BYG 05 2015 by ....

B Æ R E DYG T I G T B YG G E R I N R . 5 2 0 1 5

DET MEST BÆREDYGTIGE BYGGERI JEG KENDER Jakob Strømann-Andersen DEBAT: BILLIGE BOLIGER Keld Laursen, Lars Storr-Hansen, Frank Jensen, Inger Støjberg HELT ALMINDELIG OG EMPATISK ARKITEKTUR Anders Lonka KUN TIL KERNEFAMILIER OG KØRESTOLE? Søren Nielsen

LAD OS DA FOR FANDEN BYGGE NOGET SOM HOLDER I 100 ÅR Balder Johansen ARKITEKTUR PÅ SAMLEBÅND Søren Rasmussen HURTIGE HJEM Junior Living, Andreas Martin-Löf

NYHED MED KANT

VELFAC Det optimale 2-lagsvindue til byggeri fra 1960-90erne

Optimér lysindfaldet med en BR15-godkendt løsning. Se meget mere på VELFAC-Edge.dk

B Æ R E DY G T I G T B Y G G E R I 5 , 2 0 1 5

QUICK FIX? Danmarks største byer savner boliger, og det er især boligsøgende med behov for billige boliger, som er på spanden. For at løse problemet må vi gøre noget her og nu, nemlig få styr på planloven, som blandt andet baner vejen for almennyttige boliger i nye byområder. På langt sigt får vi brug for endnu mere medansvar fra den almene boligsektor (s. 4). Vi skal bruge private projektudviklere, som tænker på mere end profit. Kommunerne må gennemtænke og håndhæve deres arkitekturpolitik og samtidig lade kommuneplanerne give plads til små boliger. Arkitekterne skal udvikle boformer, der er mere end boliger til kernefamilier. Hvorfor alt dette? Fordi vi skal have social balance i byerne. Ellers bliver byerne for kedelige. Det betyder ikke, at arkitekturen skal være vild. Det kan være helt almindelig arkitektur, vi skal bo i (s. 12). Men måske skal vi designe en afløser for kørestolen, så det ikke længere bliver tilgængelighedskravene i bygningsreglementet, der bestemmer størrelsen på dit hjem (s. 14). Måske skal vi bygge arkitektur på samlebånd (s. 20). Lige meget hvad, så "lad os da for fanden bygge noget" som er smukt, funktionelt og bæredygtigt – og som holder i 100 år! (s. 18). Marie Sofie Larsen Redaktør Redaktion Marie Sofie Larsen, arkitekt MAA, redaktør, msl@arkfo.dk Anna J. Grønvaldt, redaktionsassistent Adrian Täckman, grafisk design Cornelius Colding, korrektur Annoncer Morten Herforth, salgschef og research Lone Andersen, produktionsstyring Annoncelevering: la@arkfo.dk Repro og tryk Scanprint, Viby J Oplag: 15.400 Rådgiverpanel Graves Simonsen, Bygherreforeningen Kurt Emil Eriksen, IDA Byg og VELUX Anne-Mette Manelius, Tegnestuen Vandkunsten Peter Andreas Sattrup, Danske Ark Lasse Lind, GXN Mette Mens Rasmussen, Dansk Byggeri Mikael Koch, Træinformation Udgiver Arkitektens Forlag Pasteursvej 14, 4. tv. (6. etage) 1799 København V (+45) 32 83 69 70 www.arkfo.dk Sanne Wall-Gremstrup, direktør

DET MEST BÆREDYGTIGE BYGGERI JEG KENDER Giv tilbage til din nye nabo! Jakob Strømann-Andersen, ingeniør

DEBAT 4 Almene boliger skaber kvalitet og balance i byudviklingen Keld Laursen, adm. dir., Brabrand Boligforening DEBAT En by er meget andet end mursten Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune

DEBAT Flere, bedre og billigere boliger Lars Storr-Hansen, adm. dir., Dansk Byggeri

DEBAT Alment boligbyggeri som murbrækker for bedre og billigere nybyggeri Inger Støjberg, udlændinge-, integrations- og boligminister

DEBAT Helt almindelig og empatisk arkitektur Anders Lonka, arkitekt

INTERVIEW Kun til kernefamiler og kørestole? Søren Nielsen, arkitekt

BYGGERI CPH Shelters Tegnestuen Vandkunsten, Logik & Co., CPH Shelters

INTERVIEW Lad os da for fanden bygge noget, som holder i 100 år! Balder Johansen, entreprenør

INTERVIEW Arkitektur på samlebånd Søren Rasmussen, arkitekt

BYGGERI Alberts Have ONV Arkitekter & Jaja Architects & Scandibyg

BYGGERI Hurtige hjem Junior Living og Andreas Martin-Löf Arkitekter

BYGGERI Superkviste E+N Arkitektur

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

Mikroklimaet i helhedsplanen for den nye Vinge By er detaljeret analyseret. Betegnelsen ‘mikroklima’ dækker over sol-, lys-, fugt- og vindforhold i et nærområde. De designstrategier, der definerer mikroklimaet, er bygningsgeometri, materialernes overfladestruktur og farve samt den lokale beplantning.

