Dyrenes stemme 23.1

DYRENES STEMME

KINA: HUNDENS ÅR

LANDBRUG: VERDENS BEDSTE VELFÆRD?

FAMILIEDYR:

KANINER LIDER I STILHED

LEDER

FRIVILLIGHED SKAL I KORT SNOR

8

KULTUR HUNDENS ÅR

PELS

KÆMPE OPRÅB MOD PELSAVL

FAMILIEDYR

AV MINE ØRER!

LANDBRUG VERDENS BEDSTE VELFÆRD?

ETIK

ETIK FOR DYRENE

HANEKYLLINGER

STOP MASSEAFLIVNINGERNE

NYHEDER

NYHEDER FRA DYRENES VERDEN

Frivillighed skal i kort snor

HVIS DIN HUND SIDDER OP OG SOVER, så er den ikke bare sød. Den har måske svært ved at trække vejret. Sådan skrev DR for nylig i en debat om hunderacer. Nogle hunde er blevet avlet for at få et bestemt udseende. Men det betyder simpelthen, at de ikke kan trække vejret normalt.

Alle er heldigvis enige om, at det er et problem. Men løsningen er en ganske anden sag. Nogle lande og kennelklubber siger klart, at man bør lave forbud. Selvom det ikke er alle hunde i en race, som har problemerne, så er det en hel del, og man vil ikke løbe den risiko.

I Danmark er man pt mere til frivillige programmer og dialog. Ikke mindst fordi ingen mener, at politiet ville have ressourcer til at håndhæve eventuel lovgivning.

Men er vi alt for blødsødne? I 2014 lavede Dan Jørgensen en aftale med landmænd, der opdrætter grise. Den skulle tage hånd om virkelig massive problemer for dyrene. Fiksering af søer, høj dødelighed hos pattegrise og kupering af haler. Spoler vi frem til 2023, er intet af dette løst og noget er

blevet en del værre.

Det er ikke en overraskelse, for tallene har løbende vist, hvilken vej vinden blæste. Prisen for den manglende konsekvens er høj, når der dagligt dør over 25.000 pattegrise i staldene.

Nu er der kommet en ny minister på området. Jacob Jensen fra Venstre har sagt, at han godt ved, at landbruget ikke leverede på sine løfter. Ministeren er åben for lovgivning, og det er jo meget godt, når man nu er valgt til en lovgivende forsamling. Men ny lovgivning tager også tid. Først skal den vedtages, og herefter er årelange overgangsperioder helt normalt, når det gælder landbruget. Imens lever og dør dyr under forhold, som ingen synes er ok. Tænk at vi fortsat fikserer grise, så de ikke engang kan vende sig om.

Frivillighed er en god ting, og jeg tror, de fleste mennesker har gode intentioner, når det gælder dyrevelfærd. Men vi kan ikke lade frivillighed være en sovepude, hvor årtier går og landbruget får fripas til at gøre ingenting. Det er ikke en gratis omgang,

men en ufattelig nedprioritering af de dyr, der lider, mens ingenting sker.

Har man magten, så har man også et kæmpe ansvar. Ikke at tage det ansvar er et svigt. Både af dyrene og af den tillid, vi har til at politikere forsøger at bygge et samfund, der svarer til borgernes holdninger. Derfor må vi også lære af vores fejl og sørge for at holde de frivillige aftaler i kortere snor end hidtil. Leverer de ikke bedre dyrevelfærd, så må vi gribe ind med metoder, som gør det.

Joh Vinding

JOH VINDING DIREKTØR

Racer som fransk bulldog kan have kroniske vejrtrækningsproblemer, fordi de er avlet til at have korte snuder.

HUNDENS ÅR

Flere steder i Kina spiser et mindretal af befolkningen stadig hunde. Bag denne praksis gemmer sig en brutal industri, som stjæler hunde fra gaden eller fra deres familier, hvorefter de bliver solgt på det sorte marked og slagtet under forfærdelige omstændigheder. Heldigvis er hundene ikke alene: Nogle af verdens modigste dyrevenner kæmper for dem.

I KINA ER DER MANGE BARRIERER for at kunne arbejde effektivt for dyrene, særligt for udenlandske NGO’er, der ikke har adgang til at arbejde i landet. Men der findes lokale organisationer, der kæmper for at gøre en ende på hundekødsindustrien. Animas allierede er til stede med deres kampagner og arbejde i flere kinesiske byer, hvor de blandt andet driver shelters for hjemløse hunde og hunde, der er undsluppet slagterierne.

Hund på menuen

Desværre er der stadig millionvis af hunde, som hvert år møder en grum skæbne i lande som Kina, Sydkorea og Indonesien. Kina er langt det største marked, hvor op mod 20 millioner hunde slagtes og spises hvert år.

I nogle lande bliver hundene avlet ulovligt, andre steder bliver de taget fra gaden eller stjålet fra familier, hvorefter de på overfyldte lastbiler transporteres til lyssky slagterier. Her holdes de i små trådbure, indtil de slagtes.

