#4 CHILLEROLIGT shlohmo jedi mind bøllehat face the concrete
Af: Sophie Amalie Fälling Denne måned har jeg lært, at jeg nogen gange skal holde min kæft. Prøve ikke at reparere det, som ikke er gået i stykker. Fordi jeg skal holde min kæft, vil jeg i denne måneds leder lade ordet gå til Baz Luhrmann og teksten fra sangen ”Everybody is free”: Ladies and Gentlemen of the class of ’99 If I could offer you only one tip for the future, sunscreen would be it. The long term benefits of sunscreen have been proved by scientists whereas the rest of my advice has no basis more reliable than my own meandering experience … I will dispense this advice now. Enjoy the power and beauty of your youth; oh never mind; you will not understand the power and beauty of your youth until they have faded. But trust me, in 20 years you’ll look back at photos of yourself and recall in a way you can’t grasp now how much possibility lay before you and how fabulous you really looked … .You’re not as fat as you imagine. Don’t worry about the future; or worry, but know that worrying is as effective as trying to solve an algebra equation by chewing bubblegum. The real troubles in your life are apt to be things that never crossed your worried mind; the kind that blindside you at 4pm on some idle Tuesday. Do one thing everyday that scares you Sing Don’t be reckless with other people’s hearts, don’t put up with people who are reckless with yours. Floss Don’t waste your time on jealousy; sometimes you’re ahead, sometimes you’re behind … the race is long, and in the end, it’s only with yourself. Remember the compliments you receive, forget the insults; if you succeed in doing this, tell me how. Keep your old love letters, throw away your old bank statements. Stretch Don’t feel guilty if you don’t know what you want to do with your life … the most interesting people I know didn’t know at 22 what they wanted to do with their lives, some of the most interesting 40 year old I know still don’t. Get plenty of calcium. Be kind to your knees, you’ll miss them when they’re gone. Maybe you’ll marry, maybe you won’t, maybe you’ll have children,maybe you won’t, maybe you’ll divorce at 40, maybe
you’ll dance the funky chicken on your 75th wedding anniversary … what ever you do, don’t congratulate yourself too much or berate yourself either – your choices are half chance, so are everybody else’s. Enjoy your body, use it every way you can … don’t be afraid of it, or what other people think of it, it’s the greatest instrument you’ll ever own. Dance … even if you have nowhere to do it but in your own living room. Read the directions, even if you don’t follow them. Do NOT read beauty magazines, they will only make you feel ugly. Get to know your parents, you never know when they’ll be gone for good. Be nice to your siblings; they are the best link to your past and the people most likely to stick with you in the future. Understand that friends come and go, but for the precious few you should hold on. Work hard to bridge the gaps in geography and lifestyle because the older you get, the more you need the people you knew when you were young. Live in New York City once, but leave before it makes you hard; live in Northern California once, but leave before it makes you soft. Travel. Accept certain inalienable truths, prices will rise, politicians will philander, you too will get old, and when you do you’ll fantasize that when you were young prices were reasonable, politicians were noble and children respected their elders. Respect your elders. Don’t expect anyone else to support you. Maybe you have a trust fund, maybe you have a wealthy spouse; but you never know when either one might run out. Don’t mess too much with your hair, or by the time you’re 40, it will look 85. Be careful whose advice you buy, but, be patient with those who supply it. Advice is a form of nostalgia, dispensing it is a way of fishing the past from the disposal, wiping it off, painting over the ugly parts and recycling it for more than it’s worth. But trust me on the sunscreen …
YOU’RE NOT AS FAT AS YOU IMAGINE
2 // Alice in Underland 3
STILHED FRA SOPHIE AMALIE FÄLLING. (Hende den stille, som man aldrig hører)
DE HAR LAVET ALICE IN UNDERLAND #4 Sophie Amalie Fälling – Chefredaktør Tino Hanson – Key Account Manager og Fotoansvarlig Frederik Dollerup – Grafisk dirigent og Lay-out ansvarlig Pernille Sørensen Finansminister Skribenter: Fleur Marie Sebastian Spies Kristoffer Reynolds Morten Holm Rasmussen Marcus Mortensen Fritjof Nørrestranders Karl Gustav Brøndum Østergaard Josephine Roshni Wiig Mats Magnussen Carl Feigenberg Anna Davidsen Sophie Amalie Fälling Tino Hanson Fotografer: Gústi Goo Tino Hanson Carl Feigenberg Sophie Amalie Fälling Ihsan Tahir Alexander Lissalde Thor Lodberg Amalie Morgenstjerne
4 Alice in Underland
// 3
Af: Sophie Amalie Fälling Foto: Gústi Goo HVOR: Flæsketorvet 24 1711 København
Vi var en mandag eftermiddag taget en tur til Kødboderne. Vi ville egentlig gerne besøge en masse gallerier, men som det er med kunst, så ved man aldrig helt. Det viste sig, at de alle sammen holdt lukket på trods af deres information på nettet. Skidt pyt, vi fandt vej til Galleri Poulsen. Vi fik en lille snak om kunst og det, der hører til, med indehaveren, Morten Poulsen.
