 15:00. Kun stoleudstilling og plejesenge

* Åben hverdage 9:00 – 15:00. Kun stoleudstilling og plejesenge

Smart haveskammel Sæde og knæskammel i én Let

Smart haveskammel

Smart haveskammel

Sæde og knæskammel i én

Sæde og knæskammel i én

Bliv godt kørende!

Stort udvalg af indkøbsvogne

Bliv godt kørende!

Let foldbar toiletstol Med justerbar sædehøjde

Let foldbar toiletstol Med justerbar sædehøjde

40modellerforskellige i

udstillingen

40modellerforskellige i udstillingen

OVER 2.000 STORE OG SMÅ HJÆLPEMIDLER

Gør din hverdag lettere! Besøg www.seniorshop.dk

Gode

Gode sko og sandaler

Mange nye modeller på lager

Bliv godt kørende!

Stort udvalg af indkøbsvogne

Stort udvalg af indkøbsvogne

Søborg Hovedgade 44 2860 Søborg 10% RABAT

Standard kørestol Med en sædebredde på 46 cm

Standard kørestol Med en sædebredde på 46 cm

Standard kørestol Med en sædebredde på 46 cm

Lette sommerbukser Med elastik i taljen

Lette sommerbukser Med elastik i taljen

Lette sommerbukser Med elastik i

PRIS 595,-

PRIS 595,-

Connie og hendes søskende kæmper for at få en plejehjemsplads til deres far, der har flere sygdomme – blandt andet fremskreden demens.

Mangel på plejeboliger

Stadig flere får afslag på deres ansøgning om plejebolig – også selvom de opfylder alle krav til at få en bolig. Stram økonomi i kommunerne og mangel på pladser er nogle af årsagerne. Mød Connie og hendes søskende, der kæmper for en plejehjemsplads til deres far,

der er syg og hårdt ramt af fremskreden demens. ”Vi dehumaniserer dem, der har allermest brug for hjælp, og bagatelliserer ældre borgeres behov. Som samfund bør vi spørge os selv, om vi kan være det bekendt,” siger ældreforsker Tine Fristrup.

Af Bente Schmidt

Foto: Michael Drost-Hansen

Min 87-årige syge far kan ikke få plejebolig

På trods af mange alvorlige sygdomme – blandt andet fremskreden demens –har Connies far fået afslag fra kommunen på at få en plejebolig

onnies far har været taxachauffør i sin ungdom, men i dag kan han ikke finde rundt i sin egen by. Han kan ikke huske ting, han har fået at vide tre gange samme dag, og han har flere gange sagt, at han vil tage sit eget liv. Han har fremskreden demens, diabetes, pacemaker, nyreproblemer, dårligt syn og dårlig hørelse. Alligevel mener kommunen, at den 87-årige mand er for frisk til en plejehjemsplads, og at han ikke er til fare for sig selv.

”Vores far er selv meget utryg ved at bo alene, og for os søskende er det utrolig frustrerende,” fortæller Connie, der af hensyn til sin far ikke ønsker at få sit efternavn med her.

”Vi ved ikke, hvad han kan finde på, fordi han er forvirret og glemmer alting. En dag var der røg i hele lejligheden, da vi kom, fordi han havde glemt en gryde på komfuret. Vi er også bange for, at han farer vild, når han går ned i sit lokale supermarked.”

Connies far har fremskreden demens, og ved seneste tjek på hospitalet viste det sig, at sygdommen på bare otte måneder var blevet tydeligt værre.

”Han har slet ingen klare øjeblikke mere,” fortæller Connie. ”Han kan ringe mange gange om dagen og spørge om det samme, og han har alle mulige forestillinger. Han tror, at der kommer nogen og stjæler fra ham, så han har fået skiftet lås fire gange. Han tror også, at vi stjæler fra ham, og han har på et tidspunkt meldt min ene søster til politiet.”

Connie og hendes tre søskende har kæmpet i over et år for at få en plejehjemsplads til deres far. Men på trods

af farens tilstand har de fået afslag fra kommunen med henvisning til, at han er for rask.

Truer med at tage sit liv

”Vi har gjort opmærksom på, at han flere gange har talt om at tage sit eget liv, men svaret var, at han jo ikke havde gjort det, så derfor er han ikke til fare for sig selv,” siger Connie.

Sidste gang Connies far var på hospitalet, anbefalede lægen, at han fik en plejebolig. Connie og hendes søskende har da også bedt kommunen om at se på deres fars journal fra hospitalet, så de kan se, hvor alvorligt det står til.

”Da jeg spurgte kommunen, om de havde indhentet papirer fra sygehuset, sagde de, at det gjorde de ikke, men jeg kunne jo sende dem, hvis jeg havde nogle. På sygehuset sagde de ved min fars sidste tjek, at vi ikke kunne få dem udleveret, men at de faktisk sender dem direkte til kommunen,” fortæller Connie.

I øjeblikket får Connies far to gange dagligt besøg af en sygeplejerske, som hjælper med hans medicin. Der kommer også hjemmehjælp to gange om dagen, som hjælper med bad, tøjvask og rengøring. Det er dog langtfra fyldestgørende, mener Connie.

”Han har været indlagt, fordi der var mistanke om rosensygdom på hans ben, men det skyldtes dårlig soignering. Vi ved ikke, om han får spist sin middagsmad, som han får bragt udefra. Vi har ingen kontakt til de hjælpere, der kommer, og vi magter ikke selv at være hos ham dagligt. I forvejen står vi for indkøb, aftaler og ikke mindst

Af Irene Manteufel Foto: Michael Drost-Hansen

En dag var der røg i hele lejligheden, da vi kom, fordi han havde glemt en gryde på komfuret CONNIE, PÅRØRENDE

hans pengesager, som han ringer til os om mange gange dagligt.”

Belastende kontakt

På grund af den alvorlige demens er kontakten med faren blevet belastende for familien, og en af søstrene har måttet trække sig på grund af alvorlig stress.

”Det er hårdt, fordi han hele tiden ringer og klager og skælder ud. Han bliver meget gal både på os og på mange andre, og han hidser os også op mod hinanden. Vi kan næsten ikke mere, og vi er kommet derud, hvor vi ikke orker at tage telefonen, når han ringer. Det er meget frustrerende, for vi er jo ved at miste respekten for vores far,” fortæller Connie.

I februar 2023 klagede hun og hendes søskende over afslaget på en plejebolig, og nu ligger sagen hos Ankestyrelsen. De har også talt med en advokat, men vurderingen lød, at det ville være håbløst at lægge sag an mod kommunen.

”Kommunen har sagt til os, at vi jo kunne trække os mere fra vores far for at se, om han så klarede sig bedre,” siger Connie. ”Det er vi nødt til at gøre nu, så kommunen kan se, hvor meget hjælp han har behov for. Det er hårdt og utrygt, men vi ved ikke, hvad vi skal stille op.”

I Aabenraa Kommune, hvor Connies far bor, siger formand for Social- og Seniorudvalget Michael Christensen, at han ikke kender til den konkrete sag, men at han står på mål for det serviceniveau for visitering til plejeboliger, som politikerne har vedtaget.

Ifølge kommunens hjemmeside kan man komme på venteliste til plejebolig, hvis man fx har svært ved eller er ude af stand til at varetage sine behov eller har behov for beskyttelse mod sig selv.

Redaktionen afsluttet 28. april

Vi kan næsten ikke mere, og vi er kommet derud, hvor vi ikke orker at tage telefonen, når han ringer. Det er meget frustrerende, for vi er jo ved at miste respekten for vores far CONNIE, PÅRØRENDE

Kampen om plejeboligerne

Der er knap 44.000 plejeboliger i Danmark, og det antal følger ikke det stigende antal ældre

Der er ikke engang plejeboliger nok til hver femte over 80 år. I dag er det mere end 300.000 personer, og tallet stiger hastigt.

”Det er et stort problem, at der ikke er plads til flere,” siger Nina Bruun, seniorkonsulent i Ældre Sagen. ”Der er mange, som ønsker at flytte på plejehjem, men som bliver afvist med den begrundelse, at de ikke er syge nok.”

Antallet af mennesker over 80 år er steget med 27 % de seneste 10 år, og den udvikling fortsætter. Alligevel er der ikke engang kommet 2.000 nye plejeboliger til i samme periode. Nåleøjet til dem, der er, er dermed blevet mindre, og en del må ufrivilligt blive i deres hjem, selvom de eller deres pårørende er utrygge ved det.

”Det er fx mennesker, som er til fare for sig selv, fordi de går hjemmefra og farer vild,” fortæller Nina Bruun. ”Det er ældre, der er faldtruede, som er bange for at være alene, eller som glemmer at spise og drikke, og nogle af dem kan ikke længere se. Det er mennesker, som ikke kan tage vare på sig selv, og derfor har de behov for personale omkring sig døgnet rundt. Det min klare overbevisning, at de burde opfylde kravene for at få en plejebolig, men alligevel får de afslag.”

Ventelister viser ikke behovet Hvor mange der får afslag, er der ingen oversigter over, men af og til

dukker de eller deres pårørende op i medierne eller ringer til Ældre Sagen i håb om at få hjælp.

”Vores rådgivning får løbende henvendelser fra pårørende, der er blevet talt fra at søge plejebolig. De har ringet til kommunen og fortalt om deres situation, men kommunen har sagt til dem, at det ikke kan betale sig at søge. Så opgiver de på forhånd, og dermed får de ikke deres sag behandlet og har ingen klagemulighed. Det vil sige, at de hverken optræder på ventelister eller i klagestatistikker, hvilket jo mørklægger problemets omfang,” forklarer Nina Bruun.

38.390 personer over 67 år stod i løbet af året på venteliste til en plejebolig, da Danmarks Statistik senest talte det op i 2021. Ifølge Nina Bruun viser ventelisterne dog ikke, hvor stort behovet er. Ventelisterne rummer nemlig kun dem, der er blevet godkendt til en plads af kommunen. Alle de, der får afslag eller tales fra at søge, fremgår ikke af ventelisterne.

For at få en plejebolig skal man leve op til en række kriterier, som fx at have behov for, at der er personale i nærheden 24 timer i døgnet.

Det er imidlertid ikke nok, at man selv eller de pårørende føler behovet. Ansøgeren skal tale med kommunens visitator, som afgør, om han/ hun mener, at behovet er stort nok til, at man kan få en plads. Kriterierne for, hvordan man skal være svækket, varierer mellem kommunerne, og det er op til den enkelte visitator

at bedømme, om man lever op til dem.

Ifølge Nina Bruun er det problematisk, fordi bedømmelserne ofte giver indtryk af, at de ikke tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for den ældre.

”Det er op til den enkelte visitator at fortolke loven og kriterierne, og det kan gøres på mange måder,” siger Nina Bruun. ”Jeg har talt med flere visitatorer, som siger, at de bliver bedt om at stramme, så de ikke godkender for mange, når ventelisten er ved at være fuld. På den måde er det let for kommunerne at henvise til, at de ikke har fået længere ventelister, selvom de har fået flere ældre borgere.”

Et skyggeområde

Også ældreforsker Tine Fristrup fra Aarhus Universitet er skeptisk over for den visitation, som udgør nåleøjet til plejeboligerne.

”Visitationsprocesserne er ikke offentligt tilgængelige. Det vil sige, at de er hemmelige og uigennemsigtige. En ny rapport fra VIVE om visitation på ældreområdet understøtter min bekymring,” siger Tine Fristrup.

Hun har selv talt med visitatorer inden for det specialiserede socialområde, som fortæller, at de skal forholde sig til kommunens økonomi som grundlag for at give afslag på pladser.

”Det må de jo ikke skrive som begrundelse for afslaget. De får besked på at omformulere det, så det handler om legitime begrundelser i henhold

Af Irene Manteufel

til serviceloven, og de føler sig presset og truet med afskedigelse, hvis ikke de gør det,” siger Tine Fristrup.

En tidligere visitator og pårørendekonsulent i to større kommuner fortæller til Ældre Sagen, at hun har mærket et pres for at holde igen med godkendelserne. Når hun kom ud til folk, skulle hun fokusere på mulighederne for at ændre indretningen af deres hjem.

”Jeg følte tit, at det ikke var rimeligt. En del af dem, vi besøgte, var utrygge ved at bo for sig selv. Jeg følte mig presset, og jeg sad tit og kæmpede for at prøve at få nogen godkendt,” fortæller den tidligere visitator, der ønsker at være anonym. Redaktionen kender hendes identitet.

Længst muligt i eget hjem Idéen om at ændre indretningen af en bolig, så beboeren kan blive der i stedet for at flytte i plejebolig, er ifølge Nina Bruun udmærket for dem, der alene er fysisk svækkede, og som kan og vil klare sig selv. Hjælpemidler og velfærdsteknologi kan gøre mange mere selvhjulpne, og det er fint, hvis man selv er tryg ved det, men ikke hvis man har behov for en plejebolig, siger Nina Bruun.

”Når problemerne med plejehjemspladser er i medierne, skyder kommunerne det ofte ned med, at de arbejder med ’længst muligt i eget hjem’-filosofien, fordi mange ikke har lyst til at flytte på plejehjem. Men

når man søger en plejehjemsplads, er det ikke, fordi man har lyst. Det er, fordi det er nødvendigt,” understreger Nina Bruun.

Et andet problem med argumentet er ifølge Nina Bruun, at der ofte følger meget lidt hjælp med, når man henvises til at blive i eget hjem, selvom man er meget svækket:

”Vi ser jo desværre, at hjemmehjælpen er under pres, og at man-

”Alt tyder på, at kommunernes fokus er på at prioritere de knappe ressourcer. Serviceloven understreger, at man for at understøtte retssikkerheden skal forholde sig til de individuelle behov hos den enkelte borger, men netop de individuelle behov kan underminere det budget, man har i kommunen,” siger Tine Fristrup.

Hun påpeger, at finansiering af ældreområdet i en del år har været reguleret af prognoser om ’sund aldring’, altså en formodning om, at samfundets ældre bliver friskere og derfor har mindre brug for hjælp end tidligere.

ge kun får sparsom eller slet ingen hjælp. Så det er stadig sværere for svækkede ældre at klare sig hjemme. Hvis de har pårørende, må de så træde mere til, men på et tidspunkt bliver de pårørende også nedslidte.

Og så står vi med flere syge i stedet for én.”

Myten om sund aldring

Ældreforsker Tine Fristrup mener, at det er nedskæringspolitik, der ligger til grund for kommunernes håndtering af plejebolig-ansøgninger.

”Det er den tilgang, kommunerne baserer deres budgetter på, altså en prognose, der handler om, at i dag og fremover vil de ældre i ’vores’ kommune være sundere og føle sig raskere. Disse prognoser blev senest manet i jorden som en myte sidste år, da Sundhedsstyrelsen kom med sin nyeste opgørelse over danskernes sundhedsprofil. Den viste nemlig, at den stigende levealder ikke kan kædes direkte sammen med andelen af ’gode år’ i alderdommen.”

Flere multisyge på plejehjem

”De mange, der går forgæves efter en plejebolig, er ikke blevet mere selvhjulpne,” slår Nina Bruun fast.

”Sagen er, at man skal være dårligere nu end tidligere, hvis man skal gøre sig håb om en plejebolig, for-

Jeg har talt med flere visitatorer, som siger, at de bliver bedt om at stramme, så de ikke godkender for mange, når ventelisten er ved at være fuld

NINA BRUUN, SENIORKONSULENT, ÆLDRE SAGEN

di der mangler pladser. Fx kan vi få indtryk af, at man uden en demensdiagnose nærmest pr. automatik får afslag.”

I Haderslev Kommune erkendte man for nylig, at kravene er blevet for skrappe. Det skete i forbindelse med, at medierne omtalte sagen om en 94-årig mand, der kun nåede at tilbringe ni timer på et plejehjem, inden han døde. Kommunen havde gennem længere tid vurderet, at han var for frisk til at få en plads.

Allerede i 2016 viste en landsdækkende undersøgelse, at plejehjemsbeboere var mere syge end ti år tidligere, og en forsker konkluderede, at det skyldes skrappere kriterier for at få en plads.

På plejehjemmet Bakkegården i Gladsaxe er det tydeligt, at beboerne i dag er mere syge end før.

”De nye beboere er generelt dårligere, når de kommer. De er multisyge, og de skal have mere medicin,” siger Mette Thoms, som er leder af Bakkegårdens demensboliger.

”Det skyldes dels, at de udskrives hurtigere fra sygehusene, men også at de er hjemme i længere tid, inden de kommer her. Udviklingen er taget til i de 14 år, jeg har været her,” fortæller Mette Thoms.

”Vi har flere sygeplejersker samt ergo- og fysioterapeuter ansat, for der er mange flere ting, vi skal kunne tage os af med så syge borgere. Da jeg startede, var de friskere, og de pårørende var mindre nedslidte.”

Etikken glider ud

Problemerne med afvisninger af folk, der søger plejehjemspladser, er

ifølge Tine Fristrup ikke kun etiske, men også retssikkerhedsmæssige:

”Jeg mener, at retssikkerheden er udfordret i visitationsprocessen. Ifølge loven skal man imødekomme det individuelle behov, men alt tyder på, at det kan tilsidesættes i visitationsprocessen,” siger Tine Fristrup.

”I praksis glider etikken ofte ud til fordel for en økonomisme, hvor værdigheden er fraværende. Vi dehumaniserer dem, der har allermest brug for hjælp, og bagatelliserer ældre borgeres behov. Som samfund bør vi spørge os selv, om vi kan være det bekendt.”

Hos Ældre Sagen følger man området og fortsætter med, som hidtil, at mødes med politikerne og fremlægge løsningsforslag.

DET SIGER KOMMUNERNES LANDSFORENING OG ÆLDREMINISTEREN

Vi har spurgt Kommunernes Landsforening (KL), hvorfor kommunerne ikke bygger flere plejehjem, så der bliver pladser nok til det stigende antal ældre. Vi har også givet KL mulighed for at forholde sig til, at kommunale visitatorer siger, at de bliver presset til at give folk afslag på plejehjemsplads af hensyn til økonomien.

