Globalt gearskift - uddrag

Globalt Gearskift Lene Andersen

Globalt gearskift © Lene Andersen www.andersenske.dk/globaltgearskift Udgivet af Next Scandinavia / Det Andersenske Forlag Hammerensgade 1, 2. sal - DK - 1267 København K www.andersenske.dk / www.andersenske.com ISBN: 9788792240552 ISBN ebog: 9788792240583 1. udgave, 1. oplag.

Printed in Denmark 2014 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro Tryk: AKA Print Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner og virk­som­heder, der har indgået aftale med COPY-DAN, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med COPY-DAN, skal ved ønske om kopie­ring henvende sig til forlaget.

2

Globalt Gearskift af Lene Andersen

3

4

Indhold Forord – Professor Steen Rasmussen 7 Globalt Gearskift 11 Historien, kompleksiteten og gearskiftene 15 Kompleksitet 15 • Hvad er det globale ’gearskift’? 18 • De store gearskift og deres konsekvenser 21 • Jægersamlerstenalderen 22 • Stenalderagerbrug 23 • Bronzealder 26 • Jernalder 28 • Renæssance, Oplysningstid og industrialder 36

BINK-alderen – fra nu af… 44 Bioteknologi 44 • Informationsteknologierne 46 • Nanoteknologi 47 • Kognitive teknologier 49 • Konvergens og levende teknologi 49 • Det store billede og de nye narrativer 52 • Første vej 52 • Anden vej 54 • Sandheder, mening og politiske muligheder 56 • Metamodernisme 62

12 udfordringer 65 1: Nationalstaternes økonomiske suverænitet 67 2: Verden bliver ét stort marked 71 3: Enkelte storbyer vil blive globale hot-spots 72 4: De rige vil blive rigere, de fattige vil blive flere 73 5: Nationalstaterne og demokratiet mister magt 76 6: Nye teknologier fortrænger flere jobs end de skaber 77

5

7: Konsumptionsmætning og faldende købekraft 79 8: Kapitalismen og velfærdsstaten er pyramidespil 82 9: Nye teknologier ændrer magtbalancen 86 10: Vi står over for økologisk kollaps 86 11: Cyberspace forstærker polarisering 87 12: Demografisk skævvridning og overflødige mænd 87 Samlet scenarie 89 • Nationalstaternes rolle i fremtiden 93

12 konkrete forslag 96 1: En international retsorden 101 2: Menneskerettigheder på nettet 103 3: DNA-rettigheder 106 4: En seriøs gentænkning af patent- og ophavsretssystemerne 106 5: Markedsandelsbeskatning 108 6: Grænser for lønforskelle 109 7: Flyt skatten fra arbejde til forbrug og fast ejendom 111 8: Omsætningsafgift, miljøpoints og økologisk rygsæk 113 9: Et nyt velfærdssystem uden overførselsindkomster 118 10: Skabelse af nye servicejobs 124 11: Fjernelse af toldmure for de rigeste ¾ 126 12: Arbejdernes Internationale 127

Gearskiftets eksistentielle valg 129 De politiske konsekvenser 137 Vejen frem 142

6

Forord Lene Andersen er mig bekendt den første danske debattør, der har lavet en systemisk analyse af, hvor vi er på vej hen; både som borgere og som danskere, der er en del af en global sammenhæng.

Lene Andersen ser de sammenhænge, der dominerer de dybe forandringer i vores tid. Hun har både en kritisk og en kompetent teknologisk fantasi, og desuden har hun tænksomme bud på, hvordan vi selv kan være med til at forme den fremtid, vi gerne vil have.

Vores indflydelse kræver dog, at vi får øje på verden, både som den er, og hvor den kan bevæge sig hen.

Globalt gearskift maler en skitse af et simpelt søkort over det farvand, vi sejler hen imod. Vi kan benytte sø­ kortet til at orientere os efter, men vi må selv tage ansvar og holde øje med de spændende, nye landskaber og de farlige skær, der dukker op.

