BYG 06 2016

B Æ R E DYG T I G T B YG G E R I N R . 6 2 0 1 6

ARKITEKTER: SÅDAN TÆNKER OG TEGNER VI TEKTONIK

Chris Thurlbourne, Cubo, Lorentzen Langkilde C.F. Møller Arkitekter, Henning Larsen Architects Leth & Gori, Vandkunsten, JJW, Praksis Adept, Johansen Skovsted, Hvejsel & Beim Årstiderne, Rolvung & Brøndsted, White , Cebra

HVIS PROJEKTET VOKSER SIG STØRRE END DINE FORVENTNINGER. Har du brug for en pålidelig og ligeværdig partner.

Hvis du planlægger store byggeprojekter med høj kvalitet som en af de vigtigste parametre, har du brug for en partner, der matcher dine ambitioner. En partner, der imponerer med enestående kvalitetsprodukter inden for sanitære installationer, gas og varme og har styr på detaljerne, lige meget hvor store udfordringerne er. Vi kan hjælpe med personlig rådgivning på byggepladsen gennem vores hotline, eller du kan blive rustet til dine storskalaprojekter på en af Viegas seminarcentre. Viega. Connected in quality.

viega.dk/Om-os

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

HVAD ER TEKTONIK? Tektonik er læren om opbygning og sammenføjning af elementer til en helhed – i arkitektur eller kunst eller geologi.

Tektonik er ikke en stilart. Tektonik er ikke kun byggeri i træ. Det er ikke en bestemt formverden.

Tektonikken er altid tydelig i Jørn Utzons værker, for min yndlingsarkitekt var ‘tektoniker’ fra tanke til tegning. Derfor elsker jeg alle hans projekter. Fordi man kan dele hans herlige helheder op i dejlige dele og detaljer og derigennem forstå, hvordan han tænkte, og hvordan han byggede, og hvor hans elementer kom fra, og hvordan de blev konfigureret sammen. Han skrev ikke bøger og artikler for at lære nogen om, hvordan man bygger en kirke eller gårdhavehuse eller møbelserier. Men du kan læse det i værkerne. For mig er det, hvad tektonik handler om; hele arkitekturens tilblivelse fra idé til byggeteknik forenet i det fysiske værk. Tektonik er hele arkitekturens dna. De celler, der bestemmer, hvordan det hele ender.

Forvirret? Du er ikke den første. Men hvis du læser med her, får du en række bud på, hvad tektonik er for de 16 arkitekter og tegnestuer, som har bidraget med så meget på hjerte, at vi blev nødt til at lave 44 sider i stedet for de sædvanlige 32. Fordi lige præcis tektonikken kan være den fineste lås i byggebranchens samarbejdsperlekæde.

Glædelig jul og god læselyst! /msl Redaktion Marie Sofie Larsen, arkitekt MAA, redaktør, msl@arkfo.dk Adrian Täckman, grafisk design Cornelius Colding, korrektur og oversættelser Rådgiverpanel Graves Simonsen, arkitekt MAA, Bygherreforeningen Kurt Emil Eriksen, ingeniør, IDA Byg og VELUX Anne-Mette Manelius, arkitekt MAA, Tegnestuen Vandkunsten Peter Andreas Sattrup, arkitekt MAA, Danske Ark Lasse Lind, arkitekt MAA, GXN Jette Snoer, cand.jur., Dansk Byggeri Mikael Koch, arkitekt MAA, Træinformation Carsten Rode, ingeniør, DTU Indeklima og Bygningsfysik Lau Raffnsøe, ingeniør, DGNB Christine Larsen, cand.com., InnoBYG Martin Vraa Nielsen, ingeniør, Henning Larsen Architects Udgiver Arkitektens Forlag, Pasteursvej 14, 4. tv. (6. etage), 1799 København V Annoncer: DG Media as, Havneholmen 33, DK-1561 København V Heidi Faarborg, +45 30 94 67 05, heidi.f@dgmedia.dk Lars Schau Nielsen +45 33 70 76 65, lars.n@dgmedia.dk www.dgmedia.dk Repro og tryk Stibo Graphic A/S, Saturnvej 65, 8700 Horsens

1

MURSTENSDIALOG, ERGONOMIDESIGN OG MATERIALEMAGI Af Chris Thurlbourne

2

BÆREDYGTIG ARKITEKTUR ER ALTID GOD ARKITEKTUR Af Lars Juel Thiis, Cubo Arkitekter

4

STEDETS EGEN TEKTONIK Af Atelier Lorentzen Langkilde

8

STRINGENT TEKTONIK I HELHED OG DETALJE Af C.F. Møller Arkitekter

11

FACADEFACETTER 14 Af Steen Elsted Andersen, Henning Larsen Architects DET ORDINÆRE TAGUDHÆNGS TEKTONIK Af Leth & Gori

17

PÅ TEKTONIK-JAGT Af Anne-Mette Manelius og Søren Nielsen, Tegnestuen Vandkunsten

21

TEKTONIK ER ARKITEKTURENS GRUNDESSENS 22 Af Lars B. Lindeberg, JJW Arkitekter TEGLTEKTONIK 24 Af Mads Bjørn Hansen, Praksis Arkitekter FLYDENDE Af Adept

28

TIPPERTÅRNET 30 Af Johansen Skovsted Arkitekter HVERDAGENS TEKTONIK Af Marie Frier Hvejsel og Anne Beim

32

SKJULTE SAMLINGER Af Årstiderne Arkitekter

34

TRÆTEKTONIK: FRA 30 TIL 30.000 M2 36 Af Rolvung og Brøndsted Arkitekter ARKITEKTONISK AFVANDINGSSTRATEGI 38 Af Hans Larsen og Nadia Sharpe Hansen, White arkitekter DEN STORE FORSKEL I SELV DET LILLE UDHÆNG 40 Af Mikkel Frost og Anne Strange Stelzner, Cebra Arkitekter

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

MØ PÅ BA D SCHÜC O U 201 HAL B 7 16.-21 .20 1 MESS STAND 3 17 E MÜ 0 NCHE 1 N

2

Nogen kredser om mursten. Nogen tegner ergonomiske detaljer, som har hele bygningens dna boende i sig. Og andre lader materialers iboende magi tale.

Her har du fire gode eksempler på arbejdet med tektonik. Af Chris Thurlbourne

Murstensdialog, ergonomidesign og materialemagi

D Slagelse psykiatriske hospital (GAPS) med fokus på person- og udbrudssikkerhed.

Totalrådgiver og arkitekt: Karlsson arkitekter/VLA Fotograf: Jens Lindhe

Systemer fra Schüco giver maksimal sikkerhed Udover at levere designmæssige slanke profilsystemer til vinduer, døre og facader, kan Schüco også levere alt inden for sikkerhed, f.eks. brand-, indbruds-, udbruds- og skudhæmmende systemer. Kontakt vores projektrådgivning for mere information. www.schueco.dk

en amerikanske arkitekt Louis Kahn (1901-74) plejede at sige til sine studerende, at de skulle spørge byggematerialerne til råds: “Man siger til en mursten: ‘Hvad vil du være, mursten?’ Og så siger murstenen: ‘Jeg vil gerne være en bue’. Så siger man: ‘Jeg vil også gerne have én, men buer er dyre, og jeg kan bare bruge en betonoverligger i stedet for’. Så spørger man: ‘Hvad siger du til det, mursten?’ Murstenen svarer: ‘Jeg vil gerne være en bue.’”

God arkitekturteori. Men i vor dages arkitektoniske virkelighed er det det store hovedgreb og ikke de anvendte materialer og detaljeløsninger, der skal sælge projektet. Det fører ofte til, at materialerne og måden, de sammensættes på – selve udførelsen – bliver underordnet i forhold til konceptet. Den ærlighed, som Kahn argumenterer for, er derfor sjældent til stede i praksis – på godt og ondt. På trods af visdommen i Kahns råd er jeg ikke tilhænger af bare at lade materialet følge sine egne love.

Mursten kan for eksempel bruges til andet end at stables oven på hinanden, og der er mange eksempler på både arkitekter og ingeniører, der har skabt rum ved at rykke de tektoniske grænser for, hvad materialerne kan.

Når det gælder mursten, er Eladio Dieste (1917-2000) et glimrende eksempel. Dieste var en uruguayansk ingeniør og arkitekt, som slog sit navn fast ved at tegne en bred vifte af konstruktioner fra kornsiloer til fabrikshaller, markeder og kirker, som alle er præget af præcision og elegance – og opført med brug af en simpel byggeklods: murstenen. Dieste udfordrede materialets potentiale i en sådan grad, at jeg let kan forestille mig en fortsættelse af Kahns samtale med murstenen, hvor murstenen svarer, hvor overrasket og glad den er over at opleve denne nye måde at være på.

Der er mange grunde til, at en mursten har den størrelse, den har, men der er ingen tvivl om, at dens vægt og form passer til murerens hånd, for så vidt at arbejdet foregår ved håndkraft. I dag er der gerne tale om præfabrikerede sandwich-elementer, hvor selve murerarbejdet foregår på fabrik, ofte udført af robotter – så måske er det tid til at revidere vores forestilling om murstenens rette størrelse og form.

Ergonomidesign Som arkitekter er vi formgivere og har derfor brug for byggeklodser til at skabe formen. Selv interesserer mig for, hvordan vi kan bidrage positivt til rummet, til brugen af rummet og til

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

3

jeg vil fremhæve her, er døren til receptionistens kontor, som gynækologen bruger, når han viser sine patienter ud efter konsultationen. Dørhåndtaget sidder på same side som hængslerne og består af en kugleformet knop, der kan skydes gennem et bueformet spor, så gynækologen kan åbne døren, uden at hans krop optager plads i dørens rum. På den måde undgår han ikke bare at stå i vejen for patienten, han foretager også en bukkende bevægelse, idet patienten forlader lokalet, og signalerer dermed, at han erkender og beklager den krænkelse, som konsultationen har medført. Det er en lille detalje, men den har stor betydning for, hvordan man bruger rummet.

Eladio Dieste udfordrer murværket i tynde skaller af tegl

den fysiske kontakt. Ergonomi spiller en vigtig rolle i den forbindelse. Et af de bedste eksempler, jeg kan komme i tanke om, er Maison de Verre i Paris (opført 1918-32), tegnet af møbelog indretningsarkitekten Pierre Chareau. Her er der tænkt over alle detaljer, både i hovedgrebet og i udførelsen. Den detalje,

Materialemagi Beinecke Rare Book & Manuscript Library, der indgår som en del af Yale University i New Haven, er tegnet af Skidmore, Owings and Merill og opført i 1963. Bygningen rummer universitetets samling af sjældne bøger og manuskripter og fungerer desuden som forskningscenter for universitetets studerende og undervisere og andre forskere. Biblioteket består af en rektangulær blok med en underetage i glas og derover en række etager opført som en stålkonstruktion beklædt med granit på ydersiden og beton med granittilslag på indersiden. Indføjet i de enkelte fag i konstruktionen er translucente marmorpaneler, der tillader det dæmpede dagslys at trænge ind i biblioteket, men blokerer for solens varme og skadelige stråler. Og det er her, der er en særlig magi i materialet og detaljen. Det tynde marmor lader lyset sive ind, men forhindrer én i at se ud. Når dagslyset falder på stenen, træder stenens struktur og årer frem, så man får et kig ind i materialet – og dermed helt ind i vores planet. Ud over denne visuelle oplevelse er der det forunderlige drama, der finder sted, når lysets intensitet skifter, for eksempel når der går en sky for solen. Som tilskuere kan vi ikke se sol og skygge på grund af dette filter, der spærrer for udsynet. Til gengæld ser og oplever vi lysets skiftende intensitet igennem marmoret og virkningen i rummet, hvor vi står. Det er, som om vi befinder os i en lunge af lys, som ånder ind og ud, alt efter hvor meget sollys, der passerer gennem atmosfæren. Rummet opleves, som om det vokser i direkte sollys og trækker sig sammen, når solen forsvinder bag en sky.

Beinecke Rare Book & Manuscript Library, der er en del af Yale University og tegnet af Skidmore, Owings and Merill

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

4

Skanderup Menighedshus. Ved at forlænge kirkegærdet mod vest placeres sognegården på grænsen til kirkegården, og i gærdets forlængelse mod syd dannes et have- og rekreativt udeopholdsrum. Udformningen af Skanderup Menighedshus tager således sit præcise udgangspunkt i stedets karakteristika og muligheder. Alle fotos: Martin Schubert

God arkitektur er altid bæredygtig – en påstand, der nok skal tages med et gran salt. Men det er jo interessant, at den bedste arkitektur næsten altid får lov til at leve videre. Den kan genbruges, omdannes og transformeres netop i kraft af de (arki)tektoniske kvaliteter. Af Lars Juul Thies, Cubo Arkitekter

Bæredygtig arkitektur er altid god arkitektur

I

gennem et langt og passioneret arbejdsliv som arkitekt har jeg altid prøvet på at promovere en generel bæredygtighed, og min umiddelbare opsummering er netop dette: Hvis den arkitektoniske kvalitet er i højsædet, så vil bæredygtigheden naturligt være inkluderet.

