Iværksætteren marts 2020 by Dansk Iværksætter Forening

MARTS 2020

IVÆRKSÆTTEREN O P S TA R T,

VÆ K S T

I N N O VAT I O N

DIT R OADMA P Gå fra i væ rksæ ttervirkso m h e d t i l B ørs e n

BL IV F LYV EK LA R UDEN FIN AN SIE RIN G 8 s kuds i k re må d er til a t b o o ts tr appe di n vi rks omhed

i væ r k s æ t t e r

J a n n i k L awa e t z , F o u n d e r & C E o

LuggageHero H JÆ L P TI L SELV HJÆLP 4 t i p s t i l a t find e d en rigtige i nve s t or til d in sta rtup

i vær ks ætte rvirkso mh e de n

Lug ga ge h e r o in d ta g er v e r d e n m e d r ak e tf ar t

LEDER n ny regering er kommet til og nye politiske prioriteringer ser dagens lys. En regering med hovedfokus på velfærd og klima, men desværre også med udsigt til højere skatter. Den nye erhvervsminister Simon Kollerup skal følge op på to konservative forgængeres forkærlighed for alle os med eget CVR-nummer. I Dansk Iværksætter Forening har vi høje forventninger til den nye minister. Vi håber, at det ikke er tid til smalkost for iværksætterne, men at vi stadig vil ligge højt på ministerens dagsorden.

gisteret: Tryghed og sikkerhed. Et af regeringens parlamentariske støttepartier, Enhedslisten, kom i løbet af valgkampen med et forholdsvist stærkt oplæg til at styrke den økonomiske tryghed for iværksætterne med både barselsordninger, højere bundfradrag og enklere regler. Lyt gerne til disse anbefalinger!

Innovation er Europas vej ud af sumpen Vi forventer, at iværksætteri vil være en uomgængelig del af regeringens politik. Det bekræftes i regeringens såkaldte forståelsespapir, hvori det fremhæves, at “Danmark skal være kendt som et grønt iværksætterland”. Vi tager gerne regeringen på ordet. Grønt iværksætteri er et godt sted at begynde for en ny regering. Dansk Iværksætter Forening er selv gået forrest på denne agenda. Sidste år med Af Peter Kofler, Formand i Dansk Iværksætterforening fokus på Verdensmålene i Iværksætterugen - og i år med fokus på grønne iværksættere.

De europæiske lande er nødt til at stå sammen om at

Hvis regeringen skal nå målet om 70 procent CO2-reduktion, løse udfordringer, står overfor, det kommer er derde ingen vej uden omvinytænkning, nyenår løsninger og nye til foretagsomhed og iværksætteri. forretningsmodeller – og det er jo indbegrebet af iværksætteri. Det bliver iværksætterne, som kommer til at vise vejen, for der er ingen chancer for, at man indenfor det nuværende muligTrods 500 mio. købestærke europæere, halter Europa hedsrum kan anvise så store CO2-reduktioner. Til regeringen vil set bagefter, når det kommer til iværkviglobalt sige: ”Vi er stadig klar til at løse opgaven”.

sætteri, innovation og vækst. Og midt i al virakken og

Udover denvelkendte grønne agenda har vi også forventninger til, at revores tid udfordringer med en ny geopolitisk geringen fortsat vil have stort fokus på kvindelige iværksættere dagsorden, demografiske skift, klimaforandringer og og betydningen af iværksætteri i yderområderne.

teknologisk udvikling, så rammer Brexit hårdt, når det

kommer til vores europæiske startup-økosystem. Den nye erhvervsminister er fra Thisted, og han forstår formentlig bedre end forgængerne fra Lyngby og Hellerup, hvor vigtig iværksætteri er for yderområderne, som stadig oplever Europa oplever på mange områder en global marginaen katastrofal nedgang i etableringsraterne i forhold til 2008. lisering, inden iværksætteri ogalene innovation Denne delmens er tætvikoblet til for klimaet, som næppe kan løses rutscher nedad.men Rigtig mange sig øjeblikket af en hipster-app, kræver dybtbekender kendskab til ogi nytænkning af og forsyningskæder. tilproduktion historien om, at EU’s regulering er altafgørende for at sætte Europa og europæiske værdier og intentioner

Ligeledes er der nyt håb om at vende den lige så katastrofale først. Se vibare på defor nye regleriværksætteri, om hvidvask, ophavsret, udvikling, ser inden kvindelig hvor kurven e-privacy, copyright og GDPR. der alle sigter kun er gået en vej de sidste fem år. Regelværk, Der er simpelthen behov for, at alle giganterne, – både offentlige private - aktører i økosystemet efter menogsom i sidste ende rammer destyrker tilgangen til kvinderne. Det nye flertal på Borgen bør tage fat små, som ikke har kapital og kompetencer til at håndpå de helt fundamentale problemer for kønsbalancen i CVR-re-

tere de mange processer, godkendelser, registreringer osv.

Det er ikke vejen til at stoppe udflytninger, styrke vækstvirksomheder og etableringsraterne. Vi har mistet knap halvdelen af vores unicorns til Brexit. På mange måder er tiden inde til, at vi visker tavlen ren, og genopfinder Europa som et iværksætterkontinent. For kort tid siden i februar præsenterede EU-Kommissær Margrethe Vestager sit bud på en digital strategi for Europa. Den har særligt fokus på ansvarlig brug af kunstig intelligens og data. Den kommer til at introducere nye regler for virksomhedernes udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Vi deler i udgangspunktet Vestagers vision om, at Europa skal indtage pole position på kunstig intelligens. Vi kan også godt se værdien i, at vi skal finde den rette balance mellem uansvarlig anvendelse af teknologien og de muligheder, som den giver Europa. Men jeg er utrolig bekymret for, at Vestager ubevidst kommer til at ramme de små i jagten efter giganterne. 2

Den grønne omstilling, vækst og iværksætteri i yderområderne samt flere kvindelige iværksættere er strukturelle udfordringer og kræver langsigtede strategier. På den korte bane er der også områder, hvor regeringen må træde i karakter. Det gælder især den fatale beslutning om at afskaffe IVS’erne. Konsekvenserne er markante, mærkbare og ødelæggende for lysten til at starte virksomhed. Allerede i andet kvartal i år betød afskaffelsen af IVS’erne en nedgang i virksomhedsstarter på hele 13 procent i forhold til året før. Det er direkte skadeligt for dansk økonomi og vores fremtidige velstand at gøre det dyrere at starte virksomhed. Da den nuværende regering var i opposition, var de begejstrede for vores forslag om at suspendere IVS’erne kortvarig med henblik på at finde en bedre model. Nu har de regeringsmagTime to market er altafgørende for en iværksætter. ten, så nu skal der leveres på dette. Ellers var det jo bare tom Tager detVifor man får sin løsning sniksnak. skallang gøretid, detinden let at starte virksomhed igen.på

Foto: privat

markedet, er der stor risiko for at ens investorer ikke Simon Kollerup, vil gerne hjælpe dig, så du lykkes med din længere følgervimed, eller at konkurrenten kommer først. politik! Iværksætteri er slet ikke bygget til ventetid, mens større virksomheder megetkonstruktive, lettere kan iderige håndtere athar vente i Vi er samarbejdsvillige, og vi arbejdshalvepå.ogVihele år påend en gerne godkendelse for lancere tøjet vil hellere rulle den forud røde løber ud for dig og den tætte dialog med dit ministerium om bedre denfortsætte i Europa. løsninger og vilkår for iværksætterne.

Forserdet præcis sådan Vestager Vi os er selv, som din vigtigste alliance,gerne så ladvil digindrette ikke skræmreglerne: sektorer i bred forstand, såsom me af voresSpecifikke mange ideer og forslag. ‘sundhed’, ‘transport’ og ‘rekruttering’, bliver udvalgt som ‘høj-risiko’ sektorer og skal fremadrettet have en godkendelse, før de lovligt må komme på markedet. Man kan allerede nu se for sig den kø, der kommer til at være rundt omkring i EU-landene. Og når man hele tiden opdaterer sit produkt og sin algoritme, ja så kan man stille sig i køen igen. Det bekymrer mig! Kunstig intelligens bliver den næste store økonomi. Hvis ikke Europa griber muligheden nu og skaber virksomheder og vækst inden for det område, så halter vi bare endnu mere efter Kina, USA og nu også UK. Og med kunstig intelligens kan vi faktisk løse nogle af samfundets helt store udfordringer. Tænk på den danske virksomhed Corti, der i sidste måned vandt den paneuropæiske pris Future Unicorn Award. Ved at bruge kunstig intelligens til at analysere millioner af patientsamtaler, identificerer Corti mønstre og hjælper sundhedspersonalet med at forudsige og opdage potentielt livstruende situationer som hjertestop og blodpropper. Corti introducerer altså en præcision i sundhedssektoren, som mennesket aldrig kommer til at kunne levere. Med lanceringen i Sverige vil teknologien alene redde 300 menneskeliv om året. Mens Corti i Berlingske desværre må konstatere: “Hvis det bliver for bureaukratisk, kan vi blive nødsaget til at flytte ud”. For at virksomheder som Corti får luft under vingerne, er vi nødt til at udfordre logikken om at mere EU-regulering styrker konkurrencen. Vi kan i hvert fald konstatere, at den hidtidige regulering, kun har styrket giganterne og spændt ben for de små.

Kom hurtigt og billigt i gang med dine betalinger Hvis du netop har åbnet en ny butik, så har du måske behov for at kunne tage imod betalinger. Og med et All in One abonnement kan du komme i gang med det samme uden store investeringer. Du vælger selv dit serviceniveau og om terminalen skal være stationær eller mobil. Ens for alle terminaler er dog, at de kan tage imod betalinger med både kort og mobil og at vores åbne platform fremtidssikrer din virksomheds betalinger. Priserne starter på 269 kr. om måneden, og så tilbyder vi markedets billigste kortgebyrer på 0,60% på Visa og Mastercard. Få flere informationer på www.verifone.dk eller kontakt os på tlf. 4450 1652

Priser fra

269 kr. pr. måned

0,60%

i kortgebyr masterCard og Visa

INDHOLDSFORTEGNELSE

6 8 16 18

NYT: Rasmus satsede børneopsparingen på højttalere: Nu vælter millionerne ind

MAGASINETS PROFIL: Jannik Lawaetz, Luggagehero

NYT: Parkeringsiværksættere i nyt sats: Ny app skal gøre parkering lettere for storbyfolkets gæster

PORTRÆT: Økosystemets frontfigur: Nicki Friis

GUIDE: Din vej mod investering - Fire tips til at finde den rette investor til dit startup

KOMMENTAR: Lad os fo fokus på succeshistorierne blandt kvindelige iværksættere

BAGGRUND: Rollemodel og cykeldirektør: Yael Bassan

Dansk Iværksætter Forening Frederikskaj 4, 2450 København SV www.d-i-f.dk www.ivaerksaetteren.dk Få Danmarks førende startup-medie – IVÆRKSÆTTEREN – sendt direkte til din virksomhed. Med et fysisk eksemplar af IVÆRKSÆTTEREN giver du alt fra kunder, medlemmer, besøgende, ansatte mm. inspiration i hverdagen og lyst til at tænke ud af boksen. Lad magasinet ligge i receptionen, i kantinen, i mødelokalet eller andet og bidrag med maksimal værdi og inspiration. Læs mere på www.d-i-f.dk/ business-medlem Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Kofler (Peter@d-i-f.dk) Nyhedsredaktør: Alex Randrup Thomassen (alex@d-i-f.dk / 71990428)

31 34 36 40 42 45 49

NYT: Værd at vide

NYT: Hver fjerde detailvirksomhed ignorerer kundedata, når de vælger produkter

GUIDE: 8 skudsikre måder til bootstrappe din virksomhed

GUIDE: Disse 7 investorer skal iværksættere undgå

GUIDE: Hvordan er vejen til Børsen for en iværksættervirksomhed?

Layout: Anna Mehr Redaktion: Sofie Gøgsig Holmsberg, Anna Mehr, Alex Randrup Tryk: Printall AS, Tallinn, Estland Annoncer, klummer og kommentarer indrykket af eksterne skribenter i magasinet er et udtryk for skribentens egne holdninger og kommentarer. Alle eksterne skribenter har forfatterbiografi under hvert indlæg. Se placering og indlæg via indholdsfortegnelse. Foto Forside: Luggage Hero Magasinets Profil: Luggage Hero Øvrige: Privat

GUIDE: Førstehjælp til startup-funding

BRANDED CONTENT: SMV’er investerer mere

Vi tager forbehold for evt. fejl eller trykfejl og påtager os ikke et ansvar for evt. følger. ISSN: 1603-192x

NY T

Rasmus satsede børneopsparingen på højttalere: Nu vælter millionerne ind

Foto: PR

På få år har iværksætter Rasmus Kastrup skabt en millionforretning med sine højttalere. Nyt lydmøbel har taget anmelderne med storm, og nu åbner kapital fra garvede investorer op for internationale markeder.

Foto: PR

Af Emil Birkving Ulrichsen

tudenterhuen var kun netop placeret på hovedet, da Rasmus Kastrup investerede hele sin børneopsparing i sin nystartede virksomhed. Han så et hul i markedet for bluetooth-højttalere. Hvor andre lavede små plastickasser, ville han med virksomheden Lemus skabe flot design i læder, børstet stål og stof. Fem år senere har den nu 25-årige Rasmus Kastrup forrentet sin børneopsparing med stor succes. “Jeg vidste bare, at jeg ville skabe min egen virksomhed. Jeg havde ingen erfaring med design eller at bygge højttalere, så jeg lavede bare noget, jeg selv syntes var pænt. Jeg brugte hele min børneopsparing på at få produceret et parti højttalere, og da de var solgt, købte jeg endnu flere. Sådan rullede virksomheden konstant hurtigere”, fortæller Rasmus Kastrup, der oplevede det helt store gennembrud, da han i 2016 fremviste sine højttalere på en designmesse i Tyskland. “Vi lagde fra begyndelsen vægt på designet i stedet for at kæmpe om pladsen i Elgiganten og Power. Det gav os frit spil blandt tusindvis af små interiør- og designbutikker rundt om i Europa. Pludselig eksploderede efterspørgslen, jeg gik all in, og fra 2016 til 2017 hævede vi omsætningen fra en til fire millioner kroner”, siger Rasmus Kastrup.

og samtidig pakke den smukt ind, så alle blev glade”, forklarer Rasmus Kastrup. Løsningen blev Lemus Home Classic, som udefra ligner en klassisk skænk, men hvis indre er smækfyldt med elektronik. To skræddersyede højttalere, udviklet af nogle af verdens førende high-end lydingeniører, med indbyggede forstærkere monteret i møblet. Der er ikke behov for yderligere hi-fi-komponenter, og med blot en telefon i hånden strømmer musikken ud gennem stoflågerne. Og ifølge Skandinaviens største hi-fi-magasin, Lyd & Billede, er det god lyd. Bladet har netop belønnet hi-fi-møblet med seks ud af seks mulige stjerner. Faldt pladask for iværksætteren Lemus har nu gang i salget i Skandinavien, Tyskland, Belgien, Storbritannien. I 2018 nåede omsætningen 8,5 millioner kroner, og Rasmus Kastrup budgetterer med en omsætning på 16 millioner kroner for 2019. Sådanne vækstrater kunne investorerne, Bent Bang-Jensen og Joachim Spangsberg, ikke sidde overhørig. Via investeringsselskabet JSBJ CAPITAL ApS har de derfor købt 20 procent af Lemus for et millionbeløb.