Med dette søkort kan vi begynde at have en me­nings­ fuld demokratisk samtale om danskernes realistiske mulig­ heder og vores uundgåelige udfordringer. De væsent­lige pejlemærker på søkortet er: ”profit uden produktion”, ”produktion uden arbejdspladser”, ”vækst i globale net­ værk”, ”nationalstatens forsvinden”, ”ny international ret”, ”storby versus land”, ”konvergensen af bio-info-nanokogno-teknologierne (BINK)”, ”magt og teknologi”, ”private data og menneskerettighederne”, ”skiftende glo­ bal magtbalance”, ”bæredygtighed”, ”ny kapitalisme?”,

7

”kapitalisme, borgerløn og velfærd”, ”vores narrativer”, ”hvad giver livet mening?”.

Lene Andersen har eminente formidlingsevner og er specielt god til at illustrere store spørgsmål og komplekse sammenhænge med små, dagligdags eksempler. De globale teknologiske og samfundsmæssige sammenhænge såvel som de filosofiske og etiske spørgsmål, som Lene Andersen behandler i denne bog, er helt centrale for demokratiet og vores fremtid.

Man behøver ikke at være skipper for at forstå, at hvis man navigerer efter et forkert søkort, kan det nemt gå galt både med skibet og hele besætningen.

Desværre er den offentlige diskurs i Danmark i dag domineret af et enøjet mantra om ”øget konkurrence og mere vækst”, ”mere privatisering”, ”vækst og velfærd” o.l.

Disse var vigtige pejlemærker på søkortet for senindu­stri­ aliseringen. Vi er imidlertid på vej ind i et nyt farvand.

Det andersenske perspektiv resonerer fint med det per­ spektiv, jeg deler med mange af mine natur­viden­skabelige kollegaer. Det er i vores laboratorier, proto­typerne på den tek­ nologiske bio-info-nano-kogno-konvergens skabes i disse år. Globalt gearskift er den første danske analyse, jeg har set, der bringer nogle af de centrale sammenhænge frem i lyset, som disse nye teknologier bibringer.

I Globalt gearskift udvikler Lene Andersen sine obser­ vationer om vores verden i forandring, og hun for­klarer dybe sammenhænge, der går på tværs af tradi­ tionelle fagområder og traditionelle forklaringsmåder. Nogle af disse ideer ligger forud for det, der er empirisk evidens for, og som derfor måske kan kaldes for præ-videnskab.

Analysen indeholder en blanding af gode gæt og viden­

8

skabe­lige facts, og derfor må hendes perspektiv tages med et gran af salt, som enhver debatbog jo skal. Forståeligt nok mangler der stadig vigtige pejlemærker på dette første søkort, og jeg er ikke overbevist om, at alle Lene Andersens tænksomme policy løsningsforslag kommer til at stå sig i den kommende debat.

Når man først læser Lene Andersens analyser, kan man muligvis også få den oplevelse, at det er et negativt billede, hun tegner af fremtiden. Men det skal man ikke lade sig narre af. For det første fordi man ved nærmere eftertanke opdager, at hun blot lancerer noget, der er uvant, frem for noget, der er negativt. For det andet fordi hun præsenterer både reelle udfordringer, som vi dårligt kan sige os fri af, og løsningsmuligheder, som kan gøre fremtiden endnu bedre end den virkelighed, vi kender i dag. Hendes pointe er, at vi gennem at engagere os og træffe kloge valg, kan udvikle et endnu bedre samfund, ikke blot i Danmark, men også globalt. Det kræver imidlertid at vi kan få øje på verden, som den er, og ikke som den engang var.

Der er ingen tvivl om, at Lene Andersens skitse af et søkort, er en af de vigtigste nyskabelser i mange år i de­batten omkring Danmarks fremtid. – Lene Andersen forsøger ikke at komme med facit. Hun er ud­mærket klar over, at ”Det er svært at spå, især om fremtiden.”

Steen Rasmussen Professor i Fysik, Centerleder for Fundamental Levende Teknologi (FLinT), Syddansk Universitet External Research Professor, Santa Fe Institute, New Mexico, USA

9

10

Globalt Gearskift Kan man forestille sig en verden, hvor alt det træls arbejde udføres af robotter og software, og hvor vi kun behøver arbejde med det, der er sjovt og meningsfuldt?

