Frivillighed skal i kort snor

HVIS DIN HUND SIDDER OP OG SOVER, så er den ikke bare sød. Den har måske svært ved at trække vejret. Sådan skrev DR for nylig i en debat om hunderacer. Nogle hunde er blevet avlet for at få et bestemt udseende. Men det betyder simpelthen, at de ikke kan trække vejret normalt.

Alle er heldigvis enige om, at det er et problem. Men løsningen er en ganske anden sag. Nogle lande og kennelklubber siger klart, at man bør lave forbud. Selvom det ikke er alle hunde i en race, som har problemerne, så er det en hel del, og man vil ikke løbe den risiko.

I Danmark er man pt mere til frivillige programmer og dialog. Ikke mindst fordi ingen mener, at politiet ville have ressourcer til at håndhæve eventuel lovgivning.

Men er vi alt for blødsødne? I 2014 lavede Dan Jørgensen en aftale med landmænd, der opdrætter grise. Den skulle tage hånd om virkelig massive problemer for dyrene. Fiksering af søer, høj dødelighed hos pattegrise og kupering af haler. Spoler vi frem til 2023, er intet af dette løst og noget er blevet en del værre.

Det er ikke en overraskelse, for tallene har løbende vist, hvilken vej vinden blæste. Prisen for den manglende konsekvens er høj, når der dagligt dør over 25.000 pattegrise i staldene.

Nu er der kommet en ny minister på området. Jacob Jensen fra Venstre har sagt, at han godt ved, at landbruget ikke leverede på sine løfter. Ministeren er åben for lovgivning, og det er jo meget godt, når man nu er valgt til en lovgivende forsamling. Men ny lovgivning tager også tid. Først skal den vedtages, og herefter er årelange overgangsperioder helt normalt, når det gælder landbruget. Imens lever og dør dyr under forhold, som ingen synes er ok. Tænk at vi fortsat fikserer grise, så de ikke engang kan vende sig om.

Frivillighed er en god ting, og jeg tror, de fleste mennesker har gode intentioner, når det gælder dyrevelfærd. Men vi kan ikke lade frivillighed være en sovepude, hvor årtier går og landbruget får fripas til at gøre ingenting. Det er ikke en gratis omgang, men en ufattelig nedprioritering af de dyr, der lider, mens ingenting sker.

Har man magten, så har man også et kæmpe ansvar. Ikke at tage det ansvar er et svigt. Både af dyrene og af den tillid, vi har til at politikere forsøger at bygge et samfund, der svarer til borgernes holdninger. Derfor må vi også lære af vores fejl og sørge for at holde de frivillige aftaler i kortere snor end hidtil. Leverer de ikke bedre dyrevelfærd, så må vi gribe ind med metoder, som gør det.

Joh Vinding