Med tiden fulgte de etablerede elektronikproducenter trop og lagde større fokus på designet af bluetoothhøjttalere. Rasmus kiggede derfor nye veje, og har netop lanceret virksomhedens vigtigste og mest ambitiøse produkt nogensinde – en kollektion af dansk designede og producerede møbler med indbyggede aktive højttalere.

“Vi blev simpelthen betaget af den løsning, Lemus har opfundet med Lemus Home Classic, hvor hverken lydeller indretningsentusiasten går på kompromis. Det er unikt. Samtidig faldt vi pladask for Rasmus. Han er en dygtig og ambitiøs iværksætter. Jeg har selv stiftet en del virksomheder, og det er en fornøjelse at opleve hans passion. Nu skal der fuld tryk på eksporten – først Europa og på sigt USA”, siger Bent Bang-Jensen, der var med til at stifte konsulentvirksomheden Cultivator, og nu er professionel investor og bestyrelsesmedlem i adskillige virksomheder.

“Da min kæreste og jeg skulle flytte sammen, blev mine store gulvhøjttalere forbudt adgang til stuen. Denne konflikt mellem lyd og indretning kunne alle, jeg talte med, genkende. Så jeg begyndte at tænke over, hvordan vi kunne få den ekstraordinære lyd ind i stuen

Lemus blev stiftet i 2014 med visionen om at fusionere lyd og smart home-teknologi med design- og møbelindustrien. Lemus Home er designet, udviklet og produceret i Danmark med hjælp fra nogle er verdens førende lydingeniører. www.lemus-home.dk

Gulvhøjttalere ingen adgang

MAGASINETS PROFIL

i væ r k s æ t t e r

J a n n i k L awa e t z , F o u n d e r & C E o

LuggageHero

i vær ks ætte rvirkso mh e de n

Lug g a ge h e r o in d ta g er v er d e n m e d r ak e tf ar t

Foto: Luggagehero

Magasinets profil

Jannik Lawaetz L

uggageHero har siden opstarten i 2016 indtaget nye byer og lande som rullende stykker af bagage på bagagebåndet. Step by step. I front står iværksætter Jannik Lawaetz, der i frustration og afmagt over, at man som rejsende ikke kunne komme af med sin bagage på rejsedestinationen stiftede virksomheden. I dag fem år efter drømmer virksomheden stort. Ambitionen er klar, og de skal indtage 100 nye byer i 2020. LuggageHero er historien om den geniale og simple idé, og om hvordan positiv attitude kan give dig kvantespring som iværksætter.

MAGASINETS PROFIL

Af Alex Randrup

eg var i Barcelona med min kæreste, og i Barcelona boede vi i en Airbnb-lejlighed. Mange kender nok det med, at man på afrejsedagen står med et sent booket fly og man skal tjekke ud om morgenen. Så står man der med en kæmpe kuffert, man ikke lige nemt kan opbevare”, indleder Jannik Lawaetz. En velkendt problemstilling alle rejsende har været udsat for. Det er samtidig den pain, Jannik Lawaetz med virksomheden LuggageHero leverer en løsning på. Virksomheden LuggageHero handler om at tilbyde rejsende en mulighed for at komme af med sin bagage, hvis man f.eks. ankommer til sin rejsedestination inden check-in, eller hvis man først skal rejse senere på dagen og skal tjekke ud tidligt om morgenen. På timebasis kan den rejsende, dermed booke et sted til sin bagage hos en lokal butik eller hotel. Det var frustration og den manglende fleksibilitet som gav Jannik ideen til LuggageHero. Et problem som han umuligt kunne være alene med, tænkte han dengang. “Vores egne oplevelser i Barcelona gjorde, at jeg hackede mig frem til en løsning. Da jeg selv lejede vores lejlighed ud på Airbnb steg frustrationerne yderligere. Frustrationer der måtte være gældende for de fleste. Det kunne løses på en relativt simpel måde, mente jeg. Hvor butikker betaler for at få kunder ind, så betaler jeg nu dem. Det skaber en unik relation. Det skaber en samtale. Med LuggageHero betaler jeg butikkerne for at få kunder ind i deres forretning og det løser problemet for de rejsende”, siger Jannik om opstarten af LuggageHero.

Med kniven for struben Jannik Lawaetz er oprindeligt uddannet fysioterapeut. En baggrund der på papiret ikke harmonerer med at opbygge en platformsbaseret service, som skal hjælpe turister og forretningsfolk med at finde opbevaring til deres bagage, når de er på gennemrejse, til møder eller har ekstra tid før eller efter en flyrejse. Med sig i bagagen havde Jannik dog erfaringer ud i iværksætteriet. Allerede som 14 årig lavede han sit første exit af en mobilplatform, han havde udviklet.

For mange iværksættere byder enhver ny begyndelse på talrige udfordringer og søvnløse nætter. Sådan var det også for Jannik. Han pitchede for første gang ideen om LuggageHero til sin kæreste på sengekanten i privaten. Modsat de talrige ideer kæresten tidligere havde hørt, var ideen til LuggageHero en af de bedre. Hun var ombord fra start. Men Jannik skulle dog bevise ideens værd. Hurtigst muligt skulle han validere ideen. Bevise at det ikke kun var dem, der syntes, at ideen var need to have. Med kniven for struben brugte Jannik tre måneder på at få et hul i markedet. Parret var presset økonomisk og levede af kærestens barselsdagpenge, så der var ikke tid til dikkedarer. “Fra start var der et stort pres på mig, vil nogle nok mene. Det er skønt at være så naiv som mig nogle gange. For mange ting er først gået op for mig hen ad vejen. Nogle gange er de første skridt bare at sætte foden ned”, siger Jannik. For Janniks vedkommende brugte han de første måneder på at lære markedet at kende. For var det i virkeligheden kun ham, der oplevede bagageproblematikken som et problem? I tre måneder løb han rundt på Hovedbanegården i København. Han talte med kunderne. Om deres behov og deres holdning til produktet. Kunderne kommer ofte med sandheden. Det viste sig faktisk at være et generelt problem at rende rundt med sin bagage på én og samme tid som ens feriedestination skulle nydes. På raketfart blev værdifulde indsigter om potentielle kunders ønsker skabt for Jannik. Det hårde arbejde i starten viste sig at være guld værd. Her fandt han ud af, at kunderne var mere tiltrukket af en timebaseret model fremfor at betale for et døgn ad gangen. Hvad der virker relativt banalt kan vise sig at være fuldstændig afgørende for, om man får succes eller ej. Det viste sig også i dette tilfælde. Jannik lovede sin kæreste at droppe projektet, hvis ikke han nåede 500 bookinger inden for de tre første måneder. Jannik stod på Nørreport Station i ugevis og overbeviste forbipasserende rejsende med kuffert om at prøve konceptet af. Han nåede i mål med de 500 bookinger.

Artiklen fortsættes på side 15

Foto: Luggagehero

MAGASINETS PROFIL

Hvad er LuggageHero? LuggageHero er en platformsbaseret service, som skal hjælpe turister og forretningsfolk med at finde opbevaring til deres bagage, når de er på gennemrejse, til møder eller har ekstra tid før eller efter en flyrejse. Via en app kan den rejsende finde frem til sikker opbevaring af kufferten hos de kiosker, caféer og hoteller, som LuggageHero samarbejder med. Opbevaringsstederne er udvalgt efter, at de ligger på vejen til og fra offentlige trafikknudepunkter. Luggage Hero tager to euro, dollar eller pund i gebyr, afhængig af hvor i verden kunden befinder sig, og derudover som udgangspunkt én euro, dollar eller ét pund pr. times opbevaring. LuggageHero satser på samarbejder med blandt andre rejsebureauer og udlejningsvirksomheder, som Booking. com, samt ikke mindst partnerskaber med de ejendomsadministrationsselskaber, som for eksempel Guesty, der er vokset frem, og som hjælper Airbnb- og Booking.com-udlejere med at leje deres boliger ud.

Foto: Luggagehero

MAGASINETS PROFIL

Foto: Luggagehero

”LuggageHero er også en påmindelse om, at hvis man vil lave noget inden for deleøkonomi og bæredygtighed, så har man størst chance for succes, hvis man skaber en profitabel forretning, for så kan man finansiere sin egen vækst, frem for at være afhængig af gode viljer og mæcener” Morten Elk, CEO i SimpleSite

"Flyv med EasyJet og bo på crappy hoteller" De glansfulde iværksætterhistorier rører de fleste. Historierne om den gode investeringsrunde, de flotte exits eller historierne om virksomheder med eksponentielle væksttal. LuggageHero er historien om den hurtige ekspansion, og hvordan den geniale idé ofte er den simple idé. En historie rigtig mange kan spejle sig i. Jannik Lawaetz betragtede fra start rejsen mod endemålet uden de store forhindringer. Jeg er måske en smule naiv, som han siger. En kvalitet når man er iværksætter, mener han videre. For med en positiv attitude og med små skridt undgår man at døre lukkes i opstarten. Med andre ord mener Jannik: “Iværksættere skal passe på med ikke at sætte for store forhindringer op for sig selv. I starten skal man gøre alt for at komme til at kende markedet. Jeg skulle bevise, at LuggageHero kunne leve i andre byer. Det kan virke uoverskueligt, før man kaster sig ud i det. Man skal bare ikke gøre det sværere, end det er. Book de billige Easyjet-billetter og bo på crappy hoteller”, siger Jannik Lawaetz. Og siden har der været fart over feltet. LuggageHero opbevarede på de første 3 år bagage i en million timer. I januar 2020 passerede de to millioner opbevaringstimer.

Ikke en milliardforretning LuggageHero kan gå under betegnelsen born global. Det er relativt nemt at rykke konceptet videre by til by. Størrelsen på markedet afhænger derfor meget af, hvor meget teamet kan ekspandere. Det skaber naturligvis en del opmærksomhed til sig, at en dansk iværksættervirksomhed klarer sig godt uden for Danmarks grænser. Herhjemme vokser opmærksomheden på Jannik Lawaetz stødt. I februar måned var han inviteret til at være hovedtaler til Nordic Growth Hackers i København. Et skulderklap og en stor anerkendelse at blive hevet op på scenen for at tale til nogle af branchens skarpeste eksperter. For LuggageHero er netop et eksempel på, hvordan man gør en fluffy ide til en god forretning, mener Morten Elk, CEO i SimpleSite og organisator af Nordic Growth Hackers.

“LuggageHero er simpelthen et spændende navn, fordi de løser et problem, som mange folk kan relatere til, og de gør det på en moderne og sofistikeret måde med elementer af deleøkonomi og crowdsourcing. LuggageHero er også en påmindelse om, at hvis man vil lave noget inden for deleøkonomi og bæredygtighed, så har man størst chance for succes, hvis man skaber en profitabel forretning, for så kan man finansiere sin egen vækst, frem for at være afhængig af gode viljer og mæcener”, lyder det fra Morten Elk. Selv tager Jannik Lawaetz anerkendelsen med en vis ro. For man skal passe på med at tro, at glansbilledet af en virksomhed er lig med virkeligheden. “Udefra kan det se nemt ud nu og pengene ruller bare ind med et koncept som i form er simpelt. Men konkurrencebilledet og nøglen til at blive ved med at vækste kræver hele tiden ny opmærksomhed. Så intet står stille og intet kommer nemt. Husk på at folk ikke ved, hvad der sker i maskinrummet”, tilføjer Jannik Lawaetz i en kommentar til anerkendelsen af LuggageHero.

Fremtiden er uvis Der hersker vist ikke længere tvivl om, at bagageideen er god og der kan baseres en stærk økonomisk forretning på konceptet, men fremtiden er dog uvis for Jannik og co. Oprindeligt havde Jannik fået fem år til at realisere virksomheden. Det var aftalen på hjemmefronten. Det var dog før, at der blev lukket investeringsrunder, og de købte en af sine største amerikanske konkurrenter, KnockKnock.city for et ikke oplyst beløb. Markedet har åbnet sig og nye stærke partnerskaber med Kiwi.com og Booking.com er etableret. På den ene side spår Jannik Lawaetz, at virksomheden kan gå hele vejen med en børsnotering. Den anden mulighed er et potentielt exit og et salg. Den er ikke mejslet i sten, men ambitionerne er intakt med 100 byer i 2020. Samlet er LuggageHero nu oppe på 18 fuldtidsansatte. Derudover har selskabet et hold af freelancere, som er med til at styre marketing og etablere LuggageHero i byerne rundt om i verden.

