Iværksætteren april 2020 by Dansk Iværksætter Forening

APRIL 2020

IVÆRKSÆTTEREN O P S TA R T,

VÆ K S T

I N N O VAT I O N

Fest en fort s æ t t e r f o r

Pa rty i n a Box eft er L øve n s H u le

Tr i n e Ha n s e n

S U RV I VA L OF T H E F IT T E ST F em t i p s t i l at for ber ede di n v i r ksom h e d p å økonomi sk t i l bag eg ang

C E O , Pa rty in a Bo x N Y E GRÆS GA NGE S å da n u n dg å r du p r obl emer med I n t er nat i onal i ser i ng

DA N S ME D DIN F RYGT 5 v a n er du sk al p r ak t i ser e f or a t få succes som i v æ r ksæ t t er

LEDER n ny regering er kommet til og nye politiske prioriteringer ser dagens lys. En regering med hovedfokus på velfærd og klima, men desværre også med udsigt til højere skatter.

gisteret: Tryghed og sikkerhed. Et af regeringens parlamentariske støttepartier, Enhedslisten, kom i løbet af valgkampen med et forholdsvist stærkt oplæg til at styrke den økonomiske tryghed for iværksætterne med både barselsordninger, højere bundfradrag og enklere regler. Lyt gerne til disse anbefalinger!

Den bedste vaccine for samfundet er nu innovation og iværksætteri Den nye erhvervsminister Simon Kollerup skal følge op på to konservative forgængeres forkærlighed for alle os med eget CVR-nummer. I Dansk Iværksætter Forening har vi høje forventninger til den nye minister. Vi håber, at det ikke er tid til smalkost for iværksætterne, men at vi stadig vil ligge højt på ministerens dagsorden.

Vi forventer, at iværksætteri vil være en uomgængelig del af regeringens politik. Det bekræftes i regeringens såkaldte forståelsespapir, hvori det fremhæves, at “Danmark skal være kendt som et grønt iværksætterland”.

Af Petergerne Kofler, Formand Dansk Iværksætter Vi tager regeringen på iordet. Grønt iværksætteriForening er et godt sted at begynde for en ny regering. Dansk Iværksætter Forening er selv gået forrest på denne agenda. Sidste år med I et karantæneramt samfund er Mette Frederiksen blefokus på Verdensmålene i Iværksætterugen - og i år med fokus vetgrønne hele Danmarks røde mor, der føler med og beroliger på iværksættere.

en ængstelig nation. I Mette Frederiksens krisetaler

Hvis regeringen skal nå målet om 70 værdier procent CO2-reduktion, springer de socialdemokratiske i øjnene som er der ingen vej uden om nytænkning, nye løsninger og nye vajende røde faner på en solbeskinnet 1. maj i Fælledforretningsmodeller – og det er jo indbegrebet af iværksætteri. parken. Det bliver iværksætterne, som kommer til at vise vejen, for der er ingen chancer for, at man indenfor det nuværende mulighedsrum kan anvise så store CO2-reduktioner. Til regeringen vil Men allerede nu står det dog klart, at COVID19 er mere vi sige: ”Vi er klar til at løse opgaven”.

end en sundhedskrise. Den spreder heftige og ødelæggende den sporgrønne i samfundsøkonomien i vores erhvervsUdover agenda har vi også og forventninger til, at reliv. De enorme hjælpepakker, der er sat i verden for at geringen fortsat vil have stort fokus på kvindelige iværksættere og betydningen iværksætteri i yderområderne. holde hånden afunder vores virksomheder kommer med en pris. En pris der kan vise sig at være så dyr, at en Den nye erhvervsminister er fra Thisted, og han forstår forverdensomspændende recession lureroglige om hjørnet. mentlig bedre end forgængerne fra Lyngby Hellerup, hvor vigtig iværksætteri er for yderområderne, som stadig oplever en katastrofal nedgang i etableringsraterne forhold til 2008. Coronakrisen er måske uden historisk ifortilfælde, men Denne del er tæt koblet til klimaet, som næppe alene kan løses tidligere verdensomspændende kriser taler deres tydeaf en hipster-app, men kræver dybt kendskab til og nytænkning lige sprog. Iværksættere og små selvstændige spiller af produktion og forsyningskæder.

en vigtig rolle i samfundet, specielt i krisetider som den,

Ligeledes der nyt om at vende lige så katastrofale vi oplevererlige nu håb og her. For nok den er Statsministerens udvikling, vi ser inden for kvindelig iværksætteri, hvor kurven fortælling om krisen blevet gjort til en fortælling om kun er gået en vej de sidste fem år. Der er simpelthen behov for, velfærdsstaten. En fortælling skal forberede os på at alle – både offentlige og privatevi- aktører i økosystemet styrmed en en ny slutning. Vi skal indstille os på mindre ker tilgangen til kvinderne. Det nye flertal på Borgen bør tageog fat på de helt fundamentale problemer for kønsbalancen i CVR-reanderledes velfærd på den anden side af krisen.

Iværksætteri og vores iværksættere har nu alle muligheder. For selvom mange har frygten for konkurs og manglende indkomstsikkerhed, så har krisetider historisk været kendt for at afføde nye forretningsmuligheder og innovationer med sig. Det er iværksætterne, der kickstarter væksten og skaber de tabte arbejdspladser. Iværksættere og små selvstændige spiller en vigtig rolle i genåbningen og driften af samfundet, specielt i krisetider som den, vi oplever lige nu og her. Det ser vi også, hvis vi går tilbage i historien. For 10 år siden stod vi den hidtil største finansielle krise siden anden verdenskrig. Her var det iværksætterne, der efterfølgende var med til at genskabe vækst i markeder. Husk nu på det! Her kan jeg nævne Unicorns og selskaber som Pinterest, Uber, Slack, Airbnb, Instagram og WhatsApp, som alle er stiftet under den finansielle krise for 10 år siden. Vi skal turde at bruge de disruptive tider og angribe mulighederne. Herfra kan jeg ikke understrege nok overfor vores politikere, at der både nu og på den anden side

Den grønne omstilling, vækst og iværksætteri i yderområderne samt flere kvindelige iværksættere er strukturelle udfordringer og kræver langsigtede strategier. På den korte bane er der også områder, hvor regeringen må træde i karakter. Det gælder især den fatale beslutning om at afskaffe IVS’erne. Konsekvenserne er markante, mærkbare og ødelæggende for lysten til at starte virksomhed. Allerede i andet kvartal i år betød afskaffelsen af IVS’erne en nedgang i virksomhedsstarter på hele 13 procent i forhold til året før. Det er direkte skadeligt for dansk økonomi og vores fremtidige velstand at gøre det dyrere at starte virksomhed.

af krisen er behov for ekstraordinære tiltag for at skabe Foto: privat Da den nuværende regering var i opposition, var de begejstremotivation iværksætteri. Vi kan ende med, at komde for vores til forslag om at suspendere IVS’erne kortvarig med mende generationer afskyr risici og drømmer om en henblik på at finde en bedre model. Nu har de regeringsmagten, så nu skal der leveres på anden dette. Ellers var det jo bareSamlet tom DJØF-tilværelse i en eller inferiør styrelse. sniksnak. Vi skal gøre det let at starte virksomhed igen. blev der i årets først kvartal registret 7.014 nye virksomheder, hvilket er det laveste niveau siden 2013med og 32 Simon Kollerup, vi vil gerne hjælpe dig, så du lykkes din procent færre end i samme periode sidste år, viser tal politik! fra Experian. Vi er samarbejdsvillige, konstruktive, iderige og vi har arbejdstøjet på. Vi vil hellere end gerne rulle den røde løber ud for dig Til alle jer iværksættere, der oplever manglende ordrer, og fortsætte den tætte dialog med dit ministerium om bedre eller jer, der måske drømmer om et liv som iværksætter; løsninger og vilkår for iværksætterne.

husk nu på, at vi herhjemme i udgangspunktet er godt Vi ser os selv, som din vigtigste alliance, så lad dig ikke skræmstillet til at udnytte fordelene ved billigere og bedre nye me af vores mange ideer og forslag. løsninger.

I den nuværende corona-modvind ser jeg initiativ, samfundssind og medvind at spore. Hold ved. Dette er den rigtige vej at gå. Som iværksættere er I vant til at forstå markedet på en bestemt måde, og den måde udfordres nok i disse dage. Funktionaliteten, tilliden og etikken i markederne rystes og ændres. Vores tidligere logikker til at forstå markedet fungerer ikke længere på samme måde som før. For mange funktionærer vil dette være et kaos at navigere i. Men det er det ikke for nogle specielt kreative og opmærksomme iværksættere. De ser nye muligheder i kaos, og mange formår lynhurtigt at forstå de nye markedsforhold og udnytte dem. For dem er kaos foder til at skabe nye muligheder. Eksempelvis betyder krisen, at vi alle har ændret forbrugeradfærd og specielt online. Vi ser også ældre, som ellers har været svære at få med på onlinebølgen, pludselig er hoppet med. Folk har ud af det blå pludselig formuleret nye værdier. Udviklinger, der skaber nye forretningsmodeller og nye virksomheder for dem, som er i stand til at gennemskue det hurtigt nok. Vi har brug for iværksættere mere end nogensinde før. De er den bedste vaccine, vi kan få for det danske samfund. Husk på: at vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv. Tag chancen og lev jeres drømme.

