BYG 02 2016

B Æ R E DYG T I G T B YG G E R I N R . 2 2 0 1 6

DET MEST BÆREDYGTIGE BYGGERI JEG KENDER Erik Krogh Lauritzen

DIGITALT TRÆBYGGERI Anne-Mette Manelius

SAMLINGSDETALJENS BETYDNING Pelle Munch-Petersen Martin Vraa Nielsen

BÆREDYGTIG NØDHJÆLP Ingeniører uden Grænser Danske arkitekter i Grækenland

SÅDAN BYGGER VI EN CIRKULÆR FREMTID Lasse Lind

BETONEN DER KAN FLYTTE LYSET Anne-Mette Manelius & Marie Larsen

Nyheder og tilbud – www.arkfo.dk/shop Som abonnent på Arkitektens Forlags magasiner får du 20% rabat på alle bøger i butikken (udsalgsbøger undtaget). Forsendelse inden for Danmark: kun 25 kr. pr. bog. Gratis forsendelse ved køb af tre bøger eller flere. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl. Find flere tilbud i webshoppen.

MATERIALS Manual & New Possibilities Arkitekter har flere og flere materialer til rådighed efterhånden som teknologien udvikler sig og der opstår nye anvendelsesmuligheder for gamle materialer. Denne bog viser, hvad der kan opnås med denne rigdom af materialevalg. Valget af materiale kan have vidtrækkende konsekvenser, idet det kan gøre et projekt mere miljøvenligt, mere overkommerligt, eller mere alsidigt.

Klart opdelt i kategorier, tilbydes arkitekter og designere vigtige værktøjer til at nå deres ønskede resultater.

Bogen indeholder detaljerede oplysinger om egenskaberne for hvert materiale og er rigt illustreret med farvefotografier og forklarende tekster.

LINK Publishing Eduard Broto Pris: 599 kr.

Udkommer i maj måned. Forudbestil nu.

FINN JUHL TURNING TRAYS Designet i 1956 af Finn Juhl Fremstillet med den kurvede teaktræsramme og præcise hjørnesamlinger, der er blevet hans varemærke.

Tosidet med blanke laminatsider, der holdes sammen af en smuk teaktræsramme.

Architectmade Priser fra kr. 899 kr. til 1299 kr.

Kimono Red Alaska white Husky green Angel Blue

GLÆDELIGT GENBRUG! Når jeg ser, hvordan bygninger, som endnu ikke er fyldt 100 år, alt for ofte må lade livet i nedknusningsmaskiner, bliver det tydeligt for mig, at vi bør genbruge meget mere byggeaffald end de få mursten, som sommetider bliver banket rene og muret op igen, eller den knuste bygningsbeton, som nogen gange finder vej til motorvejsunderlag. Og efterhånden som dette nummer af BYG er blevet til, er jeg blevet glædeligt opmærksom på, at genbrug kan komme til at fylde fordelagtigt meget mere i byggeriet, end det gør lige nu. Genbrug er ikke ”kun” godt for miljøet. Genbrug kan, i følge ingeniør Erik Krogh Lauritzen, side 2, også være en god forretning.

Samlingsdetaljen kan være nøglen til, hvordan vi sikrer en god cirkulær økonomi, og arkitekt Pelle Munch-Petersen og ingeniør Martin Vraa Nielsen, hjælper os på sporet af den bæredygtige samlingsdetalje på side 15. Arkitekt Lasse Lind, er gået herligt konkret til værks sammen med GxN på side 20.

Genbrug giver nye opgaver, fra logistik til æstetik, og måske kan genbrugsopgaverne bringe alt fra kunstnere til købmænd tættere på hinanden. Dette nummer af BYG slutter med et særdeles smukt bud på genbrug af gamle byggematerialer på side 30.

Marie Sofie Larsen Redaktør Redaktion Marie Sofie Larsen, arkitekt MAA, redaktør, msl@arkfo.dk Adrian Täckman, grafisk design Cornelius Colding, korrektur Annoncer DG Media, Heidi Faarborg: heidi.f@dgmedia.dk Repro og tryk Scanprint, Viby J, Oplag: 15.400 Rådgiverpanel Graves Simonsen, arkitekt MAA, Bygherreforeningen Kurt Emil Eriksen, ingeniør, IDA Byg og VELUX Anne-Mette Manelius, arkitekt MAA, Tegnestuen Vandkunsten Peter Andreas Sattrup, arkitekt MAA, Danske Ark Lasse Lind, arkitekt MAA, GXN Jette Snoer, cand. jur., Dansk Byggeri Mikael Koch, arkitekt MAA, Træinformation Carsten Rode, ingeniør, DTU Indeklima og Bygningsfysik Lau Raffnsøe, ingeniør, DGNB Christine Larsen, cand.com., InnoBYG Martin Vraa Nielsen, ingeniør, Henning Larsen Architects Udgiver Arkitektens Forlag Pasteursvej 14, 4. tv. (6. etage) 1799 København V (+45) 32 83 69 70 Sanne Wall-Gremstrup, direktør

DET MEST BÆREDYGTIGE BYGGERI JEG KENDER Cirkulær økonomi i byggeriet Erik Krogh Lauritzen

2

BÆREDYGTIG NØDHJÆLP Bæredygtige brokker Maria Jacobsen

4

BÆREDYGTIG NØDHJÆLP 5 Danske arkitekter i Grækenland Riko Lundqvist INTERVIEW 6 Betonen der kan flytte lyset Anne-Mette Manelius og Marie Sofie Larsen METODE 10 Digitalt træbyggeri Anne-Mette Manelius BYGGERI Samlingsdetaljens betydning for bæredygtige materialer Pelle Munch-Petersen og Martin Vraa Nielsen

14

METODE 18 Nem adgang til viden om bæredygtige byggematerialer Signe Kongebro og Martha Lewis BYGGERI Sådan bygger vi en cirkulær fremtid Lasse Lind

20

PROJEKT 24 Smuk træbeklædning af grimme vinduer og gamle stilladser Marie Sofie Larsen METODE 26 Forskningspraktik i detaljen Birgitte Kleis PROJEKT 30 Ny arkitektur af gamle bygningsdele Marie Sofie Larsen

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

2

Bispebjerg Hospital – nedrivning.

Cirkulær økonomi i byggeriet handler om at lave byggeaffald om til nye ressourcer og penge – kommerciel sammentænkning af produktion og forbrug. Begrebet kan hjælpe os på vej mod et mere effektivt og hensigtsmæssigt byggeri og en bedre samfundsøkonomi. Af ingeniør Erik Krogh Lauritzen

CIRKULÆR ØKONOMI I BYGGERIET DET MEST BÆREDYGTIGE BYGGERI, JEG KENDER

B

ygherren, der skal rive bygninger og anlæg ned for at bygge nyt, betragter nedrivningsprodukterne som affald, der skal afhændes til lavest mulige pris. Men bygherren, der skal renovere, ombygge eller bygge nyt, bør kunne se en fordel i at bruge ressourcer fra bygge- og anlægsaffald i det nye byggeri.

Den overordnede fordel i at bruge bygge- og anlægsaffald ligger i en økonomisk og miljømæssig gevinst for både den bygherre, der har behov for at komme af med affald, og den bygherre, der har behov for ressourcer som mursten, sten og grus.

Populært skrevet skal der skabes en win-win-situation, som forudsætter en gensidig opfyldelse af de to behov med hensyn til mængder, kvalitet og tidsmæssig og logistisk tilpasning. Vi kalder det ‘matchning’.

Et eksempel på matchning er genbrug af mursten, som har fået en renæssance.1 I de senere år har vi brugt mursten over hele landet med større og større interesse. Styrken ligger ikke i selve genbrugen af mursten. Styrken er koordineringen og planlægningen af nedrivning og nybyggeri med henblik på genbrug af mursten og demonstration af cirkulær økonomi ved matchning

af ressourcerne fra et nedrivningsprojekt til et byggeprojekt. Et konkret eksempel på cirkulær økonomi er genbrugen af murstenene fra Bygning 13 på Bispebjerg Hospital i København til nybyggeriet på Katrinedals Skole i Vanløse: Fra Bispebjerg Hospital til Katrinedals Skole I forbindelse med opførelse af nyt akutcenter på Bispebjerg Hospital, projekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, startede nedrivning af Bygning 13, som er en stor murstensbygning med ca. 8000 etagekvadratmeter, i august 2015 med forventet afslutning i april 2016. Samtidig er Københavns Kommune ved at opføre to nye bygninger på Katrinedals Skole i Vanløse, hvor det er besluttet at udføre murstensfacaderne med genbrugte mursten.

Parterne i nedrivningsprojektet og byggeprojektet vil genbruge ca. 120.000 sten fra Bispebjerg til de nye bygninger i Vanløse. Nedrivningsentreprenøren P. Olesen A/S har aftalt med firmaet Gamle Mursten, at mursten fra nedrivning leveres til rensning ved anlægget i Hedehusene. Gamle Mursten har aftalt med entreprenør E. Kornerup A/S at levere rensede sten til nybyggeriet i Vanløse.

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

3

som har brug for ressourcerne. Det betyder fx, at man inden nedrivning af betonkonstruktionerne i det gamle ARC-forbrændingsanlæg har undersøgt mulighederne for den mest økonomiske og højværdige genanvendelse af betonen – mindst 50.000 t – i nye bygge- og anlægsprojekter i Københavns Kommune.

Forudsætningen for genbrug og genanvendelse af ressourcer i bygge- og anlægssektoren er, at der er skabt et velfungerende marked for de genbrugte eller genanvendelige ressourcer. Substitution af råstoffer med nedknuste beton- og teglmaterialer forudsætter en teknisk kvalitet og konkurrenceevne med de naturlige materialer. Den ideelle transformation af ressourcerne i et gammelt udtjent bygværk til et nyt bygværk ligger enten i genbrug af bygningen som helhed eller genanvendelse af ressourcerne efter nedrivning til nybyggeri.

Efter miljøsanering af Bygning 13 påbegyndte man d. 19. januar 2016 nedrivning af råhus og kørsel af mursten til renseanlæg hos Gamle Mursten i Hedehusene. Byggeri med genanvendte mursten fra Bispebjerg, som startede allerede med mursten fra mindre bygninger i september 2015, forventes genoptaget i april 2016 og afsluttet senere i 2016.

For at opsamle og udnytte erfaringerne fra nedrivning, rensning og genbrug af sten har Københavns Kommune samlet et team med repræsentanter for nedrivningsentreprenør P. Olesen A/S, genbrugsfirmaet Gamle Mursten, Teknologisk Institut og de to rådgivende ingeniørfirmaer Sweco og Lauritzen Advising, som følger processerne fra nedrivning til genbrug af murstenene.

Det er hensigten, at erfaringerne skal danne grundlag for vejledninger om nedrivning og genbrug af mursten i fremtiden. I forbindelse med nedrivningsarbejdet udvikler P. Olesen A/S i samarbejde med Lauritzen Advising nye værktøjer og metoder til effektiv og skånsom nedrivning af mursten for at opnå størst muligt antal hele sten uden skader. Dette projekt støttes af Miljøstyrelsens MUDP-program.

Design af nedrivning I den sidste uge af februar 2016 kunne man læse om udbud af innovativ metode for genanvendelse af bygge- og anlægsaffald.

Klyngeorganisationen CLEAN har indgået aftale med Amager Ressource Center (ARC), boligforeningen AAB Bovia i Kolding, Kolding Kommune, Faxe Kommune og Erhvervsakademiet Sydvest om udbud af nedrivnings- og genanvendelsesprojekter i konkurrencepræget dialog. Det centrale element i dialogen og de pågældende projekter er optimering af udnyttelsen af ressourcepotentialet til økonomisk fordel for både nedrivningsbygherren, som er leverandør af ressourcerne, og bygherren for nybyggeri,

Cirkulær økonomi handler om ressourcer og penge Regeringens handlingsplaner “Danmark uden affald I og I” og “Vejen til et styrket byggeri i Danmark – regeringens byggepolitiske strategi 2014” opfordrer os til at reducere, genbruge og genanvende bygge- og anlægsaffald – potentielle ressourcer i byggeriet. Vi skal til at arbejde med cirkulær økonomi.