NY T

Parkeringsiværksættere i nyt sats:

Ny app skal gøre parkering lettere for storbyfolkets gæster Iværksætterne, der tidligere har haft succes med appen ParkPrivate, har investeret stort i en ny parkeringsapp. Appen Visitors skal gøre gæsteparkering lettere i lejlighedskomplekser. Af Anne Rahbek

Foto: privat

Visitor er en app, hvor almene boligforeninger, andelsboligforeninger og ejerlejlighedsforeninger kan dele eller leje bygningens p-pladser beboerne imellem. Lejlighedsbyggerier skyder op over alt i de danske storbyer. Sidste år blev der opført 6.660 nye boliger i København, hvilket er det højeste siden 1939, og i Aarhus er antallet af opførte boliger mere end fordoblet på bare tre år. Men selvom en stigende andel af aarhusianerne og københavnerne har to eller flere biler, følger antallet af parkeringspladser ikke med byggeboomet, og det kan give problemer, når man får gæster på besøg. Det problem vil skaberne af en ny app løse. Bag appen Visitors står iværksætterduoen Kasper Kruse og Karsten Brandt, der er far og søn. De har tidligere på året lanceret en anden parkeringsapp, ParkPrivate, men hvor den oprindelige app hjalp brugerne med at udleje deres private p-plads til fremmede, skal app’en Visitors gøre gæsteparkering lettere i almene boligforeninger, andelsboligforeninger, ejerforeninger og virksomheder. – Vi lancerede i starten af året ParkPrivate, som er blevet taget rigtig godt i mod. Vi forventer at nå 20.000 brugere næste år og forhandler lige nu aftaler med større virksomheder. Men det gik hurtigt op for os, at der var et behov, som appen ikke opfyldte, nemlig hos beboerne i de mange lejlighedskomplekser i de store byer. Her har man ofte sin egen p-plads tilhørende til bygningen, for eksempel i en p-kælder, og her er det jo oplagt, at over- eller underboen kan låne den, når de får gæster, hvis man ikke selv bruger p-pladsen. Derfor satte vi os for at udvikle en løsning specifikt til foreninger og virksomheder, for den findes simpelthen ikke på markedet, fortæller Kasper Kruse.

Vil omsætte for 2,5 millioner i 2020 Visitors fungerer som en privat og lukket gruppe, hvor beboere i bygningen kan leje eller dele p-pladserne mellem hinanden. Får man gæster, kan man låne naboens p-plads, hvis de ikke er hjemme, og gæsterne undgår på den måde at skulle parkere langt væk. Gæsten modtager automatisk en digital p-tilladelse på telefonen, når der bookes en plads. På den måde kan man hjælpe hinanden i lejligheds– opgangen, når der kommer gæster, håndværkere eller andre besøgende. Det er jo sjældent, at en beboerparkeringsplads er fyldt helt op med biler, og med Visitors kan man udnytte de eksisterende p-pladser bedre – og det kræver ikke andet end et enkelt klik i appen, fortæller Kasper Kruse. Efter den gode start på iværksætterlivet med ParkPrivate er forventningerne til Visitors tårnhøje. Vi har vores fire investorer fra ParkPrivate med i – Visitors, og sammen har vi indskudt omkring en million i udviklingen af appen. Vi forventer at få 500 bolig-, beboer- og grundejerforeninger med i Visitors i 2020 og en omsætning på 2,5 millioner kroner alene i Visitors. Vi har gjort parkering til vores nicheområde – et deleøkonomisk parkeringsunivers, som vi vil blive ved med at udvikle på, siger Kasper Kruse. Ambitionerne for både ParkPrivate og Visitors rækker også ud over landets grænser. I 2020 påbegyndes en ekspansion af begge apps til nabolandene.

Om Visitors Visitors kan bruges af ejerforeninger, boligforeninger, andelsboligforeninger og virksomheder.

For ejerforeninger, boligforeninger og andelsboligforeninger Visitors er gratis for ejerforeninger, boligforeninger og andelsboligforeninger de første 3 måneder. Herefter koster Visitors 19 kroner om måneden per gruppemedlem. Beboerne bestemmer selv, om de ønsker at låne p-pladserne ud til hinanden gratis, eller om de vil sætte en timepris for udlejningen. Både ejerforeninger, boligforeninger og andelsboligforeninger får desuden hjælp til at skaffe ekstra parkeringspladser, for eksempel hos nærliggende virksomheder, som ikke bruger deres p-pladser om aftenen og i weekenderne. Her kontakter en parkeringskonsulent fra Visitors de mulige emner i nærområdet.

For virksomheder Visitors findes også i en businessudgave, hvor virksomheder, som mangler p-pladser, matches op med nærliggende virksomheder, som har p-pladser i overskud. Den månedlige pris per p-plads ligger markant under markedsprisen for p-pladser. En parkeringskonsulent fra Visitors undersøger nærområdet for mulige parkeringsemner og matcher virksomheden op med disse.

Foto: PR

PORTRÆT

En hyldest af

Økosystemets Frontfigurer

Af Alex Randrup

icki Friis er dødtræt af at blive spurgt om, hvornår han tager en uddannelse og får sig et voksenjob. For det er et spørgsmål, som er lige så sikkert som et amen i kirken. Siden Nicki Friis var 16 år har han været iværksætter. Her startede han sin første virksomhed. Siden har iværksætterkarrieren haft fart på, så der har ikke været tid til at gå den slagne vej gennem uddannelsessystemet. Alligevel er han yderst veluddannet, bare ikke på den måde, vi måler uddannelse på normalt. Nicki Friis er en hackschooler og har bevidst fravalgt en videregående uddannelse for i stedet at »hacke« sig til den viden, der har hjulpet ham med at opnå sine drømme. Med et godt iværksætterbuzzword kan man sige, at Nicki Friis reelt disrupter sin egen uddannelse ved at håndplukke viden her og der, for at tilegne sig kompetencer, der dygtiggør ham udi iværksætteri.

Har flere projekter i bagagen

icki Friis har været driftig i iværksættermiljøet, siden han var 16 år. Han har stået bag aerodynamiske isterninger, der skulle forhindre stoffer i din drink. Højhælede sko, som kvinder ikke fik ondt i fødderne af. Været vært på den første danske podcast om iværksætteri, underviser, partner og driftchef i iværksættervirksomheden Ideanote og senest har han forladt virksomheden Patentrenewal.com, som håndterer virksomheders patentfornyelser. Af samme var han medstifter, og nu kaster han sig over nye projekter, fordi han, ifølge ham selv ”er umådelig svær at holde tilbage.” I dag er han flyveklar med sit eget og nye projekt Nicqi. Han kalder sig growth hacker og vil sælge sin tid freelance til kunder, hvor han tager hånd om de ting, der bidrager til omsætningen. Herunder markedsføringen, salg, produktudviklingen og forretningsudviklingen. Nicki Friis brænder for det. For iværksætterne, for ideerne, for virksomhederne og for løsningerne. Og han kan tale om det i timevis. Han beskriver sig selv som én af de typer, der ikke vil nøjes og typen, der tør udfordre status quo, antiautoritær og som typen, der ikke er bleg for at gribe ud efter dem, der har været i gamet i mange år.

“Mit mantra som iværksætter, og min opfordring til andre er, at gennem udfordring udforsker man nye sider af sig selv. Jeg prøver selv at udfordre mig selv. Jeg hopper ud i det. Har danset chachacha, gået til coach og kæmpet for at vise følelser. Det har givet mig meget. Jeg ved, hvad jeg vil og har kun gjort mig klogere på, hvem jeg selv er,” siger Nicki Friis.

Iværksættere skal huske balancen i livet

icki Friis har mange ting på hjerte, når det kommer til iværksætteri, hele systemet omkring det og den udbredte danske lønmodtager-DNA. I sine teenage-år gik han til iværksætteriet med en all-or-nothing attitude. Han var iværksætter med stort I med mange nætter, hvor han sov på kontoret. En tilgang han har ændret på i dag. For der skal være balance i livet og de lidt hypede og alt for arbejdstunge arbejdsuger er udskiftet med aktiviteter, der ikke nødvendigvis bidrager til virksomhedens bundlinje. “Jeg har tidligere været fanatisk og arbejdet alt alt for meget. Har stået op klokken fem og forladt kontoret i de sene aftentimer. I dag er der mere balance i tingene i mit liv og det tror jeg, at alle iværksættere har brug for. Man skal huske at succes er målt på mange måder for en iværksætter og at du både skal udvikle dig fagligt, socialt og personligt for at finde den dybere mening med det hele,” siger Nicki Friis. Iværksætteriet har tidligere kostet på den sociale front, fortæller Nicki videre. Det kæmper han med at rette op på i dag. Og det er også hans råd til nye iværksættere i dag. At de skal få kontrast ind i hverdagen. Man bliver ikke nødvendigvis en bedre iværksættere af at arbejde mere, lyder det i dag fra Nicki Friis. Man skal huske friheden, der følger med. Den skal også forfølges og udleves, for det er i lige så høj grad noget, der bør forfølges som selvstændig, påpeger Nicki.

Succes skal måles på flere måder

icki Friis hævder, at den største fjende for iværksætterne er iværksætterne selv. For nok kan vi tale længe om risikovillig kapital, men det er djævlen på ens skuldre, man skal frygte mest. “Som iværksætter skal man turde være et røvhul nogle gange. Man kommer til at træffe upopulære beslutninger. Men husk nu bare, at det også er okay at skifte mening. Jeg ser desværre, at der har været en tendens til, at flere og flere tvivler på dem selv som iværksættere. Det er en skam, for så får vi sværere ved at få endnu flere iværksættere.”

Samtidig lyder det, at iværksættere skal turde stole på sine beslutninger. For Nicki der har droppet den klassiske vej gennem uddannelsessystemet lyder det, at man skal turde stå ved de upopulære beslutninger, og undgå for så vidt muligt at være en people pleaser. Det er igennem de særegne beslutninger, at man som selvstændig formår at skille sig ud, lyder det afsluttende fra Nicki Friis.

” Som iværksætter skal man turde være et røvhul nogle gange

N I C K I

F R I I S

Nicki Friis er kendt som én af økosystemets helte. Han brænder for iværksættere og er kendt for sine evner og villighed til at hjælpe og inspirere andre iværksættere til at vækste deres forretning.

Foto: Nicki Friis

GUIDE

DIN VEJ MOD INVESTERING - 4 TIPS TIL AT FINDE DEN RET TE INVESTOR TIL DIN STARTUP Af Sofie Holmsberg

At finde den rette investor kan være som at skulle finde rundt i en labyrint. For at komme igennem og nå frem til enden kræver det meget mere end blot at forsøge at “vinde” investoren med de dybeste lommer. Det handler om at nå frem til en, som tror på din vision, forstår de udfordringer du møder på din vej og som har den forretningssans, der skal hjælpe dig med at lykkes. Hvor skønne pengene end er, så er den ideelle investor en, som bidrager med mere end blot cool cash. Du har også brug for en erfaren og kyndig investor, som vil hjælpe med at realisere din vækst. Det kan måske være svært at se skoven for bare træer? Derfor giver vi dig her fire tips til, hvordan du kan finde den helt rigtige investor, som vi håber kan hjælpe dig med at holde overblikket. God jagt!

Forstå mulighederne med en investor og dine behov Brug for et større netværk? Mere ekspertise? Flere penge? Eller alle tre? Forskellige investorer kan udfylde forskellige mål. Når du endelig tager din virksomhed fra koncept til virkelighed og når til medstifterstadiet vil dine første investorsamtaler være med angel investorer. Angel investorer bringer individuel ekspertise, men har sjældent den store ekspertise i alle brancher. Hvor angel investorer ofte er mere skånsomme med deres betingelser, så vil venture capital investorer, som regel kræve hardcore empirisk data, før de vil støtte dig. Hvis din virksomhedsstrategi ikke er vandtæt og nøje undersøgt, inden du mødes med en venture capital investor, så skal du ikke regne med at få en investering. Imens nogle iværksættere skaffer venture capital tidligt i deres proces, vil de fleste have mere held med først at skaffe en angel investor, for senere at skaffe en VC investor. Det viser Dansk Iværksætter Forenings Iværksætteranalyse år efter år.

Uddan dig selv med de fordele og ressourcer som de forskellige investorer kan give dig og din virksomhed En investor er mere end et omvandrende checkhæfte. De er veteraner udi brancher, industrier og erhvervsliv. Det rigtige valg af en investor kan hjælpe dig med at håndtere din kapital og din forretnings infrastruktur mm. Mange investorer vil have en plads i din bestyrelse. Du har brug for partnere, som skaffer dig vejledning uden at udfordre enhver beslutning nu tager. Den rigtige investor kan positionere din startup over for mulige fremtidige investorer og assistere med presseomtale og andre områder, som du muligvis ikke selv har båndbredden til at adressere bedst muligt.

Led de rigtige steder At finde den rigtige type investor for din virksomhed er et altafgørende skridt mod at realisere din forretnings overordnede vision. De første steps handler om at kigge ind ad. Hvad vil du med din investor? Skal det være en dansk eller udenlandsk kapital? Der er mange spørgsmål du skal starte med at stille dig selv og gøre op med, hvad du efterspørger. Herefter skal du granske markedet. Der findes et hav af muligheder og næsten alle tilbyder noget mere end bare kapital. Et sted for dig at starte, hvis du er grøn inden for investering kan være Vækstfonden. Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. Det behøver ikke at være Vækstfonden du skal efterstræbe, men du bliver hurtigt klogere på deres site om, hvordan du kan få egenkapital fra Vækstfonden eller de business angels og fonde, som de samarbejder med.

Sørg for, at den investor du vælger fungerer med din virksomhed I små virksomheder og startups er virksomhedskulturen altafgørende. På godt og ondt. En unik kultur adskiller startups fra hinanden, men også fra corporate virksomheder. Så snart du har fundet en potentiel investor, skal du sikre dig, at han eller hende kan indgå i din virksomhedskultur. Overvej derfor disse spørgsmål: Vil vedkommende involveres i den daglige drift eller indblandes mindst muligt? Og hvordan adskiller investorerens visioner sig fra din virksomheds visioner? CEO’s og foundere i startups er ofte dem, der svarer på spørgsmål frem for selv at stille spørgsmålene, når de pitcher over for potentielle investorer. Men vil du have den helt rigtige investor bør du begynde at stille flere spørgsmål, såsom: “Hvilken rolle vil du spille i vores virksomhed?”. Hvis du på forhånd, er bekendt med din investors niveau af involvering, kan det forhindre eventuelle fremtidige konflikter. Frem for alt skal du huske på, at investorer også blot er mennesker. Udover at sætte skub i din bankkonto, hvad er det så du vil have ud af din partner? Stil spørgsmål og foretag nu en god portion research for at spore dig ind på, hvilken type investor din virksomhed har brug for. 21

KOMMENTAR

Lad os få fokus på succeshistorierne blandt kvindelige iværksættere Af Hanne Wick og Dorthe Klyvø I den senere tid har flere medier skrevet om misforholdet mellem antallet af kvindelige og mandlige iværksættere. Der er mange forskellige holdninger til og bud på, hvorfor kun hver fjerde iværksætter i dag er kvinde, og blot 1 % af investeringskapitalen til iværksættervirksomheder i 2018 gik til kvinder (98 % til mænd og 1 % til virksomheder med ledere af begge køn). Som forfattere til Iværksætterhåndbogen har vi (Hanne Wick og Dorthe Klyvø) naturligvis også gjort os tanker om, hvorfor situationen ser ud, som den gør. Men frem for udelukkende at komme med kritik af forholdene – det kunne f.eks. være at påpege de dårlige barselsforhold for selvstændige – ønsker vi at sætte fokus på det positive. Og faktum er, at mange kvinder har succes som iværksættere, men også at succes ikke er et entydigt begreb. Nogle af de rollemodeller, vi har interviewet i

forbindelse med Iværksætterhåndbogen, har succes på den måde, der traditionelt ses som ”den rigtige” i vores samfund. Det vil sige, at de har drevet en virksomhed frem fra bunden, og i dag har både ansatte og stor omsætning. Men der findes også mange andre succeskriterier. Og hvorfor anses det som mindre vigtigt og ”rigtigt” at være iværksætter uden ønsker om stordrift og mange ansatte? Hvorfor kan vi ikke anerkende den succes, der ligger i at skabe sit eget arbejdsliv, hvor man beskæftiger sig med lige præcis det, der giver arbejdsglæde og -lyst og har en indkomst, der får livet til at hænge sammen? Vi har interviewet 26 forskellige iværksættere, og samtlige cases ligger frit tilgængelige på Iværksætterhåndbogens hjemmeside (ivaerksaetterhaandbogen. dk). Til tredje udgave af bogen interviewede vi seks nye iværksættere og talte også med nogle af ”de gamle”, hvoraf nogle faktisk blev interviewet helt tilbage i 2012 første udgave af bogen udkom i august 2014.

