BIRKEVANGSVEJ
Få steder er vigtigere end hjemmet...
Vi forstår det, og vi er enige!
Få steder er vigtigere end hjemmet...
Vi forstår det, og vi er enige!
01 BIRKEVANGSVEJ 18 - boligen
02 SPECIFIKATIONER - plantegning
03 EJENDOMMEN - miljøet omkring boligen
04 NÆROMRÅDET - geografi, område og historie
05 ANNA REVENTLOW - hvem er vi
“Hos os ligger fokus på jer som kunder og på hver gang at overtrumfe jeres forventninger. Vi arbejder med nogle af Danmarks smukkeste boliger, og vi sætter en ære i at realisere jeres boligdrøm. Denne bolig er særligt udvalgt på grund af dens unikke beliggenhed, særegne atmosfære og smukke indretning. Vi vil guide jer gennem boligen og dens indretning, nærområdet og bydelens kendetegn og historie”
Velkommen til Birkevangsvej 18 og til Anna Reventlow Ejendomsformidling
EJENDOMSMÆGLER MDE
TELEFON: +45 3155 4001
info@annareventlow.dk
KOM VÆK fra byens sus og dus, og nyd i fulde drag den sommerhusidyl der venter i eftertragtede Kildekrog i Hornbæk. På Birkevangsvej 18, en rolig og lukket grusvej, ligger et traditionelt sortmalet sommerhus omgivet af høje træer og en stor have. Her kan I helt overgive jer til det langsomme sommerhusliv og trisse på bare tæer og badekåbe ned til en af Nordsjællands absolut bedste og skjulte strande blot 150 meter væk. Tæt på har I desuden Hornbæks hyggelige byliv og maritime miljø, samt lyngbakker og klitter, der lokker.
Huset er et ægte familiehus, hvor i alle samles i det lyse og store køkkenalrum. Her kan I lave god mad, spise rundt om langbordet eller krybe op i sofaen med en bog, mens brændeovnen varmer. Rummet har store gulv til loft vinduer med en skydedør der åbner op til den dejlige terrasse og ugenerte have. Udover dette behagelige og luftige rum, findes her hele tre soveværelser, og et kæmpe badeværelse med vaskemaskine. I alt får I 112 kvm at udfolde jer på.
Dette klassiske sommerhus fra 1970, er blevet moderniseret og istandsat med en lys og skandinavisk indretning. Det er den helt rigtige sommerhusstil, hvor intet forstyrrer naturen der omkranser huset. Udenfor kan I slå jer ned i en havestol med en kop kaffe eller et glas vin, og lade tankerne flyve. Skulle det regne, kan I finde ly under den overdækkede terrasse. Den store græsplæne indbyder til at udfordre vennerne i en kroketkamp, eller hygge rundt et bål, når efteråret banker på.
Saml familien og kom i sommerhusstemning i en af Nordsjællands mest eftertragtede og børnevenlige sommerhusområder.
Drej ind til den næsten skjulte carport, luk bildøren, tag en dyb indånding, sommeren kan starte. Nr. 18 ligger ugeneret placeret bag buskads og høje træer. En sti langs med husets sorte facade fører dig til indgangen og den store entré.
VELKOMMEN ind til husets hjerte, dette lyse og åbne køkken-alrum, der omfavner dig med en utrolig hyggelig og varm stemning. Her kan du spendere ægte kvalitetstid med familien, fra tidlig morgen til sen aften. Stuen har loft til kip og vælter sig i lys fra solens stråler som kommer ind gennem det store vinduesparti mod syd. En diskret skydedør i glas åbner op ud til terrassen og haven. Når den står åben, er grænsen mellem ude og inde liv tryllet væk.
Fyld huset med en herlig blanding af nyt og gammelt, loppefund, designklassiker, arvegods og sten fra stranden.
Centralt placeret i rummet står en pejs, som spreder hygge på de kolde dage. Perfekt når du trækker dig tilbage i læsehjørnet.
KØKKENET er ikke bare nyt og funktionelt, det smelter også smukt ind i den åbne stue med sine hvide shaker fronter og lyse bordplade i træ. Den skandinaviske og landlig stil er et stilsikkert valg til denne sommerhusdrøm. Tænk Nordsjælland møder The Hamptons!
