Få steder er vigtigere end hjemmet... Vi forstår det, og vi er enige!
ANNA REVENTLOW EJENDOMME
01 J.C. JACOBSENS GADE 11, 3 TH boligen
02 SPECIFIKATIONER - plantegning
03 EJENDOMMEN - miljøet omkring boligen
04 NÆROMRÅDET - geografi, område og historie
05 ANNA REVENTLOW - hvem er vi
“Hos os ligger fokus på jer som kunder og på hver gang at overtrumfe jeres forventninger. Vi arbejder med nogle af Danmarks smukkeste boliger, og vi sætter en ære i at realisere jeres boligdrøm. Denne bolig er særligt udvalgt på grund af dens unikke beliggenhed, særegne atmosfære og smukke indretning. Vi vil guide jer gennem boligen og dens indretning, nærområdet og bydelens kendetegn og historie”
Velkommen til J.C. Jacobsens Gade 11, 3 th og til Anna Reventlow Ejendomsformidling
+45 3155 4001 info@annareventlow.dk
MODERNE
FAMILIELEJLIGHED I CARLSBERG BYEN
Nybygget femværelses lejlighed med to altaner, elevator og parkering
PÅ TOPPEN af Valby Bakke, omkranset af Carlsberg Byens historiske bygninger, ligger den spritnye bygning Caroline Hus. Den imponerer med en stilren facade med terrakotta farvet mursten, der har en tydelig arkitektonisk reference til kvarterets spændende historie. Indenfor dufter der nymalet og de rene moderne linjer udstråler skandinavisk funktionalitet og design.
Elevatoren tager dig lige op til tredje sal, hvor du kommer ind til denne hyggelige og veldisponerede lejlighed på 107 kvm. Takket være den geniale plantegning får I fire soveværelser, et åbent og stort køkken / alrum, to badeværelser, samt to altaner. Funktionaliteten går hånd i hånd med moderne materialer med høj kvalitet. Nyd de lækre Miele hvidevarer, Vola armatur med Quooker, de varme plankegulve og de rene hvide overflader. Her er der fokus på et bekvemt familieliv, hvor alle kan samles i det store køkken / alrum.
Beliggenheden er i hjertet af Carlsberg Byen, et levende kvarter med fredet arkitektur der ligger op ad hipster cafeer, nytænkende restauranter, supermarkeder, kreative butikker, samt dejlige grønne frirum som J.C. Jacobsens Have og Søndermarken. Carlsberg Byens hyggelige og lokale stemning er i rivende udvikling og er vokset til at blive et meget attraktivt og populært kvarter i København. Herfra kan I hurtigt cykle til Vesterbro eller Frederiksberg, eller nemt vælge offentlig transport. Ejendommen har desuden et stort underjordisk parkeringshus.
VELKOMMEN INDENFOR
Elevatoren fører dig op til lejligheden på tredje sal, hvor du træder indenfor til et lyst og åbent køkken / alrum
KØKKEN / ALRUM
DET SOCIALE køkken /alrum er lejlighedens naturlige samlingspunkt hvor der både er plads til hygge og socialt liv. Det hvide køkken fra HTH og hvidevarerne fra Miele, kommer til at forgylde jeres hverdag. Det smelter naturligt ind i det stilrene minimalistiske look der udmærker hjemmet.
STILREN HYGGE
Stuen bader i et smukt og naturligt lys der kommer ind gennem vinduet og altandøren i glas. Herfra er der udgang til en af lejlighedens to dejlige altaner
DEN RØDE ALTAN
Fra altanen der vender ud til J.C. Jacobsens Gade, har du facadens varme terrakotta farvede mursten som baggrund, samt udsigt til nogle af Carlsberg Byens historiske bygninger.
MASTERSOVEVÆRELSET
MASTERSOVEVÆRELSET er et behageligt tilflugtssted hvor de rene linjer efterlader plads til harmoni og drømme. Langs den ene væg er der plads til alt jeres tøj i garderober med minimalistisk stil. Fra soveværelset er der indgang til jeres private en-suite badeværelse.
EN-SUITE BADEVÆRELSET
Gå direkte ind til badeværelset fra sengen. Det lækre badeværelse ved siden af mastersoveværelset udstråler kvalitet og er perfekt til dig der ønsker moderne bekvemmelighed indrammet af pæne materialer.
VÆRELSET MED ALTAN
I dette fine og rolige børneværelse er der plads til både leg og søvn. Fra værelset kommer I ud til lejlighedens anden altan.
DEN PRIVATE ALTAN
Den anden altan er et roligt udendørsrum hvor du kan slappe af med en bog og en kop kaffe. Den vender ud til ejendommens grønne baggård og udstråler en nordisk stemning med sine varme trælameller som ejendommens bagfacade er klædt i.