Helt så paradisisk bliver det nok aldrig, men den nu­væ­ rende teknologiske udvikling åbner for, at vi kan kom­­me ret tæt på. Der er dog en gigantisk forhindring: hverken nationalt eller globalt har vi de økonomiske og sam­funds­ mæssige strukturer på plads, som kan gøre det muligt.

I stedet står den globale økonomi, herunder specielt de vestlige velfærdsstater, midt i nogle voldsomme ud­ fordringer. Hvad der på overfladen ligner en eller flere finanskriser, stikker i virkeligheden langt dybere og handler om, at kapitalismen i sig selv ikke er bæredygtig, og at den teknologiske udvikling er ved at for­andre økonomiens og dermed samfundenes struktur funda­mentalt. Derfor har vi brug for at forstå både den teknologiske udvikling og den globale økonomi, vi er nødt til at forstå dem som ét stort, sammenhængende komplekst system, og vi er nødt til politisk at skabe den lovgivning, der kan bygge de bedste rammer for de kommende års globale udvikling.

Hele civilisationen er i overgangen fra ét komplek­ sitetsniveau til et andet; vi er ved at tage et gearskift.

Dette kan virke meget abstrakt, men det kommer til udtryk i nogle helt konkrete økonomiske, sociale og kulturelle udfordringer, som risikerer at skabe endnu mere arbejdsløshed, fattigdom og uro, end vi allerede har

11

set. På den anden side står vi også med nogle hidtil usete muligheder for at skabe en global fremtid, som er meget bedre end nogensinde før. Udfordringen er at tænke stort nok, træffe de rigtige, politiske beslutninger og dermed sikre tiltroen til både økonomien og det politiske system, dvs. liberalt demokrati baseret på menneskerettigheder og markedsøkonomi.

Den teknologiske udvikling fjerner p.t. arbejdspladser med lynets hast, og den giver hidtil uanede muligheder for alt lige fra overvågning til at designe mennesker og opfinde liv fra scratch. Men samtidig giver teknologierne også hidtil usete muligheder for at sikre rent vand, mad og meningsfuldt arbejde til samtlige klodens indbyggere.

Vi er altså nødt til at vælge, hvad vi vil med de nye teknologier, hvordan vi konkret skal bruge dem, og helt fundamentalt: Hvordan skal vi indrette vores samfund i lyset af den teknologiske udvikling?

I det hele taget står menneskeheden ved en korsvej, hvor fremtidige generationers livskvalitet ligger i vores hænder. Vi kan være generationen, der løser fattigdomsog ulighedsproblemerne og sikrer en frodig Jord og generel frihed til alle. Men vi kan også være generationen, der spilder chancen. Jeg kalder det ’Global eksistentialisme’.

Denne bog er i fem dele. Først er der en historisk gennemgang af, hvordan teknologi, økonomi, samfunds­ struktur, kultur og religion hænger uløseligt sammen og allerede har været igennem fire store gearskift. Når samfundene vokser, og teknologierne forandres og stiger i kompleksitet, ændrer vores narrativer og begrebsverden sig også og bliver mere komplekse, og hver gang har det givet nogle voldsomme udfordringer.

12

Anden del forsøger at give et bud på fremtiden med de nye teknologier, som vi er i gang med at udvikle, dvs. bio-, informations-, nano- og kognitionsteknologierne, og de muligheder, der er for et nyt og bæredygtigt narrativ.

Des­uden præsenteres metamodernismen som et muligt nyt paradigme.

Tredje del gennemgår tolv af de største udfordringer, verden står overfor lige nu. Den gode nyhed er, at pro­ble­ merne alle er menneskeskabte, hvilket betyder, at vi rent faktisk kan gøre noget ved dem. Den lidt irriterende nyhed er, at vi bliver nødt til både at tænke os om og tænke om og desuden træffe nogle vanskelige beslutninger.

