LÆSERBREVE
Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.
En tur på Margueritruten Bedste læserbrev. Vinderen modtager lakrids fra Bülow.
Det vigtigste DET VIGTIGSTE ER, at du har det godt, det er ikke, om du er superflot, nej, det er, hvordan du har det indeni, om du føler dig glad og fri. Vær ikke uvenner med dig selv, du skal ikke være mønstermodel. Du er den, du er, hold fast i det husk – du er havens orkidé. H A N S J Ø R G E N B U C H B E R G , K A LU N D B O R G
FORANLEDIGET AF ARTIKLEN i augustnummeret om Margueritruten vil jeg komme med lidt oplysninger om vores oplevelser med ruten. Da corona lukkede af for mange ting, besluttede vi at gennemkøre Margueritruten i vores lille autocamper. Vi har nu været gennem Jylland og det meste af Fyn. Det tager faktisk lang tid, når man tager de nærliggende attraktioner med. Det er en god oplevelse med mange nye steder, der bliver besøgt, men det med at ruten er opdateret, kan vi ikke helt genkende. GPS var ikke opdateret, så et godt gammelt kort og en god kortlæser hjalp på det. En gang imellem udviklede det sig til et mindre orienteringsløb for at finde ruten. Det er åbenbart ikke alle steder, der bliver sat nye skilte op, når de gamle er udtjente, og hvis der er anlagt nye veje, så har jeg indtryk af, at disse skilte bliver glemt. Ellers en fin tur rundt i det skønne Danmark.
Idiot-digitalisering
S V E N D O . C H R I S T E N S E N , B Ø R KO P
DET BLIVER MERE OG MERE TYDELIGT, at den offentlige digitalisering ikke er til borgernes gavn, men alene er indført for at lægge besværet og omkostningerne over på brugerne. Eksempelvis skulle jeg som så ofte før købe en jernbanebillet. Men jeg kunne ikke komme igennem med NemID. Jeg henvendte mig til min bank, men den sagde, at jeg skulle i ”Borgerservice”, en grov eufemisme. I Nyropsgade var der 11 dages ventetid på at blive ekspederet, men der skulle være ledige tider i Jemtelandsgade. Ganske rigtigt – om syv dage. Og så skulle man bestille tid. Ikke noget med, at de kunne ordne det over telefonen.
Dufte kalder minder frem
H A N S PA G H K N U D S E N , KØ B E N H AV N K
Tanker om at blive ældre JO ÆLDRE MAN BLIVER, des mere ned ad bakke går det. Og når man så er blevet rigtig gammel, er det op ad bakke hele vejen.
MIN BEDSTEMOR var flyttet i en ældrebolig, der hørte til et plejehjem. Hun kunne ikke have meget med i den lille lejlighed, men en deodorant, der havde tilhørt min bedstefar, havde hun haft stående, siden han døde tolv år før. Nu kom den på hylden det nye sted og duftede dejligt hjemligt af bedstefar og over halvtreds års ægteskab. En dag var den væk, og bedstemor spurgte personalet, hvor den var. De havde smidt den ud, den var jo tom. Bedstemor sagde ingenting, men jeg kunne se, at det gjorde ondt – der er jo intet som dufte, der kan kalde minder frem. Hvis jeg en dag kommer på plejehjem, skal der mere end én person til at vriste min afdøde mors parfume og min mands deodorant ud af hænderne på mig. B E N T E DA L L , KO L D I N G
B I R G E R O E S T J AC O B S E N , TA A S T R U P
OKTOBER 2021
7