DET SØDE VÆRELSE
Et sødt og stille værelse der passer perfekt til familiens yngste familiemedlem. Det er placeret mellem mastesoveværelset og det andet børneværelse.
GÆSTEVÆRELSET
Dette soveværelse ligger afsides fra de andre tre soveværelser. Det er i dag indrettet til den overnattende gæst, men kan med fordel også bruges som teenageværelse eller et lyst hjemmekontor
BADEVÆRELSET I MIDTEN
Lejlighedens andet badeværelse er lige så raffineret som en-suite badeværelset. De store mørkegrå fliser harmonerer naturligt med den stilrene hvide indretning. Det er her I finder hjemmets vaskesøjle fra Miele.
Vejledende tegning uden ansvar
PLANTEGNING
CAROLINE HUS
DETTE STILFULDE nybyggeri fra 2021 er et topmoderne lejlighedskompleks tegnet af Holscher Nordberg sammen med Schmidt Hammer Lassen Architects. Arkitekturen i Caroline Hus afspejler Carlsberg Byens identitet og historie. Materialevalget og de rødlige nuancer i murværket er referencer til de omkringliggende ikoniske bygninger som Ny Carlsberg Bryghus. Ejendommen har alle de bekvemmeligheder du kan forvente dig af et nybyggeri. Her findes en stor parkeringskælder, elevator, cykelparkering, samt store fælles grønne arealer. Facaden der vender ud til gården er beklædt i trælameller. Hver eneste arkitektoniske detalje spejler kvarterets unikke stemning og fremhæver den urbane atmosfære. Caroline Hus er opkaldt efter Caroline Frederikke Schelbeck som giftede sig med Christen Jacobsen, der senere blev brygger i København. Året efter fik de sønnen J.C. Jacobsen, der grundlagde Carlsbergbryggeriet i 1847. Ejendommen ligger på toppen af Valby Bakke og du når den, via den såkaldte Stjerneporten, som tidligere dannede grænsen mellem de to bryggerier, Gamle Carlsberg og Ny Carlsberg.
CARLSBERG BYEN
CARLSBERG BYEN lykkes med at fange det særlige møde mellem fredet arkitektur og nybyggeri, samt kosmopolitisk og lokal stemning. Efter 160 år som lukket industrigrund er et nyt københavnerkvarter vokset frem på de samme arealer, hvor bryggerheste og ølvogne kørte rundt i gaderne i sin tid. Historien og kulturarven fra fortiden som bryggeri, er en væsentlig del af det, der gør kvarteret helt specielt. De bevaringsværdige bygninger, der er et stykke danmarkshistorie, har fået nyt liv og nye funktioner, mens deres sjæl er bevaret på smukkeste vis. Som beboer i Carlsberg Byen kan du mærke historiens vingesus lige så snart, du træder gennem den verdenskendte Elefantport. Midt blandt det historiske og det industrielle, kan man nu tage del af en levende bydel, med restauranter som Gasoline Grill og fiskerestauranten Hooked, den internationale spa Aire, kreative butikker, samt de bedste indkøbsmuligheder. Her findes desuden både skoler og vuggestuer, blandt andet European School.
VI REALISERER DIN BOLIGDRØM
Drømme kan være mange ting Kig indenfor hos Anna Reventlow
OM OS
Vi er mere end bare et almindeligt ejendomsmæglerfirma.
Vi går i dybden med de individuelle behov I måtte have, om det er den helt rigtige plantegning eller den bedste beliggenhed.
Vi ledsager jer uafhængigt gennem hele forløbet og i alt rundt omkring. Den fornemste opgave for os, er at sætte os grundigt ind i hvem I er og hvilke behov I har og derudfra skræddersy den præcise løsning til jer.
Vi gør det vi er aller bedst til, så I kan fokusere på det som er vigtigst for jer
KONTAKT OS
Vi glæder os til at møde jer og realisere jeres boligdrømme!
ANNA REVENTLOW EJENDOMSFORMIDLING Damgaard Segnerøddalsvej 1 2970 Hørsholm Telefon: +45 3155 4001 CVR.: 34 88 22 82
ar@annareventlow.dk www.annareventlow.dk
ANNA REVENTLOW
Efter mange og lærerige år ved større ejendomsmæglerkæder, voksede savnet efter noget mere genuint og personligt. Dét at sætte fokus på ejendommene og ikke på at brande firmanavnet bag salget, at kigge på mennesket bag hver handel og på, hver gang at overtrumfe forventningerne.
Vi ser ikke kun på boligen, men betragter det som en helhed at forene mennesket og boligen med alle dets facetter.
Det betyder at vi betragter forholdet til vores kunder som kernen i vores virksomhed. At sætte os ind i hvor man befinder sig i livet, hvilke store udfordringer der kommer i fremtiden, drømme, ønsker og behov er udgangspunktet for at kunne skabe rammerne dertil.