Fjerde del kommer derfor med tolv konkrete forslag til, hvordan vi kan få styr på det gearskift, vi står i, og på vores globale økonomi i særdeleshed. Forslagene er et oplæg til debat, og hvis de ikke kan implementeres i den foreslåede form, så kan de forhåbentlig inspirere til, at andre kommer med bedre forslag.

Femte og sidste del reflekterer over, hvad det alt sam­men betyder for politik og det politiske system, og hvordan vi bliver eksistentielt udfordret af den udvikling, som er i gang. Det gode ved eksistentielle udfordringer er, at man har muligheden for at vokse som menneske. De glo­bale udfordringer, vi står overfor, giver os tilsvarende mulig­hed for at vokse som menneskehed. Det nuværende gearskift giver os nye muligheder for at skabe både frihed, tryghed og velstand, både i Danmark og resten af verden.

Vi er blot nødt til at vælge, om det er det, vi vil.

De enkelte afsnit i bogen er holdt så korte som muligt, og dokumentationen og diskussionen er holdt på et absolut minimum, for formålet er at skabe et overblik

13

og bidrage til samtalen om, hvordan vi bedst kommer videre. Hvis man ønsker yderligere dokumentation eller en dybere diskussion fra undertegnedes side, henviser jeg til bøgerne Baade-Og 1-5 og Danmark 2030.

Til slut skal lyde et stort tak til professor Steen Rasmussen, professor Benny Lautrup, leder af tænke­ tanken Global Utmaning, Kristina Persson, økonom Ulf Dahlsten, tidl. finansbankier Tomas Björkman samt de to samutvecklare Daniel Görtz og Emil Ejner Friis for alle de mange timer, vi har diskuteret verdens gigantiske udfordringer de seneste to år. Det har været fantastisk inspirerende, det har skærpet min tænkning og bidraget med meget ny viden, og ikke mindst har det været en stor fornøjelse.

Lene Andersen Stockholm, 2014

14

Historien, kompleksiteten og gearskiftene Teknologien, det globale samfund og vores selvforståelse er ved at skifte til et nyt kompleksitetsniveau. Vi har taget lignende store gearskift i historien tidligere, men inden vi går i gang med den historiske udvikling og ser, hvad det har haft af konkret betydning for os og vores forfædre, skal vi lige være helt på det rene med, hvad der menes med kompleksitet.

Kompleksitet

Når man taler om komplekse systemer, kan det være biotoper i naturen, det kan være netværket af virk­som­ heder og forbrugere i en økonomi, eller det kan være fx hele det kulturelle landskab, som består af teatre, bøger, film, musik, skoler, universiteter, religion etc. Eller det kan være en enkelt celle i vores krop, livet i en myretue eller internettet. Et ’system’ kan altså være næsten hvad som helst, hvor enheder løbende interagerer med, er afhængige af hinanden og udvikler sig i hinandens selskab.

Der findes ikke nogen entydig og alment godkendt definition på, hvad kompleksitet er, eller hvordan man måler, om det ene system er mere komplekst end det andet. Men følgende syv faktorer er gode indikatorer for, hvor komplekst et system er:

15

• Antallet af enheder i systemet • Antallet af forbindelser mellem enhederne og interaktionen mellem dem • Graden af forskellighed mellem enhederne, dvs. diversiteten • Graden af specialisering af de enkelte enheder, dvs. dybden af kundskab eller erfaring • I hvor høj grad nogle enheder kan udnytte andre enheders arbejde, dvs. det, som den amerikanske økonom Brian Arthur kalder capturing software.

• I hvor høj grad, der er både konkurrence og samarbejde / gensidigt udbytte mellem enhederne i systemet.

• I hvor høj grad de forskellige elementer, specialiseringsgrader og forbindelser i systemet er co-evolutionære, dvs. om de er blevet til i kraft af hinanden som en del af en organisk evolutionsproces.