Tilbage i 90erne var den tidligere stadsarkitekt i København Jan Christiansen og jeg, troldmand og lærling, på et kursus i bæredygtig projektering, og vi talte varmt for, at vi skulle tænke os mere om – særligt i materialeanvendelsen. At vi skulle bruge materialerne efter deres iboende egenskaber, og selvfølgelig skulle de helst hentes lige uden for døren, gerne indsamlet og bygget af lokalsamfundet. 25 år senere, efter BREAM, DGNB, diverse kampagner og udbudsdirektiver, er vi, må jeg beklage, ikke kommet meget videre. Straks mærker jeg, at certificerede bæredygtighedskonsulenter protesterer, men hør nu. For 100 år

siden havde hvert sogn i Danmark et teglværk. Facade som tag kunne produceres på stedet, baseret på håndværksmæssig kunnen og nedarvet byggeskik – arkitekter var overflødige – næsten!

Men i dag henter vi uden at kny granit i Kina og træ i Canada!

Campus Bornholm Et eksempel: Campus Bornholm i Rønne er under opførelse. Vi vandt for et par år siden denne konkurrence, hvor uddannelser fusionerer med gymnasiet og erhvervsuddannelserne – i sig selv en bæredygtig tanke, idet det dels kan fastholde arbejdspladser og uddannelser på øen, dels udvikle ungdommens muligheder og dens interesse for de håndværksfag, som er nødvendige, men ikke er så populære i tiden. Og de er livsnødvendige for at bevare øens bygningskultur. Det grundlag, som de skal leve af i fremtiden.

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

5

Skanderup Menighedshus: Menighedshuset er enkelt formet som en længe, et roligt, rent bygningsvolumen, hvor tagets lave hældning forstærker det underspillede. Huset gemmer sig næsten i sammenhængen og skygger ikke for det væsentlige – kirken og kirkegården.

Vi ville, i Campus’ store fælles gulvarealer, bruge den lokale, smukke sorte Rønne-granit, som er blevet brudt cirka 500 m væk fra byggepladsen. Men jævnfør udbudsregler må vi ikke specificere materialet, så på trods af en så nøje tilnærmelse i beskrivelsen som overhovedet mulig, kunne entreprenøren alligevel finde en billigere kinesisk, der levede op til udbudskravene.

Gennem mange forhandlinger lykkedes det til sidst at finde en økonomisk løsning, så vi alligevel fik Rønne-granitten, men ikke uden sværdslag og økonomisk udgift for bygherren – og så var det for øvrigt tyske håndværkere, der lagde granitten! De var dygtige – men hvor er det trist, at det ikke er muligt at trække på de håndværkstraditioner, der stadig må findes på øen. Money rules! Og det er et paradoks: Jo længere væk fra Danmark, man kommer, jo billigere bliver granitten. Den er billigst i Kina, halvdyr i Portugal, meget dyr i Sverige, og på Bornholm er den, i princippet, umulig at få.

Før det bliver dyrt at transportere, vil vi ikke opnå nogen egentligt reel bæredygtig byggesektor. Eller tøjindustri for den sags skyld. Når det ungarske klæde sys sammen i Indien, knappen sys på i Polen, og lynlåsen monteres i Pakistan, så er der noget fuldstændigt galt i den måde, hvorpå verdens økonomier strikkes sammen.

Ovenstående eksemplificerer, hvorfor jeg kikker lidt mod himlen, når alle skåltalerne i landets kommuner handler om bæredygtighed. Hvor ofte har jeg ikke set ambitionerne forsvinde, når konkurrencen er afgjort, når økonomien skal styre, og eftertiden derfor skal lide under den manglende viden og realistiske sans.

Vi bør som arkitekter og fag tale højt og præcist, når politi-

kerne ikke handler, som de taler. Og så skal vi selvfølgelig selv kunne leve op til ambitionerne. Vi prøver derfor først og fremmest at søge den gode arkitektur.

Kirkegærdetektonik: Skanderup Menighedshus En vigtig ingrediens i det klassiske danske billede på kirker og kirkegårdes bestanddele består af rammen, selve kirkegærdet, typisk formet i kampesten. Gærdet definerer grænsen ude og inde og markerer et særligt stemningsskifte gennem form og materiale. Da menighedshuset gerne skulle placeres i en vis afstand fra selve kirken, men ikke for langt væk, var det oplagt at integrere udformningen af huset i grænsens og gærdets geometri. Ved at forlænge kirkegærdet mod vest placeres sognegården på grænsen til kirkegården, og i gærdets forlængelse mod syd dannes et have- og rekreativt udeopholdsrum. Udformningen af Skanderup Menighedshus tager således sit præcise udgangspunkt i stedets karakteristika og muligheder.

Menighedshuset er enkelt formet som en længe, et roligt, rent bygningsvolumen, hvor tagets lave hældning forstærker det underspillede. Huset gemmer sig næsten i sammenhængen og skygger ikke for det væsentlige – kirken og kirkegården.

Det enkle hovedanslag suppleres i materialeholdningen både i det ydre og det indre. Kampestensdigerne danner brystning mod omgivelserne og vokser op som gavle. Vinduespartierne står sorte med partielle blændingspartier, så det præcise tag synes at svæve over den markante kampestensbase.

Taget bæres i det indre af enkle stålspær, minimalt dimensioneret, for at tagets lette fremtoning styrkes. Skifergulve danner

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

en mørk base, og træfiner på blændingspartierne toner en varm stemning i de indre rum.

Er det bæredygtigt? Der er jo hverken solceller eller anden aktiv energitilførsel og heller ikke særligt tykke vægge, men store glasarealer, og ydervæggen er vel ikke specielt bæredygtig, idet den har både skalmur og teglbagmur. Til gengæld er de anvendte materialer glimrende til genbrug, markstenene er fra sognet, og de bærende konstruktioner er minimeret i ønsket om det ‘åbne’ zinktag, der som et let telt svæver over kirkegærderne. Opholds-

6

rummene åbner sig mod syd, og huset er mere lukket mod nord.

Bæredygtighedsaspektet er varetaget i Skanderup Menighedshus med enkle midler. Det ligger i vores generelle tilgang til opgaven, at bæredygtighed er en del af den palette, der udgør vores virkemidler på lige fod med konstruktionen, dagslyset, akustikken og materialernes karakter.

Men det er altid det enkelte projekt og opgavens karakter, der bestemmer, i hvilken grad virkemidlerne tages i anvendelse.

Stedet må prioriteres – gennem arkitekten.

Interiør, Skanderup Menighedshus. Opholdsrummene åbner sig mod syd, og huset er mere lukket mod nord. Det præcise tage bæres af enkle stålspær.

Kirkegærdet af kampesten fortsætter. Vinduespartierne har partielle blændingspartier, så taget synes at svæve let over den tunge og kampestensbase.

byg bĂŚredygtigt byggeri 6 2016

Snit, Skanderup Menighedshus 1:50

Snit, Skanderup Menighedshus 1:100

7

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

8

Vi ville samle det nye og det gamle rådhus til én velfungerende helhed inspireret af stedets egen karakter og tektonik. Så vi tegnede en naturstensfacade, der med sit hårde ydre beskytter mod polarvejret som en solid ramme for en indre verden, som er foret med træpaneler. Af Atelier Lorentzen Langkilde

Stedets egen tektonik

Panorama med det nye rådhus i Bodø

I

den norske by Bodø pågår lige nu et entrepriseudbud om udbygning og renovering af det eksisterende, bevaringsværdige rådhus. Det nye rådhus er inspireret af naturens tektonik – landskabet, der er formet af geologisk historie og vejrlig med kraftige vinde og lange vintre nord for Polarcirklen: de nøgne fjeldtoppe og lavningerne, som er foret af skove.

Den ydre naturstensskal Naturstens krystallinske formverden har givet inspiration til den ydre bygningsgeometri fra helhed til detalje. Helheden danner skrå og lodrette facadepartier, som mødes i brudflader; fra husets store linjer til den arkitektoniske detaljering omkring vinduespartierne spejler bygningen sig i det store, solide grundfjeld.

Vi fokuserede på at sikre præcision i facadeudtrykket, kombineret med kort montagetid for god byggelogistik i det barske klima. Derfor er facaden lagt tilrette for en samlet facadelukningsentreprise, hvor én aktør står for realisering af det arkitektoniske udtryk som en gennemtestet systemfacade. Ideen er, at

fejlkilder og grænsesnit i alle faser minimeres ved, at én aktør alene har ansvar for at lukke huset.

De lodrette facader er tegnet som præfabrikerede elementer, der opbygges på fabrik i kontrolleret miljø med høj detaljeringsgrad og præcision for derefter at blive fragtet til byggepladsen.

På den måde kan vi kontrollere det arkitektoniske udtryk, samtidig med at huset kan lukkes hurtigt.

Facadeelementerne består af en klimaskærm med vinduer og natursten, der sidder på et bæresystem. De skrå facader er præfabrikerede tagelementer.

Den indre træforing Som kontrast til den vejrbestandige, solide ydre naturstensfacade er rådhusets indre foret med en træbeklædning, der giver en varmere stemning. Træbeklædningen er gennemgående på vægge og lofter og forener nyt og eksisterende til én stor, tredimensionel dagligstue med nicher, balkoner, terrasser og rumligheder i menneskelig skala. Træbeklædningen – og det faste

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

Rådhusets interiør bliver foret med træ

inventar – bliver bygget i asketræ. På norsk kaldes lofter meget smukt for ‘himlinger’, og der har været stort fokus på at udforme husets himling gennemført med cirkulære belysningsarmaturer og finerede ventilationsarmaturer. De runde figurer, som integrerer belysning og tekniske installationer, danner mønstre af stjerneformationer som på polarhimlen. Den tekniske infrastruktur i bygningen bliver på den måde fuldt integreret med bygningens materialekarakter.

Træforet på væggene og lofterne er også den primære lydabsorbent, og derfor har træet fået mikroperforeringer, som ikke forstyrrer det overordnede arkitektoniske udtryk.

Bygherre: Bodø Kommune, BK Eiendom KF Arkitekt: Atelier Lorentzen Langkilde Landskabsarkitekt: Atelier Lorentzen Langkilde Ingeniør: Buro Happold, Hjellnes Consult, AF Reinertsen Illustrationer: Atelier Lorentzen Langkilde

9

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

Ny Bodø Rådhus, snit i skrå facade

10

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

11

Sammenhæng mellem ude og inde og et stringent valg af materialer er de tektoniske omdrejningspunkter for Bestsellers kontorkompleks på havnen i Aarhus. Af C.F. Møller Arkitekter

Stringent tektonik i helhed og detalje

Tektoniske tanker om materialer og formsprog, som binder bygningens indre og ydre sammen, formede Bestsellers kontorkompleks på havnen i Aarhus. Alle fotos er af Adam Mørk

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

T

ektonikken er et væsentligt karaktertræk ved byggeriet. Designet af Bestsellers kontorkompleks i Aarhus er i sin essens baseret på ønsket om at skabe en klar og tektonisk konsekvent arkitektur, som ikke er overfladisk eller banal, når man møder den i øjenhøjde.

Det stringente udtryk hænger sammen med brugen af ganske få udvalgte materialer, som til gengæld har stor stoflighed; naturstenen, egetræet, den pladsstøbte beton og det matterede metal. De samme materialer går igen alle steder, varieret og nogle gange brugt på nye måder, for eksempel som lofter eller vaskekummer. Den karakter, som kommer både af materialernes synlige overflader og den måde, de er samlet på, har styret udformningen af såvel de overordnede volumener og deres komposition, som også detaljerne og deres afspejling af materialets forarbejdning og samling.

Gentagelser Byggeriet rummer godt 800 arbejdspladser, showrooms, auditorium, foto- og filmstudier, en stor kantine og fælles faciliteter

12

til modeshows og konference. Det er ikke udformet som én stor bygningskrop, men som et kompleks bestående af et højhus på 12 etager og en række lavere bygninger, der gentager højhusets formsprog men ligger forskudt i forhold til hinanden i både højde- og længderetning. Kontorbygningerne er indbyrdes forbundet af forskellige inde- og udearealer, for eksempel atrier, terrasser og taghaver, og blandingen af kontorer og uderum skaber en fornemmelse af, at der er tale om en ‘by i byen’.

De langsgående syd- og nord-facader består af relieffer af den lyse sicilianske natursten, som indrammer dybe vinduesnicher i en gennemgående gentagelsesrytme, kun afbrudt af udvalgte dobbeltbrede åbninger. De tværgående facader mod øst og vest står i kontrast med deres enkle, transparente glasfacader indrammet af natursten, baseret på samme modulering, som styrer alle linjer i komplekset. De udendørs rum – gårdhaver, terrasser og taghaver – er formet som en sømløs fortsættelse af interiørerne og anvendes til rekreation, arbejde og uformelle møder. De åbner for lysindfald i det indre og indrammer panoramaer over byen og bugten.

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

Natursten som tektonisk tema Af hele den beherskede materialepalet er det især behandlingen af naturstenen og dens stringente spil mellem ude og inde, som danner et gennemgående træk i bygningens tektonik: Inde og ude smelter sammen, linjer og samlinger flugter, og de samme overflader og detaljer findes på begge sider af glasset. I Bestsellers taghaver er det ikke så meget eksteriørerne, der trækkes indenfor, som det er de indre materialer, der forfiner de ydre omgivelser. På samme vis fortsætter facadernes karakteristiske gridstruktur med kraftige vandrette og lodrette bæringer ind i bygningens interiør, hvor de som indre opstalter står præcist i forlængelse af de ydre. I kombinationen med de lodrette, gennemgående eksponerede betonkerner og -søjler, som står i lys, glat støbning uden synlige støbeskel eller clamps-huller, opstår et konstruktivt billede, som er klart og roligt i kraft af sine moduler, men også rumligt foranderligt, qua bygningens overordnede komposition af volumener og deres spring og forskydninger.