Morten Poulsen viste sig at være en ganske speciel mand og alligevel så uendeligt ordinær. Morten Poulsen åbnede for få år siden det lille galleri i Kødbyen. Historien startede med Hornsleth – men så igen, hvornår gør den ikke det? Hvorom alting er, var Mortens tidligere galleri i hvert fald stort, men efter samarbejdet med den kære Hornsleth måtte det få en ende, så Morten rykkede ind i det lille lokale i byen af kød. Når du kommer ind, møder dit blik en masse vulgære, provokerende og nogen vil sige ”ulækre” billeder. De er i øjeblikket alle sammen på papir. Alle tegninger. De er for vilde. Vi er personligt selv helt blæst omkuld, for du bliver ramt af et seriøst sanseindtryk. Vi kom i snak med Morten – og snakken varede længe. Men sådan er det vel altid, når man diskuterer kunst og kærlighed. Der er ingen tvivl om, at der her er tale om ægte kærlighed – kærlighed til kunst, det nye, det gamle, det provokerende, det ufærdige og alt det, der endnu ikke er opdaget. Turen ud til det lille galleri er klart turen værd – uanset hvor du kommer fra! Er du vild med kunst, det nye, det provokerende, det ulækre og alt det der følger med? Så tag et smut forbi Galleri Poulsen. Vi vil gerne med igen!
4 // Alice in Underland 4
4  Alice in Underland
// 5
Galleri Poulsen.
4  Alice in Underland
// 7
Hip Hop beats har eksisteret i lang tid, og det er med god grund. De udvikler sig med tiden, tæt sammenbundne med en kultur, der ligeledes formår at forblive frisk over årtierne. Om det er teknologisk eller kulturel udvikling, der har skubbet det på vej, er svært at vurdere, men det, der startede som turntablism, blev til MPC’er, beat machines og computerstudier. Hip Hop beats blev til, fordi kunstnerne ikke havde råd til at hyre fulde orkestre, og måtte genbruge samples fra gamle vinyler. Mens industrien og mulighederne har forandret sig, har grundidéen ikke, og sample-brug er stadig dybt i kernen af genren. Men det er først her i det nye årtusind, at vi ser genren bryde fri for lyrik og blive sin egen identitet. J Dilla var blandt de første til at smide rapvokalen til side til fordel for mere plads til avancerede beats – han betragtes som genrens bedstefar. Genren grener ud, som genrer har det med at gøre, og vi starter med at kigge på fanebæreren for det psykedeliske aspekt: Flying Lotus. Hans syrejazz-baserede album Cosmogramma var uden tvivl en af 2010’s mest spændende udgivelser, og hans fulde repertoire er uden lige. Hans tidlige materiale ligger tæt op af J Dilla, og han har derfra udviklet sig igennem mere gritty og spacey verdener (tjek Los Angeles ud!), og sidder nu på tronen med eksperimenterende udgivelser som EP’en Pattern + Grid World. Det er også ham der står bag det LA-baserede pladeselskab Brainfeeder, som giver plads til mange af de navne, som du får kastet i hovedet i denne artikel. Lyden i Brainfeeder har rytmerne fra hip hop som rygsøjle suppleret med psykedeliske synths og samples. Filosofien er, at det skal mætte bevidstheden fuldstændig med lyd – deraf ‘Brainfeeder’. I dette pladeselskab finder vi navne som Teebs, der kombinerer drømmende, ‘purple’ beats med maleriske found-sounds og skamløs sidechaining, så stortrommen taktfast maser hele san-