Træd ind på slagteriet

Forestil dig, at du befinder dig på markedet i en middelstor provinsby i Kina. Det er højsommer, og her er varmt og fugtigt. Markedet er delvist overdækket, og du går rundt blandt boderne og ser på de mange spændende varer. Indtil du ved et tilfælde kigger ned og ser, at der er blod på jorden. Du er kommet til markedets slagterafdeling.

I kummerlige, beskidte bure af trådnet sidder hund efter hund og bæver af frygt. Selvom rigtig mange hunde sidder tæt samlet, er her helt stille. Her er ikke en hund, der tør give en lyd fra sig. Flere af hundene bærer

stadig det halsbånd med hundetegn, som deres familie har givet dem på.

Her lugter af jern og fritureolie, og her er møgbeskidt. Det er helt almindeligt, at hundene slagtes for øjnene af de resterende, skrækslagne hunde. Man kan kun gisne om, hvor ensomme og bange hundene føler sig på det tidspunkt, hvor de kan se andre hunde blive hængt eller tæsket til døde.

Dødens festival

Scener som ovenstående udspiller sig året rundt i Kina, men forbindes i Danmark måske i særlig grad med den årlige hundekødsfestival i Yulin. Her afholdes hver sommer den berygtede Yulin­festival, som faktisk blev grundlagt for få år siden for at tiltrække turister og nye kunder til restauranterne, der sælger hundekød.

Yulin­festivalen var på sit højeste for blot seks år siden, i 2016, og da vurderes det, at op mod 10.000 hunde blev slagtet. I dag er det tal faldet til cirka 3.000. Der findes ikke officielle tal for antallet af slagtede dyr, eftersom handlen oftest foregår på det sorte marked. Hunde og katte betragtes nemlig officielt ikke længere som landbrugsdyr i Kina ­ et første, lille skridt i den rigtige retning.

Selv i Yulin ­ højborgen for hundekød ­ er der tegn på fremgang. Under sidste års festival indførte byens eneste gymnasium en regel om, at spisning af hundekød under ingen omstændigheder var tilladt på skolens matrikel. Restauranter, der sælger hundekød, lukker over hele landet, og den største udbringer af take away i Kina har fjernet alle retter med hundekød fra menuen.

Ville du spise en ven?

Spørger man de organisationer, der er lokalt til stede året rundt, er der ingen tvivl: Vejen til forandring går gennem folks hjerter. Lokale organisationer sponsorerer derfor lejrskoler, der underviser i dyrevelfærd, og hyggelige events, hvor lokalområdets børn og unge kan mødes og lege med hunde.

Meget ofte er det nemlig tilfældet, at børn i de hundespisende byer aldrig har aet eller været tæt på en hund. Børn og unge i disse områder vokser op med, at hunde er beskidte og farlige dyr, som man gør klogt i at være bange for.

Derfor arbejder mange kinesiske dyrevenner først og fremmest med oplysning. Det gør de blandt andet ved at invitere nabolagets børn og unge til at møde “ambassadør­hunde”. For når man først har set ind i en hunds kærlige øjne, så vil man ikke længere kunne udholde tanken om at spise sine firbenede venner.

Alt tyder på, at vi begynder at se effekterne af strategien. I dag er det stort set kun de ældste generationer i Kina, der spiser hunde. Det er derfor realistisk, at hundekød kan blive endegyldigt forvist til historiebøgerne inden for en kort årrække, takket være nogle af de modigste dyrevenner, der findes.

Her er

hunde ikke mad

Disse lande i Asien har forbud mod hundekød:

• Hong Kong

• Taiwan

• Thailand

• Singapore

• Filippinerne

• flere indonesiske byer

• flere kinesiske millionbyer

Kæmpe opråb mod pelsavl

1. marts lukkede borgerinitiativet ‘Fur Free Europe’ før tid grundet rekordhøj opbakning til kravet om et pelsfrit EU. Hele 1,7 millioner har skrevet under for et forbud mod al produktion og import af pels.

Foto: Andrew Skowron

AF: SUSANNE HINDBERG

ALDRIG I HISTORIEN er der blevet indsamlet så mange underskrifter på så kort tid for dyrene. Hele 59.492 danskere har givet deres underskrift for pelsdyrene, og Anima har indsamlet knap halvdelen af dem. Dette er en kæmpe sejr for dyrene og i øvrigt et kraftigt vink med en vognstang til de danske minkavlere om, at danskerne har fået nok af pels.

På grund af den massive folkelige opbakning blev underskriftsindsamlingen lukket to måneder før tid, så underskrifterne hurtigere kunne blive sendt til verificering hos Europa­Kommissionen. Et borgerinitiativ skal opnå 1 million verificerede underskrifter for at Kommissionen er forpligtet til at forholde sig til det.