Sammenhængen er i detaljerne Detaljerne ved overgangene mellem inde og ude er et konkret eksempel på denne sammentænkning af interiør og eksteriør, med en brug og bearbejdning af naturstensmaterialet, som tillader at ‘spejle’ belægningerne på tværs af glasfacaderne. Intentionerne om holdbarhed, udnyttelsen af materialets egenskaber og bygningens særlige fokus på reduktion i detaljen træder frem.

Det er det besnærende enkle og det konstant foranderlige, hvor stofligheden, de afdæmpede toner og spil af dagslys i vekslen mellem indre og ydre, der danner ramme om bygningens egentlige funktion: et modehus, med masser af tekstiler og farver, der står i klar og blød kontrast til bygningen.

13

Bygherre: Bestseller A/S Beliggenhed: Aarhus Havn Omfang: 22.000 m² kontorer og 24.000 m² varemodtagelse, parkering og anlæg År: 2009-2015 Arkitekt: C.F. Møller Landskab: C.F. Møller Landscape Ingeniør: COWI A/S Entreprenør: MT Højgaard

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

14

Facaden på koncerthuset Harpa i Reykjavik er facetteret i mere end én forstand. Den tredimensionelle struktur fungerer ikke bare som klimaskærm, men indgår også i bygningens konstruktion og fortællingen om “Folkets hus”. Af Steen Elsted Andersen, Henning Larsen Architects

Facadefacetter

Facaden på Harpa fra den første side man ser, når man ankommer til Reykjavik fra nord-vejen. Når det er mørkt farver forskellige lys facadens lag-på-lag med kunstigt nordlys. Opstalt, 1:200, Henning Larsen Architects

K

oncerthuset i Reykjavik – Harpa – ligger på kanten mellem land og hav med fri udsigt til den islandske vig. Alligevel vender huset sig mod byen, mod Reykjavik. Det var nemlig en arkitektonisk hovedpointe, at foyeren skulle kobles til byrummet, så by og bygning kunne tale sammen. Og sådan blev facadens form helt essentiel for koncerthuset.

En af hovedideerne bag facaden er dens dialog med de indre volumener og rumligheder. Derfor er der arbejdet meget bevidst med, hvordan lyset, strukturen og det farvede glas aftegner sig i foyerens rumligheder. Den besøgende vil se byen og den nærværende natur gennem facadens struktur, som hele tiden skifter udtryk.

Facadens tektonik Løsningen på den arkitektoniske intention ligger i de tredimensionelle facademoduler, de såkaldte quasi-bricks, som er blevet til i et unikt samarbejde mellem den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson og Henning Larsen Architects.

Quasi-bricken er en selvbærende, tolvsidet konstruktion af stål og glas, der på grund af sin usædvanlige form skaber nye rumlige muligheder sammenlignet med for eksempel en normal mursten. Quasi-bricken har ellers de samme egenskaber som for eksempel en mursten eller en legoklods. Den kan stables og sammenstilles i flere retninger uden synlige mellemrum og samlinger.

Designet er baseret på et geometrisk princip udviklet i Olafur Eliassons studie. Inspirationen til den krystallinske form stammer fra de naturlige formationer af bjergarten basalt, som man finder mange steder i Island.

Quasi-brick Videreudviklingen af Olafur Eliassons geometri foregik ved hjælp af fysiske modeller, mock-ups, computermodeller og udregninger. Geometriens dimensioner og konstruktion blev modificeret

og forfinet i flere omgange af arkitekterne – dels for at reducere profilernes dimensioner, dels for at øge facadens dagslysfaktor. I de senere faser af facadedesignet var der særligt fokus på quasi-brickernes egenskaber i forhold til lys, farve, transparens og refleksion.

En quasi-brick består af 12 forskellige, diamantformede stålprofiler og hjørner, som svejses sammen. Profilerne er hule og fremstillet af 10 mm stålplader. Hjørnerne er ligeledes af stål og støbt med undersænkede skruehuller, så boltene, der holder quasi-brickerne på plads, er synlige, men samtidig integreret i konstruktionen.

Quasi-brickerne er beklædt med ni forskellige typer glas. Den primære glastype er, i forsøget på at opnå så høj transparens som muligt, en DGU med en u-værdi på 1,1 og en g-værdi på 41%.

På foranledning af Olafur Eliasson er der, i ca. 5% af nord- og sydfacaden, anvendt tre yderligere typer af glas med dikromatiske filtre i stedet for den primære glastype. De dikromatiske filtre får overfladen til at fremstå i forskellige farver, alt efter hvilken vinkel glasset beskues fra. Glasset kan se blåt ud fra én vinkel og orange fra en anden.

For at undgå termale forandringer i stålet er den dobbelte glasfacade monteret på ydersiden af quasi-brickens ramme oven på en specialdesignet, støbt silikonefuge. En samlet quasi-brick vejer 620 kg uden glas og 900 kg med.

Når detaljen er hele arkitekturen Quasi-bricken har mange egenskaber og formål og er derfor et godt eksempel på en bygningsdetalje, som bidrager til bygningens tektonik. Set langt væk fra fremstår de enkelte quasi-bricks som en homogen overflade, men tættere på huset ser man konturerne af de enkelte facadeelementer og begynder at fornemme deres funktion i den selvbærende konstruktion.

Netop den selvbærende konstruktion betød, at foyeren kunne opføres uden forstyrrende søjler, hvilket var altafgørende i forhold til projektets hovedidé, hvor foyeren er det åbne, fleksible

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

Sprængt aksonometri, samling, quasi-brick. Den tredimensionelle facade mod syd består af mere end 1.000 quasi-brikker. De resterende facader og taget er baseret på tværsnit af quasi-brikkernes geometriske system.

De fremstår som todimensionelle spind af fem- og sekskantede strukturer og går under navnet ‘cut quasi’-facaderne. Basen er en standard ‘add-on steel’/structural glazing-facade.

15

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

rum, der optager og formidler alt det, der sker uden om forestillinger, konferencer og events.

Og så bidrager quasi-bricken til en nedskalering af facaden.

Den enkelte brik skaber rum i rummet, samtidig med at flere i fællesskab deler ude og inde. Størrelsen er blevet tilpasset mennesket for at give en intim fornemmelse. Facaden kan indtages til ophold og leg. Og så er er quasi-brickerne monteret uden synlige

16

mellemrum og med skjulte, overlappende tætningslister mellem de enkelte moduler. Det giver en tæt klimaskærm.

Harpa fremstår takket være facadernes udformning som en levende organisme, der skifter udseende og udtryk i takt med døgnets rytme og årstidernes skiften. Facaden responderer på de omgivende farver – byens lys, havet og himlens glød, nordlyset, vejret – og vidt forskelligt, alt efter hvorfra man betragter den.

“En facade er som huden på et menneske – en mægler mellem inde og ude, og her altså mellem koncertsalene, kongrescentret og Reykjavik by”, har Olafur Eliasson engang sagt. Han henviser her til facadens funktion som klimaskærm og rumskabende element. I Harpa er begge disse egenskaber dyrket. Om aftenen oplyses facaderne af LED-lys, der er indbygget i quasibrikkerne. De enkelte brikkers farve- og lysintensitet kan justeres, så hele farvespektret bringes i spil. I foyeren projiceres kalejdoskopiske skygger fra facaden op på vægge og gulv og skaber et fortættet, næsten krystallinsk rum. Belysningskonceptet er udviklet af Olafur Eliasson.

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

17

Arkitekturteoretikeren Robin Evans skrev i bogen Figures, Doors and Passages fra 1978, at “Ordinary things contain the deepest mysteries”. Her følger en hyldest til det store, ordinære tagudhæng. Af Leth & Gori

Det ordinære tagudhængs tektonik

R

undt omkring i landskabet og i byerne står en række bygninger, som har en særlig tiltrækningskraft på os.

De er karakteriseret ved enorme, næsten sære udhængstage, store tagudhæng, dybe gesimser og markante facadefremspring. Under tagudhænget findes en særlig rumlig overgangszone mellem inde og ude, mellem boligen og byen eller mod landskabet. Det er her, vi finder verandaen og søjlegangen, som er karakteriseret ved at være rum på kanten, og som typisk ikke har en særlig funktion tilknyttet. Verandaen eller søjlegangen er med andre ord rum i overskud, men bidrager væsentligt til vores boliger og byer med et værdifuldt rumligt og socialt overskud i form af uformelle mødesteder.

Tagudhængets kraftfulde skygge bidrager til husets facader med en ny rumlig og mental dybde i spillet mellem mørket og dagslyset.

Under udhænget bliver naturens kræfter nærværende, og tagudhænget giver os et sted i ly for regnvejret, beskyttet mod vinden og solen. Som om vejrets og naturens rå storhed afsætter sig i de enorme tage og bygningsdetaljer i overstørrelse – gigantiske udhæng, gesimser og facadebånd.

Vi tænker på Lewerentz’ blomsterkiosk på Östra Begravningsplats i Malmö. Plesners og Geoffrey Bawas villa for Shell på Sri Lanka. Hans Christian Hansens Gasværksvejens Skole, Kazuo Shinoharas Umbrella House i Japan. Peter Zumthors Serpentine Pavilion i London. Louis Sullivans Wainwright Building i Chicago.

Louis Kahns Kimbell Art Museum i Fort Worth eller Herzog & de Meurons Parrish Art Museum på Long Island, USA. Men også på kulturlandskabets enkle bygninger og konstruktioner, stakke- og tørrelader.

Det vedligeholdelsesfrie hus Men kærligheden til tagudhænget kommer ikke umiddelbart af sig selv. Udhængstaget som typologi fremkalder hos mange (især arkitekter) en lang række grufulde billeder på nethinden af dårligt detaljerede almene boliger i provinsen og bevidstløse typehuse og efterisolerede boliger. Der skal pisk, tvang og overtalelse til for at fremkalde kærligheden.

Da vi i 2012 skulle tegne et hus for Realdania Byg med udgangspunkt i traditionel dansk byggeskik, sammenholdt med et bygherrekrav om minimum 150 års levetid og en vedligeholdelsesfri periode på 50 år, var der ingen vej uden om tagudhænget.

Men det var ikke kærlighed ved første blik. Det var en sej affære, som krævede mange kampe, og som først for alvor begyndte at blive forløst med en særlig opdagelse. Tagudhænget er mere end bare en praktisk overgang imellem tag og facade med en konstruktiv beskyttende effekt for facaden. Tagudhænget kan også danne rum og særlige steder.

Roof House Hvorfor er det så svært at elske tagudhænget i første omgang?

Det spørgsmål kunne måske eksemplificeres i projektet Roof House (Arkitekten 01/15). Roof House er en ombygning af en villa fra 60erne, hvor vi rent faktisk fjernede det eksisterende tagudhæng. Den flade U-formede bygning i én etage var simpelt-

hen ved at blive kvast af det tunge, klodsede, flade udhængstag.

Visuelt, ikke fysisk. Udhænget og den underliggende skygge, det kastede på facaden, var simpelthen for meget for huset. Det måtte væk, og en mere let overgang imellem tag og facade blev skabt. En ny tagfod med ‘indbygget’ kontrast og lys og skygge.

Dalslandsstugan I tegnestuens konkurrenceforslag til Dalslandsstugan i Sverige arbejdede vi med en ‘genopdagelse’ af verandaen – et rum, som på én gang er en del af boligen og en del af landskabet. Her fungerer verandaen som en overgangszone mellem ude og inde, der understøtter en måde at leve på, som er i kontakt med landskabet og naturen og årstidernes skiften. Et praktisk og funktionelt rum, der kobler funktioner og aktiviteter inde og ude – garage, værkstedsrum, væksthus og depotrum - fortsæt selv.

Med verandaen som ‘rygrad’ foreslås et organisk udbygningsprincip, der giver mulighed for en fleksibel udvidelse af boligens rum. Strategien åbner for en række af de potentialer, der eksisterer i ‘mellemrummene’ – i overgangene og bevægelserne mellem rum.

Boligen forvandles til en levende krop, der inden for et organisk princip giver plads til mellemzoner, nicher, lommer, recesser, udposninger.

Princippet giver mulighed for en fleksibel udvidelse af boligens rum – for eksempel, hvis der kommer et barn mere – eller hvis flere familier flytter sammen. Tilbygningsmuligheden finder sted inden for et stramt ‘regelsæt’, hvor det ikke tillades at etablere fritliggende tilbygninger ude i landskabet, udhuse eller andet – til gengæld er det tilladt at ‘knopskyde’ tilbygninger, der knytter sig direkte til verandaen. Enten med direkte adgang fra boligens indre rum eller med adgang fra verandaens mellemzone.

Regelsættet sikrer, at den samlede bebyggelse til enhver tid fremstår som fritliggende øer i landskabet – med udgangspunkt i udhængstaget og verandaens rum under tagudhænget.

Næste skridt Udhængstaget igangsætter umiddelbart en række potentielle arkitektoniske kvaliteter og strategier: sammenhængende ude- og inderum. Genopdagelse af verandaen og søjlegangen. Udhængs­ taget som et overgangsrum – en rumlig pause i mellemrummet mellem inde og ude / mellem boligen og byen. Tagudhænget som et mødested. Konstruktiv beskyttelse af konstruktioner og facadebeklædninger for lang levetid og begrænsning af løbende vedligeholdelsesudgifter. Begrænsning af facadens relative eksponering for vandpåvirkning og UV-stråling. Patina, liv og historie – tagudhæng, gesimser, facadebånd, afdækninger, kanter og sålbænke fremkalder jo vejrligets kræfter gennem en differentieret patinering af facader alt efter eksponering.

Differentieret konstruktiv beskyttelse Danmark har kystklima med en herskende vindretning fra vest.

