2 minute read
Kæmpe opråb mod pelsavl
from Dyrenes stemme 23.1
by Anima
1. marts lukkede borgerinitiativet ‘Fur Free Europe’ før tid grundet rekordhøj opbakning til kravet om et pelsfrit EU. Hele 1,7 millioner har skrevet under for et forbud mod al produktion og import af pels.
ALDRIG I HISTORIEN er der blevet indsamlet så mange underskrifter på så kort tid for dyrene. Hele 59.492 danskere har givet deres underskrift for pelsdyrene, og Anima har indsamlet knap halvdelen af dem. Dette er en kæmpe sejr for dyrene og i øvrigt et kraftigt vink med en vognstang til de danske minkavlere om, at danskerne har fået nok af pels.
Advertisement
På grund af den massive folkelige opbakning blev underskriftsindsamlingen lukket to måneder før tid, så underskrifterne hurtigere kunne blive sendt til verificering hos EuropaKommissionen. Et borgerinitiativ skal opnå 1 million verificerede underskrifter for at Kommissionen er forpligtet til at forholde sig til det.
Håb for verdens pelsdyr
Initiativet kan få stor betydning for dyrene på de danske pelsfarme. For mens minkavlerne er i gang med at fylde dyr i burene igen, så ånder en permanent nedlukning dem i nakken, hvis EU indfører et forbud mod pelsavl.
Men ikke nok med det. Borgerinitiativet har også potentiale til at gøre en stor forskel for de millionvis af pelsdyr, der befinder sig uden for Europas grænser. Initiativet handler nemlig ikke blot om et forbud mod produktionen af pels, men sigter også efter et forbud mod salg og import. Ved at lukke det europæiske marked kan vi altså hjælpe
VIDSTE DU?
19 lande i Europa har allerede et pelsforbud dyr over hele verden, fordi mange pelsprodukter fra fx Kina i dag ender med at blive solgt i EU.
Der er altså grund til optimisme, og selvom et EUforbud langt fra er i hus endnu, er der ifølge Animas direktør, Joh Vinding, ikke tvivl om, at pelsindustrien er ved at møde sit endeligt:
“Det er ikke længere et spørgsmål, om vi får et forbud, men snarere hvornår vi får et forbud. Det kan ikke siges nok pelsavl vil aldrig blive foreneligt med god dyrevelfærd.”
11 Kendte K Mper For Dyrene
I kampagnen for et pelsfrit Europa har 11 modige kendte brugt deres stemme til at tale dyrenes sag i Animas kampagnevideo.
En af deltagerne er Sæþór Kristínsson, vinder af Den store bagedyst, som satte ord på sit ubehag efter at have set dyrenes lidelser med sine egne øjne:
“Jeg føler, at jeg er mundlam lige nu. Det er helt igennem modbydeligt. Alle levende væsener skal behandles ordentligt, derfor bakker jeg op om et forbud mod pels og opfordrer alle til at hjælpe dyrene.”
Gang på gang kommer der nye grusomme afsløringer fra pelsfarme. Dyrene er stressede og angste i fangenskab. De skader sig selv og bider hinanden, og nogle lever derfor med voldsomme åbne sår eller manglende lemmer. Grundene til et forbud er mange, og der findes ikke én god grund til at bevare pelsindustrien.
Opfordringen er derfor til den danske regering: bak op om et EUforbud, så vi kan lukke det kapitel i historien, hvor modetøj blev vægtet højere end dyrs velfærd.
Fur Free Europe borgerinitiativ
Det europæiske borgerinitiativ er et officielt EUinitiativ til at påvirke lovgivere i EU. Initiativet skal nå 1 million verificerede underskrifter fra EUborgere. Hvis dette sker, så er EUKommissionen forpligtet til at behandle forslaget.
Fur Free Europe nåede 1,7 millioner underskrifter på blot 10 måneder, og er en af de største sammenslutninger for dyrene nogensinde. Alle underskrifter er nu sendt til verificering.
Læs mere: ANIMA.DK/ECI-PELS