Håb for verdens pelsdyr

Initiativet kan få stor betydning for dyrene på de danske pelsfarme. For mens minkavlerne er i gang med at fylde dyr i burene igen, så ånder en permanent nedlukning dem i nakken, hvis EU indfører et forbud mod pelsavl.

Men ikke nok med det. Borgerinitiativet har også potentiale til at gøre en stor forskel for de millionvis af pelsdyr, der befinder sig uden for Europas grænser. Initiativet handler nemlig ikke blot om et forbud mod produktionen af pels, men sigter også efter et forbud mod salg og import. Ved at lukke det europæiske marked kan vi altså hjælpe

VIDSTE DU?

19 lande i Europa har allerede et pelsforbud

dyr over hele verden, fordi mange pelsprodukter fra fx Kina i dag ender med at blive solgt i EU.

Der er altså grund til optimisme, og selvom et EU­forbud langt fra er i hus endnu, er der ifølge Animas direktør, Joh Vinding, ikke tvivl om, at pelsindustrien er ved at møde sit endeligt:

“Det er ikke længere et spørgsmål, om vi får et forbud, men snarere hvornår vi får et forbud. Det kan ikke siges nok ­ pelsavl vil aldrig blive foreneligt med god dyrevelfærd.”

11 kendte kæmper for dyrene

I kampagnen for et pelsfrit Europa har 11 modige kendte brugt deres stemme til at tale dyrenes sag i Animas kampagnevideo.

En af deltagerne er Sæþór Kristínsson, vinder af Den store bagedyst, som satte ord på sit ubehag efter at have set dyrenes lidelser med sine egne øjne:

“Jeg føler, at jeg er mundlam lige nu. Det er helt igennem modbydeligt. Alle levende væsener skal behandles ordentligt, derfor bakker jeg op om et forbud mod pels og opfordrer alle til at hjælpe dyrene.”

Gang på gang kommer der nye grusomme afsløringer fra pelsfarme. Dyrene er stressede og angste i fangenskab. De

skader sig selv og bider hinanden, og nogle lever derfor med voldsomme åbne sår eller manglende lemmer. Grundene til et forbud er mange, og der findes ikke én god grund til at bevare pelsindustrien.

Opfordringen er derfor til den danske regering: bak op om et EU­forbud, så vi kan lukke det kapitel i historien, hvor modetøj blev vægtet højere end dyrs velfærd.

Fur Free Europe borgerinitiativ

Det europæiske borgerinitiativ er et officielt EU­initiativ til at påvirke lovgivere i EU. Initiativet skal nå 1 million verificerede underskrifter fra EU­borgere. Hvis dette sker, så er EU­Kommissionen forpligtet til at behandle forslaget.

Fur Free Europe nåede 1,7 millioner underskrifter på blot 10 måneder, og er en af de største sammenslutninger for dyrene nogensinde. Alle underskrifter er nu sendt til verificering.

Læs mere: ANIMA.DK/ECI-PELS

Fra venstre: Thomas Rathsack, Sæþór Kristínsson og Sarah Bro er tre af de kendte, der deltog i Animas kampagnevideo for et pelsforbud. Se videoen på anima.dk/pelsfri

AV MINE ØRER!

En stor andel af kaniner i Danmark lever et liv med store smerter. Det skyldes, at der gennem generationer er avlet kaniner med gradvist mere ekstreme træk. Vædderkaniner med de lange hængeører er populære familiedyr, men har høj risiko for at udvikle alvorlige sygdomme. Dyrlægestuderende og næstformand i Kaninværnet Ditte Rich Stærk forklarer, hvordan netop de nuttede ører er til alt andet end glæde for kaninen selv.

NÅR DER TALES OM FAMILIEDYR med helbredsproblemer, der skyldes avl, vil de fleste nok tænke på fladnæsede hunderacer, som kæmper for at få luft. Men faktisk er det blandt flere dyrearter et stort problem, at mennesker avler for bestemte træk, som ser nuttede ud, men som medfører store helbredsproblemer for dyret selv. Kaniner er blandt de dyr, som allerflest danskere har som familiemedlem ­ ofte uden at vide, at kaninen døjer med daglige smerter.

Vilde kaniner

Kaniner med hængeører kaldes vædderkaniner, og denne type udseende findes alene, fordi mennesket har fremavlet det. De vilde kaniner, som de domesticerede racer nedstammer fra, har alle lange ører, der stritter i vejret. De opretstående ører

er vigtige for kaninens overlevelse, idet de kan bevæge dem og derved lokalisere hvor lyde kommer fra. Samtidig fungerer ørerne også som nedkøling i sommermånederne, hvor det varme blod fra kaninens krop passerer gennem yderligt liggende blodkar tæt ved hudens overflade. En kanin kan ikke svede, så dette er en vigtig mekanisme til at sikre, at kaninen ikke overopheder.