Barometerlavtryk føres derfor fra havet og ind over land og resulterer i ustadigt vejr med regn. Kold luft kan indeholde mere vanddamp, og det betyder, at det sjældent regner, når vinden er

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

i nord. Når det regner i Danmark, står vinden altså typisk i vest eller syd.

Dette særlige danske klimaforhold har stor betydning for facadernes eksponering over for vandpåvirkning. På ældre huse ses resultatet heraf tydeligt – nedbrydninger og skader som følge af vejrets påvirkning af konstruktionerne er tydeligst på vest- og sydvendte facader. Som reaktion på den kraftigere eksponering

18

mod vest og syd synes der at ligge et potentiale i at udvikle en ny (gammel) arkitektur med udgangspunkt i en holistisk, evidensbaseret designtilgang og differentieret konstruktiv beskyttelse af eksponerede facader. For robuste og levedygtige huse og boliger med karakter og en ansvarlig tilgang til vores fælles ressourcer.

Snit, Det Vedligeholdelsesfri Hus, 1:25

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

TAKLJUS

LANDSKAP TERRASS MOT VÄST LOFTRUM SOVRUM

VARDAGSRUM SOVRUM / VARDAGSRUM

FÖRVARING / ARBETSBÄNK / ATELIÉR

LOFTRUM SOVRUM HALL

KÖK

FÖRRÅD / ARBETSBÄNK

TERRASS MOT ÖST TVÄTTRUM

INGÅNG

FÖRRÅD / UTEKÖK RAMP

TEKNIK CARPORT BADRUM LANDSKAP

Louis Kahn, The Kimbell Art Museum, Fort Worth, 1972

LETH & GORI, Dalslandsstugan, veranda

LETH & GORI, Dalslandsstugan Aksonometri

LETH & GORI, Dalslandsstugan,

LETH & GORI, Det Vedligeholdelsesfri Hus, Nyborg. Foto: STAMERS KONTOR

Peter Zumthor, Serpentine Gallery Pavillion, London, 2011

LETH & GORI, House of Hungarian Music, Budapest

LETH & GORI | Roof House

Ulrik Plesner, Geoffrey Bawa, Bungalow til Shell Petroleums lokale chef, Anuradpura, Sri Lanka, 1960

LETH & GORI, Pilgrimcenter, Røldal, Norge

Hans Christian Hansen, Gasværksvejens Skole, Vesterbro, 1969-1971

Louis Sullivan, Dankmar Adler, Wainwright Building, St. Louis, Missouri, 1891

Bindingsværk, Rådhus, Baden Württemberg

Kazuo Shinohara, Umbrella House, Nerima, Tokyo, 1961

LETH & GORI, Oluf Bagers Plads, Odense

19

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

Albertslund Syd: Det gamle boligbyggerie har fået en ny overfrakke af facadeplader der holdes på plads af et lille beslag, som skåner selve pladen, så den kan afmonteres og genbruges den dag den ikke skal sidde på facaden længere.

20

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

21

Hvad er tektonik, og hvilken betydning kan det have? Et besøg på et par af Vandkunstens projekter kommer til at handle om at stille skarpt på konkrete bygningsdetaljer, samlingsprincipper og tanker om at skille bygninger ad igen. Af Anne-Mette Manelius og Søren Nielsen, Tegnestuen Vandkunsten

På tektonik-tur “Hvad er det, det der tektonik?”

Et hold studerende på DTUs linje for bygningsdesign kigger blankt på underviseren, der efter 45 minutters introduktion ville sende klassen tektonik-tur på campus.

“Tektonik er noget med, hvordan konstruktionen udtrykker sig", lød forklaringen, og så fik de studerende besked på at tegne konstruktionsprincipper med en stor tusch. At dokumentere detaljer i facaden, som siger noget om konstruktionen eller anvendelsen. Finde noget særligt i mødet mellem materialer eller konstruktioner. Søge referencer på andre byggerier på internettet, hvor de samme principper udtrykker sig.

Tektonikken har sit navn fra tømrerens arbejde; ‘tekton’ er græsk for tømrer, og tektonikken omtales ofte som samlingens kunst. Der er flere teoretiske anvendelser af begrebet, og ud over de væsentlige samlingsprincipper kan man også bruge tektonik til at aflæse selve byggeprocessen.

Tektonik er, når fokus fintunes Det viste sig snart – og heldigvis meget, meget klart for det store hold tektonik-turister, at store dele af universitetsområdet har en klar og genkendelig byggestil. Synlige metalkonstruktioner og installationer. Uden om en let skal af en facade. Gamle, robuste maskinhaller omdannes til studiesale – nye bygninger med et klart hierarki af bærende og langtidsholdbare konstruktioner, og de lettere og mere midlertidige indretninger til ingeniørstudiets mange og skiftende retninger. Andre bygninger med beton støbt på stedet eller stablede elementer. Facader, der udtrykker en indre disponering af rum, af funktion og af byggeprocessen. Alt sammen klart, hvis ellers øjet er tunet ind på at se, hvordan bygningskonstruktionerne bevidst er sammenstillet og kan udgøre en del af det arkitektoniske udtryk. Måske er oplevelsen med den pragmatiske arkitektur på DTU et udmærket eksempel på nogle af de ændringer, som detaljer får i fremtiden. Velovervejede, men først tydelige, når fokus fintunes. Som når øjet stiller skarpt på det lille beslag, med en større betydning.

Når et lille beslag får stor indflydelse I disse år renoveres den ene store boligbebyggelse efter den anden. Projekterne giver ressourcer – hvis ikke det bliver affald – i store mængder, der kan genanvendes. Designprincipper for adskillelse udvikles til projekterne, for at næste renovering bliver enklere. Til renoveringen af 1001 almene gårdhavehuse i Albertslund Syd nær København udviklede vi en lille detalje for montering af facadeplader. Det lille beslag fra Ivarsson medfører, at facadeplader får længere levetid, fordi de ikke perforeres ved montering og derfor i ringere grad forvitrer omkring skruehullerne. Endvidere kan pladerne vendes, når forsiden er blevet ældet, eller de kan afmonteres for at blive genanvendt. Prøvehusene er opført med udskiftning af facaden og montering med Ivarsson-beslaget. Beslagene vises som en del af facadeudtrykket og fremhæver tektonisk, hvordan beklædningen er monteret og kan skilles ad igen.

Boks-tektonik Nogle af de byggerier, tegnestuen opfører, er baseret på en høj grad af præfabrikation på fabrik. Med nye produktionsformer kommer muligheden for nye tektoniske udtryk. Det gælder også for de rumstore moduler. Modulernes maksimale dimensioner er udformet ud fra den videre logistik – hvor brede elementerne kan blive, afgøres af, om de kan transporteres på lastbiler eller løftes af forskellige krantyper.

Konstruktionsprincippet er åbenlyst stablet – tektonisk kan man vælge at fremhæve sømmen mellem modulerne eller sløre den. Den nyere udvikling med stadig mere bæredygtige, præfabrikerede og økonomiske boliger startede med boligkonceptet BBB – Bedre Billigere Boliger. BBB var en række konkurrencer og byggerier med fokus på nyindustrialisering og robuste materialer for at opnå billige boliger af høj arkitektonisk kvalitet. I BBB Kvistgård, tegnet af Vandkunsten, gav vi de 171 boliger en markant, næsten legoklods-agtigt enkel variation i bygningsvolumenernes placering, og udtrykket var flade tage og ens modulstørrelser. I den første fase var boligerne opført af plane elementer, mens den næste bestod af rumstore moduler. Det stablede konstruktionsprincip er på facaderne markeret i overgangen mellem elementerne. Paneler med værkstedsmonterede, lodrette brædder mødes af et vandret bånd, monteret på stedet. Den vandrette beklædning markerer også, hvordan bygningen kan skilles ad igen.

Betonens detaljer Byggeri med synlige betonelementer har klare tektoniske udtryk med de tunge elementer, der enten bærer eller hviler på hinanden. Samtidig medfører praksis med støbte samlinger, at elementerne slet ikke kan skilles ad igen som det sæt af byggeklodser, som det ellers ser ud til. I fremtiden bliver principperne, vi holder af fra Utzon, og som Koppel-parret anvendte på DTU, genbesøgt. Vi vil se synlige, mekaniske samlinger på synlige betonelementer, et ekstra tektonisk lag, der både er et æstetisk ornament, viser hvordan bygningen er samlet og samtidig er en væsentlig markering af en adskillelig arkitektur.

Lille beslag med stort potentiale. Fotos af Torben Eskerod.

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

22

Naturcenter Amager Strand. Foto: Laura Stamer

Tektonik er sammenkædningen af former og materialer til en samlet form. Med tektonik er vi således helt inde og røre ved arkitekturens grundessens – de elementer, der danner en given bygning. Af Lars B. Lindeberg, JJW Arkitekter

Tektonik er arkitekturens grundessens

E

n af de grundlæggende beslutninger, vi som arkitekter foretager, når vi designer bygninger, er, om tektonikken skal være synlig eller skjules bag en skal. Vores arkitektur er forankret i den teknologi, vi bygger med.

Teknologien er vilkår, og vi søger at udnytte teknologien som en fuldstændig integreret del af vores projekter. Vi udtrykker vores visioner og ideer gennem materialer og deres konstruktive sammensætninger. Bygningsteknologien er et grundvilkår, vi indarbejder og fremhæver i vores løsninger. Vi er fortalere for en arkitektonisk ærlighed, der fremhæver bygningernes opbygning, og i samme ombæring giver brugerne en forståelse af de arkitektoniske grundelementer. Vi arbejder ud fra et bæredygtigt nærvær til materialer, konstruktioner og detaljer, og vi søger en sammenhæng, hvor de tre parametre sammen skaber betydning.

For menneskers oplevelser af rum og form er direkte knyttet til vores oplevelser og fornemmelser af materialernes stoflighed og teknologi. Vi udvikler vores sanseevner tidligt i livet, og de bliver afgørende for vores oplevelser af arkitektur. Derfor indarbejder vi materialer som taktile, visuelle og stemningsskabende elementer i alle vores projekter.

Træbeklædningens takt afslører konstruktionslogikken Naturcenter Amager Strand på Amager består af tre træbygninger, der danner rammer for formidlingsaktiviteter, opbevaring og foreningsliv. Centeret er et kombineret strandhus til opbevaring af grej og mindre både, et naturcenter til leg og læring og et klubhus til fællesmøder. Det multifunktionelle center kan håndtere forskellige aldersgrupper og programmer til vands og til vands, så brugerne på én og samme tid har rum til fordybelse og plads til sociale arrangementer. Centerets fleksibilitet har været afgørende for udformningen, der er funktionel og inddrager landskabet, så grænserne mellem inde og ude viskes ud.

Byggeriet er inspireret af de eksisterende strandstationers formsprog og er tilpasset sol- og vindforhold, så der opstår naturlige udendørs lommer med lys og læ, samtidig med at bygningskroppene via deres forskydninger indrammer udsigten.

Tagene er beklædt med græstørvetag og langhåret sedum, der er i familie med klitternes beplantning. De grønne tage medvirker til at afvande bygningerne, har en positiv indflydelse på CO2balancen og sikrer harmoni med Amager Strands klitlandskab.

Tagene bliver således et tektonisk element, der sammenkæder byggeriet med dets umiddelbare kontekst.

Naturcenter Amager er beklædt med lærketræ. Træbeklædningens faste takt danner et modspil og understreger bygningernes skæve form og afslører logikken bag konstruktionen. Havet, sandet og træværkets rå stoflighed spiler sammen med den teknologi, som skabte bygningen og bliver endnu et tiltag, der understreger, hvordan de tektoniske valg indgår i et samspil med omgivelserne. Indvendigt viser trækonstruktionerne sig tydeligt og understreger forskellen mellem bygningens yderside og inderside, samtidig med at træsøjler og bjælker indgår i ydersidens understregning af bygningens skæve form. Den klart aflæselige bygningsteknologi er en fuldt integreret del af bygningens poesi og giver en oplevelse af nærvær og meningsfuld syntese mellem idé og bygningsteknologi.

Tektonik skaber sammenhæng mellem idé og byggeri En af de centrale tanker bag Skolen i Sydhavnen er, at man skal overraskes i takt med, at man bevæger sig rundt på skolen.

Grundplanerne er forskellige på alle etager, ligesom selve rumhøjderne varierer. Skolen er præget af skalaskift, hvor høje rum løbende afløses af lave og omvendt. stem. Både søjlerne, lofterne og akustikbeklædningenes moduler er tydeligt aflæselige og udgør den orden, der binder bygningens rumlige dynamik sammen.

Selve variationen kan aflæses som en afvigelse fra denne orden og bliver således endnu et tektonisk træk i den nye københavnerskole.

Vinduesnicherne er et andet håndgribeligt tektonisk træk ved vores skoleprojekter og er meget mere end vinduets tilslutning til ydervæggen. Vinduesnichen udføres som et opholdssted.

Vinduesbænken er en bænk, som du sidder på. Lysningerne og vinduesbænken er udført i krydsfiner og gerne med synlige montageskruer, der medfører, at man tydeligt ser nichens robuste konstruktion.