SPENDERE hele sommeren uforstyrret i husets store have, på de forskellige terrasser, eller under udendørsbruseren efter en tur på stranden. Grunden er omkranset af buske og træer der skærmer af ind mod naboerne. Her kan børnene lege trygt og I kan sammen nyde langsomme eftermiddage med kul på grillen, vin i glasset og fodboldkampe i haven
Et behageligt soveværelse med egen udgang til haven, og en lille terrasse på bagsiden af huset. Her hænger badekåberne altid fremme, hvis du får lyst til et morgendyp i havet.
I dette søde værelse kan enten søskende dele køjeseng, eller vennerne overnatte efter en lang middag.
Længst ned ad gangen ligger dette luftige og afsides soveværelse. Perfekt til teenageren, eller overnattende gæster.
Et dejligt og rummeligt badeværelse med plads til hele familien. Her har I gulvvarme, en stor bruseniche og vaskemaskine.
Vejledende tegning uden ansvar
I ET AF HORNBÆKS mest attraktive sommerhusområder ligger dette klassiske træhus fra 1970. Det er bygget på en 1.125 kvm stor grund og opfylder alle dine ønsker til et hyggeligt, lyst og charmerende sommerhus med plads til hele familien. Her findes en carport, samt et haveskur. Huset har ifølge BBR et boligareal på 88 kvm, men derudover er der 24 kvm indbygget udehus, som er inddraget til beboelse. Birkevangsvej 18, finder I for enden af en lukket og børnevenlig vej, meget tæt på Horneby Sand Station og Hornbæk by. En kort gåtur væk, ligger en børnevenlig lavvandet strand med det fineste sand. Det er en lokal strand, meget anderledes fra Hornbæks store strand, der hurtigt fyldes op med turister under sommermånederne. Når du ikke går langs med stranden, kan du vælge en løbetur op gennem skoven til området Rusland og Tegners Museum.
DEN EFTERTRAGTEDE sommerby Hornbæk er en ægte perle på den nordsjællandske kyst. De mange sommerhusveje langs med Hornbæk strand hører til de skønnest beliggende i Danmark. Hornbæk by, vrimler med originale butikker og lokale caféer og restauranter. Her findes også den skønne brede strand med den populære Streetfood market, Det Fedtede Hjørne , samt et hyggeligt maritimt miljø. På Hornbæk havn kan man købe friskfanget fisk fra den lokale fiskehandler. Her findes en stor strandlegeplads bygget som en havn på land med både, broer og fyrtårn. Man kan også vælge en gåtur op gennem skoven til området Rusland og Tegners Museum, eller til den biodynamiske gård Thorshøjgaard, hvor man kan få en rundtur eller købe de lækreste ting fra deres marker eller fritgående dyr. Hornbækbanen, som kører mellem Hornbæk og Gilleleje stopper på Hornbæk station én gang i timen. Stemningen i Hornbæk er præget af en helt særlig atmosfære af afslappet luksus, og både fastboende og sommerhusejere, kan kalde sig heldige livsnydere.
Drømme kan være mange ting Kig indenfor hos Anna Reventlow
Vi er mere end bare et almindeligt ejendomsmæglerfirma.
Vi går i dybden med de individuelle behov I måtte have, om det er den helt rigtige plantegning eller den bedste beliggenhed.
Vi ledsager jer uafhængigt gennem hele forløbet og i alt rundt omkring. Den fornemste opgave for os, er at sætte os grundigt ind i hvem I er og hvilke behov I har og derudfra skræddersy den præcise løsning til jer.
Vi gør det vi er aller bedst til, så I kan fokusere på det som er vigtigst for jer
Vi glæder os til at møde jer og realisere jeres boligdrømme!
EJENDOMSFORMIDLING
Damgaard
Segnerøddalsvej 1 2970 Hørsholm
Telefon: +45 3155 4001
CVR.: 34 88 22 82
ar@annareventlow.dk www.annareventlow.dk
ANNA REVENTLOW
Efter mange og lærerige år ved større ejendomsmæglerkæder, voksede savnet efter noget mere genuint og personligt. Dét at sætte fokus på ejendommene og ikke på at brande firmanavnet bag salget, at kigge på mennesket bag hver handel og på, hver gang at overtrumfe forventningerne.
Vi ser ikke kun på boligen, men betragter det som en helhed at forene mennesket og boligen med alle dets facetter.
Det betyder at vi betragter forholdet til vores kunder som kernen i vores virksomhed. At sætte os ind i hvor man befinder sig i livet, hvilke store udfordringer der kommer i fremtiden, drømme, ønsker og behov er udgangspunktet for at kunne skabe rammerne dertil.