Hørelsen er blandt kaninens vigtigste sanser. Kaniner har en suveræn hørelse og kan opfange farer på stor afstand eller reagere på advarsler fra både artsfæller og andre byttedyr i området. Men mange oplever, at deres vædderkaniner hører dårligt og let bliver forskrækkede. Det skyldes, at hængeørerne begrænser kaninens evne til at lokalisere lydens retning og mindsker mængden af lydbølger, der kommer uforstyrret ind til trommehinden.

Taler med ørerne

Udover at opfange andres lyde og signaler, så spiller kaninens ører faktisk også en rolle, når kaninen selv skal udtrykke sig. Meget af det kropssprog kaniner bruger, når de kommunikerer med artsfæller, foregår med ørerne og deres position. For eksempel når en kanin vil fortælle en artsfælle, at den er vred eller bange, eller at den er fredelig og tryg i selskabet. Kaniner med hængeører mangler denne mulighed for at give andre kaniner et indtryk af deres sindstilstand og bliver derfor i højere grad misforstået. Det kan fx komplicere processen, hvis man fører to fremmede kaniner sammen.

En anden vigtig sans for kaniner er deres syn. En kanin med opretstående ører har et meget stort synsfelt, idet øjnene er placeret på siden af hovedet. Kaniner med hængeører har imidlertid en markant større

blind vinkel, fordi ørerne simpelthen er i vejen, hvilket forhindrer kaninen i at se bagud uden at skulle dreje hovedet.

Knækkede sugerør

De fremavlede hængeører giver ikke kun problemer med indtryk og udtryk, men betyder for mange kaniner også et liv med daglige smerter.

Når man beskriver de helbredsproblemer, som findes hos vædderkaniner, bruges ofte en analogi om et sugerør. Forestil dig et klassisk sugerør med knæk, der bøjes dér hvor plastikken er beregnet til det. Der vil man se en fin, åben passage gennem hele røret. Hvis man derimod knækker sugerøret ethvert andet sted, vil man se, at passagen lukkes af. Det er det samme, der sker i øret på en vædderkanin, fordi vævet i øregangen ikke er beregnet til at lave det knæk, der forekommer, når ørerne hænger ned langs hovedet.

Indersiden af øregangen hos kaniner er belagt med slimhinder, der producerer ørevoks. Det hjælper med at holde øret rent og beskytte trommehinden. Under normale omstændigheder vil gammel ørevoks blive udskilt med tiden, og øret holdes på den måde rent og frit for skidt fra omgivelserne. Men hos vædderkaniner kan de forsnævrede “sugerørsører” blokere for ørevoksens vej. Det øger trykket på vævet i øregangen, hvilket leder til inflammation af vævet, som hæver op og lukker passagen yderligere. Denne tilstand kaldes patologisk stenose og er oftest forbundet med meget stærke smerter hos kaninen.

I sidste ende kan øregangen give efter. Det er svært at forestille sig, hvor smertefuldt det må være, når voksen arbejder sig ud gennem øregangsvæggen og danner tydelige udposninger på siden af kaninens hoved. Voksen kan også presse på trommehinden, indtil denne brister. Dette er naturligvis meget smertefuldt og går ud over hørelsen, og kaniner med denne tilstand kan også opleve balanceproblemer, desorientering og kvalme.

Min kanin har det jo fint?

Meget ofte, når der konstateres øreproblemer hos vædderkaniner, har ejeren svært ved at forstå, hvordan kaninen kan være så plaget af sine ører, når den opfører sig som den plejer. Det er også typisk, at deres dyrlæge aldrig tidligere har nævnt, at ørerne fejlede noget. Desværre har der længe været en opfattelse, også blandt

Tegningen viser, hvordan øregangen hos vædderkaniner er forsnævret - ligesom et sugerør, der er knækket det forkerte sted. Forsnævringen fører til ophobning af ørevoks, som medfører store sundhedsproblemer for kaninen.

dyrlæger, at sådan ser hængeører jo bare ud, og at fundene er normale for vædderkaniner.

Men at det er normalt, betyder desværre ikke, at kaninen ikke er generet. Det er også normalt for en bulldog at have svær allergi og vejrtrækningsproblemer, men det betyder jo ikke, at hunden ikke hellere var fri for begge dele. Det samme gælder kaninerne.

Dårlig avl?

Nogle opdrættere af vædderkaniner påstår, at problemerne kun rammer kaniner “af dårlig avl”. Desværre kunne jeg på Danmarks Kaninavlerforenings Landsudstilling i år ved selvsyn konstatere, at også de fine avlskaniner med stamtavler lider af en markant forøget forekomst af forsnævrede øregange, ophobning af ørevoks og dermed risiko for at udvikle alvorlige problemer. En af Danmarks dygtigste kanindyrlæger, Henriette Munk, tilså

også kaninerne på landsudstillingen, og hun udtaler: “Der er tale om et generelt problem, der ikke kan tilskrives dårlig avl, og som det ikke er lykkedes opdrætterne at løse. Alt tyder på, at det er knækket på øregangen i sig selv, der giver anledning til forsnævringen og de deraf følgende tilstande, og at det derfor sandsynligvis ikke kan avles væk, så længe ørerne hænger.“

Kaninen betaler prisen

På trods af de udtalte helbredsproblemer er dværgvædderen den mest populære race som familiekanin i Danmark, og langt de fleste er ikke klar over de problemer, der følger med denne og andre vædderracer. Det er på høje tid, at vi gør op med accepten af, at dyr skal leve med kroniske smerter, bare fordi det er noget, vi selv har fremavlet, og fordi det er “normalt” for racen.