Kendetegnet for komplekse systemer er, at de er selv­organi­ serende og utroligt robuste. Selv hvis dele af systemet an­ gribes, dør eller beskadiges, kan det reparere sig selv og komme på fode igen. Men det betyder ikke, at det er usårligt eller uforanderligt. Hvis der i systemet opstår en masse små for­andringer, eller hvis systemet over længere tid udsættes for konstante små ’puf ’ eller påvirkninger, kan der opbygges en indre spænding i systemet. Denne spænding kan nå et tipping point, dvs. et punkt, hvor systemet ikke kan holde til spændingen længere, og som giver sig udslag i en pludselig og total reorganisering af systemet, der passer til de nye forhold. Denne pludselige

16

ændring kaldes en faseovergang, og kendetegnet ved en faseovergang er, at systemet ikke kan gå tilbage igen.

Når først strukturen internt i systemet er fundamentalt forandret, går det ikke at stille klokken tilbage.

Når systemer går fra et kompleksitetsniveau til et andet, kan der være tale om en faseovergang, hvor det altså ikke kan lade sig gøre at gå tilbage til den gamle or­gani­ sations­form igen. Eksempelvis fordi en bestemt dyreart, et bestemt håndværk eller en bestemt teknologi fra det gamle kom­pleksitetsniveau døde ud i overgangen. Da man op­ fandt forbrændingsmotoren, forsvandt både damp­maski­ nerne og hestevognene, og med dem forsvandt både fyrbødere, kuske, vognmagere, saddelmagere, behovet for heste som trækdyr, smedene, som skoede hestene, og be­ hovet for stalde og distribution af havre og halm inde i byerne. Hvis vi i dag mistede olie og benzin til bilerne, kunne vi ikke pludselig gå tilbage til at bruge hestevogne; vores transportsystem har været gennem en faseovergang, og der er ingen vej tilbage.

Der ligger ikke noget værdimæssigt ladet i begrebet kompleksitet; høj kompleksitet er ikke nødvendigvis bedre end lav, det højkomplekse system er blot større, rummer større diversitet, mere specialisering og flere interaktioner end det lavkomplekse.

Umiddelbart vil de fleste af os foretrække at leve og bo i en mere kompleks kultur og økonomi end i en mindre kompleks; der er flere valgmuligheder i en højkompleks kultur og økonomi, end der er i en lavkompleks. På mange måder er der mere sjovt. Til gengæld er livet så på nogle områder også meget lettere i den lavkomplekse kultur, for der er ikke så meget, man skal tage stilling til

17

hele tiden. Hver gang kompleksiteten stiger, øges kravene til os.

Formentlig drømmer de fleste af os fra tid til anden om det lavkomplekse liv – det er derfor vi tager i sommerhus og lever ’primitivt’ i et par uger – men efter et stykke tid, bliver det kedeligt, fordi vi mangler dynamikken, valg­ mulig­hederne og udfordringerne fra hverdagen. På den anden side virker kulturer, der er mere komplekse end vores egen, intimiderende, fordi vi ikke har de kulturelle værk­tøjer til at begå os i dem. Derfor kan fremtiden virke skræmmende på os, og derfor virker vores egen kultur skræmmende på traditionelle, religiøse, overvejende analfabetiske samfund.

Kompleksiteten i vores omgivelser har altså betydelige konsekvenser for, hvem vi er, hvordan vi lever vores liv, og om vi føler os trygge og godt tilpas. Vores forståelsesramme og kulturelle baggrund er nødt til at matche omgivelsernes kompleksitetsniveau, for at omgivelserne giver mening, og livet kan blive meningsfuldt.

Hvad er det globale ’gearskift’?

På grund af den teknologiske udvikling og globaliseringen er den vestlige kultur og resten af verden ved at ’skifte gear’; vi er på vej gennem en faseovergang. Vi går fra ét kompleksitetsniveau til et højere, det globale system er ved at reorganisere sig selv i en ny struktur. Økonomien bliver stadig mere global, dvs. flere enheder og interaktionen mellem dem øges, specialiseringen og diversiteten øges også, og kommunikationen kloden rundt, dvs. inter­ aktionen stiger også radikalt, og det samme gør samarbejdet og konkurrencen. Derfor faseovergangen eller gearskiftet.