Kom hurtigt og billigt i gang med dine betalinger Hvis du netop har åbnet en ny butik, så har du måske behov for at kunne tage imod betalinger. Og med et All in One abonnement kan du komme i gang med det samme uden store investeringer. Du vælger selv dit serviceniveau og om terminalen skal være stationær eller mobil. Ens for alle terminaler er dog, at de kan tage imod betalinger med både kort og mobil og at vores åbne platform fremtidssikrer din virksomheds betalinger. Priserne starter på 269 kr. om måneden, og så tilbyder vi markedets billigste kortgebyrer på 0,60% på Visa og Mastercard. Få flere informationer på www.verifone.dk eller kontakt os på tlf. 4450 1652

Priser fra

269 kr. pr. måned

0,60%

i kortgebyr masterCard og Visa

INDHOLDSFORTEGNELSE

06 MAGASINETS PROFIL: Trine Hansen, Party in a Box

12 BAGGRUND: Fem tips til at forberede din virksomhed på økonomisk tilbagegang

16 GUIDE: 3 gode råd til dig, der skal ekspandere til udlandet

19 GUIDE: 5 vaner du skal praktisere for at få succes som iværksætter

22 NYT: Vækst i brancherne inden for fysisk markedsføring på trods af digitalisering

24 NYT: Brian var Danmarks første iPhone-reparatør: I dag omsætter han for millioner

28 INDSIGT: Fra Filantropi til Forretning

32 BRANDED CONTENT: Hva’ gør vi nu, lille du?

Dansk Iværksætter Forening Frederikskaj 4, 2450 København SV www.d-i-f.dk www.ivaerksaetteren.dk Få Danmarks førende startup-medie – IVÆRKSÆTTEREN – sendt direkte til din virksomhed. Med et fysisk eksemplar af IVÆRKSÆTTEREN giver du alt fra kunder, medlemmer, besøgende, ansatte mm. inspiration i hverdagen og lyst til at tænke ud af boksen. Lad magasinet ligge i receptionen, i kantinen, i mødelokalet eller andet og bidrag med maksimal værdi og inspiration. Læs mere på www.d-i-f.dk/ business-medlem Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Kofler (Peter@d-i-f.dk) Nyhedsredaktør: Alex Randrup Thomassen (alex@d-i-f.dk / 71990428) Layout: Anna Mehr Redaktion: Sofie Gøgsig Holmsberg, Anna Mehr, Alex Randrup Tryk: Printall AS, Tallinn, Estland Annoncer, klummer og kommentarer indrykket af eksterne skribenter i magasinet er et udtryk for skribentens egne holdninger og kommentarer. Alle eksterne skribenter har forfatterbiografi under hvert indlæg. Se placering og indlæg via indholdsfortegnelse. Foto Forside: Party In The Box Magasinets Profil: Party In The Box Øvrige: Privat Vi tager forbehold for evt. fejl eller trykfejl og påtager os ikke et ansvar for evt. følger. ISSN: 1603-192x

MAGASINETS PROFIL

F e s ten f or tsætter f or

Pa rty i n a B ox e f ter Løven s Hul e

Foto: Party in a Box

Party in a Box Party in a Box er en dansk webshop, hvor du kan bestille pynt og service i temaer til din næste fest. På hjemmesiden kan du enten vælge mellem et af de mange temaer Trine har sammensat, eller selv skræddersy din party-box. Ideen med Party in a Box er at hjælpe forældre med at give deres børn en fantastisk børnefødselsdag med lige det tema, som børnene ønsker sig. Udover alle de skønne børnetemaer, finder du også pynt til enhver anden festlig lejlighed som fx konfirmation, bryllup og polterabends. Se mere på partyinabox.dk.

MAGASINETS PROFIL

TRINE HANSEN DR1’s tv-succes Løvens Hule kan være et springbræt for iværksættere, som mangler kapital og en håndsrækning af hjælp til nogle af de opgaver, de ikke selv mestrer til UG. For Trine Hansen krævede det en del overtalelse, før hun sagde ja til at medvirke. I dag fortryder hun bestemt ikke sin deltagen. Løvens Hule og den investering hun fik med derfra har åbnet en masse muligheder, men også givet hende en del mere at se til.

Af Sofie Holmsberg

MAGASINETS PROFIL

Navnet Trine Hansen lyder måske ikke synderligt bekendt. Men hvis du har set den nyeste sæson af Løvens Hule, husker du måske en krølhåret energisk iværksætter fra Aarhus med et koncept og en forretning, som alle løverne ville have fingre i. Det blev dog Mia Wagner, administrerende direktør i Freeway-koncernen, som endte med at investere i Party in a Box. Hun investerede 400.000 kr. og Trine afgav 25 procent af sin virksomhed.

Fra ganske almindelig lønmodtager til iværksætter-rollemodel Efter Trines deltagen i det populære DR1 program har hendes arbejdsopgaver ændret en smule karakter. Journalister ringer, der afholdes flere møder og hun bliver spurgt, om hun vil deltage i events som oplægsholder. Netop det sidstnævnte er, hvad vi har bedt Trine om. I starten af februar afholdte Dansk Iværksætter Forening nemlig arrangementet Female Founders, og Trine var en af de kvindelige iværksættere, som holdt oplæg for de omkring 250 fremmødte. En opgave, som Trine tog i stiv arm og inspirerede os alle med sin udadvendthed og evne til at tale foran mange mennesker med en energi, som smitter. Om pludselig at skulle inspirere andre og være en form for rollemodel for andre iværksættere siger Trine: “Det er specielt, men jeg kan godt lide det. Det må være forfærdeligt at være introvert med en god idé, og deltage i Løvens hule, fordi det er et hårdt game bagefter, du bliver kimet ned. Jeg har da også sat mig ned i gangen og bare grædt, men ikke fordi jeg ikke er glad - det er bare rigtig hårdt.” Heldigvis for os andre har Trine modet og lysten til at tage rollen på sig, som forbillede for andre (måske især kvinder), der går og leger med tanken om at blive selvstændig. Efter hendes medvirken i Løvens Hule er hun blevet langt mere synlig i det offentlige billede. Vi kan møde hende til arrangementer som Female Founders, læse artikler, høre podcasts og tilmed også følge hendes gøren og laden på sin instagramprofil, hvor hun dagligt poster om livet som virksomhedsejer i Party in a Box. Trine er nede på jorden, og jeg er sikker på, at andre vil kunne spejle sig i en iværksætter som hende, der har haft fast arbejde og indkomst i 12 år, men som alligevel tør at springe ud, som selvstændig i sine slut tyvere - det er da beundringsværdigt.

Vil andre betale penge for din idé? Selvom det ikke kun er nemt, pludselig at være kendt fra et af de mest sete tv-programmer, så er Trine ikke i tvivl: Hvis du har den helt rigtige idé, som du bare ikke kan slippe, er det bestemt det hele værd. Trine fandt frem til sin idé gennem sine kollegaer med børn, som altid stressede over at skulle planlægge deres børns fødselsdage. Det kan umiddelbart virke uoverskueligt at komme fra idé til praksis - men for Trine var det ikke så svært igen: “Jo mere jeg fortæller om ideen jo flere folk møder jeg, der siger: Det er virkelig en god idé”. Trines råd til andre, som overvejer at gå videre med deres idé er; find ud af om det er reelt problem, og om det er noget folk vil betale penge for. Efter at have sagt sit deltidsjob op hos Codan gik Trine fuld tid på Party in a Box i september 2019. Virksomheden var begyndt at fylde så meget, at det var svært ikke at arbejde på når hun var på arbejde. Selvom det var et stort spring efter mange år som lønmodtager, var hun ikke i tvivl om, at hun skulle springe 100 procent ud i iværksætteriet: “Prøv det, og hvis det ikke går så skal jeg nok finde en løsning. Worst case scenario så må jeg sætte mig ved kassen i Netto, jeg skal nok finde en løsning på det. Man får masser af erfaring. Også selvom det ikke lykkes”.

Takkede nej til at medvirke i Løvens Hule Hvis du har set Trine i Løvens Hule, så tænker du måske, at hun bare har ventet på at få lov til at medvirke i programmet. Men faktisk havde hun i første omgang takket nej, da hun blev kontaktet af produktionen bag Løvens Hule. Hun tænkte umiddelbart ikke, at det var noget hun havde behov for eller lyst til. Et besøg hos de to stiftere af Myselfie, som tidligere havde deltaget i Løvens Hule sæson 4 fik dog Trine til at ombestemme sig. “Jeg sidder og snakker med Thomas og Peter, og så siger de: “Hvordan ville du have det, hvis din konkurrent stod der?” Og så tænkte jeg, at det ville bare være det værste, hvis jeg så de var derinde og jeg havde sagt nej tak”, fortæller Trine.

Foto: Party in a Box

MAGASINETS PROFIL

Foto: Party in a Box

Mias hjælp er mere betydningsfuld end Mias penge Grundig terpen af samtlige afsnit Løvens Hule samt aftaler med en brandingekspert og en skuespiller, hjalp Trine med at være godt forberedt til optagelsesdagen. Hele forberedelsen betalte sig i den grad, og i dag er Trine enormt taknemmelig for Mia Wagner og resten af Freeway koncernens hjælp. De 400.000 kroner er selvfølgelig en stor hjælp, men det Trine sætter allerstørst pris på, er al den sparring og hjælp hun kan få. Et fantastisk eksempel, hvor Mias investering i Party in a Box kom Trine til gode, var da hun selv var forhindret i at deltage i en Bryllupsmesse i København. Hun ringede til Mia og spurgte efter hjælp; “og så kom Mia selv og stod på messen. Det siger noget om Mia og noget om Freeway koncernen. De er ikke for fint på den, til selv at stå på messen”. Trine nyder godt af al den hjælp hun kan få, og så gør det heller ikke just skade at have Mia Wagner CC i en mail til personer hun prøver at overbevise om noget. Løvens Hule, investeringen og hjælpen fra Freeway-koncernen har lettet lidt af presset fra Trines skuldre og samtidig givet hende nye muligheder, som gavner hendes forretning: “Jeg kommer op på et strategisk niveau, så jeg ikke nødvendigvis står og pakker pakkerne, men jeg kommer ud og får brandet min virksomhed, og det er faktisk noget af det jeg vildt gerne vil, og det giver kunder”, fortæller Trine.