Hvis du allerede har en vædderkanin i din familie, vil du med stor sandsynlighed kunne forøge dens livskvalitet ved regelmæssig ørerens, så den ophobede voks kan hjælpes ud. Det vigtigste, du kan gøre, er imidlertid at undlade at have vædderkaniner. Husk på, at selvom kaninen ser kær ud med ørerne ned langs hovedet, så er det kaninen, der betaler prisen i form af daglige smerter.

Her ses kaninen Frida med en specialsyet forbinding, som hun har på efter en operation i hendes ører. Operationen har gjort Frida helt smertefri!

Hvem er Kaninværnet?

Kaninværnet er Danmarks første og eneste dyreværnsforening med eksklusivt fokus på kaniner. Foreningen arbejder for at fremme forholdene for kaniner på både kort og langt sigt. Det gøres blandt andet ved udbredelsen af information om moderne kaninhold via informationsmaterialer, som uddeles af dyrlægeklinikker og internater. Kaninværnet samarbejder med en række dyrlæger og driver landets eneste kaninregister. Derudover redder Kaninværnets Akutteam hvert år en masse kaniner, som er blevet dumpet udenfor eller som står til unødig aflivning. Foreningen taler kaninernes sag i offentligheden og lægger pres på politikerne for at få etableret regler for kaninhold i Danmark. Kaninværnet sætter desuden kaninerne på dagsordenen i den brede dyreværnsbevægelse.

Læs mere på www.kaninvaernet.dk

Verdens bedste velfærd?

Ny dyrevelfærdsrapport fra Fødevarestyrelsen afslører, at der er noget helt galt på de danske landbrug. I en tredjedel af styrelsens årlige stikprøvekontrol finder de en overtrædelse af reglerne for dyrevelfærd og dyr, der ikke er blevet behandlet ordentligt.

AF: SARA RASMUSSEN

I DANMARK ER DYRENE I LANDBRUGET sikret et minimumsniveau af velfærd ­ ikke sandt? Hvert år kontrollerer Fødevarestyrelsen en stikprøve af danske landbrug ­ men desværre viser kontrollen hvert år, at der sker mange overtrædelser af de love, som burde beskytte dyrene. Den nyeste rapport fra Fødevarestyrelsen afslører, hvordan dyr på rigtig mange landbrug fortsat svigtes.

Uden mor, mad eller vand

Faktisk dokumenterer rapporten, at det ofte er helt basale regler, som ikke overholdes. Styrelsen fandt over 100 landbrug, hvor unge kalve ikke får opfyldt deres helt grundlæggende behov. Det kan fx indebære, at kalven ikke har adgang til friskt vand og foder, eller at kalven ikke har en sut. Kalve har nemlig behov for at få dækket dét, som styrelsen kalder et ‘suttebehov’, og som i virkeligheden blot betyder, at kalven er et pattedyr, der har behov for at die ved sin mor. Men fordi man i landbruget fjerner kalven fra sin mor blot et døgn efter fødslen, skal kalven have adgang til en form for sut.

“Det er brutalt at skille koen og hendes spæde kalv fra hinanden, bare fordi mælkeindustrien vil tjene penge på hver en dråbe mælk. Men når den ensomme kalv så ikke engang får en sut i erstatning for at die, så bliver det endnu mere grusomt”, fortæller Mathias Madsen, kampagneleder for Animas kampagne “12 timer med mor”.

Problemets omfang

Fødevarestyrelsen besøgte en stikprøve af landbrug i løbet af 2021, og resultaterne af disse kontrolbesøg blev udgivet i starten af 2023 i den nyeste velfærdsrapport. Se her antallet af landbrug, hvor styrelsen gav en “anmærkning”. Anmærkninger spænder lige fra såkaldte indskærpelser ­ hvor styrelsen “præciserer” over for landmanden, at gældende regler skal overholdes ­ til politianmeldelser.

Anmærkninger i 46,3% af besætningerne med køer eller kalve.

Anmærkninger i 31,4% af besætningerne med grise.

Anmærkninger i 28,9% af besætningerne med kyllinger.

Farlige transporter

Mange er nok klar over, at lange dyretransporter er en pinsel for dyrene selv i de tilfælde, hvor loven overholdes. Men rapporten røber, at det er særligt, når dyr transporteres, at der sker mange lovovertrædelser.