Formanden for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Christina Krzyrosiak Hansen, har sendt dette samlede svar:

”Vores tal viser (...), at en væsentlig mindre andel af de ældre efterspørger en plejehjemsplads sammenlignet med for 10 år siden. Det skyldes bl.a., at mange gerne vil blive i eget hjem, men også, at kommunerne med succes har omlagt ældreplejen med langt større fokus på forebyggelse, sundhed og rehabilitering, så de ældre i dag i langt højere grad kan blive i eget hjem. Hvis det mønster fortsætter de kommende år, er det først og fremmest behovet for hænder, der vil presse kommunerne.”

I forbindelse med sagen om den 94-årige mand fra Haderslev i marts 2023 sagde ældreminister Mette Kierkgaard (M) til DR, at regeringen vil se på området, og at kommunerne kan forvente flere penge til at imødekomme det stigende antal af ældre.

I en ny redegørelse skriver ministeren bl.a.: ”Vi vil skabe bedre rammer for en alderdom med livsglæde. Det betyder, at ældreplejen i højere grad skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov.”

”Vi vil have regeringen og kommunerne til at erkende, at ingen søger en plejebolig, uden at de har behov for det. Det må vi som samfund have tillid til,” siger Nina Bruun. ”Det kan ikke være rigtigt, at man skal kæmpe så hårdt for at få den nødvendige pleje, når man trænger til det. Det er en grundlæggende del af vores velfærdssamfund og vores sociale kontrakt, og vi kan som samfund simpelthen ikke være bekendt at lade vores mest svækkede ældre i stikken på den måde.”

Byg flere plejeboliger: 25.000 flere inden 2030.

Sæt mennesket før systemet: Lad selvbestemmelse og individuelle behov være styrende for tildelingen af hjælp. Hav tillid til, at ingen søger om en plejebolig uden at have behov.

Skab gennemsigtighed: Om ansøgning, afslag og ankemuligheder.

Fredrik fik styr på sexlivet

Udholdenheden i soveværelset manglede, og lysten var pist væk. Fredrik havde ikke forestillet sig, at det ville ramme ham. Vendepunktet kom, da han ved et tilfælde hørte om ginseng.

- Det føles normalt igen. Du ved, når man lige er vågnet om morgenen… Ja, en mand forstår nok præcist, hvad jeg mener, griner Fredrik.

Hverdagen er blevet sjov igen for Fredrik. Men skruer vi tiden tilbage, stod det helt anderledes til. En skade i skulderen gjorde bl.a., at han følte sig træt og energiforladt. Ikke mindst i soveværelset stod det skidt til.

- Min fysiske formåen var ikke, som den plejede at være. Jeg var utilfreds med den udholdenhed, jeg havde i sengen. Lysten var pist væk. Jeg følte mig helt ... tom.

Pudsigt nok var det, da Fredrik

Ginseng kan fremme erektionen

Svært at nyde sex pga. alder, lyst eller manglende evne?

Mange mænd oplever med alderen gradvise forandringer af kroppen: mere fedt rundt omkring og mindre muskelmasse. Derudover træthed, nedsat energi og mindre lyst og evne til sex. Disse forandringer skyldes til dels et gradvist fald i mandens testosteronniveau.

Det mandlige kønshormon, testosteron, bidrager til udviklingen af mange maskuline kendetegn: F.eks. større muskler og knogler

søgte behandling for sin skulder, at han fik et råd, der hjalp ham med sine andre problemer. Her hørte han nemlig om ginsengs effekt på udholdenhed og energi, og den naturlige ingrediens vakte øjeblikkeligt Fredriks interesse.

-Jeg gik på jagt efter et plantebaseret præparat og fik øje på Wellvitas Virizil med ginseng. Jeg var totalt hooked og bestilte en pakke.

- Energien og lysten vendte stille og roligt tilbage, uge efter uge. Det var en fed fornemmelse, siger Fredrik, som har fået nogle mere normale morgener, efter at han begyndte på Virizil.

INGREDIENSERNE I VIRIZIL

Virizil er baseret på ekstrakt fra planten ginseng, mineralet zink samt på aminosyrerne L-citrullin og L-arginin.

Ginseng er et gammelkendt middel, der kan hjælpe på en række områder. De aktive stoffer i ginseng kaldes ginsenosider og kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne samt på energi og udholdenhed.

Mineralet zink er vigtigt for produktionen af det mandlige kønshormon testosteron. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og bidrager endvidere til en normal frugtbarhed og reproduktion.

Prøv til specialpris

Virizil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

samt mandlig behåring på krop og ansigt.

Energi og udholdenhed

Virizil er et produkt til mænd. Tabletterne består bl.a. af ginseng, som kan fremme og forbedre erektionen, vedligeholde testosteronniveauet i blodet samt indvirke på energi og udholdenhed. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne.

RING: 82 30 30 40

Mandag-fredag kl. 8-16 Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

NU KR. 169,- (inkl. fragt kr. 208,-) for 90 tabletter

WEB: WELLVITA.DK

Ingen bindingstid. Kan betales efter varen er modtaget.

LIVET ER SKØNT UDEN

Tove tager en Active Legs™ tablet hver dag. Det er en tablet baseret på rødvinsblade. Rødvinsblade modvirker følelsen af trætte og tunge ben samt hjælper til at vedligeholde en sund venefunktion i benene.

Tove er 81 år. –Jeg holder meget af at gå ture, og specielt glæder jeg mig til at gå på besøg hos mine veninder, som jeg spiller kort med hver uge. I de senere år har jeg været opmærksom på følelsen af tunge og trætte ben. Det gjorde mig utrolig ked af at tænke på det, jeg ville så nødig gå med støttestrømperne.

–Jeg købte en æske Active Legs hos Matas. Det er kun én tablet om dagen, så det er nemt at huske. Jeg er så glad for Active Legs tabletterne, der indeholder rødvinsblade der kan hjælpe med at vedligeholde en sund venefunktion i benene og modvirke følelsen af trætte og tunge ben, og nu glæder jeg mig til at jeg skal spille kort med mine veninder. Jeg er lykkelig for følelsen af lette og friske ben, også når jeg kommer hjem fra en tur i supermarkedet.

DERFOR ER ACTIVE LEGS™ TABLETTEN SÅ GOD !

En vene er et kar, der fører blodet mod hjertet, så det kan pumpes videre til lungerne for at iltes. Med alderen kan venefunktionen aftage. Et ekstrakt fra naturlige rødvinsblade kan hjælpe med at vedligeholde en sund venefunktion i benene. Active Legs tabletten er baseret på et ekstrakt af rødvinsblade i kombination med fransk maritim fyrrebark

RÅD & VEJLEDNING

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00

FORHANDLES HER

Active Legs™ kan købes i Matas, Helsam og

Din Lokale Helsekost samt på apoteket. Fås også online på : www.newnordic.dk

plus vitamin C. Indholdet af rødvinsblade kan modvirke følelsen af trætte og tunge ben samt hjælpe til at vedligeholde en sund venefunktion i benene. Fransk maritim fyrrebark støtter en god blodcirkulation og indholdet af vitamin C bidrager til den normale dannelse af kollagen for en normal funktion af blodkarrene.

Modelfoto

Folkepensionisters økonomi

Pensionister er vidt forskellige, og det samme er deres økonomi. De senere års stigende priser på dagligvarer, husleje og energi har sat gang i debatten om folkepensionisters økonomi. Nogle mener, at folkepensionister er rige, mens andre mener, at pensionister hører til blandt de mest økonomisk udsatte danskere. Hvad er op og ned? Det kan du blive klogere på her.

Langt de fleste pensionister er hverken rige eller fattige

Mange pensionister har en stabil økonomi og kan klare sig selv, men der er grupper, som har problemer med at få regningerne betalt

Af Joachim Voss

Vi kan lige så godt erkende det fra start.

Pensionisters økonomi er en kompliceret størrelse, og det er vanskeligt at koge ned til en entydig konklusion, der siger, at pensionister er enten rige eller fattige. Der er eksempler på begge dele, men langt de fleste pensionister ligger et sted mellem de to modpoler.

At der ikke findes et simpelt svar, skyldes, at folkepensionister og deres indkomst og formue er ganske forskellige.

Meget få folkepensionister ligger under den såkaldte lavindkomstgrænse, men knap tre ud af fire folkepensionister ligger i den nederste halvdel af indkomstforde-

lingen. De tilhører dermed den halvdel af befolkningen, som har lavest indkomst.

Det gælder kun for én ud af tre lønmodtagere.

Ifølge Claus Blendstrup, økonom og chefkonsulent i Ældre Sagen, er mange pensionister i det store hele tilfredse med deres økonomiske situation. Det bekræfter Ældre Sagens Fremtidsstudie 2021.

Men der er grupper, der har det svært, forklarer han:

”Vi får en del henvendelser fra pensionister, der er temmelig utilfredse, og nogle har decideret svært ved at få økonomien til at hænge sammen,” siger Claus Blendstrup, der mener, at det er vigtigt at skelne mel-

Udvikling i købekraft for enlige folkepensionister med og uden ældrecheck

Årlig folkepension efter skat i 2023-priser

Folkepensionist uden ældrecheck pga. likvid formue Folkepensionist med ældrecheck (og skattefri checks i 2022 og 2023)

lem indkomst og formue, når man vurderer en samfundsgruppes økonomi.

”Den gennemsnitlige pensionist har en lav indkomst, men en stor formue. Så er de rige eller fattige? Det er der ikke noget entydigt svar på.”

Købekraften falder

Den tårnhøje inflation i 2022, som endnu ikke har lagt sig, har mindsket pensionisters købekraft betydeligt. Ifølge Claus Blendstrup har der ikke siden 1994, hvor tallene går tilbage til, været et så stort fald i pensionisters købekraft, som der var i 2022.

Og det er sandsynligvis det største fald siden folkepensionens indførelse i 1957.

CLAUS

Der er dog en gruppe af pensionister, hvis købekraft er steget en smule. Det gælder de pensionister, som modtager ældrecheck, og som i 2023 får udbetalt 7.500 kr. i inflationshjælp.

Det er de pensionister, som har lavest indkomst, og som har en likvid formue under 95.800 kr. i 2023.

Claus Blendstrup har to bekymringer, til trods for at de folkepensionister, der har mindst, får et økonomisk løft. Den ene er, at de atter vil opleve, at deres købekraft fal-

der, når de ikke længere modtager ekstra checks. Det er ulempen ved at uddele checks, mener han.

Den anden bekymring gælder de omkring 300.000 folkepensionister, der har en lille indkomst – dvs. folkepension og ATP – men ikke er berettiget til at modtage ældrecheck pga. deres likvide formue.

En formue over ældrecheckgrænsen er dog ikke ensbetydende med, at man er velhavende, påpeger Claus Blendstrup. Tværtimod. Deres købekraft er udhulet i betydelig grad i løbet af 2022, og de har hverken udsigt til lavere priser eller yderligere hjælp.

”Det stiller dem i en meget vanskelig situation. Nogle af dem har ikke ret mange flere penge mellem hænderne end de pensionister, der ligger på den rigtige side af grænsen,” siger Claus Blendstrup.

I debatten om pensionisters økonomi har der været flere påstande på banen.

Én af dem er, at det er et pensionistpar på 70 år, der har haft den største stigning i rådighedsbeløb i perioden 1994-2023.

Men det mener Claus Blendstrup – af flere årsager –ikke er retvisende.

Den gennemsnitlige pensionist har en lav indkomst, men en stor formue. Så er de rige eller fattige?

BLENDSTRUP, CHEFKONSULENT

Kilde: Ældre Sagen

Fald i købekraft i 2022-2023 – enlige folkepensionister

Udviklingen i folkepension efter skat for enlige, fratrukket inflation

Folkepensionist uden ældrecheck og uden skattefri check

Folkepensionist med fuld ældrecheck og skattefri check i 2022 og 2023

Kilde: Ældre Sagen

For det første bygger regneeksemplet, der ligger bag påstanden om det 70-årige pensionistpar, ikke på virkelige mennesker. I stedet sammenligner man forskellige generationer af pensionister.

Nutidens yngre pensionister har nemlig sparet langt mere op, end pensionister havde i 1994, hvor pensionerne ikke var så udviklede, som de er i dag.

En pensionist i 2023 har altså flere penge mellem hænderne, end en pensionist havde i 1994. Men det er ikke de samme mennesker, som har mærket den økonomiske fremgang.

For det andet bygger regneeksemplet med det 70-årige pensionistpar på en meget specifik såkaldt familietype. Den dækker over et ”pensionistægtepar på 70 år i ejerbolig, begge med en median, privat pension”.

Det er et meget specifikt eksempel, der langtfra er dækkende for alle pensionister, forklarer Claus Blendstrup.

”Vi kan udlede af debatten, at pensionisters økonomi er meget, meget indviklet. Mange mennesker har en holdning til folkepensionen og pensionisters økonomi, og det er nemt at lave regneeksempler, der viser det, man gerne vil vise,” siger han.

Ifølge en opgørelse lavet af Danmarks Statistik er det de 50-64-årige, der mellem 1994 og 2021 i gennemsnit har haft den største fremgang i disponibel indkomst. Men heller ikke her, er det de samme mennesker, der har haft glæde af fremgangen.

SEKS TYPER AF FOLKEPENSIONISTER

Folkepensionister kategoriseret efter indkomst og formue. Folkepensionister med:

• meget lav indkomst, fuld ældrecheck og fuldt pensionstillæg – forventes at modtage 7.500 kr. i skattefrie checks i 2023

• meget lav indkomst, men ingen ældrecheck pga. høj formue, men fuldt pensionstillæg – modtager ikke checks

• lav indkomst og reduceret ældrecheck, men fuldt pensionstillæg – forventes at modtage 7.500 kr. i skattefrie checks i 2023

• lav indkomst, men ingen ældrecheck pga. høj formue, men fuldt pensionstillæg – modtager ikke checks

• mellemindkomst med reduceret pensionstillæg –modtager ikke checks

• høj indkomst uden pensionstillæg – modtager ikke checks.

Kilde: Danmarks Statistiks pensionsregister

Lønstigninger udhuler på kort sigt pensionisters økonomi

Folkepensionister får først glæde af lønstigninger på arbejdsmarkedet om to år. Det forringer pensionisternes købekraft, mener økonom

Af Joachim Voss

Forårets overenskomstaftaler på det private arbejdsmarked endte med betydelige lønstigninger.

Ifølge Økonomiministeriets rapport ’Økonomisk Redegørelse’, der blev udgivet i marts, kan lønmodtagere på det private arbejdsmarked forvente en gennemsnitlig stigning i årslønnen på 4,5 % i 2023.

Den reelle lønstigning er dog højere end 4,5 %, da gennemsnittet også gælder årets første måneder, hvor de gamle overenskomster og lønninger var gældende.

Til sammenligning steg folkepensionen – der reguleres hvert år den 1. januar – med 3 % i forhold til 2022.

Den gode nyhed for folkepensionister er, at de får glæde af lønmodtagernes lønstigninger. Den dårlige nyhed er, at folkepensionisterne må væbne sig med tålmodighed.

Folkepensionen reguleres nemlig efter lønnen på det private arbejdsmarked, men med to års forsinkelse.

Det betyder, at folkepensionisterne i mellemtiden – altså indtil lønstigningerne fra 2023 slår igennem – bliver sat bagud rent økonomisk. Det mener Claus Blendstrup, økonom og chefkonsulent i Ældre Sagen:

”Det er glædeligt for lønmodtagerne, at de har fået en lønstigning. Nu begynder de at hente det tab i købekraft ind, som alle oplevede i 2022. Men folkepensionisterne

begynder først at hente det ind i 2025. De offentligt ansatte forventes at hente det ind efter overenskomsterne i 2024, og det betyder, at folkepensionisterne kommer bagerst i køen,” siger han.

Stigende priser

De fortsat stigende priser i samfundet er også dårligt nyt for folkepensionisterne og deres svækkede købekraft.

Ifølge ’Økonomisk Redegørelse’ vil forbrugerprisindekset – der er en opgørelse over priserne på varer og tjenester i samfundet – stige med 3,9 % i år. I 2022 steg forbrugerprisindekset med hele 7,7 %.

Med prisstigninger på 3,9 % rækker den seneste stigning i folkepensionen på 3 % ikke langt, især ikke set i lyset af at folkepensionens købekraft faldt med 6,5 % i forhold til priserne i 2022, understreger Claus Blendstrup.

Derfor er der god grund til at se nærmere på den måde, folkepensionen bliver reguleret på i en krisetid, mener han.

”Det system, vi har haft siden begyndelsen af 1990’erne, med reguleringen, der følger lønudviklingen to år bagud, har fungeret udmærket, fordi der har været rimelig stor prisstabilitet. Men det holder ikke i disse år, og det bør

Stigning i årsløn og regulering af folkepensionen 2020-24

man tage konsekvensen af,” siger Claus Blendstrup med henvisning til Ældre Sagens forslag om en ekstraordinær fremrykning af reguleringen af folkepensionen.

Risiko for øget inflation

Lønstigningerne på det private arbejdsmarked kan også have en anden slagside, som kan risikere at præge folkepensionisters økonomi på en negativ måde.

Den højere indkomst for lønmodtagere kan, ifølge ’Økonomisk Redegørelse’, forlænge den forhøjede inflation yderligere. I redegørelsen står der:

”I det omfang lønstigningerne (lønstigninger på det private arbejdsmarked, red.) giver anledning til anden-runde-effekter, hvor lønstigninger fører til yderligere prisstigninger, indebærer lønudviklingen en risiko for, at perioden med forhøjet inflation forlænges.”

Perioder med forhøjet inflation vil lægge hårdere pres på blandt andre de folkepensionister, der har færrest penge mellem hænderne.

”Det stiller folkepensionisterne i en svær situation. Det bliver først rigtig godt for pensionisterne, når inflationen falder, og når lønstigningerne slår igennem på reguleringen,” siger Claus Blendstrup.

ÆLDRES ØKONOMI

Ældr e Sagen Ældre Sagen

MENER

Folkepensionen er reguleret lavt ift. inflationen, og folkepensionister må vente i to år, før lønstigningen på det private arbejdsmarked for 2023 giver en højere folkepension.

I 2023 er reguleringen på 3 %, mens den i 2022 var blot 1,2 % – den laveste i mere end 20 år.