Fremtiden for Party in a Box Selvom Trine har fået en del mere at se til efter sin medvirken i Løvens Hule, tager hun alle de nye opgaver med et smil: “Det er dejligt, at der er noget at se til, tænk hvis der ikke var. Jeg skal huske på, hvor meget jeg får ud af det hele. Man skal jo smede mens jernet er varmt”. Fremtiden byder på et realistisk omsætningsmål og en vision om at komme ud på flere markeder. Derudover håber Trine meget på at kunne få råd til en flagship store i Aarhus, hvor hun kan give folk et indtryk af, hvordan det er at gå ind i et Party in a Box univers.

BAGGRUND

Fem tips til at forberede din virksomhed pĂĽ Ă¸konomisk tilbagegang

Foto: privat

Som virksomhedsejer er det svært ikke at bekymre sig om sin virksomhed i disse tider, hvor en Corona-krise huserer i hele verden. Det kan ikke undgås, at det kommer til at påvirke økonomien, uanset hvornår vi kommer på den anden side. Selvom regeringen udsender hjælpepakker og fokus på at hjælpe de små og mellemstore virksomheder øges, så kommer COVID-19 til at have konsekvenser for rigtig mange virksomheder, ikke kun i Danmark, men i hele verden. Hvor meget vi end ville det, kan vi ikke fortælle dig, hvordan fremtiden ser ud for dig og din virksomhed, men vi kan give dig tips til, hvordan du kan forberede dig på den nye virkelighed, der venter os lige om lidt.

BAGGRUND

Din overlevelsespakke De fleste virksomheder kommer nok ikke ubeskadiget ud af Corona-krisen og den tilbagegang det vil medføre i økonomien. Men en omhyggelig forberedelse på det værste, kan betyde forskellen på, om du kommer ud på den anden side helskindet. Giv din virksomhed lidt omsorg, ved hjælp af disse fem strategier.

Din indtægt skal komme fra mange forskellige kunder Tilbagegang i din virksomheds økonomi har det med at sprede sig gennem hele forsyningsskæden. Det kan ramme nogle af dine kunder, før det rammer dig, hvilket kan gøre deres problemer til dine problemer. Derfor skal din indtægt ikke kun komme fra nogle få kunder. Undersøg hvem dine kunder er. Hvis én enkelt kunde udgør mere end 10 procent af dit salg, eller dine top fem kunder tilsammen udgør 25 % - så skal du overveje at sprede din indtægt ud på flere kunder. Der er massevis af muligheder for at udvide din kundegrundlag. Du kan fx udvide din forretning til andre markeder, eller øge dit marketingbudget for det næste år. Find måder at nå flere kunder på gennem alle de kanaler du har til rådighed og tilføj mange små indtægtsstrømme, i stedet for få. Det virker banalt, men det kan gøre en kæmpe forskel.

Reducer dine udgifter No shit, Sherlock. Når tiderne bliver trænge skal du gøre op, hvad du sagtens kan leve uden. Enhver iværksætter skal kunne få øje på, hvilke udgifter, som er høje, og som ikke øger væksten i virksomheden. Det er enormt afgørende, at du kan skelne mellem, hvad der er nice to have og hvad der rent faktisk er need to have. De højeste udgifter er for det meste løn og husleje. I løbet af en økonomisk tilbagegang kan du evt. undersøge, om du kan leje dele af dit kontor ud til at supplere de omkostninger, som du ikke kan undgå. Ydermere kan du undersøge, om du kan skære ned på udgifter ved onlineannoncering, webdesign, bogføring eller andre diverse udgifter. Husk! Det er muligt at skære for meget ned mange steder - marketing er trods alt noget af det vigtigste - selv i krisetider. Ikke desto mindre bør du gå dine udgifter igennem og trimme ud, hvor det giver mening.

Spar penge op Når du skal forberede din virksomhed på økonomisk tilbagegang, gælder almindelig økonomisk sans også for din virksomheds økonomi, såvel som din personlige. Ingen ved, hvornår pengene stopper med at strømme ind, eller hvornår banken strammer deres lånekrav. Du får brug for en sund økonomi til at kunne klare en økonomisk nedtur. Selv en startup bør have en nødplan integreret i sin forretningsplan. Du bør have en seperat konto til en opsparing, så du ikke fristes til at bruge dem på standard udgifter. Din opsparings saldo skal afhænge af størrelsen på din virksomhed, dens flygtighed, indtægter samt fortjeneste. Det er en fin start, hvis du har en opsparing, som er stor nok til at dække udgifter til 3-6 måneder.

Hold din lagerbeholdning lav Lav en gennemgang af dit lager. Hvor mange penge ligger der på hylderne? Det er kontanter, som bliver meget svære at likvidere under en økonomisk krise. Bilproducenten Tesla er et godt eksempel. De har droppet at sælge standardbilmodeller, og producerer i stedet deres biler på efterspørgsel. Det er ikke sikkert, at du kan nå dertil, men spørg dig selv, hvor mange varer du har brug for på dit lager for at kunne imødekomme efterspørgslen. Det vil muligvis kræve lidt avanceret sporingsarbejde, men fordelene ved likviditeten vil være det hele værd.

Lær at håndtere din gæld Betal din gæld mens du har pengene. Hvis bare du har fulgt de fire førnævnte tips, så burde du jo have penge nok til at betale din gæld. Start med at betal lånene med den højeste rente og bevæg dig derefter nedad. Det er også vigtigt, at du administrerer din gæld fornuftigt, så du ved hvad du skylder leverandørerne og hvad kunderne skylder dig.

Økonomisk tilbagegang kan virke truende for din virksomhed, men der er stadig tid til at gå helskindet ud på den anden side. Virksomheder, der er proaktive i den måde de styrer deres økonomi på, vil stå stærkt i en krise, uanset hvor længe denne varer, og hvornår den næste kommer. Vi tænker på alle små og mellemstore virksomheder i disse tider, og ønsker at I kommer helskindet gennem COVID-19-krisen… Held og lykke! 15

GUIDE

3 gode råd til dig, der skal ekspandere til udlandet Hvis din virksomhed har fået et fodfæste på det danske marked, men du mærker, at væksten er begyndt at flade ud, kan det være på tide at overveje en internationaliseringsstrategi. Derfor skal du tage din virksomhed ud over Danmarks grænser Ens hjemmemarked er lille eller mættet af en selv eller konkurrenter. Landet, man ekspanderer til, har mange potentielle kunder, og man kan opnå store fordele ved at være tidligt ude i dette marked. Man vil opnå vækst for at øge indtægter og skære ned på enhedsomkostninger. Man vil hindre lokale aktører i andre lande i at vokse og internationalisere før en selv. Som du ser, er der mange ting, der kan motivere international ekspansion af virksomheder, men for små og mellemstore virksomheder i et land som Danmark vil det typisk være vækst og jagt efter flere kunder, der er de dominerende grunde til at se til udlandet. Med kun 5,7 millioner indbyggere er det begrænset, hvor stor man kan blive i Danmark. Det gælder specielt for virksomheder, som fokuserer på mindre nicher, og selvom dette er en god strategi for mindre virksomheder, kan det være svært at minimere sine omkostninger per solgt enhed, når kundebasen er så lille. Der kan en god løsning være at se til udlandet, eftersom det kan facilitere stordriftsfordele i din produktion, hvilket vil føre til både øgede salgsindtægter og reducerede enhedsomkostninger. Hvis internationaliseringsstrategier er så effektive, hvorfor gør alle virksomheder det så ikke? Faktum er, at det er meget sværere end man skulle tro at ekspandere til andre lande, og hvis man ikke er klar over de forhindringer, der findes, risikerer man, at projektet mislykkes og koster unødige tab. For at hjælpe dig med internationaliseringen af din virksomhed har du her en liste over det, vi mener, er tre

ting, du bør huske på, når du skal ekspandere til udlandet, og derudover kommer vi med nogle råd til, hvordan du kan overvinde dem:

Selv om det fungerer i Danmark, betyder det ikke, at det vil fungere i udlandet

En af de største og mest almindelige fejl, mange virksomheder begår, når de skal udvide deres forretning til udlandet, er, at de regner med, at det, de gør i deres hjemland, kan overføres direkte til udlandet. Et eksempel på dette er den Amerikanske gigant Wal-Mart, som prøvede at ekspandere til Tyskland i slutningen af halvfemserne. Ledelsens internationaliseringsstrategi baserede sig på at kopiere kædens succesfyldte opskrift fra USA, hvor lave lønninger og stor skala gjorde, at de var meget konkurrencedygtige på pris. Desværre for Wal-Mart, undervurderede de forskellene mellem tyske og amerikanske kunder, hvor førstnævnte reagerede meget negativt på Wal-Marts dårlige arbejdsvilkår for sine ansatte. Efter masser af negativ presseomtale og dårlige salgstal endte selskabet med at trække sig ud af Tyskland efter bare få år – og med store tab. Regn derfor aldrig med, at du kan overføre en model fra et land til et andet uden problemer. Sådan undgår du problemer Internationalisering - Uppsala modellen Begynd med at ekspandere til lande, der ligner Danmark (f.eks. resten af Skandinavien), men husk på, at selv tæt på, er markederne mere forskellige, end man skulle tro; Find dig en lokal samarbejdspartner, som forstår markedet - f.eks. en nyansat eller en ny partner, som har indgående kendskab til det land, du vil ekspandere til; Lær dig så meget om det nye marked og den nye kundebase som muligt gennem f.eks. markedsanalyser og interviews med relevante aktører.