Den bæredygtige bolig ligger i byen, hvor vi kan deles om ressourcerne og spare på transport. Men hvordan sikrer vi, at nybyggeri ikke stjæler lys, luft og kvalitet fra eksisterende boliger? Vi bruger vores målbare viden om det lokale sted og klima til at designe for mennesker – og kan endda være så effektive, at nybyggeriet giver mere lys og luft tilbage til sine omgivelser, end det tager. Af Jakob Strømann-Andersen DET MEST BÆREDYGTIGE BYGGERI JEG KENDER

GIV TILBAGE TIL DIN NYE NABO!

yfortætning kan være et ømt emne for mange. Mister man pludselig sin udsigt, eller mørklægges stuen, fordi en ny boligblok opføres? Angsten for, at nybyggeri spolerer eksisterende kvaliteter, giver mange byplanlæggere og beboere grå hår. Alligevel fortsætter vi ufortrødent med at fortætte vores byer, for vi ved, at der ligger bæredygtigt guld for enden af en lang og besværlig planlægningsproces – i hvert fald hvis vi gør vores arbejde ordentligt og designer i overensstemmelse med det lokale sted, dets klima og dets kommende beboere. Byens og bygningens skala har altid været to forskellige størrelser, men med ønsket om byfortætning smelter de mere og mere sammen: Byen definerer, hvordan bygningen kan forme sig, og bygningen definerer, hvordan byen opleves. Der er pludselig mange ting i spil – adgang, udsigt, ophold, lys, luft og mange flere. Som designere må vi derfor holde tungen lige i munden, og den eneste måde at balancere de mange forskellige kvaliteter på, er at måle på dem. Når alle faktorer balanceres på en god måde, opstår der merværdi i kølvandet på byggeriet. Merværdi skal forstås som herlighedsværdi eller de gevinster, byggeriet bibringer, efter at basale krav til energi, tilgængelighed og funktion er opfyldt. Det er altså en lidt flyvsk størrelse, men man er begyndt at gøre den målbar: Fx viser en analyse fra Grontmij, at Københavns Kommune årligt får 12 mio. kr. ekstra i skatteindtægter som følge af betydelig mere merværdi i form af stigende ejendomspriser i området omkring Sønder Boulevard på Vesterbro efter en gennemgribende byfornyelse, hvor man har prioriteret udeophold, lys og luft. Havnebryggen på Islands Brygge er et byfortætningsprojekt, som også balancerer lys, luft og oplevelse ved proaktivt at inddrage målbare klimaparametre. Det betyder, at boligblokkenes geometri og de valgte overfladematerialer forbedrer dagslyset i

naboejendommens lejligheder (A-huset af Dreyer/Holgaard Arkitekter) med 5-10% sammenlignet med forslaget i lokalplanen. Samtidig er de to nye blokke udformet, så de fungerer som store læsejl for den dominerende østenvind fra fælleden, hvorved vindhastighederne omkring A-huset er reduceret med 30-50%. Det giver gode rum for ophold og dermed et godt fundament for lokalt liv i byrummet. På den måde er nybyggeriet optimeret til at bidrage positivt til de eksisterende omgivelser og fællesskabet. Den nye by Vinge i Frederikssund går i bogstaveligste forstand ud på at skabe nye fællesskaber og gro en god by fra bunden på en vindblæst mark. Vi kender alle følelsen af, at der altid er modvind på cykelstien, eller at det altid regner, når vi står og venter på bussen. Men vi kender også alle den hemmelige krog i parken, gården eller legepladsen, hvor der altid er sol, læ og en behagelig temperatur. Ved at analysere mikroklimaet i løbet af dagen kan vi tilpasse områderne til bestemte brugere: Ældre skal have mulighed for at finde en bænk i formiddagssolen, og børn skal have mulighed for at lege eller læse efter skole i eftermiddagssolen. På den måde bruges mikroklimaets foranderlighed aktivt i projektet, og forskellige områder tilpasses forskellige brugere. Fællesnævneren for Havnebryggen og Vinge By er, at en række traditionelle ingeniørværktøjer som dagslysberegninger og strømningsanalyser – der egentlig er designet til brug på bygningsniveau – kan bruges til at skabe kvalitet på byniveau for en langt større brugergruppe end de få, der skal bo i nybyggeriet. Målbar ingeniørviden kan bruges til at designe og skabe kvalitet med. Denne udveksling af viden mellem by- og bygningsniveau kræver, at ingeniører påtager sig en nyt ansvar for at arbejde tværfagligt med deres viden – og det kræver samtidig, at arkitekten skal turde flytte diskussionen fra det subjektive til det målbare. Selvom samarbejdet ikke altid er nemt, så er det vigtigt, at vi øver os.

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

Mikroklimaet er analyseret løbende ud fra sol- og vindanalyser. Den oplevede temperatur er vurderet ud fra ovenstående solskinstimeanalyse, og vindanalysen er simuleret med den mest fremherskende vindretning. Illustrationer: Henning Larsen Architects A/S og Tredje Natur

En traditionel ingeniør er trænet i forstå problem A og finde løsning B, mens arkitekten arbejder ud fra en vifte af mulige løsninger. I designprocessen opstår derfor ofte en problematik, fordi ingeniøren ikke er vant til at regne på variationer af løsninger, mens arkitekten opfatter ingeniøren som problemknuser i stedet for kreativ samarbejdspartner. Tværfagligheden opstår ikke automatisk om det runde bord. Det handler om at fortælle en fælles historie, hvor arkitekter og ingeniører skal være bedre til at arbejde sammen og få målbare komponenter til at spille sammen med kreativitet. Arkitekten

skal opfatte teknisk viden som et springbræt for kreativitet, og ingeniøren skal aktivt formidle sin viden og bidrage med løsningsforslag, der kan informere den arkitektoniske formgivning fra de tidligste idéfaser. Hvis det lykkes, har vi et solidt fundament for at gøre arkitektoniske virkemidler målbare og på den måde gå målrettet efter at skabe merværdi – hele vejen rundt.