Cirkulær økonomi er et væsentligt element i bæredygtig udvikling, som udspringer af Agenda 21, 1992. I september 2015 opstillede FN en række udviklingsmål, nemlig “Transforming Our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development”. Flere af de 17 mål går på begrænset forbrug af ressourcerne til bygge og anlægsvirksomhed. I december 2015 fulgte EU op med udkast til en handlingsplan for cirkulær økonomi – den såkaldte CØ-pakke.

Ved traditionel nedrivning i dag overlader man bortskaffelse af materialerne til nedrivningsentreprenøren – ofte uden at give ham den nødvendige tid til at undersøge mulighederne for den mest fordelagtige bortskaffelse. Med henvisning til EU’s CØpakke vil man i fremtiden blive pålagt at kortlægge ressourcepotentialet i bygninger forinden nedrivning. Herved gives mulighed for grundig undersøgelse af markedet for den mest fordelagtige udnyttelse af de genbrugte/genanvendelige ressourcer.

Stiller vi om til cirkulær økonomi i byggeriet, kan Danmark se frem til en stigning i BNP på mellem 0,8 og 1,4%, 2000 til 13.000 nye jobs og øget nettoeksport på mellem 3 og 6% i 2035. Det siger rapporten Potential for Denmark as a circular economy fra Ellen MacArthur-fonden.

1 Man kan læse mere om genbrug af mursten i Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 10 1996, Genanvendelsesindsatsen i bygge- og anlægssektoren og Københavns Kommunes rapport Genbrug af Mursten – Forslag til undersøgelse af muligheder for genbrug af mursten i forbindelse med renovering af kommunale bygninger, januar 2016.

I de kommende numre af BYG bidrager danske aktører i byggebranchen med essays under temaet “Det mest bæredygtige byggeri, jeg kender”. Dette nummers forfatter er Erik Krogh Lauritxen, som driver ingeniørvirksomhed inden for nedrivning og nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald. Han har rådgivet Udenrigsministeriet, Verdensbanken, EU, UNDP om genopbygning i Bosnien, Kosova, Irak, Afghanistan, Libanon og Haiti.

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

4

DYNAMISKE FACADER Vertikalt bevægelige foldeskodder i Tecu Gold Dynamisk solafskærmning og bygningsklædning Domicil Lise Aagaard Copenhagen BBP Arkitekter

Genopbygning i Nepal

Nepal lå i ruiner efter to jordskælv i foråret 2015. Godt 2,8 millioner mennesker mistede deres hjem. Ingeniører uden Grænser hjælper med genopbygningsarbejdet. Af Maria Jakobsen, Ingeniører uden Grænser

BÆREDYGTIGE BROKKER Bæredygtig nødhjælp: Ingeniører uden Grænser Oprydning kan gøres med en buldozer – ud til siden – fokus: murbrokker væk. Oprydning kan dog også bruges til genopbygning – murbrokker og materialer fra sammenstyrtede huse kan genanvendes – i høj grad, og netop i et fattigt land som Nepal kan murbrokker have stor værdi. Genopbygning kan gøres bæredygtigt.

Hvordan kan vi hjælpe?

Ingeniører uden Grænser, IUG, sendte i samarbejde med EA&HR, Architecture and Human Rights, et team til Nepal fra september til oktober 2015. Teamets opgave var at se på, hvordan de kunne bidrage med teknisk viden og kapacitetsopbygning i forbindelse med genanvendelsen af materialer fra kollapsede bygninger. IUG’s første opgave var derfor at vurdere mulighederne for, hvordan de kunne tilbyde støtte til den nepalesiske regering, danske NGO’er såvel som internationale NGO’er samt organisationer.

Ineffektive nødløsninger IUG skulle desuden se på de faktiske forhold i felten og bedømme, hvordan og hvad der reelt kan genanvendes. UNDP, United Nations Development Programme, tilbød IUG at vise deres aktiviteter fra september 2015 og frem til årsskiftet.

Seks timers kørsel nordøst fra Kathmandu findes et af de hårdest ramte områder, hvor 90% af bygningerne er ødelagte. I området så IUG flere eksempler på, hvordan bygninger, der var tuet af kollaps, blev revet ned og materialet kørt væk – en kostbar nødløsning. I andre tilfælde blev brokkerne brugt som uholdbare løsninger til vejforbedring; løsninger, som skabte gener for genopbygningsarbejdet og lokalbefolkningen.

+45 3312 2750 art@art-andersen.dk

Vragdele som en ressource Med disse erfaringer har IUG udarbejdet moduler og undervisningsmateriale til, hvordan man på bæredygtig måde håndterer og genbruger materialet fra sammenstyrtede bygninger. IUG skal nu til at tilrettelægge undervisning i, hvordan brokkerne kan genanvendes, og hvordan bæredygtighed kan implementeres i genopbygningsarbejdet.

IUG regner med, at træningen påbegyndes i maj.

www.art-andersen.dk

Læs mere om IUG’s projekter og aktiviteter: www.iug.dk

Gl. Kongevej 3 DK-1610 København V

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

5

POLYESTER AKUSTIKBATTS

• • • • •

100% genanvendeligt materiale Brandklasse B-s1, d0 Valgfri tykkelse, densitet og dimensioner Fås i farverne sort, grå eller hvid Ingen behov for kantforsegling eller åndedrætsværn ved bearbejdning

Fra venstre: Ria Thanou (lokal bygmester), Riko Lundqvist (Novaform), Nikos Kladias (lokal bygmester) Kristoffer Rye Rasmussen (AART), Morten Thomsen (AART), Nicklas (frivillig projektleder)

I sommeren 2015 begyndte tilstrømningen af flygtninge til det græske øhav, og HLT Architects iværksatte et nødhjælpsprojekt, som blev starten på mange ugers ihærdig indsats fra danske arkitekter. Af Riko Lundqvist, arkitekt MAA, Novaform.

DANSKE ARKITEKTER TEGNER OG BYGGER HOVEDKVARTER TIL FLYGTNINGE I GRÆKENLAND Bæredygtig nødhjælp: danske arkitekter i Grækenland Situationen her krævede en hurtig og effektiv indsats, som ligeledes skulle koordineres i samarbejde med lokale frivillige kræfter, som deltog i hjælpearbejdet på øerne. Lørdag d. 6. februar 2016 fløj jeg sammen med Kristoffer Rye Rasmussen og Morten Thomsen fra AART architects i Aarhus af sted til den græske ø Chios, hvor vi skulle tilbringe de følgende syv dage. Vores kommende arbejdsopgaver var ikke defineret på forhånd, hvilket gjorde, at vi ikke vidste, om vi skulle arbejde på stranden i nattens mørke i byen, hvor migranterne opholder sig midlertidigt, eller ved klipperne, hvor de tit lander i deres gummiflåder. Vi havde alle tre gjort os tanker om, hvordan det ville være at skulle arbejde i en så anderledes situation, end vi er vant til hjemmefra.

Fra lagerhal til hovedkvarter På vores første aften blev vi modtaget af en lokal kvinde, Toula, som står i spidsen for en gruppe frivillige, som deltager i modtagelse af bådene på stranden, forsyner migranterne med proviant og tørt tøj, yder første- og lægehjælp og er behjælpelige med praktiske ting. Vores opgave var defineret, idet hun havde fået tildelt en lagerbygning, som skulle konverteres til et nyt hovedkvarter. Opbevaringsmuligheder, interne møder og praktiske gøremål var spredt på mange forskellige placeringer, og nu var muligheden for at samle det hele under ét tag. Efter en briefing om deres behov og en besigtigelse af lagerbygningen lavede vi et skitseprojekt og en mængdeberegning på materialer.

Vi fremlagde vores tanker, ideer og skitser for Toula og hendes koordinatorer, som var begejstrede for projektet. Der blev koblet yderligere 2-3 frivillige til vores projekt.

Realiseret Næste morgen indkøbte vi materialer, og de følgende seks dage om- og tilbyggede vi lagerhallen, som endte med at indeholde følgende faciliteter: vaskeri, tørreområde, køkken, rottesikret maddepot, pakkeborde, mødeafdeling og opbevaringsmuligheder til både mindre kasser og hele paller med donationer. Den færdige hal blev en succes og blev indviet med mad, dans og taler på vores sidste aften på Chios.

Næste formiddag rejste Kristoffer, Morten og jeg tilbage til Danmark med en ny uforglemmelig oplevelse i bagagen. Alle enige om at ville gøre det igen, hvis muligheden bød sig.

Østergade 40 - 5500 Middelfart - Tlf.: 64418033 mra@mras.dk - WWW.MRAS.DK

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

6

ARCHITECTURE LIVES ON IDEAS

Beton med lysledere i frit mønster

Ny betonteknologi kan flytte lyset og bringe ornamentale mønstre tilbage på facaderne. Anne-Mette Manelius og Marie Sofie Larsen, har talt med Johannes Portielje Rauff Greisen, arkitekt MAA, Ph.D, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut Hvad kan Brightwall?

Brightwall trækker dagslys ind gennem betonpaneler. Man kan placere lysledere i mønstre i betonpaneler. Det flytter så lys udefra, fra facaden og ind, om dagen. Om natten sker der det modsatte: at det lys, der er inde i bygningen, trænger ud gennem panelet.

Griesgasse Ulm, Germany - Braunger Wörtz Architects

NBK Keramik GmbH Reeser Str. 235 · D - 46446 Emmerich Phone: +49 (0) 28 22 / 81 11 - 0 Fax: +49 (0) 28 22 / 81 11 - 20 E-Mail: info@nbk.de · www.nbk.de

C2Elements Aps Plovgaardsvej 24 · DK - 5250 Odense SV Phone: +45 6611 0040 E-mail: info@c2elements.dk www.c2elements.dk

Hvad er en lysleder?

En lysleder er et stykke materiale, som flytter lyset fra den ene ende til den anden ende. I dette tilfælde fra indersiden til ydersiden af en bygning: Man har en lysindgang i den ene ende, og så prøver man at sikre et minimalt lystab undervejs, og så får man lyset ud i den anden ende. På den måde kan man bruge lysledere til at sende lys over Atlanten i meget små bidder – det er det, vi kalder datalysledere. Det er lysledere af glas, men de lysledere, vi benytter, de er lavet af plastic. Men ellers er det sådan set samme princip.

Lysledere består af typisk to materialer med forskelligt brydningsindeks, og de to materialer støber man i en form, og trækker dem lange i et træktårn. De to materialers forskellige brydningsindeks gør, at der er et spejl dér, hvor materialerne mødes.

Du kan sammenligne det med luft og vand, som har to forskellige brydningsindeks, og derfor har man en vandoverflade. Forestil dig vandoverfladen som spejler både oppefra og nedefra. Hvis så du forestiller dig, at du har et rør, eller du har en vandoverflade, som du krummer, således at du har vand rundt i en tynd, tynd kerne, og så har man luften i midten. Så vil du have et rør, der spejler.

Hvordan virker en lysleder?

Mellem lyslederens kerne, som er ét materiale og overfladen, som er et andet materiale, har man overgangen mellem de to

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

7

Lysledere og armeringsjern i våd beton

BETONEN DER KAN FLYTTE LYSET materialer som en spejlende overflade. Lyset går ind i kernen, og bevæger sig zigzag og ender med at komme ud i den anden ende.

