POLITIKEN
Fredag 6. januar 2012
4 Kritik
Siden er redigeret/layoutet af: Søren Hansen/Peter Sætternissen
God arkitekturformidling er som en leg Journalisten Peter Olesen og arkitekterne Marianne Ibler og Kjeld Vindum byder på tre helt forskellige måder at formidle arkitektur på. Men det er ikke dem alle, der virker. Indlevelse er afgørende, men ikke nok for at forstå arkitektur. Nytårsnummeret af tidsskriftet Arkitektur DK er en klar vinder. Arkitekturbøger Peter Olesen: Overraskende København. Foto: Torben Petersen. Gyldendal, 200 sider, 299,95 kroner.
Marianne Ibler (red.): Global Danish Architecture 6: Living and Working. Archipress M., 144 sider, 349 kroner.
Kjeld Vindum (red.): Arkitektur DK 0611. Arkitektens Forlag, 78 sider, 200 kroner.
P
eter Olesen skriver i forordet til sin seneste bog ’Overraskende København’: »Foreløbig har jeg skrevet godt og vel 20 bøger om København, og jeg har flere på bedding. Jeg kan ikke stoppe, så længe folk har lyst til at læse, hvad jeg skriver, og så længe jeg selv synes, at det er interessant at formidle min egen glæde og begejstring«. Det sidste er ikke til at tage fra ham. Det er drivkraften i hans bøKARSTEN R.S. IFVERSEN, ger. Det er glæden ved ARKITEKTURat opdage byen og beREDAKTØR gejstringen ved at fortælle om fundene, der i det store træk gør hans ’Overraskende København’ til en fornøjelse at læse. Den tager ikke lang tid, der er ikke så meget tekst i bogen, men der er masser af farverige billeder af byen i sommerklæder og solskin taget af fotografen Torben Petersen. Det er billeder, der understreger pænhed og hygge, og de kammer ofte over i en postkortkitschet æstetik. Ligesom i Peter Olesens første og nok mest kendte bog om ’København bag facaderne’ trækker han os igen ind i baggårdenes hemmelige verden. Her er det i Amaliegade og på Christianshavn. Men selv en gåtur på Volden og videre ind på Christianias roligere områder er trods berømmelsen nok stadig overraskende stof for mange. Læsningen bragte mig til enkelte steder, jeg ikke har været, som Øresundshospitalet på Østerbro og F.L. Smidth-grunden i Valby. Det er det, der er meningen med bogen og dens værdi. Peter Olesen åbner 25 steder for læseren, og skulle man kende de fleste i forvejen, så har han måske nogle historiske oplysninger, der åbner dem på ny. Peter Olesen skriver for et lokalt publikum. Det er folk, der bor lige i nabolaget og selv har en indgående relation til byen, men som måske aldrig er gået ind i baggården to gader nede. Idiosynkrasien er gevinsten og ulempen. Olesen er vidende om byen. Han kender den indgående, han har gået i den. Man mærker hans glødende interesse for at afæske alle dens hemmeligheder, i kroge og gårde. Han er let at læse, og han giver sin mening til kende. Uafbrudt. Men hans glæde ved at formidle sin begejstring kan godt virke trættende. Smagsdomme flagrer i luften og falder til jorden, hvis de ikke underbygges af argumenter. MARIANNE Ibler redigerer bogserien Global Danish Architecture fra sit eget forlag, Archipress M. De har et helt andet sigte end Peter Olesens bøger. Udgivelserne er på engelsk, og som titlen antyder, er målgruppen et internationalt publikum. Hendes bøger præsenterer dansk arkitektur, som den tager sig ud her og nu i en skønsom blanding af fotografier og renderinger af nybyggeri og projekter. Som en tv-vært er hun selv afbildet i en interviewsituation, men ellers virker bogen upersonlig, som en mere eller mindre tilfældig registrering af danske tegnestuers aktuelle projekter. Den rummer også to amerikanske essays, der skal fungere som repræsentanter for en udenlandsk modtagelse af dansk arkitektur. Det ene af Robert McCarter er en smule interessant. Det tager udgangspunkt i en velkendt kritik af de amerikanske forstæders orienteringsløse spredning og deres opløsning af det offentlige uderum. Forstadsfænomenet gentog sig i Europa efter Anden Verdenskrig. McCarter argumenterer for, at arkitekter også bør tænke byens udkanter