gen sammen i et øjeblik. Så er der Samiyam, som altid kommer med udgivelser af suveræn klasse – igen overjordiske beats med totalt uigennemskuelig produktion. Helt ude på kanten af den psykedeliske lyd, finder vi Glasgowbaserede Hudson Mohawke, der med nøgleordet wonky formår at minimalisere den til dansegulvstæskende bangere af højeste klasse. Hans lyd er den røde tråd fra det skizofrene aspekt af genren, hvor de syrede lyde bliver nærmest aggressive og in-your-face, hvor det hele er i højere tempo og oktav. Her finder vi også Machinedrum og i noget omfang danske Eloq, som virkelig har fanget genren, og med sin nye single ‘Shine’ evner at gøre det clubvenligt.
HVEM SKAL DU HOLDE ØJE MED? Star Slinger laver utrolige remixes, og hans egen tilgang til hyperaktive trommer til velsamplede RnBklassikere skuffer aldrig.Pixelord supplerer materiale, der indtil flere gange er remixet til klassikere, og hans udgivelser for sig selv er rige på lyd at fodre hjernen med.Oknai er en meget lovende producer, der tager wonky helt ud med sine direkte, veldesignede beats.
DU KAN JO IKKE SIGE HIP HOP UDEN AT SIGE CHILL OG DEN EKSPLOSIVE GENRE BYDER OGSÅ PÅ EN STOR SAMLING AF KUNSTNERE I TUNGERE TEMPO.
Du kan jo ikke sige hip hop uden at sige chill, og den eksplosive genre byder også på en stor samling af kunstnere i tungere tempo. Shlomo, der både er Roskildeaktuel, og netop har spillet på KB18, laver lavtempo, æteriske beats, der hiver dig ud af atmosfæren. Hans EP’er er opiumsbuler af vellyd, og hans remixes er altid en ny vinkel på sangene. Kunstnere som Prefuse 73 skaber verdener næsten rent i samples, der flyder forbi hinanden druknet i reverb, og sender genren full-circle tilbage til turntablism, hvor det hele begyndte.
Hip-Hop har aldrig været en formel-genre, og forhåbentlig bliver den det aldrig. Det samme gælder dens lillesøster her, der har gået af egne veje, og nu lægger navn til lyden på enormt mange af de sidste par års mest lovende kunstnere. Hip-Hop er fri leg i beats, og der går nok længe, inden vi når at blive trætte af det.
4 Alice in Underland
// 9
I KB18’s rummelige men atmosfæriske lokaler, varmer residenten op med tunge beats, Shabazz Palaces, nogle undergrundsnavne og endda noget dansk hiphop. SoundEscapes egen DJ Tunes fyrer op for hyperavanceret hiphop, der ligger perfekt balanceret mod lydpaletten fra de drømmende beat makers. VKTR træder op og vækker publikum med et Nik & Jay-remix (jep!), der virkelig evner at sætte tonen. Hans bastunge beats med EPsamples bliver på improviseret vis akkompagneret af rap, der minder os om, at det stadig er hiphops voksende verden, som vi befinder os i. Salva hiver det over i dub-rytmer med hyperaktive synths og glitchede vokaler. Den rungende bas og løftede energi hiver publikum op til dans. Dalende melodier smider os længere ind, samtidig med at wonky rytmer tæller opad. Han viser os dubsteppens genfødsel i friere rammer, som en veludtænkt wobble i triumf leder en runde old school-baseret 2-step, der peaker i en Hudson Mohawkelignende finale. Throwbacks til RnB og Timbalands tidlige år fuldender cirklen og leder tilbage til de futuristiske rundgange. Shlohmo træder op på scenen og annoncerer, at hans Vacation EP udkommer om ét minut. Hans starter med en elegant glitchet original og flyder over i remixes, der straks griber gulvet i en tung, nikkende trance. Hans æteriske lydsfære med druknende vokaler og rullende hatte indhyller publikum i en tåge af vellyd og direkte rytmer. God damn. Støjverdener og stammepercussion ligger som et varmt tæppe af ekstase, mens folk forelsker sig på dansegulvet.