Derfor foreslår Ældre Sagen en ekstraordinær fremrykning af reguleringen af folkepensionen i 2023 og at både folkepensionen og andre forsørgelsesydelser skal reguleres ekstraordinært.

Forhøjelsen kan aftrappes, i takt med at den almindelige regulering indhenter prisstigningerne. Det betyder, at statskassen skal af med flere penge nu, men det er ikke en varig forøgelse af de offentlige udgifter.

Ældre Sagen foreslog allerede sidste år en ekstra regulering af folkepensionen på 3,5 %.

Kilde: Finansministeriet

Lønstigning Regulering af folkepension

Thomas (øverste foto) og Lasse (nederst) er blot to af stadig flere yngre, der må flytte på plejehjem pga. demenssygdom.

Yngre på plejehjem

Forestil dig, at du er i 50’erne. Du har en demenssygdom, men ved ikke, hvor syg du er. Du er flyttet på plejehjem, men forstår ikke, hvorfor du skal bo blandt mennesker, der er et andet sted i livet end dig

Man flytter på plejehjem, når man ikke længere kan klare sig selv og er blevet gammel. Punktum! Eller? Der er også yngre mennesker, der er nødt til at flytte på plejehjem, fx som følge af demenssygdom. Alzheimerforeningen skønner, at der er omtrent 5.000 med demens under 65 år, men at tallet vil stige, fordi vi har stort fokus på tidlig opsporing. De bor ikke alle på plejehjem, men mange ender der, når de ikke længere kan klare sig i eget hjem.

Yngre mennesker med demens ved som regel ikke, hvor syge de er. De er til gengæld fysisk stærke og er blevet stoppet af demensen midt i deres liv – lige dér, hvor de havde fuld gang i karriere, familieliv og fritidsaktiviteter.

komme ud at løbe i naturen. Det er tre år siden. I dag sidder han i kørestol og kan kun sige få ord.

De to mænds historier er desværre ikke usædvanlige. Det er et livsvilkår for mange. Det her er fortællingen om Thomas og Lasse, fortalt af deres respektive hustruer.

Lægen mente, det var stress

Jane Skippers mand, Thomas, var i begyndelsen af 50’erne, da han be-

Til vores første møde sagde områdelederen til mig, at de ikke var vant til at have så unge

JANE

Sådan var det for Thomas, der flyttede på plejehjem som 57-årig. Af og til skruer han maks op for AC/DC på sit musikanlæg, hvilket hans naboer ikke synes om. Han vil så gerne være nyttig og trives bedst blandt andre, han kan være aktiv med. I stedet bliver han sat foran en gammel dansk film med en kop kaffe.

Og sådan var det også for Lasse, der flyttede på demensafsnit som 54-årig og var ved at gå ud af sit gode skind, fordi han ikke længere kunne

gyndte at få stresssymptomer. Den sportstrænede smed, der er tidligere bokser og har elsket at køre mountainbike, var også begyndt at blive glemsom.

”Vi tog til lægen, der mente, det var stress, men som for god ordens skyld lige lavede en hukommelsestest. På baggrund af den blev vi sendt videre til udredning på hospitalet,” fortæller Jane Skipper.

Året efter fik Thomas diagnosen Alzheimers sygdom.

”Vi så TV-dokumentaren ’En stille forsvinden’ om den 50-årige Bjørn, der fik alzheimer. I et afsnit bliver Bjørn meget aggressiv over for sin kone, Julie, og da Thomas så det, sagde han: ’Hvis jeg bliver sådan, så skal du sende mig på plejehjem.’ Jeg svarede ham, at det tog jeg som udtryk for, at det var en aftale, vi to hermed indgik.”

På det tidspunkt opfattede Thomas ikke sig selv som en, der kunne blive aggressiv. Men det kunne han – mere og mere, som sygdommen skred frem. Han mistede sit arbejde, og da han pludselig skulle gå hjemme, mens Jane var på arbejde hver dag, væltede læsset for ham.

”Han sagde: ’Hvis jeg ikke kan arbejde, hvem er jeg så?’ Det kunne han sagtens formulere på det tidspunkt.”

Afmagten, at han ikke havde noget at tage sig til, og sygdommens udvikling gjorde tilsammen, at han kunne blive rasende.

”Thomas var ikke voldelig, men han kunne blive meget vred. Under et raserianfald, hvor han smed med tingene og var helt uden for pædagogisk rækkevidde, ringede jeg efter demenskonsulenten, som heldig-

Af Dorthe Boss Kyhn Foto: Mew

beboere

SKIPPER, PÅRØRENDE

vis kom og fik ham talt ned. Hun sagde, at jeg måtte regne med, at han var nødt til at flytte på plejehjem inden for et år.”

Janes alarmberedskab kørte på højtryk og i døgndrift. På et tidspunkt fik Thomas sat ild til en skraldespand i hjemmet, og det blev på en måde den hændelse, der tydeliggjorde, at tiden var inde.

”De 14 dage, før han skulle flytte på plejehjem, var de værste i mit liv. Jeg bebrejdede mig selv: Var det ikke for tidligt? Kunne jeg ikke bare tage mig sammen og lade ham bo hjemme lidt længere?”

Thomas følte sig tryg

Thomas var ikke ked af det, da han flyttede ind, snarere forvirret.

”I de første dage var jeg der hele tiden, så jeg kunne gribe ham, hvis han blev overmandet af svigt-følelsen. Thomas har boet på børnehjem som barn, og den dér svigtfølelse har altid siddet i ham, og nu blev han på en måde svigtet igen. Heldigvis følte han sig hurtigt tryg ved stedet og ved personalet, og han har ikke på noget tidspunkt spurgt efter at komme hjem igen.”

Jane Skipper havde op til flytningen nedfældet sin ægtefælles livshistorie. Hun havde også lavet en plan for, hvordan Thomas’ dage forløb i hjemmet, hvor han havde været aktiv og ordnede mange praktiske ting, fx havearbejde.

”Til vores første møde sagde områdelederen til mig, at de ikke var vant til at have så unge beboere. Jeg svarede, at Thomas nok stillede andre krav, fordi han har et helt andet aktivitetsniveau end afdelingens meget ældre beboere. Jeg er meget bevidst om at være positiv, så jeg sagde samtidig til hende, at jeg var sikker på, at den opgave ville personalet vokse med sammen med Thomas.”

Der gik en uge, så ringede Thomas til sin kone.

”Han var ved at gå ud af sit gode skind af kedsomhed og indebrændthed. Han var som et lille barn med ADHD, man forsøger på at få til at sidde stille. Bagefter ringede jeg til afdelingen og sagde, at hvis de skulle redde det, før det gik galt for Thomas, måtte de nok afse, at nogen gik ture med ham hver dag, så han fik rørt sig.”

Det gjorde personalet i en periode.

”På et tidspunkt kom der en ung fyr på afdelingen, som var i jobprøvning, og han fik blandt andet til opgave at gå ture med Thomas. Thomas var meget glad for de ture. Han fortalte, at det var så rart at komme ud. Men den unge fyr var der kun i et par måneder, så stoppede han igen, og så var vi tilbage, hvor vi startede.”

Gode til at drikke kaffe

Thomas får hjælp til at stå op og komme i tøjet, han trisser rundt – og så drikker han kaffe.

”Som Thomas selv siger: De er simpelthen så gode til at drikke kaffe her! Personalet henter ham og siger: Kom og sæt dig, og få en kop kaffe. Så sætter vi os og hygger os. Der er ingen, der sætter ham i gang med

henter af og til Thomas, men det er ikke lagt i faste rammer. Jeg kan aldrig vide, om han får rørt sig i løbet af ugen. Hvis jeg fx vidste, at hver torsdag formiddag er han på spinningcyklen i en time, ville det være godt – for ham, fordi han kom ud at bruge sin krop, og for mig, fordi det ville give mig mere ro i sindet.”

noget. Thomas vil jo gerne hjælpe til. Det kan også være, han gør det lidt. Men det er ikke noget, man tænker aktivt ind, og jeg hører ikke om det.”

”Der er en træningsenhed med en ergoterapeut på hjemmet, og hun

Det er Jane, der skal efterspørge og ansøge om, om hun kan få hjælp til, at Thomas kommer ud blandt andre og får rørt sig. Fx vil Thomas gerne i svømmehallen, så p.t. er hun i gang med at søge om at få bevilget ledsagerhjælp.

”Min store angst er, at Thomas til sidst bliver så frustreret, at han kravler på væggene, så personalet ikke kan håndtere ham, og at det så er argument for at give ham antipsyko -

Der var ikke tilbud for yngre, og Lasse bor blandt ældre, hvoraf den ældste er 100 år

LENE KIÆR NIELSEN, PÅRØRENDE

Thomas nyder at bruge sin krop, men ofte ender han med at blive sat med en kop kaffe.

tisk medicin. For tiden er han nede i et sort hul og truer med at finde en sø at kaste sig i. Det er bekymrende, for der er faktisk en del søer i området.”

”Jeg ved godt, at den gode vilje er til stede, men jeg kan bare ikke forstå, at man ikke kan se, at det ville være så let at sætte Thomas i gang med noget, og at det ville gøre ham glad og give ham livskvalitet. Han vil så gerne stadigvæk være nyttig.”

Lasse stak af og løb hjem til sin mor Lasse var 54 år, da han for godt tre år siden flyttede på plejehjem. Kort tid efter indflytningen sprang han over et hegn og løb hjem til sin mor, som boede i nærheden.

”Han følte sig utryg på plejehjemmet, så jeg tror, hans strategi var, at han ville hjem til sin mor. Hun betød tryghed for ham.”

Sådan forklarer Lene Kiær Nielsen, der er gift med Lasse, som har

Alzheimers sygdom. Få år efter demensdiagnosen fik Lasse det så skidt, at Lene ikke længere kunne have ham boende hjemme.

”Han skulle flytte på et helt nyt plejecenter, der var ved at blive bygget færdigt, så der var meget uro, da han flyttede ind. Han var urolig og ville ikke være der. Jeg tror, det var derfor, han løb væk.”

Lederen spurgte efterfølgende Lene, om de skulle give Lasse noget beroligende medicin, så de bedre kunne arbejde med ham.

”Jeg er pædagog og ville jo hellere, at vi arbejdede med rammerne omkring min mand, at han kunne blive tryg og få tillid til personalet, så jeg afslog tilbud om medicin.”

Lasse var den yngste beboer på det dengang helt nye plejecenter.

”Der var ikke tilbud for yngre, og Lasse bor blandt ældre, hvoraf den ældste er 100 år. Da han flyttede ind,

var der ikke noget for ham at beskæftige sig med, og han kunne ikke få lov til at udfolde sig fysisk. Så jeg henvendte mig til kommunen og gjorde opmærksom på, at der manglede tilbud til ham.”

Ikke forventet yngre beboere

Lasse er tidligere chef i en bank. I sin fritid dyrkede han løb og kunne i sine velmagtsdage løbe meget lange distancer.

”Fysisk aktivitet har altid været afgørende for Lasse. Han var jo stadig ung og stærk, da han flyttede ind, så han havde et kæmpe behov for at bruge sin krop. Sundhedsstyrelsen taler netop om, at fysisk aktivitet gavner plejehjemsbeboere, og at det kan være medvirkende til at forsinke sygdommes processer.”

Lene Kiær Nielsen kontaktede igen kommunen og spurgte, hvorfor man ikke havde et aktivitetsrum,

hvor man kunne træne med beboerne på Lasses plejecenter. Svaret dengang lød, at man ikke havde regnet med, at der skulle bo yngre mennesker på plejehjemmet. Det skulle siden få store konsekvenser for Lasse.

”Jeg arrangerede, at nogle venner og løbere fra den lokale løbeklub tog ham med ud indimellem. Men på en af løbeturene fik Lasse et ildebefindende. Efter at dét skete, fik han det dårligere. Han begyndte også at tisse i bukserne, så han kunne ikke længere komme med ud at løbe.”

Lasse reagerede igen fysisk på sin situation. Han begyndte at skubbe både beboere og personale væk fra sig.

”En dag tog han fat i en medarbejder, løftede hende op og satte hende hårdt ned på gulvet igen. Han er 1,90 m høj og stærk, og hun blev forståeligt nok bange. Personalet begyndte at trække sig fra ham, så der blev tilknyttet en psykolog, som skulle lære personalet at arbejde med at forstå Lasse, så de fik indsigt i, hvorfor han reagerede, som han gjorde.”

Lasse fik nu også psykofarmaka, som havde den effekt, at hans færdigheder blev dårligere. Han begyndte at gå dårligt, blev skæv i kroppen og endte til sidst i kørestol. Han fik en fast psykiatrivagt om dagen, som skulle skærme personalet og de øvrige beboere fra ham.

”Lasse blev bare mere urolig og ked af det. Han havde brug for omsorg og at bruge sin krop, men oplevede nu det stik modsatte. Han blev mere og mere isoleret.”

Plejehjem er for de stille

”I dag er vi tilknyttet et gerontologisk team, og Lasse er ved at blive trappet ud af den antipsykotiske medicin igen. Efter mange møder med kommunen fik jeg en aftale om, at en privat velfærdsvirksomhed tager sig af ham døgnet rundt. De tilgodeser hans basale behov for mad, væske, bad, frisk luft, sårpleje

og hygiejne, og de sørger for, at han kommer ud i den friske luft i sin kørestol hver dag.”

I dag føler Lene sig tryggere ved situationen, men det har været nogle hårde år.

”Jeg har gjort, hvad jeg kunne, men jeg har savnet en plan for, hvordan sådan et forløb for en ung, stærk mand som Lasse skulle være. De her unge mænd, der har været vant til at styre og bestemme, de får det vanskeligt, når de oplever at blive kørt ud på et sidespor. Det er meget nemmere at bo på plejehjem, hvis man er en af de stille, der kan sidde i sofaen og se fjernsyn. Men det kan de unge jo ikke,” siger Lene Kiær Nielsen.

DET SIGER DEMENSPSYKOLOGEN

Anneke Dapper Skaaning, demenspsykolog og medlem af Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold:

Der er mange yngre med demens, der savner passende aktiviteter på vores plejehjem. Langt de fleste aktiviteter og hele kulturen på plejehjemmene er rettet mod ældre mennesker, og ældre har ikke længere så meget energi, så derfor er der ofte ikke tilrettelagt mange fysiske aktiviteter. Det er ikke ond vilje fra personalets side. De kan jo godt se problemet og vil gerne kunne tilbyde noget, men organiseringen af det skal komme højere oppefra. Det er et spørgsmål om økonomi. Fordi der er få yngre med demens på plejehjem i en enkelt kommune, så er det dyrt at etablere tiltag for de få. Det bedste vil være, hvis kommunerne går sammen om at etablere afsnit med regional funktion for yngre, hvor man målretter aktiviteterne og indretningen af plejehjemmene efter dem.

Lasse har været urolig og ked af at være på plejehjemmet.

DET SIGER ÆLDRE SAGEN

Nina Bruun, seniorkonsulent i Ældre Sagen:

”Thomas’ og Lasses historier er desværre ikke enestående. Når vi er rundt i landet og besøger plejehjem, hører vi lignende historier om yngre mennesker med demens, som ’ikke passer ind’ på de klassiske plejehjem, hvor hverdagen er centreret omkring en ældre generation. Og det er desværre en lose-lose-situation – for det rammer både det yngre menneske med demens og de øvrige beboere og personalet.

Det yngre menneske får ikke de rette stimuli og de rette tilbud om fysisk aktivitet – og bliver som konsekvens deraf indebrændt og frustreret og kan få problemer med udadreagerende adfærd.

De øvrige beboere kan blive bange for de yngre pga. deres fysiske styrke og aggression, og personalet savner kompetencer og reelle handlemuligheder og ender måske med i afmagt at ’pacificere’ de yngre beboere med antipsykotisk medicin. Det er jo virkelig et skråplan. Der er i stedet behov for at se på ressourcer, kompetencer og en særligt tilrettelagt indsats målrettet mod de yngre demensramte.

IDEELLE ELCYKLER TIL PENSIONISTER

IDEELLE ELCYKLER TIL PENSIONISTER

KOMFORTABLE ELCYKLER UDVIKLET

KOMFORTABLE ELCYKLER UDVIKLET

TIL PENSIONISTER

TIL PENSIONISTER

Se hele vores udvalg på bilka.dk og foetex.dk.

Se hele vores udvalg på bilka.dk og foetex.dk.

11.499,-

SCO PREMIUM E-UNI, FRONTMOTOR, 11 AH / 250 W BATTERI

SCO Premium E-Uni er en praktisk hverdagscykel med lav indstigning, som gør det let at stige af og på cyklen. Derudover har den en fastmonteret cykelkurv samt cykellygter. Denne populære elcykel til pensionister er til dig, der leder efter en komfortabel og sikker elcykel.

SCO Premium E-Uni er en praktisk hverdagscykel med lav indstigning, som gør det let at stige af og på cyklen. Derudover har den en fastmonteret cykelkurv samt cykellygter. Denne populære elcykel til pensionister er til dig, der leder efter en komfortabel og sikker elcykel.

14.999,-

SCO

E-Patron Center er med centermotor, hvilket er en smart placering, fordi det giver god balance og vægtfordeling. Den er særligt god til at hjælpe dig op ad bakker, og den giver en stabil og jævn kørsel, der føles som at cykle på en almindelig cykel. Motoren bruger mindre strøm, så du kan køre længere på en opladning. Desuden har cyklen en lav indstigning, der gør det let og sikkert at stige af og på cyklen. E-Patron Center er for dig, der ønsker en behagelig og ikke mindst sikker elcykel i høj kvalitet.

E-Patron Center er med centermotor, hvilket er en smart placering, fordi det giver god balance og vægtfordeling. Den er særligt god til at hjælpe dig op ad bakker, og den giver en stabil og jævn kørsel, der føles som at cykle på en almindelig cykel. Motoren bruger mindre strøm, så du kan køre længere på en opladning. Desuden har cyklen en lav indstigning, der gør det let og sikkert at stige af og på cyklen. E-Patron Center er for dig, der ønsker en behagelig og ikke mindst sikker elcykel i høj kvalitet.

Du kan prøve elcyklerne i dit lokale Bilka varehus.

