1890 - 2015 Blik- og Rørarbejderforbundet gennem 125 år

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

1890-2015

2010

BLIK- OG RØRARBEJDER­­FORBUNDET GENNEM 125 ÅR

1

2015

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

Udgivet af: Blik- og Rørarbejderforbundet Nyropsgade 14, 1602 København V Tekst og indhold: Historiker Henrik J. Møller og journalist Allan Guldberg Nielsen Grafisk bearbejdelse, layout og tryk: KLS Grafisk Hus A/S ISBN: 978-87-983575-1-3

1925

1930

1935

1940

1945

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

Oversigt Blikkenslagerfaget og Københavns Blikkenslagerlaug . . . . . . . . . . . . 6 Blikkenslagerfagforeningen af 1873 i København . . . . . . . . . . . . . . . 12 Blikkenslagerforbundet i Danmark 1890-1914 . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Blikkenslagernes liv 1870-1920 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Fra kamporganisation til forhandlingsorganisation 1914-40 . . . . . . . . . 25 Blikkenslagernes liv 1920-60 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Blikkenslagerforbundet under besættelsen 1940-45 . . . . . . . . . . . . . 40 Befrielsen og den kolde krig 1945-60 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Blikkenslagernes uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Blikkenslagerforbundet i velfærdssamfundet 1960-1990 . . . . . . . . . . . 57 Blikkenslagerliv efter 1960 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Blikkenslagerforbundet 1990-2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Arbejdsmiljø 1870-2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Blik- og Rørarbejderforbundet følger med tiden . . . . . . . . . . . . . . . . 94

2010

2015

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

Forord Da forbundet blev stiftet den 24. august 1890, var det en drøm der gik i opfyldelse. Ikke som et mirakel, men ved agitation og faglig stræbsomhed.

Arbejdsvilkårene var hårde med arbejdsdage på 12-14 timer i seks dage om ugen. Boligforholdende var elendige, og lønnen var så ringe, at selv dygtige og erfarne svende havde svært ved at forsørge sin børnerige familie.

Blikkenslageren og andre håndværkere måtte ofte tage til takke med en beskeden lejlighed, og for at brødføde hele familien måtte børnene også arbejde.

Med den voksende industrialisering voksede en ny arbejderklasse frem. Sammen med kendskabet til socialismen blev der skabt grobund for fagforeningerne i 1870’erne, og her var de københavnske blikkenslagerne blandt de første til at etablere deres fagforening allerede i 1873.

Efter flere års tilløb, og efter at der blev dannet fagforeninger i Aarhus, Horsens, Randers og Aalborg, blev Blikkenslager Forbundet i Danmark grundlagt den 24. august 1890.

125 år er en lang periode. Og i årenes løb er andre fagforeninger og organisationer ændret eller opløst. Men ikke Blik- og Rørarbejderforbundet.

4

1935

1940

1945

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

Vi er stadig en fremadstræbende og nytænkende organisation. En organisation, der ikke har glemt sin historie, og som holder fast i sine værdier. Blik- og Rørarbejderforbundet er også en organisation, som gennem alle årene har forstået at tilpasse sig den verden og det samfund, vi er en del af.

Ved altid at være på forkant med udviklingen har både tidligere og nuværende faglige kræfter sikret, at vi i alle 125 år har været nærværende hos vores medlemmer.

Blik- og Rørarbejderforbundet kan dermed fejre sit 125 års fødselsdag, som et af de ældste fagforbund i LO. Den historie vil vi gerne fortælle med udgivelsen af denne jubilæumsbog, hvor fagets udvikling, medlemmernes dagligdag og levevilkår samt forbundets historie fortælles på en levende og spændende måde.

Rigtig god læselyst.

Max Meyer Forbundsformand

5

2010

2015

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

Blikkenslagerfaget og Københavns Blikkenslagerlaug Blikkenslagerfaget er et meget gammelt fag. Det udskiltes af smedefaget tilbage i middelalderen, og dengang blev blikkenslagerne kaldt for ”pladeslåere” eller ”plattenslagere”. Først i 1600-tallet kom den nuværende betegnelse ”blikkenslager”. Blikkenslagerfaget stod ved siden af en række andre fag, der også arbejdede med metal. Det var f.eks. smede, kobbersmede, blytækkere, kandestøbere, bøssemagere, urmagere, låsesmede og lygtemagere. Blikkenslagerfaget fokuserede fra begyndelsen af på udvalsede plader af blik, dvs. tyndt jern, tin, zink eller messing. Blikkenslagerne fremstillede f.eks. kander, lygter, kasser, tagrender og nedløbsrør. Metalpladerne blev klippet til med pladesaks, banket i facon med træhammer og opkantet ved falsning, nitning eller lodning med loddetin. Blikkenslagerne arbejdede også med kobber, og her loddede man med kobber, sølv eller guld.

I 1678 blev de danske blikkenslagere for første gang organiseret i et laug, nemlig ”Københavns Laug for Blechslagtere og Løchtemagere”. Da der i 1678 kun var fire blikkenslagere i København, så måtte de gå sammen med lygtemagerne, der lavede husgeråd i blik. Blikkenslagerfaget var dog i stor vækst, fordi man i stadigt større omfang brugte kobberplader til tækning af tage, tårne og spir. Tagtækningen blev en opgave for blikkenslagerne, mens kobbersmedene måtte nøjes med at lave husgeråd af kobber. I 1771 var der i alt 13 mestre i det københavnske laug. Der kendes ikke meget til blikkenslagere udenfor København. I Århus var der kun registreret en enkelt blikkenslager i folketællingerne i 1750. Det tal voksede meget langsomt til tre i 1840.

6

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Blikkenslagerlauget sørgede generelt for alle blikkenslagerfagets anliggender. Lauget værnede om faget ved at hævde sine rettigheder over for andre laug, og indimellem kom det til dyre retssager om, hvem der måtte fremstille hvad. Alt foregik på tysk i lauget, for mange blikkenslagere kom fra Tyskland. Men også de danskfødte blikkenslagere satte en ære i at tale tysk, for det viste, at de kendte ”Zunften”, dvs. var faglærte og havde været på valsen i Tyskland. Lauget gik meget op i, at alle mestre og svende opførte sig ordentligt, og alle mulige slags forseelser medførte bødebetaling, som gik til laugets pengekasse.

For at blive optaget i i blikkenslagerlauget skulle man have været lærling i faget i fem til seks år og være udlært svend med tre års erfaring på valsen i Tyskland. Hjemme igen kunne man så omsider optages i lauget. Det skete ved en rituel behøvlingsceremoni, hvor svenden blev indsmurt i fedt og sod, undersøgt og kureret for tandpine, redt med en stor trækam og overhældt Billedet af Blikkenslager­ laugets fane, prydet med skiferdække­ rens værktøjer.

Det første laug for blikken­ slagere blev etableret i 1678 i København.

7

1890

1895

Kokkepigen smiler kærligt til blikken­ slageren på Rowlandson tegning fra 1790.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

med øl. Bagefter måtte svenden bekoste en fest, og her kom alle laugets pragtgenstande frem. Det gjaldt først og fremmes ”velkomsten”, en stor drikkepokal behængt med medaljer og prydet med en figur med et sværd. Den skulle svenden drikke af, når han blev budt velkommen i lauget. Ind kom også egetræsladen med gamle dokumenter, fanen af silke og ølskænkekanderne til brug under festen. En del af disse gamle genstande findes i dag opbevaret hos arbejdsgiverorganisationen Københavns Blikkenslager- og VVS-laug. Her er man i besiddelse af to ”velkomster” fra hhv. 1788 og 1898. Desuden flere lader, hvoraf den ældste er fra 1678. Endvidere en sekskantet håndlygte i messing fra 1737 og en ølskænkekande fra 1780.

Svendene boede og arbejdede hos mestrene.

Arbejdstiden var typisk fra kl. 5 om morgen til kl. 22 om aftenen. Det var ikke tilladt for svendene af gifte sig eller beklage sig over kost og logi. Heller ikke drikkeri var tilladt og blev straffet hårdt økonomisk. De fleste svende blev senere mestre, der var derfor intet særligt modsætningsforhold mellem mester og svend. Når mester døde, så rykkede svenden op i hierarkiet og blev selv til mester, efter at mesterprøven var bestået. Mesterprøven bestod i at fremstille en rund blikkugle, bestående af to halvkugler og sammensat af 12 kiler.

Desuden skulle der fremstilles en sammenklappelig messinghåndlygte og en agterlanterne til et skib. Senere i 1800-tallet skulle der som mesterstykke laves en temaskine, en blomstervase, og svenden skulle planlægge og beklæde en bygningsfrontispice med zink. Efter at mesterprøven var godkendt og svenden blevet mester, var det ikke unormalt, at svenden giftede sig med afdøde mesters kone. Det indebar den fordel, at han slap for at skulle betale til hendes forsørgelse.

Svendene var helt underlagt mestrene i lauget. I 1710 indkaldte staten tyske blikkenslagersvende til at arbejde for militæret. De dannede for første

8

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

gang en svendeorganisation under lauget. Det var en selskabelig forening under kontrol af mestrene. I 1800-tallet voksede antallet af mestre og svende meget i København. I 1840 var der 50 mestre og ca. 100 svende. I 1859 var der 62 mestre og 96 svende. Borgerrepræsentation opfordrede blikkenslagerlauget til at gå sammen med kobbersmedenes laug, men det stødte på stor modstand, for to så forskellige fag kunne ikke være sammen, mente man.

Imidlertid indhentede tiden og udviklingen snart laugene. I 1857 blev Næringsfrihedsloven vedtaget, og den ville ophæve alle de gamle lavsprivilegier og indføre næringsfrihed i alle fag. I 1862 trådte loven i kraft, og derefter fortsatte Københavns Blikkenslagerlaug som udelukkende en selskabelig forening for blikkenslagermestrene. Svendene oprettede samme år Blikkenslagerforeningen i København, der var også en selskabelig forening, som dog også havde en hjælpekasse til at understøtte sygeramte svende i op til fire uger, og som sørgede for en pæn begravelse til afdøde svende.

Alle svendene tilsluttede sig foreningen, men mange sivede ud igen, da foreningens betydning var meget begrænset. I 1862 blev også de tvungne svendeprøver afskaffet og kravet om at have været på valsen. Det blev nu kutyme, at lærlinge efter fem til seks års læretid fik udstedt et svendebrev af deres mester. Enkelte svende tog stadigvæk på valsen, især i årene 1900-1914 var fænomenet meget udbredt.

9

2010

2015

Blikkenslager i gang med at forarbejde potte og pander.

Billedet er lavet af den nederlandske træskærer Jost Amman i 1568.

1890

1895

For at blive op­ taget i Blikken­ slagerlauget skulle kom­ mende mestre aflevere deres mesterstykke og tegninger til godkendelse på byens rådhus.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

De nye friere forhold betød både trusler og muligheder for blikkenslagerfaget. Livet blev langt mere usikkert for især svende og lærlinge. Omvendt kom der mange nye arbejdsopgaver til blikkenslagerne. Aktiviteten i byggebranchen voksede konstant, og som noget nyt begyndte man også at tække mange tage med forzinkede blikplader i stedet for dyrt kobber, tungt tegl eller brandfarligt halm. Forzinkning eller fortinning af blik bredte sig også til husgeråd, såsom kar og kander. Det var mere solidt end ler og billigere end kobbervarer. Faktisk udkonkurrerede blikkenslagerne fuldstændigt kobbersmedene. Mere og mere husgeråd blev også industrielt fremstillet på fabrikker, bl.a. de nye konservesdåser. Det hjalp også blikkenslagerfaget frem, at Vestre Gasværk i København i 1857 afgav en kæmpestor ordre på hele 2.000 gadelygter i blik samt tilhørende gasrør i blik. Gas og vand blev efterhånden indlagt overalt i byerne i hele landet.

Mulighederne syntes uendelige for blikkenslagerne. Mellem 1862 og 1866 var antallet af mestre skrumpet ind fra 62 til 38 mestre. Omvendt var antallet af svende vokset fra 96 til ca. 200 svende. Men selv om mulighederne var mange, så var arbejdsvilkårene ikke gode. De trygge arbejdsforhold fra laugstiden var

10

1945

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

borte og afløst af usikre forhold. Svendene måtte nøjes med de ofte usle arbejdsvilkår og meget små lønninger, det var muligt at opnå over for arbejdsgiverne.

Rør med bøsning og et t-stykke opgravet ved Christiansborg.

Udvendte vaske­ kummer og vandledninger fra en baggård i København.

11

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

Blikkenslagerfagforeningen af 1873 i København

Allerede ved etableringen af den første fagforening besluttede de køben­ havnske blik­ kenslagere at samle penge ind til en fane.

Industrialiseringen skabte en stor ny arbejderklasse i byerne, som måtte leve med dårlige løn- og arbejdsvilkår. Derfor voksede der også en arbejderbevægelse op, som ville forbedre vilkårene for arbejderne. Karl Marx og Friedrich Engels havde i en række skrifter beskrevet kapitalismens dårligdomme og skitseret, hvordan arbejderne kunne gennemføre en revolution og indføre et socialistisk samfund, ledet af dem selv til gavn for alle mennesker.

I 1864 havde Karl Marx og en kreds af socialister stiftet Første Internationale i London. I 1871 kom Danmark også med, da Louis Pio, Poul Geleff og Harald Brix stiftede Den internationale Arbejderforening for Danmark, som en underafdeling af Første Internationale.

Foreningen var både et revolutionært socialistisk parti og en faglig forening for alle typer af arbejdere. Der blev oprettet faglige afdelinger for de forskellige fag. Blikkenslagerne var ikke nævnt her, men må have sorteret under enten smedene, mekanikerne eller havet været med i den blandede afdeling for små fag. Imidlertid fik Den Internationale Forening ikke nogen lang levetid. Det kom til konflikt med myndighederne og det kendte ”Slaget på fælleden” i 1872, hvor en stor demonstration blev slået ned af politi til hest. Lederne, Louis Pio, Poul Geleff og Harald Brix, blev idømt fængselsstraf.

Senere i 1877 udvandrede de med politiets hjælp og pression frivilligt til USA. I 1878 ændrede partiet navn til Socialdemokratisk Forbund, det nuværende Socialdemokraterne.

12

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

Efter dette første mislykkede forsøg på at danne en fagbevægelse, gik arbejderne i de forskellige fag i gang med at oprette egne separate fagforeninger, der udelukkende beskæftigede sig med fagpolitik og ikke partipolitik. Blikkenslagerne var nogle af de første til at stifte deres egen selvstændige fagforening. Den 30. juli 1873 mødtes 100 blikkenslagersvende i Adelgade 27 i København og grundlagde Blikkenslagerfagforeningen af 1873 i København. I alt 76 svende indmeldte sig i den nye selvstændige fagforening. Der blev blev nedsat et udvalg til at udarbejde nye love til fagforeningen. Den 15. august mødtes man igen og godkendte lovene, og der valgtes en bestyrelse med P. Nielsen som formand.

Den nye blikkenslagerfagforening gjorde de tre fængslede arbejderledere Pio, Geleff og Brix til æresmedlemmer, men derudover holdt man stor afstand til arbejdernes nye parti, Socialdemokratiet. Man ville heller ikke støtte udgivelsen af avisen Socialisten, senere Socialdemokraten. Fagforeningen ønskede at stå helt selvstændigt, og man ville hverken indmelde sig i Centralforeningen, en fællesorganisation for fagforeninger i København, eller indtræde i en fælles strejkekasse med andre fagforeninger. Man turde heller ikke fremture med en rød fane, men fik i 1874 en fane med en frihedsgudinde på blå baggrund. Først i 1884 fik man en rød fane.

Fagforeningen gjorde sig klar til det faglige arbejde. Man udarbejdede en plan med en fastsat mindsteløn og et krav om 10 timers arbejdsdag. Der

13

2010

2015

Et udvalg af initiativ­ tagerne til BlikkenslagerFagforenin­ gen af 1873 i København.

1890

1895

Den første formand for de københavn­ ske blikken­ slagere var C.P. Nielsen. Han var formand frem til januar 1875, hvor han blev afløst af Christian Peter Madsen.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

blev oprettet en strejkekasse, og der oprettedes forbindelser til fagforeninger i udlandet for at forhindre tilrejsende skruebrækkere derfra under de kommende strejker. Der blev desuden igangsat en vellykket hvervekampagne blandt svendene ude på arbejdspladserne, så organisationsgraden kom op på ca. 65 %. Man arbejdede også med en produktionsforening, der skulle oprette kooperative blikkenslagervirksomheder, med det formål at udkonkurrere mestrenes virksomheder.

Blikkenslagerfagforeningen kom hurtigt i gang med arbejdet. Allerede i 1873 gennemførte man flere succesrige strejker over for mestre, som ikke accepterede kravene om 10 timers arbejdsdag og højere mindsteløn. Fagforeningen kørte den såkaldte ”omgangsskrue”, dvs. kørte små lokale strejker hos den ene mester efter den anden. Det lod sig gøre, fordi mestrene endnu ikke var fast organiserede i en arbejdsgiverforening. Det fik ende i 1875, hvor fagforeningen kom ud i sin første store arbejdskamp. Mestrene samarbejdede nu og afviste alle krav, og fra 1. september 1875 begyndte en storstrejke i København. Det kostede dyrt for fagforeningen, og strejkekassen blev snart tømt. Til sidst måtte man give op og indgå et ydmygende forlig. Strejken endte med nederlag, men omvendt lærte mestrene også, at det var dyrt for dem at sætte sig op imod svendene.

Efter 1875 blev det stadigt sværere for blikkenslagerfagforeningen at opnå gode resultater. Arbejdsgiverne samarbejdede mere og i årene 1875 til 1890 satte en økonomisk krise ind, og pengene blev færre. Mange fagforeninger gik i opløsning på den baggrund, men ikke blikkenslagernes fagforening.