Uden varsel fader ”Crew Love” af The Weeknd ind, og vi bliver mindet om kapaciteten af hans lyd. Drakes vers kommer ind, og tempoet løftes, mens lyden bliver mørkere, og energien vokser til en ny side af Shlohmo. På trods af glitching og den endnu tilstedeværende noise-atmosfære, befinder vi os pludselig i Garage med lyse synth-akkorder og dansevenlige beats. Han fader over i dyb dub og sænker frygtløst tempoet, som rytmen udvides, og afslører endnu en original, der er remixet til gulvet med tydelig effekt. Med et Drake-remix fører han det over i lette shuffles, der hurtigt morpher til gulvnær mad hop og smeltende square waves, der bevæger sig mod dybet og som holdes fast af 4-takter klap og brutal glitching.
Roska
Alt i alt en fænomenal aften hos SoundEscape – og der er meget mere på vej: delveste Teebs og Samiyam spiller d. 8 marts. Glæd jer!
Location på Stengade 30 er ideelt til optrædener af denne type med lydsystem, der tæsker rytmen ind i publikum.
Tunge beats til JUICE Aftenens residents JUICE CREW fyrede op for et solidt set spækket med fremme i skoene bangers fra UK’s hjerte, suppleret med tilstrækkelige 4-on-the-floor-tunes til at holde energien i live De danser indsatsløst mellem afrobeat og 2-step shuffle. Teknisk knivskarpe residents på JUICE. Sylvest træder ind med ny en tone og sparker gulvet i live med kompromisløse overgange og bastung sukker-garage. Med forførende vokaler kalder han publikum ind en trance af subbass og afrocentriske rytmer, der forløses af hans egne produktioner. Med et højenergisk set, der både flasher danske navne som Eloq og oldschool bigbeat, cementerer han sin status som en af Danmarks førende DJ’s.
starter ud med simple rytmer, som udvikler sig til hypnotiserende avancerede rytmer, der stadig holder solidt fast om gulvet. Han kontrasterer tunge rytmer med lyse, melodiske leads, der danner den røde tråd for det uigennemskueligt flydende set. Han siges at have defineret UK funky (eller bare Funky), men han hviler tydeligvis ikke på tronen. Han fyrer op for et hav af grundstrukturer, og udvider horisonterne med sine fuldstændig on point remixes. Hjemlandet og RINSE er godt repræsenteret med navne som Katy B, Kastle og selvfølgelig hans eget materiale, som hele settet centreres omkring.
Jason, en god ven af huset, havde sendt mig en mail. Her fortalte han om sin ven Laurits. Laurits er DJ, og har været det længe. Han spiller bass musik. Han går i gymnasiet. Han elsker musik, og han har lige lavet et mixtape. Det lyder som en hver anden ung DJ – udover, at han er blind. Tekst: Sophie Amalie Fälling Foto: BuddahCrime
Laurits er født blind – men det har aldrig stoppet ham. Jeg skrev til Laurits, om ikke han kunne tænke sig at komme forbi vores redaktion til en lille snak. Det ville han såmænd rigtig gerne! Da Laurits ringer for at blive lukket ind, går jeg ned af trappen og regner med at møde en ung dreng med stok og briller. Men sådan var det ikke lige. Jeg møder Laurtis nede i vores gård, stående som enhver anden. Han havde ingen briller, ingen stok og ingen hund. Han er gladere end de fleste jeg har mødt. Laurits er definitionen af frisk! Laurits havde nemlig gået hele vejen fra Det Fri, og ud til vores redaktion på Ragnhildgade.