Det betyder, at der ikke er noget lystab, og det betyder også, at man ikke kan se spejlet. Så det, man ser på begge sider, er faktisk lyset, der er flyttet fra facade til interiør. Man flytter lyset 1:1. Det betyder, at det ser ud, som om betonvæggen er papirtynd. Hvis man har en vinduesniche, så kan man fornemme væggens tykkelse, men ellers kan man faktisk ikke fornemme tykkelsen. Det giver et indtryk af en papirtynd og meget, meget let konstruktion.

Hvad med isoleringen?

Den er i midten. Det er et helt traditionelt betonpanel med isolering i valgfri tykkelse. Man kan vælge, om det er en bærende indervæg eller en bærende ydervæg. I vores testmodel har vi en bærende indervæg på 10 centimeter, og så er der 10 centimeter brandfast skum og 5 centimeter yderpanel. Så er der bindere og en lille armering, en brudarmering. Altså, er betonen armeret fuldstændig, som man plejer, i yderpanelet, og inderpanelet som er konstruktivt armeret. Armeringen er i et plan – den ligger i midten og friholdes – og lyslederne og binderne ligger på skrå.

Lyslederne går selvfølgelig igennem fra ude til inde gennem hele panelet - de skal jo passere forbi armeringen og så friholdes fra binderne.

Konstruktionen har ingen ramme, så vi kan lægge en lysleder helt ud til kanten. Det betyder, at man ikke har nogen kuldebro, og man har ikke et panel, som har en afslutning, som på en eller anden måde skal forholde sig til bygningen.

Lyslederne har en varmeledningsevne, som er ti gange højere end isolationsskum og ti gange lavere end beton. Så betonen leder varmen 100 gange bedre end isoleringen. Det betyder, at i den del af panelet, hvor der er beton og lysledere, der er lyslederen sådan set isolerende og betonen ‘kuldebroen’.

i isoleringen, er lyslederen kuldebroen, og det vil sige, at der er et varmetab igennem lyslederen i isolationsdelen. Men det er relativt lille, fordi lyslederen isolerer i betondelen. Så resultatet, for nu at skære ind til benet, er, at det panel, vi har lavet, har en u-værdi på 0,25, og betonpaneler ligger generelt mellem 0,1 og 0,4. Så det er et almindeligt isolerende panel. Det lever op til bygningsreglementet.

Hvad skal Brightwall bruges til?

Vi har testet Brightwall i et kontorbyggeri, og jeg syntes, der var et bedre lys, hvis jeg skulle sidde og arbejde på computer ved siden af en Brightwall, for der kommer et diffust lys ind. Der er så noget privat omkring det, for man kan jo ikke kigge ind – man kan se skygger, men man kan ikke kigge ind på samme måde som med vinduer. Det er klart, at det kan ikke erstatte vinduer, for man er jo nødt til at kunne kigge ud. Men med Brightwall kan vi få noget termisk masse ud i facaden, og det kan stabilisere indeklimaet, både om dagen og om natten, og derved reducere kuldenedfald og overophedning og forbrug. Så man kan sige, det er et spørgsmål om at flytte noget materiale ud i facaden og få en mere differentieret lyssætning.

I har brugt noget så eksotisk som flydende krystaller?

Målet et at skabe et betonpanel, der trækker dagslys ind og kontrollerer, hvor meget dagslys, der er. Det kan man gøre ved hjælp af flydende krystaller, som justerer lyset. Man har nogle krystaller, der ligger i en glasplade, og så sætter man spænding på og ensretter dem. Det betyder, at man kan lave et vindue, en glasplade, et panel. Det er faktisk en folie, som kan være gennemsigtig. Og så trykker man på en knap, og så bliver den diffus.

Det handler om at diffusere lyset eller holde det ude. Så man kan altså slukke for lyset eller ændre lysets karakter ved at trykke på

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

en knap. I fremtiden kan det jo også være, at man kan få glasset til at skifte farve, og dermed få lyset til at skifte farve, fordi det gode ved det lys, man trækker ind udefra, er, at det har en rigtig fin spektralfordeling, og det betyder, at der er rigtig mange farver til rådighed, og en form for filtrering kunne være fint. Hvis man for eksempel kunne tænde og slukke for nogle og på den måde lave levende billeder med dagslys. Så på den måde var det lag sådan lidt klassens frække dreng, men det er jo også nødvendigt for, at det ikke ‘bare’ var et panel med lysledere i. Det ser enkelt ud, men det er sådan set også pointen.

Betyder det, at man nu kan forbedre lyskvaliteten i ellers mørke rum?

Ja. Så man faktisk vinkler dagslys, eller hvilken slags lys det nu er, i forhold til rummet?

Det var det, vi oplevede i vores tests. I systemets lysledere, kommer lyset ud af lyslederne med en fart, og det vil sige at man får en fordeling af lyset, der går dybere ind i rummet. Og så sidder der en glasplade, som man kan trykke på og dermed få et diffust lys. Man har en lyskvalitet, som er dyb. Altså det er høj kvalitet, fordi man kan vælge, at den er dyb, eller man kan vælge at diffusere lyset. Hvis bare det var en matteret glasplade, så ville det altid være sådan, man ville aldrig kunne rette det, så det kom over i den anden ende af rummet.

Lyset er som vand og lyslederne er som vandslanger?

Ja. Forestil dig en masse små vandslanger, enten så har man noget vand herovre, så dem herovre de tørster, eller også har man en masse små vandslanger, som skyder herover alle sammen og ligesom vander hele bedet, så kan man vælge at sætte en plade op, så løber alt vandet ned herovre. Det er sådan, det fungerer.

Det er det, lyslederen gør, den forædler lyset på den måde, at den ensretter det eller laver en rumlig filtrering.

Skal vi med den her teknologi til at have lysende levende reklamer på fortovene eller husvæggene?

Det synes jeg ikke personligt, men det er ikke min opgave at beslutte det. Først og fremmest: Den her teknologi, som den er nu, kan ikke vise levende billeder. Det er der andre teknologier, der kan. Det er klart, det kan misbruges, selvfølgelig, det kan al teknologi, alle stærkere værktøjer kan misbruges, men de kan også bruges i den rigtige retning. Vi har jo allerede reklamer i vores bybillede. Måske kan de blive bedre og mere målrettede med denne teknologi.

Bliver det dyrt?

Altså, lige nu er det dyrt, når vi taler om prototyper. Jeg kan ikke sige noget konkret om priser, men som det ser ud lige nu med den opsætning, vi har, så bliver Brightwall en ret dyr betonvæg, men den bliver billigere end andre typer ydervægge. Målet er, at den skal være billigere end et glaspanel.

Hvilke redskaber, I har brugt?

Med hensyn til placering af lyslederne, der foregår noget med digitalt værktøj og noget med hånden. Det er selvfølgelig computer-genererede billeder. Der er ikke nogen, der skal sidde og tegne en prik i hånden. Så er der selvfølgelig robotter og laserskæring. Og det er så det, vi bruger nu, fordi vi har adgang til det. Det er et udtryk for vores nyindustrielle tilgang, at man kombinerer håndværk med digitale værktøjer. Og det ser vi jo alle steder, hvor ting er vellykkede; at man bruger de værktøjer, der giver mening.

8

Hvor placerer Brightwall sig imellem unika og standardisering?

Det er et unikt produkt, fordi hvert eneste panel er unikt defineret. Man kan så lave fem af dem, og så har man en standard, kan man sige. Men det er et unikt produkt på den måde, at man kan placere lyslederne fuldstændig frit i fladen helt ud til kanten. Så hvert panel er, om man så må sige, unikt. Men det er der også rigtig mange standardpaneler, der er. I virkeligheden har jeg hørt, at et betonpanel bruges 1,4 gang, så bliver det lavet om.

Fordi så ved man, at her skal der løbe et rør, og så sætter man udsparingen ind i stedet for at starte med at støbe betonen og så bagefter bore hullet, og her skal der være en stikkontakt, så sætter man en stikdåse. Og det her er et hjørne, så skal den lige have en fals på.

Vores ønske er faktisk sådan en fleksibel standard, for nu at bruge et Utzon-begreb. Men pga. dets pris vil det måske blive defineret som en unika-ting.

Vi har før set gennemsigtig beton som LitraCon og Luccon.

Hvad er forskellen mellem disse produkter og Brightwall?

En stor vigtig forskel skal være prisen. Jeg ved, at LitraCon er relativt dyrt. De lægger det ud som et stort lag, og så skærer de det med en stor sav, ligesom man skærer natursten. Det er ikke isolerende, så vidt jeg husker. Det er nogle lag af beton og glas, der så er skåret. Brightwall er jo isolerende.

Luccon fås som ydermur, mig bekendt. Jeg har kun set Luccon i nogle relativt begrænsede størrelser. Der er Brightwall nærmere en teknologi, man kan putte ind i en hvilken som helst fabrik, der støber betonpaneler vandret. En fabrik der kan lave vin­dueshuller, udsparinger til døre, samlinger og konstruktiv tektonik – alt det der. Betonpanelerne ligger der, og betonen er frisk, og så kommer man der og putter lysledere i. Jeg ved ikke, om Luccon gør det samme, om de kan lave vin­dueshuller, men det kan Brightwall.

Det er som at sætte masser af små lyspærer i almindelige betonelemanter?

Ja, så i stedet for, at man siger, vi har et ny betonelement, så siger man: Det har vi ikke. Vi har bare et betonelement, og så sætter vi bare en pære i lampen. Altså vi sætter bare en lysleder i.

Det er sådan set en meget, meget lille operation. Og det tror jeg, rent produktionsmæssigt, pristeknisk og også i forhold til at gøre det tilgængeligt på markedet, altså gøre det relevant på markedet, er en radikalt anden tilgang. Jeg oplever Luccon-stenen som en mursten med lys i. Sådan oplever jeg den rent byggeteknisk.

Man har en blok, som man skal stable. Vi har et betonhus, som vi, inden det når at blive hårdt, putter nogle dartpile i.

Kunne man prikke de der små lys i andre materialer end beton?

Teoretisk set kunne man jo godt bore et hul og putte dem i. Der er lige noget med dampspærre og sådan noget, og vandet løber jo ind. Med beton omkring, bliver elementerne ret vandtætte.

Hvad med kloridindtrængning?

Vi er meget opmærksomme på en øget kloridindtrængning omkring lyslederne. Hvis man vejsalter meget hårdt, eller man bygger oppe ved Vesterhavet eller lignende, så får vi lidt mere klorid ind i lyslederne, men det er ikke anderledes end en plasticspacer eller afstandsholder, som holder armeringen, så man får det rigtige dæklag. Og hvis det så er almindelig armering, så korroderer den. Så får man en kortere levetid på sin beton. Men det har vi løst sådan helt lavpraktisk ved at putte rustfri stålarmering ind, som selvfølgelig er lidt dyrere. Jeg tror, den koster tre gange mere end almindelig armering, men i det store hele er det ikke det, der vælter læsset, fordi der i forvejen er tale om et produkt, som er unika eller lidt mere eksklusiv tech.

byg bæredygtigt byggeri 12 2016 2016

9

Lyslederne blander sig visuelt med stenene i betonen

Du siger, at man kan placere lyslederne frit og dermed skabe de mønstre, man vil. Hvordan stiller den fuldkomne frihed arkitekterne rent kunstnerisk?

Jeg efterspørger tit som arkitekt nogle begrænsninger i materialet, altså en modstand. Der er nogen, der spiller musik, der siger, at det er enormt svært at spille på for eksempel den der theremin, for den rører man jo næsten ikke, hvor det er meget nemmere at spille cello, fordi man kan mærke den. Der er jo ikke nogen modstand, når man kan alt. Det er der så alligevel, fordi man jo ikke lægge lysledere der, hvor armeringen er. Men det er der så alligevel ikke, for man kan jo bare flytte armeringen.