Tværtimod arbejdede fagforeningsformanden C. P. Madsen på at danne et landsdækkende fagforbund for blikkenslagere i hele Danmark. I 1878 gik han af som formand, flyttede til Århus og stiftede der Århus Blikkenslagerforening. Der var dog ikke opbakning nok til fagforeningen dér, og i 1879 blev den lukket ned. I 1884 blev fagforeningen åbnet igen, men var på det tidspunkt kun en sygekasse for blikkenslagersvende.

Christian Peter Madsen gav ikke op og pressede på over for den noget lunkne Vilhelm Lindemann, fagforeningsmand i København. I 1888 lykkedes det ham at få opbakning til et landsforbund på betingelse af, at der blev

14

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

stiftet mindst fire fagforeninger udenfor København. C. P. Madsen kastede sig over opgaven og rejste rundt som agitator til flere byer. Det lykkedes ham i årene 1880-1890 at åbne nye fagforeninger i Horsens, Randers og Ålborg, og dermed var målet med fem fagforeninger nået. Nu kunne det nye landsforbund blive en realitet.

15

2010

2015

Blikkenslager-Fag­ foreningen af 1873 i København blev stiftet på Tømrer­ kroen i Adelgade.

Caféen lå i stuen til venstre.

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

Blikkenslagerforbundet i Danmark 1890-1914

Christian Peter Hansen – Forbundets stifter.

Den 24. august 1890 blev Blikkenslager Forbundet i Danmark grundlagt.

Som forretningsfører valgtes Vilhelm Lindemann, der fortsat ikke var særligt effektiv med sit arbejde, men dog rejste rundt til fagforeningerne og fik dem til at fungere. Forbundets bestyrelse bestod desuden af fire københavnske medlemmer og fire jyske medlemmer. Det blev besluttet at holde årlige kongresser med en delegeret for hver 18. medlem i fagforeningerne. Efter at have fuldført sin mission, trak Christian Peter Madsen sig helt ud af fagforeningsarbejdet og blev kontorleder på Demokraten i Århus. Her var han aktiv og respekteret i mange år indtil sin død i 1922.

Det nye forbund fik en langsom start. Forretningsføreren Vilhelm Lindemann var ikke synderligt aktiv med arbejdet. Han fik dog dannet nye fagforeninger i byerne Helsingør, Nykøbing F, Nakskov, Holbæk, Slagelse, Odense, Vejle, Varde, Viborg og Hjørring. I 1891 blev kongresserne skåret ned til kun at skulle finde sted hvert andet år. Kongresserne i 1890’erne afslørede et dårligt samarbejde, hvor København var altdominerende. København havde 400 medlemmer og det øvrige Danmark kun 100 medlemmer. Der var også forskelle i holdningerne til løn- og arbejdsforhold. Vilhelm Lindemann blev i længden træt af kritikken af ham, og på kongressen i 1897 trådte han tilbage som formand. Ludvig Scheibelin blev ny formand og det styrkede forbundet meget. Der blev startet et forbundsblad, og der indførtes en rejseunderstøttelse til de rejsende aktive medlemmer til aktiviteterne rundt omkring i hele landet. Gradvist voksede der en meget større samhørighedsfølelse op. I 1896 opnåede Blikkenslagerforbundet også, at mestrene gik med til ikke at antage svende, der ikke var medlemmer af den stedlige fagforening.

16

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

Op gennem 1890’erne fik Blikkenslagerforbundets forskellige fagforeninger mange lokale overenskomster forhandlet hjem. Og var mestrene genstridige, var strejkerne effektive.

Sidst i 1890’erne begyndte mestrene derfor at organisere sig i arbejdsgiverforeninger. 1896 skiftede Københavns Blikkenslagerlaug karakter fra at være en selskabelig mesterforening til nu også at være en egentlig arbejdsgiverforening, og i 1898 meldte lauget sig også ind i Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening. Arbejdsgiverforeningen tog i 1899 også initiativet til dannelsen af Centralforeningen af Blikkenslagerog Kobbersmedemestre i Jylland og Centralforeningen af Blikkenslager- og Kobbersmedemestre i Østifterne. Ingen af de to foreninger var medlem af Arbejdsgiverforeningen, men fulgte alligevel foreningens politik tæt. Det styrkede nok mestrene at organisere sig, men det styrkede også svendenes fagforeninger, fordi der nu kunne forhandles overenskomster ét samlet sted.

I 1899 besluttede Blikkenslagerforbundet sig til at melde sig ind i De samvirkende Fagforbund, D.s.F., der var grundlagt året før i 1898. Forbundet håbede på støtte fra D.s.F. ved forhandlingerne med de stærkt organiserede mestre. Der skete dog noget helt andet, for i 1899 blev forbundet draget ind i en storlockout sammen med alle andre forbund under D.s.F. I alt 450 af forbundets 750 medlemmer blev lockoutet. Blikkenslagerforbundet blev lockoutet, og strejkekassen blev hurtigt tømt. Konflikten endte med at D.s.F. og Arbejdsgiverforeningen indgik det såkaldte ”Septemberforlig”, som skulle blive en grundsten i hele det fremtidige arbejdsmarkedssystem. Arbejdsgiverne godkendte fagforeningernes forhandlingsret mod, at fagforeningerne

17

2010

2015

Carl Lythjohan – forbundets tredje formand – ved sit arbejdsbord.

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

Blikkensla­ gere og kobbersmede hos Carl Graff i Jyllandsgade, Esbjerg 1886.

godkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet i virksomhederne. Der blev desuden også oprettet et fagretsligt system med meldefrister for strejker og lockouter i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Det blev dødsstødet til de vilde uvarslede strejker og lockouter og for tankerne om, at fagforeninger skulle ændre samfundet. ”Septemberforliget” faldt absolut ikke i god jord hos blikkenslagerne i København. Den nyvalgte formand Carl Lythjohan mente, at D.s.F. havde svigtet fatalt og ville have Blikkenslagerforbundet udmeldt af D.s.F. På kongressen i 1899 førte Carl Lythjohan sig også hårdt frem. Han krævede forbundsbestyrelsen nedlagt og hele magten flyttet over til den københavnske fagforening.

Det nægtede de andre fagforeninger, og et flertal besluttede derpå at nedsætte en forbundsbestyrelse med tre københavnere ud af de syv bestyrelsesmedlemmer. Det gjorde Carl Lythjohan rasende, og han truede med at melde den københavnske fagforening ud af forbundet. Dog fik forbundsformand Ludvig Scheibelin dysset gemytterne ned, så det ikke kom til en sprængning af forbundet. Turbulensen fortsatte imidlertid. I juni år 1900 kom det til vilde strejker blandt blikkenslagerne på B&W skibsværftet med støtte fra Carl Lythjohan, og den københavnske fagforening. D.s.F. krævede at Blikkenslagerforbundet tog afstand fra københavnerne og fik strejkerne stoppet. Det nægtede forbundet og blev så ekskluderet af D.s.F. Efter den historie skulle

18

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

der gå hele 40 år, før Blikkenslagerforbundet igen var klar til at gå ind i D.s.F. I 1901 smed Carl Lythjohan pludseligt hele arbejdet fra sig. Han proklamerede, at han ville rejse til USA og prøve lykken der. Carl Lythjohans USA-eventyr varede ikke længe, for i 1903 vendte han igen hjem til Danmark. Han blev igen aktiv i fagforeningsarbejdet, og i 1905 blev han både valgt som formand for den københavnske fagforening og som ny formand for Blikkenslagerforbundet. I de næste mange år drev han forbundet hårdt og effektivt, som den temperamentsfulde mand han var.

Det faglige arbejde fortsatte med en treårig overenskomst i 1906 med en pæn lønstigning og 9 1/2 timers arbejdsdag.

Overenskomsten var heldig, for i 1907 satte en ny økonomisk krise ind. Overenskomsterne fra 1905 blev derfor blot forlænget i 1909. I 1911 opsagde Blikkenslagerforbundet overenskomsten med mestrene og takket være en stor strejkekasse, var man godt forberedt på konflikt. Forbundet krævede ni timers arbejdsdag og mere i løn, hvilket blev pure afvist af de godt organiserede mestre.

Blikkenslagere på taget ved opførelsen af Københavns Rådhus.

19

1890

1895

Blikkenslagerne var på forsiden af landets aviser i maj 1911.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

1. november 1911 indledte forbundet strejker og 13. februar svarede mestrene igen med lockout. Også mange andre fagforeninger under D.s.F. var i konflikt, men Blikkenslagerforbundet ville ikke forbindes med dem. Det hjalp dog ikke meget, for blikkenslagermestrene kørte parløb med Arbejdsgiverforeningen. Den 20. april indgik Arbejdsgiverforeningen således forlig med D.s.F. på betingelse af, at også Blikkenslagerforbundet tilsluttede sig forliget. Det ville forbundet ikke, og så truede Arbejdsgiverforeningen med storlockout på hele arbejdsmarkedet. Nu kom der et enormt pres på Blikkenslagerforbundet for at acceptere D.s.F.’s forlig. Der blev afholdt en række forskellige møder for at få bragt forbundet til fornuft. På et stormøde talte endda også folketingsmedlemmerne Th. Stauning og Peter Sabroe for besindighed og solidaritet med den øvrige arbejderbevægelse. Under så stort pres måtte forbundet give sig. Det endte derfor med, at D.s.F. forhandlede en aftale på plads med Arbejdsgiverforeningen, og på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling stemte 282 delegerede for forliget og 185 imod.

Blikkenslagerforbundet tabte udadtil armlægningen med både Arbejdsgiverforeningen og D.s.F., men indadtil blev forbundet styrket, fordi det trods alt havde spillet en meget central rolle i konflikten. Forbundsformand Carl Lythjohan var da heller ikke mere slagen end at han bevilgede penge til en skovtur for alle de delegerede ved den ekstraordinære generalforsamling i København. Det betød, at blikkenslagerne ikke mødte på arbejde næste dag, men i stedet for tog på skovtur. På kongressen i efteråret 1911 blev Carl Lythjohan angrebet for eftergivenhed af flere københavnske delegerede, heriblandt L.C. Andersen, men et stort flertal bakkede op om forbundsformanden. Det stod dog klart for alle, at tiderne havde ændret sig.

Blikkenslagerforbundet måtte ændre sig fra kamporganisation til forhandlingsorganisation.

20

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

Blikkenslagernes liv 1870-1920 Blikkenslagersvendenes arbejdsliv og dagligliv i årene op til 1920’erne til var præget af hårdt slid og stor fattigdom. Der skete dog i hele perioden en gradvis velstandsstigning som følge af industrialiseringen. Der var flere grupper af blikkenslagersvende. Nogle arbejdede i værksteder med at fremstille husgeråd, andre arbejdede på fabrikker, og den sidste gruppe arbejdede på byggepladser.

21

2010

2015

Blikkenslagere langt op i tiden kender kun alt for godt til trækvognen.

Her trans­ porteres en rørbænk ud til arbejdspladsen.

Billedet er fra ca. 1905.

1890

1895

Fire nyudlærte blikkenslagersvende omkring 1890.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

I værkstederne var arbejdet hårdt. Værkstederne havde nok godt værktøj, og der var stor variation i arbejdet, men alligevel var forholdene ringe. Lokalerne var oftest mørke, kolde og fugtige. Der foregik meget drikkeri i værkstederne, og mange døde da også i en ret tidlig alder som følge af deres druk. Det var en udbredt tradition at drikke en blanding af citronvand og brændevin, og så stille sig op i en rundkreds og lade flasken gå rundt fra mand til mand. Selvom der blev drukket meget, så passede svendene alligevel deres arbejde uden større problemer. Tonen var oftest rå over for lærlingene, der blev drillet, råbt efter og slået.

Lærlingene accepterede, at svendenes faglige dygtighed gav dem ret til deres grovheder, for de blev for det mest ganske godt udlært i faget.

På fabrikkerne var arbejdet også hårdt og tempoet højt. Der var dog langt mere ordnede forhold end i værkstederne, fordi der skulle være styr på de mange arbejdere på fabrikken, og produktionen med de dyre maskiner skulle være effektiv for at kunne betale sig. Arbejdet var uspændende, monotont og nedslidende og absolut ikke eftertragtet blandt blikkenslagersvendene. De arbejdede side om side med ufaglærte og fik kun en lav løn på ufaglært niveau.

Fabriksarbejdet vandt mere og mere frem i takt med industrialiseringen, og for mange blikkenslagere var der ikke andre muligheder end fabriksarbejde.

På byggepladserne var arbejdet meget mere frit og varieret. Svendene her var raske og frie fugle, der ikke tålte at sidde indenfor og hellere ville gå arbejdsløse i lavsæsonen om vinteren Fabriksarbejdet vandt end at arbejde i værkstederne eller mere og mere frem i takt på fabrikkerne. På byggepladserne med industrialiseringen, og for var svendene også venligere stemt mange blikkenslagere var der over for de flittige lærlinge. Der ikke andre muligheder end var mange forskellige gøremål, og fabriksarbejde. lærlingene var uundværlige. Bygge-

22

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

arbejdet gav en stor og varig beskæftigelse for blikkenslagersvendene, fordi byerne voksede hastigt og der i stigende omfang blev indlagt gas, vand, WC og centralvarme. Dertil kom masser af reparationsarbejde, f.eks. reparation af utætte og frosne rør. Der var meget snævre faggrænser, f.eks. var rør med galvanisering blikkenslagernes arbejde, mens sorte rør uden galvanisering var smedenes arbejde. Smedene bøjede også rørene, hvor det krævedes, mens blikkenslagerne til smedenes foragt brugte fittings.

Mange unge blikkenslagersvende valgte arbejdet i hjembyen fra og gik på valsen i Danmark eller udlandet. Mange var trætte af deres mestre og ville ud og stå på egne ben under nye forhold. De unge svende var endnu heller ikke bundet af hustru og børn. Myndighederne udstedte vandrebøger, som skulle vises på politistationen i byen, hvor man gjorde ophold. Også Blikkenslagerforbundet udstedte vandrebøger. De skulle vises i den stedlige fagforening, så svenden kunne blive organiseret der. Fagforeningerne udbetalte også 25 øre for hver mil svenden gik, og svendene fik også Geskenk hos mange mestre. Overnatning foregik på svendehjem og herberger til en meget lav pris.

Mange unge svende tog også på valsen i Tyskland og her mindede forholdene om dem i Danmark. De danske svende i udlandet tilhørte broderskabet ”naverne”, dvs. skandinaverne. De mødtes på særlige herberger og holdt møder i lokaler, som de kaldte for ”huler”. De gik i den særlige naverdragt med vide sorte bukser, kort sort jakke, vest og bredskygget hat.

De gik med vandrestav og deres ejendele blev båret i en såkaldt ”berliner”,

23

2010

2015

Blikkenslagermester Carl Johan Bosin – med overskæg – og hans svende og lærlinge på værkstedet i Antoniestræde i Rønne i år 1905.

1890

1895

Badeværelse hos det finere borgerskab omkring 1892.

Det var et rig­ tigt luksusrum med gas- og vandvarmer, badekar, bruser, baljer og kander.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

en bylt omviklet af voksdug. De havde også særlige hilsener, når de mødte hinanden på deres vej. De tog mest akkordarbejde hos små håndværkere og større fabrikker. Traditionen med at gå på valsen fortsatte helt op til Første Verdenskrig, hvor forholdene begyndte at blive umulige.

Når blikkenslagersvendene fik kone og børn, var det slut med det frie liv.

Nu skulle der findes en bolig, og det var ikke let. Mange måtte bo i små usle lejerum eller hos forældre, før de fandt en permanent lejlighed. De fleste blikkenslagersvende boede i byernes brokvarterer, som var tætpakkede med arbejderfamilier. Der var et vældigt liv og spektakel med så mange mennesker samlet på ét sted. Lejlighederne havde oftest kun to værelser og et køkken.

Det ene værelse var pæn stue, det andet opholdsstue, spisestue og sovestue.

Enkelte blikkenslagere havde flere penge og boede pænere borgerlige hjem.

Lejligheden kostede som regel to tredjedele af en svendeløn. Møblementet i lejligheden var oftest meget sparsomt, og skulle en familie flytte, så kunne det klares med en trækvogn. Møblerne købtes lidt efter lidt, som der var råd til.

Familielivet var meget traditionelt.

Blikkenslagersvendene passede deres arbejde og tjente pengene hjem til familien. De var kun meget lidt hjemme på grund af de lange arbejdsdage. Kvinderne arbejdede i hjemmet med børn, madlavning, husgerning og syning.

Ved siden af det havde mange kvinder også bibeskæftigelser i hjemmet eller arbejde ude i byen. Familiernes kost var langtfra altid god, og underernæring var udbredt. Familierne havde mange børn, men antallet af børn faldt op mod 1920’erne ned til i gennemsnit fire til fem børn. Børnene kom både i skole

24

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

og ud at arbejde, når de var syv år gamle. Skoleundervisningen var streng og gammeldags, og børnearbejdet var meget omfattende, så børnene havde et hårdt slidsomt liv uden mange glæder. De fleste børn endte som ufaglærte arbejdere, mens et mindre antal var så heldige at komme i lære hos en mester. Det var meget udbredt, at børn af en blikkenslagersvend også selv kom i lære i blikkenslagerfaget.

Livet var generelt hårdt og fattigt, men der var også lyse stunder med muntert lag, sammenkomster og fester. Velstandsstigningen op mod 1920’erne betød heldigvis store skridt væk fra den dybe fattigdom og armod. Afholdsbevægelser gjorde en god indsats mod det udbredte drikkeri, som ødelagde mennesker og splittede familier. Dertil kom endelig også, at arbejderbevægelsen med Socialdemokratiet og fagbevægelsen ydede en kæmpestor indsats imod fattigdommen og de hårde vilkår på arbejdspladserne. Det var hårdt at være politisk eller fagligt aktiv uden vederlag. Det var ofte svært at få arbejde, når man var sådan en oprører. Visse steder fik mestrene de andre svende til at smide sådanne folk ud korporligt.