Internationalisering kan tage sit afsæt i mange motiver. Hjemmemarkedet er mættet, der er stordriftsfordele at hente, det udenlandske marked er lukrativt, og meget andet. Men det at vokse sig stor nok til udlandet, kan vise sig at være svært og risikabelt. Hvis din virksomhed er på vej ind på et fremmed marked, bør du huske på, at du måske ikke kan angribe det på samme måde som du gør med dine danske kunder. Prøv så vidt muligt at gøre dig bekendt med de relevante normer og regler, og start eventuelt med at ekspandere til lande, der kulturelt set ligner Danmark. Der er også en del underliggende omkostninger forbundet med en international ekspansion, som du skal tage højde for - de opstår især når aktiviteter mellem hovedkontoret og de subsidiære afdelinger skal koordineres.

Ved at følge disse råd vil du få en viden, der gør dig bedre rustet til at gå ind på et marked i udlandet, og dermed drastisk reducere risikoen, der følger med en sådan ekspansion.

Sørg for at gøre dig bekendt med de normer og regler, der gælder i det land, du vil gå ind i

Der er ingenting, der kan ødelægge en international ekspansion så hurtigt, som et ufrivilligt lovbrud. Et eksempel på dette er Uber, som efter en lang retslig proces så sig nødsaget til at opgive deres forretning i Danmark. Selvom selskabet uden tvivl var klar over, at deres forretningsmodel havde nogle lovmæssige udfordringer, regnede de nok ikke med, at det ville tvinge dem til at lukke ned i så mange europæiske lande. Sørg derfor for, at din internationaliseringsstrategi altid tager højde for forskelle i love. For en lille virksomhed kan det være ekstra svært at skulle gøre sig bekendt med et andet lands normer, da man sandsynligvis har begrænsede ressourcer til juridisk bistand. Et tip til at hjælpe med dette er igen at se til lande med lignende love og normer; typisk for danske virksomheder vil dette være andre lande inden for EU og EØS, eftersom den Europæiske Union har sørget for mere strømlinede love imellem landene. Et andet tip er at tage de lokale ressourcer, der er tilgængelige i landet, man vil ind i, i brug. Her kan ambassader for eksempel være et meget godt udgangspunkt, idet en stor del af deres opgaver handler om at bistå virksomheder i at samarbejde på tværs af grænser.

Vær klar over skjulte omkostninger

Der findes mange såkaldte ”skjulte” omkostninger, når man skal operere i udlandet. Et klassisk eksempel på denne type omkostninger er de omkostninger, der er knyttet til koordinering mellem hovedkontoret og subsidier i andre lande. Det kan være både svært og tidskrævende at sende information og beslutninger frem og tilbage mellem forskellige lande. En måde at minimere disse på, er ved at investere i kommunikationsværktøjer som Microsoft Office 365 eller Google G Suite. Andre skjulte omkostninger er relaterede til mangel på viden om landet og markedet, man skal ind på, hvilket kan føre til uventede omkostninger relaterede til f.eks. produktion, distribution, markedsføring, regulatoriske forskelle eller administrationsomkostninger. For at minimere disse, gælder det igen om at planlægge og foretage så meget research som muligt, ved at udnytte lokale kontakter samt andre med internationaliseringserfaring. Flere gode råd Forhåbentlig har dette inspireret dig til at overveje, om du vil tage din virksomhed til et nyt, internationalt niveau. Hvis det er tilfældet, håber vi også, at du tager de råd med dig, som vi er kommet med, og at det kan hjælpe dig til at gøre dit nye udlandseventyr til en succes.

Foto: Privat

KOMMENTAR

5 VANER DU SKAL PRAKTISERE FOR AT FÅ SUCCES SOM IVÆRKSÆTTER

Af Nina Tengberg ”Hvordan får man succes som iværksætter?” er spørgsmålet, jeg forsøger at finde svaret på, når jeg sætter mig overfor mine podcast-gæster. Svaret på spørgsmålet bringer vand til ørkenen og motivation til lytterne – og nu også til dig. Sagen er den, at jeg dagligt modtager mails fra folk, der drømmer om at skabe en virksomhed, men holder sig tilbage af en karikaturtegning af Jesper Buch, der som en flåt har bidt sig fast i ordet ”iværksætteri”. I denne artikel holder vi begravelse for karikaturtegningen og fødselsdag for 5 fundamentale vaner du bør praktisere for at få succes som iværksætter, uagtet om du vil være selvstændig tømrer, copywriter eller stifter af en unicorn. Men lad mig først tegne et billede af karikaturtegningen, så du ved, hvis begravelse du er mødt op til. For en måneds tid siden blev jeg kontaktet af Berit, som er fast lytter af min podcast, Messy Minds Show. Hun drømte om at droppe sit 8-16 job for at blive selvstændig ledelseskonsulent, men havde brugt det sidste halve år på at græde ned i sit rødvinsglas. Særligt på grund af to bekymringer:

1. Hendes mangel på mod til at arbejde 80 timer om ugen med risiko for kronisk snurren i venstre arm.

2. Den uoverskuelige tanke om at forlade parcelhuset i forstaden for at flytte i en kælder og spise forloren skildpadde direkte fra dåsen.

Berit var overbevist om, at livet som nystartet iværksætter ville slå hende tilbage til studietiden. Bare uden festerne. Og hun er ikke alene. Bare spørg den røde notifikationsboble, der skriger fra min mail-app. Mange tror, at de skal pitche sig til en millioninvestering med 3 kasser Red Bull i blodet og påtage sig en ”kick ass”-mentalitet for at få succes. Og det afholder dem fra at udleve iværksætter-drømmen. Måske har jeg endda modtaget en mail fra dig. Og jeg forstår dig godt. For når vi laver en Googlesøgning med ordet ”iværksætteri” bliver vi præsenteret for et billede af en fyr med solbriller, der læner sig op ad sin Lamborghini efterfulgt af en artikel med overskriften: ”Mr. Jetset startede i sin brors kælder og levede af havregryn i 10 år – nu ejer han et privatfly og spiser foie gras… Hver dag!”. Denne karikatur skal i jorden nu, så endnu flere kan finde modet til et liv som iværksætter. I den anledning har jeg været på en ark æologisk udgravning i min podcast og finkæmmet samtlige iværksætter-historier for at finde ud af, hvad der i virkeligheden er afgørende for din succes som iværksætter – uanset om dit ambitionsniveau rækker til en Skoda Fabia eller Lamborghini. Jeg fandt svaret i 5 fundamentale vaner, der går igen i samtlige historier. Vaner, som du kan implementere i dit liv i dag. Pointerne understreges med citater fra et udpluk af mine samtaler med podcast-gæsterne.

Foto: Nina Tengberg

BIO Nina Tengberg er copywriter og stifter af messyminds.dk. Hun hjælper nystartede solo-iværksættere med at finde ordene og modet til at skabe et personligt brand, der får deres målgruppe til at gå bananas med dankortet. I Ninas podcast, Messy Minds Show, inspirerer hun tusindvis af mennesker til at starte deres eget iværksætter-eventyr. Sammen med kreative iværksættere, kunstnere og eksperter, deler Nina historier og erfaringer, der giver lytterne konkrete action-steps og motivation, så de kan skabe et liv, de elsker at vågne op til hver dag. 19

GUIDE

START FØR DU ER KLAR

Research er vigtig. For meget research kvæler din virksomhed før du er gået i gang. Det er Lisbeth Grove fra virksomheden WallPipe, der designer og producerer lamper af brugte vandrør, et godt eksempel på. Lisbeth foretog en tilfældig Googlesøgning et par måneder efter opstarten af WallPipe og fandt ud af, at lamperne skulle CE-godkendes af sikkerhedsmæssige årsager. Det var en kamp, der kostede Lisbeth 20.000 kr. og 6 måneders arbejde på en roman af engelske dokumenter. Men hun slæbte sig igennem og året efter brølede hun sig til en investering på 300.000 kr. fra investoren, Christian Arenstedt i DR-programmet ”Løvens Hule”. Lisbeth fortæller: ”Hvis jeg havde vidst det inden, havde jeg aldrig gjort det! Så det var godt jeg ikke researchede for meget, for det havde begrænset mig i troen på, at jeg ikke kunne få godkendelsen. De fleste i lampe-branchen har en viden og er derfor begrænsede af regler. Det er jeg ikke, for jeg ved ikke en skid om lamper. Så når jeg finder på noget, er jeg ikke begrænset og så får jeg det til at lykkes. Når du står midt i en udfordring, finder du altid en løsning.”

VÆR VEDHOLDENDE

Når du får et nej, er der kortere vej til det næste ja. Anders Fogh, grundlægger af Startup Central, pitchede sin idé til 13 investorer før han fik en million kr. med hjem. 13. gang var lykkens gang. Anders fortæller: ”Jeg havde the balls til at spørge investorerne om, hvad jeg kunne gøre bedre i mit pitch. På den måde blev jeg skarpere og skarpere i mit budskab, for jeg var aldrig i tvivl om at produktet havde sin eksistensberettigelse. Men det føltes som at gå i byen for at score en pige og få 12 afslag i træk. Ved investor 9 kastede jeg endda op foran hans dør.” Da jeg spurgte Anders, hvordan han rejste sig, svarede han: ”Jeg ved at man skal træne for at blive bedre. Så der var ingen anden udvej end at tage hjem, græde i puden og køre videre til den næste investor.” Nadia Plesner er billedkunstner og blev verdenskendt da hun i 2011 vandt en retssag over Luis Vuitton i kampen for kunstnerisk ytringsfrihed. Da jeg spurgte Nadia om den altoverskyggende årsag til at hun vandt retssagen, svarede hun: ”Min stædighed”. Senere i interviewet tilføjede hun: ”Hvis du tror på din idé, så er der også andre der vil. Det handler om at blive ved. Og så skal du huske på, at når du får et nej, så er der kortere vej til det næste ja.”