Naturcenter Amager Strand er bygget for Amager Strandpark I/S, Amager Øst Lokaludvalg, Københavns Kommune i smarabejde med Adserballe & Knudsen og EKJ Rådgivende Ingeniører Skolen i Sydhavnene er bygget for Københavns Kommune i et samarbejde mellem JJW, Keinicke & Overgaard Arkitekter, Kunstner Peter Holst Henckel, Niras A/S og Pk3 Landskabsarkitekter

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

Skolen i Sydhavnens vinduesbænke har flere funktioner. Foto: Laura Stamer

23

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

24

Nabohusene gav hovedformen til det nye hus med forskerboliger på Carlsbergs gamle bryggerigrund mellem Valby og Vesterbro i København. Og en ny tegl-tektonik giver huset sit særkende. Af Mads Bjørn Hansen, Praksis Arkitekter

Tegltektonik

B

ygningen er enkel i sin struktur, og allerede på lang afstand kan man se, at materialevalget faldt på mursten.

De vil sammen med resten af bygningens materialer patinere med tiden og dermed knytte sig mere til omgivelserne – gro sammen med haven bag huset og både nye og gamle bygninger i Carlsberg Byen i København.

Formet af naboerne Det overordnede bygningsvolumen er tegnet i sammenhæng med omgivelserne og består af bygningens base, der har en loggia mod gaden, bygningskroppen med den forhøjede del mod syd og en tilbagetrukket penthouse-etage.

Basen og loggiaen i stueetagen er bygningens udstillingsvindue. Den mere udadvendte funktion med stor åbenhed i facaden og det karakteristiske byrum, der udgøres af loggiaen med refe-

rence til den eksisterende nabo-loggia ved Mineralvandsfabrikken. Fra første til femte sal er bygningen mere massiv, lukket og privat. Den sydlige del, som er nabo til De Hængende Haver, åbner sig med altaner mod den sydlige indgang til den fredede J.C. Jacobsens Have. En øgning af højden og et ‘knæk’ i facaden rækker ud efter linjer og højder i det tilstødende byggeri. Den tilbagetrukne penthouse-etage på 4. sal danner overgang til den anden nabo – Mineralvandsfabrikken – som gør en lignende bevægelse, og forskerhuset spejler altså denne Mineralvandsfabrikkens tilsvarende tilbagetrukne etage. Et skalaspring fra nord til syd mod De Hængende Haver og det tilstødende byggeri.

Tung og let tegltektonik Murværket står for at give bygningen særpræg, identitet og – på en ny måde – sammenhæng med omgivelserne. Holdbarhed og

Forskerboligerne under opførelse november 2016. Det overordnede bygningsvolumen er tegnet i sammenhæng med omgivelserne og består af bygningens base, der har en loggia mod gaden, bygningskroppen med en forhøjet del mod syd og en tilbagetrukket penthouse-etage. Fotos: Adrian Täckman

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

håndværk er det, der binder nyt og gammelt sammen. Forskerfacaden er tegltung, men også let og filigrant fin, fordi murerne har drejet de fleste af murstenenes hjørner ud fra muren – det er blot én af de muligheder, murværkets tektonik giver. Alt er møjsommeligt muret på stedet – som i gamle dage – men formsproget er nyt.

Standard og unika Det er en lys mursten i dansk normalformat, der giver den unikke facade, der adskiller sig fra andre murede facader med mønsteret, men også med et farvespil, som er følgen af en brændteknik med reducering og tilførsel af kul. Murværkets lyse nuancer skal bibringe – i samspil med de øvrige materialer – bygningen en lys, nordisk karakter, og nuancerne i stenene skal sikre, at murværket patinerer smukt. Til projektet er udviklet en speciel musten i samarbejde mellem Praksis Arkitekter og Petersen Tegl. Byg-

25

ningens base – stueetagen – er skalmuret i blank mur, og resten af bygningskroppen – 1.-5. sal – er altså skalmuret med drejet kopforbandt. Ved alle hjørner mod vindues- og dørpartier, øvrige facader og mod sternkanter er der overgange i blankt murværk.

Det drejede kopforbandt udføres som et såkaldt savtandsforbandt, hvor murstenenes spidser træder uden for murflugten.

Overalt er fuger udført tilbageliggende, hvorved murværkets karakter træder frem, og der opnås visuelt balancerede overgange mellem blankt murværk og murværk med savtandsforbandt.

Forskerboliger i Carlsbergbyen Byggeperiode: 2015-16 Hovedentreprenør: H. Skjøde Knudsen Ingeniør: Henry Jensen Arkitekt: Praksis Arkitekter Bygherre: Carlsbergfondet

Forskerhusets facade mod J.C. Jacobsens Have, med et skalaspring fra nord til syd mod De Hængende Havers teglfacade og det tilstødende Bohrs Tårn.

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

26

Forskerboliger i Carlsbergbyen, fransk altan. skalmuret med drejet kopforbandt. Ved alle hjørner mod vindues- og dørpartier, øvrige facader og mod sternkanter er der overgange i blankt murværk. Opstalt af murværksdetaljer, 1:50. Alle tegninger: Praksis Arkitekter.

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

27

Det drejede kopforbandt er et såkaldt savtandsforbandt. Murstenenes spidser træder uden for murflugten. Overalt er fuger udført tilbageliggende, hvorved murværkets karakter træder frem. Det giver visuelt balancerede overgange mellem blankt murværk og savtandsforbandt. Opstalt, 1:50 og 1:20.

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

28

Villa Platan er sammensat af fire rektangulære volumener, som smelter sammen i ét sammenhængende plan uden døre. Villaen ligger i strandkanten tæt på Aarhus centrum og er tilpasset med naturens egne farver, specialfremstillede tegl og flydende overgange mellem boligens rum. Resultatet er en bolig, hvor havets daglige forandringer er tilstedeværende overalt. Af Adept

Flydende

V

illa Platan er opført for en privat bygherre, som fik mulighed for at bygge meget tæt på strandkanten.

Netop hér, på en smal grund ud til Aarhus Bugten, betyder en undtagelse i strandbyggelinjen, at det er muligt at bygge helt ud til vandet uden at få særlig dispensation til byggeriet. Som arkitekt er det en helt særlig udfordring, og havet har haft en særlig rolle i formgivningen af villaen, lige fra den første skitse til det færdige byggeri.

Bygherrens ønske var en enkel bolig med smukke rum, der gav optimale betingelser for at opleve udsigten som en integreret del af husets daglige rytme. Fire rektangulære bygningsvolumener, sammensat i en åben plan med afrundede, flydende overgange mellem rummene, blev løsningen. Mod gaden er boligen lukket og privat, kun brudt af en markant indgangsdør skåret i et af volumenerne. Mod havet og haven er boligen åben, transparent og med lange kig igennem flere rum mod vandet. Livet i boligen er dagligt en ny naturoplevelse, hvor indramningen af havet og himmelen træder i stedet for billeder på væggene.

Villaen er formgivet med respekt for havet lige bag diget, og det var derfor oplagt kun at bygge i ét plan med en diskret formgivning og et nuanceret blik for strandkantens materialer og farver. Vi har hele tiden været klar over, at lokalplanen gav os en unik mulighed, som arkitekturen forsøger at reflektere med den flydende form, de støvede farver og de robuste materialer.

Bygherren havde et meget stærkt ønske om en privat bolig, så huset er lukket om sig selv mod vejen. Det er med sin placering naturligt nok udsat for vind og nysgerrige blikke fra strandgæster, men i stedet for høje hegn er det boligens arkitektur, som viser grænsen mellem offentligt og privat. Med den udformning,

villaen har fået, medfører det samtidig en masse andre rumlige kvaliteter, fordi boligen åbner sig op mod udsigten og inddrager landskabet som et ekstra rum i boligen.

Boligens materialer er holdt i naturens egen farveskala med sandfarvede Kolumba-tegl og robuste egetræsrammer om de store vinduespartier, som giver tyngde til huset, men også forholder sig indlevet til den udsatte placering. De fire hovedvolumener, som definerer husets funktioner, opleves næsten som ét rum med bløde overgange, gennemgående brede plankegulve og helt uden døre imellem. Hver af de fire volumener har en endevæg med et ‘rummøblel’ af egetræ: en indbygget reol fra væg til væg i stuen, et specialdesignet køkken, en lamelvæg i ankomstrummet med adgang til kælder og garderobe – og i soveværelset en fuld skabsvæg med adgang til badeværelset. Husets kælder er indrettet med gæsteværelser, som alle får naturligt dagslys via brede skakte, der langs facaden i stueplan fungerer som opholdsbænke.

Som slebet af havet smelter boligens geometri, de fire primære volumener, sammen med afrundede hjørner, der giver et karakteristisk formsprog, som er lige så foranderligt som landskabet, når man bevæger sig omkring huset. Valget af tegl som det primære facademateriale var derfor betinget af flere faktorer. Vi havde et meget stort ønske om at skabe et samlet udtryk til arkitekturen, som kunne leve op til husets placering. Villaen er meget synlig langs strandkanten fra begge sider, og det var derfor vigtigt for os, at farve, materialitet og robusthed kunne matche sandets tyngde og det rå miljø ved vandet. Uden at forsvinde skal boligen fremtræde, som om den har ligget der længe.

Selv om en almindelig tegl kunne leve op til både robusthed

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

29

N

0m

1m

5m

0m

1m

N

0m

0m

1m

1m

5m

5m

og farve, er valget faldet på Kolumba-stenen fra Petersen Tegl.

Den lange Kolumba-sten er med til at understrege arkitekturens horisontale linjer, udstrækning og bevægelser, næsten som om huset er slebet blødt og rundt af sand og vand.

En af udfordringerne ved valget af sten var at få detaljeret en muret overgang mellem de primære volumener, som ikke var kantet eller hakket, men derimod kunne skabe præcis den flydende overgang ude såvel som inde. Løsningen blev én enkelt specialproduceret buet sten, udviklet i samarbejde med Petersen Tegl, der som supplement til den oprindelige Kolumba skaber rundingen. Mens hovedforbandtet på facaden er løbende og varieret, giver den rundede sten et opbremsende eller komprimeret forbandt i rundingerne, som markerer overgangene mellem volumenerne. Selv om rundingerne kun varieres med en enkelt sten, er effekten helt forskellig, som man bevæger sig langs facaden. Fra det lukkede omsluttende rum mod gaden til det åbne og

transparente rum mod haven og mod vandet er det teglstenen, der er med til at tegne huset. Villaens bygningskonstruktion er relativt enkel. Kælderen er udført som tør kælder med 2,5 m til loftet i dobbeltkonstruktion, som giver mulighed for at udnytte arealet til brugbare rum. Konstruktionens høje isoleringsevne har, sammen med vinduer, der vender godti forhold til lys og varme, betydet, at der endnu ikke er blevet brugt varme i huset.

Huset køles manuelt. Haven omkring villaen er udformet med en nuanceret tilgang til placeringen yderst på diget og giver med skiferflader, lave træer og engblomster oplevelsen af en strandeng, som man finder det ved de nærliggende Mols Bjerge.

0m

Ingeniør: MOE Landskab: Opland Landskabsarkitekter Entreprenør: JP & C Entreprenører Arkitekt: Adept

1m

5

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

30

Med fugletårnet på Tipperne ved Ringkøbing Fjord har vi tænkt konstruktion, produktionssamarbejder og materialitet fra første færd, og vores ambition har været at skabe et bygværk, der vil indskrive sig i det særlige landskab i naturreservatet. Hos Johansen Skovsted Arkitekter udvikles den arkitektoniske idé i en dialog mellem stedet og måden, vi bygger på. Af Johansen Skovsted Arkitekter

Tippertårnet

V

i påbegyndte projektet på Tipperne i 2012. Opgaven gik ud på at etablere nogle få simple tilføjelser til landskabet samt at konvertere det eksisterende Tipperhus, så det kunne huse både feltstation og besøgsfaciliteter under ét tag. Derudover fik vi til opgave at tegne et nyt fugletårn, både for fugletællere, ornitologer og almindelige besøgende, som erstatning for det gamle utidssvarende trætårn.

Landskabet ved Tipperne er fladt, vindblæst og utroligt smukt. Det er dækket af enggræs, og store dele står ofte under vand. Fuglelivet ved Tipperne er noget helt specielt. Området er stop for mange trækfugle, og reservatet har Europas ældste kontinuerlige fugletælling. Stedet er i dag sjældent åbent for offentligheden, men vil i fremtiden blive åbnet mere op. Den særegne natur, som projektet indskriver sig i, er underlagt skarpe, både nationale og europæiske myndighedskrav. Respekten for denne særegne natur har været afgørende for, hvordan vi er gået til opgaven.

For at undgå, at tårnet bliver dominerende i landskabet, og for at få det til at spille sammen med den dramatiske vesterhavsatmosfære udføres tårnet som en spinkel konstruktion i rundjern.

Derfor har vi udviklet tårnets design på baggrund af produktionsapparatet hos den lokale fabrik Carl C, som er specialiseret i fremstillingen af master i rundjern. Deres tekniske kunnen, deres produktionsteknikker og deres mangeårige produktion af smukke, simple detaljer har inspireret os til at udvikle tårnet som en spinkel og enkelt detaljeret geometrisk stålstruktur.

Tårnets segmenter er trekantede. Med færrest mulig hjørner giver denne form de optimale betingelser for tællinger og en regulær rumlighed for manøvrering af det teleskop, der er helt afgørende i fugletællernes arbejde. Det eksisterende 2,2 m lange teleskop, som anvendes i det nye tårn, skal stå i et aflukket, vejrbeskyttet rum. Det øverste segment har derfor fire skydeporte på hver side, så rummet kan aflukkes fuldstændigt, samt et tag bestående af tre sammenboltede kantforstærkede plader, der holder siderne sammen. For at fugletællerne kan foretage tællinger med lange ubrudte panoreringer, er toppen udført uden hjørnesøjler, og gulvet er udstyret med en lem, så fugletællerne har en ubrudt gulvflade at arbejde på. Lemmen bliver som alt andet udført i massivt stål og er derfor tung. En trekantet plade, der passer i tårnets indre segment, fungerer derfor som modvægt og gør, at lemmen, når den låses op, vil åbne sig langsomt.