Fra kamporganisation til forhandlingsorganisation 1914-40

Efter konflikten i 1911 og Blikkenslagerforbundets tilslutning til D.s.F.s forlig, kom der mere rolige tider i forbundet. På kongressen i 1915 blev Carl Lythjohan endda rost af sin tidligere meget hårde kritiker L.C. Andersen. Hovedtemaet på kongressen var i øvrigt de kommende overenskomstforhandlinger i

25

2010

2015

1890

1895

L.C. Andersen tog over efter Lythjohan. Her er han på kontoret i Nørregade 39.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

1916, hvor man krævede 9 timers arbejdsdag og mere i løn. Forhandlingerne forløb roligt, og man fik mere i løn, men ikke 9 timers arbejdsdag. Carl Lythjohan forelagde ikke overenskomstresultatet for kongressen, hvilket ikke var efter reglerne, men svendene fik mere i løn end svende i mange andre fag.

Dette skyldtes, at der på grund af Første Verdenskrig var kommet mangel på blikkenslagerarbejdskraft.

Første Verdenskrigs udbrud i 1914 spillede i begyndelsen ikke den store rolle for Danmark, der var neutralt og stod uden for krigen. Danmark lukrerede samtidig på de krigsførende parters store behov for alle typer varer. Eksporten buldrede derudaf, og der skabtes mange nye arbejdspladser. Snart kom der dog også varemangel og prisstigninger, og regeringen svarede igen med rationering af livsvigtige varer for befolkningen. Mellem 1914-18 steg pristallet således fra 100 til 261, og det udhulede kraftigt lønningerne. Derfor blev der i 1917 indgået en kort etårig overenskomst med et regulerende dyrtidstillæg fra august 1918. Carl Lythjohan udelod igen at indkalde kongressen, men

26

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

indkaldte til et ulovligt ”repræsentantskabsmøde” i august 1918, der var som konstrueret til at godkende overenskomsten. Her vedtog man samtidig også, at Blikkenslagerforbundet skulle gå sammen med andre fagforeninger om at få ”Septemberforliget” fra 1899 afskaffet. Juridiske undersøgelser viste dog, at forbundet ikke kunne melde sig ud af forliget, fordi D.s.F. havde forhandlet det på plads på forbundets vegne i 1899.

I 1919 blev der igen forhandlet ny overenskomst, og under forhandlingerne brød der vilde strejker ud i København, støttet af Carl Lythjohan. Der blev indgået forlig, som gav mere i løn og indførte otte timers arbejdsdag i seks af ugens syv dage. Denne gang blev der afholdt urafstemning om forliget, og 643 medlemmer stemte for og 393 stemte imod. I september 1919 blev der

27

2010

2015

Blikkenslager­ forbundets 25 års jubilæum blev afholdt i Aalborg i 1915.

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

endelig indkaldt til kongres igen. Her slap utilfredsheden med Carl Lythjohans egenrådige stil og ulovlige repræsentantskabsmøde i 1918 ud. Et flertal vedtog at vælge L.C. Andersen som næstformand, der sammen med et forbundssekretariat fremover skulle tage sig af forbundets administration og overenskomstforhandlinger. Dermed var Carl Lythjohan reelt sat ud af spillet og reduceret til en kransekagefigur.

Også uden for Blikkenslagerforbundet var det en bevæget tid. Første Verdenskrig bredte sig også til verdenshavene og hæmmede den internationale handel. Det betød, at den danske vareeksport standsede, og arbejdsløsheden voksede kraftigt. Samtidig kom der også stor mangel på importvarer. I 1916 var Socialdemokratiets formand Th. Stauning blevet kontrolminister i regeringen, og det vakte utilfredshed hos mange, der syntes at arbejderbevægelsen var ved at blive borgerliggjort. Syndikalisterne vandt frem, og de ville ændre samfundet gennem faglig kamp og generalstrejker, snarere end gennem møjsommeligt lovarbejde i Folketin Også uden for Blikkenslagerforbundet var det en get. Syndikalisterne spillede en stor rolle i flere fagforeninger, men ikke i Blikkenslagerforbundet, bevæget tid. Første Verdenskrig bredte sig også til verdenshavene der trods modstanden mod D.s.F. og September­ og hæmmede den internationale forliget fra 1899 var 100 % loyale mod Socialdemohandel. Det betød at den danske kratiet.

I slutningen af 1919 indledtes nye overenskomstvareeksport standsede, og arbejdsløsheden voksede kraftigt. forhandlinger. Denne gang var arbejdsgiverne urokkelige, og forbundet varslede derfor strejke fra 2. april 1920. Forinden tog begivenhederne dog en helt ny drejning. Den 29. marts afskedigede kong Christian X den folkevalgte regering i ”Påskekrisen”, fordi regeringen i forbindelse med Sønderjyllands genforening med Danmark ville lægge den nye landegrænse i overensstemmelse med resultatet af de sønderjyske folkeafstemninger. Det ville kongen og konservative kredse ikke.

De ønskede grænsen flyttet længere mod syd, så i det mindste også Flensborg kom hjem til Danmark sammen med det øvrige Sønderjylland. Derfor udpegede kongen et konservativt forretningsministerium, der skulle kræve grænsen flyttet længere mod syd. Uanset hensigterne, var det uhørt sådan uden videre at fjerne

28

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

den folkevalgte regering, og det ville Socialdemokraterne og hele arbejderbevægelsen ikke finde sig i. Der blev truet med generalstrejke og republikkens indførelse. Chokeret over det afskedigede kongen den 4. april sit forretningsministerium, og der blev udskrevet nyvalg. Generalstrejken blev derpå aflyst, men enkelte forbund havde allerede påbegyndt deres strejke, deriblandt Blikkenslagerforbundet, som strejkede fra 2. til 5. april. Forligsmanden udarbejdede hurtigt et forlig, som blev godkendt ved en urafstemning i forbundet, og så stoppede strejken.

1920’erne blev et meget blandet årti. Samfundsøkonomien vaklede, og Blikkenslagerforbundet måtte på bedste vis navigere under skiftende forhold. I 1920 begyndte arbejdsløsheden at falde kraftigt, og pristallet faldt også fra 261 i 1920 til 206 i 1923. På grund af de skiftende forhold blev lønningerne i overenskomsten i 1921 gjort afhængige af pristallets udvikling både opad og nedad.

Overenskomsten i 1922 førte til lønnedgang efter en konflikt med lockout og strejke. Gradvist begyndte arbejdsløsheden at stige igen, fordi de tidligere krigsførende lande for alvor kom ind på verdensmarkedet igen. En tredjedel af alle blikkenslagersvende var således arbejdsløse i 1922. På kongressen i 1923 var der ikke ligefrem nogen munter tone over udviklingen og de ustabile forhold for blikkenslagerne med svingende arbejdsløshed.

I 1924 gik økonomien igen bedre, og arbejdsløsheden faldt ned til 9 %.

Pristallet steg fra 206 til 216, og lønningerne fulgte med op som følge af pristalsreguleringerne. I 1924 forlængedes også overenskomsten fra 1922, men i 1925 var arbejdsgiverne meget afvisende, og det trak op til storkonflikt på hele arbejdsmarkedet. Det fik den nye socialdemokratiske regering til at forbyde alle strejker og lockouter af hensyn til samfundet og økonomien. På kongressen i 1926 udtrykte man frustration over indgrebet, og man erkendte, at arbejdskampe, som førhen, ikke længere var muligt. Der var også enighed om, at forbundet måtte finde andre veje for at forbedre blikkenslagernes vilkår.

Efter 1925 steg arbejdsløsheden igen op til ca. 22 % i 1927, for derefter at falde ned til kun ca. 10 % i 1930. Pristallet faldt i hele perioden fra 216 til kun 165 i 1930, og lønningerne fulgte med nedad på grund af pristalreguleringen. I 1927 forlængede man overenskomsten fra 1925, men i 1928 blev der indgået en

29

2010

2015

1890

1895

Blikkenslager­ ne lavede og monterede også rør til luftvarm­ ningsanlæg. Her er man parat til at gå i gang med monteringen i Ny Magle Mølle i 1928.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

ny treårig overenskomst, hvor man gradvist afskaffede pristalreguleringen og de faldende lønninger.

Havde samfundsøkonomien været vaklende i 1920’erne, så blev den endnu værre efter, at Verdenskrisen brød ud i oktober 1929. Krisen begyndte med et aktiekollaps i USA i oktober 1929, som bevirkede, at USAs bruttonationalprodukt med et slag faldt med 40 %, og 15 mio. mennesker blev arbejdsløse.

Krisen bredte sig snart til Europa og ramte især Tyskland hårdt. Økonomien gik kraftigt tilbage her, og man nåede op på 5 mio. arbejdsløse. Det fik tilliden til demokratiet til at bryde sammen, og i 1933 overtog nazisterne magten

30

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

og indførte et brutalt diktatur. Danmark blev ramt hårdt af krisen i 1930 ved, at eksporten gik helt i stå, og arbejdsløsheden blandt blikkenslagerne steg kraftigt fra ca. 10 % i 1930 til ca. 26 % i 1933.

Blikkenslagerforbundet stod svagt, men var dog heldigvis dygtigt ledet af den nye formand L.C. Andersen efter Carl Lythjohans død i 1929. Set i lyset af den voldsomme krise, undgik forbundet meget dygtigt store tilbageslag i lønningerne. I 1930 blev overenskomsten fra 1928 forlænget. I 1931 kædede Arbejdsgiverforeningen alle overenskomster sammen, og alle forbund stemte for det indgåede forlig. I 1932 krævede mestrene lønningerne sat 20 % ned,

31

2010

2015

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

men det endte med en forlængelse af overenskomsten fra 1931. Blikkenslagerforbundet stod meget udsat alene, og derfor sendte ledelsen i 1932 et forslag om genindtræden i D.s.F. til urafstemning blandt medlemmerne. Det faldt med et brag. Hele 865 medlemmer stemte imod og kun 57 for.

Krisen fortsatte, og frustrationen hos de mange arbejdsløse var stor. Ved folketingsvalget opnåede kommunisterne at få to medlemmer valg ind, og de øgede deres indflydelse i fagbevægelsen, dog ikke i Blikkenslagerforbundet. Den socialdemokratisk-radikale regering var nervøs for udviklingen, og den 30. januar 1933 indgik regeringen det såkaldte Kanslergadeforlig med Venstre, for at sikre ro, stabilitet og fremgang. Landbruget blev hjulpet på vej af devalueringer og forskellige økonomiske håndsrækninger. Arbejderne blev hjulpet mod arbejdsgivernes krav om 20 % lønnedgang ved et lovindgreb, der forlængede overenskomsten fra 1931. Endvidere gennemførtes en stort anlagt socialreform, der skulle hjælpe de fattigste ud af den værste fattigdom.

På Blikkenslagerforbundets kongres i 1933 beklagede forbundsformand L.C. Andersen regeringens indgreb i forbundets friheder, men var samtidig glad for, at regeringen hjalp fagbevægelsen mod arbejdsgivernes hårde krav om lønnedgang. Forbundet havde en en meget stor strejkekasse, og der kom derfor et forslag om at udlåne 100.000 kr. til hjælpekassen, som skulle understøtte de arbejdsløse bedre. Forslaget blev vedtaget, men samtidig blev betingelserne for hjælp gjort så svære, at der næsten ikke kom penge til udbetaling.

I 1934 blev der vedtaget en ny forligsmandslov, der skulle give forligsinstitutionen mere styrke i overenskomstforhandlingerne. Samtidig blev det besluttet, at alle beslægtede forbund skulle sammenkædes i overenskomstforhandlinger. Blikkenslagerforbundet kunne derved blive trukket ind i konflikter, som ikke var dets egne, men heldigvis var strejkekassen meget stor.

Op gennem 1930’erne forløb overenskomstforhandlingerne meget udramatisk. Lønningerne steg i takt med pristallet, men omvendt var der heller ingen reallønstigninger. Pristallet steg fra 166 i 1934 til 187 i 1939. Arbejdsløsheden vedblev at være meget høj i 1930’erne. Fra at have ligget på ca. 16 % i 1934 steg den til ca. 18 % i 1939.

32

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

På kongressen i 1936 anbefalede L.C. Andersen, at Blikkenslagerforbundet nu igen blev medlem af D.s.F. Tiderne havde skiftet, og forbundet kunne ikke længere stå alene. I den efterfølgende urafstemning faldt forslaget, da 1.043 medlemmer stemte imod og 627 for. L.C. Andersen forsøgte sig med en urafstemning igen i marts 1941. Under indtryk af den tyske besættelse af Danmark, vendte stemningen blandt medlemmerne, og denne gang stemte 1.113 for medlemskab og kun 362 imod. Den 1. april 1941 kunne Blikkenslagerforbundet således igen indtræde i D.s.F.

33

2010

2015

Blikkenslagerfor­ bundets kongres i Esbjerg i 1933.

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

34

1925

1930

1935

1940

1945

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

Blikkenslagernes liv 1920-60 I perioden 1920 til 1960 skete der store forbedringer af blikkenslagernes arbejdsliv og dagligliv. Velstanden steg en del, og der kom også mere fritid.

Arbejderbevægelsen med Socialdemokratiet og fagforeningerne, kooperationen og andre foreninger blev fast etablerede. Løn og arbejdsvilkår blev forbedrede, og den værste fattigdom blev gradvist afskaffet. Der kom også bedre muligheder for større understøttelse ved arbejdsløshed, sygdom og som pensionist.

Blikkenslagernes arbejdspladser fordelte sig som før på værksteder, fabrikker og byggepladser. Værkstederne blev gradvist forbedret med bedre lokaler og værktøj. Arbejdet var stadigvæk hårdt og slidsomt, og der var mange problemer med farlige stoffer og giftige dampe. Tonen på værkstederne blev med tiden bedre, og det tidligere hierarki mellem mestre, svende og lærlinge blev mere udglattet, og der var mere samarbejde. Det tidligere udbredte drikkeri var også hastigt på retur, selvom man ikke gik ad vejen for nogle øl i arbejdstiden. Arbejdet på fabrikkerne blev stadigt hårdere og nedslidende i perioden, fordi tempoet i produktionen gradvist blev skruet op. Der var ingen frihed og indflydelse på arbejdet, og lønnen var fortsat lav.

Byggearbejdet fortsatte stort set som førhen, men fra 1950’erne tog byggeriet fart, og der kom mange nye byggematerialer. Arbejdet var frit og varieret, men der var problemer med kulde og træk i dårligt vejr. Først gradvist kom der skurvogne, men de var meget primitive. Arbejdsmetoderne var gammeldags, og sikkerheden var lav. Der var også mange problemer med tunge løft og flytninger af tunge radiatorer, badekar, WC’er og håndvaske. Både på værksteder, fabrikker og byggepladser var akkordarbejde ret udbredt, og

35

2010

2015

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

Zinkdækning Carlsgade, 1932.

her ønskede blikkenslagersvendene ikke at være sammen med svende, der arbejdede langsomt. Det kunne godt gå ud over nyudlærte svende, som så blev behandlet andenrangs. Det var derfor også sværere at få arbejde som nyudlært svend.

I modsætning til før tog de unge blikkenslagersvende ikke længere så meget på valsen. En del unge svende tog dog stadigvæk til udlandet og arbejdede der. Under besættelsen drog rigtig mange blikkenslagersvende til Tyskland som såkaldte Tysklandsarbejdere. Var man arbejdsløs, blev man simpelthen ofte anvist arbejde i Tyskland. Velstandsforbedringerne i 1950’erne betød, at der nu var arbejde til alle, der hvor de boede, og så var der ikke længere grund til at rejse langt væk for at finde arbejde.

Efter at blikkenslagersvendene havde stiftet familie, var det tid til at finde en bolig. Som førhen var der stor boligmangel, og mange måtte i begyndelsen bo i dårlige lejelokaler eller hos forældrene. Der kom dog gang i det almennyttige boligbyggeri efter 1945, og mange flere kunne dermed få en ordentlig bolig. Man måtte selvfølgelig være medlem af boligforeningen. Medlemskab af

36

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

foreninger blev helt almindeligt, og mange par fandt hinanden i DSU, DUI eller AOF. Mange var som en selvfølgelighed medlem af Socialdemokratiet, og et lille mindretal medlem af DKP. Lejlighederne var bedre i stand og bedre møbleret end førhen, især op i 1950’erne.

En del var så heldige at kunne flytte ind i de nye etageejendomme, rækkehuse eller enkelthuse, og her var forholdene nærmest luksuriøse i forhold til tidligere for de nøjsomme blikkenslager­ svende og deres familier.

Familielivet var endnu meget traditionelt, selvom forholdene også var en del friere end førhen. Kvinderne varetog endnu hjemmets gøremål og passede børnene, men mange flere mænd end før hjalp også til i hjemmet. Færre kvinder end før tog arbejde ude i byen, og flere havde hjemlige bibeskæftigelser, som de tjente penge på. Familiernes kost blev også betydeligt bedre end tidligere. Nu spiste man langt mere næringsrig kost med et meget højere indhold af kød. I de fattigste familier så man dog fortsat underernæring til helt op i 1950’erne. Alkohol blev nydt i langt mindre omfang end før og især ved højtider og fester. Druk fandtes stadig visse steder, men det blev der set meget ned på. Ordentlige toiletforhold kendte man endnu ikke, kun i bedre lejligheder og nybyggerier var der moderne toiletter i boligen. Man gjorde generelt meget mere ud af god hygiejne overalt, og det fik antallet af sygdomme og børnedødeligheden til at falde markant.