LYT TIL DIN INTUITION

3 20

Podcast-gæsternes tillid til mavefornemmelsen, gud, spiritualitet, tilfældighed, Dumbledore – kald det hvad du vil – er afgørende for deres iværksætter-skæbne. Kasia Wasilewska er grundlægger af interiør-virksomheden, Kasia Lilja. Her sætter hun ord på, hvad intuition betyder for hende: ”Jeg gør ikke noget, der modstrider min mavefornemmelse. Og mit bedste råd til iværksættere og alle mennesker i det hele taget er: hvis det føles forkert, så lad være.” Kasia fortsætter: ”Din krop vil altid reagere, hvad end det føles rigtig eller forkert – og så er det din opgave at lytte efter og tage reaktionen alvorligt. Jeg har før taget beslutninger, som jeg ikke havde lyst til og hver gang er det endt med at have store konsekvenser for min virksomhed. Den fejl begår jeg ikke igen.”

VÆR DIG SELV

Du har ikke monopol på dit produkt, men du har monopol på at være dig. Når din virksomhed er et 100 % udtryk for din personlighed, skal du ikke lede efter et hul i markedet. Du er hullet i markedet. Anna Listh er personlig træner og stifter af træningsstudiet AL Studio. Anna forklarer at AL Studio skiller sig ud fra andre fitnesscentre, fordi hun er sig selv og lader sin personlighed skinne igennem: ”Det, der gør mit produkt skønt er, at det dufter af mig. Og det tiltrækker en bestemt målgruppe, som elsker at komme i centeret.” Det samme oplever Nikoline Nybo, partner i kvindenetværket Ladies First: ”Som menneske og individ er du unik med alt det du besidder; dine erfaringer, holdninger og viden du har oparbejdet i løbet af livet. Derfor kan dit arbejdet ikke blive andet end unikt, hvis du tør at involvere din personlighed.”

DANS MED FRYGTEN

Vores hjerner er ikke skabt til at gøre os lykkelige, men skabt til at holde os i live. Derfor forveksler vores hjerner det nye og ukendte med en sulten løve, og vi bruger instinktivt frygten til at komme væk i en fart. I dette tilfælde; væk fra iværksættereventyret. Sandheden er, at frygten altid vil være der – men vi kan lære at danse med den. Lisbeth fortæller: ”Jeg blev overvældet af frygten for hvad andre ville tænke efter mit pitch foran hele Danmark. Jeg tænkte: shit, nu har jeg bare stået frem som nøjagtig den jeg er. Hvad siger verden? Men når du brænder for dit projekt, så overvinder passionen din forfængelighed.” Kasia fortæller: ”Der har været mange perioder, hvor jeg har tvivlet på mig selv og tænkt: kan jeg virkelig det her? Er jeg god nok til at drive forretning? Kan jeg blive ved med at lave produkter folk gerne vil have? Men jeg har fortsat. For det er det her jeg vil, så jeg har lært at danse med frygten, for frygten i sig selv kan ikke overvindes.” Nikoline fortæller: ”Jeg kan mærke, at når mit arbejde ligger mig nært, så bliver det sårbart, fordi en kritik at mit arbejde, bliver en kritik af mig. Men jeg ser det som et vilkår. Til gengæld har jeg fundet ud af, at når jeg går igennem den proces, kan jeg tage nogle ting med ud, som gør mine idéer og koncepter endnu stærkere.”

At trodse frygten er et vilkår, når du udlever din iværksætter-drøm, og det kan være skræmmende! Men det er samtidig det mest befriende nogensinde. Og med dét, blev karikaturtegningen lagt i graven af de 5 vaner til din iværksættersucces. Når du starter før du er klar, finder styrken til at være vedholdende, modet til at være dig selv, lytter til din intuition og lærer at danse med frygten, har du alle forudsætninger for at skabe en virksomhed, der betaler dine rudekuverter, din frihed (og foie gras) uden at gå på kompromis med blodtrykket (for det meste) og din nyrenoverede halvfjerdservilla.

NY T

VÆKST I BRANCHERNE INDEN FOR FYSISK MARKEDSFØRING PÅ TRODS AF DIGITALISERING E-handlen buldrer afsted, og virksomhederne flytter deres marketingsbudgetter til digitale kanaler. Stik imod forventningen er der stadig vækst i brancherne inden for fysisk markedsføring.

Foto: Privat

T H O M A S

Foto: Privat

T O R P

S T E F A N

G R O T H

Alt skal være digitalt i dag. Det synes at være mantraet i mange brancher. E-handlen tager fart, og virksomheder flytter i stigende grad deres marketingsbudgetter til digitale kanaler. Ikke desto mindre oplever brancherne, der producerer udstyr til fysisk markedsføring, også fremgang. Det forklarer Thomas Torp, der er direktør i Grakom, brancheorganisation for virksomheder inden for medie, reklame og trykkeri. - Alle har løbet i en digital retning de sidste 10 år, men en moderne virksomhed ved, at man skal være i stand til at møde kunden overbevisende alle steder. Vi ser derfor også en række spændende vækstområder inden for kommunikation og markedsføring i det fysiske rum, siger Thomas Torp.

Mad der fortæller Specialiserede tryksager og skilte til outdoor-reklamer er to af de markeder, hvor Grakom kan konstatere vækst. Emballage-kommunikation er et andet område, der tidligere ikke har været så meget fokus på, men i dag er det en disciplin, som især fødevareproducenterne er meget opmærksomme på. - I dag er det ikke nok med et skilt i supermarkedet, der fortæller om produktet. Emballagen skal også fortælle den rigtige historie, og det marked er der rigtig meget fokus på netop nu, siger Thomas Torp.

Det gennemførte brand Stefan Groth er med 25 år i branchen en erfaren reklamemand. Han ejer webshoppen ShopSign, hvorfra han sælger skilte og andet udstyr til brug på messer, i butikker og på kontorer. Det kommer ikke bag på Stefan Groth, at branchen inden for fysisk markedsføring er i vækst. Ifølge den garvede reklamemand er væksten et udtryk for, at konkurrencen for mange virksomheder er så hård, at man må optimere sin kommunikation alle steder, man møder kunden, uanset om det er de digitale kanaler eller i det fysiske møde. - Kunderne skal opleve helhed i mødet med et brand. Det fysiske udtryk kan bakke op om den illusion, som man har skabt online, eller det kan ødelægge den. Sælger man luksusprodukter online, så nytter det ikke noget, at man har en fysisk butik med en nedslidt facade og tarvelig indretning. Det er ikke troværdigt, siger Stefan Groth. Stefan Groth mener, at det er uhensigtsmæssigt at betragte digital og fysisk kommunikation som modsætninger. Det handler ikke om ”enten eller”, det ene udelukker ikke det andet. Det vigtigste vil ifølge ham altid være, at man analyserer budskaber og målgruppe og derefter vælger de kommunikationsløsninger, som passer til situationen.

Såkaldt point og sales er ligeledes et eksempel på et vækstmarked inden for kommunikation i det fysisk rum. Det handler om de salgsopstillinger, man som forbruger møder i butikken, der skal give bestemte produkter eksponering.

ARTIKEL

Foto: Privat

Brian var Danmarks første iPhone-reparatør:

I dag omsætter han for millioner 24

t studieophold i USA ændrede alt for Brian Funch, der som en af de første danskere så potentialet i mobilreparationer. I dag har han gjort genbrug og grøn omstilling til en landsdækkende millionforretning. Da Steve Jobs fra talerstolen til Macworld-konferencen den 9. januar 2007 præsenterede iPhone som det nyeste skud på æblestammen, havde de færreste nok fantasi til at forestille sig, hvilken banebrydende succes og milliardforretning det skulle gå hen og blive. Danske Brian Funch oplevede den første smartphones indtog på verdensmarkedet helt tæt på. Han var i 2006

Foto: Privat

flyttet til San Diego i Californien og blev hurtigt så fanget af de teknologiske fremskridt i Silicon Valley, at han tog sine erfaringer og den nyeste teknologi med, da han i 2009 vendte tilbage til Danmark, hvor han blev landets første iPhone-reparatør. I dag står han bag seks butikker og omsætter for mere end 50 millioner kroner om året. – Jeg fandt hurtigt ud af, at der var et kæmpe marked for mobilreparationer i Danmark. For selvom man kunne bestille de nyeste iPhones hertil fra USA, så var der stort set ingen herhjemme, som kunne fikse dem, hvis de gik i stykker. Så var det i stedet, smid ud, og bestil en ny, og det bliver jo en dyr fornøjelse i længden, udtaler Brian Funch.

ARTIKEL

GreenMind er en danskejet virksomhed, som siden 2009 har arbejdet med reparation og total genbrug af brugt elektronik. Virksomheden skiftede i 2019 navn fra iRep, da man i dag tilbyder reparation af alle mærker og modeller inden for telefoner, tablets og computere. www.GreenMind.dk

Fra en til to til mange Den store efterspørgsel på reparation og teknisk support fik i 2009 Brian Funch til at starte virksomheden iRep.dk. I begyndelsen foregik reparationerne i garagen hjemme hos forældrene, men i takt med at kendskabet til virksomheden voksede, flyttede Brian Funch i nye lokaler og oprustede ligeledes på personalefronten. – Efter et par måneder i Danmark kunne jeg se, at jeg ikke kunne klare det alene. Der var simpelthen for stor efterspørgsel på reparation af iPhones. Jeg blev sat i forbindelse med Jakob Højland, som havde mange af de samme interesser som mig, og han fandt projektet så spændende, at han senere blev medejer. Siden er der kommet flere hænder til, og i dag er vi over 50 ansatte fordelt på vores seks afdelinger, fortæller Brian Funch.

