Beliggende i den smukke og rolige del af Hellerup tæt på skov, strand og by, finder man denne hyggelige lejlighed midt i et skønt grønt areal tæt på Strandvejen.
61 kvm optimalt udnyttet, fordelt på en god stor og lys stue, soveværelse, køkken, bad og rummelig entré. Derudover har lejligheden indbygget altan med adgang fra stuen. Hørende til lejligheden er et pænt fælles vaskeri, cykelkælder og kælderrum.
En charmerende lejlighed, med trægulve i alle rum, som tilfører en hyggelig atmosfære. De store vinduer i stuen gør lejligheden lys og venlig, og den tilbagetrukkede sydvendte altan, giver mulighed for at nyde solen gennem det meste af dagen. En bolig som emmer af god energi, og med en beliggenhed, hvor man får den perfekte kombination af at bo i byen med de gode indkøbsmuligheder og med naturen lige rundt om hjørnet. Man fornemmer straks herlighedsværdien i disse omgivelser.