Betonen er ligeglad med, om armeringen ligger dér eller dér, den skal bare være der. Resten er op til arkitekterne. De har nu en større kunstnerisk frihed.

Hvad med biomasse?

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at blande tang i beton. Det tror jeg, man kunne lave nogle skægge ting med, for der er rigtig meget tang, der er rigtig meget hav, og tang brænder enormt dårligt.

Beton er jo et komposit, som vi kender det, så 80% er naturmateriale – noget, man graver op af jorden eller pumper ind eller knuser.

Hvad skal du blande i betonen næste gang?

Lige nu arbejder vi med sensorer. Altså at få betonen til at være interaktiv i en større udstrækning, enten ved at man kan trække nogle data ud, som man kan bruge i forhold til at skrue ned for varmen eller øge ventilationen. Ligesom en lysleder kan man jo også sætte en lyssensor på, altså en fotosensor på i den anden ende, således at når man rører væggen, så kan huset se, at man rører den, fordi man skygger.

Brightwall Teknologisk institut – Projektkoordinator (Danmark) Agencia Estatal Consejo Superior de Investigaciones Científicas (Spanien) Centre d'Etudes et de Recherches de I'Industrie du béton (Frankrig) Danmarks Tekniske Universitet (Danmark) Confac A/S (Danmark) Dupont Lightstone ApS (Danmark) Ecochoice SA (Portugal) Polymer Optics Ltd (Englang) Van Berkel en Bos U.N.Studio (Holland)

I blander bakterier i beton?

Vi har et projekt, der handler om at blande bakterier i betonen, så betonen kan hele af sig selv. Sådan nogle bakterier som kan lave kalk. Det er lidt langhåret, men det ser faktisk ud til at virke.

Tænker i på genbrugsbeton?

Ja, vi arbejder en hel del med genbrugsbeton, og deltager i flere projekter – blandt andet sammen med Lendager Arkitekter – hvor vi udvikler nye metoder og forretningskoncepter for genanvendelse af byggeaffald i nye betonkonstruktioner

byg bæredygtigt byggeri 12 2016 2016

10

Lethallen i Gentofte har bærende konstruktioner af limtræ, tag af CLT-elementer med tagpap, facader af ubehandlet lærk og polykarbonat. Træfacaderne vil patinere gråligt, mens de indvendige fyretræsoverflader vil blive endnu mere gyldne, og bygningen gløder allerede nu i tusmørket. Gulvet er en del af landskabsprojektet, og skaterfolket ruller på granitfliser inde som ude.

byg bæredygtigt byggeri 12 2016 2016

11

Konstruktion af massive træelementer og polykarbonat

Ligner lethallen et forvokset skur og kulturhuset et lavteknologisk træhus med græs på taget, så kig igen, for den enkelhed, der er i disse massive trækonstruktioner, er baseret på teknologi, der kan give besparelser og designfrihed og gøre massive træelementer til et alternativ til betonelementer. Anne-Mette Manelius har talt med Kim Dalgaard, arkitekt MAA, og Niels Pedersen, konstruktør MAK, om byggeri af massivt træ.

DIGITALT TRÆBYGGERI

H

øjhuse i massive trækonstruktioner er kommet på dagsordenen med projekter som Tham & Videgaards forslag til bygherren Folkhem om højhusbebyggelser i Stockholm og Hawkins Brown Architects’ ti etager høje boligbyggeri The Cube i London. Træ hyldes som en fornybar ressource, og man siger, at ‘træ er det nye beton’, fordi elementerne af lamineret (limtræ) og krydslamineret (CLT) træ har egenskaber, der kan det samme som beton. Men der er flere potentialer, end den direkte sammenligning med betonelementer antyder, selv om det stadig er relevant at sammenligne erfaringer med træ- og betonelementer.

Smukt og billigt Tegnestuen Vandkunsten har opført to mindre bygninger af massivt træ: lethallen i Gentofte og tilbygningen til Tapperiet i Køge.

Det er uvist, om skaterne i lethallen i Gentofte performer 14% bedre, ligesom de norske malkekøer i en nytestet kostald bygget af massivt træ gør. Sikkert er det dog, at den nye skatehal er den første udgave af en lethalstypologi udviklet for Lokale- og Anlægsfonden. Lethallen kan sagtens få selskab af flere haller rundt omkring i landets kommuner. Den har fået sit navn ved at afstå fra en række normale krav til udformningen af halbyggerier – og bl.a. udelade isolering og badefaciliteter. Derved kan den opføres til en femtedel af normalprisen. Trods den meget lave pris har det kunnet lade sig gøre at opføre en indbydende bygning ved at bruge massivt træ.

Skræddersyet udgangspunkt Optimerede processer kan findes i selve design- og produktionsfasen. Mens grundelementerne til massivt træ generelt produceres ved at krydslime træbrædder af relativ lav kvalitet, så er produktionen af de enkelte elementer helt specifik. Projekter tegnes i BIM-modeller som et puslespil i stor skala. Designfilerne oversættes digitalt til ‘print’-filer på fabrikken, og disse kan kvalitetssikres af arkitekterne hjemme på kontoret med deres egne CAD-baserede programmer. Så vidt den forbedrede kvalitetssikring, når digitalt forbliver digitalt og ikke skal oversættes og bearbejdes af manuelle processer. Skræddersyethed er ikke en ekstra omkostning, for CNC-maskinen er ligeglad med, om den fræser ud fra 100 ens eller individuelle filer. Det betyder, at individuel tilpasning af elementer, hvilket sker i alle byggesystemer, ikke medfører andre udgifter end en ekstra fil, der skal kvalitetssikres – og altså hverken at der fysisk skal bygges eller tilpasses en støbeform som ved beton.

Renovering I følge arkitekt MAA Kim Dalgaard fra Tegnestuen Vandkunsten, kan skoler, boliger og hospitaler sagtens opføres i andre materialer end beton. Han fremhæver renovering som endnu et område, hvor de lette og skræddersyede trækonstruktioner kan vise deres værd, fordi de kan tilpasses de konkrete forhold; “Massivtræ har nogle konkrete fordele. Da vi transformerede en gammel, åben maskinhal til vores tegnestue, brugte vi massivtræ til en stor funktionskerne, der har køkken og depoter i stuen

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

12

Tapperiet i Køge – modellen viser tilbygningen i massivt træ, der spænder hen over det midterste af den eksisterende bygning. Tegningsmaterialet fra leverandøren af træelementerne blev lagt over tegnestuens 3D-model og kvalitetssikret ved direkte sammenligning

og mødelokaler ovenpå. Det var vigtigt med så høj loftshøjde som muligt under en række eksisterende betonkonstruktioner.

Her medførte massive trædæk en lille dæktykkelse.”

Overfrakke af massivt træ Tapperiet er et ungekulturhus i en tidligere industribygning i Køge og har i årevis ligget afsides, uden at koncerter og øvelokaler forstyrrer nogen naboer i det gamle havneområde. Vandkunsten har opført en om- og tilbygning, der både opdaterer lydisoleringen for kulturhuset til kvarterets nye status som beboelse, og tilføjer nye faciliteter. Tilbygningen er en ‘overfrakke’, der pakker den eksisterende bygning ind. Den nye frakke giver også nye uopvarmede ‘lommer’ på begge sider af salen. De fungerer som foyer, som scener til mindre koncerter og ved festivaler. Øvelokaler er indrettet i skibscontainere. Projektets grønne tag har også flere funktioner. Det tunge jordlag bidrager konkret til lyddæmpningen, mens bygningens grønne, lodne tag indgår i almindingen, der etableres langs huset og er et gennemgående landskabeligt greb i Vandkunstens udviklingsplan for Køge Kyst.

Træets overflade giver en varm stoflighed til projektet som kontrast til den slidte industribygning og det billige, rå betongulv.

Opførelsestiden med de præfabrikerede elementer har været hurtig og uden efterbehandling.

Hi-tech lo-tech For arkitekten er det en fornøjelse, at det færdige byggeri opføres ud fra de samme principper som de indledende små modeller, som bliver bygget i designfasen på tegnestuen: “Ofte kan man ikke gennemskue de mange lag og materialer, et hus består af, men i et CLT-hus har vi et monomateriale. Det

er så fascinerende, at det færdige hus stort set bygges ligesom de små træmodeller, vi producerer på tegnestuen, og med den samme teknik. Elementerne samles som store puslespilbrikker.

Med mekaniske samlinger, væsentlig lavere tørretid og lavere vægt, i forhold til beton er udførelsen fra produktionsstart til bygning også væsentlig kortere,” siger Kim Dalgaard. Han er fascineret af den direkte oversættelse fra model til byggeri. Ud over små modeller af pap og træ bruger tegnestuen også digitale modeller, og det giver et tættere samarbejde mellem byggeriets aktører: “De digitale processer er nogle andre måder at modellere byggerier på og giver frugtbare dialoger mellem producent og rådgiver. Vi taler jo sammen meget tidligt i projektet og taler det samme konkrete sprog ud fra vores digitale modeller, som skal blive til produktionstegninger. Indtil videre har producenten dog skullet oversætte vores digitale filer til deres egne CADprogrammer. I fremtiden må det forventes, at producenten kan anvende rådgivernes BIM-information direkte som grundlag for produktfremstilling og til løbende opdatering af BIM-modellerne, hvilket vil gøre udveksling og kvalitetssikring endnu enklere,” siger Kim Dalgaard. Men er byggeri med massive industrialiserede træelementer så hi-tech eller lo-tech?

“Der kan være nogle fordomme om, at træbyggeri kan være lidt langhåret og tilbageskuende. Noget med halm i træskoene.

Jeg er ikke enig. Massivtræ er såre simpelt og højteknologisk på samme tid,” siger Kim Dalgaard, og hans kollega, bygningskonstruktør MAK Niels Pedersen, som projekterede lethallen i Gentofte og også udførte byggeledelse og tilsyn, supplerer: “For de her producenter er de digitale processer præmissen for at lave forretning. De moderne CLT-elementer er ret nye på

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

13

Tapperiets ‘overfrakke’ har bærende konstruktioner i limtræ, tag af CLT-elementer med et tungt lag af jord og græsbeplantning. Gulve er støbt beton

markedet, og producenterne skal ikke omvende en anden tradition lige som andre dele af byggebranchen. Lethallen er ikke en kompliceret bygning, det er jo egentlig et meget stort skur, som kunne have mange forskellige dimensioner – det er en del af konceptet, vi udviklede sammen med Lokale- og Anlægsfonden, at den kan tilpasses andre behov hos kommuner, der gerne vil have en lethal. Derfor har vi brugt noget krudt på at udvikle BIMmodellen parametrisk, så den kan imødekomme andre versioner og tilpasninger af lethals-konceptet.”

Fremtiden er hybrid Selv om Kim Dalgaard er fascineret af massivtræ, ser han fremtidens projekter med flere materialer sammen, særligt i etagebyggeri, hvor der er store krav til konstruktionerne: “Man skal jo bruge materialerne, hvor de er bedst. Tegnestuen bygger utroligt meget med træ i forvejen og på forskellige måder. Med de rumstore moduler, vi bruger til masser af projekter, kan man ikke fornemme, at det er træ. Vi har lige udbudt et stort boligbyggeri i Lisbjerg ved Aarhus. Det bliver en hybrid trækonstruktion i 3-4 etager, hvor limtræssøjler og afstivende CLT-skiver udgør byggesystemet. Der er også beton i opgangene og i dækkene, hvor beton støbes oven på træ. Det opfylder lyd- og brandkravene på en enkel måde og giver nogle tyndere dæk. Så det er det byggeteknisk bedste, selv om vi ikke var så glade for, at dækelementerne har svært ved at blive skilt ad, når de først er støbt sammen. Hele byggebranchen vil nyde godt af alternativer til dominerende byggematerialer. For eksempel lige nu, hvor leverancerne af betonelementer er flaskehalse, der forsinker adskillige konventionelle byggeprojekter. I Danmark er der åbenlyst plads til alternativer til betonbyggerier.”