Hvem er du og hvad laver du? Jeg hedder Laurits, når jeg laver musik og sådan nogle ting, hedder jeg ”Blind Guy”. Jeg spiller bassmusik, engelsk funderet bass-musik. Det er meget dupstep, drum and bass og den genre, som har min fokus.
Hvor meget kan du se? Jeg ville ønske, at jeg kunne svare på det, men jeg ved det jo ikke. Jeg er født sådan her. For mig er alt jo normalt – det er bare jer andre, der kan se godt. Jeg er stort set blind, men jeg kan se farver og lys.
Hvordan kommer du sådan helt praktisk igennem en hverdag? Jeg kan godt orientere mig. Det er noget man bare bliver nødt til at lære. Udover det, er jeg enorm lysfølsom, så når solen skinner er det sværere for mig at maurere rundt. Men ellers tror jeg bare, at jeg klarer mig sådan, eller det ved jeg sgu ikke, om jeg gør.
Hvordan fungerer det rent praktisk når du er ude at spille? Altså, jeg spiller jo kun vinyl. Det er rigtig dejligt for mig, for på dem kan jeg sætte mine store fedtede fingre og mærke rillerne. Jeg tror, at det er der, den ligger. Jeg er ikke særlig teknisk, men jeg elsker bare pladerne. Jeg er overhovedet ikke digital, så hvis jeg skulle spille på CD, ville jeg være helt lost. Derfor er det fedt at have nogle store, dejlige plader.
4 Alice in Underland
// 15
16 // Alice in Underland   4
Hvordan finder du ud af, hvilken plade du skal spille? Det gør jeg heller ikke … Det er det værste ved det hele. Jeg aner ikke, hvordan publikum reagerer, når jeg spiller, så det er udelukkende det musik, som jeg selv synes er fedt. Nogle gange virker det, og andre gange virker det slet ikke.
Men når du så står der og skal skifte plade – hvordan gør du så det? Jeg kender mine plader rigtig godt. De er nærmest som mine små børn. Jeg kan kigge på coveret og se farverne og derfor huske nogenlunde hvilke, der er hvilke.
Hvor længe har du spillet? Jeg startede, da jeg var 13, så det er tilbage i 2005. Jeg startede faktisk med at være sådan en hiphop DJ, med scratch og det hele. Det, syntes jeg, var mega fedt dengang, men så fandt jeg bare ud af, at jeg var vildt dårlig til! Min storebror har altid spillet jungle, drum n bass og alt det der. Da hele den store dubstep-bølge væltede ind over Danmark, begyndte jeg bare stille og roligt.
Når man laver det, som du gør, tror du så, at det er en fordel eller en ulempe for dig at være blind? Jeg ved det ikke helt. Jeg tænker jo ikke selv over det normalt. Jeg laver bare det, som jeg synes er sjovt, og det som mine venner synes er sjovt. Så er den ikke meget længere.
Er det selvlært, det hele? Det hele er selvlært. Jeg har bare siddet hjemme på mit værelse og prøvet, indtil det virkede. Det har taget rigtig mange år, og mange ting har jeg stadig ikke lært – men som sagt er det bare noget, som jeg hygger mig med.
Er vinyl bare federe, eller er det også, fordi det er mere praktisk for dig?
Når du er ude at spille, har du så nogensinde mødt nogen fordomme, fordi du er, som du er? Nej, det tror jeg faktisk ikke (big up til hele bass-miljøet!). Men når jeg står og spiller kommer folk tit op og gerne vil snakke, men jeg kan jo ikke se, hvem fanden det er. Derfor tror jeg godt, at jeg kan virke arrogant for nogen.
Tror du, at folk kan have en tendens til at holde sig på afstand til dig, fordi de ikke ved, hvordan de skal begå sig omkring dig? Det ved jeg ikke. Det tror jeg ikke. Sådan er det jo altid, når man har et eller andet – det er jo ligesom, hvis jeg havde tre arme eller sådan noget. Folk skal lige finde ud af, hvordan man håndterer det.
