Ældre Sagen MEDLEMSBLADET oktober 2021

Page 41

ØKONOMI

Ældre Sagens rådgivning modtager hver dag mange henvendelser. På disse sider tager rådgiver Erik K. Møller udgangspunkt i aktuelle spørgsmål om økonomi. Her er ikke tale om individuel rådgivning. Forbehold: Oplysningerne bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler supplerende rådgivning, inden den endelige beslutning træffes. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 80 30 15 27. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14. Torsdag kl. 14-18.

Af Erik K. Møller

Spar på omkostningerne

D

u kan måske spare penge, hvis du har flere pen­ sionsopsparinger med værdipapirer. Det er ofte sådan, at hver opsparing indeholder de samme værdipapirer. Fx kan der være de samme investeringsbeviser i danske aktier, mellemlange obligationer, virksomheds­ obligationer i en ratepension og i en aldersopsparing. Den tilrettelæggelse medfører omkostninger til flere handler, og der kan være minimumsgebyrer. Derfor kan du spare penge, hvis du samler det samme værdipapir i en enkelt ordning. Tilsvarende gælder, hvis dine opsparinger er placeret i pul­ jer. Det er vanskeligere at gennemskue, men bed banken om skriftligt at oplyse, om dine pensioner er placeret til billigste omkostninger.

Beregning af folkepensionen

D

et er kun skattepligtig indkomst, der indgår i ­beregningen af folkepensionen. Formuen har ingen indflydelse.

Mellem­finansiering ved ­ejendomshandel

N

år du køber ejendom, skal du deponere købesummen eller stille bankgaranti for købesummen i forbindelse med, at fortrydelsesperioden udløber. Hvis din nu­ værende ejendom ikke er solgt eller er solgt, men du ikke har fået pengene, råder du ikke over pengene til betaling af den nye ejendom. Du skal derfor i god tid aftale fremgangsmåden med din bank, så bankgarantien kan stilles rettidigt. Normalt vil banken ikke kræve sikkerhed for lån til omkost­ ninger og for garantibeløbet for den ejendom, du køber, hvis den vurderer, at pengene fra den solgte ejendom dækker. I nogle tilfælde kan der udstedes en transport i garantien eller depo­ neringssummen fra den ejendom, du sælger, med minimale omkostninger til følge.

Modregning af skattepligtig ­indkomst

F

olkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Det er kun skattepligtig ind­ komst, der har indflydelse på pensionstil­ lægget, fx udbetalinger fra ratepension, ATP og livrente. Løn efter arbejdsmar­ kedsbidrag indgår også i indkomstgrund­ laget, dog kun med den del, der even­ tuelt overstiger 122.004 kroner. Hvis du bor alene, kan du i år have en indkomst ud over folkepensionen på op til 89.700 kroner, og hvis du er samboende, kan jeres samlede indkomster være på op til 179.700 kroner, før der sker modregning i pensionstillægget. Det er kun indkomst fra personligt arbejde, fx løn, der bliver modregnet i grundbeløbet, hvis indkomsten overstiger 344.600 kroner efter arbejdsmarkedsbi­ drag. Hvis du indskyder på ratepension gennem din arbejdsgiver, vil indskuddet blive fratrukket i lønnen inden beregning af skat. Derved vil din indkomst blive nedbragt, og du vil kunne undgå eller få reduceret modregningen i grundbeløbet. Eksempel Løn efter arbejds­ markedsbidrag

370.000 kr.

Indskud på ratepension Grænsen for modreg­ ning, og du får derved det fulde grundbeløb

25.400 kr. 344.600 kr.

Grundbeløbet er på 78.216 kroner i år til alle. Pensionstillægget er på 88.020 kroner, hvis du bor alene, og på 44.484 kroner til hver pensionist, hvis du er samboende.

OKTOBER 2021

41


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.