Nyt navn og større samfundsansvar Sidste år valgte Brian Funch og Jakob Højland at skifte virksomhedsnavnet til GreenMind.dk som et udtryk for virksomhedens tiltagende fokus på secondhand elektronik, miljø og cirkulær økonomi. Det har blandt andet medført øget interesse fra store forsikringsselskaber og erhvervsvirksomheder i Danmark, som ser et samarbejde som en mulighed for at starte den grønne omstilling internt ved at fokusere mere på genbrug. – Et af vores mål i GreenMind er netop at få drejet fokus over på muligheden for at købe brugt elektronik uden at skulle være bange for manglende garanti eller funktionalitet. Mange virksomheder går jo ud og køber spritnye telefoner til deres medarbejdere i stedet for at kigge på andre muligheder, så man undgår miljøbelastningen ved hele tiden at producere nyt. Vi har alle et ansvar for at leve op til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, siger Brian Funch.

Foto: Privat

INDSIGT

FRA FILANTROPI TIL

FORRETNING

At lave og beskæftige sig med impact hitter som aldrig før. Altså at lave virksomheder der er bedst for verden og ikke nødvendigvis i verden. For både startups og investorer er FN’s verdensmål i højere grad på dagsordenerne i både Danmark og udlandet. Gamet for både impact-startups og impact-investorer er dog stadig nyt. Nye spilleregler er kommet til, som gælder både investorer og virksomheder, når man arbejder med en flersidet bundlinje. En bundlinje der måler på både de positive forandringer og afkast. I denne artikel får du som iværksætter og investor en tringuide og inspiration til at inkorporere impact og tage del i dét, der spåes til at blive den største forretningsmulighed siden World Wide Web.

Af Alex Randrup

et betaler sig at investere i en bedre verden.

Ikke kun for den gode samvittigheds skyld. Når man taler om impact-investeringer, blev man måske tidligere ofte mødt af folk, der sagde: ”jamen, jeg vil ikke gå på kompromis med afkastet”. Sagen er den, at impact-investeringer ikke alene kan betale sig, men de er faktisk også en god forretning for investorerne. Det slår rapporten med titlen “Nordic Investors – A survey and analysis of impact investing in the Nordics 2019” fast. Den er udarbejdet af The One Initiative med Danske Bank og Bootstrapping som partnere.

Rapporten viser, at 92% af de adspurgte nordiske investorer i undersøgelsen opfatter investeringer i impact-virksomheder, som en god måde at bidrage til de sociale og miljømæssige målsætninger, som FN har formuleret. Dette skal samtidig ses i lyset af, at 83% af de adspurgte investorer forventer, at deres impact portefølje vil performe på samme niveau eller over det forventede generelle markedsafkast

HVORFOR INVESTERE I IMPACT? på, at 92% tror impact-investeringer er en god løsning til at fremme en social og miljømæssig udvikling

på, at 72% tror impact-inve-

steringer giver attraktive finansielle muligheder

at deres 83% forventer impact portefølje vil bidrage til eller over markedsafkastet

HVORFOR IKKE INVESTERE I IMPACT? brug for 67% har mere data ved-

rørende tidligere resultater af impact-investeringer

brug for 54% har bedre infor-

mationskilder og større gennemsigtighed

impact mar54% synes kedet har dårlig likviditetsgrad og exitmuligheder

HVORDAN INVESTERER MAN I IMPACT? Financially drevne investorer:

11% udbytte

investerer kun for at få et økonomisk

48% investerer for først at få økonomisk udbytte og derefter opnå impact

Impact drevne investorer:

investerer udelukkende pga. impact

og rapporterer 70% måler ikke impact af deres

portefølje

for først at 33% investerer opnå impact, og derefter for et økonomisk udbytte

at deres im40% forventer pact-investeringer vil overgå de traditionelle investeringer på lang sigt (+ 7 år)

INDSIGT

Den viser, at investorerne har impact højt på dagsordenen, og at de gerne vil allokere flere penge til disse typer investeringer, fordi man – som rapporten konkluderer – ikke behøver at gå på kompromis med sine afkastkrav.

“Husk man kan kun lave impact, hvis man også laver penge” Siden FNs Verdensmål (også kendt som SDG’erne) så dagens lys er det kun blevet mere og mere populært at beskæftige sig med impact. Og udviklingen på markedet er gået hurtigt. Hvis du sidder som investor, og overvejer at kaste dig ud i dette spil og forøge din portefølje, så er du nødt til at se på, hvad du selv kan bringe til bordet. Sådan lyder opfordringen fra privat investor Mette Fløe Nielsen der fokuserer på at investere i forretninger med en mening (purpose driven). Hun har i mere end femten år har arbejdet med ledelse i IT-branchen i såvel danske som internationale virksomheder herunder KMD, NNIT, Carlsberg og IBM Danmark, og hun bruger nu sin erfaring, sine kompetencer og sit netværk til at støtte impact forretninger både lokalt og globalt. Mette Fløe Nielsen var én af de første, som kastede sig ud i impact-investeringer herhjemme og har derfor indsigter i, hvad det kræver af investoren men også af iværksætterne, når der arbejdes med en flersidet bundlinje. Èn ting er sikkert, investorerne kaster sig ikke ud i markedet for de blå øjnes skyld.

Vælg dit investeringsfokus “Lad mig slå fast. Jeg har altid valgt at støtte gode projekter. Selv da jeg var ludfattig som studerende kunne jeg finde penge til velgørenhedsprojekter. Men som investor er jeg ikke filantrop. Jeg er også in it for the money. Og det skal man være som investor. For man skal huske, at man kun kan lave virkelig impact, hvis man også laver penge. Hvis vi tager en virksomhed, der har et produkt virtuelt eller fysisk og hvis det produkt bliver en succes og faktisk giver et overskud, så vil der med dette overskud være mulighed for at investere yderligere i forretningen eller i spin off forretninger der så igen kan give både overskud OG være med til at påvirke en impact agenda ”, siger Mette Fløe Nielsen. Selvom impact i disse år trender, så er der stadig et stykke vej, før impact-investeringer bliver mainstream.

Trods hype så står investorerne stadig på tærsklen til et forholdsvis nyt marked. Et marked der for investorerne stadig kan være svært at navigere rundt i. Der mangler stadig information, mere transparens, bedre muligheder for at lave Due Diligence på forretningerne og mere data på resultaterne fra de eksisterende impact-investeringer. Det vi også mangler er et rammeværk, der giver investorerne bedre mulighed for at granske forretningerne finansielt og juridisk, påpeger Mette Fløe Nielsen. Og påpeger derudover, at det vigtigste er, ikke at skyde med spredehagl efter impact-cases. “Hvis du som investor ikke har en rød tråd i dine investeringer, så skyder du med spredehagl. Du spiller fallit. Tænk på, at du arbejder inden for en niche af impact. Det kræver også, at du bringer noget til bordet for at maksimere impact og afkast. Brug af din viden og netværk. Du skal med andre ord have et smalt fokus”, tilføjer Mette Fløe Nielsen.

At være impact-iværksætter kræver mere end et pitch-deck Nok sætter flere og flere investorer deres penge i iværksættere, der lever af at gøre en forskel og gøre vores planet til et bedre og ikke mindst renere sted. Dermed er det ikke sagt, at der udskrives blanco-checks til alle impact-iværksættere. At hive investering hjem kræver andet end den gode idé. For krav nummer et på alle investorers liste er, at iværksætterne skal bevise, at de kan gå fra filantropi til forretning. For Mette Fløe Nielsen er der ikke store forretningsprincipper, der er anderledes, når forretningens bundlinje er dobbeltsidet. Hun vurderer alle sine investeringer, der har afsæt i Impact og alle andre investeringer med samme vurderingsmetode, der omfatter granskning af Teamet, Traction (fremdrift) og Teknologien. Rundt om disse områder skal forretninger med en klar agenda om at hjælpe på et konkret bæredygtigt område kunne vise, hvordan Impact opnås og mest essentielt, hvordan denne impact måles. “Jeg kigger på teamet, traction og teknologien. Alle tre basale områder skal være acceptable, før jeg investerer. Kald det min ”mini Due Diligence” før den egentlige Due

Diligence sætter ind. Med mine impact-investeringer har jeg valgt to specifikke områder at koncentrere mig om.

Mit ene ben er den sociale impact altså forretninger, der løser en social problemstillingen med fokus på børn og unge. Det andet ben jeg investerer i er miljø - hvor jeg koncentrere mig om energiområdet. Jeg har involveret mig i flere virksomheder, hvor miljøproblemer på energiområdet kan løses med nye og innovative produkter. Det område vidste jeg ikke meget om før, men de teams jeg har involveret mig med var så overbe-

visende og teknologierne bag så spændende at jeg ikke kunne lade være med at investerer. Hvad angår team så husk at dit team er så ekstremt vigtigt, hvis du leder efter en investor. Dit team er ikke kun dig og din medstifter. Det er ikke kun dine ansatte. Du skal fortælle, hvem du lytter til., så hvis du har talt med din gamle lektor på CBS så skriv ham på dit materiale. Jeg kan ikke understrege nok, at alt netværk er vigtigt, fordi impact er svært at forstå. Vi er stadig på kravlestadiet”, afslutter Mette Fløe Nielsen.

Bliv flyveklar som impact-iværksætter

Bliv flyveklar som impact-investor

1. Find dit why og find frem til, hvilken impact, du skaber.

1. Investér med hjertet - find dit why og din niche inden for impact

2. Udarbejd din business model canvas og forstå du ikke kan alt.

2. Udvid dit impact-netværk og bliv klogere på agendaen og rammeværket.

3. Sæt dig ind investorernes why og målret dine pitches.

3. Find ligesindede og frekventér impact-events i økosystemet.

Om Mette Fløe Mette Fløe Nielsen har i mere end femten år har arbejdet med ledelse i IT-branchen i såvel danske som internationale virksomheder herunder KMD, NNIT, Carlsberg og IBM Danmark. Branchemæssigt har hun arbejdet med salg, udvikling, drift og leverance af IT, i såvel den offentlige som private sektor indenfor medicin, finans og FMCG verdenen.