18

Faseovergangen kommer til at få en række alvorlige konsekvenser, positive såvel som negative, både på globalt og nationalt plan, og når vi er kommet igennem, kan vi ikke gå ’tilbage’ igen. Derfor gælder det naturligvis om, at det bliver en faseovergang eller et gearskift ikke blot til noget nyt, men også til noget bedre.

Vores kultur har skiftet gear på grund af ny teknologi fire gange tidligere, og hver gang har det medført nye narrativer, nye organisationsformer, ny politisk magt­ struktur og i det hele taget nye måder at forstå os selv og verden på og at navigere rundt i den. Det må vi også regne med, sker denne gang. Når kompleksiteten går op, er vi nødt til at have nye forklaringsmodeller for at kunne få mening ud af den nye virkelighed, og vi er nødt til at udvikle nye magtstrukturer for at kunne styre vores sam­ fund og bevare ro og orden og sikre størst mulig frihed og sikkerhed for alle.

De fem store kompleksitetsniveauer eller ’gear’, der har været i vores kultur indtil nu, er: • • • • •

Jægersamlerstenalder – fra ca. 200.000 fvt.

Stenalderagerbrug – fra ca. 10.000 fvt.

Bronzealder – fra ca. 3.500 fvt.

Jernalder – fra ca. år 1.000 fvt.

Renæssance, Oplysningstid og industrialder – fra ca. 1400-/1600-tallet og frem til i dag

– vi ser nærmere på dem alle fem om lidt.

Den økonomiske krise er ikke blot nogle finansmarkeder, der kollapsede, det er et gearskift, der er lige så omfattende

19

som fx faseovergangen fra bronzealder til jernalder. For­ skellen er blot, at denne gang har vi kun en enkelt genera­ tion til omstillingen; fra bronzealder til jernalder tog det flere hundrede år og mange generationer.

De nye teknologier, som i sig selv er langt mere kom­ plekse end nogen teknologier, vi før har haft, er bio-, informations-, nano- og kognoteknologierne (BINK), og de kommer til at vende op og ned på, hvad det vil sige at være menneske. Det gælder bl.a. i forhold til mulig­ hederne for at designe mennesker, kurere sygdomme, lindre smerte eller at forme vores tanker og humør med psyko­farmaka eller implantater i hjernen. Det gælder i forhold til oplevelser, undervisning og kultur samt over­ vågning/surveillance og sousveillance (individer som doku­menterer hinandens adfærd med fx mobiltelefoner og Google Glass) samt privatliv (eller mangel på samme), i forhold til ejendomsret og magtudøvelse, og i forhold til en række andre aspekter af livet – fx fællesskab og leg.

Specielt informationsteknologierne ændrer præmisserne både for personlige relationer og for, hvad det vil sige at være en nationalstat.

Det gearskift, vi står i, skaber forvirring, utryghed, manglende tiltro til de eksisterende systemer m.m. Dels fordi de gamle systemer og magtstrukturer vitterligt ikke kan håndtere den nye tids udfordringer og den højere kompleksitet, dels fordi vores narrativer ikke er tilstrækkelige længere. Mange mennesker vælger derfor ikke at se forandringerne, eller de føler sig magtesløse og kan ikke se, hvor de kan bidrage, eller hvilken nytte det kan gøre.

For at skabe fremtidens stabile samfund er det derfor

20

ikke nok at fokusere på økonomien, der skal også skabes nye og meningsfulde narrativer, organisationsformer og magtstrukturer, som passer til den nye teknologiske og globale virkelighed. Derfor spiller kulturen og menneskenes kulturelle rødder og identifikation en afgørende rolle i en stabil udvikling af fremtidens bæredygtige samfund.

Udfordringerne fra den øgede kompleksitet er altså ikke kun økonomiske, teknologiske og politiske, men i lige så høj grad kulturelle. Forandringen er nødt til at foregå i vores hoveder.