Lethallen Bygherre: Gentofte Kommune Projektstøtte: Lokale og Anlægsfonden Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten Landskab: Rytter Arkitekter Ingeniør: Moe Producent: Lilleheden Entreprenør: NHH Byggesum: 5 mio. kr Areal: 1000 m2 Fotos: Mads Frederik Tapperiet Bygherre: Køge Kyst Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten Ingeniør: Moe Producent: Lilleheden Entreprenør: BNS Byggesum: 10,7 mio. kr.

Areal: 1100 m2 Andet: Finansieret af Køge Kommune, Køge Kyst og Realdania Fotos: Tegnestuen Vandkunsten Illustration: Vandkunsten

byg bĂŚredygtigt byggeri 2 2016

Udsnit og samlingsdetalje fra facaden til Harpa - Reykjavik Koncertsal og Konferencecenter. Facadedesign og -udvikling er et samarbejde mellem Henning Larsen Architects og Olafur Eliasson og Studio Olafur Eliasson. Illustration: Henning Larsen Architects

14

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

15

Byggeriets grundlæggende komponenter og deres varierende levetid. illustration fra ”How Buildings Learn: What Happens After They're Built”, Brand 1994

Materialer og deres egenskaber spiller en central rolle i arkitektur og vil altid være en del af bygningens fortælling. Stort fokus på byggeriets og byggematerialers bæredygtighed kræver tilsvarende stort fokus på samlingsdetaljen, for når levetid skal vurderes, må både materialernes egenskaber og den sammenhæng, hvori de indgår, analyseres. Af Pelle Munch-Petersen og Martin Vraa Nielsen

SAMLINGSDETALJENS BETYDNING FOR BÆREDYGTIGE MATERIALER

M

aterialer spiller en central rolle i diskussionen om bæredygtighed i det byggede miljø. Der fokuseres i højere og højere grad på en mere holistisk anskuelse af bæredygtighed. Bl.a. kom en bredere tilgang til bæredygtighed til udtryk i den tidligere regerings ønske om en frivillig bæredygtighedsklasse og i diverse certificeringsordninger som DGNB, BREEAM og LEED. Det kræver, at man på tværs af byggebranchen medtænker levetiden i den overordnede helhedsbetragtning, når byggeriets bæredygtighed skal evalueres. Bygherrer, projekterende og udførende bliver dermed nødt til sammen at identificere de steder i byggeriet, hvor levetiden defineres. Hermed introduceres samlingsdetaljen i bæredygtighedsdiskussionen.

Materialers levetid Materialers levetid har altid været et vigtigt parameter for arkitekturen. Både i henhold til drift og vedligehold er materialets robusthed relevant, men også når man ser på byggeriets patinering, er materialets udvikling, i henhold til dets påvirkninger, interessant. Samtidig er der i forbindelse med diskussionen af

bæredygtighed opstået et ønske og et krav om at kunne evaluere byggeriets samlede miljømæssige påvirkning gennem dets levetid.

Livscyklusanalyse (LCA) benyttes i stigende grad til at bestemme miljøpåvirkningen ud fra en række indikatorer. Gennem fastlagte beregningsmetoder og -forudsætninger (overordnet drevet af CEN 350) giver analysen indblik i den miljømæssige påvirkning af både det enkelte materiale og byggeriet som helhed gennem hele dets levetid. LCA giver mulighed for at anskue et yderst komplekst problem, men mindst lige så vigtigt giver det også mulighed for at sammenligne en række alternativer.

LCA kan skabe overblik og give vigtige input til designet, men det er dog vigtigt at vide, at der en række aspekter, der ikke inddrages. Metoden benytter en simplificeret betragtning af samlinger og sammenføjninger generelt og kan have tendens til at betragte enkeltdele løsrevet fra, hvordan de indgår i det samlede byggeri, samt hvilken betydning netop dette kan have for levetidsbetragtninger.

Et givent materiales bæredygtighed kan således ikke fuldt ud klarlægges via en LCA. Mens det er centralt at betragte levetiden

byg bæredygtigt byggeri 12 2016 2016

af selve materialet, er det mindst ligeså vigtigt at analysere den sammenhæng, hvori materialet indgår. Når den enkelte bygningsdel undersøges, bliver det hurtigt klart, at samlingsdetaljen og montagemetoder skal anskues på nye måder, så det sikres, at materialer med kort levetid ikke kommer til at definere den samlede levetid.

Eksempelvis vil en limet beklædning af certificeret træ ikke bare påvirke indeklimaet gennem potentielt uhensigtsmæssige afgasninger, men det vil også betyde, at beklædningens genanvendelse og udskiftning besværliggøres betragteligt. Samlingsdetaljens løsning kommer til at handle om mulighed for skånsom de-montage og ikke kun om dens udførelse. Dermed ændres levetidsvurderingen af både materialet og hele komponenten.

Samlingsdetaljen Samlingsdetaljen er blevet kompleks. Med høje krav til eksempelvis lufttæthed, damptæthed, isoleringskrav og tolerancer er detaljen blevet en højteknologisk øvelse. Resultatet er ofte løsninger, som er defineret af lagopdelte strukturer, hvor hvert materiale spiller sin rolle i bygningsdelens performance. For en typisk facadeopbygning gælder det, at yderste lag fungerer som regnskærm med understøtning og evt. ventileret hulrum efterfulgt af vindspærre, isoleringsmateriale, folie (der sikrer damptæthed), et lag for føring af installationer og et indvendigt lag, der tager højde for udtryk og evt. akustik. Der er altså tale om et stort antal materialer, som alle har vidt forskellige egenskaber og levetider.

16

I byggeriet i dag bliver funktionsudbud og systemleverancer almindelige i alle sammenhænge. Fælles for dem er, at de ændrer ved tilgangen til samlingsdetaljen og dermed også materialernes rolle i byggeriets overordnede koncept. Med en stigende grad af præfabrikering er samlingsdetaljen flyttet fra noget, der skal kunne udføres på byggepladsen, til en produktionshal. Ved brug af robotter er det blevet muligt at anvende nye teknikker, der kan håndtere større elementer og skabe nye udtryk. For facadeelementer betyder det, at monteringen af delelementer som facadebeklædning og solafskærmning tilpasses produktionsapparatet.

Detaljeringen udføres nu i andet regi og vurderes efter et andet sæt succesparametre. Det har positioneret rådgiverne anderledes end førhen, og det betyder, at samlingsdetaljen på flere skalaniveauer håndteres løsrevet fra det arkitektoniske koncept.

Dermed udfordres den holistiske stillingtagen til bygningens teknik og materialitet. Hvor samlingsdetaljens rolle således for nuværende i høj grad handler om samlingen af systemer, bør den i mindst lige så høj grad handle om produktets interne detaljering, hvis det fulde bæredygtighedspotentiale skal blotlægges.

Samlingsdetaljens rolle og potentiale At se på samlingsdetaljens rolle og betydning for byggeriets levetid er en kompleks udfordring. Hvor klassiske monolitiske strukturer kan indskrives direkte i en livstidsanalyse, vil den nutidige lagdelte konstruktion ofte repræsentere mange forskellige udløbsdatoer. Det bliver derfor interessant at se samlingsdetaljens reversible potentiale og arbejde med en skalaafhængig

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

demontering som byggeteknisk paradigme. Traditionel projektering har stort fokus på opførelsen, men ved også at inddrage evnen til at lade hele eller bestanddele demontere, ændres tilgangen til bæredygtighed for komponenter og materialer. Vil man arbejde med fremtidig genbrug af byggematerialer som designparameter, skal det muliggøres, at de kan demonteres uden at påvirke egen eller tilstødende materialers kvalitet negativt.

Det samme gør sig gældende for byggeriets fleksibilitet. Størstedelen af byggeriet vil få brug for at kunne optage ændringer over tid. Det kan være iht. ændret anvendelse fra kontor til bolig eller ønsket om øget energieffektivitet. En reversibel tilgang til samlingsdetaljen kan muliggøre denne fleksibilitet.

Arkitektur er mere end blot det byggede som et produkt – det er resultatet af en kompleks proces drevet af både teknologiske og kulturelle hensyn. Her er samlingsdetaljen nøglen til, hvordan man opnår længere levetid for både komponenten, bygningen og i sidste ende det enkelte materiale. Det er også med til at sikre, at byggeriet konceptuelt hænger sammen. I arbejdet med samlingsdetaljen defineres muligheden for udskiftning af delelementer og for at opretholde funktionen og forlænge dens levetid. For det enkelte materiale vil samlingsdetaljen definere, hvorvidt det vil kunne få nyt liv gennem anden eller tilsvarende anvendelse.

Pelle Munch-Petersen er arkitekt MAA og erhvervs-Ph.D.-studerende, mens Martin Vraa Nielsen er ingeniør og har en Ph.D. inden for energiog indeklimaoptimering iht. facader. Begge arbejder hos Henning Larsen Architects.

17

Illustrationen ovenfor En hypotetisk unitized facadedetalje. Illustrationen fokuserer på to senarier.

1. Vejen til solafskærmningen. Erfaringsmæssigt kan være driftsproblemer med solafskærmning og det sikres at man nemt komme til den med et klampebeslag uden at foretage indgreb på andre materialer. Materialer med kort levetid (RØD) får man nem adgang til via klampesamling (A) 2. Vejen til vindspærre. Den udvendige aluminiumplade med lang levetid (GRØN) er limet (C) og popnittet (B) til understøtningsprofiler og de skal demonteres før vindspærren kan udskiftes. Dette er problematisk da det vil føre til skader på aluminiumspladen og understøtningen. Vindspærrens levetid (som i dette tilfælde er RØD) er dermed blevet detaljens samlede levetid også selv om materialerne i sig selv ikke var udslidte og at vindplade var fastholdt til karmprofilet med klemliste (A) Illustrationen til venstre Lagdelingen i en typisk facadeopbygning hvor hvert materiale spiller en specifik rolle i bygningsdelens performance (Illustration HLA).

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

18

Henning Larsen Architects har oparbejdet en materialedatabase, der imødekommer den stigende efterspørgsel på bæredygtige materialeløsninger. Af arkitekterne Signe Kongebro og Martha Lewis.

NEM ADGANG TIL VIDEN OM BÆREDYGTIGE BYGGEMATERIALER

V

alget af materialer har stor betydning for den æstetiske og sanselige oplevelse af arkitekturen. Materialevalget har også stor betydning for indeklimaet, og dermed brugerne, og for bygningens påvirkning af miljøet. Når arkitekter skal afgøre, hvilke materialer en bygning skal bestå af, skal valget være kvalificeret. Viden om de mange byggematerialers egenskaber, ny viden og innovative løsninger skal i spil fra starten. Derfor har vi hos Henning Larsen Architects etableret en intern database, som skal styrke arkitekternes muligheder for at vælge de sundeste og mest bæredygtige materialer.

I valg af materialer ligger en vigtig formidling af de arkitektoniske intentioner. Materialer skal ikke udelukkende vælges på baggrund af deres visuelle og funktionelle kvaliteter. Der er behov for at kombinere denne tilgang med vidensbaserede kriterier for, hvordan et materiale påvirker mennesker og natur. Materialevalget er det konkrete udtryk for det arkitektoniske design og den mest synlige og intuitive afspejling af de bæredygtige strategier. Bygningens miljømæssige påvirkning, herunder sundhed og velvære for bygningens brugere, får et helt konkret udtryk i

de valgte materialer.