Millionomsætning på salg af hair extensions i personligt ejet virksomhed – Cate Klyvø, Myextensions Cate Klyvø stiftede i 2009 Myextensions med salg af hair extensions på nettet. Dengang havde hun stadig fastansættelse, men der var noget med onlinesalg, der pirrede hendes nysgerrighed. Hair extensions var noget forholdsvist nyt herhjemme, i hvert fald i bredere kredse. Cate startede langsomt op og lod salget udvikle sig, mens hun hele tiden arbejdede på at dygtiggøre sig og søgte hjælp og rådgivning i hele forløbet. I 2012 havde omsætningen nået et niveau, hvor hun skulle beslutte sig – og hun tog den beslutning at sige sit faste job op. I 2013 åbnede hun også salon i Aalborg med påsætning af hair extensions. Cates virksomhed er personligt ejet, og hun har på intet tidspunkt taget lån. Hun har drevet virksomheden frem støt og roligt, og i dag er der i alt 11 medarbejdere i Myextensions, der omsætter for et tocifret millionbeløb årligt. Foto: privat

Mellem 12 og 30 ansatte afhængigt af sæsonen – Yael Bassan, Copenhagen Bicycles ApS Copenhagen Bicycles blev stiftet i 2002, og Yael Bassan arvede i 2015 forretningen efter sin far. Da faren døde, var Yael netop i gang med sit bachelorprojekt som journaliststuderende. Hun havde ikke haft tanker om at blive selvstændig, og det var dengang hendes drøm som journalist at sætte fokus på minoriteter i Danmark. Den drøm har hun stadig, men i dag er drømmen ført ud i mere praktisk arbejde, for blandt hendes 12-30 medarbejdere (afhængigt af sæsonen) er der stor mangfoldighed på alle niveauer. ”Jeg blev journalist for at styrke minoriteter i Danmark. Nu kan jeg give dem et arbejde. Det er en kæmpe gave.” Yael Bassan har opdaget, at hun elsker friheden i livet som selvstændig og muligheden for selv at kunne bestemme. Det er lykkedes hende at skabe vækst i virksomheden, og samtidig glæder hun sig over at kunne skabe arbejdspladser til minoriteter. ”Jeg kan vise, at diversitet er en styrke. Det var et af mine formål som journalist. Men det er federe at vise det end at tale om det.”

Foto: privat

At kunne tjene sin egen løn og være glad for at gå på arbejde er vel nok? Birgit Kjær stiftede KJÆRDESIGN som personligt ejet virksomhed i 2009. Birgit er uddannet tekstilformgiver fra Designskolen i Kolding og har studeret til indretningsarkitekt på fjernstudie. I sin virksomhed arbejder hun med indretning af såvel private hjem som virksomheder. Birgit er glad for friheden og muligheden for selv at tilrettelægge sit arbejde, og hun har ingen ønsker om at få endnu en virksomhed, skabe yderligere vækst og få ansatte i KJÆRDESIGN. Indimellem savner hun kollegaer, men så er hun med i netværk og får sparring fra andre selvstændige ad den vej. Foto: privat

”At være iværksætter betyder ikke kun, at man skal tjene mange penge og have en fremadstormende virksomhed med mange medarbejdere. Det at kunne tjene sin egen løn og være glad for at gå på arbejde er vel nok? Jeg synes i hvert fald, det er fantastisk!”

KOMMENTAR

Iværksætterhåndbogen er skrevet af Hanne Wick og Dorthe Klyvø og udkom i første oplag i august 2014, hvor den blandt andet høstede fem stjerner i Børsen. Den 6. december 2019 udkom bogen i såvel tredje oplag som tredje udgave, hvilket betyder, at bogen er blevet revideret, så den er aktuel i forhold til f.eks. GDPR-regler.

Foto: privat

Forfatter Hanne Wick

Forfatter Dorte Klyvø

Hanne er født ind i en familie af selvstændige og besluttede som helt ung, at hun i hvert fald aldrig skulle være selvstændig! Det var alt for meget arbejde og alt for lidt fritid. Men efter tyve år som ansat inden for kommunikation og markedsføring blev trangen til at bestemme selv for stærk, og i 2003 startede hun Wick Kommunikation, hvor hun siden har arbejdet som virksomhedsrådgiver og freelance projektleder af større internetprojekter. Sideløbende hermed har Hanne været oplægsholder inden for emner som iværksætteri, markedsføring, synlighed på nettet, tekst til nettet og søgemaskineoptimering.

Dorthe startede sit arbejdsliv med helt traditionelle jobs i private virksomheder, hvor hun arbejdede med skriftlig formidling og kommunikation og fik godt brug for sine sproglige kompetencer inden for engelsk og fransk bl.a. i en international eksportvirksomhed. Siden fulgte en del år i event- og musikbranchen, hvor hun var idéudvikler, projektleder og afvikler på rigtigt store firmaevents og desuden stod for virksomhedens samlede kommunikation. Men som tiden gik, blev længslen efter at være ”hersker i eget hus” større og større, og i 2006 etablerede hun sig som freelance tekstforfatter, oversætter og kommunikatør med virksomheden Klyvø Tekst.

Siden 2010 har Hanne desuden arbejdet som iværksætterrådgiver, både i eget firma og som tilknyttet freelance rådgiver hos Karlbak og siden 2016 som ansat iværksætterrådgiver i UdviklingOdder. Samlet har hun haft et par hundrede kommende iværksætter i rådgivning, fra få timer til over 20 timers forløb. Dertil kommer korte sparringssamtaler med flere hundrede kommende selvstændige.

I 2007 fik hun - synes hun selv - en god idé og startede så i februar 2008 desuden webshoppen Plus-Kids.dk, som solgte smart modetøj til buttede og overvægtige børn i skolealderen. Plus-Kids.dk vandt iværksætterprisen i Aarhus Kommune i 2011 og blev i en årrække videreført af nye ejere.

Wick Kommunikation: www.wickkommunikation.dk 24

De to forfattere ønsker med bogen at sætte fokus på, at der er mange veje til iværksætteri, og at der ikke findes en ”rigtig måde” at gøre det på. Samt at succes er et flertydigt begreb, og at det bør få lige så stor anerkendelse, at man kan tjene sin egen løn og skabe sit eget arbejdsliv som at drive en virksomhed frem til millionomsætning og mange ansatte. Nogle iværksættere kommer ind i livet som selvstændig ved en tilfældighed eller ad omveje, og forfatterne ønsker at fortælle historien om, at der findes mange kvindelige iværksættere/ selvstændige, der klarer sig godt – uden at råbe så højt om det.

Klyvø Tekst: www.klyvo.dk

Mød iværksætter

Yael Bassan

fra Copenhagen Bicycles

Foto: Yael Bassan

BAGGRUND

Foto: Yael Bassan

Af Hanne Wick og Dorthe Klyvø

Copenhagen Bicycles lejer cykler ud gennem hoteller og campingpladser, fra butikken i Nyhavn samt andre relevante steder. Forretningen reparerer også cykler for privatkunder i butikken, på kundernes arbejdspladser og i ejendomme. Desuden sælger de egne brugte cykler og arrangerer guidede ture, events og alt andet, der har med cykler at gøre. Copenhagen Bicycles blev stiftet i 2002 – Copenhagen Tours ApS, der er moderselskabet, i 2000. Yael Bassan begyndte selv i virksomheden i 2015, da hun sammen med sin søster arvede forretningen efter deres far. I 2017 købte Yael søsteren ud, så hun i dag er 100 % eneejer af anpartsselskabet. I forhold til virksomhedsformen var selskabet allerede stiftet, da Yael Bassan overtog, og hun så ingen grund til at ændre på noget. ”Jeg overtog det sådan. Og det giver mig tryghed, at hvis det en dag skulle gå ned, så skylder jeg ikke noget privat i selskabet. Så har det været et spændende eventyr, og jeg har kun mistet noget potentielt.”

Vokset op med selvstændig virksomhed Yael er vokset op med en far, der var selvstændig og brændte lyset i begge ender. Derfor lå det hende ikke fjernt selv at blive selvstændig. Men eftersom hendes far døde af stress, er hun meget opmærksom på de fælder, der ligger i selvstændig virksomhed i netop den henseende. Yaels far døde, dagen før hendes bachelorperiode begyndte, så hun stod med et tremåneders

bachelorprojekt og hans begravelse på samme tid. Efter uddannelsen fik hun job som journalist på DR Debat. Men faderens butik trak i hende. ”Så gik jeg ned i min fars butik og spurgte, om jeg kunne hjælpe med noget, og det ene tog det andet. Min fars højre hånd rejste fire måneder til Thailand, og jeg tog over. Jeg har ikke set mig tilbage siden.” ”Da min far døde af stress, stod jeg med et valg. Om jeg ville vælge at blive selvstændig som ham med visheden om, hvad det kunne føre med sig, eller om jeg ville tage hans hjertebarn og skabe noget smukt. Jeg endte med at lave mig en 2-års, 5-års og 10-års plan, og så gik jeg bare i gang.” ”Jeg ville give min fars hjertebarn en chance for at blomstre. Om ikke andet bare for at give min søster og mig mulighed for at få lidt mere ud af arven. Men det var også enormt hårdt for mig at tænke på, at folk kunne miste deres arbejde, hvis jeg ikke drev forretningen videre. Det kunne jeg ikke klare tanken om.”

Ansatte med mangfoldighed Copenhagen Bicycles har mange sæsonansatte, men også fastansatte medarbejdere. Antallet svinger mellem 12-30, afhængigt af sæsonen. ”Det meste af året er vi 12-15 fuldtidsansatte, som minimum.” Yael Bassan er oprindelig uddannet journalist og bruger sin viden og sine evner i virksomheden, selvom ”det nok havde været smartere med en handelseksamen!”

Det betyder, at hun arbejder helt bevidst med at ansætte medarbejdere ud fra et ønske om diversitet og mangfoldighed. Som jøde tilhører hun selv en minoritet og er tredjegenerationsdansker i en flygtningefamilie. ”Jøderne har jo altid været på flugt. Det var mit ønske som journalist at sætte fokus på integration og minoriteter, at skabe en dagsorden, hvor det emne blev dækket på en ordentlig måde. Nu kan jeg bare gøre det.” Det betyder også helt konkret, at hvis Yael Bassan skal vælge mellem to medarbejdere efter en jobsamtale, vil hun altid vælge den, der skiller sig ud, og som måske ville være blevet valgt fra andre steder. ”Der sker noget magisk, når mennesker, der ikke har fået særligt mange chancer i livet, får en mulighed på lige fod med alle andre. Her ved folk, at de er velkomne, som de er, og samtidig er det også en styrke i vores forretning, der jo servicerer mange forskellige kulturer. Den eneste udfordring kan være, at ikke alle taler dansk.”

Fordelen ved at være selvstændig? Yael Bassan er vild med livet som selvstændig. Fordelene var, ud over at drive sin fars hjertebarn videre: ”At jeg har en fri kalender og en fri fremtid. Jeg elsker at bestemme selv. Jeg har total selvbestemmelse. Det er mig, der bestemmer alting i sidste ende, og jeg får det på min måde. Jeg kan skabe arbejdspladser. Jeg blev journalist for at styrke minoriteter i Danmark. Nu kan jeg give dem et arbejde. Det er en kæmpe gave. Jeg kan vise, at diversitet er en styrke. Det var et af mine formål som journalist. Men det er federe at vise det end at tale om det. Jeg føler vitterligt, at jeg kan gøre en forskel i verden – og at jeg gør en forskel i verden. Det er ekstremt meningsfuldt.”

Hvordan reagerede familien? Yael og hendes søster besluttede fra starten, at det var Yael, der skulle træffe beslutningerne i virksomheden. ”Det var vores fælles arv, og det kunne ikke gå mere galt, end det allerede havde gjort med min fars død.” Familie og venner bakkede op, men det var hårdt for Yael, der faktisk havde været nødt til at sygemelde sig i en periode efter sin fars død lige op til den afsluttende eksamensopgave. ”Jeg har ikke været nem at være sammen med, men de er der stadig for mig, og jeg er dem evigt taknemmelig.”

Udfordringerne ved at være selvstændig? Yael overtog en virksomhed, hvor intet var nedskrevet, fordi hendes far havde alle aftalerne i hovedet. ”Jeg tror næsten, det kan have været hårdere for mig end for almindelige iværksættere, fordi de i det mindste har været med fra starten og har fået al læring undervejs. Jeg stod midt i en ruin og skulle bygge det op til en smuk bygning. Der kan det i princippet være nemmere at starte fra en tom byggegrund.” Men der var penge på kontoen, en lejekontrakt, personale og en masse cykler. Til gengæld måtte Yael starte helt fra bunden og spørge hver medarbejder, hvad vedkommende lavede i virksomheden. Så måtte hun rundt til alle hotellerne og finde ud af, hvor Copenhagen Bicycles havde cykler stående til udlejning, og hun måtte gå ind og sige hej og finde ud af, hvilken aftale de havde med hotellet. ”Jeg gik rundt til alle hotellerne og opdagede, hvor vi havde cykler, og så måtte jeg ydmygt gå ind og hilse på og spørge, hvad vores aftale var og bede dem have tålmodighed med mig!” ”Jeg har bygget det hele langsomt op, været ydmyg og søgt hjælp og sparring overalt. Jeg vidste ingenting om noget som helst, og jeg var helt udmattet. Så det har været en virkelig, virkelig stejl læringskurve. Jeg forstår på ingen måde, hvordan jeg formåede det.”