I de kommende numre af BYG bidrager danske aktører i byggebranchen med essays under temaet “Det mest bæredygtige byggeri, jeg kender”. Dette nummers forfatter er Jakob Strømann-Andersen. Jakob Strømann-Andersen (f. 1981) er ledende ingeniør hos Henning Larsen Architects. Han står i spidsen for virksomhedens tekniske bæredygtighedsydelser. I 2009-2012 gennemførte Jakob en ph.d., hvor han forskede i energioptimering, dagslys og fortætning i den bæredygtige by. Henning Larsen Architects er et dansk arkitektfirma med projekter i hele verden. Virksomhedens idégrundlag er at designe med viden og for mennesker for at sikre bæredygtighed på den lange bane.

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

DYNAMISKE FACADER Vertikalt bevægelige foldeskodder i Tecu Gold Dynamisk solafskærmning og bygningsklædning Domicil Lise Aagaard Copenhagen BBP Arkitekter

TEMA: BILLIGE BOLIGER

ALMENE BOLIGER SKABER KVALITET OG BALANCE I BYEN Af Keld Laursen, administrerende direktør i Brabrand Boligforening

Gl. Kongevej 3 DK-1610 København V +45 3312 2750 art@art-andersen.dk www.art-andersen.dk

1 mio. danskere bor alment i mere end en halv million boliger – eller næsten hver femte danske bolig. De almene boliger er med andre ord en succes, og for mange beboere gælder, at den almene bolig er deres ønskebolig, som de skal bæres ud fra. For andre gælder, at det måske er deres eneste økonomiske mulighed for en tidssvarende bolig i ordentlig stand. Vi i den almene sektor kan og skal derfor tage et aktivt medansvar for at sikre kvalitet og fornyelse i byudviklingen. Faktisk ser vi det som en af vores fornemste opgaver at bidrage til en blandet by, hvor der også bygges boliger, som er til at betale. På den måde kan man sikre en langtidsholdbar byudvikling, som skaber større social balance i Danmarks store byer. Men ikke nok med det. Den almene sektor kan bidrage med billige boliger i høj kvalitet, både hvad angår den enkelte bolig, men også i forhold til de rammer, man kan tilbyde fællesskabet, foreningslivet og lokalsamfundet. Arkitektonisk og kvalitativt er almene boliger i dag fuldt på højde med privat byggeri, ja i nogle tilfælde endda endnu mere ambitiøst. Brabrand Boligforenings nybyggeri Havnehusene i Aarhus Ø er netop blevet tildelt Aarhus Kommunes pris for nybyggeri, som gives til bygninger, der i den arkitektoniske helhed er et kvalitetspræget bygningsværk. Den arkitektoniske helhed indbefatter både rumlige og æstetiske aspekter, funktionel udformning, materialebearbejdning og miljømæssige egenskaber mv.

Vi i den almene sektor skal også gå forrest, når det gælder at afprøve nye former for boligtyper og boformer. Derfor er Brabrand Boligforening medbygherre på projektet “Generationernes Hus” sammen med tre magistrater i Aarhus Kommune. Et 27.500 m2 stort bolig- og institutionsbyggeri, hvor ældre-, pleje- og handicapboliger og en børneinstitution kommer under samme tag som ungdomsboliger og familieboliger. Her er det planen, at institutionerne og boligerne til de forskellige livsfaser ikke blot har fælles matrikel, men bliver tæt integreret med hinanden i klynger, som bl.a. har fælles opholdsrum. Der tænkes også i boligtyper målrettet andre familiemønstre end den traditionelle kernefamilie, som fx moderne kollektiver. Som en udviklingsorienteret boligforening ønsker vi også at udvikle og afprøve nye koncepter og samarbejder, med relevante forsknings- og udviklingsmiljøer på universitetsområdet og i den private sektor. Tilsvarende indgår vi gerne i samarbejder med bl.a. private investorer og projektudviklere. Her er det naturligvis hjælpsomt, hvis lovgivningen giver os planmæssige redskaber som udgangspunkt for dialogen, som det var tilfældet med den ændring af planloven, som før sommerferien gav kommunerne mulighed for at kræve op til 25 pct. almene boliger i nye byområder.

• Ægte tegl i verdensklasse - teglspån til lette facadekonstruktioner

• 40 forskellige farve- og overflademuligheder – vælg DIT design • Stilrent og elegant design • 100% uorganiske materialer • Ingen vedligeholdelse • Levetid +50 år

Oslo

Rimini

Westerwald

Manchester

Faro

Chelsea

Aarhus

Design Tegl Teglspån leveres i syv standardfarver, hver farve leveres med tre overfladestrukturer: Glat, rustik og rillet. Teglspånene kan desuden leveres i specialfarver og strukturer efter ønske.