Vi er overbeviste om, at arkitekter skal have en etisk tilgang til de byggerier, vi designer. Hos Henning Larsen Architects har vi et overordnet mål om at reducere brugen af sundhedsskadelige materialer og samtidig prioritere genanvendelige materialer. Derfor har vi hele tiden brug for ny viden og innovation om, hvordan traditionelle materialer kan anvendes i nye sammenhænge med multifunktionelle formål. Vi har i årevis arbejdet med materialestrategier på byggeprojekter og rådgivet bygherrer om problemstillingerne. Med afsæt i materialedatabasen bliver det muligt for os at løfte en overordnet vision for tegnestuens arbejde med materialer. Tegnestuens viden på området er blevet direkte tilgængelig for alle medarbejdere.

Kvaliteten af et byggeri afgøres af mange forhold, ikke mindst vedligeholdelsen. Det gør det nødvendigt at forstå og analysere forskellige materialers egenskaber og deres langsigtede indvirkning på brugere og miljø. Materialedatabasen bygger derfor på en udførlig metode for evaluering, hvor de enkelte materialers kvaliteter analyseres efter forskellige anvendelsesmuligheder

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

19

Screenshots af materialedatabasen indeholder præcise data for 85 materialer. Udviklingen af softwaren til databasen startede i 2011 og har taget tre år at udvikle.

i en bygning. Ny data om det enkelte materiale implementeres løbende i databasen, som er opbygget efter SfB-systemets koder for forskellige bygningsdele. Med denne tilgang bedømmes materialerne ud fra traditionelle parametre som æstetik, levetid, økonomi og vigtige bæredygtige aspekter som sundhed, miljø og etiske hensyn.

Set fra et sundhedsmæssigt perspektiv vurderes materialets indvirkning på bygningens brugere, fx afgasning, toksisk indhold og potentielle farer for giftige stoffer i byggeprocessen. I den miljømæssige vurdering vurderes materialets livscykluspåvirkninger, dvs. energiforbrug i fremstillingsfasen, og de potentielle negative indvirkninger på vand, jord, luft samt plante- og dyreliv. I denne forbindelse er det relevant at medregne materialets tilblivelse, levetid og genanvendelses-potentialer.

Materialedatabasen fungerer som en platform for intern videndeling, hvor information sorteres og katalogiseres. Det er ikke ensbetydende med, at vi altid kan opsætte entydige svar for, om et materiale er godt eller dårligt. Det er en afvejning af sammensætningen af materialer, der sikrer den mest langsigtede bæredygtige løsning i det enkelte byggeri. Valg af materialer er derfor ofte en kompleks beslutningsproces, der kræver vidensbaserede designstrategier, som kan understøtte de helhedsorienterede løsninger.

Signe Kongebro er arkitekt, partner og leder af bæredygtighedsafdelingen hos Henning Larsen Architects.

Martha Lewis er seniorarkitekt, materialespecialist, LEED Green Associate og DGNB International Consultant hos Henning Larsen Architects.

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

20

Byggeriet står for godt 30% af den samlede danske produktion af affald, så hvordan kan man skille bygninger ad, når de ikke skal bruges længere, sådan at vi kan få mere ud af vores byggeaffald? Et hold arkitekter, entreprenører, nedrivere, ingeniører, specialrådgivere og studerende har undersøgt, hvad vi kan gøre.

Af Lasse Lind, arkitekt MAA

SÅDAN BYGGER VI EN CIRKULÆR FREMTID

B

yggeri skaber affald. Det er efterhånden velkendt, at byggeriet står bag en stor del af det samlede energiforbrug og CO2-udslip, og flere aktører i byggeriet gør sig således i disse år store anstrengelser for at skabe byggerier med mindre miljømæssige fodaftryk.

Hvad der måske vil være mindre kendt for nogle, er, at byggeriet også står bag en stor del af den samlede produktion af affald – ca. 30%.1 I dansk byggeri siger vi med stolthed, at vi genbruger 87% af alt byggeaffald. Dette er udtryk for vægt, ikke for kvalitet eller økonomisk værdi. Eksempelvis bliver beton fra nedrevet byggeri kværnet til vejfyld. Genbrugte betonskærver har en gennemsnitlig værdi på 35 kr. per ton, hvilket er 50 gange lavere end gennemsnitsværdien for nye betonelementer. På samme måde bliver næsten alt byggeaffald i dag bearbejdet til bestanddele af meget lav værdi.

En væsentlig årsag til dette er, at det ofte simpelthen ikke er blevet overvejet, hvordan en bygning i fremtiden skal tages fra hinanden igen, og vi ved ikke, hvordan vi værdisætter materialer i et tidsperspektiv, der spænder op til 50 år eller længere.

Med projektet “Building a Circular Future” har arkitekter, entreprenører, nedrivere, ingeniører, specialrådgivere samt studerende med støtte fra Miljøministeriet undersøgt, hvordan dette billede i fremtiden kan ændres.

Tjen penge på bæredygtighed Formålet med “Building a Circular Future” er at udfordre og gentænke den måde, vi bruger og genbruger ressourcerne i byggebranchen på. Vi skal bevæge os fra genanvendelse til genbrug og i sidste ende eliminere affald som begreb. En cirkulær fremtid, hvor udtjente bygninger kan levere nye materialer til nye bygninger. Med udgangspunkt i 3XN og MT Højgaards OPP-konkurrenceprojekt “De fire styrelser” går projektet ud på at analysere de økonomiske forskelle og potentialer ved henholdsvis en normal detaljering og opførelse af bygningens råhus, holdt op imod en alternativ opbygning, hvor råhuset designes til adskillelse og genbrug.

Den økonomiske analyse kunne lade sig gøre, netop fordi der som en del af OPP-konkurrencen i forvejen var udregnet priser og givet tilbud på hele byggeriets opførelse samt drift og vedligehold over en 30-årig periode. Det nye består i at udregne byggeriets fremskrevne værdi ved en fremtidig nedrivning eller ombygning.

Den økonomiske analyse viste, at ved at implementere cirkulære designprincipper kan en udgift på 16 millioner for nedrivning vendes til plus på 35 millioner Dette svarer til 4% af nyværdien på det samlede byggeri til 860 millioner kroner. Denne udregning er baseret på nutidens materialepriser og udelukkende med blik for råhuset. Potentialet for hele huset estimeres til at være

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

21

GXN: Sådan kan man samle og skille beton- og stålkonstruktioner

op til 16% af nyværdien, altså over 130 millioner, hvis hele huset samt projicerede materialepriser tages i betragtning.

For at aktualisere denne værdi kræves det, at der udvikles nye redskaber såsom ‘digitale materialepas’, der beskriver materialers mængder, kvalitet og værdi til fremtidige aktører, samt at der arbejdes med cirkulære forretningsmodeller igennem byggeriets opførsel og drift. Pointen er dog, at der er et enormt økonomisk og miljømæssigt potentiale i at begynde at overveje, hvordan vi sætter vores huse sammen i dag.

At skille bygninger ad ‘Design til adskillelse’ er en holistisk design tilgang, hvor hensigten er at gøre en given vare let at skille ad i alle dens enkelte komponenter. Denne fremgangsmåde er en hjørnesten i den cirkulære økonomi, fordi det muliggør, at de forskellige komponenter kan passe ind i lukkede materialekredsløb, hvor de kan genbruges, samles og genanvendes til nye produkter af tilsvarende eller højere kvalitet.

Principperne bag ‘Design til adskillelse’ er bl.a., at der foretrækkes mekaniske samlinger frem for eksempelvis limede eller støbte, og at samlinger placeres, så de er let tilgængelige. Herudover fokuseres der på anvendelsen af sunde materialer, der vil være værd at genbruge i fremtiden samt ensartede modulære elementer med mulighed for direkte genbrug.

På mange måder er denne tilgang til materialer ikke ny, og hvis man kigger tilbage i tiden, kan man se, at adskillelighed og genanvendelse ofte spillede en rolle i byggeri førhen.

I Danmark har eksempelvis bindingsværkskonstruktion traditionelt været det mest udbredte system til at bygge med træ.

Fremgangsmåden tillod relativ nem demontering pga. anvendelsen af trædyvler, der forbandt de forskellige komponenter i konstruktionen. Designet var fleksibelt, og de forskellige komponenter kunne være præfabrikerede og sammensat til et stærkt modulært konstruktionssystem.

Dette gav mulighed for let at tilføje eller aftage bygningsdele uden at ændre den samlede karakter af bygningen. Dette resulterede også i, at mange bygninger blev skilt ad og samlet igen

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

22

Principsnit, adskillelse, materialetyper

andre steder. Systemet blev således spredt over hele Europa, hvilket resulterede i, at forskellige lande og regioner udviklede forskellige stilarter og mønstre forårsaget af tilpasning til lokale ressourcer.

Genbrug af trækomponenter fra gamle konstruktioner har i århundreder ligeledes været en almindelig praksis i mange dele af verden. I middelalderens Europa førte mangel på passende konstruktionstømmer til, at ældre bygninger blev demonteret for at inddrive dele såsom bjælker og søjler til genbrug i nye bygninger. Med fremtidens ressourceknaphed på vigtige materialer såsom eksempelvis stål og kobber kan denne tilgang vise sig at blive relevant igen.

Demonstrative prototyper Hvordan et byggeri samles og detaljeres, er således ikke kun afgørende for, hvordan byggeriet fungerer i dag, men også for fremtidens muligheder for at genbruge materialer. Som en del

af “Building a Circular Future” udviklede konstruktørstuderende fra VIA University i Horsens tre prototyper på råhussystemer, designet til adskillelse og genanvendelse i en cirkulær økonomi.

Prototyperne blev udviklet med udgangspunkt i tre standardsystemer i henholdsvis træ, stål og beton. Formålet var at undersøge, hvilke ændringer i design og samlingsprincipper der skulle til for at gøre det byggeteknisk muligt at genanvende komponenterne i fremtiden, uden tab af værdi eller beskadigelse af de enkelte komponenter.

Træprototypen består af 99% træ og er designet til at være en del af en kontrolleret biologisk cyklus. Således er der skabt et materialemæssigt set homogent element med både konstruktion og isolering i samme materiale. Tilslutninger er fastgjort vha. bolte gennem lamineret træ, og intentionerne har bl.a. været, at standardelementet i jomfrueligt træ er beskyttet bag en fjernbar beklædning samt en separat væg til installationer.

Formålet med stålprototypen har været at designe et modulært

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

23

Principsnit, samlinger bearbejdet til adskillelse

element, der sikrer, at stålkvaliteten fastholdes igennem flere anvendelsesperioder, i stedet for i dag, hvor stål ofte omsmeltes til en lavere kvalitet. Samlingsdetaljerne er enkle og baseret på en boltet tilslutning med stabiliserende afstivninger. Denne detalje muliggør en hurtig og nem monterings- og demonteringsproces uden brug af værktøj.

Betonprototypen viser en typisk samling imellem to præfabrikerede hjørneelementer samt to imellem vægelementer. Begge samlinger er baseret på let tilgængelige belastningsoverførende bolte placeret i indstøbte fæstningsbeslag. Imellem elementerne kan der enten udstøbes med en kalkbaseret mørtel eller anvendes en slip-let-coating for at sikre adskilleligheden.

Prototyperne anvender generelt let tilgængelig eksisterende teknologi og minder på mange måder om de konstruktioner, der i dag anvendes til råhuse. De illustrerer således, at det er afgørende at have opmærksomhed på fremtidig genanvendelse, når man bygger. Teknologien er til stede, det er opmærksomheden

ikke altid. Ambitionen for disse prototyper og det yderligere materiale udviklet i “Building a Circular Future” er at give inspiration til en omstilling af byggeriet til en cirkulær økonomi.

På den måde indgår de som en lille del af den store fortælling om omstillingen til en byggebranche uden spild af miljømæssige ressourcer og økonomisk værdi.

