DIT FREMTIDIGE HJEM
Få steder er vigtigere end hjemmet...
Vi forstår det, og vi er enige!
ANNA REVENTLOW EJENDOMME
01 STRANDGADE 24B, 1TV - boligen
02 SPECIFIKATIONER - plantegning
03 EJENDOMMEN - miljøet omkring boligen
04 NÆROMRÅDET - geografi, område og historie
05 ANNA REVENTLOW - hvem er vi
“Hos os ligger fokus på jer som kunder og på hver gang at overtrumfe jeres forventninger. Vi arbejder med nogle af Danmarks smukkeste boliger, og vi sætter en ære i at realisere jeres boligdrøm. Denne bolig er særligt udvalgt på grund af dens unikke beliggenhed, særegne atmosfære og smukke indretning. Vi vil guide jer gennem boligen og dens indretning, nærområdet og bydelens kendetegn og historie”
Velkommen til Strandgade 24B, 1tv og til Anna Reventlow Ejendomsformidling
EJENDOMSMÆGLER MDE
TELEFON: +45 3155 4001
info@annareventlow.dk
SJÆLFULD ELEGANCE PÅ
CHRISTIANSHAVN
Sublim fireværelses lejlighed i historiske Cort Adelers gård
SÅ SNART DU er kommet over Knippelsbro, rammes du af Christianshavns unikke atmosfære. De farverige og historiske facader pryder de brostensbelagte gader, og langs med kanalerne ligger caféer og butikker, side om side. Idyllen er fuldendt, og en drøm for livsnyderen og bymennesket.
Strandgade 24, også kaldet Cort Adelers gård, er en historisk ejendom hvor flere grever, baroner og sågar en berømt søhelt har boet. Den blev opført af Grev Jens Sparre i 1623, og ombygget i 1668 af Baron Cort Adeler. Indgangen til 24B ligger skønt tilbagetrukket på gården, og tilhører hovedbygningen fra 1623. Når porten lukker bag dig, efterlader du byens leben, og du omfavnes af gårdens historiske og indbydende stemning.
Oprindeligt var lejlighederne i 24A og 24B, en samlet førstesal. Det var ejendommens mest opulente etage, den såkaldte Beletage. At have en Beletage, var trenden den gang i flere af de andre historiske ejendomme i Strandgade. De var de repræsentative etager med imponerende loftshøjde og enestående udsmykninger.
Lejligheden i 24B har beholdt sin ekstraordinære og sjælfulde karakter. Her har historien for alvor sat sine spor, og når du går i gennem de højloftede værelser, kan du nemt forestille dig hvordan den danske adel levede i sus og dus. ¬
Selvom fortidens dekadens stadig sidder i væggene, emmer lejligheden af finesse og luksuriøs charme. Den er blevet renoveret med en udsøgt æstetik, og med kvalitetsmaterialer langt udover det sædvanlige. De 128 kvm er fordelt på fire smukke værelser, køkken og bad. Dine øjne vil hvile på de høje vinduer, originale paneler, fine originale portrætudskæringer og unikke detaljer.
For at vedligeholde den røde tråd af håndværkstradition, findes her nye specialbyggede snedkerier fra Snedkeriet KBH, samt et delikat snedkerkøkken fra Handcrafted Interior. Selv køkkenets italienske fliser er både håndlavede og håndmalede.
Velkommen ind til denne graciøse perle i hjertet af Christianshavn.
VELKOMMEN IND
Den smukke indgang byder dig velkommen med kunst og mørkeblå vægge, helt i stil med hvad der venter oppe i lejligheden. I entréen findes der en snedkerbygget bænk med plads til sko, fra Snedkeriet KBH.
DEN ELEGANTE STUE
En højloftet og stor stue hvor den herskabelige elegance spreder sig fra gulv til loft. De to store vinduer sikrer smukt lys der spiller over det lyse og malede plankegulv.
KONTORET
Ved siden af stuen ligger dette smukke og særlige værelse. Det imponerer med sine unikke og originale detaljer og den varme beige vægfarve, der fremhæver den rolige stemning. Her er alle vægge af canvas, da de engang var vægmalerier.
DEN ROYALE SPISESTUE
Spisestuen emmer af historisk charme og boheme-luksus. Her findes to originale portrætudskæringer på hver sin side af stuen, det siges være portrætter af selveste dronning Caroline Mathilde og den gale kong Christian den 7.