Nu spurgte jeg dig jo for eksempel, hvor meget du vil have, at jeg hjælper dig. Vil du gerne have folks hjælp, eller vil du egentlig helst selv klare det? Jeg bliver enorm smigret, når folk spørger om de kan hjælpe mig. Så det tager jeg nærmest som et kompliment. Jeg har det meget afslappet over det, for det er jo bare sådan, jeg har det. Det er ikke noget, som jeg tænker særlig meget over.
Hvordan klarer du sådan noget med skolen? Jeg har en nærmest Star Warshigh-tech laser-projekter derhjemme, som kan forstørre alt for mig gange 10000.
Hvad med efter gymnasiet? Det ved jeg faktisk ikke endnu. Jeg har selvfølgelig nogle begrænsninger på mange fronter. Jeg tror også, at det er derfor, jeg ikke helt ved, hvad jeg vil endnu. Jeg ved bare, at jeg gerne vil lave noget med mennesker. Men jeg skal finde ud af i hvilken sammenhæng, jeg kan fungere.
Hvis du kunne reklamere for noget, hvad skulle det så være? Altså bare et eller andet? Faxe Kondi! Jeg synes, at alle skal tjekke op på Faxe Kondi. Man skal støtte det så meget, som man overhovedet kan. Det er den eneste rigtige sodavand!
Kan du give et råd til nogle andre, som også har et mindre handicap? Det er så banalt og enkelt at sige, men: bare gør det. Man skal bare gøre det, som man synes er sjovt, så skal der nok ske et eller andet – om det så er det, som man har regnet med eller noget, som man ikke havde regnet med.
Jeg følger Laurits ned af trappen og ned til gaden igen. Jeg spørger ham, hvor han bor, og hvordan han kommer hjem. ”Jeg bor i Gentofte. Jeg går bare”. Jeg spurgte Laurits, om han virkelig kunne det. Ja ja, der var ikke nogle problemer. Så der gik Laurits, hele vejen.
Hvad håber du på? Jeg tør ikke rigtig håbe på noget. Jeg håber selvfølgelig på at komme ud og spille, mere end jeg gør nu, fordi det er pisse sjovt. Hvis jeg en dag vågner op og ikke synes, at det er sjovt mere, så finder jeg sgu på noget andet at lave. Så begynder jeg bare til riverdance eller sådan noget.
Det er en blanding, tror jeg. Jeg elsker vinyler, men det er også klart mere praktisk for mig. Jeg er nærmest vinylfanatiker!
4 Alice in Underland
// 17
18 // Alice in Underland   4
Nogle kender dem garanteret ikke, mens andre helt klart gør. Jeg har nu lyttet til dem i mange år, og jeg bliver ved med at være en stor fan og tilhænger af deres musik. Den amerikanske, melodiske horrorcore-rapgruppe med et gruppenavn, der refererer til Star Wars’ Jedi-riddere og deres mentale styrke, gæstede i denne måned Danmark i byen Roskilde. Nemlig. Jedi Mind Tricks havde turné og skulle da et smut forbi Roskildes musiksted Gimle. Gruppen blev startet i 1996 og har siden da udgivet syv albums med rapperen Vinnie Paz og Jus Allah i spidsen. For mig at se, er JMT en genial hiphop-gruppe, der forstår at sammensætte kvalitet og aktualitet samt den hårdhed, som vi kender indenfor hiphoppens verden. De overrumpler lytterne hver gang med endnu et sprødt album, som består i meget andet end kun fuck everything else. Denne gang med albummet Violence Begets Violence, som lige er kommet ud til folket.
Fredag it was, og vi var samlet en gruppe i Gimle for at lytte til den musik, som vi alle værdsætter og elsker. Da de gik op på scenen for at give, hvad de havde, gjorde de det bedre, end man nogensinde havde troet, og den efterfølgende time var tæt på at være ubeskrivelig.
Koncerten var fyldt med musik fra nye og gamle plader, og kunstnerne fyldte rummet med en uafbrudt energi og kraft fra start til slut. Efter de talløse udbrud af fuck og die sluttede Vinnie Paz af med et peace, og gruppen forlod scenen. Svedende og energifyldt stod man tilbage til sidst og var inspireret af deres gave til at få så stor en flok mennesker til at give den alt, hvad de har.