Udgivelsen “Building a Circular Future” kan downloades fra GXN’s hjemmeside fra maj 2016. De essentielle uddrag fra udgivelsen kan downloades allerede nu.

1 Trafik- og Byggestyrelsen (Energistyrelsen) Bæredygtigt byggeri, april 2015, s. 2.

“Building a Circular Future” er blevet skabt med støtte fra Miljøministeriet i et samarbejde imellem: GXN Innovation & 3XN Architects, MT Højgaard, VIA Byggeri, Kingo Karlsen, Vugge til Vugge Danmark og Henrik Innovation.

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

24

Træet til panelerne stammer fra to store vinduesudskiftninger, en i Københavns Sydhavn hvor vinduerne var fra 1993 og en vinduesrenovering i Kastrup hvor rammerne er årgang 94. Panelerne indeholder også rammetræ fra gamle fyldningsdøre fra århundredskiftet og frem til 30’erne, brugte oliebehandlede gulvbrædder fra Gladsaxe Almennyttige Boligselskabs bebyggelse i Bytoften opført i 1955, og udtjente ubehandlede stilladsbrædder af fyrretræ

SMUK TRÆBEKLÆDNING AF GRIMME VINDUER OG GAMLE STILLADSER

C

openhagen Towers har et af byggebranchens store bæredygtighedsstempler – en LEED-platin-certificering – som bygningen fik for placering, vand- og energiforbrug, materialer og indeklima. Det halvanden milliard dyre erhvervsbyggeri, hvis 33.000 m2 er fordelt på 85 højdemeter, indeholder bl.a. 5000 arbejdspladser og et stort hotel med fire stjerner, alt sammen placeret i Ørestad lige ved motorvej og metro. Arkitekturen ser ikke så økologisk ud, når man suser forbi på motorvejen, så på afstand kan man ikke rigtig fornemme bæredygtigheden i projektet. Men nu har Lendager Arkitekter tilføjet projektet, som stammer fra de internationalt anerkendte arkitekter Fosters + Partners, en mere synlig bæredygtighed:

Træ fra grimme vinduer Inde i bygningen møder man som det første elevatorerne, der fører gennem et højt atrium til 22. etage. Betonkonstruktionerne omkring elevatorerne skulle have været pakket ind i glas og aluminium, men da Lendager Arkitekter kom ind i projektet, lavede de en CO2-analyse af alle de anvendte materialer og skiftede nogle af de nyproducerede materialer ud med træ, som skulle have været affald. Nu pakker træpaneler af 60.000 m2 affaldstræ fra gamle vinduesrammer elevatortårnet ind. Arkitekt Anders Lendager: “Vinduesrammerne fra 80’erne – de dér sindssygt grimme vinduer, som ingen gider at have i dag – dem har vi fået penge

for at tage, og det, der er det interessante, er alle de enormt flotte detaljer, der opstår, når man genanvender de gamle rammer, der er lavet af det fineste kernetræ med fingertapninger, fræsninger og utrolig mange detaljeringer og rigdomme, som blev forstærket, da vi samlede dem på ny. Det gav en helt anden æstetik, som nu møder det maskuline hus.”

Ny arkitektur, flere arbejdspladser og en stor CO2-besparelse Hele den proces, som de gamle vinduesrammer gennemgår fra at være skrald til at blive arkitekttegnede træpaneler, medfører mange arbejdsopgaver; panelerne skal designes, projekteres, brand- og toksitetstestes. Vinduerne skal skilles ad og så samles til paneler, som skal monteres på de 2000 kvadratmeters elevatorvej. Det har skabt 14 arbejdspladser i seks måneder.

Anders lendager: “Det færdige resultat har kostet det samme som det tidligere forslag med glas og stål. Men vi har skabt ny arkitektur, arbejdspladser og en CO2-besparelse på 300%. Og nu kan man gå hen og pege på bæredygtigheden i huset. Man kan se noget af en gammel karm og noget af en fals i vinduet.”

Træbeklædning i Copenhagen Towers Team: Lendager Arkitekter, Genbyg, Burnblock, Decor Naturmaling Bygherre: SG Nord Holding Foto: Lendager Arkitekter

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

Snit 1:5, træbeklædning af genbrugstræ

25

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

26

Støbestudier i 1:1 lavet af arkitektstuderende Nicolaj Sevel og Niklas Nolsøe

I regi af InnoBYG arbejder KADK sammen med Teknologisk Institut og arkitekter om at skabe innovation inden for genanvendelse af affald i byggeriet. Rammen om arbejdet er en helt ny type studieforløb, der knytter undervisning, forskning og praksis tættere sammen, ved at studerende medvirker til udviklingsarbejdet i et forskningsprojekt, der foregår på en tegnestue. Af Birgitte Kleis, arkitekt MAA

FORSKNINGSPRAKTIK I DETALJEN

D

e har fået en god idé på CINARK, Center for Industriel Arkitektur og kandidatprogrammet SET – Settlement, Ecology & Tectonics. Under overskriften “Forskningspraktik” gennemfører de nemlig et forsøg på at knytte undervisning, forskning og praksis tættere sammen i et projekt, hvor alle parter får noget ud af at bidrage. De studerende finder en vej ud i praksis og en fod inden for i forskning, mens erhvervet får adgang til at arbejde tæt sammen med videns- og forskningsinstitutioner. Ad den vej kan tegnestuerne få en forskningsmæssig valid overbygning på en viden, de allerede har opbygget.

Endelig kan samarbejdet bidrage til, at resultaterne af skolens forskningsarbejde bliver indlejret i praksis.

Håbet er, at det alt i alt vil generere innovation i byggeriet.

Arkitektonisk udforskning Konkret går samarbejdet ud på at finde nye metoder til at genanvende materialer i byggeriet. Det sker i regi af InnoBYG-projektet: anvendelse og håndtering af affald og ressourcer i byggeriet, som både Teknologisk Institut og KADK deltager i. En af hovedaktiviteterne i projektet er at udarbejde designkoncepter og arkitektoniske strategier for nye byggekomponenter, baseret på genanvendelse af byggematerialer, samt at udforske og diskutere det arkitektoniske potentiale, der ligger i at gøre det.

Det handler altså om at undersøge, hvilken type arkitektur der kan skabes ved at bygge af genanvendte byggematerialer, og at undersøge, hvordan hele skalaen, fra det enkelte materiale til store bygningskomponenter, kan inddrages.

Designstrategierne blev udviklet i løbet af efteråret 2015 af kandidatstuderende fra KADK i samarbejde med praktikere fra to tegnestuer og forskere fra CINARK, og efterfølgende opsamles de i et idékatalog. Det foregår ved, at de studerende i

stedet for at lave et semesterprojekt på skolen er tilknyttet en tegnestue og derigennem får adgang til viden, som de kan drage nytte af i deres projekt. Lektor ved CINARK arkitekt og ph.d. Ulrik Stylsvig Madsen er tovholder på projektet, og han forklarer motivationen for at gå i gang med det: “Projektet drejer sig om at knytte praksis sammen med vidensinstitutioner. På den måde giver man erhvervsparter adgang til at samarbejde med vidensinstitutioner – og det kan være med til at udvikle erhvervet og skabe innovation.

Det falder sammen med vore overvejelser om, hvorvidt det er muligt at lave nye undervisningsformer. Vi har mange studerende, som gerne vil oparbejde en tættere tilknytning til forskning og til praksis allerede i studietiden. Derfor har vi lavet en ‘forskningspraktik’, hvor de studerende på sidste semester inden afgang er udstationerede på tegnestuer. Det er ikke et klassisk pratikforløb, for de studerende arbejder udelukkende med dette projekt i hele semesteret – men altså ude på tegnestuerne.

Vi startede med at scanne, hvem der kunne være interessante at arbejde sammen med, og hurtigt pegede pilen på Lendager Arkitekter og Vandkunsten, fordi begge firmaer har arbejdet bevidst med genanvendelse, men fra hvert sit udgangspunkt.

Lendager Arkitekter er optagede af upcycle-tankegangen, der handler om at forædle materialer, så de får en højere værdi. Her arbejder de studerende med en konkret case, et byggeri, som tegnestuen er i gang med lige nu. Vandkunsten er interesserede i at genanvende materialerne, som de er, de studerende har her selv etableret kontakt til Københavns Kommune og skabt en case, som de kan arbejde med. Jeg synes, det er godt, at de to projekter naturligt har spaltet sig ud i hver sin ende af genbrugsskalaen.”

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

27

Nicolaj Sevel og Niklas Nolsøe har studeret, hvordan man kan skabe et system af samlingsløsninger, der gør det muligt at pille byggeelementer fra hinanden, så byggematerialerne i princippet kan genbruges gang på gang. Til venstre ser du en beslagssamling og til højre de studerendes bud på en demonterbar samling

At bygge på valid viden Hos Lendager Arkitekter er det de to kandidatstuderende Nicolaj Sevel og Niklas Nolsøe, som indgår i udviklingsteamet. De har begge tidligere arbejdet med et skoleprojekt om at finde frem til systemer, der gør det muligt at genanvende murede vægge – ikke bare enkelte mursten, men større vægstykker, der ellers står til nedrivning. Projektet lå lige til højrebenet at videreudvikle i løbet af forskningspraktikken hos Lendager Arkitekter, fordi de arbejder med at implementere genbrug i alle deres projekter.

I samråd med tegnestuen valgte de to studerende dog at gå den modsatte vej og tænke deres analyser og strategier ind i et af tegnestuens konkrete byggeprojekter. Det handler om at opføre en bygning ved at genbruge nogle af de byggematerialer, der findes på grunden i forvejen. Her går de studerendes overvejelser på at lave et system af samlingsløsninger, der gør det muligt at pille byggeelementerne fra hinanden og skille hele bygningen ad, således at byggematerialerne i princippet kan genbruges gang på gang.

Niklas Nolsøe forklarer, at inspirationen bl.a. stammer fra en studietur til Schweiz. Her de oplevede de et hus tegnet af Peter Märkli, hvor alle materialer og overflader var synlige i deres oprindelige form: “Hvis ting skal kunne skilles ad, kræver det, at man ikke overfladebehandler med gips, spartel eller maling, og derfor er det vigtigt at se på, hvordan elementerne komponeres i forhold til hinanden, således at man skaber æstetisk værdi og samtidig sikrer en fremtidig mulighed for at skille det ad igen. Vi mener, at ‘design for disassembly’ må være den ultimativt mest bæredygtige metode, og det taler til os at bruge historien, når man bygger nyt.”

Om selve arbejdsprocessen på tegnestuen fortæller de to studerende, at der foregår en videnudveksling, som går begge veje.

Nicolaj: “Jeg mener, at tegnestuen er blevet bedre klædt på af de undersøgelser og analyser, vi har gennemført, hvilket betyder, at tegnestuens projekter i dag i højere grad baserer sig på et analytisk og videnskabeligt validt grundlag. Omvendt får vi meget ud af, at tegnestuen fungerer som et mellemled mellem os og producenten, hvilket gør det muligt at realisere vores visionære ideer. Det gør, at vi allerede nu i vores studietid opbygger et kendskab til nogle væsentlige spillere i branchen – vi skyder en form for genvej.”

Niklas: “Jeg synes, at vi bliver brugt som reelle samarbejds-

partnere og føler, at vi bidrager med vores viden til dem. Vi får til gengæld mulighed for at føre vores koncept ud i livet, og det er meget værdifuldt for os at arbejde med en konkret sag. Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at vi har set forskningspraktikken som en god måde at få et større netværk på.”