12.999,-

E-Patron har en lav indstigning, der gør det meget nemt at komme på og af cyklen. Premium E-Patron har affjedring i sadelpind samt en blød sadel og så har den en let aftagelig kurv, som er nem at klikke på og af. Den er med andre ord en perfekt elcykel til dig, der gerne vil holde kroppen i gang.

E-Patron har en lav indstigning, der gør det meget nemt at komme på og af cyklen. Premium E-Patron har affjedring i sadelpind samt en blød sadel og så har den en let aftagelig kurv, som er nem at klikke på og af. Den er med andre ord en perfekt elcykel til dig, der gerne vil holde kroppen i gang.

FOR 349 KR. LEVERER VI DIN CYKEL SAMLET

PREMIUM E-PATRON, CENTERMOTOR, 13 AH / 468 WH BATTERI

SCO PREMIUM E-PATRON, FRONTMOTOR, 13 AH / 468 WH BATTERI

FOR 349 KR. LEVERER VI DIN CYKEL SAMLET

SCO PREMIUM E-PATRON, CENTERMOTOR, 13 AH / 468 WH BATTERI

SCO PREMIUM E-UNI, FRONTMOTOR, 11 AH / 250 W BATTERI

SCO PREMIUM E-PATRON, FRONTMOTOR, 13 AH / 468 WH BATTERI

Du kan prøve elcyklerne i dit lokale Bilka varehus.

Demokratisk digitalisering, tak!

IÆldre Sagen hører vi regeringen sige, at stort set alle på sigt skal presses til digitalisering.

Men hvad med alle dem, der er udfordrede på det digitale? Det er trods alt cirka en halv million danskere. Hvad skal de gøre?

Nu, hvor Danmark er det mest gennemdigitaliserede land i verden, begynder skyggesiderne at vise sig. Få dem frem i lyset, og find gode løsninger inden nye fremstød. Og gennemfør en demokratisering af digitaliseringen.

Ældre Sagens nye befolkningsundersøgelse om digitalisering viser, at mere end hver fjerde over 75 år oplever, at digitaliseringen betyder, at de ikke kan klare sig selv.

Ældre Sagen er bestemt ikke imod den digitale udvikling. Flertallet af os kan klare rigtig meget digitalt, og mange oplever, at hverdagen bliver lettere, når regningerne kan betales uden at skulle i banken, eller når medicinen kan fornyes, uden at man skal møde hos lægen. Det kan endda give en følelse af frihed at kunne begå sig digitalt. Men der er altså et ganske betydeligt mindretal, der ikke oplever den følelse af frihed. Tværtimod.

Det er på høje tid, at vi ser på digitalisering og konsekvenserne heraf som en del af det demokratiske velfærdssamfund

BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR

Det er ikke kun mennesker over 75 år, der oplever udfordringer med digitalisering. Faktisk viser undersøgelsen, at mennesker i alle aldre – unge som gamle – kan have udfordringer.

Selv når en person har digitale kompetencer inden for ét område, kan vi ikke forudsætte, at de kan overføres til et andet område.

Der er en verden til forskel på at tjekke sin digitale post, med stort set den samme handling hver gang, og at skulle igennem en offentlig selvbetjeningsløsning ved ansøgning om folkepension, eller fordi man har mistet en ægtefælle.

Derfor er det nødvendigt med alternativer til dem, som har svært ved ’det digitale’, og derfor er det afgørende, at hjælpen er let tilgængelig og fyldestgørende.

Vi skal sikre, at den digitale udvikling – og konsekvenserne af den – bidrager til at samle og understøtte i stedet for at skabe fremmedgørelse og eksklusion af mennesker, der af forskellige grunde ikke kan deltage i det digitale liv. Det er på høje tid, at vi ser på digitalisering og konsekvenserne heraf som en del af det demokratiske velfærdssamfund.

Det betyder, at der ikke kun skal bruges ressourcer på at udvikle digitale løsninger til dem, som kan benytte dem, men også afsættes de nødvendige ressourcer til at møde og hjælpe dem, som har andre behov. For de vil altid være her, og de må ikke stå uden for fællesskabet.

Det er den demokratiske digitalisering, som Danmark har brug for.

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

Små poser. Stor tryghed

Tager du mange slags medicin på forskellige tidspunkter hver dag?

Så er dosispakket medicin måske noget for dig.

Overblik og sikkerhed: Én ting er at glemme, hvor man har lagt læsebrillerne, men når det gælder medicin kan glemsomhed være en alvorlig sag. Mange, som tager forskellige typer medicin, bruger en doseringsæske til at holde styr på de daglige doser, men der findes et smart alternativ. Apoteket kan nemlig dosispakke medicinen for dig. Medicinen pakkes i små poser, der sidder sammen i en rulle i præcis den rækkefølge, som de skal bruges. Så behøver du aldrig at være i tvivl om, hvorvidt du har taget den rette medicin på det rigtige tidspunkt.

Mange fordele: En dosisrulle indeholder medicin til to uger. Det betyder, at du slipper for at have et stort medicinlager stående. Poserne er desuden hygiejniske og nemme at åbne, selv for mennesker med få fingerkræfter. Det er også nemt at tage medicinen med, hvis du skal ud. Mange oplever, at de før skulle have hjælp med medicinen, men nu kan de klare det selv. Det giver en meget større frihed i hverdagen. Der er også andre fordele, man kan glæde sig over. Det kan være en stor hjælp for pårørende, der håndterer deres forældres, ægtefælles eller børns medicin. For sundhedspersonale er det en håndsrækning, at de ikke skal bruge tid på at ‘tælle piller’, men kan fokusere på pleje og omsorg.

Bedre medicinsikkerhed: Når det er maskinerne på apoteket, der klarer pakningen, undgår man de menneskelige fejl, som helt naturligt kan opstå.

Faktisk er fejlprocenten helt nede på 0,0002% – eller 2 ud af 1 million poser. Det betyder rigtig meget for medicinsikkerheden, for til sammenligning er fejlprocenten 2-4%, når det er menneskehænder, der pakker medicinen. En af grundene er, at dosisrullen gennemgår streng kontrol på apoteket, inden den bliver udleveret til dig.

Godt vi har apoteket Kom ind på apoteket, hvis du har spørgsmål om dosispakket medicin eller vil høre, om din medicin er egnet til dosispakning. Du kan også bruge vores onlinechat, som er bemandet af apotekspersonale døgnet rundt.

GODT AT VIDE: Du kan tale med lægen, apoteket eller eventuelt plejepersonale om muligheden for at få din medicin dosispakket.

På apoteket.dk/dosispak finder du mere viden, samt en nem prisberegner som viser, hvad det vil koste at få din medicin dosispakket.

Arbejd, og få samtidig fuld folkepension

Der er fremsat et lovforslag om, at folkepensionister ikke længere vil blive modregnet i folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg på grund af deres egen arbejdsindtægt. Det vil sige, at du som folkepensionist kan have en arbejdsindtægt og alligevel få fuld folkepension. Lovforslaget er ved redaktionens afslutning ikke vedtaget, men det forventes, at det ved bladets udgivelse er vedtaget.

Lovændringen vil have virkning fra 1. januar 2024 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023.

Det vil betyde, at du i løbet af 2023 vil få din folkepension beregnet efter de regler, vi kender i dag. Din pension for 2023 vil blive efterreguleret i forbindelse med opgørelsen af pensionen for 2023, som sendes ud fra maj 2024.

Hvis du som folkepensionist har andre skattepligtige indtægter, kan indtægterne fortsat nedsætte pensionstillægget, hvis indtægterne er over 91.300 kr. pr. år

for enlige eller 182.900 kr. pr. år for gifte/samlevende (2023).

Andre skattepligtige indtægter kan fx være ATP, andre pensioner, lejeindtægter, udbytte af aktier og værdipapir eller andre kapitalindkomster.

Arbejdsindtægt ud over 122.004 kr. vil stadig have indflydelse på din personlige tillægsprocent. Det er den personlige tillægsprocent, der sammen med husstandens formue afgør, om du kan komme i betragtning til supplerende ydelser som ældrecheck, helbredstillæg, mediecheck og varmetilskud.

Lovændringen omfatter ikke dig, der modtager seniorpension, førtidspension eller tidlig pension.

Første del af aftalen om afskaffelsen af ægtefællemodregning blev vedtaget i juni 2022 og trådte i kraft 1. januar 2023. Denne del gælder også ved førtids- og seniorpension.

Læseadgang til Digital Post

Hvis du ønsker, at en anden person skal kunne læse din post fra offentlige myndigheder, kan du oprette en læseadgang til vedkommende. På den måde kan han/hun logge ind i din digitale postkasse med sit eget MitID/ NemID. Personen kan kun læse din

post og ikke besvare eller skrive digital post fra din postkasse.

Du kan give læseadgang via din digitale postkasse ved at gå på borgerservice eller ved at underskrive ’Fuldmagt til etablering af læseadgang’, som findes på borger.dk. Den, der skal have læseadgang, kan afle-

vere fuldmagten på borgerservice, hvorefter de kan oprette adgangen.

Selvom du har givet læseadgang, er du stadig ansvarlig for, at post fra det offentlige bliver læst.

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Naturlig hjælp mod ubehag fra knyster

Er knysten irriteret, gør ondt og svumler op.

Så prøv Cosborg KnystGel.

Cosborg KnystGel indeholder planteekstrakter, som dæmper irritation og dermed nedsættes rødme, opsvulmethed og ømhed. Samtidig virker de aktive indholdsstoffer styrkende på hudelasticitet og har plejende, blødgørende og genopbyggende egenskaber.

Cosborg KnystGel er enkel at bruge, trænger godt ind i huden og er behagelig i brug. Uden parfume og farvestoffer.

En knyst er en frembuling på indersiden af storetåens grundled. Det er som regel en skæv storetå, som er årsag til, at der dannes en knyst. Der er tale om en irritationstilstand af den slimsæk, som omgiver det givne led. Slimsækken bliver efter længere tids tryk fra skotøj irriteret og svulmer op.

Få hjemmehjælp med på ferie

Hvis du modtager hjemmehjælp og skal på ferie i en anden kommune, så er der mulighed for, at du kan tage hjemmehjælpen med. Det kan fx være et ophold i et sommerhus eller besøg hos familien. Det gælder både, hvis du bor i eget hjem og i plejebolig.

Kommunerne har forskelligt serviceniveau for den hjælp, de giver. Du vil få hjælp efter serviceniveauet i den kommune, hvor du holder ferie. Serviceniveauet er beskrevet i kommunernes kvalitetsstandarder, som du kan finde på kommuner-

nes hjemmesider. Du kan ikke tage hjemmehjælpen med til udlandet, men ifølge den nordiske konvention er der mulighed for at tage hjælpen med til et af de nordiske lande. Hjælpen vil dog blive ydet efter opholdslandets lovgivning. Ønsker du at tage hjemmehjælpen med dig, skal du kontakte visitator i den kommune, som du bor i. Det er bopælskommunen, der stiller evt. hjælpemidler til rådighed under et midlertidig ophold. Hvis der opstår et akut behov, så kan man kontakte den midlertidige kommune.

Husk pillepasset

Hvis du skal rejse med medicin, der indeholder sløvende eller euforiserende stoffer, fx stærke smertestillende midler, kan du bestille et gratis pillepas. Du bestiller det på borger. dk eller på apoteket, hvor du skal medbringe dit pas.

Alle Schengen-lande (Norge, Island, Schweiz, Liechtenstein og EU-landene på nær Irland) er forpligtet til at acceptere pillepasset som dokumentation for, at din medbragte medicin er til eget brug.

Lande uden for Schengen-aftalen fastsætter selv reglerne. Kontakt derfor landets ambassade, og undersøg, hvilke regler de har. En del

lande vil bede dig om at få din egen læge til at skrive en attest.

På flyrejser skal du altid have medicinen i håndbagagen. Noget medicin tåler ikke kulden i flyets bagagerum. Så risikerer du heller ikke at stå uden din medicin, hvis din bagage bliver forsinket eller væk. Sikkerhedskontrollen kan kræve bevis for, at medicinen er ægte. Medbring derfor altid den originale indpakning samt dokumentation for retten til at medbringe medicinen.

Hvis du er i tvivl om, om din medicin kræver pillepas eller anden dokumentation, anbefaler vi, at du kontakter din egen læge.

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Foto: Shutterstock

LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER

Oplys koden ”Hjerting06” ved bestilling

LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER

Oplys koden ”Hjerting06” ved bestilling

Oplys koden ”Hjerting06” ved bestilling

Rejs til solkysten og nyd lange promenader, skønne restauranter og masser af solskinstimer. Hos Hjerting Rejser er der mange byer og hoteller, at vælge imellem.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

El Puerto***+, Fuengirola

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 7.998.- per person

21 nætter FRA kr. 9.998.- per person

28 nætter FRA kr. 11.998.- per person

Yaramar****, Fuengirola

1 x dbl. værelse m. side havudsigt inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 9.998.- per person

21 nætter FRA kr. 12.998.- per person

28 nætter FRA kr. 15.998.- per person

Alle priser er inkl. fly direkte Malaga t/r samt transport t/r hotellet.

Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Sol Principe****, Torremolinos

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

7 nætter FRA kr. 5.498.- per person

14 nætter FRA kr. 7.998.- per person

21 nætter FRA kr. 9.998.- per person

28 nætter FRA kr. 11.998.- per person

Fenix****, Torremolinos (KUN for voksne)

1 x dbl. værelse m. side havudsigt inkl. halvpension, vand og vin

7 nætter FRA kr. 5.998.- per person

14 nætter FRA kr. 8.498.- per person

21 nætter FRA kr. 10.998.- per person

28 nætter FRA kr. 12.998.- per person

Alle priser er inkl. fly direkte Malaga t/r samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

Oplys koden ”Hjerting06” ved bestilling

Oplys koden ”Hjerting06” ved bestilling

UGE- OG LANGTIDSREJSER BENALMADENA

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Palmasol***+, Benalmadena

Palmasol***+, Benalmadena

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

7 nætter FRA kr. 5.498.- per person

7 nætter FRA kr. 5.498.- per person

14 nætter FRA kr. 7.998.- per person

14 nætter FRA kr. 7.998.- per person

21 nætter FRA kr. 9.998.- per person

21 nætter FRA kr. 9.998.- per person

28 nætter FRA kr. 11.998.- per person

28 nætter FRA kr. 11.998.- per person

Benalmadena Palace****, Benalmadena

Benalmadena Palace****, Benalmadena

1 x værelses lejlighed inkl. halvpension, vand og vin

1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 8.498.- per person

14 nætter FRA kr. 8.498.- per person

21 nætter FRA kr. 10.998.- per person

21 nætter FRA kr. 10.998.- per person

28 nætter FRA kr. 12.998.- per person

28 nætter FRA kr. 12.998.- per person

Alle priser er inkl. fly direkte Malaga t/r samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

Alle priser er inkl. fly direkte Malaga t/r samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

SINGLEREJSER

SINGLEREJSER 60+ 7, 14 OG 21 NÆTTER

Rejs sammen med andre 60+ singler til charmerende Andalusien. Få sol i kinderne og oplevelser med hjem i bagagen.

Rejs sammen med andre 60+ singler til charmerende Andalusien. Få sol i kinderne og oplevelser med hjem i bagagen.

Mijas Costa**+, oktober - inkl. 3 udflugter m. dansk guide

Mijas Costa**+, oktober - inkl. 3 udflugter m. dansk guide

7 nætter - inkl. halvpension, vand & vin - FRA kr. 8.998.-

7 nætter - inkl. halvpension, vand & vin - FRA kr. 8.998.-

Torremolinos***+, november - inkl. 3 udflugter m. dansk guide

Torremolinos***+, november - inkl. 3 udflugter m. dansk guide

7 nætter - inkl. halvpension, vand og vin - FRA kr. 7.998.-

7 nætter - inkl. halvpension, vand og vin - FRA kr. 7.998.-

14 nætter - inkl. halvpension, vand og vin - FRA kr. 11.998.-

14 nætter - inkl. halvpension, vand og vin - FRA kr. 11.998.-

Jul & nytår, december - inkl. 4 udflugter m. dansk guide

Jul & nytår, december - inkl. 4 udflugter m. dansk guide

Vælg imellem Fuengirola***+ eller Torremolinos****

Vælg imellem Fuengirola***+ eller Torremolinos****

21 nætter inkl. halvpension, vand og vin - FRA kr. 15.998.-

21 nætter inkl. halvpension, vand og vin - FRA kr. 15.998.-

Alle priserne er v. 1 person i eget værelse.

Alle priserne er v. 1 person i eget værelse.

Alle priser er inkl. fly direkte Malaga t/r samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

Alle priser er inkl. fly direkte Malaga t/r samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup,

60+ 7, 14 OG 21 NÆTTER

Ældre i job

Stadig flere ældre vælger at blive på arbejdsmarkedet, selvom de kan gå på pension. Nogle gør det på grund af økonomi, andre, fordi de ikke har lyst til at være pensionister. Og de ældre har masser at byde på, når erfaringer fra et langt arbejdsliv fylder på CV’et. Alli-

gevel møder ældre stadig fordomme, når de søger job. Vi har mødt tre spændende mennesker, der har valgt at fortsætte arbejdslivet. Læs med, og bliv klogere på hvorfor, og hvad der skal til for at holde den ældre del af arbejdsstyrken på jobbet.

Af Bente Schmidt

Foto: Ulrik Jantzen

Lis Munk Frederiksen er en af de ældre, der har valgt at blive på arbejdsmarkedet, selvom hun har nået pensionsalderen.

Ældre på arbejdsmarkedet

Stadig flere ældre bliver ved med at arbejde. Det skyldes til dels højere folkepensionsalder, men det er ikke hele forklaringen

Stadig flere ældre har lyst til at arbejde efter pensionsalderen, især i de attraktive jobs, hvor folk ikke bliver nedslidte,” fortæller seniorforsker Mona Larsen, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE.

Hun oplyser, at en forholdsvis stor andel af de ældre på arbejdsmarkedet er selvstændige.