Man havde endnu mange børn, men også antallet af børn faldt gradvist. Børnene kom heller ikke længere så tidligt ud at arbejde og tjene til føden. I 1920’erne kom børn i gennemsnit ud at arbejde, når de var ni år gamle, i 1950’erne først når de var ca. 14 år gamle. Skolerne var endnu strenge og gammeldags, men flere end før fik muligheden for at blive faglærte og ganske få fik også lov til at læse videre. Konfirmationen var en vigtig begivenhed, som nu blev fejret med fester og større gaver. Det religiøse indhold spillede en stadig mindre rolle, mange steder slet ingen rolle. Som førhen kom mange børn af blikkenslagersvende også selv i lære i blikkensla-

37

2010

2015

Prislisterne i VVS-faget har mange år på ba­ gen. Det gælder både Rørprisli­ sten og Prislisten for Blikkenslager­ arbejde.

1890

1895

Socialt boligbyggeri i 1950’erne.

Selvfølgelig skulle der toiletter i alle lejlighederne.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

gerfaget. Forholdene blev langt bedre end før for lærlingene med forbedret lovgivning og skoleundervisning.

Begrebet fritid kom til at betyde stadigt mere, efterhånden som Blikken­ slager­forbundet opnåede kortere arbejdstid og længere ferier i overenskomsterne. Der blev derfor meget mere tid til fritidsaktiviteter i og uden for hjemmet. Man deltog i langt højere grad i foreningslivet samt sociale, faglige og politiske aktiviteter. Kolonihaver bredte sig i alle byer, og mange flere tog på udflugter til skov og strand. Der kom meget mere underholdning, f.eks. radio, grammofon, biografer, teatre, udstillinger og tivoli. Mange flere læste bøger end før, takket være de nye folkebiblioteker, og det blev mere udbredt

38

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Produktion af stülvaske hos det kooperative Panda vvs i 1950’erne.

at holde avis. EfterhĂĽnden som fritidsaktiviteterne og velstanden bredte sig, begyndte det tidligere politiske engagement ogsĂĽ at falde, og Socialdemokratiet og fagforeningerne brugtes stadigt mere som sociale og selskabelige foreninger. Holdningerne blandt det store flertal af blikkenslagersvende blev mindre idealistiske og mere pragmatiske.

39

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

Blikkenslagerforbundet under besættelsen 1940-45 Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Det kom som et chok og varslede helt nye tider. Længe havde man været urolig over udviklingen, men havde troet, at Danmark kunne holdes ude af krigen som neutralt land. Det viste sig dog, at de indre forhold i Danmark kunne fortsætte uændret med visse indskrænkninger. Der dannedes en national samlingsregering, som indledte en samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt. Dagligdagen fortsatte som før, men også meget var ændret, bl.a. kom der censur i aviserne og mørklægning i de mørke timer. Blikkenslagerforbundet kom lidt galt afsted, for i fagbladet, der udkom i dagene umiddelbart efter besættelsen 9. april, var der en stærkt kritisk artikel mod ”nazikommunisterne”. Man skrev, at de kun var ude på at ødelægge demokratiet med trusler og vold. Og at de kun havde til formål at tjene Tysklands og Sovjetunionens interesser. Heldigvis medførte artiklen ikke nogen sanktioner.

Besættelsen kom til at betyde et stort tilbageslag for hele det faglige arbejde. D.s.F., og alle fagforeningerne var tilbageholdende for at sikre fagbevægelsens overlevelse. Samlingsregeringen Lønforbedringer, dyrtidsprioriterede landbrugseksporten til Tyskland reguleringer, strejker og lock- højest for ikke at blive udsat for ubehageouter blev afskaffet. Samlet set kom ligheder. Det kom til at gå ud over arbejderbesættelsen til at betyde en drastisk ne. Lønforbedringer, dyrtidsreguleringer, forringelse af levevilkårene for blikstrejker og lockouter blev afskaffet. Samlet kenslagersvendene, især i byerne. set kom besættelsen til at betyde en drastisk

40

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

Mens Danmark var besat under 2. verdenskrig fejrede Blikkenslager­ forbundet 50 ürs jubilÌum.

41

1990

1995

2000

2005

2010

2015

1890

1895

Sølvgade blev spærret med tilfældige biler, for at det tyske militær kunne kontrollere den indgående trafik.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

forringelse af levevilkårene for blikkenslagersvendene, især i byerne. Det forargede samtidigt mange, at se alle de penge landbruget og anlægsvirksomhederne tjente.

Arbejdsløsheden blandt blikkenslagersvendene faldt heldigvis gennem hele besættelsen fra 27,3 % i 1940 ned til 10,7 % i 1945. Ledigheden var størst om vinteren, hvor over 30 % var arbejdsløse. Byggeriet gik fuldstændigt i stå, men der kom til gengæld meget arbejde med genbrugsprodukter, erstatningsprodukter og reparationer på grund af materiale- og varemangel.

Opfindsomheden var stor. Man var tvunget til at tænke nyt og til at samarbejde og hjælpe hinanden mere. En anden mulighed for de arbejdsløse var at rejse til Tyskland og arbejde. Samlingsregeringen havde lavet en byttehandel, der betød import at tysk brændsel til gengæld for udsendelse af 100.000

42

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

mand til arbejde i Tyskland. Her var friheden relativt stor for de danske arbejdere, så længe de ikke var genstridige. Blev de det, havde nazisterne deres brutale metoder.

I Blikkenslagerforbundet var man, ligesom i alle andre fagforeninger, meget nervøse for udviklingen, og på kongresser, møder og i fagbladet manede man medlemmerne til besindighed og ro, så tyskerne ikke skulle få den ide at ødelægge fagbevægelsen. Forbundets fagblad skiftede i oktober 1940 navn til ”Blikkenslagerne” og var under besættelsen meget anonymt, hvad angår debatter og ytringer af holdninger. Alligevel blev forholdene stadigt mere urolige med modstandsbevægelsens sabotager og stikkermord og tyskernes nedskydninger og henrettelser. Efter tyskernes nederlag i Stalingrad i februar 1943 vidste alle, at snart ville Nazityskland blive nedkæmpet og tabe krigen.

I juli 1943 skulle forbundet have afholdt kongres i Ålborg, men på grund af

43

2010

2015

Tyske kampvogne på Rådhuspladsen.

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

urolige forhold flyttedes kongressen til Svendborg. På kongressen drøftedes især forbundets situation og interne forhold i forbundet. I august udbrød der regulært oprør imod den tyske besættelsesmagt, og 29. august gik samlingsregeringen af, og magten overgik til de danske departementschefer og den tyske besættelsesmagt. Hæren blev hjemsendt, og jøderne måtte flygte til Sverige. I 1944 blev politiet interneret og sendt til arbejdslejre i Tyskland. I 1944-45 kom store tyske flygtningestrømme til Danmark i forbindelse med Nazitysklands sammenbrud. Den 5. maj blev Danmark omsider befriet og 8. maj kapitulerede Nazityskland betingelsesløst.

Befrielsen og den kolde krig 1945-60

Glæden over befrielsen var enormt stor i befolkningen og også i Blikkenslagerforbundet, som nu igen kunne agere meget mere frit. En befrielsesregering med deltagelse af modstandsfolk blev indsat og fjernede en lang række begrænsende love fra besættelsestiden.

I maj 1945 afholdt D.s.F. repræsentantskabsmøde, og her ridsede den samlede fagbevægelse en lang række krav op til forbedringer af arbejdernes forhold efter besættelsen. Besættelsestidens forbud mod strejker skulle fjernes. Man krævede mere i løn, dyrtidsreguleringerne genindført, 40 timers arbejdsuge, tre ugers ferie, en øget indsats for beskæftigelsen, medbestemmelse i arbejdets tilrettelæggelse og et bedre arbejdsmiljø. Nu ville man have erstatning for alle de afsavn, man havde lidt under besættelsen. Efter befrielsen var arbejdsløsheden også steget kraftigt, da der var materialemangel, og alle Tysklandsarbejderne var vendt hjem til Danmark igen. Blandt blikkenslagerne steg arbejdsløsheden fra 10,9 % i 1944 til 19.9 % i 1945.

44

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

I oktober 1945 afholdtes der nyvalg til Folketinget, og her gik DKP kraftigt frem på bekostning af Socialdemokraterne. Fremgangen hjalp dog ikke meget, for de borgerlige fik flertal og Venstre dannede regering. Hele det demokratisk indstillede Danmark var bestemt ikke begejstrede for kommunisternes agitation blandt arbejderne, og man gjorde alt for at holde dem fra indflydelse.

I november 1945 udløb loven mod arbejdskampe uden forlængelse. Blikkenslagerforbundet gik derpå i gang med overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverne, og forbundets krav fulgte tæt de krav, som man var blevet enige om i D.s.F. Forhandlingerne var besværlige, men arbejdsgiverne var på den anden side også bange for uroen på arbejdspladserne og kommunisternes agitation. Det endte med en toårig overenskomst, hvor man opnåede en

45

2010

2015

Befrielsen fejres og her ses mange danskere der har taget opstilling langs Amager­ brogade for at få et glimt af de britiske soldater der kørte igennem København.

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

forhøjet mindsteløn og genindførelse af dyrtidsreguleringen, så reallønnen kom op på 1939-niveau. Desuden fik man en ny priskurant og rørprisliste for akkordarbejde. Endelig styrkedes tillidsmandsordningen med påtaleret ved ansættelser og afskedigelser. Overenskomsten i 1947 fulgte samme spor med højere mindsteløn, dyrtidstillæg og bedre akkordlønninger.

I oktober 1947 blev der udskrevet nyvalg efter, at der var blevet stillet mistillidsvotum til Venstre-regeringen, der ønskede en revision af grænsen til Tyskland. For Blikkenslagerforbundet var det godt, at der kom en ny socialdemokratisk regering og at DKP var gået kraftigt tilbage. Det var også meget glædeligt, at økonomien blev bedre igen. Marshall-hjælpen var en stor hjælp for Danmark. Nu kunne man gå i gang med at forny produktionsapparatet og sanere og modernisere boliger. Arbejdsløsheden blandt blikkenslagersvendene forsvandt nærmest med et fald fra 19,9 % i 1945 ned til 0,6 % i 1948. Overenskomsterne i 1948 og 1950 medførte begge gange forhøjelser af timelønnen og dyrtidstillægget. I 1950 fik man også indført bedre skurforhold på byggepladserne. Ved urafstemningen i 1950 Arbejdsløsheden blandt stemte alligevel kun 1144 medlemmer for og blikkenslagersvendene 1039 imod. Kommunisterne havde kørt en stor forsvandt nærmest med et fald fra kampagne for et nej blandt medlemmerne.

19,9 % i 1945 ned til 0,6 % i 1948. I 1950 holdt forbundet atter kongres, og her valgte forbundsformand L.C. Andersen at gå af. Han nåede aldrig Carl Lythjohans position, men var til gengæld vellidt af alle. Arnold Jensen blev ny forbundsformand, og han var både medlemmernes mand og en meget erfaren, vidende og professionel mand. På kongressen besluttede man også at ændre forbundets navn til Blikkenslager-, Sanitets- og Rørarbejderforbundet i Danmark, for at signalere, at sanitetsog rørarbejde efterhånden udgjorde hovedbeskæftigelsen for blikkenslagersvendene.

I 1950’erne var der en stemning af politisk stilstand i Danmark. Også i Blik­kenslagerforbundet ønskede man ro og savnede ikke ustabiliteten fra 1940’erne. Det vigtige var den fortsatte fremgang i økonomien og ved overenskomsterne. Indtil 1956 forløb overenskomstforhandlingerne gnidningsfrit,

46

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

og mellem 1946 og 1953 havde forbundet opnået en reallønfremgang for blikkenslagersvendene på 17 %. I samme periode var mestrenes indkomst dog steget med hele 60 %, så afstanden mellem svende og mestre øgedes markant.

Arbejdsløsheden steg op gennem 1950’erne fra 2,5 % i 1951 til 9,6 % i 1957.

I 1956 var det igen tid til overenskomstforhandlinger, og denne gang gik det ikke stille af. Arbejdsgiverne var meget forbeholdne, og der blev derfor varslet og indledt strejker af en lang række forbund. Blikkenslagerforbundet kom også i strejke for første gang i 31 år, og ca. 60 % af medlemmerne var i strejke.

Storkonflikten satte den socialdemokratiske regering under pres, og statsminister H.C. Hansen manede til afblæsning af strejkerne og udarbejdelse af et forligsforslag, hvilket faktisk skete. Men i mange fagforeninger nedstemte medlemmerne forliget ved urafstemningerne. Det skete også i Blikkenslagerforbundet, hvor 1.463 medlemmer stemte nej og kun 592 stemte ja. Den 12. april 1956 mistede regeringen tålmodigheden og ophøjede forliget til lov. Det var helt nyt, at Socialdemokratiet på den måde greb ind overfor D.s.F. og hele fagbevægelsen på én gang. Nok havde der tidligere været indgreb mod enkelte

47

2010

2015

Forbundets tillidsrepræ­ sentanter på Esbjerg Høj­ skole i 1955.

1890

1895

Blikkenslagernes A/S Esbjerg i 1950’erne.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

forbund, men aldrig mod alle på én gang. Lovindgrebet vakte derfor stor vrede, og op 200.000 arbejdere gik i demonstration til Christiansborg. Kommunisterne var særdeles aktive i modstanden mod lovindgrebet, og man kunne forudse en stor fremgang til dem ved det kommende folketingsvalg. Det kom dog ikke at gå sådan, for i maj 1956 kom Ungarn-opstanden, som blev brutalt nedkæmpet af Sovjetunionen. DKP mistede al sympati, og fagbevægelsen opgav modstanden mod regeringen i den alvorlige storpolitiske situation.

På kongressen i 1957 blev der vedtaget en resolution, der udtrykte særskilt utilfredshed med, at DKP ikke var gået mere tilbage ved valget i 1957. Ellers var det store emne forbundsformand Arnold Jensens forslag om lave en byttehandel med Dansk Smede og Metalarbejderforbund, således at dette forbund fik alle fabriksarbejderne, og Blikkenslagerforbundet til gengæld modtog alle smede, der arbejdede med rørarbejde. Smedenes formand Hans Rasmussen kunne ikke love noget, og blandt forbundets svende var der stor modstand mod byttehandlen. Mange var glade for at kunne skifte arbejde uden at skifte forbund, desuden var mange også bekymret for rørarbejdets kvalitet, hvis der kom smede ind i forbundet.

48

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

Blikkenslagernes uddannelse

Uddannelsen af lærlinge og svende i blikkenslagerfaget har altid været meget vigtig. I laugstiden lå uddannelsen på helt fastlagte skinner. Lærlingene blev uddannet hos mestrene i op til seks år og skulle bestå en svendeprøve og have været på valsen for at kunne blive optaget i lauget som svende. Svendene boede hos mestrene, og når mester døde, så kunne de overtage hvervet som mester. Her skulle de dog først bestå en mesterprøve.

Med Næringsfrihedslovens indførelse i 1862 ophævedes hele det gamle laugsvæsen og svendeprøver og mesterprøver blev afskaffet. Man fortsatte dog traditionen med at have unge lærlinge i lære i op til seks år, og i stedet for en svendeprøve fik den udlærte lærling nu et svendebrev fra mester. Mestrene var ikke tilfredse med de frie forhold, og derfor blev den første lærlingelov indført i 1889. Loven henstillede, at lærlingen udviste lydighed og ærbødighed overfor mester og gav mester ansvaret for lærlingens opførsel. I loven blev lærlingetiden også begrænset til fem år, og arbejdsdagen måtte ikke overstige 12 timer. Loven stillede fortsat ingen krav om, at mester skulle være faglært håndværker. Der var heller ikke krav om svendeprøver, de blev kun gjort mulige i loven. Lærlingene var fortsat fuldstændigt afhængige af mestrene og havde nærmest ingen rettigheder. De fleste steder foregik læretiden dog uproblematisk set i forhold til den tids skik og brug. Lærlingenes løn udgjorde ca.

15 % af en svendeløn. Arbejdet foregik både i mestrenes værksteder og ude på byggepladser. Lærlingene kom fagligt set godt nok igennem faget i deres læretid, selvom arbejdsforholdene oftest var barske og tonen hård.

De fleste lærlingene lærte udelukkende blikkenslagerfaget i praksis, mens en mindre del supplerede den praktiske læretid med undervisning på private tekniske skoler for håndværkere, f.eks. Teknisk Skole i København, der

49

2010

2015

1890

1895

Før Kjøbenhavns Blikkenslager­ laug fik oprettet sin fagskole i 1914, kunne blikkenslagersvendene gå på kursus på Tekno­ logisk Institut. På billeder fra 1912 kigger vi ind i en hammerklasse.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

åbnede i 1881. Skolerne var drevet af lokale ildsjæle, og undervisningen var af både faglig og alment dannende karakter. I 1906 blev Teknologisk Institut åbnet af Industriforeningen i København, og på instituttets Fagskole for Håndværk og Industridrivende foregik der mange forskellige kurser for både mestre, svende og lærlinge. F.eks. var kurser i autogensvejsning meget efterspurgte. I 1914 åbnede Københavns Blikkenslagerlaug en udvidet teknisk skole, hvor mestre kunne sende lærlinge på kurser. De drejede sig især om de gamle værkstedsarbejde, nu hvor kun byggearbejde og fabriksarbejde dominerede faget. Efterhånden moderniseredes undervisningen og fik meget mere samtidig relevans. Fra 1921 og frem kom der meget mere fokus på, at uddannelsen af lærlingene skulle være af god kvalitet. Nu blev det obligatorisk, at mestrene skulle være faglærte, desuden skulle mestrene nu også betale for lærlingenes undervisning på tekniske skoler, som heller ikke måtte finde sted senere end kl. 21 om aftenen. I 1920’erne begyndte de tekniske skoler også

50

1950

1955

1960

I vinterhalvåret gik lærlingene på tegneskole to aftener om ugen og på fagskole tre af­ tener om ugen.

På dette bille­ det fra 1917 er lærlingene på Kjøbenhavns Blikkenslager­ laugs fagskole.

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

at modtage statsstøtte for at styrke uddannelsen af lærlinge. I 1924 var der i alt 260 tekniske skoler med 30.000 elever.

