Verdens bedste velfærd?

Ny dyrevelfærdsrapport fra Fødevarestyrelsen afslører, at der er noget helt galt på de danske landbrug. I en tredjedel af styrelsens årlige stikprøvekontrol finder de en overtrædelse af reglerne for dyrevelfærd og dyr, der ikke er blevet behandlet ordentligt.

I DANMARK ER DYRENE I LANDBRUGET sikret et minimumsniveau af velfærd ­ ikke sandt? Hvert år kontrollerer Fødevarestyrelsen en stikprøve af danske landbrug ­ men desværre viser kontrollen hvert år, at der sker mange overtrædelser af de love, som burde beskytte dyrene. Den nyeste rapport fra Fødevarestyrelsen afslører, hvordan dyr på rigtig mange landbrug fortsat svigtes.

Uden mor, mad eller vand

Faktisk dokumenterer rapporten, at det ofte er helt basale regler, som ikke overholdes. Styrelsen fandt over 100 landbrug, hvor unge kalve ikke får opfyldt deres helt grundlæggende behov. Det kan fx indebære, at kalven ikke har adgang til friskt vand og foder, eller at kalven ikke har en sut. Kalve har nemlig behov for at få dækket dét, som styrelsen kalder et ‘suttebehov’, og som i virkeligheden blot betyder, at kalven er et pattedyr, der har behov for at die ved sin mor. Men fordi man i landbruget fjerner kalven fra sin mor blot et døgn efter fødslen, skal kalven have adgang til en form for sut.

“Det er brutalt at skille koen og hendes spæde kalv fra hinanden, bare fordi mælkeindustrien vil tjene penge på hver en dråbe mælk. Men når den ensomme kalv så ikke engang får en sut i erstatning for at die, så bliver det endnu mere grusomt”, fortæller Mathias Madsen, kampagneleder for Animas kampagne “12 timer med mor”.

Problemets omfang

Fødevarestyrelsen besøgte en stikprøve af landbrug i løbet af 2021, og resultaterne af disse kontrolbesøg blev udgivet i starten af 2023 i den nyeste velfærdsrapport. Se her antallet af landbrug, hvor styrelsen gav en “anmærkning”. Anmærkninger spænder lige fra såkaldte indskærpelser ­ hvor styrelsen “præciserer” over for landmanden, at gældende regler skal overholdes ­ til politianmeldelser.

Anmærkninger i 46,3% af besætningerne med køer eller kalve.

Anmærkninger i 31,4% af besætningerne med grise.

Anmærkninger i 28,9% af besætningerne med kyllinger.

Farlige transporter

Mange er nok klar over, at lange dyretransporter er en pinsel for dyrene selv i de tilfælde, hvor loven overholdes. Men rapporten røber, at det er særligt, når dyr transporteres, at der sker mange lovovertrædelser.

På blot ét år blev der indgivet 115 politianmeldelser ­ alene fra kontrollen med grisetransporter. Det er en politianmeldelse næsten hver tredje dag! Anmeldelserne til politiet skete blandt andet fordi grise ankom til slagteriet med tydelige mærker efter slag, og fordi der blev transporteret grise, som simpelthen ikke var egnet til transport, fx meget syge dyr.

skelne eller slet og ret er ligeglade, viser tallene i Fødevarestyrelsens rapport. Hele 43 gange blev det meldt til politiet, at højdrægtige køer var sat på dyretransporter på vej til slagtning. Anima vil ikke lade denne vanvittige praksis slippe af syne og har anmodet Fødevarestyrelsen om at få oplyst de nyeste tal på området, så vi kan holde øje med udviklingen.

Hvor lander ansvaret?

Fødevarestyrelsen gav også 17 indskærpelser til landbrug, hvor kalve stod i enkeltbokse uden at kunne se eller røre andre kalve. Det svarer omtrent til at være smidt i isolationsfængsel, hvor kalvene ingen mulighed har for at være sociale.

Syg og skadet og hva’ så?

Fødevarestyrelsens kontrolbesøg afslørede også flere tilfælde, hvor syge eller tilskadekomne dyr ikke fik den pleje og behandling, de havde brug for. Altså dyrgrise, får og køer ­ som er i landmandens varetægt, men som går rundt med ubehandlede skader og sygdomme. På flere bedrifter viste det sig også, at dyr som køer og kalve end ikke har adgang til at hvile på et blødt og tørt underlag.

Højgravide køer slagtes

I Danmark er det tilladt at slagte gravide køer. Faktisk helt op til den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, som er lidt over ni måneder lang. Herefter er det ulovligt. At landmændene enten har svært ved at

Det kan være svært at forene disse meget dystre fakta med det idylliske billede, som landbrugslobbyen selv forsøger at tegne af dansk landbrug. Danmarks dyrevelfærdslove og Fødevarestyrelsens kontroller er nødvendige puslespilsbrikker til et samfund, der behandler dyr med værdighed og respekt. Men som rapporten så tydeligt dokumenterer, så er vi ikke i mål endnu.

Fødevareminister Jacob Jensen har i meget klare vendinger givet udtryk for, at udviklingen skal vendes hurtigst muligt. Og en af hans vigtigste opgaver inden sommer bliver at få vedtaget en plan for, hvordan det omsider skal lykkes “at knække kurven”. Det er Jacob Jensen langt fra den første fødevareminister, der lover ­ flere af hans forgængere har haft samme ambition, uden det er lykkedes dem at sikre dyrene i landbruget bedre velfærd.

Anima følger forløbet tæt og vil holde ministeren til ilden. Som han selv siger: “Vi skal have vendt udviklingen én gang for alle”, og det kan vi i Anima kun være enige i.