Hvad ville du gerne have vidst, før du startede? ”Man bliver aldrig færdig – man skal ikke føle, at man kan blive færdig – så får man stress. Det var der en, der sagde til mig. Hvis jeg havde vidst, at jeg skulle gennemgå, hvad jeg gjorde det første år, så havde jeg ikke gjort det. Men nu hvor jeg har gjort det, har jeg ikke fortrudt noget. Jeg pressede mig selv ud, jeg har lært rigtigt meget, men jeg har været igennem nogle ting, jeg gerne ville have været foruden. Der har været mange ubehagelige ting, jeg er også blevet stukket i ryggen. Folk kunne løbe om hjørner med mig i starten.”

Særlige udfordringer i din branche? Det er en hård branche at arbejde i, og Yael føler, hun har oplevet megen unfair konkurrence. Men selv har hun fokus på at drive en anstændig virksomhed med ordentlige arbejdsforhold, overenskomster, skattebetaling og alle de ting, der burde være helt normale i en virksomhed. ”Der er desværre alt for mange i denne branche, der ikke spiller fair play, og det kan føles helt uoverskueligt, hvad de får lov at slippe af sted med.” Blandt andet oplever Yael hver eneste dag, at hun og hendes medarbejdere må fjerne elektriske løbehjul, der bliver stillet – ulovligt – op umiddelbart foran hendes forretning.

BAGGRUND

”Løbehjulene bliver stillet op på offentlig grund, mens jeg har selv har fået afslag på at kunne stille mine cykler op på samme måde og får bøder, hvis jeg gør det.” Den historie kan man læse meget mere om i al den presseomtale, Yael Bassan har fået på grund af sine protester. ”Anti-løbehjulskampagnen”, som hun i øvrigt startede på Twitter.

”Kernen i Twitter, i alle slags netværk, er, at man skal være der, fordi man er nysgerrig på andre mennesker. Man skal være ærlig og turde fortælle om sig selv. Jeg mødes med folk til ”Twedagsbar” om fredagen, så vi mødes også IRL.”

”Ordentlighed har altid været virkelig vigtig for mig, men det er dyrt i vores branche. Det kan godt være, at vores kunder er optaget af CSR, overenskomster og den slags, men når der skal forhandles pris, går de gerne på kompromis! Men jeg vil IKKE gå ned på det niveau for at overleve.”

”Ja, klart. Det er en kæmpemæssig frihed at kunne bestemme sin hverdag, og det giver en enorm rus at kunne glæde andre ved at give dem et job, så de kan forsørge deres familier. Sammenholdet i en startup er også fuldstændig fantastisk. Og så kan man gøre lige den forskel, man synes, verden trænger til. Det er for fedt!”

”Vi flytter løbehjul hver eneste dag, selv har jeg stillet 100 cykler foran min butik og så får jeg advarsler fra kommunen. Men løbehjulene står der hver dag, otte måneder om året.”

Gode råd til andre, der gerne vil starte? Yael Bassan er ikke i tvivl. Det vigtigste af alt er netværk! ”Faktisk er mit vigtigste netværk Twitter, som jeg bruger rigtigt meget. Jeg tror, vores anti-løbehjulskampagne er blevet så stor på grund af Twitter.”

Kan du anbefale andre at blive selvstændige?

Hvad ville du gerne have vidst, før du blev selvstændig? ”Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, at der kommer til at komme en million kriser, og at jeg kommer til at begå en uendelig mængde fejl, men at det er alle de her kriser og fejl, der vil styrke og gavne mig, og at det er dem, jeg vil kunne huske senere hen, og som vil føre mig til succes. Begår man ingen fejl, lærer man ingenting. Man skal lære af det og komme videre.”

Og stor er kampagnen blevet med artikler i både NY Times, LA Times og Time Magazine. Yael bruger også Twitter til sparring, når hun står med udfordringer af mange forskellige slags fra overordnede problemstillinger helt ned til helt konkrete spørgsmål om værktøj. Men hun har derudover været medlem af flere andre netværk og nævner blandt andet Ladies First og Havneringsnetværket samt sin plads i Erhvervsrådet igennem et år, hvor hun fik mange kontakter og netværksvenner. Hun fremhæver, at det for hende er god netværksstil at sætte sig selv i spil. ”Det er noget med at være åben over for andre og have fokus på at hjælpe dem. Jeg synes grundlæggende, at andre mennesker er enormt spændende. Jeg har givet folk jobs og hjulpet med forskelligt, og jeg har opdaget, at så kommer der også noget den anden vej. Men det har aldrig været min baggrund for at hjælpe. Jeg er interesseret i, hvem de er, hvad jeg kan give dem.” Yael bruger Twitter på samme måde, som andre bruger LinkedIn.

Foto: Yael Bassan

Yael Bassan har grædt mange tårer af frustration, forvirring, magtesløshed og vrede, men hun har ikke givet op. Hun føler, at hun efterhånden har prøvet det meste i branchen og virksomheden, men at de mange kriser har været med til at styrke hende. ”For et par måneder fik vi stjålet en cykel til 26.000 kr. Det gjorde ondt, men jeg lod mig ikke gå på af det. Jeg har prøvet ting, der er langt værre. Det giver mig styrke og ro at vide, at jeg har prøvet værre ting, og at der også vil ske værre ting i fremtiden, men at jeg vil overleve og blive endnu stærkere af det. Cyklen fandt vi for øvrigt igen. Og sådan er det tit. Det løser sig.”

Hvad har været den største negative overraskelse ved livet som selvstændig? ”At voksne mennesker virkelig kan være nogle idioter, og at mange er stolte af at bryde reglerne. Mange mennesker bliver udnyttet på arbejdsmarkedet, og det værste er, at der er lige så mange, der er fuldstændig ligeglade, fordi de bare skal have magt og penge. Det er en ubehagelig erkendelse. Så kan man stå der med sine ordentlighed og gode værdier og føle sig spyttet lige i ansigtet, fordi man ikke ”følger med tiden” (læs: snyder i skat, mv.). Og myndighederne er der ikke til at rette op på problemet.”

Foto: Yael Bassan

Hvad har været den største positive overraskelse ved livet som selvstændig?

Hvad ville du gøre anderledes, hvis du skulle starte virksomheden op i dag med din nuværende erfaring?

”At det er mig, der bestemmer mit liv og min hverdag. Og at jeg kan få utrolig meget indflydelse, hvis jeg rækker ud og melder mig ind i verden. Der er mange, der gerne vil lytte på mig, og jeg kan få virkelig meget at sige. Det giver mig et kæmpe rush, for jeg elsker at have indflydelse i verden.”

Jeg ville sørge for at have et advisory board eller coaches/rådgivere med på sidelinjen fra starten. Man kan ikke gøre alting selv. Jeg ville også sørge for kun at arbejde med kunder, som jeg stoler på, og som gør mig tryg. Og så ville jeg være meget hurtigere til at fyre de mennesker, der ikke bidrog med noget godt til fællesskabet.”

BAGGRUND

Har du gode råd til andre, der overvejer at blive selvstændige?

Vil du ønske for dine børn, at de bliver selvstændige? ”Ja, meget. Jeg håber, mine kommende børn sparker røv i verden og viser den, hvordan den skal skrues sammen. Det vil være dem, der skaber verden, så de kan lige så godt gå all in.”

Yael påpeger flere gange, at det er vigtigt at turde fejle og at lære af sine fejl. ”Man skal ikke være så bange for at lave fejl, for det er der, man lærer noget.” Yael tager rundt og holder foredrag og sammenligner livet som selvstændig med et uendeligt hav, der aldrig hører op og ikke giver ro til at trække vejret. Så derfor er det vigtigt at lave små øer for sig selv. ”Nu husker jeg at standse op med jævne mellemrum, at fejre, for eksempel bare fejre, at intet gik galt i dag. Vi fejrer både ting, der ikke er sket og de gode ting.” ”Som virksomhedsejer er man uendelig vigtig, og man skal passe på, at man ikke slider sig selv op. Mine øer består også af at give mig selv lov til at hygge mig, mens jeg løser nogle opgaver. Jeg tager tit computeren under armen og sætter mig på en café et sted, mens jeg arbejder. Jeg giver også mig selv en deadline, og for mig vil det sige, at når der er gået så og så lang tid, så holder jeg op med at arbejde. Så arbejder jeg mere intenst.” ”Hvis vi har det svært, så spiser vi kage.”

Hvad er efter din mening de vigtigste egenskaber for en iværksætter?

Overvejer du selv at starte endnu en virksomhed eller bliver medejer af en anden virksomhed? ”Det kunne jeg nok godt finde på. På sigt vil jeg gerne holde foredrag, undervise, lave radio og formidle på andre måder.” Men Yael siger også, at hvis hun havde vidst, hvordan de to første år ville blive, havde hun nok ikke gjort det. ”Måske er det lidt sværere at overtage en virksomhed, måske ville det have været lettere at starte mit eget. Det er noget med at få lov til at lave sin egne fejl og ikke overtage andres. F.eks. fyrede jeg en medarbejder, som fandt en gammel kontrakt frem fra min far, der havde ansat ham på funktionærvilkår, men den kontrakt havde jeg ikke fundet nogen steder.” Til gengæld havde hun penge på virksomhedens konto, cykler i butikken og et brand, så hun havde et fundament at starte på. ”Min far havde også givet mig så meget kærlighed, og det var til gengæld rigtigt dejligt.”

”Stædighed, vilje, åbenhed, samarbejdsevne, tillid, selvindsigt og et godt hjerte”

”Det bliver voldsomt hårdt, og du kommer til at tænke, ’fuck this shit, jeg flytter til Australien og kommer aldrig tilbage’, men der vil også være dage, hvor du er så stolt og glad, og hvor det hele bare kører, og hvor alt giver mening. Det er det rush, der gør livet værd at leve.” - Yael Bassans råd til dem der overvejer at blive selvstændige

Foto: Yael Bassan

VÆRD AT VIDE Af Sofie Holmsberg

I “Værd at vide” bringer vi aktuelle og nice to know historier, formidlet kort og præcist, så du hurtigt kan få ny viden - og måske fortælle dem videre på arbejdspladsen.

Disse personlighedstræk kan være nøglen til succes Master Danmark har foretaget en undersøgelse, som skal forsøge at give nogle svar på, hvad der kendetegner en succesfuld iværksætter. Til det har de fået to-fire nøglepersoner i 50 succesfulde startups til at tage personlighedstesten OPTO. Iværksætternes adfærd er blevet sammenlignet med det øvrige danske arbejdsmarked. Selvfølgelig kan undersøgelsen ikke give en opskrift på, hvilken personlighed du skal have for at blive succesfuld, men den viser ligheder og kendetegn ved de testede iværksættere, som muligvis har betydning for deres succes. De scorer især højt på punkterne; risikovillighed, opfindsomhed, tilpasningsevne, effektivitet og ambitiøsitet. Umiddelbart også, hvad man vil forbinde med en succesfuld iværksætter med fart på. Kilde: Berlingske.dk

Unge talenter skal bekæmpe finanssvindel Fem danske studerende, der alle er talenter inden for finansteknologi, skal til Silicon Valley for at udvikle deres unikke ideer til fremtidens teknologi. Spar Nord Fonden har tildelt dem et stipendium til et semester på University of California, Berkeley, hvor de får hjælp fra nogle af de førende specialister i branchen. Nogle af deres ideer går bl.a. ud på at opdage hvidvask i finansverden via en ny teknologi, og en app der skal hjælpe boligejere med at sælge deres bolig uden brug af en ejendomsmægler. Kilde: Ritzau

NY T

Heartbeats til Tyskland Le Gammeltofts digitale kulturmedie Heartbeats har fået en ny afdeling i Berlin. I den nye afdeling skal der produceres podcasts og meget andet indhold til hele Tyskland. Selvom Heartbeats bliver en lille privat aktør i et kæmpe public service land som Tyskland, er Le Gammeltoft sikker på, at de kan bevæge sig hurtigere, og at de kan slå igennem i takt med den stigende interesse for bl.a. podcasts. I første omgang skal den tyske udgave af Heartbeats udkomme med lyd og video, og måske senere udkomme med tekst. Jagten på talenter og ideer til podcasts mv. er i fuld gang. Det er desuden også oplagt at ekspandere indholdet til de to nærliggende tysktalende lande; Østrig og Schweiz. Kilde: Berlingske

Er der nogen der redder IVS’erne? I april sidste år besluttede et flertal i Folketinget at afskaffe selskabsformen IVS (også kendt som énkroneselskaber). Det betyder bl.a. at de nuværende IVS’ere skal omdanne deres virksomhed til et ApS inden 15. april 2021, hvilket koster 40.000 danske kroner. Erhvervsminister Simon Kollerup åbner for en lempelse af kapitalkravet til de aktive IVS’ere. Flere af IVS’erne (ca. 37.000) har nemlig problemer med at finde kapitalen til omdannelse til ApS. Efter erhvervsministerens besøg hos Res-res på Nørrebro, som i sin tid oprettede deres virksomhed som et IVS, er det blevet klart for ham, at der skal findes en løsning til dette akutte problem. Vi venter i spænding på en politisk løsning… Kilde: Techsavvy

Monsido henter 114 millioner fra Level Equity Techvirksomheden Monsido er en virksomhed, der scanner hjemmesider og rapporterer problemer såsom døde links. Kundelisten tæller store virksomheder, kommuner og universiteter i Europa, Australien og USA. Og nu har Monsido hentet 114 millioner fra deres hovedinvestor; Level Equity. Vækstfondens venturearm VF Venture har også fulgt op på deres første investering fra 2018. Og hos Monsido er man naturligvis glad for investeringerne, som skal bruges til at indtage Europa og videreudvikle det amerikanske og australske marked. Kilde: Vækstfonden

Engangsprodukter er so last year LastObject er en dansk virksomhed, der finder alternative løsninger til de engangsprodukter, som vi alle benytter, og som er en af de større belastninger for klimaet. De har indtil videre lavet en genanvendelig vatpind (LastSwab) og et genanvendeligt lommetørklæde (LastTissue). LastObjects mission er at frigøre folk fra deres vaner omkring engangsprodukter, ved at give dem et alternativt produkt der tilforladelig vis minder om de oprindelige engangsprodukter, men som er genanvendelige og dermed bedre for miljøet. Virksomheden har på blot 6 timer skrabet 600.00 danske kroner sammen på Kickstarter i januar. Noget tyder på, at LastObject har fat i den lange ende… Kilde: Pressesystemet

Iværksætteri på film Hvis du ikke kan få nok iværksætteri i dit liv, kan du også få iværksætteri direkte hjem i stuen. På Netflix ligger der lige nu tre gode bud på film om iværksætteri. Minimalism: A Documentary about the Important Things (2016) er en film om, at man sagtens kan leve et godt og rigt liv med meget få ting. En morale der er god at huske på, hvis man er ved at blive forblændet af sin iværksætter-succes. I Tony Robbins: I Am Not Your Guru (2016) møder du en af de mest kendte virksomhedscoaches i verden. Dokumentaren er god, hvis du føler dig stresset og er ved at miste overblikket. Du vil måske blive inspireret til at foretage nogle ændringer. Sidste anbefaling er en dokumentar ved navn Print the Legend fra 2014. En film der skildrer kapløbet om at være den førende 3D-printer-virksomhed. En teknologisk bølge, som er et hastigt voksende marked. Kilde: Flixnyt

NY T BRANDED CON-

VIDSTE DU?