På blot ét år blev der indgivet 115 politianmeldelser ­ alene fra kontrollen med grisetransporter. Det er en politianmeldelse næsten hver tredje dag! Anmeldelserne til politiet skete blandt andet fordi grise ankom til slagteriet med tydelige mærker efter slag, og fordi der blev transporteret grise, som simpelthen ikke var egnet til transport, fx meget syge dyr.

skelne eller slet og ret er ligeglade, viser tallene i Fødevarestyrelsens rapport. Hele 43 gange blev det meldt til politiet, at højdrægtige køer var sat på dyretransporter på vej til slagtning. Anima vil ikke lade denne vanvittige praksis slippe af syne og har anmodet Fødevarestyrelsen om at få oplyst de nyeste tal på området, så vi kan holde øje med udviklingen.

Hvor lander ansvaret?

Fødevarestyrelsen gav også 17 indskærpelser til landbrug, hvor kalve stod i enkeltbokse uden at kunne se eller røre andre kalve. Det svarer omtrent til at være smidt i isolationsfængsel, hvor kalvene ingen mulighed har for at være sociale.

Syg og skadet og hva’ så?

Fødevarestyrelsens kontrolbesøg afslørede også flere tilfælde, hvor syge eller tilskadekomne dyr ikke fik den pleje og behandling, de havde brug for. Altså dyrgrise, får og køer ­ som er i landmandens varetægt, men som går rundt med ubehandlede skader og sygdomme. På flere bedrifter viste det sig også, at dyr som køer og kalve end ikke har adgang til at hvile på et blødt og tørt underlag.

Højgravide køer slagtes

I Danmark er det tilladt at slagte gravide køer. Faktisk helt op til den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, som er lidt over ni måneder lang. Herefter er det ulovligt. At landmændene enten har svært ved at

Det kan være svært at forene disse meget dystre fakta med det idylliske billede, som landbrugslobbyen selv forsøger at tegne af dansk landbrug. Danmarks dyrevelfærdslove og Fødevarestyrelsens kontroller er nødvendige puslespilsbrikker til et samfund, der behandler dyr med værdighed og respekt. Men som rapporten så tydeligt dokumenterer, så er vi ikke i mål endnu.

Fødevareminister Jacob Jensen har i meget klare vendinger givet udtryk for, at udviklingen skal vendes hurtigst muligt. Og en af hans vigtigste opgaver inden sommer bliver at få vedtaget en plan for, hvordan det omsider skal lykkes “at knække kurven”. Det er Jacob Jensen langt fra den første fødevareminister, der lover ­ flere af hans forgængere har haft samme ambition, uden det er lykkedes dem at sikre dyrene i landbruget bedre velfærd.

Anima følger forløbet tæt og vil holde ministeren til ilden. Som han selv siger: “Vi skal have vendt udviklingen én gang for alle”, og det kan vi i Anima kun være enige i.

Etik for dyrene

Animas daglige leder, Lina Lind Christensen, har fået plads i Det Dyreetiske Råd. Hun er valgt til posten af paraplyorganisationen DOSO, som Anima er aktivt medlem af, og pladsen i Rådet giver nye muligheder for at tale dyrenes sag.

AF: MATHIAS MADSEN

DET DYREETISKE RÅD ER TIL FOR at rådgive fødevareministeren, som kan bede Rådet belyse et givet emne ved at afgive en udtalelse om det. Rådet skal “ud fra en etisk vurdering følge udviklingen inden for dyrevelfærd”, og i Det Dyreetiske Råd sidder både repræsentanter for dyreværnsorganisationer og for landbrugets organisationer samt en række faglige eksperter.

Derfor kan de emner, Rådet beskæftiger sig med, naturligvis være genstand for store uenigheder. Men ifølge Lina er det faktisk en god ting:

“Jeg oplever, at vi i Rådet kan tage nogle meget seriøse dyreetiske debatter, hvor vi faktisk bliver klogere på hinandens holdninger, selvom vi har nogle meget forskellige udgangspunkter. Det synes jeg er rigtig positivt i en tid, som er præget af mange hårde og ikke særligt produktive debatter på fx sociale medier.”

Når det så er sagt, er Det Dyreetiske Råd, trods den gode stemning, en intellektuel kampplads, hvor Lina selvfølgelig har til opgave at repræsentere dyrene bedst muligt.

Filosof og hønemor

Med en bachelor i filosofi og mange års erfaring fra Anima og Frie Vinger, Animas redningstjeneste for udtjente burhøns, er Lina Lind Christensen godt klædt på til at tale dyrenes sag i et forum som Det Dyreetiske Råd.

“Jeg kan helt klart mærke, at mit kendskab til de mere teoretiske aspekter af dyreetik kommer mig til gode. Og at jeg så samtidig har et vist kendskab til dyrelandbruget gør, at jeg har et godt fodfæste i debatterne.”