I åben tilstand er det lemmen selv, som danner værn omkring trappehullet.

Tårnet danner en figur, der gradvist trapper ud opad. Fra sektion til sektion øges volumen i alle retninger. De indre og ydre tårnsegmenter trapper gradvist ud og samles med et mellemliggende fladjern. Samlingen giver plads til placering af dækplader og reposer og giver en god samlet godstykkelse i tårnets horisontale dele, uden at det syner kraftigt, da skyggenoten bryder elementet op. Med denne figur får vi en rummelig sektion øverst, hvor fugletællingen foregår, og teleskopet er placeret, samt det mindst mulige fodaftryk nederst.

Forskydningen af elementer giver ligeledes forskydninger i søjlernes placering fra element til element. Dette gør, at kræfterne kan overføres mellem søjlerne, ved at der bores gevind i søjlerne, og de boltes hhv. nedefra og oppefra. Således undgås bolte omkring søjlerne, hvilket havde været nødvendigt, hvis de stod oven på hinanden.

Svejsesømmen nedlægges desuden, så vidt det er muligt, i fladjernets overflade – en detalje, der giver ekstra slanke og skarpe overgange mellem de svejsede emner.

Stålet galvaniseres for at opnå en vedligeholdelsesfri konstruktion, som kan tåle at stå på det udsatte sted, hvor luften er meget sand- og saltholdig. Galvaniseringens lyse matgrå toner giver desuden en overfladenuance, som smelter smukt sammen med himlens farver og den vandmættede luft. I starten står galvaniseringen meget blank og sølvagtig, men med tiden falmer den til en mere mat overflade. Vi eksperimenterer lige nu med lakeringer af udvalgte rundjern for at standse patineringsprocessen lokalt og give et visuelt spil i tårnets fremtoning. Tårnets særegne stablingsmotiv er udviklet på baggrund af galvaniseringskarrets størrelsesmæssige begrænsninger.

I det endelige design er alle vandrette elementer fladjern og plader, der kan sammenboltes og svejses. Alle lodrette og diagonale elementer er rundjern, der spænder fra fladjern til fladjern.

De slanke Ø65- og Ø50-søjler og diagonaler tager trykkræfterne i tårnet, mens Ø22-rundjernene, der som balustre danner faldsikring og som diagonaler danner håndlister, samtidig også fungerer som trækbånd. I trappens trin overføres de diagonale kræfter imellem tårnets indre og ydre konstruktion og erstatter således diagonaler. Reposer og sammenbindene profiler sammenføjer den ydre og den indre konstruktion og får dem til at virke sammen.

Placeringen på Tipperne giver udfordringer med funderingen, da grundvandsspejlet står højt, og undergrunden er gammel havbund. Vi har derfor måtte grave dybt for at etablere en stabil bund. Fundamentet er udført som en rund skive, og tårnet forankres med lange indstøbte gevindstænger. Terrænet lægges ud oven på fundamentet, for at tårnet visuelt i landskabet kommer til at hvile på det nederste segments fladjern. På undersiden af det nederste fladjern, skjult af terrænet, udføres forstærkninger, så trækkræfterne fra Ø22-rundjernene overføres til fundamentet.

Vores ønske er, at den galvaniserede overflade, sammen med de slanke dimensioner og bløde brydninger af lyset i jernets runde overflader, vil efterlade tårnet som en æterisk og omskiftelig figur i landskabet.

Alle tårnets enkeltdele, herunder håndlister, trappetrin, reposer og balustre, udgør den samlede konstruktion. På den måde kan der ikke sondres mellem hovedkonstruktionen og beklædning, hvilket både giver en arkitektonisk enkelhed og abstraktion og gør det økonomisk og simpelt at fremstille.

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

31

Tipperne - Fugletårn_model 1-10

Opstalt

Sprængt aksonometri samling mellem sektioner

Sprængt aksonometri sektion

Sprængt aksonometri lem

Plan opstalt sektion

Adresse: Tippervej 6, 6830 Nørre Nebel Bygherre: Naturstyrelsen Projektet er støttet af: Realdanias kampagne Stedet Tæller Arkitekt: Johansen Skovsted Arkitekter Registrering og program i samarbejde med: Christoffer Thorborg Totalrådgiver: Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS Ingeniør: NordBase Engineering ApS (tårn), Ingeniørgruppen Vestjylland ApS (fundament) Hovedentreprenør: Carl C A/S

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

32

Hovedparten af nybyggeri i dag – for eksempel de boliger og kontorarbejdspladser, hvor vi tilbringer størstedelen af vores tid – er projekteret og realiseret under et stigende økonomisk pres, der primært er styret af rationaler indlejret i byggebranchen. Denne udvikling, der kompliceres yderligere af de omfattende miljømæssige udfordringer, som byggeriet står overfor, fordrer et konstant arbejde med at definere og udvikle arkitektens rolle og virkefelt i relation til, hvordan bygninger er tænkt bygget. Af Marie Frier Hvejsel og Anne Beim

Hverdagens tektonik

D

e økonomiske konditioner bevirker, at især ‘hverdagsarkitekturen’ ofte opleves som monoton eller ‘a-tektonisk’. Opført i standardmaterialer og oftest uden nytænkning eller dybtgående arbejde med detaljernes æstetiske og tekniske kvaliteter. Som modbillede er den oplevede kvalitet i ikoniske bygningsværker som Salk Institute af Louis Kahn eller Sydney Opera House af Jørn Utzon resultat af tydelige tektoniske overvejelser, der beriger hverdagslivet for deres brugere via mangfoldige arkitektoniske oplevelser. I både arkitekturhistorien og -teorien fremhæves netop disse bygningsværker som vigtige eksempler på en tektonisk tilgang til arkitektur forstået som en rumlig forening af æstetik og teknik, hvor konstruktioner og materialer bærer og forstærker den rumlige oplevelse. I uddannelsen af kommende arkitekter refererer vi også fortsat til disse tektoniske ikoner, når vi skal eksemplificere arkitekters ypperligste virke.

Men når vi ser nærmere på ‘hverdagsarkitekturen’, er det tydeligvis svært at identificere, udvikle og omsætte en indsigtsfuld tektonisk viden til ‘hverdagspraksis’. Det er et væsentligt problem, som blandt meget andet indebærer et tabt potentiale i form af manglende oplevet kvalitet i hverdagsarkitekturen – og som ligedan forarmer arkitektdisciplinen, både hvad angår vores faglige virke og rækkevidde. Grundet de strenge økonomiske krav, som betinger ‘hverdagsarkitekturen’, er der netop her et stort behov for at udvikle den måde, vi forstår bygningers konstruktive dele på – fra ikke kun at være rene tekniske løsninger til også at være vigtige virkemidler i forhold til at indarbejde oplevelsesrigdom og kvaliteter i bygninger og rum. Det er vores arbejdshypotese, at tektonik kan forstås som en slags ‘gestus’ og derfor rummer et unikt potentiale som kritisk metodisk tilgang til ‘hverdagsarkitekturen’. Ved i sit udgangspunkt at referere til den arkitektoniske opgave, snarere end objektet i sig selv, er tektonik-begrebet en invitation til at se arkitektdisciplinen efter i sømmene. Med denne artikel ønsker vi at række ud til praksis (og byggebranchen generelt) med henblik på at udveksle ideer og erfaringer på tværs af forskning og praksis om emnet.

I tektonisk teori fremstår arkitekten som en mesterbygger, der leder realiseringen af det arkitektoniske arbejde fra A-Z, som bestemmer materialer, og som definerer alle konstruktionsdetaljer. Han er ’poeten’, der frit udfolder rumlige fortællinger, hvor konstruktionsdetaljerne underbygger historiens plot, som beskrevet af Kenneth Frampton og Marco Frascari i henholdsvis “Studies in Tectonic Culture” og “The Tell-the-Tale Detail” (Frampton 1995, Frascari 1981). Bliver denne forståelse overført til ‘hverdagsarkitekturen’, tydeliggøres poesiens sigte umiddelbart; den skal berige oplevelsen af de rum, hvori vi lever og arbejder. Rammerne for arbejdet er imidlertid begrænsede for poeten, når han skal agere i ‘hverdagsarkitekturens’ praksis. Det kommer klart til udtryk i Byg, nr. 5, 2015, hvor Søren Rasmussen fra ONV Arkitekter bliver interviewet under overskriften ‘Arkitektur på samlebånd’.

Men et eksempel på, at det er muligt at agere tektonisk, finder vi i det industrielt fremstillede teglspån (Designtegl), som er udviklet i samarbejde med ONV og JAJA arkitekter, og som

er anvendt i boligprojekter i regi af AlmenBolig+. Teglspånen, der fremstår som et standardiseret, monotont konstruktionselement, er ved et enkelt tektonisk greb forvandlet til et karakterfuldt facademateriale, der tilføjer struktur, taktilitet og dybdevirkning i oplevelsen af facaden. Forvandlingen blev oprindeligt muliggjort ved at foreslå vrangen vendt ud på teglet. Som Søren Rasmussen forklarer: “Teglspånens riflede side blev valgt for at øge stofligheden på stenene. Denne ‘bagside’ var ofte lidt mere flammet end forsiden. Samtidig antyder riflingen, at vi har at gøre med et højindustrielt produkt og ikke en normal teglsten”.

Når vi peger på eksemplet, er det fordi detaljen rummer en ‘hverdagstektonik’ – en simpel gestus – der enkelt og stilfærdigt beriger oplevelsen af de industrielt fremstillede boligblokke.

Samtidig er det muligt at realisere den øgede oplevelsesmæssige kvalitet uden nævneværdigt at fordyre projektets økonomi.

Detaljen fra ONV/JAJA viser, at hvis vi vil lykkes med at højne den oplevede arkitektoniske kvalitet i ‘hverdagsarkitekturen’, er det bydende nødvendigt at skærpe blikket for dette potentiale. Detaljen er indlysende en simpel gestus, men den er samtidig udtryk for en spirende kritisk tektonisk metode – et mindset, som vi mener er afgørende for fortsat at udvikle og udvide det arkitektoniske virkefelt. Detaljen udstikker således et perspektiv, vi kan bygge videre på. Hvor er potentialerne, hvis vi begynder at arbejde målrettet med udviklingen af sådanne tektoniske metoder?

Det hele startede med et forslag om at få bagsiden af teglet vendt udenpå.

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

33

Teglspånene er et eksempel på, at det er muligt at agere hverdags-tektonisk: et standardiseret, monotont konstruktionselement, er ved et enkelt tektonisk greb forvandlet til et karakterfuldt facademateriale, der tilføjer struktur, taktilitet og dybdevirkning i oplevelsen af facaden som samler præ-fab-bokse.

Hvad skal der til for at lykkes med at italesætte, visualisere og realisere rumlige fortællinger, som er direkte forbundet med arkitekturens tekniske grundlag og dermed dens økonomi? Hvilke initiativer skal iværksættes på tværs af undervisning, forskning og praksis og på tværs af de mange discipliner, som tegner hverdagsarkitekturens praksis? Er det muligt at skabe en hverdagsarkitektur, som trækker veksler på de tektoniske ikoner, der tegner højdepunkterne i vores arkitektoniske arv?

Når vi i forskningssammenhæng undersøger hverdagsarkitektur og tektonik i sammenhæng, er det tydeligt, at der mangler strategier og metoder til at omsætte tektonisk teoridannelse til hverdagspraksis. Tilsvarende ser vi, at tektonik som begrebsverden rummer særlige potentialer, da det kobler teori med praksis – og hermed aftvinger bevidste valg mht. (arki)tektoniske metoder. Selv om der selvsagt er betydelig afstand mellem Kahns skelsættende Salk Institute og ONV/JAJAs ydmyge teglspån, er det vores observation, at begge eksempler rummer generiske principper til udvikling af en ‘hverdagstektonik’. På forskellig vis anskueliggør de evnen til metodisk at forene æstetiske vurderinger med tekniske principper.

Ud fra vores forskningsarbejde (Hvejsel et al. 2015, Beim & Hvejsel 2016) kan vi se, at når tektoniske metoder anvendes bevidst i ‘hverdagsarkitekturen', opnår arkitekten strategiske muligheder for at påtage sig et ledende ansvar i en byggebranche, der primært styres af økonomiske rationaler – med det klare mål at omdanne ellers ligegyldige byggekomponenter og konstruktionsdetaljer til sanselige, rumlige kvaliteter. Set i lyset af de miljømæssige og økonomiske udfordringer, der spås

på verdensplan, og som utvivlsomt vil have stor indvirkning på arkitekters praksis, er det mere presserende end nogensinde at udvikle tektoniske metoder, der kan løfte hverdagsarkitekturen.

At fremme arkitekturens tekniske dimension alene synes i denne sammenhæng utilstrækkeligt. Derimod er der konkret behov for at styrke vores arkitektfaglige evne til at tegne legende og opfindsomme relationer mellem æstetik, materialekendskab og byggeteknik: At udvikle en hverdagens tektonik, som kan bringe et element af overraskelse, sanselighed og magi til oplevelsen af hverdagsarkitekturen, samtidig med at den besvarer byggeriets presserende miljømæssige og økonomiske udfordringer.

Referencer: Rasmussen, S. 2015. Byg, nr. 5, s. 20-21.