Også Blikkenslagerforbundet begyndte at interessere sig for lærlingene. I 1926 søgte forbundet således optagelse i eksamenskommissionerne for at gøre lærlingene mere trygge. På forbundets kongres i 1933 drøftede man, om lærlingene skulle optages i forbundet i deres sidste læreår, men det viste der sig stor modstand imod, så det endte med, at man udskød sagen og lærlingene først blev optaget i forbundet senere. I forbundet var man mest interesseret i præcise lærekontrakter, og man ønskede ikke tvungne svendeprøver indført. Det kom nu til at ske alligevel med lærlingeloven fra 1937. Svendeprøverne foregik under opsyn af kommissioner med mestre og svende. Det var et problem, at niveauet var meget højt, og at selv dygtige lærlinge i det daglige arbejde godt kunne dumpe til svendeprøven. Selve undervisningen kom under kontrol af faglige udvalg med repræsentanter fra arbejdsgiverne

51

2010

2015

Fagskole for blikkenslagere. billedet er fra loftet af Tekno­ logisk Institut i København 1953.

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

Svendeprøve bedømmelse, 1963.

Svendeprøve 1963.

og Blikkenslagerforbundet. Den nye lærlingelov forkortede også læretiden til fire år og sikrede at lærlingekontrakten både omfattede læretiden og opholdet på teknisk skole.

I 1956 blev vekseluddannelsesprincippet indført, hvilket betød, at lærlingene nu vekslede mellem praktisk lære og skoleophold med værkstedslære i dagtimerne. Det var nødvendigt, fordi rationaliseringen på arbejdspladserne gav færre muligheder for at blive oplært. I det hele taget voksede kritikken af den gammeldags mesterlære. Lærlinge på tværs af fag havde organiseret sig i Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisation, og de krævede mesterlæren afskaffet og lærlingenes forhold forbedret. Kritikken blev imødekommet af politikerne, der indførte forsøg med EFG, erhvervsfaglige grunduddannelser, indenfor jernindustriens område. I 1972 blev forsøgene udvidet til flere fag med en forsøgslov. EFG-uddannelsen indledtes med et basisår på 40 uger, som

52

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

introducerede den unge til et fagområde. Det var planen, at mesterlæren skulle afskaffes i 1982, men sådan kom det ikke til at gå. I 1982 gennemførte Blik- og Rørarbejderforbundet i samarbejde med arbejdsgiverne i Dansk VVS-Installatør Forening i stedet for en kombinationsuddannelse, hvor det første år foregik i EFG-regi, og de to sidste år foregik som mesterlære med vekslende praksis og skoleophold. Blik- og Rørarbejderforbundet gjorde også en stor indsats for at organisere de unge lærlinge i dets faglige organisation, VVS Ungdom.

I løbet af 1980’erne fik blikkenslagerfaget svært ved at tiltrække nok unge.

Ungdomsårgangene var faldende, og faget opfattedes blandt de unge som et gammeldags fag med håndværkere, der reparerede ulækre tilstoppede rør. Til gengæld kørte efteruddannelserne af udlærte svende på AMU-centrene rigtigt godt, fordi centrene fik stor offentlig støtte til driften, og fordi blikkenslagerne fik en god lønkompensation under kurserne. Tilslutningen faldt igen i

53

2010

2015

Blikkenslager­ lærlinge med deres svende­ stykker.

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

LÌrlinge pü skole i 1970’erne, hvor det stadig var tilladt at bruge bly.

54

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

slutningen af 1990’erne, hvor den stærkt stigende beskæftigelse og travlhed betød, at der ikke var tid til efteruddannelse. Tilslutningen steg forudsigeligt igen under den økonomiske krise efter 2008. Efteruddannelsen af svende har i alle årene været utroligt vigtig for at kunne modsvare nye arbejdsopgaver.

I 1991 blev uddannelsen af de unge lærlinge igen ændret med Erhvervsuddannelsesreformen. Skole og mesterlære bibeholdtes, men undervisningen blev betydeligt mere moderne med bl.a. projektpædagogik og tværfaglighed.

De tekniske skoler blev samtidig også underlagt økonomisk taxameterstyring og mål- og rammestyring i forhold til undervisningen. Endelig fik eleverne klasserepræsentanter, der fik plads i skolens uddannelsesudvalg. Efter 1994 begyndte mange flere unge at søge ind i faget, der tiltrak med moderne miljøteknologi og ultralav arbejdsløshed. Blik- og Rørarbejderforbundet arbejdede også for, at mestrene skulle ansætte flere lærlinge, og i 1994 gennemførte man også en styrkelse af Blik og Rør Ungdoms arbejde.

Med ”Reform 2000” ændredes erhvervsuddannelserne endnu engang, således

55

2010

2015

1890

1895

Med indførelse af EUX-uddan­ nelsen kan lær­ linge både blive student og få et svendebrev i en og samme uddannelse.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

at eleverne individuelt kunne bygge deres uddannelsesforløb op. Målet var ikke længere kun en faglig uddannelse, men også en opøvelse af elevernes evne til refleksion, fleksibilitet og livslang læring. Efter 2001 var optaget til erhvervsuddannelsen inden for blikkenslagerfaget højt, men mange unge sivede også ud igen, fordi den borgerlige regering havde skåret hårdt i bevillingerne til de tekniske skoler. I 2006 genindførte regeringen også mesterlæren med meget mere tyngde på praksis end skoleundervisning. De unge lærlinge i Blik og Rør Ungdom var vrede på den borgerlige regerings nedskæringer på de tekniske skoler og krævede markante forbedringer.

I 2007 intensiverede forbundet arbejdet med at organisere lærlingene på de tekniske skoler. Der blev udarbejdet en drejebog til brug i det opsøgende organiseringsarbejde, og det medførte en stigning i antallet af medlemmer i Blik og Rør Ungdom. De senere år er antallet af lærlinge desværre faldet drastisk, da arbejdsgiverne som følge af den økonomiske krise ansætter langt færre lærlinge end tidligere.

56

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

Politikerne har de senere år prøvet at dæmme op for det ved at indføre sociale klausuler med krav om lærlinge i det offentliges kontrakter med private bygge- og anlægsentreprenører. Yderligere et tiltag var indførelsen af EUX-uddannelsen på VVS-området i 2013, som er otte måneder længere end de øvrige VVS-uddannelser. Det skyldes, at lærlingen både består en erhvervsuddannelse og bliver student på samme tid, og derved også skal bestå en række almene fag i løbet af uddannelsen. Arbejdet med udviklingen af lærlingeuddannelsen er en kontinuerlig proces, fordi de unge helst skal have en optimal uddannelse, der kan modsvare arbejdsmarkedets krav, og sikre dem et godt arbejde i fremtiden.

Blikkenslagerforbundet i velfærdssamfundet 1960-1990 Fra 1958 og frem begyndte økonomien at gå langt bedre end tidligere. De næste 15 år kom man til at opleve en økonomisk fremgang og velstandsstigning som aldrig nogensinde før var set i historien. Samfundet blev fuldstændigt forandret, nu voksede et velfærdssamfund frem, hvor alle fik en chance for både at uddanne sig og opnå gode jobs med pæne lønninger. Arbejdsløsheden blandt blikkenslagersvendene svingede mellem 0,6 % til 4,1 % i perioden 1958 til 1971. Reallønindekset steg jævnt fra 100 i 1959 til 201 i 1975.

Overenskomstforhandlingerne forløb gnidningsløst op gennem 1960’erne, og først i 1973 kom det til konflikt. Allerede i 1958 blev der indgået en rigtig god treårig overenskomst, der både gav højere timeløn, dyrtidstillæg og gradvist indførte 45 timers arbejdsuge med weekendordning. Overenskom-

57

2010

2015

1890

1895

Intet er umuligt for en blikkensla­ ger og vorherre, lyder et ordsprog blandt blik­ kenslagere.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

sten i 1961 gav lønstigninger, indførte 42 timers arbejdsuge for skifteholdsarbejdere og sikrede tillidsmændene mod fyring. I 1963 trak det op til storkonflikt, men så greb regeringen ind med ”Helhedsløsningen”, der forlængede overenskomsten fra 1961. Desuden forhøjede regeringen dagpengesatsen for sygeramte, og indførte ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension. Blikkenslagerforbundet kunne godt leve med indgrebet, men det stod klart, at fagbevægelsen fremover måtte afstemme sine krav bedre med regeringen. Overenskomsterne i 1964, 1967 og 1969 gav alle tre gange pæne lønstigninger, og den ugentlige arbejdstid sattes gradvist ned fra 45 timer til 41,75 timer. I 1971 opnåede man kun lønstigninger. I 1973 kørte overenskomstforhandlingerne på hele arbejdsmarkedet fast, og for Blikkenslagerforbundet betød det 17 dages strejke, før det kom til et forlig, hvor man fik alt hvad man krævede.

Man fik højere løn og dyrtidsregulering. Desuden indførtes der ligeløn for lige arbejde. Arbejdstiden blev sat yderligere ned til 40 timer i 1974, og der indførtes 4 ugers ferie. Nok var overenskomsterne en lang succeshistorie, men samtidig voksede der også en utilfredshed med den stigende topstyring i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Mange forslag til overenskomsterne blev forkastet som urealistiske. Dernæst skete der en stor frasortering af forslag, først i forbundets hovedbestyrelse, senere i LO og endelig ved overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne. Stemmeprocenten ved urafstemningerne om overenskomster faldt efterhånden, fordi mange følte at de ikke blev hørt alligevel.

Forbundets urafstemninger blev nemlig kædet sammen med andre LO-forbunds afstemninger.

Og var stemmedeltagelsen under 75 %, så talte alle de ikke afgivne stemmer med på ja-siden.

Overenskomstresultaterne var meget detaljerede og vigtige nok, men de talte ikke til følelserne og de store visioner om et socialistisk samfund.

58

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

I 1950’erne og 1960’erne begyndte virksomhederne i industrien at rationalisere arbejdsgangene og sætte produktionstempoet i vejret. I 1950’erne havde tidsstudier på arbejdsgangene vakt så meget vrede blandt arbejderne, at arbejdsgiverne i flere tilfælde måtte drosle dem lidt ned. På kongressen i 1957 udtalte forbundsformand Arnold Jensen, at tillidsmændene skulle være lige så dygtige som tidsstudiefolkene, fordi en overopskruet produktion kunne betyde nedslidning af arbejderne. I løbet af 1960’erne bemærkede man, at andre forbund fik bedre akkordlønninger, hvilket kun kunne tilskrives mere præcise opmålinger af arbejdsgangene. Blikkenslagerforbundet ansatte derfor i 1965 opmålere i forbundet, der sikrede mere præcise tidsstudier og dermed bedre akkordlønninger til blikkenslagersvendene.

Blikkenslagerforbundets fremtid som forbund var et andet stort spørgsmål, der trængte sig på. Allerede i 1950’erne havde større forbund været drøftet i LO og i Blikkenslagerforbundet. I 1968 fik forbundet et tilbud fra Smedeforbundet om i en ny grænsessamarbejdsaftale at modtage rørlæggerne i

59

2010

2015

Hygge i skuret i 1963.

1890

1895

Lærling på taget af Aarhus Savværk i 1964.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

København. På kongressen i 1969 besluttede man derfor at optage rørlæggerne i forbundet, for derved at stå stærkere i forhandlingerne om et stort byggeforbund sammen med snedkere, tømrere, murere og arbejdsmænd. Det viste sig dog snart, at optagelsen af rørlæggerne i Rør og Blikkenslagernes Fagforening i København var problematisk, fordi de optagne rørlæggere var kommunistisk orienterede og på enhver måde krævede deres ret. På kongressen i 1973 kom det til åbne skænderier om stemmevægtene på en fjerdedel til København og trefjerdedele til det øvrige land. De interne konflikter og den hårde tone var ikke godt for Blikkenslagerforbundet. Året 1973 blev også skelsættende på helt andre måder. Den 1. januar 1973 blev Danmark medlem af EF efter, at et stort flertal i 1972 havde stemt for medlemskabet. EF-medlemskabet splittede befolkningen, og modstanderne mente, at der nærmest var begået landsforræderi. I oktober 1973 besluttede de olieproducerende lande i sammenslutningen OPEC at sænke olieproduktionen og sætte olieprisen kraftigt op, som hævn for Vestens støtte til Israel i Yom Kippur krigen mod Egypten og Syrien.

Vesteuropa, og Danmark blev hårdt ramt af oliekrisen. Med et slag var mange års højkonjunktur pludselig slut, og man var kommet tilbage til krisetider.

Over hals og hoved måtte regeringen gribe til drastiske energibesparelser, for at landet ikke skulle løbe tør for importeret olie.

Dermed sluttede dramatikken ikke, for folketingsvalget i december 1973 overraskede alle ved at blive et jordskredsvalg, hvor de gamle partier mistede mange mandater til flere nye partier, især Fremskridtspartiet og Centrumdemokraterne. Valget endte med en smal Venstre-regering, der sammen med de borgerlige partier i 1974 lavede ”Det sorte Forlig” med store nedskæringer i

60

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

den offentlige sektor. Det kom til omfattende demonstrationer og strejker, og regeringen reagerede ved at udskrive et valg, som den tabte. Socialdemokratene dannede igen regering, men fortsatte sparepolitikken. I 1975 greb regeringen også ind i overenskomstforhandlingerne og forlængede overenskomsten fra 1973, selvom LO havde krævet kompensation til arbejderne for ”Det sorte Forlig”. Endvidere gennemførte regeringen i August-forliget en indefrysning af dyrtidstillæggene og nye store nedskæringer i den offentlige sektor. I 1977 greb regeringen igen ind i overenskomstforhandlingerne med lovindgreb, hvilket fik LO’s formand Thomas Nielsen til åbent at tildele Socialdemokratiet ”en kæmpe skideballe”. Nedskæringerne og indgrebet var ubehagelige, men nok nødvendige for at redde samfundsøkonomien og velfærdssamfundet. Arbejdsløsheden voksede fra 3,5 % i 1973 til 12,7 % i 1977. Inflationen hærgede, men alligevel faldt reallønnen ikke, takket være dyrtidsreguleringerne.

61

2010

2015

Arnold Johan­ sen (yderst til venstre på langsiden) afløste L.C. An­ dersen som for­ bundsformand.

Her gælder det overenskomst­ forhandlinger.

1890

1895

Tre forbundsfor­ mænd på stribe.

Ingemann Peter­ sen (i midten) er her på kongres­ sen i 1981 parat til at gratulere sin afløser, Hans Jensen (th.) med valget. Da Hans Jensen blev næst­ formand i LO blev Jørn-Oluf Olsen (tv.) valgt som ny formand for Blikog rørforbundet.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

På Blikkenslagerforbundets kongres i 1977 blev krisen, arbejdsløsheden og regeringens indgreb i overenskomsterne intenst drøftet. Forbundsformand Arnold Jensen placerede skylden for indgrebene på de borgerlige partier, men det var bl.a. formanden for Rør- og Blikkenslagernes Fagforening i København, Vagn Damgaard, ikke enig i. Han var imod regeringens kompromisser med de borgerlige og mente, at man skulle fokusere på decentrale overenskomstforhandlinger, så regeringen ikke så sig nødsaget til at gribe ind af hensyn til samfundet. Et andet medlem mente, at forbundet skulle kende sin begrænsning, og at man bedst opnåede gode resultater ude på de enkelte virksomheder. Synspunkterne var ikke helt forkerte, for udviklingen var ved at ændre fagforeningerne til i højere grad at være markeringsorganisationer.

Arbejdsfeltet blev bredere med bl.a. bedre uddannelse til lærlinge, bedre efteruddannelse til svende, bedre arbejdsmiljø og forskellige serviceydelser til alle medlemmerne.

Et andet stort emne på kongressen var dannelsen af et stort byggeforbund. Forbundsformand Arnold Jensen havde afsluttet forhandlinger med Snedker-Tømrerforbundet og Murerforbundet om sammenlægning og talte varmt for sin sag. Det kom han imidlertid ikke langt med, for på kongressen viste der sig stor modstand mod at forsvinde ind i så stort forbund. Man forlangte, at der som et minimum skulle forlanges brancheklubber i det nye forbund og garanteres pladser i forbundets hovedbestyrelse. Forbundsformanden mente dog ikke at noget kunne genforhandles.

Efter kongressen viste det sig dog snart, at tankerne om et stort bygge-

62

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

forbund var umulige, for Murerforbundet besluttede på dets kongres samme år at afvise det store forbund. Til gengæld gennemførte Blikkenslagerforbundet en stor omstrukturering af organisationen, så den blev meget mere decentral med branchekredse, der stod for de faglige forhold og geografiske placerede afdelinger, der stod for medlemskontakten.

Det sidste store emne på kongressen i 1977 var valget af ny forbundsformand, da Arnold Jensen ikke ønskede at genopstille på grund af den megen kritik af ham. Han foreslog Ingemann Petersen som efterfølger, hvilket kongressen godkendte enstemmigt. Til gengæld kom der kampvalg om næstformandsposten, som den vellidte Hans Jensen vandt over en kommunistisk kandidat fra Rør- og Blikkenslagernes Fagforening I 1981 skiftede forbundet i København. Ingemann Petersen holdt ikke længe også navn til blot Blik- og som formand, han følte sig hurtigt slidt op af den Rørarbejderforbundet, i daglig hårde tone fra de københavnske rørlæggeres side. tale Blik og Rør.

På kongressen i 1981 blev han således afløst af næstformand Hans Jensen og Jørn-Oluf Olsen, der bl.a. havde været meget aktiv i forhold til bedre arbejdsmiljø, blev valgt som næstformand. Samtidig blev en del medlemmer i hovedbestyrelsen også udskiftet, heriblandt kommunisterne fra Rør og Blikkenslagernes Fagforening i København. I 1981 skiftede forbundet også navn til blot Blik- og Rørarbejderforbundet, i daglig tale Blik og Rør.