De store gearskift og deres konsekvenser

Menneskelivet har op gennem historien fået mening gennem de narrativer, der har defineret den gruppe, man hørte til. Disse grupper er blevet stadig større, og efterhånden som samfundene voksede i størrelse, har vi udviklet stadig mere komplekse narrativer, magtstrukturer og organisationsformer, for at de kunne hænge sammen.

Samtidig har den potentielle, maksimale gruppestørrelse og det dertil hørende kompleksitetsniveau hver gang været defineret af udviklingen af ny kommunikationsteknologi – eksempelvis skriften og trykpressen.

Det, som har holdt grupperne sammen, er det, som har givet dem mening, hvilket vil sige de narrativer, som har skabt gensidig loyalitet inden for gruppen, og på hvert kompleksitetsniveau har de nye narrativer omhandlet nye metafysiske fænomener.

For at give en forståelse for, hvor radikale forandringer nye teknologier og større samfund medfører for vores erkendelse og narrativer, kommer her en gennemgang

21

af de tidligere ’gear’ i ekstremt kortfattet form. Der vil sikkert være både antropologer og historikere, som får hjertebanken over nogle af de generaliseringer og simplificeringer, jeg laver her, men det er overblikket og sammenhængen mellem teknologi, økonomi, kultur og religion, der er det væsentlige, ikke de nøjagtige detaljer og lokale variationer. Det skal også for god ordens skyld også siges, at gennemgangen kun fokuserer på, hvor og hvornår udviklingen skete først i vores egen kulturkreds, dvs. Mellemøsten og Europa. Årstallene stemmer altså ikke med udviklingen i Danmark, og udviklingen i Kina og Indien bliver kun sporadisk nævnt, selvom deres historie har tidsmæssige paralleller til vores.

Jægersamlerstenalderen – fra 200.000 fvt.

Jægersamlerne levede i små flokke med op til 150-200 medlemmer. Blev de flere, splittede de flokken op, og det er på den måde, mennesket har spredt sig til hele kloden: når det kneb med mad et sted, gik man videre.

Jægersamlerne var animister, dvs. at de tolkede ånder og bevidsthed ind i ting og naturfænomener omkring dem. Overalt, hvor de kom frem, tilpassede de deres åndeverden, mytologier og beretninger til omgivelserne.

Gennem myter, spirituelle drømmerejser og rituel praksis stod de i kontakt med dyrenes ånder og sikrede sig, at de ikke overfiskede eller nedlagde for meget bytte. Flere steder på kloden, fx i Australien og Amerika, kan man dog se, at de ikke altid nåede at få skabt en bæredygtig mytologi, før de havde udryddet en eller flere dyrearter.

Ud over at dyrke naturens ånder, dyrkede de også typisk deres afdøde forfædre.

22

Kendetegnende for jægersamlerne var, at de ikke havde flere ting, end de kunne bære med sig. Dvs. at ingen ophobede mere rigdom end andre, og da flokstørrelsen sjældent kom over 200, var det altså meget egalitære sam­ fund uden stor magtdistance. Typisk var der en shaman, en medicinmand eller en gammel, klog kone, som var den, der lå inde med mest viden, og alle var i daglig kontakt med ham eller hende. Individuel ejendom i vores betydning af ordet fandtes ikke, i stedet var man typisk fælles om de fleste ting. Derfor fandtes der heller ikke handel inden for flokken, men der kunne finde byttehandel sted mellem grupper. Den slags byttehandel skete under stærkt ritu­ aliserede, nærmest religiøse former, hvor der var helt faste regler for, hvordan de to grupper nærmede sig hin­anden, hvordan man forhandlede, hvad der skulle byttes med hvad, og hvordan man festede sammen bagefter.

Jægersamlernes kultur var mundtlig, men de ældste hulemalerier og små figuriner er omkring 50.000 år gamle, dvs. at de havde symbolske genstande med en betydning, der rakte ud over genstanden selv. Hvis man strækker sit begrebsapparat en anelse, kan man sige, at disse formentlig kultiske dekorationer og artefakter (i modsætning til fx en stenøkse) har været den tidligste kommunikationsteknologi.