Hvejsel, M.F., Beim, A., Bundgaard, C. Madsen, U.S., Granvik, M., Vartola, A. & Bech Danielsen, C., 2015, “Everyday Tectonics?, i: Nordic Journal of Architectural Research, Vol. 27, no 1, www.arkitekturforskning.net Beim, A & Hvejsel, M.F., 2016, “Everyday Tectonics?: Clarification of Concepts”. Proceedings of ICSA2016 Third International Conference on Structures & Architecture. Balkema Publishers, A.A. / Taylor & Francis, Holland.

Frascari, M., 1984, “The Tell-the-Tale Detail”, VIA no. 7, Graduate School of Fine Arts, University of Pennsylvania, s. 23-37.

Frampton, K., 1995, Studies in Tectonic Culture: The Poetics of Construction in nineteenth and twentieth century architecture, The MIT Press: Massachusetts.

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

34

Huset er bygget af murede, præfabrikerede elementer. Det var en grundlæggende præmis for byggeprocessen og for husets arkitektur, men fordi alle samlinger er optaget i facadens arkitektur, er det ikke synligt, at bygningen i realiteten er bygget op af elementer. Af Årstiderne Arkitekter

Skjulte samlinger

I

udkanten af Silkeborg, ved byens trafikerede ringvej, ligger Bankdatas nye kontorbygning. Beslutningen om at bygge den med teglstens-elementer udsprang af bygherrens ønske om et teglstens-byggeri med en gedigen udstråling, som holdt den økonomiske ramme. Fra den første streg blev der taget hensyn til, at byggeriet opføres som elementbyggeri, og det kommer til udtryk i bygningens detaljeløsninger. Præfabrikation af elementerne skulle optimere byggeprocessen og spare byggetid.

Elementet er formet med almindeligt skifte på elementets nederste del og erstattes øverst af standerskifte i striber, der løber som gennemgående bånd over facaderne og markerer etagerne bag de tunge facader. Vi ville bruge så få elementer som muligt, og resultatet er, at vi har udviklet et basiselement, der kan varieres. Hvert facadeelement indeholder fem vindueshuller og en udsparing, hvori der efter montering indsættes en karnap udført med en ramme i corténstål. I husets design er indtænkt, at vinduerne på etagerne skulle kunne monteres indefra, da byggemetoden indebar, at der ikke var brug for stillads.

Uden vinterforanstaltninger Den største fordel i byggeprocessen var, at der i hele byggeperioden har været tør væg i byggeriet.

Vægge, dæk og stabiliserende elementer blev rejst på fire måneder, hvorefter huset kunne lukkes. Skulle byggeriet have været muret op på stedet, skulle tidsplanen forlænges med yderligere fire måneder. I Danmark er man meget afhængig af vejret i et byggeri, der har så store murede facader, og den påkrævede, daglige afdækning af murede flader er ressourcekrævende. Ved et byggeri af denne størrelse ville byggeriet ved traditionel opmuring have krævet fordyrende vinterforanstaltninger, hvilket her er undgået på grund af den korte byggeperiode, der er muliggjort af metoden. Det eneste, der kræver ekstra opmærksomhed ved at arbejde med teglelementer, er, at alle skævheder skal optages i indervæggen. Ydermuren skal fremstå helt glat for at opretholde illusionen om et opmuret byggeri. Dette kræver virkelig dygtige montører, der kan montere helt præcist. Monteres elementerne ikke præcist, kommer der brede fuger i facaden, og det bliver synligt, at facaden er bygget op af elementer.

Adresse: Stagehøjvej, 8600 Silkeborg Bygherre: Jyske Bank Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma Producent af tegl-elementer: SHT a/s Byggeår: 2015-16 Areal: ca. 7.500 m²

byg bĂŚredygtigt byggeri 6 2016

35

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

36

Et stort og et lille byggeri. Begge har det tilfælles, at de har træ som et gennemgående tema i arkitekturen. På hver deres måde repræsenterer de en tilgang til helhed, detalje og byggeri, som bindes sammen af tektonik og bæredygtighed. Fordi det at få sammenhæng mellem arkitektur, projekt, produktion og udførelse bliver en stadig mere kompleks proces – selv om man måske skulle tro det modsatte i en tidsalder, hvor vores adgang til information og viden er større og bedre end nogen sinde før. Af Rolvung og Brøndsted Arkitekter

Trætektonik: fra 30 til 30.000 m2

I

den lille skala har vi bygget et anneks til et sommerhus i Tisvilde. Bygherren ønskede her en tilbygning i et moderne udtryk som kontrast til det eksisterende sommerhus. Annekset indeholder et værksted til arbejde i træ, en sovemulighed for gæster og et skur til haveredskaber. Samtidig ønskede bygherren en overdækket opholdsmulighed mod vest.

Det eksisterende sommerhus har træ som hovedkonstruktion og beklædning. Med et træværksted som den primære funktion i den ny tilbygning faldt det naturligt at forsætte i samme materiale. Annekset er således opført i en enkel trækonstruktion og er beklædt med ubehandlet lærketræ, der bliver gråt med tiden.

Nybygningen er detaljeret med knappe detaljer, så der opnås et så enkelt udtryk som muligt i den lille bygning, og er udført og udviklet i et tæt samarbejde mellem snedker/tømrer, bygherre og arkitekt. Her er bæredygtighed og tektonik noget ligefremt og

selvfølgeligt som del af et ønske om at skabe smukke, enkle og varme rammer for det gode liv i sommerhuset.

I den noget større skala bygger vi et godt 30.000 m2 stort gymnasiebyggeri i udkanten af Trondheim. Byggeriet bliver til i et samarbejde mellem Skanska, Rambøll Bygg og Arkitektur i Trondheim og Rolvung og Brøndsted Arkitekter.

Bygherren har ved udskrivelsen af konkurrencen om Ny Heimdal VGS insisteret på, at byggeriet skulle overholde kravene til et ZEB O-byggeri. Det vil sige en Zero Emission Building, hvor C02regnskabet er meget tæt på at gå i nul. Et sådant skolebyggeri er ikke tidligere udført i Norge, og så vidt vi ved, er der ikke opført tilsvarende skolebyggeri i Danmark.

Efter en koncentreret og kompliceret konkurrence- og projekteringsproces med et tæt samarbejde mellem bygherre, projek-

Hvor sommerhusbyggeriets valg i forhold til tektonik var intuitive og baseret på lige dele arkitektur, sund fornuft og god byggeskik, så er kravene til dokumenterbarhed og konsekvens i valgene af træ og bæredygtighed anderledes kontante i det industrielt producerede gymnasiebyggeri

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

terende, udførende og tilkoblede ZEB-eksperter, ser det nu ud til, at det vil lykkes at opføre byggeriet tæt på CO2-neutralt. En af forudsætningerne har netop været den tætte dialog mellem alle de parter, som har en interesse i ZEB O som succesparameter.

Træ som byggemateriale har en høj score i det indeks, som beskriver forskellige materialers egenskaber i et CO2-regnskab.

Omfanget af anvendelsen af træ har været genstand for mange analyser, hvor træets egenskaber i forhold til bæredygtighed har været målt op imod bygbarhed (konstruktioner), totaløkonomi og varmelagringsegenskaber (gulv- og dækkonstruktioner) samt drift og vedligehold (facader og indvendige overflader). Puslespillet har her været at finde en balance, hvor valgene understøtter krav til bæredygtighed og CO2-neutralitet; men ikke for enhver pris. Valgene i forhold til træ er endt på en omfattende brug af træ i facader og i indvendige overflader.

De udvendige facader udføres som klinklagte paneler opbygget af dobbeltfalsede brædder af fabrikatet Møre Royal Natur.

Træet er oliebehandlet i en proces, hvor olien koges ind i træet under vakuum, hvorved træet bliver både UV-bestandigt og får stærkt reduceret fugtoptag og stor formstabilitet. Træet skal ikke efterbehandles og patinerer med tiden i grålige nuancer.

Ud over at have gode egenskaber i ZEB-regnskabet passer det træbeklædte hus godt ind i Trondheims bybillede, hvor der historisk er stor tradition for anvendelse af træ i både beklædning og konstruktion.

Rationalitet og sikkerhed i byggeprocessen er også et vigtigt parameter i ZEB-regnskabet, dels af økonomiske grunde, men også af hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed for tæthed og kvalitet i slutproduktet. Træfacaderne udføres af firmaet Ringsaker på deres fabrik i Moelv. De bygges som store elementer i træ i

37

formater på 2,40 m i bredden og op til 12 m i højden og transporteres herefter til montage på byggepladsen. En proces som sikrer høj kvalitet i udførelsen med fokus på gode samlinger og en smuk finish.

Hvor sommerhusbyggeriets valg i forhold til bæredygtighed og tektonik var mere intuitive og baseret på lige dele arkitektur, sund fornuft og god byggeskik, så er kravene til dokumenterbarhed og konsekvens i valgene af træ og bæredygtighed anderledes kontante i gymnasiebyggeriet.

Det kan argumenteres, at resultatet er det samme. Gymnasiebyggeriet er ikke nødvendigvis mere bæredygtigt, fordi det er blevet målt og vejet efter alle kunstens regler; men pointen er måske, at den ene proces smitter af på den anden: at akkumulere viden gennem undersøgelser af processer og konsekvenser og at forstå udfordringer og problemstillinger om eksempelvis CO2-udledninger og energioptimering, om materialers tilbliven, forarbejdning, anvendelse og afskaffelse skaber afsættet for at kunne handle. Det afsæt kan bruges uanset, om det er mere intuitivt og uden store måleresultater i et sommerhusbyggeri, eller det er med det helt store udtræk i et gymnasiebyggeri, hvor kravene til dokumentation er et afgørende succesparameter forud for bygherrens idriftsætning af et projekt som Ny Heimdal VGS. Et projekt, som gerne skulle blive et referencebyggeri for skoleinstitutioner i Norge – og måske Danmark?

Rolvung og Brøndsted Arkitekter er et nystartet arkitektfirma. De to ejere, Anja Rolvung og Jakob Brøndsted, har en mangeårig baggrund som partnere hos KHR Arkitekter. I det nye firma er fokus på projektudvikling og projektledelse i forbindelse med projekter i primært Danmark og Norge.

Tilbygningen til sommerhuset i Tisvilde har fået knappe detaljer, så der opnås et så enkelt udtryk som muligt i den lille bygning, som er udført og udviklet i et tæt samarbejde mellem snedker, tømrer, bygherre og arkitekt.

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

38

Kan et tag både være smukt og sikret en effektiv afvanding? Her er en detalje, som forener æstetik og funktionalitet. Af Hans Larsen og Nadia Sharpe Hansen, White arkitekter

Arkitektonisk afvandingsstrategi

S

nart får Kofoedsminde – en institution for kriminelle udviklingshæmmede, beliggende ved Rødby Færgehavn – en hel ny afdeling, En bygning, som i sit fodaftryk er kvadratisk. Diagonalen, der forbinder det nordlige hjørne med det sydlige, danner huses tagryg, hvor de to modstående hjørner udgør tagets laveste punkter 2-3 m under ryggens højde.

To trekantede atrier gennemskærer diagonalryggen og trækker med deres orientering mod øst/vest lyset ned i huset. Taget er grønt, og det skal man se fra jorden. For at artikulere dette greb var det nødvendigt at udvikle den rigtige detalje til overgangen mellem tag og mur.

Strategien for dette blev at kombinere overløbssikring og tagafvanding i en og samme detalje. På et fladt tag har man traditionelt 15 cm overløbshøjde mellem tagfladen og murkronen.

En sådan opkant ville svække konceptet – langs bygningens perimeter, men også langs atrierne. Derfor er afvandingsrenden placeret langs facaden, så rendens dybde også kan fungere som overløbssikring. Resultatet er en murkronedetalje, der er et produkt af husets formkoncept, og som understreger dette.

Langs atriumfacaderne er det ikke nødvendigt med en rende.

Dette skyldes, at tagets hældning naturligt leder vandet væk fra disse facader. Langs atrierne er sedumlaget trukket 30 cm væk fra tagkanten, så vandet uhindret kan ledes væk via den blotlagte tagpap.

Til tagdække anvendes et sedumlag, som i tilfælde af kraftig regn vil bidrage til forsinkelse af vandets fremløb mod renderne.

Det er en vigtig egenskab, da der kun er etableret to nedløb, der betjener den relativt store tagflade. Normalt vil man kalkulere med flere nedløb i forbindelse med så stor en tagflade, hvor vi i denne løsning har taget det æstetiske valg at reducere det til to skjulte nedløbsrør. Dette lader sig gøre ved en overdimensionering af selve rørene. Disse nedløb er placeret i tagets to laveste punkter, skjult i hver deres skakt. Hertil nedsætter den ‘vandforsinkende’ egenskab ved sedumlaget endvidere overløbsrisikoen langs bygningsfacaden.

Fordelene ved det grønne tag er mange. I en større sammenhæng, på områdeniveau, modvirker sedumlaget overbelastning af kloaksystemet ved ekstreme regnskyl. Om sommeren vil sedumlagets evne til at holde fast på vandet køle huset og bidrage positivt til husets samlede energiregnskab. Sedumtaget er altså både et bæredygtigt og æstetisk valg.

Med denne afvandingsstrategi lykkedes det at få tagfladen til at flugte med sternkanten, hvilket gør tagfladen så synlig som mulig. Tricket har været at overdimensionere renden, så vi kan placere den der, hvor vi gør, og samtidig undgå, at vandet løber ud over facaden i tilfælde af kraftig regn.