Jellingvej 11 · DK-9230 Svenstrup · Tlf.: +45 96 52 07 10 · salg@komproment.dk · www.komproment-facader.dk

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

ARCHITECTURE LIVES ON IDEAS

TEMA: BILLIGE BOLIGER

EN BY ER MEGET ANDET END MURSTEN Af Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune (S)

Court House Münchwilen, Switzerland Abraha Achermann, Zurich

NBK Keramik GmbH Reeser Str. 235 · D - 46446 Emmerich Phone: +49 (0) 28 22 / 81 11 - 0 Fax: +49 (0) 28 22 / 81 11 - 20 E-Mail: info@nbk.de · www.nbk.de

C2Elements Aps Plovgaardsvej 24 · DK - 5250 Odense SV Phone: +45 6611 0040 E-mail: info@c2elements.dk www.c2elements.dk

Lad mig begynde med min vision for udviklingen af København: Jeg ønsker en levende by, som vedbliver med at være blandet. Hvor vi belært af fortidens synder sørger for, at mennesker med forskelligt socialt og kulturelt udgangspunkt bor dør om dør i stedet for at klumpe sig sammen i ghettoer – enten for de dårligst stillede eller rigmandsghettoer forbeholdt de få. Hvor manden på bænken kender direktørens datter, hvor hipsteren kender arbejdsmanden og advokaten den tyrkiske grønthandler. Hvor vi mødes og lærer hinanden at kende på tværs af præferencer og klasse og således bevarer sammenhængskraft, tolerance og fællesskab i vores by. Og hvor vores børn går sammen i den fælles folkeskole og får ind med skolemælken eller EAT-maden, at der findes mennesker, der ikke er præcis som dem selv – og at det egentlig både er okay og spændende. Det gør vi i høj grad i København ved at understøtte, at der bliver bygget alment i byen – altså ved politisk at støtte, at der bliver bygget boliger, som er til at betale for mennesker med almindelige indkomster. Gjorde vi ikke det, ville der blive en endnu større knaphed på boliger, der er til at betale for sygeplejersker og politibetjente – og for de lærere, der skal undervise vores børn. Samtidig er det i de almene boliger, at vi i dag har anvisningsret til de svageste, som der også skal være plads til i en storby. Også ældreboliger er typisk almene, ligesom vi de seneste år har givet penge til næsten 2.000 almene ungdomsboliger for at følge med presset fra unge, der rykker til hovedstaden for at studere. I dag er hver femte bolig i København almen. Den procentdel ønsker vi at holde. I mine øjne er vi nødt til at sikre, at der kommer boliger ind på markedet, som er til at betale, og at hovedstaden ikke bliver et rent VIP-projekt med nye, mondæne lejeboliger og kostbare ejerboliger. København vokser med næsten 10.000

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

borgere om året, og der er tryk på boligmarkedet, hvor priserne på ejerboliger stiger. Derfor giver vi fra kommunens side støtte til almene boliger, så sent som for et halvt år siden bevilgede vi 550 millioner kroner, der er den største kommunale enkeltinvestering i almene boliger nogensinde. Vi bruger også de redskaber, vi har fået fra Christiansborg, til at påvirke udviklingen af boligmarkedet. Det vigtigste redskab, vi har, er planloven. Den giver kommunen ret til at kræve 25 procent almene boliger, når et område i byen for eksempel skal omdannes fra erhvervsområde til boliger. Det vil sige, at skal et tidligere industriområde omdannes til boliger, så kan kommunen forlange, at hver fjerde bolig bliver til at betale. Denne ordning er nøglen til Københavns udvikling, for med den i hånden har vi for eksempel allerede sikret 400 ungdomsboliger i Carlsberg Byen og 200 almene familieboliger. Vi vil også bruge bestemmelsen i Ørestad og i Nordhavn, således at når Levantkaj skal bebygges med spændende, dyre ejer- og lejeboliger – så vil mere end 1.000 boliger i det skønne område ved Københavns Havn være til at betale. Vi undgår, at de nye områder bliver forbeholdt eliten. I alt har vi konkrete planer om ad denne vej at skaffe 3.600 almene boliger. Vores mål er, at der i 2025 skal være bygget i alt 8.200 nye almene boliger. Der er allerede flyttet nye beboere ind i de 1.100, og andre 5.900 er enten på vej eller finansieret. København er en af verdens mest attraktive byer at bo i, og det afspejler sig i bybilledet. Private bygherrer er i fuld gang – Københavns skyline er præget af kraner, der står som ikoner over en by i vækst. Over de næste ti år skal der byges i alt 45.000 boliger, hvis vi skal følge med, og heraf vil omkring 37.000 være bygget af private. Som kommune kan vi sætte gang i det private byggeri ved sikre de bedst mulige betingelser for byggebranchen. Det gør vi

ved at være en troværdig samarbejdspartner, der laver det rette udbud af arealer til boligbyggeri. Vi skylder også at sikre en hurtigere og smidigere byggesagsbehandling, end tilfældet er i dag. I vores dialog med branchen lægger vi vægt på, at der er behov for nytænkning og nye løsninger, så vi kan bygge bedre, billigere og mere interessante og varierede boliger til københavnerne. En by består af meget andet end af de vægge, der omslutter os. Medvirkende til at skabe en by med høj ‘liveability’ er den måde, vi udvikler byen på, med infrastruktur, skoler og grønne områder. Som bekendt er Metro Cityringen ved at blive boret ud under jorden, ligesom der er planlagt metro til Sydhavn og det nye boligområde i Nordhavn, der skal huse en by på størrelse med Næstved. Når Cityringen åbner, vil fem ud af seks københavnere højst have 600 meter til den nærmeste station, før de stiger på transport, der hurtigt og effektivt fører dem rundt imellem byens kvarterer. Vi bygger også cykelstier og supercykelstier i stor stil, arbejder med intelligent trafikstyring, der skal få trafikken til at glide, og vi arbejder frem mod at gøre København til verdens første C02-neutrale hovedstad i 2025. København er internationalt kendt for vores mange cykler, for den ikoniske røde cykelslange hen over havnen – og for at samme havn er så ren, at byens børn kan bade i den. Alt i alt er vi kendt for den høje livskvalitet, der er i byen, og som vi sammen med almene og private bygherrer skal værne om, når vi udvikler vores by og skaber plads til de mange nye københavnere.

