Fire uetiske MĂŚnd i Sengen
1
www.andersenske.com
2
www.andersenske.com
Fire Uetiske M채nd i Sengen a Jesper Knallhatt Foreword Pamfilia Severinsen
3
www.andersenske.com
Fire uetiske Mænd i Sengen © Lene Andersen 2013 Udgivet af Det Andersenske Forlag Hammerensgade 1, 2. sal - DK - 1267 København K www.andersenske.dk Bogen er sat med Palatino Linotype Trykt hos ScandinavianBook 1. udgave, 1. oplag. Printed in Denmark 2013 ISBN 978-87-92240-45-3 Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner og virk somheder, der har indgået aftale med COPY-DAN, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med COPY-DAN, skal ved ønske om kopie ring henvende sig til forlaget.
www.andersenske.com
Fire Uetiske Mänd i Sengen Foreword Sören Kierkegaard er stadi hot, hva man ka osse se a det nummer a Kierkegaard publica tions som har allerede kommet ud i aar i anledning a hans 250-aars anniversary. Among de mest intressante er, naturlivis, oversättelserne a hans samled värker te nudansk saa yngre dansker behöver ikk og läs ham paa Engelsk. Desudn ka nävnes ”Top Ten Reasons for Breaking up with Miss Olsen,” ”Why Kierkegaard Broke the Engagement,” and ”Regine, Regine, How am I Going to Say This…?” Som man ka se a titlerne, efter 20-30 aars intressant implementation a hans etik, Kierkegaard littraturen er nu tilbae i den ästetiske analyse a hans personlie where abouts. Så derfor: Hvilken bedre maade og celebrate ”eksistens satirens mester” end og ta hans etik alvorli, brue hans filosofi globalt og samtidi ta ham under kärli ironisk behanling? Derfor dette särtryk a Jesper Knallhatt’s Kierke gaard spoof Fire Uetiske Mänd i Sengen. De fire uetiske mänd, by the way, er Don Juan, James Bond, Indiana Jones, og figuren Woody Allen. Kierkegaard og Knallhatt I 2035-39 vi udga Jesper Knallhatts fem böer Baade-Og som introducered ikk blott texten om de fire uetiske mänd, men osse begrebet Global Existentialsm. Hvor Kierkegaard opfant Individual Existentia
5
www.andersenske.com
lism; Hvem er jeg? Hva er vigtit? Hvilken slags menske vil jeg gerne vär eller bli? Knallhatt took Existentialism one step further og gjor spörsmaalne globale og gälne for hele menskehedn: Hva vil menskehedn med sig self? Hvem vil vi gerne vär som art? Er det vigtit, overhodet, a mensket existeer? Og hvis det er: Hva er saa de globale valg, som vi have to make? Plus the tough one: Hvis 51 % a menskehedn er paa piller og andre psychopharmaceuticals, hvem bestemmer saa paa The Planet Earth? Fire Uetiske Mänd i Sengen er en parodi paa Kierkegaard’s Det Umiddelbart Erotiske Stadie fra Enten-Eller, men hvor Kierkegaard analysered Mozarts Don Juan, Knallhatt analyseer James Bond. Dette han gör ikk blott i musikalsk og existentiel forstand men hoedsalit udfra betydningen a samarbejde, interaktion, complementaritet og synergi, eller som jeg i dag vill vär fristet te og si: apposition. Appositionen her for staaet som den sammenstilning som gen sidit tilför det sammenförte mer end summen a delne og skaber synergi. Dernäst Knallhatt hudfletter de fire ovennävnte mänd som typer – ikk minst den danske mand (eller hva man nu ska kalle ham) – plus ders forhold te kvinner. Knallhatt osse satiriseer over de fire religioner som hver a de fire mänd har hans rödder i og er blevet formet a: Katolicismen, Anglikanismen, Protestantismen, og Jödedommen. Isär Protestantismen faar en ikk ofte set men derfor saa meget desto mer tilträngt tur med grovfilen! Fire Uetiske Mänd i Sengen aabner Baade-Og Onsdag, den 3e bog i Baade-Og-serien, og staar som netop en apposition te det samled värk. I mit foreword 2037 jeg skrev, a Fire Uetiske Mänd i Sengen var mulivis blott noet studentikos pjat som ku springs over. Men i