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

39

20

Hafteliste mekanisk fastgjort til krydsfiner

20 mm vandfast krydsfiner 37.01 Murkroneindækning 300

50 *

8.5%

27.01 Sedum, tag

VT-filt 10 mm

Kantskinne 10 * 40 *

200

200

Hafteliste af 1 mm galvaniseret stål beklædt med 0,8 mm zink

15

350 *

Cementspånplade

50 *

Keramisk plade pålimet opklodsning

Isolering i trapezplades profil

Trapezplade

Beslag bærer lodrette c-profiler iht. ingeniør projekt

15 *15 *

300

153 *

Trydplade-profil lukker trapezplade i enderne

Brandfuge HE120B

21.04 Let ydervæg

6 25 8

120

250

1515

440

* = Mål er vinkelret på tagets hældning Opklosning cc 600 mm Fastgjort til krydsfiner

Hafteliste mekanisk fastgjort til krydsfiner

2.5%

27.01 Sedum, tag

Murkroneindækning monteret i træklods cc 600 mm

10 *40 *

Kantskinne

200

20

J

37.01 Murkroneindækning

20 mm vandfast krydsfiner

300

100

200

Snefangsrør

Tildannet dobbelthøj sten

20 *

350 *

15 Hafteliste af 1 mm galvaniseret stål beklædt med 0,8 mm zink

180 *

Åben studsfuge

20 mm frydsfiner

Trapezplade

15 * 15 *

153 *

50 *

21.01 Tung tegl ydervæg

Konsol til bæring af trapezplade iht. ingeniør

Brandfuge

150 mm beton mellem over kviste i grid 10 og J

30 * = Mål er vinkelret på tagets hældning

120

250 500

22

108

Arkitekt:White arkitekter A/S Byggeår: 2015-17 Areal: 1147 m² 1. Tagets formkoncept: Tagryggen dannes af en nord/sydvendt diagonal, som gennembrydes af to atrier orienteret øst/vest.

2. Langs murstensfacaden: overløbssikring og tagrende i ét.

3. Langs atrierne: Tagets hældning leder vandet væk fra tagkanten.

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

40

Hvorfor og hvordan opstår forkærligheden for et arkitektonisk motiv? Kan en detalje rumme kimen til forståelsen af et projekt og en tegnestue? Hos Cebra har udhænget en helt særlig plads i tegnestuens vokabular og historie.

Det er et motiv, der er blevet nyfortolket igennem en række projekter og i forskellige kulturelle kontekster. Af Mikkel Frost og Anne Strange Stelzner, Cebra Arkitekter

STOR FORSKEL I SELV DET LILLE UDHÆNG

N

år et motiv som udhænget er blevet et væsentligt og ofte anvendt motiv i vores arkitektur, har det baggrund i en række forskellige faktorer. Faktisk kan en rejse tilbage til Arkitektskolen Aarhus være med til at belyse, hvordan udhænget fik tilkæmpet sig en solid plads i vokabularet: Det var i 1994 - en tid, hvor postmodernismen havde spillet fallit – og hvor ser man så hen for arkitekturhistorisk inspiration? Svaret var blandt andre Le Corbusiers hvide purisme og Oscar Niemeyers tropiske udgave af modernismen.

Hos dem og deres ligemænd oplevede de en både abstrakt og kunstnerisk arkitektur, der var inspirerende og fuld af potentiale.

Senere i studiet bliver Niemeyer og Corbusier suppleret med en interesse for en anden modernist, Ralph Erskine, der allerede i 1950erne var optaget af klimaet – længe før man havde italesat et egentligt bæredygtighedsbegreb, og som samtidig kombinerede en kunstnerisk og teknisk tilgang til arkitekturen. En tilgang, som vi fortsat er optagede af. Med projekter i Sverige og nord for Polarcirklen arbejdede Erskine med at skabe en beskyttende arkitektur. En arkitektur, der etablerede læ og ly, og som var modstandsdygtig over for det barske klima. Her var et af Erskines kendetegn markante tagudhæng, der dels sikrede et godt indeklima, dels beskyttede for vejr og vind, og som samtidig udgjorde den egentlige Erskine-arkitektur. Ud over projektet Byker Wall i New Castle, der er et skoleeksempel i brugen af udhæng, formidlede han sine ideer om arkitektur i kolde klimaer via tegneserie-lignende skitser fra de berømte CIAM-forelæsninger.

Fra polaregne til Lystrup Da vi i 2010 vandt opgaven om at opføre et bæredygtigt pilotprojekt for Aarhus Kommune, fungerer blandt andet Erskines snusfornuftige tilgang til emnet som underliggende inspiration.

I Lystrup består opgaven i at designe et klubhus for den lokale idrætsforening. I dette projekt kombineres en enkel og pragmatisk tilgang til bæredygtighed med højteknologiske løsninger udført efter vugge-til-vugge-princippet; det vil sige, at alle materialer vurderes i forhold til deres genanvendelighed for efterfølgende projekter og generationer. Således forener projektet passive tiltag som anvendelse af genbrugstegl, muslingeskaller i husets drænlag, genbrugspapiruld til husets isolering og solafskærmninger med aktive teknologier som solceller og faseskiftende materialer. Derudover fungerer udhænget som et passivt bæredygtigt element, der samtidig er med til at give bygningen dybde og karakter. Med udhænget placeres bygningens flow i overdækkede udearealer og dermed reduceres energiforbruget både under opførelse af byggeriet og i den daglige drift – hvor der således ikke henligger store gangarealer, der stiller krav til driften. Husets brugere kan færdes beskyttet, når de skal fra fra omklædningsrum til klublokale. Læg dertil, at udhænget beskytter facaden, og at man undgår overophedning på solrige dage.

Når klimaet udfordrer Vi havde mest opført arkitektur i en dansk kontekst. I et klima, der kan have udfordrende dage, men som kan karakteriseres som en mild sommerdag i solskin, når man sammenligner med det at bygge i for eksempel polaregne eller i tropiske klimaer.

Men det har vi nu i den grad prøvet kræfter med inden for de sidste par år. Først med projektet for fremtidens daginstitutioner og uddannelsescentre, Center for Early Childhood Development i Abu Dhabi. Siden er der fulgt en række kultur- og læringsbyggerier i samme region. Og så vandt tegnestuen i 2015 den internationale arkitektkonkurrence om Smart School i Irkutsk, der ligger i den centrale del af Sibirien i Rusland, og som er karakteriseret ved et subpolarklima, hvilket betyder, at klimaet varierer mellem kolde vintre og somre med gennemsnitstemperaturer over 10°. Her blev erfaringerne fra pilotprojektet i Lystrup skaleret op, da det også i denne sammenhæng er naturligt, at udhænget spiller en central rolle. Som en parasol om sommeren og som en paraply om vinteren, præget af perioder med kraftigt nedbør.

Således er skolen udformet som en cirkulær bygning, der bindes sammen af en stor tagflade med et karakteristisk udhæng, der både giver bygningen en genkendelig identitet, og som skaber en række overdækkede udearealer mellem de forskudte bygningsvolumener til udendørs undervisning, fysisk aktivitet, leg, sociale interaktioner og ophold.

Fra subpolarklima til tropisk ørkenklima Nu strækker vores opgaver sig milevidt rent klimatisk. Fra de sibiriske vintre med store mængder af sne til ørkensolens krævende solstråler og sand. Center for Early Childhood Development blev vores første projekt i De Forenede Arabiske Emirater - det første projekt under ørkensolens himmelstrøg. Men også i dette projekt finder tegnestuen arkitektonisk støtte og inspiration i en nytænkning af udhænget, tilpasset en mellemøstlig kontekst. Blandt andet rummer projektet tre gårdrum, der ligger i skygge via markante udhæng suppleret med vindtårne med store skyggeparaboler, der både kan fungere som megaparasoller og som legeredskaber for husets børn. Her kan udhænget virkelig komme til sin ret – som kunstnerisk detalje, men i høj grad også som solskærmende tiltag, der beskytter mod de kraftige UVstråler, der hurtigt nedbryder materialerne i en så solrig region som Mellemøsten. På denne måde forlænger man husets levetid og reducerer behovet for køling, der er meget udbredt på netop de breddegrader. I dette projekt var det ikke kun de modernistiske mestre, der fungerede som underliggende inspiration, men i særdeleshed også den lokale byggeskik, hvor man igennem århundreder har beskyttet sig mod solen med bl.a. avancerede telte, palmebladskonstruktioner og interessante vindtårne. Derfor er Center for Early Childhood Development designet med en telt-lignende lamel-facade, der skærmer huset mod ophedning fra ørkensolen.

En skole i udhæng Tilbage i Danmark spiller udhænget en markant rolle i et projekt som Aabybro Skole, der i sommer blev taget i brug af 1100 elever, som har glæde af de skærmende uderum både langs facaden og på terrasser ud for klasserummene på førstesals niveau. En skole, hvor saddeltaget vækker genkendelighed og på samme tid udstråler dynamik med sine markerede snit i tagfladerne og markante udhæng. Udhænget får i Aabybro Skole en revival via en nyfortolkning.

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

41

Aabybro Skole. Foto: Mikkel Frost

En latent udhængs love-story Til spørgsmålet om, hvordan kærligheden til et særligt arkitektonisk motiv opstår, er svaret nærliggende for os. Det ligger i at kende og vedkende sig sin arkitekturhistorie, at kunne revitalisere og nyfortolke den – og altid at være opmærksom på den kontekst, hvortil man designer. At åbne sine sanser for de arkitekturhistoriske greb, en kultur har fremelsket og forbedret

igennem århundreder, og at turde give dem sin egen tolkning.

Netop udhænget rummer en vekselvirkning mellem kunst og teknik og kan fungere en som detalje, der kan tilføre en designmæssig vitaminindsprøjtning. Et arkitektonisk motiv, der er både fabulerende, og som har en klar funktion.

For os konkretiserer udhænget det, vi kalder "seriøst sjov arkitektur".

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

42

Tagarkitektur: I Lystrup bestod opgaven i at designe et klubhus for den lokale idrætsforening. Der er solafskærmninger med aktive teknologier som solceller og faseskiftende materialerpå taget, og så er udhænget med til at give bygningen en beskyttet facade, og skygge på solrige dage. Foto: Mikkel Frost

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

Klubhus til Lystrup idrætsforening, snit.

1. Der etableres fald på minimum 1:40 til skotrende 2. Nedløbsrør placeres op ad nærmeste 150x150 mm træsøjle 3. Murhul 4. Loft 5. Vindfang 6. Betonfliser 7. Terræn/Rist 8. Beton 9. Færdigt gulv

43

byg bæredygtigt byggeri 6 2016

44

POLYESTER POLYESTER AKUSTIKBATTS LYDABSORBENT

•• •• •• •• ••

100%genanvendeligt genanvendeligt materiale 100% materiale Brandklasse B-s1, B-s1, d0 Brandklasse Valgfritykkelse, tykkelse,densitet densitetogogdimensioner dimensioner Valgfri Fås i farverne sort, sort, grå grå eller eller hvid hvid Fås Ingenbehov behovfor forkantforsegling kantforseglingeller eller åndeIngen drætsværn ved bearbejdning åndedrætsværn ved bearbejdning

3B Middelfart · DK-5500 Middelfart ØstergadeIndustrivej 40 - 5500 - Tlf.: 64418033 Tlf. +45 6441 8033 · www.mras.dk mra@mras.dk - WWW.MRAS.DK

Som en af den moderne arkitekturs tektonisk visionære formgivere, arbejdede Jørn Utzon med mødet mellem rum, teknik, form og materialer, som for eksempel i Bagsværd Kirke.

EnRigtigMaler.dk

Mere end et beskrivelsesværktøj

Med MBA får du gratis anvisninger på både nybehandlinger og restaureringer MBA er byggebranchens eneste og største neutrale anvisningsværktøj, når det gælder anvisninger på såvel nybehandlinger og renoveringer.

Hver måned henter mere end 4000 branchefolk beskrivelser, tekniske artikler, prøvemetoder eller kvalitetssikrings materialer på mba.malermestre.dk Det er gratis og hvis du har brug for faglig assistance udover hvad du kan finde her, så kommer du let i kontakt med vores eksperter.

Malerfagets Behandlingsanvisninger

MBA-184x270_01.indd 1

07/11/2016 14.50

Universel ny klimaskærm til multi integration af bæredygtige byggematerialer, solceller og bygningsventilation Climate Cover kan kombinere følgende naturlige og bæredygtige byggematerialer:

• Naturskifer • Langtidsholdbart træ • Tegl / keramik

Climate Cover udnytter integrationen med solceller 2-funktionelt. Solcellerne fungere både som primære udvendig beklædning samt intelligent energifanger.

Boligventilation indbygges under lægteplan

Naturskifer monteres hen over ventilationskanalen

Færdigt resultat uden synlig ventilationshætte

Climate Cover har æstetisk smuk integration af boligventilation, og er her fysisk skjult under klimaskærmens naturskifer.

Climate Cover kan anvendes både som tag og/eller facade og derved fungere som en samlet klimaskærm for bygningen.

Climate Cover er screenet i forhold til Cradle to Cradle principperne og 100% opbygget af bæredygtige og genanvendelige byggekomponenter og går derfor hånd i hånd med tankerne bag cirkulær byggeøkonomi.

s a l g @ ko m p r o m e n t . d k · w w w. ko m p r o m e n t - f a c a d e r. d k · w w w. ko m p r o m e n t . d k Udviklingsgruppen bag Climate Cover : Designit · Vugge til Vugge · A plus B · Vedvarende Energi · Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger · Ecovent · Cenergia · Solarplan · KOMPROMENT

Jellingvej 11 DK-9230 Svenstrup Tel.:+45 9652 0710 Fax:+45 9652 0111