”Mange selvstændige har noget, de brænder for. Arbejdet er deres livsværk. Eller måske har de ikke nok pension. Jeg tror, at en del ældre fortsætter af økonomiske årsager. Måske havde de planer om at gå på pension, men bliver hængende, fordi de er nødt til det for at få økonomien til at hænge sammen.”

For senior-lønmodtagere er opbakning fra arbejdsgiveren vigtig, siger Mona Larsen.

”Man skal være motiveret og have et godt helbred, og så smitter det af, hvis man har ældre kolleger. Så får man selv lyst til at arbejde,” fortæller Mona Larsen.

Arbejde og identitet

Kunderådgivningschef Anne-Louise Lindkvist fra Sampension bekræfter, at flere ældre tænker sig om en ekstra gang, før de går på pension:

”Det er svære tider investeringsmæssigt. Det betyder risiko for fald i

opsparing til pension. Derfor råder vi ældre til fornyet rådgivning, inden de går på pension. For nogles vedkommende betyder det, at de må arbejde et år ekstra, hvis de gerne vil have deres økonomiske ønsker opfyldt.”

Men stadig flere ældre bliver også hængende på arbejdspladsen af lyst, understreger hun.

”Fællesskabet på arbejdspladsen betyder meget. Mange forbinder deres identitet med arbejdet. Er hel-

Flere gulerødder

Cheføkonom i Danica Pension Mads Moberg Reumert forudser også, at flere seniorer vil arbejde fremover.

”Der er kommet flere økonomiske gulerødder. Politikerne har fokus på at fastholde ældre, og arbejdsgiverne er blevet bedre til at se den gode arbejdskraft i gruppen af ældre. Så jeg tror på endnu flere ældre i arbejde, når nu modregning i folkepensionen er blevet afskaffet,” siger han.

”Ifølge Seniortænketankens rapport er det ofte mænd, som arbejder ud over pensionsalderen, og det er især i fire brancher: handel og transport, kultur og fritid, ejendomshandel og landbrug.”

bredet fornuftigt og arbejdsgiveren med på lidt kortere arbejdstid, har flere ældre lyst til at arbejde. Jeg fornemmer, at arbejdsgiverne i højere grad end tidligere værdsætter de ældre og den erfaring, de bidrager med,” siger hun.

”Økonomiske incitamenter som seniorpræmien på 45.415 kr. det første år og 27.033 kr. næste år og ingen modregning i hverken pension eller folkepensionens tillæg får også flere til at arbejde,” siger Anne-Louise Lindkvist.

”Økonomien betyder selvfølgelig noget. Men glæden ved arbejdet er vigtig, kan man se af Seniortænketankens rapport,” fremhæver Mads Moberg Reumert.

Han tilføjer, at også ældre i høj alder er i beskæftigelse. I juli 2022 var 14.254 over 75 år i arbejde. I 2010 var tallet 6.600.

Stadig fordomme

Selvom flere arbejdsgivere ser ud til at værdsætte ældre på arbejdsmarkedet, er der også en skyggeside. Seniorer, som mister deres arbejde, har svært ved at få job igen, fremgår det af

Af Marianne Krogh Andersen

Man skal være motiveret og have et godt helbred, og så smitter det af, hvis man har ældre kolleger

MONA LARSEN, SENIORFORSKER, VIVE

tal fra Beskæftigelsesministeriet. Næsten halvdelen af de ledige over 50 år har oplevet at blive valgt fra på grund af deres alder.

Det viser en evaluering af fem statslige aktiveringsprojekter for seniorer.

Aldersdiskrimination er udbredt, når de ledige søger job. Aske Juul Lassen, lektor ved Københavns Universitet med speciale i pensions- og aldringsstudier, har i samarbejde med Ældre Sagen skrevet en rapport om problemet. Heraf fremgår det, at der stadig er mange fordomme om ældre, bl.a. at seniorer er dårligere til at lære nyt, at de husker dårligere, og at de er langsommere.

Så ældre har stadig fordomme at overvinde på arbejdsmarkedet.

ERHVERVSAKTIVE ÆLDRE

I april 2022 gik 25 % af de 65-69-årige fortsat på arbejde –altså hver fjerde. Det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til 2012, hvor 15 % i den aldersgruppe var på arbejdsmarkedet, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Chefkonsulent Pernille Stender, Danmarks Statistik, oplyser, at 94.621 personer over 65 år var i arbejde i 2010. I 2020 var tallet steget til 147.585.

Det giver en beskæftigelsesfrekvens på 12,6 i 2020. I 2010 var tallet 10,2.

Der har også været en stigende tendens til, at flere ældre over 67 er i arbejde. I 2020 var det hver tiende.

Danmarks Statistik har endnu ikke nyere tal, men eksperter vurderer, at antallet af ældre i arbejde vil stige endnu mere i de kommende år.

Diesel i blodet

Jørgen Lindgren Jensen blev selvstændig allerede som 22-årig.

”Jeg har dieselolie i blodet,” siger den 72-årige vognmand, lastbilchauffør og mekaniker med et stort smil. Han har droslet ned, men kan ikke holde op med at arbejde.

”At komme ud og snakke med folk er dejligt. Jeg har det bedst, når jeg arbejder. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle lave. Jeg kan lide at snakke med kranførerne og de andre vogn-

Af Marianne Krogh Andersen Foto: Lars Horn

72-årige Jørgen Lindgren Jensen har været selvstændig vognmand i 50 år og kørt Europas veje tynde i lastbil

mænd,” fortæller Jørgen Lindgren Jensen, som ofte begynder arbejdet kl. 4.

”Jeg er fuldstændig vågen og klar til at køre lastbil.”

Han arbejder på fuld tid og nøjes for det meste med 14 dages årlig ferie.

Da vognmandsforretningen var størst, kørte 21 lastbiler Europas veje tynde. I dag har han og hustru Hanne Krogh Jensen, der er en vigtig del af firmaet, reduceret antallet til tre biler.

Værkstedet blev solgt for et års tid siden. Så blev der mere tid til at koncentrere sig om vognmandsforretningen. På et tidspunkt havde Frederikshavn Lastbilcenter og vognmandsforretningen 50 medarbejdere på lønningslisten. I dag er der to.

Peter, som har kørt lastbil for firmaet i 44 år, er en del af årsagen til, at Jørgen Lindgren Jensen holder fast i livet på landevejen. Mellem de to er der en uofficiel kappestrid om, hvem der holder længst som lastbilchauffør.

”Peter er en utrolig god medarbejder. Vi har altid haft et godt samarbejde. Han har en masse gode idéer. Han kan snakke med alle mennesker og er en vigtig grund til, at jeg fortsætter. Peter siger, at han kun vil arbejde for mig.”

50 års samarbejde

Jørgen Lindgren Jensen og Hanne Krogh Jensen kan fejre guldbryllup i 2023. I 50 år har parret samarbejdet om vognmandsforretningen.

72-årige Hanne Krogh Jensen står for al administration og regnskab. Hverdagen er travl, men de holder begge af livet som selvstændige. Der er meget arbejde, men også frihed til at holde en fridag indimellem og være sammen med de to børnebørn.

Helbredet er godt lige nu. Men i 2018 fik Jørgen Lindgren Jensen konstateret kræft. Han kørte til Aalborg Sygehus 28 dage i træk for at få strålebehandling. Samtidig passede han sit arbejde.

”Det var hårdt,” husker han, som ellers sjældent beklager sig og har et perlehumør.

Året efter blev han fem dage før jul ramt af en blodprop.

”Jeg mistede kørekortet i tre måneder. Men jeg blev ved med at arbejde på værkstedet, fortæller Jørgen Lindgren Jensen.

”Jeg ved ikke, hvor længe jeg bliver ved. Men så længe kroppen vil, så fortsætter jeg med at køre lastbil.”

Selvom vognparken er reduceret, har Jørgen Lindgren Jensen ingen planer om at gå på pension.

Hjerneceller og finmotorik

79-årige Lis Munk Frederiksen skærer mikroskopiske snit af alger og vandmænd på Biologisk Institut. Gode kolleger giver hendes liv mening

Af Marianne Krogh Andersen Foto: Ulrik Jantzen

Lis Munk Frederiksen fik kørekort som 74-årig. Kørelæreren var lidt forbeholden, men efter første time overgav han sig. Her var en dame med talent!

Måske fordi hun i forvejen havde kørekort til motorcykel.

I næsten 50 år har hun ellers kørt på cykel, 32 km dagligt, til sit arbejde som laboratorietekniker på Københavns Universitet, men for et par år siden gik Lis Munk Frederiksen over til at køre i sølvgrå Mercedes til jobbet på Biologisk Institut, Marinbiologisk Sektion.

Hendes arbejde er specielt. Hun betjener en ultramikrotom. Med en diamantkniv på 3 mm skærer hun – mens hun kigger i mikroskop – ultratynde snit i bl.a. vandmænd og alger til brug for instituttets forskere.

”Det kræver den yderste akkuratesse. Jeg må under ingen omstændigheder ryste på hænderne,” fortæller Lis Munk Frederiksen, mens hun demonstrerer sin kunst ved at løfte et ekstremt tyndt – for vores øjne usynligt –snit med en urmagerpincet.

De snit, hun udfører, er næsten uforståeligt tynde, 0,05 my. En my er 1/1.000 mm. Med et øjenhår (hendes eget) på en lille pind ’puffer’ hun snittene i vand. Ellers fordamper de. På de indfarvede snit kan forskerne i elektronmikroskop se dyrs celler.

”Mit arbejde er næsten trolderi. Hver eneste lille blok materiale, jeg får i hænderne, er en udfordring. Når det lykkes, er jeg lykkelig. Jeg kan rigtig godt lide mit arbejde. Det holder hjerneceller og finmotorik i gang. Og jeg er glad for at bidrage til forskningen.”

På væggen over Lis Munk Frederiksens arbejdsplads hænger – ud over barnebarnet – fotos af næsehorn, leopard og løve. Der er et billede fra Okavango-deltaet, hvor hun sejlede sammen med kolleger fra instituttet. De har ofte rejst sammen og bl.a. været i Grønland og Sydafrika.

”Sammenholdet er vigtigt for mig. Her er så mange søde og spændende mennesker. Der sker noget her,” fortæller hun og viser stolt plakater af videnskabelige tidsskrifter som Nature med artikler af kolleger.

I næsten et halvt århundrede har Lis haft fuldtidsjob på Biologisk Institut. I mange år arbejdede hun med planter, men nu er det havdyr. Som led i en større fyringsrunde på universitetet blev hun som 73-årig afskediget, få måneder før hun kunne fejre sit 50-års jubilæum. Hun blev vred og skuffet, men fortsatte med at arbejde – nu uden løn – to gange om ugen.

”Hvis jeg holdt op, så aner jeg simpelthen ikke, hvem der skulle lave mit arbejde, fordi der har været så mange fyringer. Jeg synes, arbejdet er skægt, så jeg fortsætter.”

Arbejdet skal være sjovt

Judy Nehm er 74 år og leder af en børnehaveklasse. Som 49-årig stak hun til søs. Da hun kom hjem, trængte hun til et job, og nu vil hun ikke holde op

Af Marianne Krogh Andersen

Foto: Ulrik Jantzen

Lis Munk Frederiksen er stolt over, at hendes arbejde er så vigtigt for forskningen.

Jeg elsker mit job,” siger Judy Nehm. Den 74-årige pædagog arbejder som børnehaveklasseleder på Skovlunde Skole og har ikke lyst til at holde op.

”Jeg har været leder af en integreret børneinstitution i Ballerup i 18 år,” fortæller hun.

Som 49-årig stak hun til søs med ægtefællen. De solgte huset, og manden sit firma.

”Vi tog katten under armen og sejlede i vores båd i otte år. Da vi først var kommet i gang, kunne vi ikke holde op.”

”Som 57-årig havde jeg et stort behov for at komme ud at arbejde igen. Jeg kendte Gud og hvermand i Ballerup. Så da jeg ringede, sagde de bare: ”Kom!”

For Judy Nehm er mening i arbejdet vigtigt. Selv har hun haft forskellige jobs. Hun har været vikar, pædagog på SFO og leder. Hun mener, at mange går tidligt på pension, fordi arbejdet føles som en trummerum.

”Jeg ville ikke kunne holde ud bare at være hjemme hele tiden. Jeg skal lave noget,” siger hun.

”Det er godt nok hårdt hvert år at få en ny gruppe børn. For lige når man har fået lært dem at tilpasse sig skolen, skal man aflevere dem til en anden. Men det er også liv-

givende! At opleve, hvordan børnene i 0. klasse tager et ordentligt hop omkring efterårsferien, og mange allerede kan læse omkring jul, er dejligt. Det er dybt tilfredsstillende at se børn udvikle sig.”

På en arbejdsplads er det vigtigt at være åben, hjælpsom og anerkendende over for sine kolleger, mener hun.

”Hvis personalekøkkenet flyder, så går jeg ud og rydder op. Det ligger i min opdragelse. Rigtig mange unge går bare forbi og gør ingenting. Jeg synes, det betyder noget for klimaet, at vi hjælper hinanden.”

Judy Nehm arbejder på fuld tid. Men en seniorordning giver en ugentlig fridag, som hun nyder.

”Jeg har aldrig haft en sygedag. Men så rendte jeg ind i noget livmoderkræft og en knude i brystet,” fortæller Judy Nehm, som måtte holde fri i tre uger. Hun var glad for igen at være tilbage på arbejdet. Da hendes mand døde, var det bare med at komme på arbejde.

”Det hjalp mig i sorgen. Det var en trøst at møde børn og kolleger”.

Judy Nehm vil ikke arbejde for enhver pris. ”Jeg tager ét skoleår ad gangen. Den dag jeg ikke synes, det er sjovt, holder jeg op.”

Danmarksstørsteleverandørafseniorkøretøj

Til dig hvor kun det bedste er godt nok. Ekstra store bagdæk, digitalt display, lang rækkevide (op til 50/80 km), nem betjening, 3 års garanti & gratis levering.

Se også vores andre modeller på lindebjerg.dk (Priser fra 14.995,-)

13.995,-

På en seniorcykel kan du sidde roligt og stabilt. Selv ved start og stop, takket være det ekstra for- eller baghjul. Fås også med elmotor.

Lænestol med lø efunktion og elektrisk motor til ryglæn og fodskammel. 6.995,-

Lænestol i topklasse. Elektrisk fodskammel, ryglæn, lø , luksus læder, varme og massage. 14.995,-

Gratis fremvisning hjemme på din ad

31 juli 2023. Lindebjerg tager forbehold for trykfejl og prisændringer

nmarksstørsteleverandørafseniorkøretøjer

LAGERSALG - SPAR 10.000,-

LAGERSALG - SPAR 10.000,-

CENTER LUX 28’’

CENTER LUX 28’’

CENTER LUX 28’’

TILBUD 17.495,- | FØR 21.995,-

TILBUD 17.495,- | FØR 21.995,-

TILBUD 17.495,- | FØR 21.995,-

Centermotor, rullebremse, fodbremse, 13 AH468 WH batteri, integreret lys & 7 indvendige gear.

Centermotor, rullebremse, fodbremse, 13 AH468 WH batteri, integreret lys & 7 indvendige gear.

Centermotor, rullebremse, fodbremse, 13 AH468 WH batteri, integreret lys & 7 indvendige gear.

D. 5 JUNI

D. 5 JUNI KL. 10.00

KL. 10.00

Center Royal Max 28’’ Mat rød

Center Royal Max 28’’ Mat rød

Vi fået har alt for mange røde el-cykler på lager. Derfor kan du spare 10.000,- på vores populære Center Royal Max 51cm i mat rød. Gælder ved køb i vores showrooms (Kun 3 stk. i hvert showroom)

Vi fået har alt for mange røde el-cykler på lager. Derfor kan du spare 10.000,- på vores populære Center Royal Max 51cm i mat rød. Gælder ved køb i vores showrooms (Kun 3 stk. i hvert showroom)

fået har alt for mange røde el-cykler på lager. Derfor kan du spare 10.000,- på vores populære Center Royal Max 51cm i mat rød. Gælder ved køb i vores showrooms (Kun 3 stk. i hvert showroom)

TILBUD 22.995,- | FØR 32.995,-

TILBUD 22.995,- | FØR 32.995,-

TILBUD 22.995,- | FØR 32.995,-

SE ALLE VORES EL-CYKLER PÅ LINDEBJERG.DK

SE ALLE VORES EL-CYKLER PÅ LINDEBJERG.DK

JUSTERES TIL DIG 3 ÅRS GARANTI

JUSTERES TIL DIG 3 ÅRS GARANTI

JUSTERES TIL DIG 3 ÅRS GARANTI

GRATIS LEVERING

GRATIS LEVERING

GRATIS LEVERING

Vi har altid over 300 brugte el- & kabinescootere på lager

Vi har altid over 300 brugte el- & kabinescootere på lager

Altid min. 1/2 års

Altid min. 1/2 års garantiordning og op til 2 år på udvalgte modeller

og op til 2 år på udvalgte modeller

Serie: Lev bæredygtigt

Klimaforandringer er en realitet. Det er et flertal af verdens førende klimaforskere enige om. Vi har alle – via vores forbrug, valg og vaner – et ansvar for den globale opvarmning.

I denne artikelserie viser vi, hvordan vi med enkle greb kan leve mere bæredygtigt. Denne gang kigger vi på produkter.

Dine produkter

Har du brug for alt det, du køber? Det er værd at overveje, hvis du vil leve bæredygtigt

Af Jakob Vedelsby Illustration: Tomas Björnsson

Noget af det mest bæredygtige, vi kan gøre, er at skrue ned for forbruget af produkter. Når man falder over noget, man gerne vil eje, er det for det første en god idé at klappe hesten og vente lidt med at beslutte sig. Måske er det ikke så vigtigt efter et par dage. Og når man endelig investerer i nyt, skal det være

noget, der kan holde længe – tag nu de her sko.”

Michael Søgaard Jørgensen, der er lektor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet, kører kontorstolen tilbage og svinger det ene ben op på skrivebordet.