6
www.andersenske.com
dag jeg tror jeg to fejl. Den Global Existentialism som Knallhatt explorer throughout Baade-Og er netop nöglen te Fire Uetiske Mänd i Sengen, men det man först ser naar man inkluder hva han sier om bl.a. Niels Bohr. Kierkegaard og Bohr Kierkegaard og Existentialism er ikk den enste röde traad i Baade-Og, det er osse Niels Bohr og comple mentaritets princippet. Hvor Kierkegaard og Existen tialism staar for enten-eller, Bohr, kvante fysikken og complementaritets princippet ga os ifölge Knallhatt et nyt narrativ, en ny maade og forstaa verden paa, som er et baade-og: • Complementaritets princippet: Det samme feno men ka ha to hinandn gensidit udelukkne egen skaber samtidi • Super positionen: to modsatte potentielle udfald eller värensmuliheder co-existeer og er én og samme • Dobbeltspalte experimentet: super positionen kollapser först i et udfald naar experimentet ud förs og noen iagttar fotonen; virklihedn er et pro dukt a vors iagttaelse a den, a vors interaktion med den; vi og virklihedn existeer som et gensidit skabne baade-og Hovedpointen i Baade-Og er a vors civilisation paa Knallhatt’s tid var ved og beväg sig fra et enten-eller paradigm te et baade-og paradigm, en betragtning som for alvor begyndt og dukk opp i littratur og filosofi fra 2015 med isär den store influence fra The Stockholm Interpretation fra samme aar. Ved genläsning a Fire Uetiske Mänd i Sengen
7
www.andersenske.com
det slog mig a det var netop dette fundamentale para dig meskift mellem enten-eller og baade-og som er premissen for Knallhatts analyse a James Bond: creationen a film helten invarsled en ny kultur. I stedet for og se geniet som en ener, geniet ka vär et kollektiv. Synergien mellem mensker ka skabe det sublime; ikk blott et antal a personer som arbejder within samme omraade ka suppler og löfte hinandn, men the combination of uniques – faktisk jeg ka ikk find det precise ord – kombinationen a helstöbte enkeltstaane elementer ka skabe noet ennu mer helstöbt og enkeltstaane unikt. Knallhatt taler om geniet, men altsaa det kollektive geni. Det geniale resultat er stadi själlent og usädvanlit, men det er ikk et produkt a den geniale ener og det geniale stof, men et produkt a fler enere og fler slags stof, som tilsammen skaber noet langt mer komplekst end hva Mozart ku gör og hva Kierkegaard i hans tid had access to. Det er den Synergi Kultur og det dera fölgne Syn ergy Society som Knallhatt invarsled, og det er den existentiel synergi som det i Knallhatt’s text kun er figuren Woody Allen der har muli adgang te, men som i dag er fundamentet for al politik, unnervisning, civil society, management, business, organization develop ment, og meget mer. All fire mänd i texten er hva Kierkegaard vill kalle ästetiker, men figuren Woody Allen staar paa tärsklen te etikken og dermed osse te synergien. Han har opdaet det interpersonelle baade-og, og det er dét vors kultur har osse! Som menskehed, de senste 20 aar vi har baade kastet os ud paa Kierkegaards 10,000 favne og taet et närmest Bohrsk kvantespring: Vors kultur er ved og bli voxen og dermed etisk! Ja, ikk blott vors kultur, men hele menskehedn.