Uden for forbundet fortsatte verden sin gang. Verden løb ind i den anden oliekrise i 1979, da Iran sænkede olieproduktionen på grund af en islamisk revolution. Det forværrede samfundsøkonomien og førte til, at arbejdsløsheden blandt blikkenslagerne steg fra 7,6 % i 1979 op til 18,1 % i 1983. Den økonomiske krise førte igen til indgreb i overenskomstforhandlingerne i 1979, der forlængede overenskomsten fra 1973. Det førte til, at LO i 1981 vedtog en ny strategi, hvor forbundene forhandlede overenskomster decentralt. Det hjalp dog ikke meget, for det betød bare, at arbejdsgiverne blev helt genstridige og overenskomstresultaterne dårlige. I 1982 gav den socialdemokratiske regering op i et morads af politisk strid, økonomisk krise og inflation, samt et hastigt voksende statsunderskud. Statsminister Anker Jørgensen overdrog

63

1890

1895

Ved konflikten i 1985 samle­ des over 3500 medlemmer fra hele landet i KB-hallen.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

magten til de borgerlige, uden at udskrive nyvalg. Herefter dannede den konservative Poul Schlüter en borgerlig regering, der i forskellige varianter skulle komme til at sidde på magten de næste 10 år.

Da de nye overenskomstforhandlinger begyndte i 1983, havde Blik- og Rørarbejderforbundet håb om at kunne nå noget ved forhandling uden at blive saboteret af regeringsindgreb. Det lykkedes nogenlunde godt, da man fik lønfremgang, og den ugentlige arbejdstid nedsat til 38 timer. I 1985 dikterede den borgerlige regering, at lønningerne ikke måtte stige mere end 2 %

64

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

og indkaldte til trepartsforhandlinger. Man nåede ikke til enighed, og det kom til en konflikt, der dog efter få dage blev stoppet af et lovindgreb, der gav 2 % lønfremgang. På kongressen i 1985 udtalte forbundsformand Hans Jensen, at han syntes, at regeringen havde tvunget et resultat igennem helt på arbejdsgivernes betingelser. Det syntes han mindede om den metode Benito Mussolini havde brugt i fascismens Italien. Han gruede for de kommende overenskomstforhandlinger i 1987, hvor han forventede, at hele det borgerlige Danmark for alvor ville rotte sig sammen mod fagbevægelsen.

65

Forbundsfor­ mand Hans Jen­ sen beskyldte regeringen for fascist-metoder ved regerings­ indgrebet i 1985.

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

I 1987 avancerede Hans Jensen til formand for LO og blev afløst som forbundsformand af Jørn-Oluf Olsen. Overenskomstforhandlingerne i 1987 kom imidlertid til at gå nogenlunde med lønstigninger på 5-6 % på grund af de bedre økonomiske tider i midten af 1980’erne. Arbejdsløsheden var således faldet fra 18,1 % i 1983 ned til kun 7,1 % i 1986, men steg dog igen op til 13 % i 1989. Den sidste udvikling skyldtes et børskrak i USA i 1987, der endnu engang kastede verdensøkonomien ud i krise. I Danmark kom regeringen med den såkaldte ”Kartoffelkur”, der skar hårdt ned i det lånefinansierede private forbrug. Overenskomstforhandlingerne i 1989 endte på grund af krisen med uændrede lønninger og en nedsættelse af den ugentlige arbejdstid til 37 timer i 1990.

I Blik- og Rørarbejderforbundet var man godt klar over, at overenskomstresultaterne i 1980’erne ikke var særligt gode. Man holdt kun lige reallønnen, men opnåede dog en samlet nedsættelse af arbejdstiden med 3 timer ugentligt. Der var bekymring over den stadigt lavere stemmeprocent ved urafstemningerne i forbindelse med overenskomstforligene. Der havde bredt sig en stemning af magtesløshed blandt medlemmerne, som ikke var god.

Ved siden af overenskomstarbejdet var Blik- og Rørarbejderforbundet fortsat i gang med sonderinger om et stort byggeforbund. I marts 1990 gik Træindustriforbundet og Murerforbundet sammen om et fælles fagblad og et fælles miljø- og uddannelsessekretariat. På arbejdsgiversiden havde man allerede oprettet Byggeriets Arbejdsgiverforening. Blik- og Rørarbejderforbundets modpart, Dansk VVS-installatør Forening overvejede også en overgang at gå ind i den store arbejdsgiverforening, men opgav snart tanken.

66

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Blikkenslagerliv efter 1960 I årene mellem 1960 og 2015 skete der en hidtil fuldstændig uset fremgang i velstanden, og i perioder var arbejdsløsheden også helt i bund. Nok var der økonomiske tilbageslag med oliekriserne i 1970’erne, krisen omkring 1990 og finanskrisen efter 2007, men samlet set er velstanden alligevel vokset markant. Den store fremgang har også fuldstændigt ændret blikkenslagernes arbejdsliv og dagligliv.

Industrialiseringen slog for alvor igennem i hele landet 1960’erne og frem.

Mange små blikkenslagervirksomheder forsvandt, og der kom meget mere industriproduktion i store virksomheder og på fabrikker. Byggeriet voksede også markant i alle årene, og der skete store renoveringer af den gamle bygningsmasse. Helt nyt i 1980’erne var opbygningen af det gigantisk store naturgasnet i hele Danmark og udbygningen af fjernvarme i byerne. Efter 1980’erne kom også hele den store omstilling til bedre miljøvenlighed, der bl.a. omfattede energirenoveringer og udbygning af vedvarende energi. Der har i alle årene været masser af opgaver til blikkenslagerne, men de mange nye arbejdsfelter har også betydet omstilling og bedre uddannelse i faget. Ved at følge med tiden har blikkenslagerfaget derfor gradvist ændret sig fra at være et lavstatusfag til at være et moderne og eftertragtet fag.

67

Ældre vand­ varmer, hvor vandet blev opvarmet ved hjælp af brændsel.

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

Fjernvarme i 1960’erne.

Det tidligere hårde og slidsomme arbejde er overalt blevet ændret til at være meget mere skånsomt over for blikkenslagerne. Der er kommet mange nye maskiner og meget mere automatisering på arbejdspladserne, som gør arbejdet fysisk meget nemmere og lettere. Også arbejdsmiljøet er der kommet meget mere fokus på, og Blik- og Rørarbejderforbundet arbejder ihærdigt på at få nedbragt antallet af arbejdsulykker mest muligt og at forhindre nedslidning. Forbundet har i alle årende forhandlet sig frem til markante forbedringer af løn- og arbejdsvilkår. Desuden er blikkenslagerne også sikret mange andre goder, f.eks. mindre arbejdstid, mere ferie, længere barselsorlov, løn på barnets sygedage, en gratis sundhedsordning, samt mere i pension. Samlet set har gamle dages fattige og hårdt arbejdende blikkenslagere derfor ændret sig til at være godt betalte medarbejdere med et meget mere spændende og sundt arbejdsliv og tid nok til et varieret fritidsliv.

68

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

Velstandsstigningen siden slutningen af 1960’erne har også ændret blikkenslagernes dagligliv. Fattigdommen er blevet fuldstændigt afskaffet. Alle bor nu i ordentlige lejligheder og parcelhuse med alle bekvemmeligheder.

Alle har mulighed for at anskaffe sig køretøjer, så de frit kan bevæge sig omkring, hvor de har lyst. Alle har mulighed for at anskaffe sig alt muligt elektronik og alle mulige maskiner i hjemmet til at lette det hjemlige arbejde og til adspredelse og underholdning. Der er også kommet tid og råd til alle mulige oplevelser uden for hjemmet, f.eks. ferieophold på campingpladser, i feriehuse eller hoteller, samt rejser til udlandet. Allerede i slutningen af 1960’erne opkøbte Blikkenslagerforbundet feriehuse, som dets medlemmer kunne bruge til ferieophold.

Den fuldstændige ændring af de økonomiske og materielle forhold medførte

69

2010

2015

Håndvaske med afløb i bly.

1890

1895

Blikkenslager på taget i Vejle i 1990’erne.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

også et meget ændret familieliv. Det gamle kønsrollemønster ændredes efter 1960’erne, hvor kvinderne krævede ligestilling med mændene. Herefter er alle de hjemlige pligter blevet fordelt meget mere lige. Også forholdet til børnene ændrede sig fuldstændigt. Børneopdragelsen gav nu børnene meget mere frihed, og der blev lyttet meget mere til dem. Børnearbejdet forsvandt fuldstændigt, og kun en del af de store børn, teenagerne, havde fritidsjobs. Børnene valgte heller ikke længere nødvendigvis det samme fag som deres forældre. De valgte efter interesse og evner. Undervisningen i folkeskoler, og ungdomsuddannelser højnede de unges vidensniveau ganske markant. Allerede i slutningen af 1960’erne kom det til et ungdomsoprør, hvor de unge bredt betragtet ville gøre op med det gamle stivnede samfund. Deres oprør og deres senere overtagelse af samfundet som voksne ændrede kulturen fuldstændigt.

Den sorte skole og de autoritære forhold forsvandt gradvist og ind kom frihed og selvstændighed.

70

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

Også for de ældre blikkenslagere ændrede forholdene sig markant. Det blev efterhånden slut med en ydmygende alderdom i fattigdom. Folkepensionen blev indført i 1956, og der kom mange forskellige tilskudsmuligheder, så de ældre kunne få en god og tryg alderdom. I 1978 vedtog Folketinget loven om efterlønsordningen. Den hjalp alle de mange ældre blikkenslagere over 60 år, så de frivilligt kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og leve af efterløn, der i niveau svarede til arbejdsløshedsunderstøttelse. Efterlønnen blev enormt populær, fordi den var en god vej ud af arbejdsmarkedet for alle de mange mere eller mindre udslidte ældre. Desværre blev efterlønsordningen gradvist forringet som årene gik. I 1999 blev det indført, at alle skulle betale bidrag, for at kunne bevare efterlønnen. I 2006 blev det vedtaget, at efterlønnen og folkepensionen skulle udskydes i de kommende år i takt med levealderens stigning. Det kan dog siges, at efterhånden som forbedringen af arbejdsmiljøet, den bedre sundhedsbehandling, og den stigende levealder er slået igennem,

71

2010

2015

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

72

1925

1930

1935

1940

1945

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

så kan mange flere ældre også arbejde længere. Det gælder dog ikke alle de ældre, der af forskellige årsager ikke kan følge med længere, eller som bliver ramt af arbejdsløshed eller mindre sygdomme, der ikke udløser fleksjob eller førtidspensionering. Blik- og Rørarbejderforbundet har hele tiden været meget stor modstander af forringelserne af efterlønnen og udskydelsen af folkepensionen. Forbundet har også på forskellige fronter arbejdet meget for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt for bl.a. de ældre, men det er et langt sejt træk at bibringe forståelsen for, at der også kan være plads til de mere langsomme i et travlt erhvervsliv.

Blikkenslagerforbundet 1990-2015

I 1990 kunne Blik- og Rørarbejderforbundet fejre sit 100 års jubilæum. Der blev naturligvis fejret på kongressen samme år, og der blev samtidig også udgivet et jubilæumsskrift, der beskrev forbundets historie. Der var grund til stolthed, for løn- og arbejdsvilkårene for blikkenslagerne var blevet markant forbedret gennem årene. Forbundet havde også med stort held fulgt med den teknologiske udvikling og forandringerne i blikkenslagerfaget for at sikre mest muligt arbejde til medlemmerne. Året 1990 var imidlertid ikke det mest muntre år for bundet. Den borgerlige regering sad stadig på magten og var ikke imødekommende over for fagbevægelsen. Siden 1987 havde også økonomien ligget brak, og blandt blikkenslagerne nåede arbejdsløsheden op på 13 % i 1989 og 17,5 % i 1993.

Først i 1993 kom der en ny socialdemokratisk ledet regering, som gennemførte en kickstart med en række stimulerende tiltag, der satte gang i ny vækst og fremgang. Desuden hjalp regeringen de mange arbejdsløse med uddan-

73

2010

2015

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

Ved kongressen i 1990 fejrede forbundet sit 100 ĂĽrs jubilĂŚum.

74

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

nelsesorlov, børneorlov og sabbatorlov på dagpenge. Op gennem 1990’erne kom der stor vækst og fremgang, og arbejdsløsheden faldt ned til næsten ingenting. Også Blik- og Rørarbejderforbundet arbejdede på at afsøge nye arbejdsområder for forbundets medlemmer. Man havde nydt godt af de store anlægsopgaver i forbindelse med udbygningen af naturgasnettet i 1980’erne, men det var ved at være overstået nu. Til gengæld lå der store opgaver i forhold til energiforbedringer, hvilket dog også krævede ny efteruddannelse af blikkenslagerne i forhold til de mange nye teknologiske muligheder.

Ved overenskomstforliget i 1989 var der blevet opnået 37 timers arbejdsuge, som trådte i kraft i 1990. Derefter blev der ikke længere fokuseret på arbejdstidsnedsættelser, men mest på højere lønninger, Ved overenskomstforliget i mere i pension, længere ferie og bedre arbejds1989 var der blevet opnået vilkår. I 1991 blev der udover lønstigninger 37 timers arbejdsuge, som trådte i også oprettet en arbejdsmarkedspension, hvor bidraget fordeltes med to tredjedele til arbejds- kraft i 1990. giverne og en tredjedel til arbejdstagerne. Der blev endelig også sikret en begrænsning af overarbejdet med afspadseringsordninger. I 1994 blev der opnået lønstigninger og højere arbejdsgiverbidrag til arbejdsmarkedspensionen. Der blev også opnået større tryghed i ansættelsen med bl.a. obligatorisk ansættelsesbevis, bedre beskyttelse mod fyring ved sygdom og beskyttelse mod fyring under afholdelse af ferie. Også tillidsmændene fik styrket deres stilling og fik højere erstatning ved fyring. Ved urafstemningerne om overenskomsterne var stemmeprocenten alarmerende lav. I 1991 var den kun 51,1 % og i 1993 kun 54,5 %. I 1994 lå en undersøgelse af medlemmernes ønsker til forbundet klar. Her fremgik det helt tydeligt, at bedre arbejdsmiljø var vigtigst. Længere nede lå tryghed i ansættelsen, bedre løn, mere uddannelse og bedre pension. Overenskomstresultaterne svarede altså godt til medlemmernes ønsker.

Op til kongressen i 1994 beskæftigede man sig i høj grad med forbundet som organisation. Forhandlingerne om et stort byggeforbund var endnu engang strandet, og derfor havde man nedsat et perspektivudvalg, som skulle komme med et gennemsyn af tilstanden i forbundet og de fremtidige mulig-

75

1890

1895

I 1994 blev skorsensfejerne optaget i Blikog Rørarbejderforbundet.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

heder for forbundets branchekredse og afdelinger. På kongressen i 1994 lå udvalgets rapport klar og konkluderede, at organisationen og demokratiet fungerede fint. Vigtigst på kongressen var dog Skorstensfejerforbundets formelle sammenlægning med Blik- og Rørarbejderforbundet. Et sammenlægningsdokument specificerede nøje betingelserne for sammenlægningen.

Vigtigst var det, at skorstensfejerne fik deres egen branchekreds, Skorstensfejernes Landsbranchekreds, som selv stod for deres egne faglige forhold og selv førte overenskomstforhandlinger med mestrene i Skorstensfejerlauget.

Sammenlægningen blev også på lang sigt vellykket for begge parter. I 2014 kunne skorstensfejerne fejre deres 100 års jubilæum som fagforbund 19141994 og branchekreds 1994-2014.

76

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

Ikke lang tid efter kongressen døde den kun 50-årige forbundsformand JørnOluf Olsen i 1995 efter længere tids sygdom. Han havde været en stor drivkraft som næstformand siden 1981 og formand siden 1987. Han havde siden 1970’erne også lagt et stort arbejde i at sætte et bedre arbejdsmiljø og bedre uddannelser på dagsordenen. På en ekstraordinær kongres blev Per Frederiksen ny formand og Kurt H. Jacobsen ny næstformand. Arbejdet fortsatte med nye overenskomster i 1995, 1997 og 1998. Der var generel strid med arbejdsgiverne om de korte overenskomster, som var meget arbejdskrævende, men omvendt skiftede forholdene også så meget på arbejdsmarkedet, at overenskomsterne heller ikke måtte vare mere end tre år. Alle tre gange blev der nået pæn lønfremgang, således at reallønnen i årene steg med 8,5 %. Der blev

77

2010

2015

Ved den ekstra­ ordinær kon­ gres i 1995 blev der valgt ny forbundsledelse bestående af Bjørn Fridhjof, Kurt H.Jakobsen (næstformand).

Per Frederiksen (formand), Hans Søbye og Ove B. Therkildsen.

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

Debat fra ta­ lerstolen ved jubilæums­ kongressen i 1990.

også opnået tre ugers løn under sygdom eller ved tilskadekomst på arbejdspladsen. Endvidere øgedes pensionsopsparingen til 6,2 %, og der opnåedes 14 ugers barselsorlov til kvinder og to uger til mænd. Medlemmerne stemte ja til overenskomsterne i urafstemningerne, men i 1998 blev forbundet alligevel inddraget i en storkonflikt, fordi overenskomsten var sammenkædet med andre beslægtede forbunds overenskomst. Hele 66 % af forbundenes medlemmer stemte imod overenskomsten. Det var samtidig også blevet lettere for medlemmerne at stemme nej til en overenskomst end tidligere, da afstemningsreglerne var blevet lempet. Den 26. april startede omfattende strejker, og de varede i en måneds tid, indtil de stoppedes af et meget upopulært regeringsindgreb den 6. juni.

Den socialdemokratisk ledede regering gjorde det ellers godt i mange henseender. Blik- og Rørarbejderforbundet holdt en god kontakt og dialog for at sikre lovgivning til gavn for medlemmerne. Regeringen havde også for alvor fået gang i økonomien i 1990’erne, således at arbejdsløsheden faldt kraftigt.