”Jeg har lige fået skiftet såler igen. Det får jeg gjort hvert andet eller

tredje år. Mine vinterstøvler hjemme i skabet, der snart har 40 år på bagen, fungerer upåklageligt og er stadig pæne. Førhen kunne man udskifte sålerne på alle sko, men sådan er det ikke længere. I dag bruger langt de fleste producenter støbte såler, og det betyder desværre, at mange sko skal kasseres, så snart sålen er slidt

op. Det giver et enormt ressourcespild.”

Halvdelen af CO2-aftrykket

Ifølge Michael Søgaard Jørgensen kommer ca. halvdelen af Danmarks CO2-aftryk og dermed klimabelastning fra udvinding af råvarer til og produktion og transport af produkter. Og derfor vil det gøre en stor forskel, hvis vi sætter os for at anskaffe færre nye ting. Men udviklingen går desværre i den stik modsatte retning, konstaterer han.

”År for år køber vi stadig flere produkter – fra hvidevarer over køkkenapparater, computere, mobiltelefoner, græsslåmaskiner og værktøj til tøj og sko. Og meget af det, vi køber, bliver kasseret relativt hurtigt, fordi kvaliteten og holdbarheden er lave, eller fordi produkterne enten

ikke kan genbruges eller ikke bliver genbrugt. Det er problematisk, da det kræver store mængder råvarer og energi at producere nyt, og fordi det giver affald, som det også kræver energi at behandle – alt sammen noget, der påvirker klimaudviklingen negativt.”

Bevidst lav holdbarhed

En af forklaringerne på vores stigende forbrug er, at produkters levetid generelt er gået ned de seneste mange årtier. Det bekræfter flere europæiske undersøgelser, fortæller Michael Søgaard Jørgensen.

”Det er ikke en skrøne, at nutidens produkter har kortere holdbarhed end fortidens. Glødepæreproducenterne var blandt de første, som i årene omkring 2. verdenskrig i al hemmelighed besluttede, at deres

elpærer ikke skulle holde alt for længe, og derfor svækkede konstruktionen.”

Men der er også andre årsager til, at man som forbruger kan blive tvunget til at kassere et produkt, pointerer han.

”Hvis en foodprocessor er udført i lav kvalitet for at kunne sælges billigt – fx ved at bruge plastik til bevægelige dele i stedet for metal – vil den sandsynligvis holde i væsentlig kortere tid. Eller hvis en computer ikke længere serviceres af producenten eller kan bruges til de nyeste programmer, kan den eneste løsning være at købe nyt. Samtidig skal man ikke underkende betydningen af den trang, som næsten kan få karakter af afhængighed, som nogle mennesker har til at anskaffe nye ting – hvad enten det er værktøj, telefoner, tøj, 

sko eller noget helt femte,” siger han.

100.000 mobiltelefoner kasseres Affald bliver ofte omtalt som en værdifuld ressource. Det er sandt i nogle tilfælde – fx når vi affaldssorterer i de danske husholdninger. Papir genopstår som genbrugspapir, plastik bliver til fleecetrøjer, og madrester bliver til biogas og gødning. Men vi genanvender stadig kun omkring halvdelen af vores samlede affaldsmængder.

Når det gælder elektronikprodukter, ser man ofte, at de bliver kasseret, når der opstår en defekt, uden at man forsøger at få dem repareret. Det bekræfter en undersøgelse i Region Hovedstaden fra 2021, som Michael Søgaard Jørgensen står bag. Mest grelt står det til med køkkenudstyr, TV-apparater og værktøj, hvor blot 10-15 % bliver repareret. Defekte mobiltelefoner og computere får borgerne i højere grad repareret, men det er stadig kun halvdelen, som får et nyt liv.

Undersøgelsen viser, at regionens borgere hvert år kasserer mindst 100.000 mobiltelefoner og 100.000 køkkenapparater – uden at produk-

terne bliver forsøgt repareret. De vigtigste forklaringer er, at apparaterne ofte er designet på en sådan måde, at de simpelthen ikke kan repareres, at der ikke er reservedele til rådighed, eller at det er billigere at købe et nyt lavprisprodukt end at få repareret det defekte.

Stil krav i butikken

Michael Søgaard Jørgensen mener, at butikskæderne har et stort ansvar, når det handler om at stille krav til deres leverandører om at levere produkter i en holdbar kvalitet, der samtidig kan repareres, når de går i stykker, eller opdateres til den nyeste software – og at vi som forbrugere også selv kan sikre os, at de produkter, vi investerer i, opfylder disse krav. Det kan godt være, at vi må betale lidt mere for dem, men til gengæld holder de længere og er billigere i det lange løb – og så bidrager vi til den grønne omstilling.

Han peger også på, at en del af de elektronikprodukter, som i dag ender på genbrugspladsen, faktisk kunne have været fikset relativt let til gavn for miljøet og den enkeltes pengepung. Det er baggrunden for, at nonprofit-foreningen Repair Cafe

Danmark blev etableret tilbage i 2013. Ti år senere er der mere end 60 reparationssteder fordelt over det meste af landet, hvor frivillige reparerer alt fra defekte kaffemaskiner til revnede bukser. Kvit og frit.

”Repair-caféerne bidrager til, at vi kan holde længere liv i de ting, vi anskaffer,” siger Michael Søgaard Jørgensen.

Han peger på, at det også er udtryk for en bæredygtig livsstil at sælge det, man ikke længere selv bruger, og at købe brugt. Og det er der rig mulighed for på nettet eller på de utallige loppemarkeder eller i de mange genbrugs- og antikvitetsbutikker, som findes over hele landet. Fx har Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Blå Kors og Frelsens Hær tilsammen mere end 400 genbrugsbutikker, som tager imod de ting, vi ikke længere har brug for.

Del med naboen

Michael Søgaard Jørgensen opfordrer samtidig til, at vi bliver bedre til at deles om de produkter, vi anskaffer.

”Måske behøver ikke alle husstande i en ejerforening at have pælebor, en stor køkkenmaskine, kædesav, pavillontelt eller for den sags skyld

Meget af det, vi køber, bliver kasseret relativt hurtigt, fordi kvaliteten og holdbarheden er lave

MICHAEL SØGAARD JØRGENSEN, LEKTOR

en bil. Måske kunne man slå sig sammen og deles om de ting, man ikke bruger konstant. Der er talrige gode eksempler på, at det sagtens kan lade sig gøre at praktisere deleøkonomi,” siger han.

Michael Søgaard Jørgensen bor selv i en etageejendom i København, hvor de har indrettet et byttehjørne i et skur i gården, ligesom man kender det fra mange af landets genbrugspladser.

”Her kan vi placere ting og sager, som andre måske kan have glæde af – fx tøj, bøger, legetøj, køkkenredskaber og møbler. Vi har også etableret en intern Facebook-gruppe, hvor beboerne kan efterspørge lån af værktøj, stole, service og lignende. Det er bæredygtigt, og det fungerer,” siger han og løfter i det samme benet ned fra skrivebordet og siger med overbevisning i stemmen:

”Der ér faktisk en del producenter, som tager klimaudviklingen alvorligt og fremstiller ting, der holder og kan repareres. Men de overlever kun, hvis vi som forbrugere efterspørger deres produkter og fx køber nye sko med udskiftelige såler.”

GODE RÅD OM produkter

Find reparationscaféer i nogle af Ældre Sagens lokalafdelinger. Her kan du få dine ting fikset, og har du selv hænderne skruet rigtigt på, så overvej, om du vil være frivillig. Hvis det er noget for dig, så kontakt din lokalafdeling. Så er du med til at gøre noget godt for klimaet.

Køb produkter, der kan repareres, når de går i stykker –og hvor der kan fås reservedele.

Skab netværk i ejer- eller andelsforeningen mv., og del de ting, du ikke bruger så tit. Spørg, om du kan låne hos naboerne.

Sortér dit affald omhyggeligt.

Find en lokal reparatør her: reparationsguiden.dk

Kilde: Michael Søgaard Jørgensen og Ældre Sagen

Køb kun det nødvendige – og køb kvalitet.

Køb brugt.

Dåsemad: en langtidsholdbar historie

Færdigretter på dåse har haft op- og nedture, men de lever og trives endnu

Betty kan lige nå at hente et par dåser forloren skildpadde, hvis hun spurter,” siger Iben Skjern i et afsnit af ’Matador’, der foregår i 1939. Panikløsningen på et problem med middagsmaden er affødt af, at faster Anna pludselig dukker uanmeldt op hos Iben og Kresten kort før spisetid.

I dag er det nok en mindre almindelig praksis, at byens spidser serverer færdigretter på dåse som gæstemad, men dengang var det acceptabelt. I mange årtier blev dåsemad nemlig betragtet som fint, indtil det kom i søgelyset som en usund og doven udvej.

Forloren skildpadde til Coronadanmark

Da corona brød ud i 2020, styrtede danskerne i supermarkedet for at hamstre – og det var i høj grad de klassiske dåseretter, der blev væltet ned i indkøbsvognene. Danish Crown meddelte fx, at deres salg af dåsemad på det danske marked steg med 800-1.000 % i den første uge, efter at Mette Frederiksen havde lukket Danmark ned. Forloren skildpadde stod for halvdelen af salget.

Den kendte dåse forekommer altså stadig at være en god løsning på akutte kriser, og selvom salget hurtigt gik tilbage til normalen igen efter det første corona-chok, så kan producenterne stole på såvel skildpadden som de andre traditionelle dåser.

”Klassikerne ligger bare og sælger,” fortæller Cecilie Wiingaard, head of consumer marketing i Orkla Danmark, som ejer varemærket Beauvais, der har de gammeldags færdigretter på dåse i sortimentet.

”Det er et ret stillestående marked, og de mest populære i dag er også dem, der har solgt bedst over tid. Vores mest solgte dåse er tarteletfyld med kylling, nummer to er spaghetti napoli, og nummer tre er wienergryde. Og forloren skildpadde, som er den ældste dåse i hele sortimentet, sælger også endnu.”

Andre dåsemadsproducenter oplyser, at også cocktailpølser og Jaka Bov er evergreens på markedet. I 2010 skrev Politiken, at vi spiser 125 tons Jaka Bov om året. Producenten, Danish Crown, vil ikke oplyse, hvilken vægtklasse vi ligger i i dag.

Dog er der et generelt, svagt fald i det samlede salg af dåseretter, og Beauvais har trukket nogle helt ud af markedet de senere år: gullaschsuppe og skipperlabskovs i 2018, bøf stroganoff og gullasch i 2019, og i 2020

Eksempler på to af Jakas produkter fra ca. 1960.

Foto: BrabrandÅrslev Lokalhistoriske Arkiv

Af Irene Manteufel Foto: Lars Thornblad

kunne hakkebøf med løg heller ikke længere følge med tiden.

Dåsemad på Indlandsisen

I de første mange årtier af dåsemadens levetid havde den status som smart, sund og moderigtig. Men udgangspunktet var, at den var praktisk og rationel. Konservesdåsen blev nemlig opfundet i starten af 1800-tallet som et resultat af, at Napoleon udlovede en pris til den, der afhjalp behovet for at sende billig mad med hæren i felten. Det var da også en fransk indvandrer, der var dansk pioner på dåseområdet, da han åbnede en fabrik i Vangede i 1850. Her begyndte han en større produktion af kød på dåse til både den danske og den svenske marine. Det er hans og fabrikkens navn, der stadig står på mange af dåserne i supermarkedet: Beauvais.

Senere forsynede Beauvais også polarekspeditionerne. I den nye Netflix-film ’Against the Ice’, der er baseret på en autentisk grønlandsekspedition i 1909, spiser Nikolaj Coster-Waldau og hans folk netop dåsemad fra Beauvais, specialfremstillet med de originale etiketter.

Da polarekspeditioner i 1800- og start1900-tallet var lige så meget oppe i tiden, som rumrejser senere blev, kom den med bragte dåsemad til at stå i et smart og spæn dende skær i datidens ivrige presseomtale. Dåserne kom med på diverse udstillinger, hvor selve Danmarks kronprinsesse smagte på indholdet og bl.a. roste en dåse asparges i høje toner.

Sidst i 1800-tallet var der kommet mange konservesfabrikker i Danmark. Da 1. ver denskrig brød ud, levede mange højt på at sælge gullasch til soldaterne, og derfor op stod begrebet ’gullaschbaroner,’ hvoraf nogle blev fanget i at putte kød af stærkt tvivlsom kvalitet ned i sovsen i dåserne.

Op gennem 1910’erne og 20’erne, da distributionen blev lettere, kunne al mindelige forbrugere købe dåsemad flere steder, og man blev betragtet som dannet og oplyst, hvis man var konser ves-kunde. Det fortæller Svend Skafte

Overgaard, lektor og ekspert i mad i et historisk og kulturelt perspektiv:

”Færdigmad på dåse bliver fra starten markedsført som noget særlig rent og hygiejnisk, for den kommer fra de nye, fine fabrikker, som repræsenterer den moderne, industrielle udvikling. Samtidig sælger man det i reklamerne med livsstilsbudskaber om det sunde liv, der især i 20’erne kommer på mode. Hurtig, færdig mad bliver associeret med et aktivt liv, hvor ting skal gå hurtigt, og maden er med til at vise, at man kan tilpasse sig den moderne samfundsudvikling med højere tempo. Det sker samtidig med, at det bliver sværere at få ’ordentlige tjenestepiger’.

At ’Matador’-forfatterne lader bankdirektørfruen Iben foreslå en gang forloren skildpadde til den uventede gæst i 1939, virker helt plausibelt ifølge Svend Skafte Overgaard:

”Det betragtes på den tid som lidt smart og moderne, og det er ikke længere eksotisk. Men det er stadig ikke udbredt i arbejderklassen, for det ville være billigere at købe sild.”

Den moderne husmor

Efter 2. verdenskrig brager dåsemaden længere ud på markedet, fordi fødevareproduktionen bliver billigere. FDB, som Coop hed dengang, noterede et markant opsving

Vores mest solgte dåse er tarteletfyld med kylling, nummer to er spaghetti napoli, og nummer tre er wienergryde

i konservesforbruget op gennem 40’erne og 50’erne.

Samtidig faldt salget af friske grøntsager, måske fordi reklamer, ugeblade og FDB’s eget blad, Samvirke, opfordrede husmoren til at købe dem på dåse. I en reklame for henkogte victoriablommer fra FDB-firmaet Svendborg Konservesfabrik hed det fx i 1952: ”De bør altid have et lille Reservelager af Grøntkonserves – det er ideelt, når De faar uventede Gæster.” I 1954 foreslår Samvirke en hel gæstemiddag kun med dåsemad.

I en anden reklame, fra slut-50’erne, hedder det: ”Den moderne Husmoder støtter sig paa Konserves. Hun kan lægge Middagen an paa Købmandens store Udvalg af Konserves, og hun er sikker paa et godt Resultat. Vægten, Kvaliteten og Vitamin-rigdom er altid den samme.”

Dåsemad blev regnet for smart, og ingen gæster studsede over at få serveret eksempelvis Jaka Bov fra dåse – den var endda anbefalet af filmstjernerne Ove Sprogøe, Kjeld Petersen, Dirch Passer og Osvald Helmuth i en reklame, hvor de alle fire så begejstrede ud sammen med de karakteristisk formede dåser med ’bov’.

Gennem 50’erne og 60’erne fik flere og flere ret til ferie, og med det økonomiske opsving blev det stadig mere almindeligt at have råd til en bil og måske endda sommerhus, campingvogn eller båd. Her var det også yderst bekvemt med konserves. Som et ugeblad skrev i introduktionen til tre opskrifter med dåsemad: ”Husmoderen skal også mærke, at det er ferie.” Samtidig var mange af husmødrene kommet ud på arbejdsmarkedet, og de havde også behov for, at madlavningen gik nemt til hverdag, hvor far i de tider aldrig kunne finde på at give et nap i køkkenet.

Men dåsemadens storhedstid stod for fald. Det begyndte med, at flere og flere fik råd og plads til køleskabe og frysere. Dåserne fik konkurrence af frostvarerne: både grøntsager, kød og færdigretter.

Kemi på dagsordenen

Da 70’erne indfandt sig, kom en alvorligere trussel mod dåsemaden: den nye modkultur, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved vores syn på sundhed.

Kostpyramiden blev lanceret. Kvaliteten af vitaminer i mad kom på dagsordenen, og

videnskaben, der hidtil mest havde gået samme vej som industrien, begyndte at forholde sig mere kritisk til den. Kemi og tilsætningsstoffer blev undersøgt – også i TV, hvor hele Danmark i 80’erne måbende så til, mens en kødpølse blævrede ud på skærmen, fordi den ikke blev holdt sammen af tilsætningsstoffer. De nye strømninger førte til, at Danmark fik sin første fødevarepolitik, og en del af befolkningen begyndte at tvivle på, om vitaminerne virkelig blev bevaret i dåsemad, og om det egentlig var så sundt, som man altid havde troet – et emne, der stadig er til debat.

Produktionen forbedres løbende, men eksempelvis findes stoffet bisfenol A på indersiden af mange konservesdåser, for at indholdet ikke skal være i kontakt med dåsens metal. Bisfenol A er ifølge Fødevarestyrelsen hormonforstyrrende, og selv i meget små 

Kjeld Petersen og Osvald Helmuth viser Jakas produkter. Foto: Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv

doser er det under mistanke for at påvirke frugtbarheden, medvirke til tidlig pubertet og svække immunforsvaret.

I 2015 spiste en Kontant-reporter dåsemad i tre dage og fik efterfølgende målt sit bisfenol A-indhold i kroppen – det var ti gange højere end normalt.

Nogle dåsemadsproducenter mærker deres varer med bisfenol A-fri, BPA-fri eller lignende, men det kan være svært at vide, om en dåse indeholder stoffet, for der er ikke pligt til at mærke den, oplyser Fødevarestyrelsen.

En del producenter bruger dog ikke bisfenol A. Da Forbrugerrådet kemitestede 13 dåser flåede tomater fra forskellige producenter i 2018, var der ni uden bisfenol A og fire med.

Coop droppede i 2016 bisfenol A i alle dåser under mærkerne Änglamark, 365Økologi og Irma Økologi. To år senere skiftede de de fleste dåser i deres egne mærker ud med papbeholdere, primært fordi de vejer mindre, og der kan presses flere firkantede end runde beholdere ind i en lastbil. Det gavner miljøet. Stålproducenter, der laver dåserne, hævder på deres side, at dåser er miljørigtige, fordi stålet kan genbruges i rigtig mange år, og stålskrot er en efterspurgt vare.