Flet undervisning, forskning og praksis tættere sammen Spørger man arkitekt Anders Lendager, hvorfor tegnestuen har valgt at gå ind i projektet, understreger han også betydningen af et tættere samarbejde mellem skole, forskning og praksis: “Jeg synes, at koblingen mellem tegnestuerne og skolen hidtil har været svag. Hvis jeg skal være lidt frisk, vil jeg sige, at der inden for bæredygtighed er mange virksomheder ude i praksis, som er længere fremme end mange af skolens afdelinger, og sådan burde det jo ikke være. Jeg ser det som en fantastisk mulighed for at få flettet skolens tilgang og ressourcer sammen med det, vi arbejder med, og det er helt klart derfor, vi har sagt ja til det. For mig er det helt naturligt, at vi skal påvirke skolen og ville gerne gøre det meget mere.”

Ifølge Anders Lendager er det desuden af afgørende betydning, at projektet, som de studerende medvirker i på tegnestuen, skal realiseres: “Vi kunne sagtens opfinde et fantasiprojekt, men vi ser en meget højere værdi – både for de studerende og for os – i at de også møder en bygherre, en konkret grund og alle de reelle problemer, som vi står over for i vores daglige arbejde.

Set fra vores eget synspunkt er der ikke tale om ren blåøjet idealisme, for hvis projektet bliver til noget, vil vi kunne kapitalisere på det, og så bliver det til en økonomisk værdi for os, at de studerende har fundet ud af nogle nye ting. Omvendt er det også vigtig at sige, at vi ikke bruger dem som medarbejdere, og at de skal have frihed til at komme med deres ideer – det er jo et semester, hvor de studerer på en tegnestue.”

Den viden, der opbygges i projektet, kommer derved alle de involverede parter til gode. Der er tale om opbygning af en fælles videnpulje, der ved projektets afslutning gøres offentligt tilgængelig. Det er her ‘forskningspraktikken’ adskiller sig fra den almindelige praktik, fordi de studerende er en del af et forskningsforløb og ikke af projektudviklingen på de enkelte tegnestuer.

Den viden, der udvikles, skal være transparent og deles på tværs af kommercielle interesser.

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

28

1:20

Amalie Brandt Opstrup, Line Tebering og Lena Fedders: Modulært konstruktionsprincip med facademoduler af genbrugsmaterialer – se også næste artikel

Udvikling af kompositionsstrategier Tegnestuen Vandkunsten har valgt en anden tilgang. De tre kandidatstuderende Amalie Brandt Opstrup, Line Tebering og Lena Fedders arbejder med nogle af virksomhedens allerede etablerede innovationsprojekter, som ikke er koblet på de almindelige byggesager. Hovedopgaven er her at formulere og udvikle en række gennemtegnede løsninger, der passer til genbrugsmaterialer. Forventningen er, at det vil resultere i særlige kompositoriske udfald, fordi disse produkter har en anden æstetik og og andre tolerancer, der betyder, at man ikke kan projektere på samme måde og med samme præcision som med nye byggematerialer. Sideløbende med produktudviklingsarbejdet programmerer de studerende en specifik case, som produkterne skal tilpasses.

For arkitekt Søren Nielsen fra Vandkunsten rummer forskningspraktikken langtrækkende perspektiver: “Jeg synes, at der er store perspektiver for en virksomhed som vores i at indgå i et projekt som dette, fordi vi får arbejdskraft til at lave non-profit udviklingsprojekter, som kan komme vores almindelige indtægtsgivende projekter til gode på langt sigt. Jeg tror, det bliver en meget almindelig arbejdsmetode fremover hos os, for vi vil dels gerne være lidt fremme på beatet, dels er vi ikke vanvittigt interesserede i at tjene en masse penge her og nu. Der er en vis grad af idealisme forbundet med det, for vi synes kun, det er rigtig sjovt at være arkitekter, hvis vi kan se os selv i en større sammenhæng.”

Søren Nielsen mener i øvrigt, at forskningspraktikken også rummer perspektiver for de studerendes fremtidige virke som arkitekter: “Jeg tror, at de studerende får et helt andet perspektiv på deres uddannelse – og sandsynligvis kommer det til at præge hele deres karriere, at de er blevet introduceret til nogle forskningsmæssige diskurser. Jeg håber, at de vil vælge at arbejde reflekteret inden for en praksis, for det at kunne reflektere over det, man laver, på en struktureret måde vil være med til at accelerere vores faglige udvikling. Det kan egentlig godt undre, at man ikke har fundet på det her noget før.”

Springbræt til det virkelige liv Det synspunkt tilslutter Amalie Brandt Opstrup, Line Tebering og Lena Fedders sig.

Amalie: “Jeg vil gerne arbejde med noget, der reelt skal bruges, i stedet for med fiktive projekter. Jeg synes desuden, at det er oplagt at bruge den oparbejdede viden fra forskningspraktikken i det efterfølgende arbejde med vores afgangsprojekter, som således ikke bliver et isoleret projekt, men snarere kulminationen på et større og længerevarende arbejde. Det betyder nemlig, at afgangen danner grobund for noget efterfølgende – at afgangen i højere grad bliver et springbræt til det virkelig liv.”

Alle tre mener, at det er enormt givtigt at arbejde med et projekt, som skal kunne lade sig gøre i den virkelige verden, og nævner, at de har behov for at have en konkret fysisk ramme at arbejde ud fra. Da der ikke lå et konkret projekt på tegnestuen og ventede på dem, har de tre studerende i stedet for selv taget kontakt til områdefornyelsen i Københavns Kommune og har fået til opgave at udvikle skitseforslag til nye genbrugsstationer på Nørrebro.

Forskningspraktikken afsluttes i januar 2016, men allerede nu har de studerende en række opfordringer og ønsker til lignende fremtidige forskningspraktikforløb.

Lena: “Da forløbet er et nyt format, og man endnu ikke har nogle referencerammer i forhold til den faglige udvikling, er det vigtigt, at man parterne imellem definerer nogle retningslinjer og mål for projektet. Jeg synes helt klart, at forskningspraktik bør gentages, da det ud over at etablere en kobling mellem skole og praksis også i høj grad bidrager til en forhøjet faglig udvikling.”

Amalie: “Omvendt er der også stor tilfredsstillelse i at være med til at formulere opgaven og finde ud af, hvilken nytte Vandkunsten kan drage af vores arbejde. Jeg tror, at Vandkunsten får det ud af, at vi er der, at vi stiller nogle spørgsmål, som ofte bliver glemt i det daglige arbejde.”

Line: “Jeg mener ikke, at forskningspraktik kan foregå på en hvilken som helst tegnestue – det kræver, at tegnestuen i forvejen arbejder forskningsbaseret i deres praksis. Det skal være tegnestuer, der har en ambition om at skubbe grænserne for, hvad man kan, og er villige til at se tingene i et nyt lys.”

Ideen er foreløbig en succes, og det er planen, at man i regi af CINARK og SET vil udvikle konceptet yderligere i de kommende semestre.

byg bĂŚredygtigt byggeri 2 2016

Amalie Brandt Opstrup, Line Tebering og Lena Fedders: ModulĂŚrt konstruktionsprincip med facademoduler af genbrugsmaterialer.

29

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

30

NY ARKITEKTUR AF GAMLE BYGNINGSDELE Hvordan kan man stimulere markedet for genbrug af byggematerialer, spare energi, gøre forretning og få ny arkitektur?

Det tester projektet Nordic Built Component Reuse i disse modeller for genanvendelse af byggeaffald fra nedtagning, håndtering, afrensning, sortering, oparbejdning, oplagring og distribution til salg. Principperne inddrager gamle bygningsdele i projekteringsarbejdet, og modellerne viser, hvordan man systematisk kan oparbejde nedtagne bygningsdele, som har en kvalitet og tilgængelighed på markedet, der gør det muligt at ‘regne’ med dem i projekteringen. Derfor har pro-

jektet også udforsket projekteringsmåder og udbudsbeskrivelser.

Projektet vedrører ‘bagsiden’ af renoveringsprojekterne: materialespildet. Når der opstår byggeaffald i kølvandet på en renovering, repræsenterer det et potentielt tab af hele tre forskellige typer ressourcer, nemlig økonomiske, energimæssige og kulturelle. Med den nuværende praksis for bygningsrenovering mister vi alt for mange af disse ressourcer i processer, hvor materialerne nedbrydes til en meget lavere anvendelsesgrad.

I Norden har vi i dag alle en meget effektiv praksis for nedrivning; byggeaffald separeres omhyggeligt, og mængden af restaffald minimeres. Det betyder, at næ-

Glasbyggeblok af afskåret glas fra vinduesproduktion, lamineret

Facadesystem af valsede ventilationsrør af aluminium

sten alle gamle bygningskomponenter får et meget lavt genanvendelsespotentiale.

Kun en forsvindende lille del af gamle bygningskomponenter genanvendes i en tilsvarende funktion eller til andre formål uden omfattende nedbrydning. Derfor mister vi energi, værdi, og undertiden også æstetisk, historisk, kulturel værdi. Men modellerne, vi viser her, fortæller os, at det ikke behøver at være sådan. msl Vandkunsten Genbyg Aplan Viak Malmö Högskola Hjelness Consult Nordic Built (nordicinnovation.org)

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

Skærm af flettet industrigulv af gummi

Facadesystem til ophængning af tagsten

31

byg bæredygtigt byggeri 2 2016

Vægmodulsystem med kerne af branddøre beklædt med gulvbrædder

Facadesystem af plademetal, malet og foldet til spån

Vægbeklædning af aluminiumsprofiler fra gipsvægge

32

Nyheder – www.arkfo.dk/shop Forsendelse inden for Danmark: kun 25 kr. pr. bog. Gratis forsendelse ved køb af tre bøger eller flere.

Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl. Find flere nyheder og tilbud i webshoppen.

XS Small Houses Big Time

Stigende husleje, ønsket om et enklere liv, målet om bæredygtighed eller ønsket om at besidde et mobilt hjem: Disse er blot nogle af årsagerne til, at markedet for små huse er blevet stadig mere populært i de senere år.

Livsstilstrenden “Tiny House Movement”, som begyndte i USA, har efterhånden spredt sig til hele verden drevet af byggekrisen og den globale finanskrise. Selvom der er mange regionale variationer, deler alle boliger af denne type en vigtig funktion – med et boligareal på op til 60 m2 dækker de alle livsfornødenheder. I dag er de ikke længere designet af individuelle solokrigere, men også af anerkendte arkitekter, der påtager sig den enkle, men udfordrende opgave at udvikle de betagende rumkoncepter og rumlige løsninger, der er præsenteret i denne bog. Engelsksproget udgave. Rigt illustreret.

Braun Publishing Lisa Baker Pris: 524 kr.

Low Cost Houses – 3. udgave

Denne udgivelse præsenterer et flot illustreret ind­blik i de nyeste trends og innovationer inden for billige bo­ligløsninger. Indeholder en samling af nogle af de fi­neste eksempler på innovative, stilfulde, high-koncept-, og alligevel billige, arkitektoniske løsninger.

Bogen, der er spækket med fremragende farvefotografier, detaljerede arkitekttegninger og beskrivelser af de enkelte projekter, er en uvurderlig ressource for arkitekter og designere på udkig efter inspiration.

Engelsksproget udgivelse. Rigt illustreret.

Monsa Josep Maria Minguet og Oscar Mira Pris: 569 kr.

Belysningen gør en forskel . . .

CITY ELEMENTS LED MAST

1 2 3 4

Lysmast/pullert til belysning af: Torve, pladser, stier, vej , etc.

Kamera overvågning samt batteri lader funktion.

Nød- eller taxiopkald samt parkerings betalings terminal.

Fås i to forskellige diameter, højde: fra 1,2m til 9m.

DELUX DENMARK - Torbenfeldvej 1 - 2665 Vallensbæk Strand - Tlf.: 43 53 53 35 - Mail: info@deluxdk.com - www.deluxdk.com