Det Dyreetiske Råds arbejde inkluderer meget andet end teoretiske diskussioner af dyreetiske spørgsmål. Medlemmerne tager sammen på ekskursioner, hvor de møder dyrene ude i virkeligheden, holder møder med forskere og deltager i den offentlige debat.

Hvor meget rykker det?

Som nyt medlem af Det Dyreetiske Råd er Lina Lind Christensen stadig spændt på at se, hvor meget hun faktisk kan være med til at rykke for dyrene. For én ting er, hvad

Rådet konkluderer i sine udtalelser. Noget andet er, om politikerne lytter, og det gør de ikke altid.

“Vi har jo desværre set før, at en minister har set bort fra, hvad Rådet mener. Eksempelvis udtalte et enigt Råd i 2022, at hold af mink i små bure er uacceptabelt, men regeringen tillod alligevel en genetablering af minkfarmene. Men selv når Rådets udtalelser ikke får direkte lovgivningsmæssige konsekvenser, kan de stadig påvirke den politiske debat og sende nogle vigtige signaler ud i samfundet.”

Faktisk står det eksplicit i dyrevelfærdsloven, at Det Dyreetiske Råd skal varetage “informations­ og debatskabende aktiviteter”. Det mener Lina Lind Christensen er et rigtigt vigtigt aspekt af Rådets arbejde:

“Der er et kæmpestort behov for at give folk mere viden om dyr, og de forhold vi byder dyr, og for at vi som samfund forholder os mere kritisk til dyrs status i samfundet. Det glæder jeg mig rigtig meget til at bidrage til.”

Lina Lind Christensen har nok at se til. Udover jobbet som daglig leder i Anima repræsenterer hun Anima i DOSO og driver redningstjenesten Frie Vinger. Og nu er hun altså også medlem af Det Dyreetiske Råd.

Stop masseaflivningerne

I Danmark alene bliver omkring 4,5 millioner hanekyllinger aflivet kort efter, de er kommet ud af ægget. I ægproduktionen er hannerne nemlig ubrugelige. Anima vil have et forbud mod masseaflivningerne hurtigst muligt.

AF: MATHIAS MADSEN

SKALLEN KRAKELERER og en lille forpjusket hanekylling møver sig møjsommeligt ud af ægget. Han er helt ny i verden, og alligevel har han ikke lang tid tilbage. Før han ved af det tumler hans fjerlette kyllingekrop pludselig rundt på et transportbånd med hundredvis af andre dunede artsfæller.

Et menneske samler lynhurtigt kyllingerne op én efter én og smider dem videre i systemet. De bliver sorteret efter køn – og hans er det forkerte. Han kommer aldrig til at lægge æg, og således kan ægindustrien ikke bruge ham. Så de gasser ham sammen med alle de andre frasorterede hanekyllinger.

En kynisk industri

Det er svært rigtig at begribe, hvorfor denne meningsløse massakre finder sted, hvis ikke man ved, hvordan ægindustrien er opbygget – og hvis du ikke ved dét, tilhører du flertallet. For der er en længere historie bag ægget i køledisken, end de fleste lige forestiller sig:

Første led i industrien er avlsvirksomhederne. De avler såkaldte “forældredyr”, dvs. haner og høner af æglæggende race. Forældredyrene parrer sig, og det kommer der befrugtede æg ud af. Disse æg bliver sendt videre til såkaldte rugerier. På rugerierne udklækkes æggene, og det er her hanekyllingerne frasorteres. Kyllingerne

af hunkøn bliver til de høner, som lægger de æg, der havner i køledisken. Hanekyllingerne kommer naturligvis ikke til at lægge æg, men da de er af æglæggende race, kan det ikke betale sig at fede dem op som slagtekyllinger. De er altså “biprodukter” i en kynisk industri.

Forbyd aflivningerne

Anima mener selvfølgelig, at det er dybt uetisk at sætte dyr i verden bare for at aflive dem. Vi ønsker et forbud mod masseaflivningerne. Derfor er vi nu gået i dialog med en lang rækker partier i Folketinget om netop dette, og i løbet af 2023 indleder vi en større kampagne for at sætte fokus på sagen.

Nyheder fra dyrenes verden

Hos Anima ser vi ofte billeder, læser nyheder og hører historier om dyrs lidelser. Ikke kun i Danmark, men også i den store verden. Der er nemlig nok at tage fat på. Men selvom det til tider kan føles uoverkommeligt at skabe forandring, så skinner solen også på dyrene, og vi er her for at fortælle om den fremgang, der også sker i verden igennem små og store historier, der gør indtryk på os.

Kritiseret zoo lukker ned

Efter mange års klager over Puerto Ricos sidste zoologiske have, lukker den nu permanent ned. Stedet har gennem årene fået stor kritik fra dyreværnsforeninger på grund af stedets utilstrækkelige tilsyn og behandlingen af dyrene, og derfor har regeringen nu beordret stedet permanent lukket. Zooen har faktisk været lukket ned for besøgende siden 2017, hvor to orkaner ramte øen, men dyrene har fortsat levet der ­ under samme dårlige forhold.