Vitaminindholdet i dåsemad er et andet emne, der stadig diskuteres. Det er bevist, at mineraler og vitaminer til en vis grad holder sig godt, og at næringsindholdet i mindre friske grøntsager kan være lavere end i grøntsager på dåse. Sundheden holder dog ikke uendeligt. Man fandt i 1974 en dåse mad på et skib, der var sunket i 1865 i Missouri-floden, og det viste sig, at maden stadig kunne spises, selvom den var kommet til at se uappetitlig ud. Vitaminerne var dog helt forsvundet på de 109 år.

Da dåsemad blev smart igen

I 90’erne var færdigmad på dåse – og færdigretter i det hele taget – for alvor kommet i skammekrogen. Blandt meningsdannerne og andre, der blev regnet for toneangivende, var det kutyme, at mad skulle laves fra bunden, hvis man var oplyst og interesseret i sundhed og velsmag.

Først i 10’erne blev færdigretter igen anset for at være acceptable, men det var primært i form af de nye, mere friske produkter på køl fra fx Meyers og Løgismose. Det blev almindeligt blandt folk, der var med på noderne, at købe middagsretter på den måde.

Samtidig er der opstået et nyt luksus-dåsemarked til samme målgruppe.

I løbet af 10’erne steg salget af feinschmecker-konserves, fordi flere og flere går efter eksempelvis paté, confit de canard og fiskespecialiteter på dåse. Gourmet-dåserne fra en række især mindre producenter vælter frem og anses nærmest for et oprør mod den gammeldags dåsemad.

”A’ hva for noget? Er dåsemad blevet smart?” Sådan lød en overskrift i Politiken i 2019. Artiklen handler om, at fiskekonserves nu er blevet højeste mode, selvom dåsemad

Moderne dåsemad sælges ofte som gourmet og feinschmeckerkonserves.

Foto: Chris Opander Tonnesen, fra ’Dåsemad’ af Martin Grøndal.

længe har været betragtet som det modsatte – i hvert fald blandt Politikens abonnenter.

Løgismose er blandt dem, der henvender sig til det nye, kræsne konservespublikum med bl.a. ansjosfileter, dansk regnbueørred og sardiner i et væld af delikate olivenolievarianter, mens andre har specialiseret sig i import af fiskekonserves fra Azorerne og Sydeuropa. Det sælges til gourmetrestauranter, specialbutikker, vinbarer samt fiskehandlere. Som en del af den nye, oplyste dåsegeneration er indholdet bæredygtigt fisket, bearbejdet og pakket, og der er ingen bisfenol A i dåserne.

Sideløbende med de nye dåse-trends har en anden del af befolkningen ladet sig påvirke mindre af, hvad man går og bestemmer på parnasset om god og dårlig smag, og hvad der er smart hvornår. Det gælder især for de tre specifikke grupper, der i dag er de faste købere af tarteletfyldet, wienergryden og de andre klassikere fra Beauvais, fortæller Cecilie Wiingaard fra Beauvais/Orkla:

”Det er camping- og sejlerfolket, dem, der skal på fisketur og så ældre, både enlige og par, 60+. Mange af dem køber de samme dåseretter, som de altid har købt.”

Hos Danish Crown, der også har noteret en lille tilbagegang i salget af de klassiske dåseretter, er billedet omtrent det samme. Jens Hansen, der er pressechef hos Danish Crown, siger:

”Campingsalget er faldet en del, efterhånden som campisterne har fået køleskab. Desuden er mange, især ældre, gået over til frost-færdigretter frem for dåser.”

En yderst populær dåse i Danish Crowns sortiment appellerer dog i høj grad til de yngre. Den er lille og blå og indeholder den kendte leverpostej fra Faaborg, og den solgte – modsat forloren skildpadde – meget mindre under corona, end den plejer, fortæller Jens Hansen:

JENS HANSEN, DANISH CROWN

KONKURRENCE:

Martin Grøndal er manden bag kogebogen ’Dåsemad’, der giver forslag til, hvordan du kan forvandle fisk fra dåse til mindeværdige måltider. Martins passion for dåsefisk stammer fra hans relation til morfaren, der elskede fisk, men havde en hustru, der nægtede at tilberede fisk. Så morfaren fik sit behov for fisk opfyldt ved at spise dåsefisk.

Har du lyst til at lade dig inspirere til nye måltider, så kan du deltage i en konkurrence om én af de tre bøger, forlaget Turbine donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence, og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 28. juni. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Dåsemad”.

”De sidste to år har salget af Faaborgs leverpostej været påvirket af, at der ikke har været Roskilde Festival. Men ellers er den særdeles populær.”

Mad på dåse

De sidste to år har salget af Faaborgs leverpostej været påvirket af, at der ikke har været Roskilde Festival

Helle: Jeg er blevet mor for min mor

Man kan ikke stoppe sygdommen eller helbrede en person med demens. Men hvis man accepterer personen i dennes nye form, kan man måske få det bedste ud af livet med demens. Derfor blev Helles mors demensdiagnose en lettelse – nu var det familiens tur til at pleje, hjælpe og skærme.

Af Liv Mygind Illustration: Maria Wandel

Demensdiagnosen blev et vendepunkt for Helle og ændrede hendes relation til sin mor. Nu var det pludselig klart, at rollerne var byttet rundt

Af Liv Mygind Illustration: Maria Wandel

Min mor har altid haft hvide orkidéer i vindueskarmene, nyskurede trægulve og makeup, der sidder perfekt. Hun er også lidt fagskadet af at have haft sin egen frisørsalon i 30 år, så hendes hår har altid været nyklippet, føntørret, farvet og sat. Ud over at være proper og pligtopfyldende er min mor en, der kerer sig om andre, spørger ind og lytter, og så er hun ét stort smil. Selvom begge mine forældre har arbejdet en hel del, føler jeg, at min søster og jeg altid har været deres førsteprioritet. De har stået i vores ringhjørne og heppet på os, og da jeg flyttede hjemmefra, havde jeg min mor i røret dagligt, så jeg kunne sparre om mit nye job.

Mine forældre har passet mine børn enormt meget, og da jeg engang blev syg og skulle på hospitalet, lukkede hun sin frisørsalon med kort varsel og passede vores børn i en uge. Sådan er hun bare – hun smider alt, hvad hun har i hænderne, for at hjælpe min søster og mig og vores familier.

Mine forældre har været gift i over 50 år, og det har altid været min far, der kørte bilen, ordnede banksager og sørgede for, at de havde de rigtige forsikringer. Min mor var nok den mere stille og rolige type, der var lidt forsigtig, og som gik med på min fars idéer og initiativer, og så plejede hun at dyrke fitness tre-fire gange om ugen.

Men det er alt sammen fortid nu. For min mor er forandret. Det begyndte for fire år siden, da vi var lige ved at miste min far: Han stod og pakkede sit fiskegrej og var på vej på fisketur med sin ven Preben, da han

pludselig faldt om med hjertestop. Det var selvfølgelig et kæmpe chok – og et fantastisk held, at han blev genoplivet, kom på hospitalet og blev reddet.

Imens min far var på hospitalet, boede min mor hjemme hos mig og min familie. Hun var meget forvirret, og vi måtte igen og igen fortælle hende, hvad der var sket med min far. Det føltes, som om hun så verden gennem et par slørede briller, og når vi kom på besøg på hospitalet, kunne hun ikke finde op til min far. Hun snurrede bare rundt om sig selv.

Min far fik det bedre og bedre fra dag til dag – men min mor fik det værre. Hun havde det virkelig dårligt. Når jeg tænker tilbage på det, var vi nok lidt hårde ved hende, for vi regnede med, at hun kunne tage over for min far. Han måtte ikke køre bil, så nu var det hende, der sad ved rattet, men hun havde ingen stedsans og var på grådens rand, når hun skulle være chauffør. Min søster og jeg sagde til hende, at nu måtte hun lige prøve at sætte sig ind i det med computer, bank og NemID, men hun kunne slet ikke finde ud af det eller overskue det. Vores mor blev ved med at skyde skylden på chokket, og min søster og jeg talte meget om, hvor længe sådan et chok kunne vare.

Da min far var blevet helt rask, var der stadigvæk noget galt med min mor. Hun ringede og SMS’ede ikke rigtig til os mere, og når vi talte i telefonen, kunne hun ikke huske, hvad vi havde talt om dagen før. Men det mærkeligste var, at hun ikke længere

SKRIV TIL OS

Har du oplevet, at dit liv ændrede sig fra det ene øjeblik til det andet? Så hører vi gerne fra dig, og så er det måske dit vendepunkt, vi dykker ned i næste gang. Skriv til vendepunktet@aeldesagen.dk, eller send et brev med dit navn og din adresse til: Ældre Sagen, Snorres- gade 17-19, 2300 København S. Mærk brevet: ”Vendepunktet”.

spurgte ind til os. Hun begyndte at tale meget om sig selv – og det havde hun aldrig gjort før. Det var tydeligt, at hun var forandret, og det var mere end bare chokket.

Halvandet år efter min fars hjertestop kørte vi sammen ned på hospitalet i Esbjerg, hvor vores mor fik diagnosen. Hun havde demens – den type, der hedder alzheimer. Det var selvfølgelig forfærdeligt, men det var også en lettelse at forstå, hvad der var galt med hende. Og det var et stort vendepunkt i vores relation til vores mor. Nu forstod vi, hvad der var i vejen med hende, og at der var meget, vi ikke længere kunne kræve og forvente af hende. Jeg forstod én gang for alle, at vores relation var byttet rundt: Det var min tur til at passe på min mor, ligesom hun altid havde passet på mig.

Nu er det mig, der skal minde hende om, at hun skal klippes. Min far beder hende tage makeup på, når de skal i byen. Min søster og jeg sorterer hendes tøj og sørger for, at der er nyt og blødt undertøj til hende. Det er os, der dækker bordet og husker servietter og lys, når der er familiemiddag. Vi prøver i det hele taget at hjælpe hende med at holde fast i den, hun var, og samtidig støtte hende, når der er noget, hun ikke kan mere. Hun er fx stoppet til fitness, men går i stedet ture, sover længe og lægger mange syvkabaler.

At vores roller er byttet rundt, er på en måde helt naturligt, men vi savner hende, som hun var. Samtidig prøver vi at nyde hende i den nye udgave”.

OM HELLES MOR

Navn: Annemarie.

Erhverv: Uddannet frisør med selvstændig forretning i 30 år. Har derefter arbejdet som pædagogmedhjælper i en daginstitution.

Fritid: Har dyrket fitness fire gange om ugen – men går i dag mest ture og er desuden blevet vild med at lægge syvkabale.

Familie: Er gift og har fejret guldbryllup. Har to døtre, to svigersønner og fire børnebørn.

STØT EN DEMENSRAMT

• De fleste mennesker kender en, der får en demensdiagnose. Der er cirka 90.000 danskere, der har en demenssygdom.

• Bevar kontakten – de fleste mennesker med demens mister evnen til at tage initiativ. Derfor er den syge afhængig af, at andre inviterer, kommer på besøg og bliver ved med at tage kontakt.

• Acceptér forandringen. Hvis det er svært at tale om fortiden, fremtiden og mere abstrakte emner, så tal om det, I ser eller oplever nu. Lav noget sammen – lyt til musik, tænd et bål, læg et puslespil, kør en tur på cykel, drik en øl på molen, bag et brød, eller se en fodboldkamp sammen.

• Prøv at have et positivt kropssprog –måske har personen brug for, at du smiler mere, holder øjenkontakt og taler tydeligt, og at du tålmodigt giver personen tid til at svare.

• Du behøver ikke at korrigere, når personen med demens roder rundt i navne eller siger noget forkert. Samvær, god stemning og humor er vigtigere end fakta.

• Læs mere på aeldresagen.dk/demens

Kilde: Ældre Sagen og Alzheimerforeningen

Lyt til VENDEPUNKTET

Lyt til podcasten, hvor Helle fortæller om sin mor og sygdommen, der langsomt forandrer både livet og hverdagen for familien.

Du finder podcasten i din foretrukne podcast-app ved at søge på Vendepunktet eller på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/podcast Du kan også bruge kameraet på din telefon og scanne QR­koden her:

“Man kan da ikke få en bedre ledsager end en Falck-redder.”

“Man kan da ikke få en bedre ledsager end en Falck-redder.”

“Man kan da ikke få en bedre ledsager end en Falck-redder.”

Lone Hertz

Lone Hertz

Lone Hertz

Falck Sygetransport kører

Falck Sygetransport kører dig trygt ud og hjem

dig trygt

ud og hjem

Falck Sygetransport kører dig trygt ud og hjem

Når du skal til læge, kiropraktor, tandlæge, øjenlæge og andre aftaler, der har med dit helbred at gøre.

Når du skal til læge, kiropraktor, tandlæge, øjenlæge og andre aftaler, der har med dit helbred at gøre.

Læs mere på falck.dk/sygetransport

Læs mere på falck.dk/sygetransport

Når du skal til læge, kiropraktor, tandlæge, øjenlæge og andre aftaler, der har med dit helbred at gøre.

Læs mere på falck.dk/sygetransport

Ring og bestil på 70 25 70 30

Ring og bestil på 70 25 70 30

Ring og bestil på 70 25 70 30

Vi henter dig til tiden – og ringer 10-15 minutter før.

Vi henter dig til tiden – og ringer 10-15 minutter før.

Vi henter dig til tiden – og ringer 10-15 minutter før.

Vi følger dig hele vejen –til venteværelset og hjem.

Vi følger dig hele vejen –til venteværelset og hjem.

Vi følger dig hele vejen –til venteværelset og hjem.

Du bliver kørt af en Falck-redder* – Du kan have en ledsager med.

Du bliver kørt af en Falck-redder* – Du kan have en ledsager med.

Du bliver kørt af en Falck-redder* – Du kan have en ledsager med.

*Vi benytter egne reddere til de fleste kørsler, men kan være nødsaget til at sende en taxa. Mindsteprisen i bindingsperioden (6 måneder) er 1.194 kr. for Falck Sygetransport. Abonnementet fortsætter herefter, indtil du opsiger det. Planlagt sygetransport træder i kraft efter én måned. Akut sygetransport og medicinudbringning kan du bruge med det samme. Abonnement dækker ikke liggende kørsel.

Støj over grænsen

Støj er ikke kun irriterende. Det kan også være sundhedsskadeligt

Af Sussi Boberg Bæch Illustration: Storyful

De færreste bryder sig om lyden fra en motorvej eller fra naboens plæneklipper, mens mange holder af Vesterhavets brusende bølger. Hvorfor opfatter vi noget lyd som støj, mens andet bare er lyd?

Mette Sørensen, der forsker i støj og er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse og adjungeret professor ved Roskilde Universitet, fortæller, at det er meget individuelt, om en lyd opfattes som støj.

”Hvis din nabo fx holder fest med høj musik i sin lejlighed, vil du med stor sandsynlighed opfatte lyden som støj. Din nabo, derimod, oplever ikke festmusikken som støj, selvom lyden er meget højere inde hos vedkommende,” siger Mette Sørensen.

Støj er med andre ord lyd, som er uønsket, irriterende eller forstyrrende. Og derfor kan støj være direkte sundhedsskadeligt. Kroppen reagerer nemlig på støj med en naturlig stressrespons, der i tidernes morgen har været med til at sikre vores overlevelse.

”Hvis vi hører en høj lyd som fx en motorcykel, der gasser op, vil vores urinstinkter fortælle os, at vi befinder os i en potentielt truende situation. Derfor udskiller kroppen stresshormoner som kortisol og adrenalin, der sætter vores krop i alarmberedskab,” forklarer Mette Sørensen.

Stresshormonerne får blodet til at pumpe hurtigere rundt i kroppen, og der udskilles sukker og fedt til blodbanen, så vi har energi til at bekæmpe den potentielle fare eller løbe vores vej. Det er fint i en farlig situation, men sker det mange gange i løbet af en dag, bliver det sundhedsskadeligt.

”Hvis vi hyppigt bliver udsat for fx trafikstøj, øger det vores risiko for at få en blodprop i hjertet eller hjernen og for type 2-diabetes. Det samme gælder, hvis vi kan høre trafikstøj i vores soveværelse, fordi det påvirker den

dybe søvn, som er vigtig for vores restitution”, siger Mette Sørensen.

Trafikstøj er muligvis også forbundet med en øget risiko for brystkræft, demens og dårligere indlæring, men her er der brug for mere forskning, fortæller Mette Sørensen.

Trafikstøj

Selvom Miljøstyrelsen har sat en vejledende grænseværdi for lydniveauet af trafikstøj, er en stor del af danskerne udsat for trafikstøj ved deres bopæl, der er højere end grænseværdien på 58 decibel og derfor bliver betragtet som sundhedsskadeligt.

”Faktisk er knap en tredjedel af alle danskere udsat for støj, som Miljøstyrelsen vurderer som sundhedsskadeligt. Oven i det viser nyere forskning, at støj sandsynligvis er skadeligt ved værdier væsentlig under den nuværende grænseværdi. Det betyder, at langt flere danskere i virkeligheden er udsat for sundhedsskadelig trafikstøj,” siger Mette Sørensen.

Tilbage til de brusende bølger virker de – ligesom fuglefløjt og andre lyde fra naturen – beroligende på de fleste mennesker, måske fordi vi har vænnet os til lydene gennem generationer og har erfaret, at de ikke er forbundet med umiddelbar fare.

VIDSTE DU AT ...?

Vi klager især over støj fra naboer og fra ventilationssystemer, blandt andet fra varmevekslere, som mange danskere har fået installeret i de senere år for at spare på varmen.

Kilde: seniorforsker og adjungeret professor Mette Sørensen

Det er nemt og ligetil at være kunde hos AudioNova

Hos AudioNova er vi eksperter i at afhjælpe høretab. Uanset hvordan du foretrækker det, kan du nemt komme i kontakt med AudioNova.

Vi tilbyder god hørelse til alle i vores hørecentre over hele landet. Bestil tid til en gratis og uforpligtende høretest, når det passer dig. Eller vær med, når vi holder høretestdage i dit lokale hørecenter, hvor en 30 minutters høretest hurtigt gør dig klogere på, hvordan det står til med din hørelse.