JMT kunne ikke have givet en bedre koncert, eller personligt have givet mig en bedre fredag end denne her. Efter afterparty af Illusionisten m. fl. forlod jeg Roskilde til fordel for København med et smil på læben og et håndtryk fra Jus Allah. Die, motherfucker, die.
4 Alice in Underland
// 19
20 // Alice in Underland   4
4  Alice in Underland
// 21
4  Alice in Underland
// 23
Det er de færreste, der tør gøre noget drastisk ved deres hår og skille sig ud fra mængden. Dette er en hyldest til dem, der tør. Af Christine Monberg
Karen ”Den stille kamp mod holdningen om, at feminitet og langt hår hænger sammen.”
28 // Alice in Underland 4
Sophie ”Jeg er stuck i 90’erne.”
4 Alice in Underland
// 29
Adam”Mit hår er mit kendetegn”
30 // Alice in Underland 4
Fredericke ”Det er jo bare hår.”
4 Alice in Underland
// 31
Stativ, stakit, kasket – og lidt for mange af dem! Jeg er godt og gammeldags træt af de næsten obligatoriske baseball- snapbacks og Carhartt tophuer. Din snapback eller 5-panel er ikke ”fresh”, når din sidemand har den samme men med få modifikationer eller af andet mærke. Jeg er ikke hævet over andre, når jeg skriver denne artikel. Jeg ejer da selv den obligate Norse Projects 5-panel cap og Carhartt huen – men jeg synes, at den danske ungdom skulle tage og stikke hænderne lidt dybere i farsen, når de vælger hovedbeklædning.
DEM DANSKE UNGDOM SKULLE TAGE OG STIKKE HÆNDERNE LIDT DYBERE I FARSEN
Jeg synes , at der er kommet en tendens til, at alle skal skille sig ud, og derfor ender alle med at ligne hinanden. Som om alle har fulgt den samme opskrift for at opnå differens – indenf or en bestemt stil vel at mærke. Jeg synes, at folk misbruger en håndfuld tøjmærker, der nogenlunde lægger sig indenfor den samme kategori, folk følger ikke de forskellige mærkers opskrifter, men køber derimod basic-stykkerne fra de forskellige mærker, og ender med en usmagelig blanding af Wood Wood, Norse og Alis, bare som eksempel. Det er tid til nytænkning. Bryd ud af formularen eller gør det ordentligt! Når vi snakker hovedbeklædning, så er der jo alskens muligheder for at skille sig ud på forskellige måder.
Jeg vil dog ikke proponere folk i denne artikel til at købe de mest kontroversielle hatte. En allerede igangsat trend, bøllehatten, har jeg selv iklædt mig i et stykke tid; jeg så bøllehatten første gang i et modeshow tilbage i foråret 2010 og syntes, at det var vildt. Det er aldrig rigtigt blevet til et gennembrud for den måske lidt kiksede bøllehat på gadeplan, men der er stadig flere og flere streetbrands, der har bøllehatten med i deres forår/sommer-kollektioner, som udkommer i løbet af februar. Foreksempel det famøse Carhartt, som ellers plejer at holde det lidt konservativt, har nok også fået den store succes herhjemme af den grund. Udover Carhartt, har mærker som Norse Projects, Wood Wood, White Mountaneering og P.A.M produceret bøllehatte inde for de sidste to år.
Mange associerer bøllehatten med sluthalvfemserne, dårlig Eurodance og Buffalo sko, og jeg kan selv huske, da jeg som fire-femårig rockede til den ”bøllebehattede” Danny Cool. Jeg kan godt lide det lidt barnlige og useriøse, der er ved bøllehatten – jeg synes det er lidt kækt at komme gående ned af gaden med en lampeskærm på hovedet. Her inspiration til et par, efter min mening, simple og ”bøllebehattede” outfits. Hattene er fra Sophnet (blå), P.A.M (lyseblå) og den sidste er fra hjemmeværnet …
AliceinUnderland.dk hold ud m책tte