Foto: Mette Fløe

I dag arbejder Mette fuldtid som privat investor og rådgiver for såvel nye som etablerede forretninger. Hun investerer selv aktivt som Business Angel og via fonde som hun er associeret med samt hjælper entreprenører med at udvikle deres forretninger i advisory boards og mentorordninger. Hun arbejder ydermere pro bono for flere foreninger og fonde, hvor udvikling af danske start- og scale-up forretninger er i fokus, herunder CONNECT Denmark, Fonden for Entreprenørskab og Weboard. Desuden arbejder Mette aktivt for flere af hendes hjertesager, såsom SMILfonden, Julehjælpen og Child Care Denmark. og er med som jury-medlem i verdens største vækstkonkurrence, EY Entrepreneur of the Year. 31

BRANDED CONTENT

Hva’ gør vi nu, lille du? ”I dag er der flere penge end der er gode ideer,” siger Martin Von Haller Grønbech. Det betyder, at spillereglerne mellem investor og iværksætter har ændre sig til fordel for iværksætterne. Men de founder friendly vilkår vil blive rullet tilbage, når der kommer en økonomisk krise, siger investorer.

I dansk erhvervsliv går der en række grædende iværksættere rundt. Unge founders der i jagten på finansiering har fået udhulet deres ejerandele, da boet skulle gøres op. Det er billedet man af og til får fortalt, når beretninger om kæntrede forhold mellem iværksætter og investorer bliver berettet. Finansieringsfælden er opstået når start-ups rejser investorkapital. De løber hurtigt ind i juridiske forhold, og i høj grad også strategiske overvejelser i forbindelse med fremtidige kapitalrejsninger. Idet en høj valuation eller specielle investor-venlige bestemmelser, såsom anti-dilution, veto-rights, exit-preferences, keyman clauses på kort sigt kan se uproblematiske ud, men på længere sigt være en væsentlig showstopper næste gang der skal rejses penge. Men ”finansieringsfælden,” som nogle vil kalde det, er ifølge flere centrale aktører i dansk investormiljø ved at være fortid. Måske…

Iværksættervenligt marked I dag befinder vi os stadig i en højkonjunktur selv om væksten er ved at aftage. Men de venlige makroøkonomiske forhold har skabt et iværksætter venligt marked, hvor de dygtigste startups ikke har svært ved at rejse kapital. Men sådan har det ikke altid været. ”For fem år siden var udvalget af business angels og venturefonde forholdsvis begrænset,” siger Tommy Andersen, Managing Partner i venturefonden byFounders.

”Var du en ung iværksætter og skulle du i gang med at funde din virksomhed for første gang, så var der ikke mange investorer at vælge imellem. Og det miljø der var der på det tidspunkt, var primært rettet mod at optimere forholdene for investoren og ikke for iværksætteren.” ”Der er nu en forståelse for, at det er helt afgørende, at man giver de bedste startups de rigtige rammevilkår således at man som investor ser mere fleksibelt på vilkårene man stiller iværksætterne” Men i de seneste fem år har der meldt sig mange flere business angels på banen, og de er blevet meget mere professionelle. De fleste af dem er blevet skolet blandt andet af DanBAN, og der er kommet flere venturefonde til – både fra Danmark og fra udlandet. Det vil sige, at udvalget af kapital er blevet meget bredere. ”Der er stor konkurrence blandt investorerne om at få lov til at investere i de rigtig gode virksomheder,” siger Martin Von Haller Grønbech, advokat og partner i Bird & Bird. ”Der er nu en forståelse for, at det er helt afgørende, at man giver de bedste startups de rigtige rammevilkår således at man som investor ser mere fleksibelt på vilkårene man stiller iværksætterne. Det er det der sker internationalt i disse år. Det er i høj grad en ændring i forhold til hvad man ellers har gjort herhjemme. Det gælder både de lokale engle og de lokale VC´ere. De har haft en tendens til at binde iværksætterne op på vilkår som ikke var international standard og på den måde gjorde de det besværligt for iværksætterne at rejse næste investeringsrunde internationalt fordi de udenlandske investorer skulle tage hensyn til, at der var provinsielle vilkår i spil.”

BRANDED CONTENT

”I kan godt fjerne den klausul igen”

Hvad sker der, hvis der kommer en krise?

Det har blandt andet medført, at de terms som man investerer under, er blevet mere standardiseret, og de er blevet meget mere founder friendly. Det er ifølge Tommy Andersen sket fordi, at i de første kapitalrunder i en virksomhed, der bør man ikke lave et kæmpe juridisk regime omkring investeringen for at komme i gang – investor og iværksætter har brug for at sidde i samme båd.

Spørgsmålet er om de founder friendly vilkår vi ser i disse år, om de er udtryk for en større trend der vil holde sig eller om vinden begynder at blæse den anden vej, hvis vi går ind i en makroøkonomisk krise.

”Når vi kommer ind som fond og skal investere i en iværksætter, så er noget af det allerførste vi checker, om der findes uhensigtsmæssige aftaler med tidligere investorer” For byFounders er det en decideret showstopper, hvis de ser en række særlige terms mellem tidlig investor og en iværksætter, som de overvejer at investere i. ”Når vi kommer ind som fond og skal investere i en iværksætter, så er noget af det allerførste vi checker, om der findes uhensigtsmæssige aftaler med tidligere investorer,” fortæller Tommy Andersen. ”Vores besked er oftest: ’I kan godt fjerne den klausul igen’ hvis vi finder sådanne aftaler. Vi har intet problem med at sige, at ’det vil vi ikke acceptere’. Vi accepterer f.eks. aldrig, at der er anti-dilusion klausuler. Vi siger: ”Det kan godt være, at du – investor – kom ind tidligt, men du kom altså også ind med et pengebeløb og fik en ejerandel som var vigtig på dét tidspunkt, men den er ikke så stor, at du til enhver tid kan sidde med aktier der ikke kan udvandes.” Så vores besked er, at den slags vilkår skal forhandles ud af aftalen, før vi ønsker at investere.”

Her tegner der sig en uenighed blandt investorerne. Den ene del mener, at holdningen til terms er konjunktur bestemt: At det er markedsvilkårene, der bestemmer hvordan udviklingen af terms foregår. Er der højkonjunktur så er der meget kapital i markedet, hvilket fremmer iværksætternes styrkeposition når der skal forhandles. Men går verdensøkonomien i syd, så bliver skruen strammet igen, og vi vil igen se hårde terms i forhandlingerne mellem stratups og investorer. Jesper Jarlbæk, der har været med i gamet i mange år, og i dag blandt andet er formand for Danish Business Angels (DanBAN) er ikke i tvivl om, hvad der sker, hvis vi går ind i en krise. ”Så svinger pendulet tilbage. Hvis der pludseligt ikke er penge i markedet, så vil investorer igen spidse pennen og tage alle de her grimme klausuler i brug igen,” fortæller Jesper Jarlbæk, der ikke er begejstret for ideen om, at DanBAN skal påvirke dets medlemmer til at fremme mere founder friendly terms fremover: ”Det er ligesom, hvornår har du slået din hustru? Nu skal jeg passe på, men vi opfører os som engle. Vi har ikke den samme udstrakte brug eller misbrug af særrettigheder som de større investorfonde har. Det er måske også derfor, at samarbejdet mellem engle og venturefonde har været anstrengt, fordi vi har forskelligt tilgang til tingene.”

Verdensøkonomien styrer festen Jimmy Fussing Nielsen, partner I Heartcore Capital og næstformand i DVCA, hvor han er med i DVCAs Ventureudvalg, er enig med Jesper Jarlbæk. Også han mener, at den udvikling vi ser i øjeblikket med de founder friendly vilkår, vil ændre sig i takt med verdensøkonomien, og en krise vil afgørende ændre på forholdene: ”Så vil vi nok komme ind i et mere investor-venligt marked, og nogle af de ting vi ser i øjeblikket, bliver måske rullet tilbage. Kapitalmarkedet ligger jo og laver de her balanceringer løbende i forhold til risiko og supply and demand. Det er noget der vil køre op og ned i takt med konjunkturerne. Hvis det er svært at rejse penge, så kan investorerne stille større krav men er det et andet marked, ja, så gør de det ikke. Så indholdet i termes vil svinge sammen med konjunkturerne.” ”Da der i øjeblikket er stor konkurrence om de bedste startups, så tror jeg, at vi vil se nogle mere founder-venlige vilkår, men jeg tror, at det bliver sværere, hvis der kommer en økonomisk krise og kapitalen bliver mindre” Kristian Holte er advokat og partner i Edison Law og har i flere år beskæftiget sig med juraen omkring iværksættere. Også han mener, at en lavkonjunktur vil have afsmittende effekt på de krav investorer kan stille iværksættere. ”Da der i øjeblikket er stor konkurrence om de bedste startups, så tror jeg, at vi vil se nogle mere founder-venlige vilkår, men jeg tror, at det bliver sværere, hvis der kommer en økonomisk krise og kapitalen bliver mindre. Højst sandsynligt vil nogle af de mere founder-venlige vilkår blive rullet tilbage. Det tror jeg er realiteten,” siger

Kristian Holte og peger på, at de tidlige startups som har meget tracktion, har ekstremt mange muligheder, og de kan vælge. ”Og det er jo dem, som investorerne gerne vil investere i. Men majoriteten af startups vil altid spille det her fundings-spil, hvor de skal kæmpe hårdt for at rejse kapital. Og for dem er det bare sådan, at de ikke selv kan sætte dagsordenen for de vilkår, de nødvendigvis gerne vil have. Men det kan de bedste altid gøre,” siger Kristian Holte. Investor – skyd ikke dig selv i foden Tommy Andersen tror at tiden med anti-dilusion rights er forbi. Alene af den grund at det er en dårlig forretning for alle parter. ”De fleste dygtige engle laver ikke den slags aftaler mere. Og dem der har gjort det er begyndt at forstå, at hvis de skal have deres penge tilbage med gevinst, og hvis fonde som os skal komme og investere, så kan de blive nødt til at genforhandle nogle terms. Så at genforhandle terms er blevet mere almindeligt end man lige skulle tro. Terms er ikke hugget i granit længere, som de var for fem-syv år siden. Vi har gjort det i flere omgange med succes,” fortæller Tommy Andersen og fortsætter: ”Som branche har vi alle en interesse i at der er stor gennemsigtighed omkring det her. Vi skal ikke konkurrere på at have de mest mærkelige terms. Hvis terms er nogenlunde sammenlignelige, så handler det om, hvilke fonde er bedst til at hjælpe iværksætterne. Hvilke fonde kan åbne sine netværk bedst. Hvilke fonde er den bedste rejse for en iværksætter. Det skal være dét vi konkurrerer på. Vi er alle en del af en pengefødekæde, og hvis man stikker for meget ud fra den, så skyder man sig selv i foden, og det har ingen glæde af.”