som et interiør, altså et hjem, hvor hver ny bygning er et møbel, der skal passe ind i helheden. En sådan stedspecifik arkitektur kræver, at man tager hensyn til aspekter, der går langt ud over byggegrundens grænser. Her oplister han så en række af bogens projekter og fremhæver, hvordan de tilpasser sig omgivelserne eller laver gode skel mellem by og land. Men essayet er undtagelsen. Global Danish Architecture-serien fremhæver kun positive aspekter ved den omtalte danske arkitektur og virker mest som en tyk reklamefolder for de medvirkende tegnestuer. Det er uengagerende læsning. ALT FOR mange bøger og tidsskrifter om arkitektur har som Global Danish Architecture denne registrerende tilgang til stoffet. De konstaterer, at endnu en bygning er tegnet, den har de og de egenskaber, og arkitektens tanker bag hovedgrebet er sådan og sådan. Oplysende, jo tak, men uden nogen form for personlig tilegnelse fra afsenderen, uden nogen forståelig mening med, at vi skal læse om netop denne bygning frem for nogen anden. Netop den tradition bryder nytårsnummeret af tidsskriftet Arkitektur DK ganske fri af. Kjeld Vindum, der tidligere har tilført søstertidsskriftet Arkitekten tiltrængt perspektiv og kritisk brod, har her redigeret en udgivelse, der oser af begejstring, ikke kun for emnet, men også for at formidle det. Hovedhistorien handler om SEB bank og landskabet imellem dens to bygningskroppe på Kalvebod Brygge. Kjeld Vindum nøjes ikke med at postulere en glæde ved at præsentere projektet. Han giver glæden udtryk ved at belyse emnet gennem flere genrer: interview med skaberne, Lene Tranberg og Stig L. Andersson, kommentar fra den svenske kritiker Rasmus Wærn og ikke mindst fremragende lyrik skrevet af Line Toftsø Nyholm og Kjeld Vindum selv. Det sidstnævnte står i stedet for en mere prosaisk gennemgang af projektet. Digtene beskriver mødet med bygningen, landskabet og deres samhørighed. Sammen med billedmateriale af Jens Lindhe og Adam Mørk fremPå den ene side står denne form klar, præcis og veler det jo en valgt til emnet. Formeget hallen beskrives såumiddelbar og ledes: sanselig affære. »Rum. Der er lysninger i skoven, Altså ikke mere åbnede end skrivelukkede. Der er processen, rum, som ikke lamen emnet; der sig overskue. arkitektur er en Der er rum som overgange og forkunst, man bindelser. Gradueprimært ringer frem for oplever grænser. Tæthed gennem det at og tættest mellem være til stede cylindrene, der som valser driver i en bygning, stof frem mellem en by eller et sig og lader det flylandskab de mod kanten. Vand presses ud mellem klipper. Cylindrene er klipper og trappefaldene kløfter. Håndlisternes lædersnoninger er bevægelsens yderste turbulenser. Skruer slipper griber«. Det er arkitekturformidling af fineste skuffe.
LYRISK. Landskabet Bymilen rejser sig i en så romantisk oplevelsesrig serpentinevej mellem de to kobbertårne, at tidsskriftet Arkitektur DK anvender lyrik i beskrivelsen. Bymilen er skabt af SLA og kontorhusene af Lundgaard og Tranberg på opdrag af en enestående bygherre, SEB. Foto/illustration: Jens Lindhe og OREV
FAKTA ARKITEKTURTIDSSKRIFTER q q
DA HUSE, byer og landskaber ikke er bygget af ord og sjældent er bundet op på fortællinger, er stoffet nemlig ikke sprogligt struktureret på forhånd. Det giver en frihed, men også en udfordring, som kun formidlere af abstrakt kunst og instrumental musik kender til. Der er ingen fortælling. Ikke før formidleren møder arkitekturen. På den ene side er det jo en meget umiddelbar og sanselig affære. Altså ikke skriveprocessen, men emnet; arkitektur er en kunst, man primært oplever gennem det at være til stede i en bygning, en by eller et landskab. Men det at skrive om arkitektur handler om meget andet end at sætte ord på sine indtryk. Forståelsen af, hvad der er på spil i arkitekturen, forgrener sig langt ind i humane og tekniske områder. Derfor er den gode, givende og fokuserede formidling hundesvær at finde og fastholde. For den skal helst, som i Kjeld Vindums tilfælde, tage sig ud som en leg.
REGISTRERENDE. Arkitektfirmaet C.F. Møllers design til Panums udvidelse fra Global Danish Architecture 6.
karsten.ifversen@pol.dk
Illustration: C.F. Møller
Arkitektur DK blev oprettet som et fagblad i 1957. Det tegner de store linjer i ny dansk arkitektur og bringer billeder og tegninger af de væsentligste nybyggerier. Her finder man nye tendenser fra udlandet og portrætter af arkitekttegnestuer, nyt byggeri og uderum i byerne. Tidsskriftet er tænkt til at være inspirationskilde på tegnestuerne. Arkitekten er et fagligt tidsskrift for danske arkitekter, udgivet siden 1898 af Akademisk Arkitektforening, senere af Arkitektens Forlag. Tidsskriftet indtager en central stilling som fagligt forum og organ for danske arkitekter. Det publicerer artikler om arkitektur, arkitekturteori og -forskning samt de erhvervsmæssige forhold for arkitekturfaget. Hovedvægten lægges på aktuelle, fortrinsvis danske projekter, debat og offentliggørelse af konkurrencer. I efteråret byttede de to tidsskrifter redaktør. Martin Keiding redigerer nu Arkitekten, mens Kjeld Vindum har overtaget Arkitektur DK.