Hver fjerde detailvirksomhed ignorerer kundedata, når de vælger produkter Af Bettina Thorkelin Salgsdata, eye-tracking og lokation er blandt de oftest benyttede former for kundedata, når nordiske detailvirksomheder træffer strategiske beslutninger. Men der er fortsat huller i data-osten, og overraskende nok bruger 24 pct. slet ikke deres kundedata, når de vælger nye produkter. Det fremgår af en ny undersøgelse fra betalingseksperten Valitor. Der er hård konkurrence blandt detailvirksomheder, hvor der skal træffes mange beslutninger for at være ajour og på forkant med kundernes behov og præferencer. Ifølge en ny undersøgelse fra betalingseksperten Valitor benytter de fleste nordiske detailvirksomheder mange forskellige datakilder til at styrke deres beslutningsprocesser, når det fx kommer til vareindkøb, ændringen i sortiment eller investeringer i ny teknologi. Et eksempel er eye-tracking, som registrerer brugernes øjenbevægelser - indsigter, som den enkelte detailvirksomhed benytter til at øge brugervenligheden. ”Retail handler ofte om mere end et bredt sortiment og en skarp pris. Vi ser, at mange nordiske detailvirksomheder aktivt kombinerer indsigter fra forskellige datakilder for at komme tættere på forbrugerne. Sammen kan teknologierne bidrage til et samlet billede af hver enkelt kunde, som detailvirksomheden så kan tilbyde en personaliseret og langt mere relevant kunderejse,” siger Bettina Thorkelin, Regional Director Nordic i Valitor: Ifølge undersøgelsen er de fem mest populære datakilder blandt nordiske detailvirksomheder salgsdata (43 pct.), eye-tracking (40 pct.), betalingsdata og -metode (39 pct.), lokationsdata (36 pct.) og markedsføringsdata (34 pct.).

Fortsat huller i data-osten Selvom mange detailvirksomheder bruger forskellige datakilder, er der dog fortsat huller i data-osten. Knap hver fjerde detailvirksomhed i undersøgelsen (24 pct.) svarer nemlig, at de ikke bruger kundedata, når de udvikler nye produkter, ligesom hver syvende ikke benytter den, når det kommer til prissætning. ”De fleste beslutninger beror på en kombination af data og erfaringer, men der er et uforløst potentiale, når hver femte detailvirksomhed træffer beslutninger uden at skele til, hvad deres kunder foretrækker, og hver syvende ikke bruger kundedata, når det kommer til prissætning,” siger Bettina Thorkelin.

Kundedata kan styrke loyaliteten Ifølge Bettina Thorkelin er det afgørende, at detailvirksomheder hele tiden arbejder med kundedata, fordi det kan øge loyaliteten til fordel for begge parter. ”Forbrugerne vil gerne dele data, men det kræver, at detailvirksomhederne kvitterer med en personaliseret oplevelse. Hvis de gør det, kan det styrke relationen mellem parterne. Så arbejdet med data er faktisk lige så vigtig som andre former for kundeservice,” siger Bettina Thorkelin.

Om undersøgelsen Undersøgelsen ”Breaking the Cycle of Impersonalisation: Nobody Cares” er gennemført af WBR Insights på vegne af Valitor og indeholder svar fra 100 respondenter fra detailbranchen i Sverige (46), Danmark (37), Norge (9) og Finland (8).

Foto: Valitor

Om Valitor Valitor er en international udbyder af betalingsløsninger, som samler mange typer betalinger på én simpel platform. Virksomheden blev grundlagt i Island i 1983 og opererer i hele Europa. Valitor er særlig stærkt repræsenteret inden for detailbranchen i Island, Storbritannien, Irland og Norden. Valitor hjælper forbrugere og virksomheder med at gennemføre og modtage betalinger. Som en af de eneste virksomheder tilbyder Valitor komplette løsninger bestående af både indløsnings- og gatewaytjenester samt partnerskaber i forbindelse med kortudstedelse. Læs mere på Valitor.com.

GUIDE

Foto: privat

Sådan bliver du flyveklar uden finansiering

8 skudsikre måder til at bootstrappe din virksomhed 8 anbefalinger som du bør have in mente, hvis du går med tanker om at bootstrappe din virksomhed. Af Sofie Holmsberg

ad os være ærlige. Iværksættermiljøet kan fremstå mere glamourøst, end det i virkeligheden er. Vi kender alle en håndfuld af højtflyvende startups med svimlende værdiansættelser. De er uden for rækkevidde for de fleste iværksættere. Husk det! Men hvad gør man, når man er uden de rigtige kontakter, forbindelser, forretningsnetværk eller lang og prydende track record? Hvordan skal en ganske almindelig early-stager kunne rejse store summer penge i en branche fyldt med termer som scale-ups, unicorns og lean-startups? Sandheden? De fleste iværksættere dropper hele den trummerum. De bootstrapper i stedet. De finder den kapital de har brug for gennem egne kanaler. Nemt er det bestemt ikke. Hvis du ikke har en indkomst, der støtter dig eller, hvis din gæld er større end din indtægt, så kommer du til at sidde hårdt i det. Det er simpel regning. Alligevel er bootstrapping den bedste løsning for opstart af egen virksomhed. Men hvad vil det egentlig sige? Hvad er bootstrapping? Vi har alle hørt termen før, men hvor mange kender egentlig til den korrekte betydning? Hvad vil det sige at bootstrappe en virksomhed og føre den fra ingenting til en solid og veletableret pengemaskine? Statistikken taler sit sande sprog. Alt for mange virksomheder overlever stadigvæk ikke de første leveår. Måske vi ser en ændring i dette, når man nu ikke længere kan etablere 1-kroners selskaber (IVS) og derfor skal have 40.000 kroner for at stifte et ApS.

Men spørgsmålet er, hvad der adskiller dem, der overlever fra de andre? Hvad gør det muligt for nogen at bootstrappe deres virksomhed til succes, når andre vakler og mislykkes? På diverse fora og opslagssider for entreprenører på nettet beskriver bootstrapping som en selvstartende proces, som forhåbentlig gerne skulle kunne fortsætte uden eksterne finansielle bidrag. I erhvervslivet betyder det reelt, at man starter virksomhed uden hjælp eller kapital udefra. Det betyder selvfinansiering gennem allerede eksisterende likviditet og en kritisk sans vedrørende omkostninger. På utallige opfordringer har vi samlet de væsentligste erfaringer fra vores medlemmer om deres bootstrapping-rejse. Her er vores uforbeholdne, ufuldstændige og måske forudsigelige analyse af vores læseres måde at bootstrappe deres virksomhed. Sådan bootstrapper du din virksomhed At have en levedygtig forretningsidé er én ting. Men rent faktisk at komme derudad og opbygge en selvbærende og selvfinansieret virksomhed er nu engang en helt anden ting. Du får i den grad brug for ben i næsen og målbevidsthed. Blod, sved og tårer kan ikke beskrive, hvad det vil kræve af dig. Men hvordan gør du? Hvordan bootstrapper du din virksomhed?

GUIDE

Tag affære og vær ikke bange for at fejle For mange overanalyserer alt for mange ting. Det er nemt at overtænke ting. Især når du er fyldt til randen med frygt og “hvad-nu-hvis-scenarier”. Hvad hvis du siger dit lønmodtagerjob op, og starter egen virksomhed? Hvad sker der, hvis du fejler og ikke kan betale dine regninger? Hvad sker der, hvis du er nødsaget til at vende tilbage til dit dødsyge 9 til 17 job? Vil du kende svaret på disse tanker, som plager dit sind? Tag affære. Du skal ikke være bange for at begå fejl. Kør på. Dag efter dag. Selv en lille sejr kan senere blive en stor gevinst. Lad være med at overanalysere ting til døde. Fokusér på de daglige kortsigtede mål i stedet for at tænke langsigtet. Nemt, hva?

Vær passioneret Det næste er super banalt, men ikke desto mindre super vigtigt. Du er nødt til at brænde for det, du laver. Ellers vil du nemt få lyst til at smide håndklædet i ringen. Hvis ikke du er passioneret, vil du ende med at give op, droppe det og aldrig vende tilbage. Men hvis du derimod er passioneret, sådan virkelig passioneret. Så kommer du ikke til at give op. Aldrig i livet. Der er ingen vej tilbage. Den eneste vej er fremad.

Undgå at låne penge Du skal helst gøre det på egen hånd. Der er ikke noget værre end at skylde folk penge. Især hvis det er venner og familie. Det kan blive noget værre rod. Hvis du absolut skal låne penge, så hæv hvad du kan på dine kreditkort, men lad ikke andre give dig de kontanter du står og mangler. Før du overhovedet starter egen virksomhed, så skal du spare. Spar op alt hvad du kan, og læg en plan for, hvor meget du har brug for, for at kunne bootstrappe din vej til succes. Uanset hvor meget du regner med at skulle bruge, så kan du godt regne med at få brug for mere. Du skal ikke undervurdere tingene. Tag et realistisk kig på, hvad det kommer til at koste dig. Og gør alt, hvad du kan, for at rejse kapital - alene.

Ty til telefonen og gå fra dør til dør Du skal bogstavelig talt ringe til folk og banke på deres døre. Du kan lige så godt vænne dig til at få et nej. Forbered dig på at folk smider røret på eller smækker døren i hovedet på dig. Du skal finde dig i uforskammethed, for det kommer du til at opleve. Men hver tiende eller tyvende gang du prøver, så kommer du til at få et ja. Og det er det eneste du skal tage dig af.

5. 6.

Omgiv dig med succesfulde og drivkraftige personer Nogle vil måske ønske for dig, at du mislykkes. Hold dig langt væk fra dem. Omgiv dig i stedet med succesfulde personer, der spiller på et andet niveau. Ligesindede som ved, hvad det kræver at gå fra nul til 100 på egen hånd. Men sigt aldrig efter at være den smarteste i lokalet, for de personer savner man aldrig.

Acceptér at du kommer til at bære mange hatte I starten kommer du til at gøre alt selv. Men det skal du ikke lade dig skræmme af. Du skal selv sørge for salg, kundeservice, lageropgørelse, returneringer, produktion, klager, partnerskabsanmodninger og regnskab. Hele baduljen, simpelthen. Du skal ikke være bange for at gøre det hele selv. Og tænk for guds skyld ikke, at du er for god til at gøre noget af det. Hvis du har så høje tanker om dig selv, kommer du muligvis til at mislykkes. Du kan ikke spille det kort og regne med, at du kan bootstrappe din virksomhed. Alternativet kommer til at koste dyrt. Alliér dig med en mentor, men gå vejen alene. Gør alt hvad du skal gøre alene, for at nå dit mål.

Tag kræmmerkasketten på, og betal aldrig fuld pris Du skal aldrig være bange for at forhandle. Sandheden er, at alting er til forhandling. Hvis du altid siger ja til det første og bedste tilbud, vil du aldrig opdage, hvor meget du egentlig kan barbere af prisen. Når du bootstrapper så har det nemlig stor betydning for dig, at du kan spare nogle penge alle de steder, det kan lade sig gøre. I det lange løb kan det betale sig for dig. Hold nøje øje med dine udgifter. Og sørg for, at du altid får den bedste pris på alt, det du køber, og de steder du tilmelder dig eller laver aftaler.

Husk at hav det sjovt, imens du gør det Uanset hvilken branche du er i, skal du sørge for at have det sjovt med det, du laver. Hvis du ikke har det sjovt imens, spilder du din tid. Bootstrapping er enormt hårdt, men det skal også være sjovt. Hvis du virkelig brænder for det, skal du huske at nyde rejsen, frem for udelukkende at fokusere på målet. Husk det ikke er et kedeligt 9-17 job. Det skal helst være behageligt. Du opbygger en virksomhed. En fremtid. Noget du kan videregive til dine børn. Muligvis en virksomhed der kan vandre i generationer. Nyd det. Giv den gas. Knokl på, men husk at have det sjovt imens. Det er hemmeligheden til at bootstrappe dig din vej til succes.

GUIDE KOM-

INVESTMENT FOR DUMMIES

Disse 7 investorer skal du som iværksætter undgå Af Sofie Holmsberg

Når I skal have en investor med ombord, er det vigtigt, at I træder varsomt. Det kan nemlig vise sig at være en rigtig dårlig forretning for jer alle, og I værste fald sætte virksomheden på gal kurs. Her er listen over de 7 typer, du bør holde øje med, før du beslutter dig for en investor. Til en start skal du lade være med at gå ud fra, at alle investorer er ens. Bare fordi deres penge altid har den samme farve. Undersøg som en start deres hidtidige præstationer, deres værdier og ledelsesstil. At få en investor ombord er et langvarigt forhold, ligesom et ægteskab, der er nødt til at fungere på alle niveauer. Investorer er mennesker med menneskelige tendenser. Om det så er din rige onkel, en business angel med personlige midler eller en venture capital investor med institutionelle penge. Her er vores uforbeholdne, ufuldstændige og måske forudsigelige liste investortyper du bør undgå.