Har du ikke mulighed for at møde op i et af vores hørecentre, kommer vi gerne hjem til dig med vores mobile hørecenter – gratis og uforpligtende.

AudioNova altid i nærheden af dig

Mere end 80 Hørecentre Altid tæt på dig

Mobilt Hørecenter Hjemme hos dig

På audionova.dk og i myAudioNova app kan du nemt selv booke tider og købe tilbehør i vores webshop. I appen kan du enten selv justere dine høreapparater eller få hjælp via fjernsupport - Online Care, hvor din audiologist er med dig på et videoopkald.

Vores kundeservice er til rådighed på telefonen alle ugens 7 dage og besvarer dit opkald inden for få minutter. Med andre ord er du hos AudioNova sikret en tryg og professionel service – uanset hvor og hvornår, du har brug for hjælp til din hørelse.

Find os på audionova.dk eller ring til os på 70 60 66 68.

audionova.dk

myAudioNova app Når og hvor som helst

Kundeservice

Også i weekenden

Ring og bestil tid på: 70 60 60 36

audionova.dk Ét klik væk

Din forrudes insekter fortæller en vigtig historie

Af Liv Mygind Foto: Ulrik Jantzen

Da jeg cyklede fra Skødshoved til Kongsgårde på Helgenæs i en hvid undertrøje i slutningen af 1980’erne, var undertrøjen ikke længere hvid, da jeg nåede frem. Jeg havde cyklet så stærkt, at insekterne måtte lade livet i frontalsammenstødet med min torso. Derefter måtte også undertrøjen lade livet, for den var så fyldt med insektsnask, at den aldrig ville blive hvid igen.

Min erindring om insektlig på brystkassen er ikke bare et personligt minde. Den er historisk dokumentation. Vi tænker sjældent over det, men sådanne minder er helt håndgribelige vidnesbyrd om en verden i forandring. I dag kan du nemlig godt cykle samme tur i samme mondering i juli måned uden at få et eneste insekt splattet ud på brystet.

Prøv selv at tænke efter – du har garanteret lignende minder, der giver en håndgribelig forståelse for, hvordan den danske natur og biodiversiteten er under forandring. Tænk eksempelvis på din første bils forrude og nummerplade. Kan du huske, hvordan du om sommeren måtte ud med børsten og vaske forruden for overhovedet at kunne se ud mellem de massakrerede græshopper, flyvende biller og bier?

Det er vigtigt at dele disse konkrete minder med yngre mennesker, der aldrig har slugt en flue under en samtale på cykel. For minderne er illustrative beviser for, at statistikkerne taler sandt, når de fortæller, at en tredjedel af de danske insekter er tæt på at forsvinde. 11 af de 109 dagsommerfugle er allerede uddøde, og de vilde bier, græshopper og biller har også røde tal på bundlinjen.

Selvom vi mennesker måske ikke direkte har så megen fornøjelse af insekterne, så betyder tilbagegangen af insekter mindre mad til fugle og flagermus. Og disse flyvere har også oplevet stor og veldokumenteret tilbagegang.

Én ting er, at vores minder bakker statistikkerne op, men minderne om, hvordan naturen var, må ikke gå tabt. Så risikerer vi, at der opstår en ny og fattigere normal. Kun vi, der har oplevet glæden ved at se stjerten på forårets første vibe, forstår, hvad det er for et tab, at fire ud af fem viber er forsvundet i Danmark i løbet af de sidste knap 50 år.

Alt dette blot for at bede dig om at sætte dig ned i din have med en kold forfriskning og en god roman og lade græsslåmaskinen og motorsaven stå i skuret og traileren blive i carporten. Lad de gamle træer stå i din have, lad afskårne grene ligge i en bunke, lad det blomstrende ukrudt være, lad de bare pletter med jord stå uberørt hen – lad i det hele taget stå til. For rodet, råddet og revnerne i din have er der, hvor insekterne lever. Og lider du af virkelyst, så plant blomster, buske og træer, der er gode spise- og levesteder for insekter.

Måske vores børnebørn så også en dag vil opleve at kassere en hvid undertrøje – men til gengæld have haft øjenkontakt med en broget fluesnapper eller være blevet forundret over digesvalens hulebyggeri. Måske de vil høre nattergalens sang og en dag næsten snuble i en agerhøne, der trykker sig flad mod sin rede. Netop da vil du få udfyldt det vibeformede hul i dit hjerte, og vi kan genetablere forårsbudskabet i Jeppe Aakjærs sang: ”Nu er dagen fuld af sang, og nu er viben kommen”.

OM Liv

Ud over at være mor, hustru, søster, kusine, moster, veninde og datter er Liv Mygind dårlig til at lave sovs og god til at få klematisser til at vokse i kolonihaven. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2023.

Krydsord

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i en artikel her i bladet.

God fornøjelse. Redaktionen

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 28. juni, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

En ny kirke ligger i en voksende Roskildebydel, der deler navn med en ø. Hvilken?

Universaltid er klokken 12, når solen står højest over en bestemt dansk by. Hvilken?

Løsning på krydsord april 2023.

Illustration:

Få nem og sikker adgang til hele hjemmet igen

Det tager ingen tid at installere en stolelift, og for en beskeden investering får du et kæmpe kvalitetsløft i hverdagen.

Genopret din uafhængighed: En stolelift kan installeres på enhver trappe såvel ude som inde og sikre dig nem adgang til hele boligen – uden hjælp fra andre.

Forebyg skader: Glem alt om at glide eller falde på trappen. Stoleliften får dig sikkert frem.

STOR

SOMMERKAMPAGNE: Køb

- smart Active Rollator (værdi 2.125 kr.)

Nyd sikkerheden og komforten: Tryk på knappen og nyd den behagelige tur op og ned ad trappen - med polstret ryg, sæde og armlæn.

Undgå at flytte: Alt for mange føler sig nødsaget til at flytte, fordi de ikke længere kan bruge trapperne. En stolelift giver dig mobiliteten tilbage.

6 GODE GRUNDE TIL AT DU SKAL VÆLGE BOTVED

Vores kunder bedømmer os som ”Fremragende” (med 4,7 ud af 5 stjerner)

Vi byder på over 90 års stabilitet, viden og innovation

Ring til Botved på 80 37 37 37

og få et uforpligtende tilbud

Gratis rådgivning – vi besøger dig helt uforpligtende for at rådgive om den bedste løsning

Professionel installation – du får altid 2 års garanti på arbejde udført af vores dygtige montører

Botved er medlem af Dansk Industri og arbejder under dansk overenskomst

Vi yder en målrettet klimaog miljøindsats

Læs mere om stolelifte på opadtrappen.dk

en ny stolelift inden 1. juli og få en gratis rollator

SOMMEROPHOLD I DANMARK

VÆLG MELLEM 1 OG 2 NÆTTER

TAG UD I SOMMERLANDET

1 NAT 1 overnatning i standard dobbeltværelse 3 retters menu/buffet Morgenbuffet

2 NÆTTER 2 overnatning i standard dobbeltværelse 2 x 3 retters menu/buffet 2 x morgenbuffet

HOTEL PHØNIX Brønderslev

www.hotelphonix.dk

Fra 1.299,- | 2.199,FOR 2 PERSONER

HOTEL SØPARKEN Aabybro

www.soparken.dk

Fra 1.299,- | 2.199,FOR 2 PERSONER

HOTEL HJALLERUP KRO Hjallerup

www.hjallerupkro.dk

Fra 1.299,- | 2.199,FOR 2 PERSONER

DRONNINGLUND HOTEL Dronninglund

www.dronninglundhotel.dk

Fra 1.299,- | 2.199,FOR 2 PERSONER

HOTEL LIMFJORDEN Thisted

HOTEL FALKEN Videbæk

www.hotelfalken.dk

Fra 995,- | 1.895,FOR 2 PERSONER

ØSTERGAARDS HOTEL Herning

www.oestergaardshotel.dk

Fra 995,- | 1.895,FOR 2 PERSONER

HOTEL MEDI Ikast

www.hotel-medi.dk

Fra 995,- | 1.895,FOR 2 PERSONER

HOTEL RINGKØBING Ringkøbing

www.hotelringkobing.dk

Fra 1.699,- | 2.599,FOR 2 PERSONER KAN IKKE BOOKES I JULI

Fra 995,-

FOR 2 PERSONER Fra 1.895,FOR 2 PERSONER

TILLÆG: Enkeltværelsestillæg fra kr. 300,- pr. nat. Obligatorisk energibidrag kr. 38,- pr. person pr. nat inkluderet i ovenstående priser. Kun slutrengøring inkluderet. Let daglig rengøring efter aftale. Opholdene er gældende fra 1. juni 2023. Bemærk: Værelserne på Hotel Ringkøbing er placeret i anneks over torvet

Senior cykel med tre hjul

Direkte fra dansk samlefabrik

www.hotellimfjorden.dk

Fra 1.599,- | 2.499,FOR 2 PERSONER

HOTEL VILDBJERG Vildbjerg

www.hotel-vildbjerg.dk

Fra 995,- | 1.895,FOR 2 PERSONER

SØNDERBORG MØNTHANDEL

Har du mønter, sedler eller frimærker i gemmerne, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kommer gerne til dig.

Model med elmotor kun 15.499,-

Begge inkl. udstyr og kurv.

Kontakt os på tlf. 71 99 77 99

Se mere eller bestil online på www.amladcykler.dk amladcykler.dk

Mønter: 29 78 76 43

Mail: Rene@6400coins.dk

Frimærker: 40 57 79 33

Mail: Allan@6400coins.dk

6400coins.dk

AUKTIONER I HØRSHOLM

Vores mange års erfaring sikrer et godt og trygt salgsforløb hele vejen fra vurdering til afregning.

Vi hjælper gerne med vurderinger af hele indbo ved flytning, eller dødsboer.

Vi vurderer gerne i hjemmet.

Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe.

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Ring og book et besøg på telefon 53 85 00 30

Stort showroom i Glostrup og Lejre på Sjælland, Odense på Fyn– samt Kolding i Jylland.

Se meget mere på www.stolespecialisten.dk

GIV EN UNIK GAVE TIL EN KOMMENDE STUDENT

Producent: gyldneminder.dk

Forhandler: festivitas.net

DANSK DESIGN – HÅNDLAVET I DANMARK

Ønsk tillykke til den nyuddannede student med denne unikke studenterhue i ægte bronze - et flot symbol, der pynter på hylden.

• Studenterhuen er i bronze (+ 600 g) med bånd påtrykt studentens navn, årstal og uddannelse

• Leveres i en flot æske med navn i guldtryk

• Prisen er 1.495 kr. inkl. bånd, æske og fragt

Bestil hos festivitas.net. Søg på “studenterhue”

Har du spørgsmål? Ring til Connie på 2372 4217

PS: Båndet kan jo ‘baguddateres’ til en hue fra din egen årgang ;-)

TAG PÅ HØJSKOLE

MED HØREHENSYN

GOD DAG DANMARK

Mit navn er FINN SILKEBORG Jeg har skrevet en bog ”HJEMMET”

I bogen giver jeg 40 positive fortællinger om en god opvækst på et børnehjem tilbage i 1950`erne.

Bogen kan købes i boghandel, netboghandel og hos Skriveforlagets bogbutik.

Jeg giver gerne et foredrag. Ring på tlf.: 2167 5809

På Castberggård kan du se frem til

▶ at føle dig tryg i hørevenlige omgivelser

▶ at møde andre med høreudfordringer

▶ at vælge mellem mange højskolekurser

▶ at dele oplevelsen med en pårørende

Se alle vores kurser på www.cbg-hojskole.dk

BÅND MED NAVN ÆSKE MED GULDTRYK FESTIVITAS.NET, PARKVEJ 6, 2791 DRAGØR

Værdigt toiletbesøg - hele livet

Klar dine toiletbesøg uden hjælp fra andre, også når det måske engang bliver rigtig svært. Vores toiletter og bidetsæder indeholder både skylle og tørre funkton.

Vi har desuden et stort program af tilbehør, der gør det endnu nemmere at opretholde en god hygiejne i forbindelse med toiletbesøg.

Ønskes et uforpligtende tilbud så kontakt os på telefon 75 56 32 44 – vi monterer i hele landet.

CareBidets . www.honorecare.dk . info@honorecare.dk

Besøg Ærø Hotel

Danmarks eneste hotel KUN for voksne

3 dage med bl.a. underholdning, dinnermusik, øl-smagning på Ærø Bryggeri, guidet bustur samt festaften lørdag

Ankomst fredage i august, september og oktober 2023

Weekendophold inkluderer:

2 x Overnatning i std. dobbeltværelse, 2 x Stor morgenbuffet, 2-retters aftenmenu, Kaffe m. ærøpandekager, 3-timers guidet bustur, Øl-smagning på Ærø Bryggeri, 3-retters aftenmenu m. husets øl/vand/vin ad libitum

i 3 timer, levende musik og dans, underholdning samt færgebillet t/r med ÆrøXpressen, som sejler med Langeland og Ærø

GRATISFÆRGETILÆRØ BILOGPASSAGERERt/r m.ÆrøXpressen

Kun 2.295,Pr. person tillæg for enkeltværelse kr. 700,-

Underholdning: SyngepigenFra Rødby

Benyt annoncekoden Æ22 og book direkte på www.aeroehotel.dk eller tlf. 6253 2406

Igennem mere end et årti, har vi serviceret stort set alle landets kommuner og mange glade brugere med vores toiletløsninger - vi vil også rigtig gerne hjælpe dig.

Har du også led- og muskelsmerter?

Jeg har slidgigt i begge knæ og udfordringer med smerter i nakke og skulder. Jeg har prøvet stort set alt, og tog 8 piller om dagen. Jeg så en annonce for Fit plaster og tænkte, at det var noget hokus pokus og ville prøve alligevel, det kunne jo ikke blive værre.

Til min store glæde og overrraskelse virkede det. Jeg bruger nu ikke andet og er lykkelig for at kunne være så godt som smertefri. Dette er skrevet for at andre også skal have mulighed for at prøve det. Det virker så godt på mig og jeg vil fortsætte.

Conny Brøndum Svendsen

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

Fit-plastrene forhandles i matas, på apoteker og i helsekostforretninger. Kan også bestilles på tlf. 3688 9905.

Lænd

Universal

Universal stor

Skulder

Knæ

Ankel

Nakke

Albue

Opdag nye sider af Kreta til sommer!

Grækenlands største ø er et ferieparadis for enhver smag. Her guider vi dig til de bedste og mest spændende byer og nogle af Kretas bedst bevarede hemmeligheder.

Fra charmerende små byer, der byder på traditioner, til trendy byer og lange strande: Kreta er oplevelser for alle uanset alder.

Vest, øst og Sydkreta

Det vestlige Kreta byder blandt andet på den populære turistby Platanias, og her anbefales det at vælge et af vores Apollo Mondo Local hoteller, som er mindre lokale hoteller – fx Sonio Beach i Platanias.

Hvis du bevæger dig ned mod sydkysten, finder du den berømte strand Elafonissi, hvor knuste muslinger giver sandet den smukke lyserøde farve - et besøg værd! Hvis du vil opleve en by med færre turister er Paleochora, også på sydkysten, en sjælden charmerende by med ægte græsk atmosfære.

Fra Chania og langs med kysten ligger de hyggelige byer på rad og række, og flere er et besøg værd. Vil du besøge en fredelig ferieby er Agii Apostoli oplagt med sine smukke badebugter og charmerende små taverner. Her kan du bo på en af favoritterne - Apollo Mondo Local hotellet Triton. Med stranden tæt på og et dejligt stort poolområde, indbyder det til skønne dage i solen.

Østkreta er også en favorit for voksne, og Rethymnon-kysten er perfekt for dem, der vil have lidt af det hele - her ligger ferieområderne som perler på en snor. Vi vil specielt fremhæve 5-stjernede Amira Luxury Resort - et Apollo Mondo Duo hotel for voksne. Her bor du lige ved stranden og kan nyde et lækkert poolområde omgivet af palmer med en smuk udsigt.

En anden berømt ferieby på østkysten er den charmerende Agios Nikolaos ofte omtales som “Kretas hjerte”. Agios Nikolaos byder på små gader, smalle gyder samt god shopping. Lidt mod sydvest ligger den lille by Kritsa, som er kendt for at være Kretas smukkeste by.

Det rigtige Kreta

Hvis du vil have en autentisk smag af øen, bør du tage turen til Kretas relativt uberørte østkyst og byer som Sitia, Palekastro og de to små tvillingeperler Makrigialos & Koutsouras. Her finder du det skønne hotel South Coast der nærmest ligger på stranden, og hotellets taverna serverer det bedste fra det græske køkken. Nede sydpå i dette område er der mere roligt og lidt varmere end på resten af øen.

Selvom Sitia byder på fantastiske hoteller, som Itanos med sin skønne tagterrasse med havudsigt og pool, har de store turiststrømme ikke helt fundet vej hertil endnu. I Sitia både mærker, smager, lugter og ser man, at man er på Kreta!

Det er dog ikke nødvendigt at rejse ud af Chania for autentiske oplevelser. Mens den berømte promenade flyder over af liv og turisttravlhed, får du et indblik i de lokales hverdag i byens sidegader. Findes der noget mere charmerende end vasketøj, der hænger til tørre i vindueskarmene og muntre grækere, der spiller backgammon i gaderne?

Unikke madoplevelser

Kreta bugner også af unikke madoplevelser. For en helt speciel af slagsen anbefaler vi Botanica Park & Gardens ca. 17 km uden for Chania. Her kan du lære kunsten at lave græsk mad i skønne omgivelser kombineret med en smuk vandretur i parkens mange haver.

Apollos Kreta

3 Hele 23 feriesteder og over 160 hoteller på Kreta

3 Opfyld feriedrømmen på apollorejser.dk.

Vi flyver til Kreta fra Kastrup, Billund og Aalborg!

Scan her og opdag

Apollos Kreta!

Stranden Elafonissi

Chania Elafonissi Paleochora Plakias

Platanias

Agios Nikolaos

Hersonissos

Rethymnon Sitia