Der har tidligere været eksempler på flere dyr, der er omkommet på grund af manglende pleje, dyr der har gået rundt med ubehandlede skader, samt manglende vacciner og aktivering af dyrene. Den endelige placering af dyrene er fortsat ved at komme på plads, men i samarbejde med dyreværnsforeninger, vil de omkring 300 dyr blive flyttet til dyrefristeder, hvor de får helt nye liv.

Beskyttelse af verdenshavene

Efter mere end 10 år lange forhandlinger er FN­landene omsider blevet enige om at indgå en historisk aftale, der skal beskytte verdenshavene og skabe mere biodiversitet. Det er den første aftale af sin slags, og målet er, at 30% af verdens have skal være beskyttede områder inden udgangen af 2030. Det gælder i dag kun 1 %, på trods af, at internationalt farvand dækker omkring halvdelen af jordens overflade.

Aftalen skal beskytte og forbedre vilkårene for dyre­ og plantelivet og blandt andet sætte grænser for fiskeri og sejlruter, der er skyld i, at levesteder og økosystemer ødelægges.

AF: NANNA CAPION

Ny medicin uden dyreforsøg?

Millioner af dyr bliver hvert år brugt til forsøg, men i USA er det nu ikke længere et krav, at lægemidler skal testes på dyr, før de kan testes på mennesker. Det kunne den amerikanske fødevare­ og lægemiddeladministration (FDA) bekræfte tidligere i år, som en del af arbejdet for at få livsvigtig medicin hurtigere i brug og samtidig at mindske brugen af dyr i industrien.

Det betyder dog ikke, at dyreforsøg helt er forbudt i landet, men at virksomheder selv kan bestemme. Håbet er, at langt flere vil benytte sig af dyrefri forsøg, og det er den vej udviklingen går. Der bliver nemlig afsat millioner af dollars til at fremme og udvikle alternativer for at reducere brugen af dyreforsøg, hvilket giver mening, når den amerikanske fødevare­ og lægemiddeladministration tidligere har undersøgt, at op mod 90 % af de tests, der bliver udført på dyr, ikke virker i videre forsøg med mennesker. Det viser endnu en gang, at fremtiden er uden dyreforsøg.

Bjørne reddet fra galdefarm

Fem bjørne har fået nye liv, efter de er blevet reddet fra en grusom skæbne på en galdefarm i Vietnam, hvor de har siddet indespærret i mere end 20 år. Bjørnene har levet i fangenskab, fordi de får tappet galde fra deres maver, der blandt andet bruges til at lave traditionel medicin.

Det er en grusom industri, og derfor har det været forbudt at tappe bjørne for deres galde siden 1992, men det foregår desværre stadig ulovligt i landet, selvom der arbejdes for at få lukket det ned. Bjørnene indespærres i små bure, og får udtrukket galde fra deres galdeblære ved brug af en lang kanyle. Mange bjørne får store skader og dårligt helbred af at leve under de skrækkelige forhold, og de nedbrydes både fysisk og psykisk af de mange år i burene.

De fem heldige bjørne er gået fra et liv i lidelse og smerte til et nyt liv på et dyrefristed, som foreningen Animals Asia igennem mange år har varetaget for at give bjørne fra produktionen et nyt liv, og farmen, de sad indespærret på, er nu lukket ned.

HUSK hvis du ser eller hører historier om dyrene i Danmark og resten af verden ­ både de gode og de mindre gode ­ så er du altid velkommen til at kontakte Anima på info@anima.dk

Chokolademousse med silken tofu

Denne dessert er overraskende lækker og nem! Alle chokolade-elskere vil kunne lide den. Desserten er delikat, og man kan portionsanrette den på forhånd. Moussen kan endda fryses.

Ingredienser (2-3 personer)

• 150 g mørk chokolade

• 300 g silken tofu

• 1 tsk. vaniljesukker (kan undlades)

• Evt. sirup for ekstra sødme

Fremgangsmåde

Start med at smelte chokoladen over et vandbad: Hæld lidt vand i bunden af en gryde og sæt en skål deri. Opvarm vandet ved svag varme og hæld hakket chokolade i skålen. Rør i chokoladen med jævne mellemrum, indtil den er smeltet. Blend tofuen i en foodprocessor, indtil den er helt cremet. Hæld den smeltede chokolade og vaniljesukker deri og blend videre, indtil tofu og chokolade er blandet. Smag til om chokolademoussen er sød nok og tilføj eventuelt et par spiseskefulde sirup, hvis den ikke er sød nok.

Portionsanret chokolademoussen og sæt den på køl i mindst en halv time og gerne længere. Servér eksempelvis med friske bær, mynte og hakket chokolade.

Opskrift af Mia Sommer fra kogebogen Fantastiske bælgfrugter