INVESTERINGSLØVERNE Her taler vi ikke om løverne fra DR’s tv-succes Løvens hule, men nogen vil måske mene at løverne i det program passer på definitionen. Mens størstedelen af investorer er på udkig efter en win-win aftale, findes der også investorer, som vil jage iværksættere, der har ringe økonomisk erfaring, dem der ikke læser rammeaftalerne, eller dem der blot er desperate efter en aftale. Investeringsløverne er svære at gennemskue. Så træk altid på en ekstern rådgiver, der kan hjælpe dig med, hvordan du undgår denne type investorer. der motiverede dig til at springe ud som iværksætter?

DEN SAMVITTIGHEDSLØSE Der skal udarbejdes en aftale. Og nej ikke kun en mundtlig aftale. For der findes investeringstyper, der er klar til at tage sagen i retten, hvis der er uoverensstemmelser. De fleste startups har ikke penge til en retssag, så det er let for de samvittighedsløse investorer at tro, at trusler og retssager kan forbedre deres afkast og kontrol, efter de har investeret i din virksomhed. Det betaler sig at undersøge din investors baggrund. Og antag aldrig, at du vil være en undtagelse, hvis M/K har en plettet fortid.

DEN IMPERIALISTISKE INVESTOR Vi kender alle investoren, der bare ikke kan få nok.. Uagtet branche håber investoren på alt og alle. Typen der har et massivt stor ego, at de forventer, at de kan diktere investeringsbetingelser og alle fremtidige strategiske beslutninger i virksomheden. Medmindre du er ved at forberede dig på at arbejde for Donald Trump, vil vi på det kraftigste anbefale dig at gå en stor bue uden om denne type investor, og i stedet finde en ligeværdig partner.

JURIDISKE EAGLE INVESTORS Det er helt normalt at forhandle inden investeringen, men lige så snart checken er indløst, vil du ikke længere betvivles på de beslutninger, du tager. Var dig, hvis rammeaftalen er et dokument længere end din virksomhedsplan. Overtrædelser af paragraffer vil måske blive brugt imod dig, i et forsøg på at overtage din virksomhed eller trække investeringen tilbage. 40

Foto: privat

DE AKADEMISKE COACH-TYPER Coaching skal være forventet og værdsat, men der er ikke tid til konstante vejledninger om, hvordan du driver en virksomhed. En god rådgiver og mentor skal svare på spørgsmål og tilbyde vigtig insiderviden. Hvis en investor bruger mere end én dag på dit kontor inden checken er skrevet, får du brug for en spand tålmodighed.

WANNABE-INVESTOREN Her er tale om typen, der gerne vil være investor, men som ikke har midlerne. Eller en tidligere iværksætter, som nægter at komme videre i livet. De har altid et sæt problemstillinger at undersøge eller endnu en række spørgsmål, men de har aldrig rigtig checkbogen fremme. Efter at have spildt dig og dit teams tid rigeligt, skal du bede om en handel og sige farvel og tak. Vær klar i spyttet og sæt krav til din investor.

INVESTOREN UDEN ANELSE Mange velhavende mennesker laver dårlige startup-investeringer. De har lykkelig glemt (eller aldrig kendt), de udfordringer en startup står overfor. Mange store ejendomsfolk går ind under denne kategori. Et synergistisk langvarigt forhold i din virksomhed er ikke holdbart. Bed dem derimod om at introducere dig for deres velhavende forretningsvenner.

Du skal være proaktiv og opbygge et forhold til de investorer, som vækker din interesse. I stedet for at at sidde på dine hænder, imens du venter på, at investorerne henvender sig til dig. Den bedste måde at finde en investor på, er ved at tale med ligesindede og deltage i netværksmøder. At ringe kold canvas eller sende mails til fremmede vil højst sandsynligt give dig en samling af alle de syv gennemgåede stereotype investorer. Læg ud med noget juridisk rådgivning fra en kilde du stoler på. Lav dit hjemmearbejde og netværk en masse, men lad være med desperat at jagte investorer og regne med, at det vil føre til et gensidigt langvarigt foretagne. 41

NY TAR-

Foto: privat

Hvordan er vejen til Børsen for en

iværksættervirksomhed? Af John Norden Certified Adviser til Nasdaq First North Norden CEF ApS Børsnotering og partner i Mybanker.dk.

Hvorfor lade sig børsnotere? Jeg møder ofte den holdning fra virksomhedsejere, at de ikke mener, at de er store nok til at finde kapital via børsen i Danmark - også kaldet Nasdaq First North GM København. Og det kan da også ses som en stor mundfuld med alle de regler, insider viden, regnskabspligter, stor opmærksomhed mv., der følger med en børsnotering. Dertil kommer, at selskaberne på børsen bliver prissat hvert eneste minut. Selskabet “lever” dermed på helt anden måde end ikke noterede selskaber i forhold til sine investorer. Men når alle forbehold og bekymringer er blevet italesat, kommer vi ofte til, hvilke fordele, der er ved en børsnotering.

Professionalisme Virksomheden bliver meget mere professionel i forhold til organisation, administration og rapportering. Vi kalder det at have ”orden i penalhuset”, da dette er et krav for at kunne komme igennem nåleøjet til en notering.

Kapitalrejsning Tilførsel af kapital er jo målet med noteringen, og her har noteringerne i de sidste 18 måneder i København været meget succesfulde, idet alle noteringer på Nasdaq First North GM København har været gennemført med en betydelig overtegning. Det vil sige, at der i det danske investormiljø er en god og sund interesse i at være med ved børsintroduktioner. Prisen for de otte selskaber har varieret meget: Fra 50 mio. DKK i værdi op til 500 mio. DKK i værdi. Værdien af de udbudte aktier har været fra 16,7 mio. DKK op til 150 mio. DKK.

Salg af aktier Det er vigtigt for en børskandidat til Nasdaq First North GM, at der er en stor efterspørgsel efter gode børsintroduktioner blandt danskerne. Den pris, som aktierne i selskaberne er blevet solgt til, har desuden været god, men også fair, hvis man kigger på de sidste otte noteringer (se nedenstående figur).

Baggrunden for denne konklusion er, at fem ud af otte selskaber kan fremvise en børskurs, som er højere end den kurs, de blev noteret til. Dermed har de fleste nye aktieejere haft en god oplevelse, hvilket jo også er vigtigt. Når først selskabet er noteret, kommer pengene i kassen med det samme, og man kan begynde at realisere de planer, som var baggrund for børsnoteringen. Dertil kommer, at man i perioder kan handle med sine aktier, hvis det er et ønske og eventuelt sælge dele af virksomheden.

Ejernes rolle Ved at sælge dele af selskabet til 1.000 eller flere nye aktionærer, beholder man styringen af virksomheden, da disse nye, men ofte små aktionærer, ikke kan eller vil blande sig i den daglige drift og styring. Det vil typisk være bestyrelsen og ledelsen, som har kontrollen over selskabet, og dermed er det de oprindelige ejere, som har sidste ord.

Kendskab Mange af selskaberne, der er kommet på børsen, har kunnet konstatere, at noteringen har taget selskaberne ud af anonymiteten og ind i et langt større kendskab hos kunder, leverandører, men også potentielle medarbejdere, der gerne vil være med på en succesrejse. Når et selskab er noteret på Nasdaq, bliver fremtidige salg af selskabets produkter overfor nye potentielle kunder meget enklere, idet alle kunder forstår det at være børsnoteret, og det forstås som en mere anerkendt og solid ejerstruktur.

Medarbejderne Medarbejderne kan glæde sig over at kunne investere i selskabet og derved blive medejere og i de tilfælde, at selskaberne vil udstede medarbejdere aktier eller warrant, er disse mere likvide ved en børsnotering. Det vil sige, at medarbejderne kan handle deres aktier, når og hvis de gerne vil det.

Tilgang til flere penge i fremtiden Flere selskaber, der går på børsen, sikrer sig en ny mulighed for at få penge efter børsintroduktionen, ved at kunne udstede op til 20 % ekstra aktier i fremtiden, hvis behovet for dette kommer, eller der er en spændende opkøbsmulighed, som skal finansieres. Denne mulighed er interessant, da man giver selskabet flere finansieringshåndtag at udnytte i forhold til selskabets vækst i fremtiden.

NY T

John Norden ejer Norden CEF og er Certified Adviser til Nasdaq First North Growth Market København og betjener desuden 3 børsnoterede selskaber: Green Mobility A/S, Seluxit A/S og Erria A/S. Foto: John Norden

Norden CEF satte Seluxit A/S på børsen i november 2018.

Førstehjælp til startup-funding Af Cathrine Schrøder, HeyFunding

Som startup er der mange krævende opgaver, som man er nødt til at tage stilling til. Man skal sætte sig grundigt ind i de mange muligheder for at rejse kapital, skabe et netværk og finde eventuelle samarbejdspartnere. Alt sammen noget der som nystartet virksomhed kan virke meget uoverskueligt. Hjælpen er nær. Niels Holst, founder og CEO Heyfunding, har arbejdet med funding af startups i mange år - både på den ene og den anden side af bordet. Han ved derfor, hvad der skal til for at nå igennem til en potentiel investor.

Fire gode råd til kapitalsøgende startups:

1. 3.

Sørg for at tilpasse dit pitch deck til situationen Vi oplever, at nogle startups genbruger det samme deck til alt, men der er stor forskel på, om du præsenterer overfor en mulig kunde, samarbejdspartner eller investor. De to første forventer nok ikke at se dit budget, kapitalbehov, eller værdisætning men det gør investoren. Derudover bør der også være forskel på detaljegraden i pitch decket. Det er to vidt forskellige situationer at holde en fem minutters mundtlig præsentation eller sende decket elektronisk ud til en investor.

Start med at søge funding i god tid Gerne lang tid før, du egentlig har brug for pengene. Investorer kan rigtig godt lide at følge dig og din startup i en rum tid før de investerer. Selv om alle egentlig er enige og har gode intentioner, så bliver det typisk en længere proces. Det er ikke unormalt at det tager 4-6 måneder eller længere at rejse kapital.

Lad andre gennemgå dit pitch deck inden du præsenterer det Her er ægtefæller, familiemedlemmer og nære venner ikke godkendt. Du ved alt om din virksomhed, og derfor giver din præsentation god mening for dig - det er bare ikke altid, det giver lige så god mening for en udefrakommende, der ikke har hørt om virksomheden før.

Det er okay at spille på flere heste! En investor kan virke interesseret, men ender måske alligevel med at springe fra. Det er helt fair (det er jo deres penge), men det er ærgerligt at være startup i den situation. Derfor er det altid en god idé at være i dialog med flere investorer - og hvis det skulle ende med, at der er interesse for at investere fra flere end én investor, er det vel ikke jordens undergang.

GUIDEKOM-

Det store overblik over økosystemet

Teknologiske serviceinstitutter

Offentlige kapitalfonde

Regionale vækstplatforme

Entreprenørskab for studerende

Events, awards og konkurrencer

Crowdfunding

Business Angels netværk

Co-working spaces

Inkubator og Acceleratorer

Har du forsøgt dig med alle punkterne, eller vil du bare gerne have lidt hjælp til at identificere de mest relevante tilbud? Heyfunding ApS har skabt en platform, der matcher startups med investorer. Virksomheden har kortlagt mere end 1.500 tiltag, aktører, business angels og investorer, der tilsammen udgør det danske startup økosystem. Platformen skal hjælpe med at give overblik over investorer og initiativer, der er relevante for startups. Samtidig står Heyfunding også bag grafikken, der skaber overblik over det danske startup økosystem og som har vist sig at være meget efterspurgt i hele startup-miljøet.

Lokale vækstplatforme

Videnskab, teknologi og udviklingsparker

Seeds og venturekapitalfond

Startup netværk, medier og ressourcer

Innovative netværker

Later Stage kapital

Erhvervsklynger

Diverse

GUIDE

Ny platform skaber matches

Matchmaking for iværksættere og investorer Hvad er fordelene ved at bruge den nye platform?

Startups

Investorer & Business Angels

• Man får en skræddersyet liste over alle relevante fundingmuligheder.

• Man får adgang til et digital dealflow af startup cases, der ikke skal opbygges og vedligeholdes.

• Man får hjælp/inspiration til udarbejdel se af pitch deck til investorer. • Man skal kun henvende sig ét sted og undgår dermed dør-til-dør forløbet og de gentagne afvisninger. • Man får mulighed for direkte introduktion til et eksklusivt netværk af business angels og investorer. • Man får adgang til viden om funding, iværksætteri og startup økosystemet via artikler, guides, etc.

• Man bliver kun matchet med startup, der er relevante for ens investeringskriterier. • Alle cases er screenet og forhåndsgodkendt af Heyfunding, hvilket sikrer høj kvalitet. • Man har mulighed for at offentliggøre sin investorside og dermed, i højere grad, blive eksponeret overfor startups. • Mulighed for at henvise startups til et sted, hvor de kan få hjælp, hvis man ikke selv er interesseret i casen.

Heyfunding er en online matchmaking platform for startups og investorer. Deres vision er at lave ”det perfekte match” ved at matche kapitalsøgende startups med de relevante investorer på det rigtige tidspunkt. Herudover giver Heyfunding et overskueligt overblik over hele startup økosystemet, der er skræddersyet til den enkelte virksomhed. Heyfunding holder til i Aarhus og blev etableret i 2015 under navnet Inno-Overblik. I juni 2019 skiftede de navn til Heyfunding og startede den platform, vi kender i dag.

SMV’er investerer mere SMV’ERNE INVESTERER MERE, MEN DE STORE VIRKSOMHEDER HAR ET FORSPRING Af OPR-Virksomhedslån

SMV’erne har svært ved at følge med de større virksomheder (defineres her som virksomheder med mere end 100 ansatte), hvor 40 % medgiver, at de forventer at øge investeringsniveauet relativt til samme periode og kun 12 % forventer at mindske det. Det skyldes både, at de større virksomheder allerede har erfaringer med vækst og derfor generelt set er mere villige til at give sig i kast med investeringer, såvel som de har en forholdsvis bedre adgang til risikovillig kapital og derved har bedre mulighed for at foretage investeringerne.

Foto: privat

BRANDED CONTENT

Figur 1

Risikovillig kapital er stadig en hæmsko

Hvor skal du investere?