Valget er dit. Vi beskytter det. REDArt® facadesystem med puds - et enkelt og energieffektivt system, der opfylder fremtidens krav til facadeløsninger. Oplev selv alle mulighederne til dit næste projekt på: www.rockwool.dk/redart

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

TEMA: BILLIGE BOLIGER

FLERE, BEDRE OG BILLIGERE BOLIGER Af administrerende direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri

Dernæst er det en udfordring, at vores efterspørgsel også ændrer sig. Boligmassen bør udnyttes langt mere effektivt, så der er overensstemmelse med borgernes ønsker og behov og den bolig, de reelt bor i. Vi udnytter ikke boligmassens potentiale til fulde, når singlerne bor i boliger, der sagtens kan rumme flere beboere. Det sker bl.a., fordi den eksisterende boligmasse ikke har en sammensætning, der passer til byens beboere. Endelig skal vi sikre billigere boliger ved at høste de stordriftsfordele, som er mulige at høste i byggeprocessen. Unikke byggerier giver livskvalitet for den enkelte borger, men de enkelte elementer i byggeriet kan standardiseres, så byggeklodserne er identiske, selvom slutproduktet varierer. En mere standardiseret byggeproces vil give billigere boliger. Så der er altså nok at tage fat på i storbyerne, hvis vækstpotentialet skal udløses. Boligpolitisk er opskriften enkel: Der skal bygges flere, bedre og billigere boliger.

TEMA: BILLIGE BOLIGER

ALMENT BOLIGBYGGERI SOM MURBRÆKKER FOR BEDRE OG BILLIGERE NYBYGGERI Af boligminister Inger Støjberg (V) København og Aarhus har svært ved at skjule deres begejstring for de mange nye indbyggere, de får i kommunen. Men for den enkelte tilflytter og samfundet er flytningen ind til storbyen ikke helt smertefri. Infrastrukturen skal tilpasses, så vi spilder mindst mulig tid på vejene, og skoler og institutioner skal bygges, så børn har rum til at lege og udvikle deres talent. Og så skal der bygges boliger til enhver pengepung. Der er i øjeblikket stor rift om boligerne i storbyerne, og det presser priserne på ejerboliger opad med tocifrede procentstigninger på københavnske ejerlejligheder det seneste år. En løsning på boligproblemerne kunne for så vidt være at bremse urbaniseringen. Men det er næppe realistisk at vende en både global og langvarig trend, og der er bestemt også mange positive aspekter ved øget urbanisering. Det kræver til gengæld, at der er noget at bo i. Danmark har aktuelt et problem med at følge med Tyskland, Norge og Sverige, som for længst har indhentet krisens negative indflydelse. Samme udfordring ser vi for hovedstaden, hvor København ligger markant dårligere end Stockholm i perioden fra 2009 til 2014. Det klares selvfølgelig ikke alene ved at bygge flere boliger, men skal naturligvis følges hånd i hånd med gode rammevilkår for erhvervslivet. Men holder vi os til boligbyggeriet, så har Dansk Byggeri i samarbejde med DAMVAD udgivet en analyse, der viser, hvor vigtigt det er at bygge i takt med, at behovet for boliger i storbyerne stiger, og at det er forbundet med samfundsøkonomiske tab for Danmark at undlade at bygge de nødvendige boliger. Alene for København vil tabet være på mere end tre mia. kr. På den korte bane er der behov for at bygge 40.000 flere boliger i København og Frederiksberg frem mod 2020 som en konsekvens af demografi og flyttemønstre. Dertil kommer erstatning af nedslidte boliger med nye. Der er med andre ord nok at tage fat på. Også langt mere end, hvad der ligger i kommunernes planer indtil nu.

Boligstandarden i Danmark er blandt de højeste i verden, og langt de fleste danskere bor godt. Alligevel er der brug for at bygge nye boliger, især i de store byer. Regeringen ønsker derfor gennem sin bolig- og byggepolitik at sikre gode rammebetingelser for nybyggeri af boliger af god kvalitet til den lavest mulige pris. Hvis nybyggeriet ikke skal blive for dyrt, kræver det både en effektiv byggeproces og en effektiv ejendomsdrift. Det kommer jeg tilbage til. Efter finanskrisen er der endelig ved at komme gang i nybyggeriet af private boliger i de store byer, hvor efterspørgselspresset er størst – det gælder både ejer- og lejeboliger. Jeg er overbevist om, at nybyggeriet af private etageboliger understøttes