Stenalderagerbrug – fra ca. 10.000 fvt.

Fra omkring 18.000 fvt. begyndte de første jægersamlere at blive delvist bofaste i Mellemøsten og at gemme korn og andre grøntsager fra én sæson til senere på året – uden at de dog selv såede. Det første egentlige agerbrug, hvor man selv tilsåede ageren, opstod i Jordan-dalen ca. 10.000

23

fvt., og med det ændrede meget sig, også selvom der stadig var tale om stenalderteknologi.

Har man først tilsået en mark, splitter man ikke flok­ ken op og går videre, hvis man bliver for mange. I stedet udvider man landområdet og bygger en hytte mere. Sam­ fundene voksede altså til omkring 1.000 personer, og dermed blev de til små landsbyer. Landbruget var i første omgang ikke en velstandsfremgang; der var tale om sub­ sistenslandbrug, og livet blev langt mere slidsomt.

Fra stenalderlandbrugssamfund, som er opdaget i nyere tid, ved man, at disse kulturer typisk ejede produktionen i fællesskab, og at man samlede produktionen i et fælleshus af en art. Herfra fordelte man så – formentlig også under rituelle former – mad og andet, så alle fik, hvad de havde brug for. Det er højst sandsynligt, at dette forrådskammer har været anset for helligt og tillige har været den fineste bygning i landsbyen.

Animismen fortsatte, men der kom en ny guddom til: Moder Jord. De første agerbrugere dyrkede jordens frugtbarhed og gav fertiliteten og livets cyklus ny be­tydning: det ’døde’ korn blev lagt i jorden, her fik det liv, og herfra genopstod det på ny. Samtidig blev fertiliteten, jordens frugtbarhed, årets cyklus, moderskabet, moder­ gudinden, samlejet, pløjningen, såningen, det liv­givende og børnefødslerne tænkt sammen i én samlet frugt­barhedsreligion. Dette gav sig bl.a. udtryk i det hellige sam­leje, hieros gamos, hvor bønderne om foråret havde sam­leje på marken, for at fremme markens frugtbarhed. Vi har selv en reminiscens af denne sammenhæng mellem jorden, kornet og frugtbarheden, når vi kaster ris på de nygifte: ritualet symboliserer, at vi ønsker dem frugtbarhed i ægtesengen.

24

Længere mod nordøst, i det nuværende kurdiske område, domesticerede man geder og får nogenlunde samtidigt, og nogle stedet også kvæget. Det førte til en ny type nomadestammer, som også voksede til langt ud over jægersamlernes 200 personer i en flok. Ligesom ager­ brugerne ændrede de religionen i kølvandet på den nye produktionsmetode, og de begyndte at dyrke Him­mel­ koen; Månen blev tolket som koens horn, og himlens torden som dens brølen.

Både agerbrugernes og nomadernes kultur var sta­ dig mundtlig, men de udviklede mange kultiske kunst­ genstande og dekorative symboler, som uden tvivl har betydet en masse. Dvs. at de havde religiøse arte­fakter, og formentlig også klædedragter, hårpragt og krops­ udsmykninger, som fortalte noget om guderne, og hvad der var vigtigt i deres samfund, men uden at der var tale om skrift på nogen måde.

Både agerbrug og husdyrhold spredte sig gradvist, og fra omkring 7000 fvt. var blandet landbrug udbredt i hele Den frugtbare Halvmåne, dvs. fra det nuværende Israel/ Palæstina i sydvest, op til Anatolien og ned langs Eufrat og Tigris til den Persiske Golf i sydøst. Mødet mellem de to produktionsformer medførte både samhandel, øget velstand, øget kompleksitet, nye konflikter og større byer.

Omkring 6000 fvt. opstod pottemageriet, i 5000-tallet den første plov, og fra omkring 5000 fvt. nåede nogle enkelte byer op på 10.000 indbyggere.

Med flere indbyggere og større overskud ændrede magtstrukturen sig også; i første omgang opstod der klaner med klanoverhoveder eller høvdinge, og senere blev det til små kongedømmer, eller hvad man vel bedst

25