SMV’erne har helt overordnet set de samme vækstbarrierer som de større virksomheder, hvor det især er en utilstrækkelig adgang til kvalificerede medarbejdere, der pryder billedet i sammenhold med det overordnede danske omkostningsniveau.

Ikke alle investeringer er givetvis lige lønsomme, og en del af forklaringen på, hvorfor en del SMV’er fravælger investeringer, eller i hvert fald har et beskedent investeringsfokus, kan ligge i, at det kan være svært at vurdere, hvor pengene er bedst givet ud. Med en presset likviditet kan det på overfladen give bedre mening at øremærke det økonomiske overskud til driftsomkostningerne frem for at satse på det ukendte, der måske eller måske ikke vil afgive en positiv ROI.

Faktisk er forskellen mellem stor og lille virksomhed, når det kommer til barriererne for investering og vækst, ikke nævneværdig, altså lige med undtagelse af et punkt: nemlig adgangen til risikovillig kapital. Hele 8% af SMV’erne angiver den kategori som værende den største vækstbremse, hvor kun 2% af de store ser kapitaladgangen som den største hæmsko, og det er et gab, der kun er blevet større siden finanskrisen. Bankernes risikoappetit er dog, ifølge Danmarks nationalbanks rapport om finansiel stabilitet, blevet en smule større i løbet af højkonjunkturen, men øjensynligt ikke nok til, at det er noget, der for alvor kan mærkes hos SMV’erne. De økonomiske vismænd peger i en ny rapport på en anden årsag til, at der er mindre risikovillig kapital til SMV’erne: nemlig at afkastet fra investeringer i SMV’er beskattes relativt hårdere, end det gør af de større virksomheder med aktier. Det er problematisk, for det belaster det økonomiske incitament for investorer at investere deres penge i de mindre virksomheder frem for de store. Samtidig er adgangen til traditionel gældsfinansiering som nævnt blevet strammere siden finanskrisen, og derfor er det på flere måder sværere for SMV’er at skaffe den nødvendige finansiering, som de skal bruge til at efterleve deres investeringsambitioner.

Hvilken investering, der så reelt giver bedst mening at kaste dine penge over, kommer unægteligt an på din branche, men der er et område, der helt overordnet viser sig at bidrage positivt til omsætningsvæksten og bundlinjen for SMV’erne: Digitalisering. Et område, der kommer stadig større fokus på fra den danske regerings og EU’s side, og som får tilkendt stadig større satspuljer.

Om OPR: af OPR-Finance ApS, der i gennem brandet OPR-Virksomhedslån tilbyder finansiering til danske SMV’er. SMV-guiden er tiltænkt som en form for alsidig digital hjælp til de danske SMV’er, der kunne have brug for et godt råd eller et nyt perspektiv som led i deres drift eller udvikling.

Digitalisering er vejen frem

Danmark tager SMV investeringer seriøst

PwC satte tilbage i 2016 i en såkaldt ”pulsmåling” stort fokus på netop SMV’ernes investeringssucces i digitalisering. De har stadig til gode at lave en opfølgning på undersøgelsen, men resultaterne talte sit tydelige sprog: Det betaler sig at smide penge efter den digitale omstilling.

I forbindelse med den europæiske samhørighedspolitik, som er en udviklingsplan finansieret i perioden 2014 til 2020, har Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (ERFU), fordelt på de 28 medlemslande (før Brexit), stillet cirka 350 milliarder euro til rådighed til investeringer i forbedrede jobmuligheder og øget vækst - “financial impact” medtaget private og nationale bidrag vurderes til samlet set at ligge på cirka 450 milliarder euro. Indenfor den kategori tilhører 11 tematiske mål, hvor SMV’ernes konkurrenceevne er ét af dem. Danmark har valgt at forvalte 17,2% af vores andel af puljen til dette mål, som dermed opnår målenes fjerdestørste budget herhjemme, kun overgået af uddannelse og efteruddannelse (19,2%), arbejdsmarkedet (19,7%) og forskning og innovation (22,2%).

Knap halvdelen af dem, som havde digitaliseret en ydelse eller et produkt svarede, at investering i høj grad eller i meget høj grad har bidraget til omsætningsvæksten, og det gjorde sig ligeledes gældende for dem, som havde investeret i digitalisering i forbindelse med markedsføring eller salg. Og udover at digitalisering er ekstremt lønsomt, er det helt nødvendigt for at kunne følge med konkurrencen, udtaler Jesper Møller Langvad, partner i PwC. Der bliver dog samtidig lagt vægt på, at der som med alt andet ikke bare skal investeres hovedløst i digitalisering: ”For at SMV’erne kan lykkes med digitaliseringsinitiativer peger de særligt på tre områder, som er afgørende. For det første er det afgørende, at arbejdet med digitalisering prioriteres af virksomhedens ledelse og beslutningstagere (valgt af 49 %). For det andet kræver det, at virksomheden har de rette digitale profiler/kompetencer (valgt af 44 %) og for det tredje, at virksomheden har de rette ressourcer, så digitaliseringsinitiativer kan prioriteres og gennemføres (valgt af 40 %)”.

Hertil er en del af budgettet for andre af tematiske mål brugt til yderligere investeringer i SMV’er - det gælder faktisk i særdeleshed topscoreren ”forskning og innovation”, men også i forbindelse med målene, der omhandler klima og IT. Af de i alt knap 2,3 milliarder kroner, som på dansk plan er afsat til SMV’ernes konkurrenceevne fra EU’s pulje, har regeringen pr. 31 december 2018 bestemt sig for, hvad 76% af pengene skal gå til (hvoraf 25% af den samlede sum allerede er brugt) og mangler at allokere de resterende 24% til øvrige projekter.

Jesper Møller Langvad uddyber med, at der skal en vis volumen til for, at de digitale investeringer for alvor kan ses på bundlinjen, ligesom at det ikke er nogen hurtig løsning eller genvej, men at du må være tålmodig med afkastet.

Det kan du bruge OPR-Virksomhedslån til Har du tjek på din GDPR? Den nye forordning har også ramt iværksættere, og især webshopejere skal sætte sig godt ind i de nye beDriftsfinansiering Vækstfinansiering Akut finansiering Betinget finansiering stemmelser.

… som en form for kasse-

… som en form for

… som følge af en akut

… som ”klassisk”

en 25. maj i år trådte EU’s persondataforordning “Deten vigtigste er at have det som et fokusomstørre risikoinvestering for at få kompromitteret sine data.situation, Derfor typisk kredit i en kortere periift. at vækste ska- lige nu mellemfi nansiering ift. med navnet General Data Protection Regulation råde, så man får styr på det. Man kan stille sig selv skal man være særligt opmærksom på, at man har en ode og ofte ift. mindre eller forbedre virksomde, som skal udbedres specifi kke aktiviteter og det Virksomhedslånet (GDPR)ogi kraft i hele unionen. Forordningen med spørgsmål, om man selv vil være tilfreds med den måde, forpligtelse over for kunderne, når det til regidriftsaktiviteter hedens ”materielle” ogkommerøjeblikkeligt, da det ellers tidsrammer optages fungerer … det noget tunge navn kan have omfattende konsekvenmannegativ behandler personlige oplysninger på. Der er nogle streringen af”immaterielle” deres data,” fortæller Per Sloth. kan have stor aktiver ser for mange virksomheder, herunder også iværksætindflydelsespilleregler, på driftender skal overholdes, og det væsentligste er Han giver et andet eksempel: tere. at vide, hvor dataene er henne,” siger Per Sloth. af akut skaVenter på udbetaIndkøb Forholdsvis lang fakture“Det kunne også væreafen(specialiseret) coach, der opbevarerReparation personFormålet med GDPR er at styrke og ensrette databede, f.eks. ling fra f.eks. fonde, hardware,om licenser, softringstid til følsomme oplysninger kunderne. Eksempelvis fra på et køretøj skyttelsen for personer i EU. Kort fortalt er det (30-90 ambitio- dage) samarbejdspartnere eller eller en maskine wareprogram, maskine leverandører samtaler med personerne. Hvad er det for oplysninger, nen, at borgerne i EU skal have bedrekunder, kontrol over deres en offentlig myndighed el.lign. og/eller samarbejdsman - registrerer? Og hvor gør man det? Det skal der egne persondata. vedrørende finansiering Indkøb af nyt materiel, partnere være styr på,” lyder det fra Per Sloth. Det betyder, at alle virksomheder, offentlige mynog/eller støtte maskine Ansættelsegørafbrug flere Mange iværksættere af digitale løsninger til el.lign. som føldigheder og organisationer, der behandler persondata getjeneaf ordretilgang (eller eller tale speIndkøb af vare(lager) opbevaring medarbejdere af data. Der kan være om billige skal opfylde bestemmelserne i den nye forordning, og Venter på udbetaling for at kunne acceptere cialister inden virksomheen given ordre GDPR betyder blandt andet, at... ster, hvor der måske er gjort mindre ud af sikkerheden, det gælder altså også iværksættere - uanset ift. forsikringssager eller Eksempler kan modtages og/eller og hvor dataene måske havner på servere udenordre) for EU. dens størrelse. på

juridiske tvister Online markedsføring • Personer har ret til at give samtykke. Data f.eks. hjemmeside, Goog- Finansiering af et ”godt” må kun behandles, hvis en person har givet Meget lang faktureringstilbud SEO/SEM Man skal som iværksætter i højere gradlehave styr(AdWords) på, hvad dettidsbegrænset er specifikt, informeret og entydigt samtykke. tid (90+ dage) ift. f.eks. og sociale medier Flytning til nye lokaler, for data, man harindkøb liggende, og hvor man har dataene liggende.” offentlige af inventar og • Personer har ret til at få instanser besked, når deres Per Sloth, revisionsogafkonsulenthuset BDO i konferencer, (kommuner) eller store Deltagelse betaling depositum data behandles. virksomheder seminarer eller events Ekstern rådgivning fra • Personer har ret til adgang til de inforf.eks. mationer, der behandles. Og hvordan de “Man skal som iværksætter i højere gradadvokat have styreller “Det er vel nok den største udfordring. Det gælder revisor behandles. for mange af de dejlige løsninger, som stort set er gratis på, hvad det er for data, man har liggende, og hvor man virksomhedslånets anvendelse

”

produceres eller pga. sæsonbetonet salg

eller meget billige, at man ikke ved, hvor dataene ender. har dataene liggende. Det er helt grundlæggende,” for• Personer har ret til6-12 at blive glemt - data påmåneder fremover, og derfor er det vig-3-18 måneder tæller Per Sloth, der er partner og chef for Risk1-12 AssuranTypisk lånetid månederDet skal man have styr 6-24 måneder slettes. Hvis en person eksempelvis ikke tigt at vælge en databehandler, der lever op til de nye ce hos revisions- og konsulenthuset BDO. længere er kunde. krav. Så må man hellere betale noget ekstra om måneEtTypisk størrelånebeløb arbejde - ikke alle var klar 20.000-150.000den,” kr. siger Per Sloth. 50.000-500.000 kr. 50.000-250.000 kr. 250.000-500.000 kr. Det kan afhængigt af hvilken type forretning, man dri• Personer har ret til at få ikke-korrekte eller Forbrugerne i førersædet forældede data korrigeret. ver, være et større arbejde at få styr på forordningens Den nye lov sætter altså forbrugeren i førersædet, og bestemmelser. • Personer har ret til at få overført data til det er virksomhedernes opgave at efterleve de nye beFor det første er det afgørende, at persondata (alle andre organisationer - eksempelvis fra en stemmelser. GDPR gælder for alle virksomheder, som er informationer i relation til en identificeret eller identifiserviceudbyder til en anden. etableret i EU, uanset hvor databehandlingen sker. Også cerbar person) bliver beskyttet via organisatoriske, adBrug din tid der hvor duOg skaber værdi virksomheder uden for EU skal leve op til bestemmelserministrative og tekniske tiltag. det er ikke nok at sige, præcis, hvilke udgifter du løber ind i. Vi stiller derfor en hurtig og flekFor mange kanskal detdokumenteres. være et langt, sejt træk sin eller serviceydelser • Personer har ret til at gøre indsigelse mod ne, at hvisoverbevise de udbyder varer til borgere at man har styrSMV’er på det. Det sibel online finansieringsmulighed til rådighed, der er skræddersyet bank om, at man er værd at satse på. Det kræver møder, budgetter og behandling af deres data. i unionen. Samtidig er der også indført strenge krav til samtil SMV’er. Hos OPR-Virksomhedslån kan du således få et virksomforklaringer, før du måske får stukket en i kassekredit Deri hånden. er altså godMed grund til at sætte sig ind i reglerne tykke og transparens. Bruger man persondata sin hedslån samme dag, som du ansøger. Låneansøgningen udfyldes alle de kasketter du typisk har på i en mindre virksomhed (som • Personer har ret til at blive underrettet, hvis også selv om manf.eks. er en iværksætter med begrænsede forretning, så skal virksomheden indhente personernes nemt og hurtigt online, og allerede samme dag har du et svar. Lånet leder, it-ekspert, pedel, revisor, salgsassistent og praktisk gris), har der sker brud på datasikkerheden. Det skal juridiske og it-relaterede ressourcer. Her kan det være udtrykkelige samtykke. kan anvendes i en lang række situationer hvoraf vi har skitseret nogle du ikke tid eksempelvis til at ventevære på, at bankrådgiver om i eksempelvis ske inden for 72 timer. en til godenidésamtale at søge hjælp foreninger som “Det kan en en iværksætter, der dri-får tid af dem ovenfor. Du behøver således ikke at lade dig slå ud af uforuddinen økonomi uger.tingene online, og man har FDIH eller lignende. ver webshop.om Derto foregår

20% rabat ved rettidig betaling

Brug din tid på din virksomhed - ikke på at lede efter kapital. Vi kender din virksomheds udfordringer Hos OPR-Virksomhedslån kender vi alt til de forskellige økonomiske udfordringer, du kan møde, og vi forstår, at det ikke er let at forudse

sete hændelser - de kan tit imødekommes med en forholdsvis lille økonomisk indsprøjtning. Det er langt bedre at tage et mindre virkSe hvordan du somhedslån undervejs end at opgive på halvvejen, og du skal handle, ansøger online når kunderne banker på.

OPR-Finance 18 · JURA ApS tilbyder igennem OPR-Virksomhedslån finansiering til små og mellemstore virksomheder i Danmark.