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

af gældende lovgivning, hvor nye lejeboliger kan udlejes til markedslejen, og hvor boligerne let kan skifte status fra leje- til ejerbolig og omvendt. Nye private boliger hører til i den dyre ende, men via flytninger frigøres der relativt billige boliger i den ældre boligmasse. Men ikke mindst kan kommunerne give tilsagn til nybyggeri af almene boliger med offentlig støtte. Nye almene boliger er mærkbart billigere end nye private. Regeringen har faktisk allerede gennemført to initiativer, der på hver sin måde understøtter alment nybyggeri. Dels indgår det i kommuneaftalen for 2016, at nedsættelsen af den kommunale grundkapital til 10 pct. forlænges til også at gælde i 2017 og 2018. Dels er kravet om nøgletal i statsligt og alment byggeri blevet ophævet med virkning fra 1. november. Det letter den administrative byrde for både entreprenører, rådgivere og de almene bygherrer. Vi fortsætter dermed linjen fra finansieringsreformen fra 2009, hvor Venstre også havde statsministerposten. Her blev starthuslejen nedsat med mere end 10 pct. Samtidig blev der sat fokus på at optimere byggeriets totaløkonomi og sænke energiforbruget. Bl.a. blev der indført adgang til at yde tilskud til forsøg i alment byggeri. Det har gjort det muligt at støtte projekter inden for digitalisering, industrialisering, kvalitetssikring, energibesparelser, klimatilpasning og effektiv drift. Dette styrker udviklingen af innovative løsninger, som kan øge kvalitet og effektivitet i såvel det almene byggeri som i privat boligbyggeri og i alt andet byggeri. Det almene byggeri anvendes altså – ofte sammen med det statslige byggeri – til at gå foran i bestræbelserne for at opnå et bedre og billigere byggeri. Denne spydspidsrolle hænger fint sammen med at holde husleje og energiudgifter så lave som muligt til gavn for det almene byggeris målgruppe.

På regeringens lovprogram er der to lovforlag på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets område, som sætter yderligere fokus på at fremme kvalitet og effektivitet i det almene byggeri. Det ene er et ‘lille’ lovforslag, der skal fremtidssikre ordningen fra 2009 om totaløkonomiske merinvesteringer i nye almene lavenergiboliger. Denne ordning giver adgang til at bygge dyrere end normalt. Betingelsen er, at energiforbruget kommer væsentligt under bygningsreglementets krav, uden at det bliver dyrere for beboerne og det offentlige. Det andet forslag sigter på at øge effektivitet og produktivitet i både nybyggeri og drift af almene boliger. Formålet er at reducere omkostningerne i den almene boligbestand for at muliggøre et lavt huslejeniveau. Jeg ser gerne, at den voksende boligefterspørgsel i de store byer i høj grad imødekommes ved nybyggeri af private ejer- og lejeboliger – og som nævnt tyder meget på, at dette er ved at ske. I alt fald i København forventes der ovenikøbet bygget en del private ungdomsboliger. Det almene nybyggeri udgør dog et vigtigt supplement. Nye almene familieboliger og ungdomsboliger kan sikre, at der også i de store byer kommer en tilgang af tidssvarende boliger til en rimelig husleje, som kan efterspørges af et bredt udsnit af befolkningen. Kommunernes indberetninger tyder da også på, at de store vækst- og uddannelses-kommuner vil bygge mærkbart flere almene familie- og ungdomsboliger i 2016, end de har gjort i de seneste år. Lad mig til slut nævne et helt nyt tiltag, der viser det almene boligbyggeris spændvidde. I den netop indgåede satspuljeaftale er der afsat midler til at støtte etablering og drift af inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer i eksisterende almene boligbebyggelser. Der knyttes sociale støttefunktioner til inklusionsboligerne, som sigter efter at skabe stabile og trygge boforhold for denne gruppe på det almindelige boligmarked.

industrialiseret modulbyggeri

- en strømlinet byggeproces

med fokus på kvalitet og bæredygtighed

70 almene familieboliger på Ravnsborgvej i Køge. Opført i totalentreprise for Sydkystens Boligselskab under KAB’s AlmenBolig+ koncept.

Scandi Byg er industrielt fremstillet kvalitetsbyggeri i moduler. Alle moduler er produceret og færdiggjort under tag på fabrikkerne i Løgstør. Derfor får du en ensartet, høj kvalitet hele byggeriet igennem, en byggeproces der er uafhængig af vejr, samt en forkortet byggetid. Vi optimerer kontinuerligt bæredygtighed i alle processer samt byggerier og samarbejder gerne om forskellige certificeringsordninger. Se mere på www.scandibyg.dk

Scandi Byg a/s Himmerlandsvej 3 DK-9670 Løgstør Tlf +45 98 67 25 00 info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk

Inserat

Atriummet på GAPS. Fotos: In-Sign

I samarbejde med arkitekterne på det nyindviede psykiatriske hospital GAPS i Slagelse blev der udarbejdet en gennemgående beklædning med indbygget akustikregulering til projektet. IN-SIGN var leverandøren af akustikprodukterne til projektet, der består af både atrium, svømmehal og specialrum.