SOVEVÆRELSET
Et behageligt værelse med en smuk indbygget garderobe fra Snedkeriet KBH, der udstråler kvalitet. Eftersom hele lejligheden vender ud til den stille gård, hører man absolut intet fra byen.
KØKKENET
Det charmerende køkken oser af eksklusiv hygge. Væggene er malede i en mat grøn farve, der smukt komplementerer snedkerkøkkenet fra Handcrafted Interior. De mørke trælåger, de fine greb fra Ochre, og bordpladen i messing, er med til at fuldende stilen. Bag det smukke komfur fra Smeg, er der håndlavede og håndmalede fliser, som sælger selv har hentet i Firenze.
BADEVÆRELSET
En gang, hvor du blandt andet har vaskesøjle og køleskab, pænt gemt væk, leder dig frem til lejlighedens badeværelse. De store hvide fliser og det sobre grå gulv, er matchet med detaljer i messing, mørkt træ, og et loft, malet i mørkeblåt.
PLANTEGNING
Vejledende tegning uden ansvar
CORT ADELERS GÅRD
EN HISTORISK og prisbelønnet ejendom fra 1623, der blev fredet i 1918 som en af de første christianshavnske ejendomme. Denne smukke ejendom i hjertet af Christianshavn, blev opført af Greve Jens Sparre, med kælder og to etager. I 1668, fortsætter General Admiral Baron Cort Adeler med at bygge, og tilføjede blandt andet sidelængerne. Detaljerne i ejendommens lejligheder på førstesal, bærer utrolig mange ligheder med Vilhelm Hammershøis eget hus på Strandgade, og i hans mest berømte malerier.
CHRISTIANSHAVN
STRANDGADE 24B
CHRISTIANSHAVN blev grundlagt af Christian IV i 1618 og har siden gået fra selvstændigt bystyre, til slumkvarter i 1800-tallet, og til i dag at være et af de mest eksklusive boligkvarter i landet. Her kan man bo midt i Indre By og samtidigt have følelsen af at være en del af et lille samfund. Her ligger gamle klassiske kroer side om side med Michelin restauranter og hyggelige caféer. Christianshavn er omgivet af vand i form af Københavns havn og Christianshavns kanal, der har et leben af skibe, husbåde og mennesker især om sommeren. Fra Christianshavn Metro Station har man hurtig adgang til blandt andet lufthavnen. Til fods kan man enten vælge at tage en tur over Knippelsbro til City eller den nye gangbro til Nyhavn. Eller hvorfor ikke en løbetur rundt den grønne Christianshavns Vold.
Drømme kan være mange ting
Kig indenfor hos Anna Reventlow
VI REALISERER DIN
BOLIGDRØM
OM OS
Vi er mere end bare et almindeligt ejendomsmæglerfirma.
Vi går i dybden med de individuelle behov I måtte have, om det er den helt rigtige plantegning eller den bedste beliggenhed.
Vi ledsager jer uafhængigt gennem hele forløbet og i alt rundt omkring. Den fornemste opgave for os, er at sætte os grundigt ind i hvem I er og hvilke behov I har og derudfra skræddersy den præcise løsning til jer.
Vi gør det vi er aller bedst til, så I kan fokusere på det som er vigtigst for jer
KONTAKT OS
Vi glæder os til at møde jer og realisere jeres boligdrømme!
ANNA REVENTLOW
EJENDOMSFORMIDLING
Damgaard
Segnerøddalsvej 1 2970 Hørsholm
Telefon: +45 3155 4001
CVR.: 34 88 22 82
ar@annareventlow.dk www.annareventlow.dk
ANNA REVENTLOW
Efter mange og lærerige år ved større ejendomsmæglerkæder, voksede savnet efter noget mere genuint og personligt. Dét at sætte fokus på ejendommene og ikke på at brande firmanavnet bag salget, at kigge på mennesket bag hver handel og på, hver gang at overtrumfe forventningerne.
Vi ser ikke kun på boligen, men betragter det som en helhed at forene mennesket og boligen med alle dets facetter.
Det betyder at vi betragter forholdet til vores kunder som kernen i vores virksomhed. At sætte os ind i hvor man befinder sig i livet, hvilke store udfordringer der kommer i fremtiden, drømme, ønsker og behov er udgangspunktet for at kunne skabe rammerne dertil.