8
www.andersenske.com
Danmark og danskerne Det er stadi et mysterium hvorfor Knallhatt published ikk Baade-Og da han skrev den i begynlsen a dette century, og maaske forklaringen ligger i hans samtid: I stedet for og ta nationens to störste genier og globale potentialer paa sig og udvid begreberne Danmark og danskhed, danskerne lod alt hva der var dansk imploder og skrump ind te saa lidt som mulit. Det ku ikk bli smaat nok! I stedet for og udvikl og udnytt hva man havde og gi verden, man udelukkne fokusered paa hva man ku skjule for den eller finne og fornärme den med. Mens Bohrs kvantefysik blev brugt te og udvikl internettet, smart phones, tablets, og quantum compu ters, og mens verden savned filosofi med substans men ku ikk formuler hva det var den savned, danskerne sad og pilled sig selv i navlen. Og naar de on rare occasions löfted blikket og saa op, de ku ikk faa öje paa andet end Grundtvig. – Og dem der var ikk te Grundtvig hörte man själlent snakke om annet end penge, gadgets, mu slimer eller sex. Det var i den context Jesper Knallhatt skrev Baade-Og, og dermed osse Fire Uetiske Mänd i Sen gen. Derfor der ville nok heller ikk ha värt stor genklang for publication og man fristes derfor te og spörre: Hvordan ku en kultur som frembragte baade Kierkegaard og Bohr synke saa dybt og sigte saa lavt? De to eminente genier paa hver ders maade netop kom te og forme verdens muliheder for og forstaa og udvikle sig self: Kierkegaard mht mensket og menskelivet i sig self, Bohr mht selve universets indre struktur og den globale communication.
9
www.andersenske.com
Knallhatt og Existentialism De spörsmål som var Knallhatt’s eentlie projekt, de spörsmaal vi gik i gang med og still alt for sent var: Ka vi som menskehed träffe de rigtie valg? Naar vi som art staar over for teknologiske nyskabelser, globale klimaforandringer, religiös fundamentalisme, og man ge andre ting som truer vors samfund og existens som vi kenner dem, ka vi saa overhodet välge og välge rigtit? Eller er vi laast a vors biologi og den stone age brain som vi har? Er vi oppe mod större problemer end vi som kultur og art formaar og forhold os te? Eller som Knallhatt ofte gentar i Baade-Og ”Vi löser ikk de problemer vi har, men kun dem vi ka forstaa.” Det er fair og sie a danskerne forstod ikk den udvikling som var i gang for 50-60 aar sidn. Mange andre osse forstod den ikk, men vi, Danmark, burde ha haft forudsätningerne! Som jeg nu läser Fire Uetiske Mänd i Sengen, texten rejser det fölgne spörsmaal: Ka menskehedn välge sin egen skäbne eller forblir vi kollektivt i vors fölsers vold som Don Juan, i belönningens vold som James Bond, i forsagelsens eller fornægtelsens vold som Indiana Jones, eller tör vi ta det step som figuren Woody Allen ved ikk om han tör? Spörsmaalet er over 50 aar gammelt, og i mellem tidn vi faktisk kollektivt er begyndt og ta det skridt og vi er ved og gaa gennem dören som kultuer og som menskehed. Kollektivt vi er i processen med og ändre vors fortälling om hvem vi er og hvordan vi er mensker; i dag vi välger faktisk globalt existentielt. Men vi er osse nödt te, som individer, og ta det samme skritt, for ellers vi ka ikk gör det kollektivt, og dermed vi slipper Knallhatt og er tilbae ved Kierkegaard: Ka vi overskride tärsklen mellem ästetik og etik og träde fuldt ud i det som Knallhatt kaller
10
www.andersenske.com
voxenhed? Figuren Woody Allen maaske ikk ved det – eller maaske han gör? – a saa snart han har taet det step, saa han osse träder ud a sin pubertäre identitet, og han maa gi slip paa en del a hamself og blie en del a et fällesskab, et hele, det som i skabelsen a James Bond var et ”novemvirat”. Han ka ikk forbli et enten-eller, han maa träd i karakter som noet större, et baade-og. Men for og ku bli dette baade-og og bli en del a et baade-og, han maa träf et valg og dét valg er et enteneller. Pamfilia Severinsen Östermalm, 2063