AKUSTIKLØSNINGER TIL GAPS In-Signs akustikløsninger tager udgangspunkt i ønsket om lyse og åbne rum. Samarbejdet med Karlsson Arkitekter og Vilhelm Lauritzen Arkitekter om løsninger til det nye psykiatriske hospital i Slagelse, GAPS, blev endnu et i rækken af mange. Sammen kom parterne frem til en fælles forståelse og enighed om, hvilke akustikprodukter der skulle benyttes til projektet. Gennemgående i byggeriet er der valgt krydsfinerpaneler med indbygget akustikregulering, både som almindelige paneler og som ribbepaneler. Akustikpanelerne fra In-Sign giver mulighed for montering på både væg og loft, og som ribbepanel kan akustikbeklædningen følge krumninger i rummet. Panelerne kan dimensioneres efter projektet og kan leveres i krydsfiner eller fibergips samt i massivt træ som ribbepanel. På projektet GAPS er der på hver etage to kerner, med panelbeklædning udført med 8 x 40mm akustikslidsning. Panelerne, der følger kernens krumning, er udsmykket i 24 forskellige farver i samarbejde med kunster Malene Landgren. I det 44.000 m2 store hospitalsatrium står to vindeltrapper og spejler sig i hinanden. Trapperne er beklædt med birkefiner, der snor sig opad med trappens krumning og elegant går i ét med akustikbeklædningen på etageinddelingernes dækkant. I projektets tilhørende svømme- og sportshal er der valgt et ribbepanel-

system på en krydsfinerkerne. I samarbejde med Fibertex blev der udvalgt en fiberakustikdug til indsætning i akustikpanelerne i de rumtyper, der er særlig fugtige. Hospitalsprojektet indebar også akustikløsninger til to rumtyper, der krævede særlige løsninger. I de to rum, et højindsatsrum og et sanserum, var det nødvendigt at skjule akustikreguleringen, og samtidig skulle panelerne i sanserummet være den visuelle afskærmning. Løsningen i de to rum blev In-Signs nanoperforerede paneler til væggene, der blev sammenbygget med skabe og køkkenniche. De nanoperforerede paneler har i deres kerne store akustikkanaler og huller, og har på overfladen birkefiner med en perforering på mere end 300.000 huller pr. m2. I sanserummet blev der desuden installeret en lysvæg bestående af 40 mm translucente paneler, der giver arkitekten mulighed for at arbejde med akustik, lysindfald og farver. In-Sign er specialiserede inden for akustikløsninger. Deres produkter kan fås med akustikkerner i gips, krydsfiner eller specielle ombygninger, der lader lyset trænge igennem. Panelerne fås perforerede, slidsede, som ribbepaneler, med 3D-reflektorer, translucente, lakerede eller med akustikduge. In-Sign er en del af Jakon A/S.

www.in-sign.dk

Inserat

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

En af de største udfordringer for arkitekter i dag er at fastholde det grønne byggeri som ‘helt almindelig’ arkitektur, der forholder sig empatisk og skalabevidst til sine omgivelser – og sætter hverdagen i en æstetisk og funktionel ramme. Af Anders Lonka

HELT ALMINDELIG OG EMPATISK ARKITEKTUR

ed de øgede krav til bæredygtighed i byggebranchen stilles der i dag større og større tekniske krav til arkitektens kunnen og arkitekturens evne til at frembringe visionære løsninger på bæredygtige udfordringer i det byggede miljø. Store dele af det bæredygtige byggeri, der opføres i dag, fordeler sig i to grupper: én gruppe, som i meget høj grad fokuserer på nye materialer og teknologier, og én gruppe, som primært fokuserer på optimering ift. forskellige standarder (leed, bream etc.). For begge gruppers vedkommende træder arkitekturen ofte i baggrunden. En tredje gruppe befinder sig et sted derimellem, og her kan man tale om ‘almindelig’ bæredygtig arkitektur. Det er en gruppe, som med store faglige fordele kan udforskes og udvikles meget mere, end det nu er tilfældet. Almindeligt bæredygtigt byggeri behøver nemlig ikke at være lig med arkitektonisk metervare, men bør i stedet være en konsekvens af, at bæredygtighed

er så naturligt integreret i arkitekturens dna, at de bæredygtige aspekter helt selvfølgeligt, i samspil med designmæssige og funktionelle faktorer, giver byggeriet dets form. Visionært i dag – almindeligt i morgen For at skabe velintegrerede og holdbare bæredygtige løsninger i den almindelige boligarkitektur, er det væsentligt, at arkitekter arbejder med bæredygtigheden som blot endnu en udfordring i byggeprogrammet, der har indflydelse på den måde, vi tænker og designer vores projekt på. Byggeriet bliver ikke automatisk godt, fordi det er bæredygtigt, men fordi arkitekturen er smuk, velfungerende og velintegreret i sit nærområde. Almindeligt er ikke lig med kedeligt, men derimod arkitekternes mulighed for at skubbe til opfattelsen af rammerne for bæredygtighed, og for hvad bæredygtigt også kan være i fremtiden. Som fag kan vi udtænke, visualisere og gennemføre ting, der er nye i dag, så de bliver almindelige i morgen.

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

Anders Lonka er arkitekt og en af Adepts tre stiftende partnere. Han har et personligt fagligt fokus på bæredygtig arkitektur og byudvikling. Anders Lonka er fagdommer for Akademisk Arkitektforening og fungerer desuden som ekstern lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole. Adept arbejder med arkitektur og byudvikling og har gennem de seneste år arbejdet med fremtidssikring af og ny helhedsplan for den almene bebyggelse Egedalsvænge i Kokkedal for Boligselskabet 3B samt Havnehusene på Aarhus Havn, som blander almene ungdoms-, familie- og seniorboliger for Brabrand Boligforening. Hertil kommer en række andre større og mindre boligprojekter i Københavnsområdet. Fælles for ADEPTs boligbyggerier er målet om at skabe ny kvalitet og nye fællesskaber for beboerne, at skabe ejerskab til projekterne i lokalområdet samt at fastholde og skabe ny identitet i den enkelte bebyggelse. © Helene Høyer Mikkelsen, Havnehusene i Aarhus