Blandt forbundets medlemmer var arbejdsløsheden faldet fra 17,5 % i 1993

78

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

ned til 9,6 % i 1994 og kun 3,7 % i 1998. Inflationen blev også holdt effektivt nede, hvilket gjorde det nemmere at opnå fremgang i reallønnen.

Et af de store nye arbejdsfelter, der skabte mange nye arbejdspladser, var udbygningen af fjernvarmeanlæg, energiforbedringer og vedvarende energi.

Også byggeriet gik strygende, selvom der også var problemer på området.

Produktiviteten var for lav, fordi byggeriet havde ændret sig fra montagebyggerier til at være byggerier i mindre skala og med mere individuelt præg. Der var problemer med for meget ventetid for de ansatte, fordi byggematerialer ikke kom til tiden, eller fordi ledelsen af byggeriets forskellige faser var rodet.

Byggeriet foregik også ujævnt ved sæsonudsving, selvom der var kommet et vintercirkulære tilbage i 1995, der forpligtede entreprenørerne til at holde byggeriet i gang om vinteren. Man talte også om, at tilskud til vinterbyggeriet kunne være en mulighed for at undgå sæsonarbejdsløshed.

Men generelt gik samfundsøkonomien så godt, at der snart var risiko for overophedning af økonomien og arbejdskraftmangel, så derfor kom regeringen klogeligt med ”pinsepakken” i 1998, som, via skattelovændringer med mindre skatteværdi af fradrag, lagde en dæmper på væksten. I år 2000 var det igen tid til ny overenskomst, som denne gang blev fireårig. Man opnåede igen højere løn, der forbedrede reallønnen og pensionsopsparingen blev øget til hele 9 %. Desuden blev ferieperioden Et af de store nye arbejdsudvidet til seks uger. Overenskomsten i 2002 felter, der skabte mange nye medførte igen lønstigninger, så der i perioden arbejdspladser, var udbygningen af 1998 til 2002 kom en fremgang i reallønnen på 8,7 %. Desuden fik lærlingene en fremgang fjernvarmeanlæg, energiforbedringer og vedvarende energi. i lønnen på hele 17 %. Blik- og Rørarbejderforbundet fik rigtigt gode overenskomstresultater hjem, men der var mere at hente. I 1998 lavede LO en landsdækkende undersøgelse, der viste, at tillidsmændene ved lokale forhandlinger ude i virksomhederne kunne opnå endnu bedre løn og arbejdsforhold.

I november 2001 ændrede den politiske situation i Danmark sig afgørende.

For første gang i snart 100 år fik de borgerlige partier flertal uden at være afhængige af Det Radikale Venstre. Det betød, at mange års midterpolitik nu

79

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

80

1925

1930

1935

1940

1945

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

blev udskiftet med en rent borgerlig politik. Det kom til at hæmme fagbevægelsens arbejde for bedre løn- og arbejdsvilkår. F.eks. begyndte den nye regering at stække de mange forbedringer i forhold til arbejdsmiljøet, og det betød, at antallet af arbejdsulykker steg i de kommende år. Også mulighederne for efteruddannelser på AMU-centrene, VUC og erhvervsskolerne blev skåret ned. Endelig blev kursen over for de arbejdsløse strammet kraftigt op med et væld at regler og kontrol, men heldigvis var ledigheden meget lav. Uligheden i samfundet steg også som følge af skattelettelser til gavn for de velstillede og nedskæringer i de sociale ydelser. I 2006 indgik regeringen ”Velfærdsaftalen” med de Radikale og Socialdemokraterne. Den betød en højere efterlønsalder og folkepensionsalder efter 2019 for at sikre, at statsbudgettet hang sammen, når de store årgange fra 1960’erne gik på efterløn og folkepension i fremtiden. Regeringen var dog ikke sart over for statsbudgettet, når det kom til at indføre skattestop og give skattelettelser.

I 2002 afholdtes igen kongres, og her måtte man vælge en ny forbundsformand, idet Per Frederiksen kort før kongressen havde måtte trække sig på grund af sygdom. Den hidtidige næstformand Kurt H. Jakobsen blev derpå valgt som formand, og Max Meyer blev valgt som ny næstformand. På kongressen blev organisationsstrukturen også behandlet endnu engang. I 1998 havde man besluttet foreløbigt at fastholde strukturen, selvom det var klart, at det især var svært at finde frivilligt aktive til de mindste af afdelingerne, hvorfor man forudså, at nogle af dem på et tidspunkt kunne blive sammenlagt. På kongressen i 2002 lå også resultaterne fra udviklingsprojektet ”Fremtidens faglige organisation” klar. Der skulle rettes fokus mod at sikre medlemmerne udfordrende jobs med et bredt indhold og gode karrieremuligheder. Dertil var det vigtigt med livslang adgang til efteruddannelse. Der blev endelig også peget på tre måder at være forbund på. Forbundet kunne være professionelt orienteret, socialt orienteret eller personligt orienteret. Man kunne dog i forbundets ledelse ikke se andet end, at alle tre måder var lige vigtige. Forbundet skulle yde professionel service over for medlemmerne, det skulle også være solidarisk i sin holdning og være personligt rettet i forhold til de enkelte medlemmernes behov for efteruddannelse.

81

2010

2015

1890

1895

Udvidelsen af fjernvarmenettet har gennem årtier sikret beskæftigelse til mange VVS’ere

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

Overenskomsterne i 2004 og 2007 gav lønstigninger, der betød en reallønsfremgang på 7,2 %, og pensionsbidraget blev øget til 12 %. Der skete desuden en styrkelse af tillidsmændene ved, at de nu fik vederlag for deres arbejde, og at de fik mulighed for at lave lokale aftaler uden om overenskomsten. Endelig blev der i 2007 indført en en meget populær sundhedsordning, som gav gratis behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massører. De sidste overenskomster i 2010, 2012 og 2014 gav færre resultater, men blev også indgået efter at finanskrisen og lavkonjunkturen var slået igennem i 2008. Lønstigningerne var meget små og førte faktisk til et reallønsfald på 4,3 %. En nyhed i overenskomsterne var nedsættelsen af et udvalg, som løbende skulle overvåge, at udenlandsk arbejdskraft overholdt overenskomsten. Dette gjaldt også i forhold til underentreprenører med enterprisekontrakter. Siden 2004, hvor otte nye østeuropæiske lande kom med i EU, var en del østeuropæiske håndværkere

82

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

kommet til Danmark for at arbejde. I mange tilfælde blev de gældende danske overenskomster ikke overholdt, så det var nødvendigt, at forbundet selv fulgte meget mere tæt op på den sag. Myndighedernes kontrol var desværre helt utilstrækkelig. Overenskomsterne med arbejdsgiverne, der nu var samlet i den nye organisation Tekniq, foregik ikke altid let. I både 2004 og 2014 var det lige ved at komme til konflikt.

I 2004 og i 2014 stemte henholdsvis 91,9 % og 96,6 % af medlemmerne imod overenskomsten, der dog alligevel blev godkendt, da et flertal af medlemmerne i de andre store forbund stemte for.

Ikke lang tid efter kongressen i 2006, i juni 2007, måtte forbundsformand Kurt H. Jakobsen trække sig tilbage. Han følte ikke, at han havde tilstrækkelig opbakning og styrke til at tegne forbundets faglige profil efter nogle proceduremæssige fejl, hvor forbundets love blev overtrådt. En undersøgelse slog dog fast, at der ikke var sket brud på hverken skattemæssige eller strafferetlige regler. Næstformand Max Meyer indsattes som fungerende formand indtil en ekstraordinær kongres i september 2007, hvor han valgtes som ny formand, og Henrik W. Petersen valgtes som ny næstformand.

I 2008 standsede de gode økonomiske tider brat. I 2007 var der begyndt

83

2010

2015

Oplægning af skifer er også blikkenslage­ rens arbejde.

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

at opstå uro på de finansielle markeder i USA på grund af for høje ejendomspriser, uforsigtig udlånspolitik og stadigt flere svigtende betalere. Til sidst kollapsede det finansielle marked i 2008 og trak USA ind i en alvorlig økonomisk krise. Problemet bredte sig snart til Europa, der havde de samme problemer. I Danmark kom krisen pga. svigtende indenlandsk efterspørgsel og faldende eksport til udlandet. Det fik de overvurderede ejendomspriser til at falde med hele 14 % i 2008. Den akutte Den akutte finanskrise finanskrise standsede efter flere økonomiske standsede efter flere økoindgreb i 2010, og siden da har der været nomiske indgreb i 2010, og siden lavkonjunktur og kun svag vækst. Arbejdsløsda har der været lavkonjunktur og heden blandt medlemmerne steg fra 1,2 % i kun svag vækst. Arbejdsløsheden 2007 til 6,9 % i 2009 og toppede med 14,3 % i blandt medlemmerne steg fra 1,2 % 2010. Derefter faldt arbejdsløsheden igen ned i 2007 til 6,9 % i 2009 og toppede til 6,7 % i 2014. med 14,3 % i 2010.

Den borgerlige regering forsøgte at forbedre økonomien med den såkaldte ”Genopretningsplan” i 2010, der betød offentlige nedskæringer, fyringer og skattelettelser.

Det fremmede ikke væksten og investeringer. Dertil kom ”Reformpakke 2020”, der bl.a. betød en udskydelse af efterlønnen samt mulighed for udmeldelse af efterlønsordningen og udbetaling af efterlønsbidraget. Også de mange nye arbejdsløse blev ramt. I 2009 flyttedes hele arbejdsmarkedsindsatsen over til kommunerne i de nye Jobcentre, og der skete igen en opstramning af rådighedsreglerne for de arbejdsløse. I 2010 lancerede regeringen en dagpengeændring med kun to års dagpenge og med et helt års genoptjeningskrav for at kunne opnå en ny dagpengeperiode. Mange tusinde arbejdsløse faldt ud af dagpengesystemet i de kommende år og måtte leve af kontanthjælp eller ægtefællens indtægt. Undervejs i omskiftelserne blev Blik- og Rørarbejderforbundets arbejdsløshedskasse i 2008 lagt sammen med Malerforbundets Arbejdsløshedskasse til Byggefagenes Arbejdsløshedskasse, så man bedre kunne opfylde de mange krav og regler fra regeringen.

For Blik- og Rørarbejderforbundet gjaldt det om i krisesituationen at gøre alt for at finde nye arbejdsmuligheder for medlemmerne. Forbundet ønske-

84

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

de effektiviteten på byggepladserne forbedret, hvor der var alt for meget spildtid. Der blev bl.a. tænkt i brugen af selvstyrende sjak og multisjak, hvor mange praktiske beslutninger lå helt ude ved håndværkerne. Desuden deltog forbundet i en række projekter, hvor der blev tænkt i mere fleksibel og fornuftig organisering af arbejdet. Det andet store arbejdsfelt var hele området med grøn teknologi. Den borgerlige regering var ikke venligt stemt over for grøn omstilling, da den ikke anerkendte klimaproblemetikken. Først i 2008 begyndte regeringen at ændre kurs, og derefter blev der iværksat en lang række tiltag for at fremme energieffektivisering og mere vedvarende energi. Alt sammen noget, der ville skabe mange nye arbejds-

85

2010

2015

Efter den ekstraordi­ nære kongres i 2007 bestod forbundets daglige ledelse af forbundsformand Max Meyer, Stig Søl­ lested, Kim Fusager Balle, næstformand Henrik W. Petersen, hovedkasserer Bjørn Fridthjof og Søren Schytte.

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

pladser for Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer. Også arbejdsgiverne var tilfredse, fordi der ville være mange nye indtægtsmuligheder for dem.

Også indadtil tilpassede Blik- og Rørarbejderforbundet sig de nye tider. I 2008 påbegyndte forbundet en proces med at forbedre organisationen. Målet var at begrænse de administrative byrder i kredsene og effektivisere og højne kvaliteten i det faglige arbejde for medlemmerne. Endelig også at forbedre servicen og kontakten i forhold til medlemmerne. Det blev godt modtaget i kredsene, og på kongressen i 2010 blev der enstemmigt vedtaget en ny kredsstruktur med fire kredse. I årene 2009-10 foregik der også bestræbelser på at forbedre kontakterne til medlemmerne ude på arbejdspladserne, da forbundets medlemstal var nedadgående. Forbundet igangsatte i samarbejde med kredse og afdelinger ”Projekt Faglig Organisator”, hvor der blev ansat fire mand til det opsøgende arbejde i hele landet. Konkret besøgte man samtlige tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter personligt ude på virksomhederne i hele landet for at høre nærmere om forholdene og eventuelle problematikker dér. I virksomheder med færre end 10 ansatte og uden repræsentanter opsøgte man mestrene og fik via deres accept af kontakten også de ansattes tilslutning til kontakten. Via den omfattende kontakt fik man et væld af informationer, som kunne bruges i det videre faglige arbejde. En sidegevinst var også, at man fik hvervet mange nye medlemmer, som enten havde været fejlplaceret i ”gule” alternative fagforeninger eller som havde være uorganiserede.

I 2011 kom der igen en socialdemokratisk ledet regering, og Blik- og Rørarbejderforbundet havde derfor store forhåbninger om mere støtte i det faglige arbejde. Imidlertid fortsatte den nye regering i hovedtræk den tidligere borgerlige regerings økonomiske politik, og den hårde dagpengeforringelse fra 2010 forblev også uændret. Blik- og Rørarbejderforbundet var en af de hårdeste kritikere af regeringens politik i forhold til arbejdsløse og efterlønnere og mente ikke det kunne være rigtigt, at de svageste skulle betale regningen for den økonomiske krise. Forbundet var også helt uforstående over for regeringens manglende indsats over for spekulative finanstransaktioner, der havde været skyld i finanskrisen. Forbundet var til gengæld meget tilfreds med

86

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

regeringens større investeringer i den offentlige sektor og offensiv i forhold til grøn omstilling. Det betød nemlig en del nye arbejdspladser til forbundets medlemmer. Også regeringens indsats mod social dumping på arbejdsmarkedet blev mødt med tilfredshed. I de seneste år har regeringens politik betydet en forbedret offentlig økonomi. Der er også kommet mere vækst og beskæftigelse i samfundet, og efter en række år med lavkonjunktur ser den økonomiske krise ud til at være slut.

I projekt Faglig Orga­ nisation blev der ansat fire personer til lave opsøgende arbejde i hele landet.

87

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

Arbejdsmiljø 1870-2015

Arbejdsmiljø har i mange år været et vigtigt arbejdsområde for Blik- og Rørarbejderforbundet. Indsatsen var dog sporadisk de første mange år op til 1970’erne, men derefter gik udviklingen stærkt. Også politikkerne gjorde løbende tiltag. I 1873 fik Danmark den første arbejdsmiljølov, der indførte et statsligt sikkerhedstilsyn med virksomhederne, og der blev indført en beskyttelse af børnearbejdere. I 1898 blev der indført en arbejdsskadelov, der sikrede alle typer af arbejdere økonomisk mod følgerne af arbejdsskader.

I 1970’erne blev der øget fokus på arbejds­ miljøet. I den forbindelse blev der oprettet en Bedriftssund­ hedstjeneste som også udfør­ te opsøgende arbejde på byg­ gepladserne.

88

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

Loven er siden blevet udbygget, så den i dag også omfatter en lang række erhvervssygdomme. I 1901 indførtes Arbejdstilsynet, der kunne gribe ind over for sundhedsfarligt arbejdsmiljø. I 1954 kom der arbejderbeskyttelseslove, der bl.a. gav arbejderne i virksomheder med mere end 10 ansatte mulighed for at vælge en sikkerhedsrepræsentant.

Blikkenslagerforbundet beskæftigede sig i de første mange år mest med arbejdsmiljø, når det handlede om, at det høje arbejdstempo på fabrikkerne var fysisk nedslidende. F.eks. var der i 1920’erne store problemer på Ford-fabrikkerne i København. Her strømmede blikkenslagere til på grund af høje lønninger, men de kunne ikke i længden ikke holde til det alt for høje arbejdstempo. I 1950’erne bredte rationaliseringen af virksomhederne sig overalt. Der blev lavet nærgående tidsstudier af arbejdsgange og arbejdstempoet blev så højt, at arbejderne protesterede og ind i mellem også strejkede.

Blikkenslagerforbundet var i begyndelsen kritisk overfor tidsstudierne, men endte selv med at ansætte opmålere i 1965 for at sikre, at blikkenslagernes arbejde i det mindste blev målt korrekt, så de kunne få de højest mulige akkorder.

I 1970’erne skete der store fremskridt på arbejdsmiljøområdet. Som følge af tidens udvikling og den højere levestandard begyndte alle nu også at stille meget større krav til et ordentligt arbejdsmiljø. I 1977 kom den nye Arbejdsmiljølov, der skabte helt nye rammer for arbejdsmiljøindsatsen. Der kom med loven et langt bredere syn på begrebet arbejdsmiljø, så nu f.eks. også problemer med kemiske,

89

2010

2015

Opførelsen af Ny Rosenborg i 1894.

1890

1895

I 1970’erne blev der øget fokus på arbejds­ miljøet. I den forbindelse blev der oprettet en Bedriftssund­ hedstjeneste, som også udfør­ te opsøgende arbejde på byg­ gepladserne.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

biologiske og psykiske belastninger kunne tages op. Endelig oprettedes der også en Bedriftssundhedstjeneste, der skulle forebygge dårligt arbejdsmiljø og arbejdsskader.