11
www.andersenske.com
12
www.andersenske.com
Til Søren Med Tak
13
www.andersenske.com
www.andersenske.com
Det umiddelbare, det ikke-existerende, det disciplinerede, og det reflecterede erotiske Stadie
eller
Det Musikalsk-Erotiske, det Uerotiske, det Controlleret-Erotiske og det Usikkre-Erotiske
eller
Fire uetiske MĂŚnd i Sengen
15
www.andersenske.com
16
www.andersenske.com
Intetsigende Indledning
Fra det Øieblik min Sjæl første Gang forbausedes og ydmygt bøiede sig i Beundring over Hr. Broccolis film, har det ofte været mig en kjær og vederqvægende Beskjeftigelse at overveie, hvorledes hiin glædelige græske Betragtning af Verden – der derfor kalder denne kosmos, fordi den viser sig som et velordnet Hele, som en smagfuld gjennemsigtig Prydelse for den Aand, der virker og gjennemvirker den – hvorledes hiin glædelige Betragtning lader sig gjentage i en høiere Tingenes Orden, i Idealernes Verden, hvorledes der atter her er en styrende Visdom, beundringsværdig fornemmelig i at sammenknytte, hvad der hører sammen: Axel med Valborg, Raphael med Katholicismen, Mozart med Don Juan, Homer med Matt Groening, Albert Broccoli med James Bond. Der gives en ussel Vantro, der synes at indeholde megen Lægedom. Den mener, at en saadan Forbindelse er tilfældig, og seer intet andet deri, end et ret heldigt Sammenstød af de forskjellige Kræfter i Livets Spil. Denne Viisdom indeholder nu en stor Trøst og Husvalelse for alt det Middelmaadige, der derved seer sig sat i stand til at indbilde sig selv og Ligesindede, at det er en Forvexling af Skjebnen, en Feiltagelse af Verden, at de ikke bleve ligesaa udmærkede som de
17
www.andersenske.com
Udmærkede. Det er en meget nem Optimisme, der saaledes tilveiebringes. For enhver høimodig Sjæl derimod, for enhver Optimat, hvem det ikke er saa magtpaaliggende, paa en saadan ussel Maade at frelse sig selv, som at tabe sig selv ved at betragte det Store, er den naturligviis en Modbydelighed; medens det er en Fryd for hans Sjæl, en hellig Glæde at see Det forenet, som hører sammen. Dette er det Lykkelige i Historien, det guddom melige Sammenspil af de historiske Kræfter, Høitiden i den historiske Tid. Det Tilfældige har kun een Faktor; det er tilfældigt, at Mozart i den gryende Individualitets Historie fik det meest udmærkede musikalske Stof, der lader sig tænke. Det lykkelige har to: det er lykkeligt, at det meest udmærkede musikalske stof blev Mozart til Deel; her ligger nemlig Accenten ligesaa meget på Mozart som paa Stoffet. Det lykkelige ved den classiske Frembringelse, det som constituerer dens Classicitet og Udødelighed, er det absolutte Sammenhold af de tvende Kræfter. Ved sin Don Juan træder Mozart ind i den lille udødelige Skare af Mænd, hvis Navn, hvis Værker Tiden ikke vil glemme, da Evigheden erindrer dem. Det er ved dette Lykkelige, hver Enkelt udraabes til Genie, derved udtræde de af Flokkens brægende Mængde, derved erindre vi dem som Individer. Gjennem Indi videts unikke Frembringelse af det Classiske blive de Exponent for Tidens forliebelse i sin egen Førstefødte: Det selvklarovre Jeg: Hvem-jeget. Saa forliebt er Tiden i denne sin nye Frembringelse,
18
www.andersenske.com
at den fremmaner ham, ogsaa hvor han blot er at finde som et Skyggerids; saaledes de gjennem Aarhundrederne opsamlede og sammenbragte Myther og Leveregler som Jøderne tilskrive Moses og hans Aabenbaring, og som den Dag i Dag ere at finde i Mosebøgerne, saaledes Illiadens og Odysseens episke Stof, som hidhøre fra mangt en Digter, og som Helleneren tilskrev Homer, og saaledes ogsaa de Lignelser, theologiske Betragtninger og Begivenheder tillige med de Undere og uforklarlige Gjerninger, som bleve prædikede og udført af et af Historien ukjendt antal Mænd i Aarhundrederne op til Jerusalems Ødelæggelse, og