Denne artikel er udarbejdet af webmediet Bootstrapping.dk. Mediet sætter spot på Danmarks fremtid og skriver for dem – og om dem – der forandrer vores samfund: om iværksættere, startups og om den højteknologiske udvikling, der udfordrer velfærdsstaten, institutionerne og industrien – og den måde, vi lever sammen på som mennesker.

Det kan du bruge OPR-Virksomhedslån til Har du tjek på din GDPR? Den nye forordning har også ramt iværksættere, og især webshopejere skal sætte sig godt ind i de nye beDriftsfinansiering Vækstfinansiering Akut finansiering Betinget finansiering stemmelser.

… som en form for kasse-

… som en form for

… som følge af en akut

… som ”klassisk”

en 25. maj i år trådte EU’s persondataforordning “Deten vigtigste er at have det som et fokusomstørre risikoinvestering for at få kompromitteret sine data.situation, Derfor typisk kredit i en kortere periift. at vækste ska- lige nu mellemfi nansiering ift. med navnet General Data Protection Regulation råde, så man får styr på det. Man kan stille sig selv skal man være særligt opmærksom på, at man har en ode og ofte ift. mindre eller forbedre virksomde, som skal udbedres specifi kke aktiviteter og det Virksomhedslånet (GDPR)ogi kraft i hele unionen. Forordningen med spørgsmål, om man selv vil være tilfreds med den måde, forpligtelse over for kunderne, når det til regidriftsaktiviteter hedens ”materielle” ogkommerøjeblikkeligt, da det ellers tidsrammer optages fungerer … det noget tunge navn kan have omfattende konsekvenmannegativ behandler personlige oplysninger på. Der er nogle streringen af”immaterielle” deres data,” fortæller Per Sloth. kan have stor aktiver ser for mange virksomheder, herunder også iværksætindflydelsespilleregler, på driftender skal overholdes, og det væsentligste er Han giver et andet eksempel: tere. at vide, hvor dataene er henne,” siger Per Sloth. af akut skaVenter på udbetaIndkøb Forholdsvis lang fakture“Det kunne også væreafen(specialiseret) coach, der opbevarerReparation personFormålet med GDPR er at styrke og ensrette databede, f.eks. ling fra f.eks. fonde, hardware,om licenser, softringstid til følsomme oplysninger kunderne. Eksempelvis fra på et køretøj skyttelsen for personer i EU. Kort fortalt er det (30-90 ambitio- dage) samarbejdspartnere eller eller en maskine wareprogram, maskine leverandører samtaler med personerne. Hvad er det for oplysninger, nen, at borgerne i EU skal have bedrekunder, kontrol over deres en offentlig myndighed el.lign. og/eller samarbejdsman - registrerer? Og hvor gør man det? Det skal der egne persondata. vedrørende finansiering Indkøb af nyt materiel, partnere være styr på,” lyder det fra Per Sloth. Det betyder, at alle virksomheder, offentlige mynog/eller støtte maskine Ansættelsegørafbrug flere Mange iværksættere af digitale løsninger til el.lign. som føldigheder og organisationer, der behandler persondata getjeneaf ordretilgang (eller eller tale speIndkøb af vare(lager) opbevaring medarbejdere af data. Der kan være om billige skal opfylde bestemmelserne i den nye forordning, og Venter på udbetaling for at kunne acceptere cialister inden virksomheen given ordre GDPR betyder blandt andet, at... ster, hvor der måske er gjort mindre ud af sikkerheden, det gælder altså også iværksættere - uanset ift. forsikringssager eller Eksempler kan modtages og/eller og hvor dataene måske havner på servere udenordre) for EU. dens størrelse. på

juridiske tvister Online markedsføring • Personer har ret til at give samtykke. Data f.eks. hjemmeside, Goog- Finansiering af et ”godt” må kun behandles, hvis en person har givet Meget lang faktureringstilbud SEO/SEM Man skal som iværksætter i højere gradlehave styr(AdWords) på, hvad dettidsbegrænset er specifikt, informeret og entydigt samtykke. tid (90+ dage) ift. f.eks. og sociale medier Flytning til nye lokaler, for data, man harindkøb liggende, og hvor man har dataene liggende.” offentlige af inventar og • Personer har ret til at få instanser besked, når deres Per Sloth, revisionsogafkonsulenthuset BDO i konferencer, (kommuner) eller store Deltagelse betaling depositum data behandles. virksomheder seminarer eller events Ekstern rådgivning fra • Personer har ret til adgang til de inforf.eks. mationer, der behandles. Og hvordan de “Man skal som iværksætter i højere gradadvokat have styreller “Det er vel nok den største udfordring. Det gælder revisor behandles. for mange af de dejlige løsninger, som stort set er gratis på, hvad det er for data, man har liggende, og hvor man virksomhedslånets anvendelse

”

produceres eller pga. sæsonbetonet salg

eller meget billige, at man ikke ved, hvor dataene ender. har dataene liggende. Det er helt grundlæggende,” for• Personer har ret til6-12 at blive glemt - data påmåneder fremover, og derfor er det vig-3-18 måneder tæller Per Sloth, der er partner og chef for Risk1-12 AssuranTypisk lånetid månederDet skal man have styr 6-24 måneder slettes. Hvis en person eksempelvis ikke tigt at vælge en databehandler, der lever op til de nye ce hos revisions- og konsulenthuset BDO. længere er kunde. krav. Så må man hellere betale noget ekstra om måneEtTypisk størrelånebeløb arbejde - ikke alle var klar 20.000-150.000den,” kr. siger Per Sloth. 50.000-500.000 kr. 50.000-250.000 kr. 250.000-500.000 kr. Det kan afhængigt af hvilken type forretning, man dri• Personer har ret til at få ikke-korrekte eller Forbrugerne i førersædet forældede data korrigeret. ver, være et større arbejde at få styr på forordningens Den nye lov sætter altså forbrugeren i førersædet, og bestemmelser. • Personer har ret til at få overført data til det er virksomhedernes opgave at efterleve de nye beFor det første er det afgørende, at persondata (alle andre organisationer - eksempelvis fra en stemmelser. GDPR gælder for alle virksomheder, som er informationer i relation til en identificeret eller identifiserviceudbyder til en anden. etableret i EU, uanset hvor databehandlingen sker. Også cerbar person) bliver beskyttet via organisatoriske, adBrug din tid der hvor duOg skaber værdi virksomheder uden for EU skal leve op til bestemmelserministrative og tekniske tiltag. det er ikke nok at sige, præcis, hvilke udgifter du løber ind i. Vi stiller derfor en hurtig og flekFor mange kanskal detdokumenteres. være et langt, sejt træk sin eller serviceydelser • Personer har ret til at gøre indsigelse mod ne, at hvisoverbevise de udbyder varer til borgere at man har styrSMV’er på det. Det sibel online finansieringsmulighed til rådighed, der er skræddersyet bank om, at man er værd at satse på. Det kræver møder, budgetter og behandling af deres data. i unionen. Samtidig er der også indført strenge krav til samtil SMV’er. Hos OPR-Virksomhedslån kan du således få et virksomforklaringer, før du måske får stukket en i kassekredit Deri hånden. er altså godMed grund til at sætte sig ind i reglerne tykke og transparens. Bruger man persondata sin hedslån samme dag, som du ansøger. Låneansøgningen udfyldes alle de kasketter du typisk har på i en mindre virksomhed (som • Personer har ret til at blive underrettet, hvis også selv om manf.eks. er en iværksætter med begrænsede forretning, så skal virksomheden indhente personernes nemt og hurtigt online, og allerede samme dag har du et svar. Lånet leder, it-ekspert, pedel, revisor, salgsassistent og praktisk gris), har der sker brud på datasikkerheden. Det skal juridiske og it-relaterede ressourcer. Her kan det være udtrykkelige samtykke. kan anvendes i en lang række situationer hvoraf vi har skitseret nogle du ikke tid eksempelvis til at ventevære på, at bankrådgiver om i eksempelvis ske inden for 72 timer. en til godenidésamtale at søge hjælp foreninger som “Det kan en en iværksætter, der dri-får tid af dem ovenfor. Du behøver således ikke at lade dig slå ud af uforuddinen økonomi uger.tingene online, og man har FDIH eller lignende. ver webshop.om Derto foregår

20% rabat ved rettidig betaling

Brug din tid på din virksomhed - ikke på at lede efter kapital. Vi kender din virksomheds udfordringer Hos OPR-Virksomhedslån kender vi alt til de forskellige økonomiske udfordringer, du kan møde, og vi forstår, at det ikke er let at forudse

sete hændelser - de kan tit imødekommes med en forholdsvis lille økonomisk indsprøjtning. Det er langt bedre at tage et mindre virkSe hvordan du somhedslån undervejs end at opgive på halvvejen, og du skal handle, ansøger online når kunderne banker på.

OPR-Finance 18 · JURA ApS tilbyder igennem OPR-Virksomhedslån finansiering til små og mellemstore virksomheder i Danmark.