Blikkenslagerforbundets nye indsats begyndte i 1973, hvor man ansatte en arbejdsmiljøkonsulent med delvis offentlig støtte, som skulle beskæftige sig med sikkerhedsarbejde, oplysningsarbejde og som rådgiver for forbundets hovedbestyrelse i alle sager om arbejdsmiljø. Under ledelse af den senere forbundsformand, Jørn-Oluf Jensen, blev der udarbejdet et udkast til en ny arbejdsmiljøpolitik for forbundet. Udkastet blev vedtaget på kongressen i 1977 og rummede mange elementer. Bl.a. krav om en generel forbedring af arbejdsmiljøet, mærkning af giftstoffer, forbud mod farlige arbejdsprocesser samt forbedring af ulykkesforsikringen. Desuden skulle Arbejdstilsynet styrkes. Der skulle oprettes arbejdsmedicinske klinikker på amtsligt plan og ske en styrkelse af arbejdsmiljøforskning på fagbevægelsens præmisser. Efter kongressen blev der lavet en undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt 400 med-

90

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

lemmer af forbundet. Der var problemer med ubekvemme arbejdsstillinger, kravlen på stiger og i krybekældre, træk og kulde, dårlig belysning, tunge løft samt arbejde med farlige stoffer. Mange ældre medlemmer led af problemer med smerter i ryggen, leddene og i muskler. En del var også ramt af bronchitis i lungerne og svimmelhed, andre af koncentrationsbesvær og synsforstyrrelser som følge af arbejde med farlige giftstoffer. De mange oplysninger i undersøgelsen var til stor værdi i det fortsatte arbejde. Der var et stort og vigtigt arbejde at gøre i forhold til et bedre arbejdsmiljø.

I 1978 udgav Blik- og Rørarbejderforbundet også ”Sikkerhedsbogen”, der indholdt alle arbejdsmiljølove og regler og gav præcise anvisninger på, hvordan man ude på arbejdspladserne skulle forholde sig ved overtrædelse af sikkerhedsbestemmelser. Bogen blev en meget stor succes og var en stor hjælp for mange sikkerhedsrepræsentanter. I 1983 oprettede forbundet sit eget arbejdsmiljøudvalg, og der afholdtes flere konferencer om arbejdsmiljø.

Der blev også udsendt patruljer til byggepladserne for at kontrollere, om sikkerhedsbestemmelserne blev overholdt. Der skete en række forbedringer af forholdene.

Brugen af polyurethan ved svejsning blev begrænset, der kom nye mere miljøvenlige skærevæsker, brugen af asbestmaterialer blev standset, og stiger blev afløst af stilladser ved alt udvendigt byggearbejde. På kongressen i 1986 vedtog Blik- og Rørarbejderforbundet et nyt forbedret program for arbejdsmiljøpolitikken.

Her blev der oplistet en lang række nye tiltag, bl.a. ønskede man bedre skurvognsforhold, bedre personligt sikkerhedsudstyr og forbud mod krybekældre. Forbundet gennemførte også en informationskampagne over for blikkenslagernes hustruer, for mange mænd kunne godt være lidt for meget helte, mens hustruerne hurtigere så og erkendte risikoen for arbejdsskader. I 1989 opnåede forbundet endelig en egentlig skurvognsaftale med arbejds-

91

2010

2015

Forbundet gik kraftigt til kamp mod de livsfarlige asbestfibre.

1890

1895

I mange ældre bygninger er der stadig stor risiko for at komme i kontakt med de farlige asbest­ fibre.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

giverne, der betød, at alle skurvogne inden 1996 skulle have adskilte rum til brusebad, omklædningsrum og spiserum.

Forbedringerne af arbejdsmiljøet fortsatte fremad i 1990’erne. I 1991 grundlagde Blik- og Rørarbejderforbundet og byggebranchen i fællesskab sin egen bedriftssundhedstjeneste, med navnet VVS-branche BST ApS. Tilslutningen til bedriftssundhedstjenesten voksede hurtigt fra 200 virksomheder i 1991 til 1.600 virksomheder i 1997. I 1990’erne gennemførtes også en omfattende implementering af mange EU-minimumsdirektiver på arbejdsmiljøområdet efter Danmarks indtræden i EU-unionen i 1993. På trods af de mange nye regler og tiltag var der stadigvæk mange problemer med arbejdsmiljøet, og især antallet af arbejdsulykker var fortsat alt for højt.

Flere BAT-aktivitetsdage, hvor man var ude og besigtige byggepladser, viste store problemer med at overholde sikkerhedsreglerne. Der manglede sikkerhedsplaner og sikkerhedsforanstaltninger. Der var ulovlige skurvogne, fortsat brug af krybekældre og problemer med tunge løft. Forbundet fandt efterhånden ud af, at det var mere effektivt at opnå erstatninger til medlemmerne for arbejdsskader efter loven om erstatningsansvar end efter loven arbejdsskadeerstatning. Arbejdsskaderne bestod ikke kun i arbejdsulykker, men også i feks. asbestsskader, der viste sig mange år efter arbejdet med asbestmaterialerne.

92

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Kampen for et bedre arbejdsmiljø var også en politisk kamp. Det viste sig tydeligt, da den nye borgerlige regering kom til magten i 2001.

Snart blev bevillingerne til Arbejdsmiljøinstituttet og BST-centrene beskåret hårdt. Også sikkerhedsrepræsentanterne og APV blev afskaffet i de små virksomheder under 10 ansatte. Nedskæringerne medførte en stor stigning i antallet af arbejdsskader. Det var så uholdbart, at den borgerlige regering i 2010 måtte forbedre loven om arbejdsmiljørepræsentanter. Blik- og Rørarbejderforbundet styrkede også sin egen indsats for arbejdsmiljøet ved at få arbejdsmiljøforhold med i overenskomsterne.

Desuden indførte forbundet i 2007 også en gratis sundhedsordning for dets medlemmer, som straks blev meget populær. I 2011 skiftede de politiske vinde igen. Den nye socialdemokratisk ledede regering vedtog handleplanen ”Sikkerhed hver dag”. Målet var her at skabe et fald i arbejdsulykkerne på 25 % inden 2025, men med den stigning, der var sket i antallet at ulykker siden midten af 1990’erne, så var det ikke noget stort mål at sætte sig. Forbedring af arbejdsmiljøet og forhindring Arbejdsskader kunne være af tragiske arbejdsulykker kræver helt klart en længe undervejs, f.eks. vedholdende indsats fra både politikere, myndigkunne følgerne af arbejde med heder, arbejdsgivere, fagforeninger og de enkelte asbest vise sig op til 40 år senere. individuelle personer ude på arbejdspladserne.

93

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

Selvom arbejds­ miljøet er kom­ met mere i fokus, findes der stadig alt for mange byggepladser, hvor der er plads til kraftige forbed­ ringer.

Blik- og Rørarbejderforbundet følger med tiden Blik- og Rørarbejderforbundet har gennem 125 år altid formået at følge med samtidens mange forskellige krav. Det har været hele nøglen til, at blikken­ slagerfaget har kunnet overleve udviklingen gennem årene, og at forbundet ikke er blevet udkonkurreret af andre fagforbund.

Blik- og Rørarbejderforbundet har gennem alle årene sikret medlemmerne en lang række forbedringer via overenskomster med arbejdsgiverne. Det gæl-

94

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

der f.eks. bedre lønninger, kortere arbejdstid, længere ferier, forældreorlov, betalte fridage ved barnets sygdom, bedre arbejdsmiljø, bedre uddannelser, en arbejdsmarkedspension samt en gratis sundhedsordning. Blikkenslagerne har med landvindingerne i overenskomsterne gradvist udviklet sig fra at være en faggruppe med lav status og dårlige løn- og arbejdsvilkår til at være det stik modsatte i dag. Det har ikke altid været lige let at vinde gode overenskomster hjem og få dem vedtaget i urafstemningerne blandt forbundets medlemmer. Arbejdsgiverne har tit været seje at danse med, og regeringsindgreb i lovlige arbejdskonflikter har også virket meget forstyrrende. Blik- og Rørarbejderforbundet har således måttet nedtone sin rolle som kamporganisation til at være en forhandlingsorganisation, der forhandler sig frem til forbedringer hos arbejdsgiverne efter den velordnede ”danske model”, vedtaget i Septemberforliget fra 1899. I de seneste 50 år har Blik- og Rørarbejderforbundet også måttet ændre sig til i højere grad at være en generel serviceorganisation for medlemmerne og til at være en markeringsorganisation udadtil i forhold til politikerne og samfundet.

Blik- og Rørarbejderforbundet har også altid været meget opsøgende udadtil i forhold til nye arbejdsområder. Allerede sidst i 1800-tallet var blikkenslagerfaget under forandring væk fra det traditionelle blikkenslagerhåndværk over til industriområdet og byggebranchen. Som led i de forskellige fagforbunds afklaring og fordeling af brancheområder, så lykkedes det Blikkenslagerforbundet at få retten til alt arbejde med blikvareproduktion i industrien og alt arbejde inden for bygge- og anlægsområdet, som omfattede arbejde med bliktage, tagrender og spir i både blik og kobber. Senere fik forbundet også retten til arbejdet med gasinstallationer og installationer af galvaniserede vandrør, sanitet og centralvarmesystemer. Især byggeriet kom til at fylde mere og mere efterhånden som alle huse fik indlagt gas, vand og kloak, og installeret køkkener og badeværelser. Udviklingen satte virkelig fart fra 1950’erne og frem. Nu kom der langt mere nybyggeri og omfattende moderniseringer af den ældre bygningsmasse. Desuden voksede industriproduktionen af blikvarer markant. Der kom også mange nye materialer og megen ny teknologi til, f.eks. plastrør og ventilationsanlæg. I 1980’erne og 1990’erne

95

2010

2015

1890

1895

Skorstensfejer­ ne holder fast i traditionerne, og bærer stadig høj hat på arbejde.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

fik blikkenslagerne også arbejdsopgaver i forbindelse med udbygningen af det store landsomfattende naturgasnet og udvidelsen af fjernvarmenettet i byerne. Fra 1990’erne kom der også store arbejdsopgaver i forbindelse med energirenoveringer og udbyggelsen af forskellige former for vedvarende energi. Den vigtigste forudsætning for at blikkenslagerne og rørlæggerne hele tiden har kunnet tiltrække arbejdsområder har været, at Blikkenslagerforbundet hele tiden gjort et meget stort arbejde ud af at forbedre uddannelsen af lærlingene og efteruddannelsen af svendene. Uddannelsen bestod oprindeligt kun i at udlære lærlinge hos mestrene, men allerede i slutningen af 1800-tallet kom de første tekniske skoler frem med teoretiske og praktiske fag for lærlinge, svende og mestre. I 1920’erne kom der faste krav til mestrene om, at de selv skulle være udlærte blikkenslagere og stå for udgifterne til lærlingenes ophold på tekniske skoler. I 1930’erne blev der indført obligatoriske svendeprøver, og i 1950’erne kom vekseluddannelserne frem med krav om faste periodiske ophold på tekniske skoler i løbet af læretiden. Det system har i princippet holdt ved lige siden under de skiftende uddannelsesreformer. Efter 2000 blev der indført langt større muligheder for lærlingene for at planlægge deres egne uddannelser individuelt og at kombinere dem med videregående uddannelser. Det konkrete faglige indhold i både lærlinge­ uddannelsen og efteruddannelsen af

96

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

svende er hele tiden blevet justeret, så det modsvarer forholdene ude på arbejdspladserne. Det har gjort Blik- og Rørarbejderforbundets faglærte svende til en meget eftertragtet arbejdskraft for virksomhederne, og hver gang der har været højkonjunktur, så har arbejdsløsheden været helt i bund.

Blik- og Rørarbejderforbundets store indsats for et bedre arbejdsmiljø for dets medlemmer i de seneste mange år, har helt klart også haft stor betydning for fagets status. I 1800-tallet var arbejdsmiljøet elendigt med arbejde i fugtige og mørke lokaler med farlige maskiner, kemikalier og giftdampe. Nedslidningen var stor og arbejdsskaderne mange. Op gennem 1900-tallet blev forholdene gradvist forbedret, men det forhøjede arbejdstempo i industrien formindskede ikke graden af nedslidning og arbejdsskader nævneværdigt. Først i 1970’erne kom der fart på indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, og der er siden da sket virkeligt store fremskridt. De dårlige faciliteter og farlige maskiner og materialer er stort set alle blevet forbudt via overenskomster og lovgivning. Alligevel kniber det fortsat med forståelsen for arbejdsmiljøet i en del virksomheder, så derfor må Blik- og Rørarbejderforbundet i samarbejde med andre fagforbund og Arbejdstilsynet føre en fortsat kampagne for at sikre

97

2010

2015

Mange af metoderne fra blikkenslagerar­ bejdet er stadig de samme som, da forbundet blev grundlagt i 1890.

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

et godt arbejdsmiljø. Men rigtig meget er som sagt nået, så faget i det store og hele fremstår som sikkert og forsvarligt for de mange unge, der søger ind i faget.

Blik- og Rørarbejderforbundet hviler aldrig på laurbærerne, når det kommer til organiseringen af det faglige arbejde. Forbundet har løbende afsøgt mulighederne i sammenlægning med andre beslægtede fagforbund. Senest indledte man i december 2011 forhandlinger om en sammenlægning med Metal og Dansk El-Forbund. Efter godt et års Blik- og Rørarbejderforbundets store indsats for et bedre arbejds- sonderinger bad Blik- og Rørarbejderforbundet om en tænkepause, og miljø for dets medlemmer i de seneste forhandlingerne blev derefter sat i mange år, har helt klart også haft stor bero. Et års tid efter de kuldsejlede betydning for fagets status. fusionsplaner valgte Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk El-forbund at drøfte mulighederne for et mere realiseret samarbejde, hvor forbundene fortsatte som selvstændige, men hvor man ved at samarbejde om en række opgaver kunne opnå stordriftsfordele, der vil frigive midler til et styrket fagligt arbejde i de tre forbund.

Efter de indledende drøftelser blev også Malerforbundet inviteret med, og i foråret 2014 valgte de tre forbund samt Byggefagenes Arbejdsløshedskasse og El-fagets Arbejdsløshedskasse at indgå en aftale om at flytte i bofællesskab. I sommeren 2015 blev det nye bofællesskab en realitet, hvor de implicerede forbund og a-kasser flyttede sammen i Nyropsgade 14 i København.

Blik- og Rørarbejderforbundet udvikler også løbende organisationen og styrker aktiviteterne i forhold til medlemmerne. I 2010 vedtog man således en ny og styrket kredsstruktur med kun fire kredse. Ændringen medførte, at nogle administrative opgaver i kredsene kunne sammenlægges og derved frigive flere midler til medlemsservice og fagligt arbejde. Arbejdet med at forberede sig til fremtidens udfordringer fortsættes løbende. Og i 2013 blev der oprettet et organisationsstrukturudvalg, der forud for forbundets kongres i 2014 fremlagde et oplæg til forbundets hovedbestyrelse med en

98

1945

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

række forslag til ændringer af forbundets organisationsstruktur og administration. Oplægget indeholdte også forslag til øget fokus på organisering, fastholdelse og hvervning af medlemmer centralt og lokalt, ligesom der var forslag til ændringer af kontingentstrukturen.

Med udgangspunkt i oplægget fra organisationsstrukturudvalg vedtog kongressen, at forbundets hovedbestyrelse blev pålagt at overveje og gennemføre ændringer i organisationsstrukturen. I løbet af 2015 drøftes oplægget fra organisationsstrukturudvalget ude i kredsene med henblik på en fælles drøftelse af oplægget og ændringer, som senest i 2016 skal evalueres på et eventuelt TR Topmøde for alle forbundets tillidsvalgte. Det er ikke kun internt

99

2010

2015

1890

1895

Overenskomster og faglige fællesska­ ber er temaet for den fælles OK-op­ lysningsindsats, som Blik- og Rør­ arbejderforbundet og alle de øvrige fagforbund i LO og FTF har kørt siden efteråret 2012.

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

i Blik- og Rørarbejderforbundet at udfordringerne med hvervning og fastholdelse af medlemmerne har øget fokus. Stort set hele LO-fagbevægelsen har gennem mange år mistet medlemmer, ligesom kendskabet til overenskomster generelt er faldende i befolkningen. Siden 2012 har forbundet deltaget aktivt i den fælles OK-kampagne ”Er du OK”, som fagforbundene i LO og FTF står bag.

Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer i form af VVS-blikkenslagere, VVS’ere, VVS-energispecialister, ventilationstekniker, rustfaste industrimontører og skorstensfejere er ikke kun opdaterede til nutidens behov og

100

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

arbejdsopgaver. De er også orienteret mod fremtiden. Miljøforurening og klimaændringer trænger sig på og nødvendiggør en stor omfattende omstilling væk fra fossile brændstoffer og anden forurening. Den store omstilling til vedvarende energi og energirenoveringer i hele samfundet er således kun lige begyndt. Den teknologiske udvikling er langt fra slut endnu og vil byde på mange nye opfindelser i fremtiden. Og følger Blik- og Rørarbejderforbundet med tiden, sådan som forbundet altid har gjort, så vil der også i fremtiden være meget stort brug for alle de faglærte svende, organiseret i Blik- og Rørarbejderforbundet.

101

2010

2015

I sommeren 2015 flyttede Blik- og Rørarbejderforbun­ det til Nyropsgade i København, hvor de har etableret et nyt domicil sammen med Dansk El-for­ bund og Malerfor­ bundet.

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

Litteratur Jens Engberg: Bliktude – Blik- og Rørarbejderforbundet 1890-1990, København 1990.

Henrik J. Møller: Sort arbejde i 100 år – Skorstensfejerkredsen og Skorstensfejerforbundets historie 1914-2014, København 2014 C.A. Clemmensen: Kjøbenhavns Blikkenslagerlaug 1678-1928, København 1928 Blik- og Rørarbejderforbundet: Kongresberetninger 1994, 1998, 2002, 2010 og 2014 Blik- og Rørarbejderforbundets fagblad: Blik og Rør, årg. 1994-2015 Blik- og Rørarbejderforbundets webside: www.blikroer.dk

1945

1950

1955

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

1890

1895

1900

1905

1910

1915

1920

1925

1930

1935

1940

1945

1950

ISBN 978-87-983575-1-3

104