som af den Christne alle tilskrives een Mand, Jesus af Nazaret. Som et Væld af flagrende Traade samles i en Knude for ikke længer at spredes for alle Vinde, saa knytter Historien sine Traade til et enkelt Genie, saa samler den sine Rødder i en enkelt Skikkelse, Beretningens Stamfader, og ud basunerer ham til Den Kronede blandt Skovens alle Træer, den fra hvem alle levedygtige Agern herefter komme at falde. Som den Kok, der ene af alle kjender de rette Ingredientser og inspireret inddamper den Fond, hvoraf al Sovs siden skal komme at suge Kraft og Næring, saaledes, siger Historien: fra ham, fra dette Genie, fra dette Individ udgaar den sande Suppe, og saaledes frembringer da Historien den Talemaade, at for mange Kokke fordærve Maden. Saaledes tænke vi paa Geniet, saaledes staaer han for os i vore Tanker. Vi forestille os ikke Geniet som noget Collectiv, vi tænke os ikke Geniet som en Proces mellem Flere. Vore Begreber give os ikke den Mulighed,
19
www.andersenske.com
at Geniet kan opstaae som flere Individers Gestalt. Et Gesamt-Leben, hvor den klarovre Individualitet lader sig opløse i Fællesskabets Præstation, hvor alle individuelle Kræfter skabe en Effect af Synergie, hvor Skabelsens altgjennemtrængende kreative Kraft bestandig opbygger sin Styrke i et stadigt stærkere centripeterende Os, et zittrende Spændingsfelt af indi viduelle complementerende og/eller sig i hinanden gjenspeilende Contributioner. Dette veed vor Forstaa else af Geniet ikke af. Dette Genie er imidlertid, hvad vi finde som Skaberen af James Bond. Førend vi nu drage videre ud paa denne Færd, lad os da et Øieblik dvæle ved de trende Betegnelser: Complementaritet, Overgang og Gjenspeiling. Thi ved Complementariteten forstaae vi, naar tvende Modsætninger paa samme Tid modsige og supplere hverandre og derved tilsammen skabe en Effect af Synergie, hvorved de i Samdrægtighed komme at sige Sligt, som ellers ikke var at erkjende, dersom kun den ene havde været at iagttage. Ved Overgang forstaaes tvende Modpoler, som defineres ved hverandre, og hvorimellem der tænkes kan en gradviis Bevægelse, saasom Overgangen mellem Lys og Mørke eller den gradvise forandring fra sammenrørt Øl og Brød til færdigkogt og lifligt duftende Øllebrød. Ved Gjenspeiling mene vi tvende Faktorer, som pege i samme Retning og derved forstærke hverandre. Delene skabe altsaa tilsammen en Effect, som er større end den umiddelbare Sum af de enkelte Dele.
20
www.andersenske.com
Vil du lÌse resten? Køb bogen her: www.andersenske.dk/4uetiske
21
www.andersenske.com
Andersenske anbefaler: Sebastian-bøgerne
Filosofi, samfund, naturvidenskab, oplysning og almendannelse for de 7-12-årige af Christoffer Boserup Skov.
Gildet - politisk filosofi og satire Efter et folketingsvalg mødes Helle, Margrethe, Lars, Anders og flere andre politikere til et gilde hjemme hos Villy. Efter rigeligt med våde varer begynder de at diskutere, hvad politik er - og hvad det burde være. Hvis du synes, at Platons Symposium er vidunderlig, hvis du morer dig over Horats, eller hvis du bare undrer dig over dansk politik, så gå ikke glip af denne forrygende satire af Ryan Smith.
22
www.andersenske.com
Flere bøger af Lene Andersen:
Baade-Og Jesper Knallhatt’s fembindsværk om hvor vi kommer fra, hvor vi er på vej hen, og hvad vi er nødt til at tage stilling til som menneskehed.
Demokratihåndbog Kan også læses gratis på nettet: www.democracy-handbook.org.
Det åbne samfund og dets venner Hvis demokratiet skal bestå, er det ikke nok at kunne sige, hvad man ikke vil have, vi er også nødt til at kunne udtrykke, hvad vi gerne vil.
Grantræet Endnu en spoof; både en parodi og et værk med selvstændigt indhold. Denne gang er det H.C. Andersen og danskheden, der må stå for skud. Bøger, ebøger og priser: www.andersenske.dk Foredrag: www.andersenske.com
23
www.andersenske.com