Få steder er vigtigere end hjemmet...
Vi forstår det, og vi er enige!
Få steder er vigtigere end hjemmet...
Vi forstår det, og vi er enige!
05
“Hos os ligger fokus på jer som kunder og på hver gang at overtrumfe jeres forventninger. Vi arbejder med nogle af Danmarks smukkeste boliger, og vi sætter en ære i at realisere jeres boligdrøm. Denne bolig er særligt udvalgt på grund af dens unikke beliggenhed, særegne atmosfære og smukke indretning. Vi vil guide jer gennem boligen og dens indretning, nærområdet og bydelens kendetegn og historie”
Velkommen til Hauser Plads 12, 1 og til Anna Reventlow Ejendomsformidling
EJENDOMSMÆGLER MDE
TELEFON: +45 3155 4001
info@annareventlow.dk
Totalrenoveret smuk herskabslejlighed på 150 kvm
PÅ FREDELIGE Hauser Plads leger børn uforstyrret, caféerne er fulde med liv og cyklerne kører i roligt tempo. Hyggen er total og København K viser sig fra sin mest eftertragtede side. Det er her Hauser Plads 12 ligger, en yndig og historisk bygning fra 1836. Via en charmerende port og opgang, når du denne vidunderlige og chikke lejlighed.
Det er et sikkert æstetisk formsprog, når maskuline materialer og farver, møder bløde feminine former. I denne lejlighed er dette koncept, fuldendt til perfektionisme. De 150 kvm og fem værelser er stilfuldt renoveret med fokus på høj kvalitet og sober æstetik. Her får herskabeligheden lov til at glimre, og de moderne indslag er smagfulde og nøje udvalgte. Lejlighedens lyse sildebensparket, de smukke snedkerdetaljer og den svenske kakkelovn, står skarpt imod væggenes matte grå/beige farve.
Spisestuens unikke ovale form har sikkert inspireret til valget af de ovale håndvaske i marmor der findes i lejlighedens to badeværelser. Udover spisestuen og de lækre badeværelser, får du en stor og lys stue, et kontor og to stille soveværelser. Desuden imponerer det mørke Svane Køkken med materialer der står i raffineret kontrast til det lyse og klassiske.
Fra Hauser Plads er du nabo med Kongens Have og de hyggelige gader i det gamle København. Du er et stenkast væk fra Nørreport Station, og med din beboerlicens kan du parkere bilen i P-kælderen under Israels Plads.
En rummelig og elegant entré med gæstebadeværelse, møder dig på førstesal. Væggene har en skøn lysegrå nuance, og gulvet har lækre marmorfliser, der fortsætter ind på badeværelset.
En herskabelig stue med mondæn stuk og skarpe snedkerdetaljer. De tre smukke vinduer der pryder stuen, sikrer naturligt dagslys hele dagen. Herfra har du frit udsyn over Hauser Plads hyggelige miljø.
Kontorets store indbyggede skab, gør det nemt at bevare kontorets minimalistiske stil, hvilket giver dig ekstra dejlig arbejdsro.
Lad dig imponere og inspirere i denne himmelske spisestue. Væggenes matte grå farve og dekorative lister, fremhæver den ovale form og den elegante stuk. Den buede form spejles i den stemningsfulde svenske kakkelovn og det store vindue. Selvfølgelig skal spisebordet også være ovalt!
Et behageligt og smukt soveværelse der ville passe på et femstjernet hotel. Væggen ud mod gaden er klædt helt i originale vægpaneler, og under vinduerne, findes der fine radiatorskjulere. Som prikken over i’et, har værelset en walk-in garderobe, med elegante mørkegrå indbyggede skabe.
Det eksklusive Svane køkken er ikke kun utroligt stilfuldt, det udnytter desuden hver kvadratmeter på en meget intelligent måde. Det maskuline look og valg af materialer, komplementerer lejlighedens feminine udtryk. Her får du mørkebrune og grebsfrie trælåger, en rå stålbordplade og grå marmorfliser.
Ligesom køkkenets design, er badeværelserne blevet forkælede med de smukkeste materialer, indretning og farvevalg. Stilen er international og minimalistisk, med et hint af industriel luksus. Den ovale håndvask i marmor, de sorte armaturer, og de stemningsfulde lysrør på væggen, er med til at fuldende looket.
Lejlighedens andet soveværelse vender ud til gården. Det har masser af garderobeplads, og er et perfekt sted at trække sig tilbage i, efter en travl hverdag.
Vejledende tegning uden ansvar
EJENDOMMEN på Hauser Plads 12 har en historie med at tiltrække byens personligheder. Det blev opført i årene 1836-1837, og påbegyndtes for silke- og klædehandler J. H. Holm, for siden at blive fuldført for fuldmægtig C. O. Frydenberg. Det er en smuk klassicistisk bygning med fem etager og kælder. Her har blandt andet den kongelige skuespiller J. C. Hansen, og filminstruktør Carl Th. Dreyer boet. Ejendommen blev fredet i 1945. Der er kun få minutters gang til Kongens Have, og til alle byens butikker, restauranter og kulturliv. Desuden ligger Hauser Plads kun 250 meter fra Nørreport, hvor alle tænkelige former for offentlig transport kan findes.
ENOMANIA
BOTANISK HAVE
NØRREPORT
KONGENS HAVE
HAUSER PLADS 12
KØBMAGERGADE
STRØGET
KONGENS NYTORV
LANGS MED de hyggelige historiske gader i det gamle København ligger vinbarer og caféer side om side. De mange krogede stræder har byens bedste udvalg af butikker og restauranter. Her bor man midt i mellem Københavns rige kulturliv og hovedattraktioner. Nørreport Metro tager dig rundt i resten af byen på nul tid.
Vi er mere end bare et almindeligt ejendomsmæglerfirma.
Vi går i dybden med de individuelle behov I måtte have, om det er den helt rigtige plantegning eller den bedste beliggenhed.
Vi ledsager jer uafhængigt gennem hele forløbet og i alt rundt omkring. Den fornemste opgave for os, er at sætte os grundigt ind i hvem I er og hvilke behov I har og derudfra skræddersy den præcise løsning til jer.
Vi gør det vi er aller bedst til, så I kan fokusere på det som er vigtigst for jer
KONTAKT OS
Vi glæder os til at møde jer og realisere jeres boligdrømme!
Damgaard
Segnerøddalsvej 1
2970 Hørsholm
Telefon: +45 3155 4001
CVR.: 34 88 22 82
ar@annareventlow.dk
www.annareventlow.dk
Efter mange og lærerige år ved større ejendomsmæglerkæder, voksede savnet efter noget mere genuint og personligt. Dét at sætte fokus på ejendommene og ikke på at brande firmanavnet bag salget, at kigge på mennesket bag hver handel og på, hver gang at overtrumfe forventningerne.
Vi ser ikke kun på boligen, men betragter det som en helhed at forene mennesket og boligen med alle dets facetter.
Det betyder at vi betragter forholdet til vores kunder som kernen i vores virksomhed. At sætte os ind i hvor man befinder sig i livet, hvilke store udfordringer der kommer i fremtiden, drømme, ønsker og behov er udgangspunktet for at kunne skabe rammerne dertil.
WWW.ANNAREVENTLOW.DK