Almen bæredygtighed Adepts boligprojekt Havnehusene på Aarhus Havn er et eksempel på det almindelige bæredygtige boligbyggeri. Havnehusenes arkitektur forholder sig empatisk til omgivelserne og er et alment boligbyggeri opført til mennesker med helt gennemsnitlige indkomster og funktionsbehov. Samtidig er det også et byggeri, hvor de bæredygtige tiltag faktisk løser hele byggeriets forsyningsbehov, så det er selvforsynende med energi (læs hvordan i BYG 02), selvom flere af de bæredygtige tiltag slet ikke er synlige for beboerne. Varme i apparaterne, vand i hanen og gode fællesarealer er helt gængse elementer i en velfungerende almen bebyggelse og er altså ikke ekstra krydderi. På den måde løser bæredygtigheden blot hverdagsbehov på en fornuftig og grøn måde. En række af de øvrige bæredygtige tiltag i bebyggelsen giver konkret merværdi til beboerne, herunder eksempelvis LARløsninger, som håndterer regnvand og skaber liv og diversitet i attraktive uderum. De markante drivhuse på taget fungerer som et simpelt alternativ til et opholdsrum og giver bl.a. mulighed for, at beboerne i fællesskab kan lave dyrkningshaver på tagene. Merværdi og mikroklima I det bæredygtige boligbyggeri vil der naturligvis altid være en lang række aspekter, som bestemmes entydigt af bygherrens krav, projektets økonomi og dermed af den målgruppe af beboere, som byggeriet er tiltænkt. Alligevel vil der næsten altid kunne skabes basis for bæredygtig merværdi. Bæredygtig merværdi handler i høj grad om at udforme byggeriet, så det

forholder sig til sine omgivelser på en nuanceret og empatisk måde. Med relativt store grundstørrelser i mange af de nyere byudviklingsprojekter sker det ofte, at den menneskelige skala tilsidesættes for andre behov. En nuanceret diskussion af skala og volumen skaber både bedre og mere bæredygtige boligområder og bedre mikroklimatiske forhold helt lokalt. Øget skalabevidsthed og bevidsthed om, hvordan store bygningsvolumener også kan være med til at skabe gode boligområder og dermed øget integreret bæredygtighed synes derfor at være vigtigere at holde sig for øje end det specifikke energiforbrug pr. m2. I længden er det uinteressant, om den enkelte boligkolos i sig selv er bæredygtigt optimeret og certificeret, hvis den lukker sig om sig selv og ikke bidrager til lokalområdet. Adepts boligprojekter i hhv. Flensburg Bahnhofstrasse og Kubehusene i Ørestaden er eksempler på større boligbyggerier med fokus på at skabe et bedre og mere socialt bæredygtigt bymiljø gennem en nuanceret nedbrydning af byggeriets skala. På den måde skabes der mere varieret rytme, flere naturlige lokale ophold i gadebilledet og et positivt bidrag til en levende og attraktiv by. Den almindelige bæredygtige arkitektur kan være med til at skabe begejstring omkring en grøn omstilling. Det stiller store krav til arkitektens evner for at skabe nuancerede og alligevel komplekse byer og bygninger. Men almindelige visioner kan være med til at skabe sjovere, grønnere og bedre bygninger og bymiljøer, hvor synergieffekten mellem bæredygtighed og arkitektur giver merværdi for os alle.

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

Først når vi ikke kun skal tegne boliger til kernefamilier og kørestole, kan vi koncentrere os om de små boliger, som mangler på boligmarkedet, siger arkitekt Søren Nielsen fra Tegnestuen Vandkunsten. Af Marie Sofie Larsen

KUN TIL KERNEFAMILIER OG KØRESTOLE? Tegnestuen Vandkunsten mener ikke, at boligmarkedet er differentieret nok i dag. Derfor er containere bygget om til arkitekttegnede hjem og almennyttige basisboliger til husleje under 4.000 kr. om måneden blandt tegnestuens seneste projekter. Men for at kunne tegne bedre boliger ønsker arkitekterne sig nye lovrammer og et robotstyret alternativ til kørestolen. Hvorfor har vi behov for flere små, billige boliger? Der er alt for mange, der bor i for store boliger, i forhold til hvor meget de bruger dem. Jeg tror, at mange gør det af vane, men vi lever i en verden, hvor flere ikke stifter familie på det tidspunkt, hvor man plejede at gøre det. Man flytter meget rundt og arbejder måske også mere, end man har gjort før, så man opholder sig ikke særlig meget i hjemmet. Tit er hjemmet bare et sted, hvor man sover. Er det at bo i små boliger i fortættede byer løsningen på, hvordan man laver bedre, billigere boliger? Det kunne det sagtens være. Tænk hvis vi i stedet havde nogle velbeliggende små, kompakte boliger – eller endda flere af dem. Hvis man rejser meget, arbejder i to byer eller bare er meget væk, kunne man have flere små boliger på 25 m2 – en i hver sin by. Man kan indrette sig på mange måder, og det gør de også i andre lande. Hvis man sammenligner med, hvor mange m2 vi bruger pr. menneske, så er det fantastisk, at japanerne kan

klare sig med ¼ del af det areal, som vi har. De er godt nok mindre i gennemsnit rent fysisk, men deres boformer har noget med kultur og lovgivning at gøre. Vi har ikke så store byer, at der er så ekstremt pres på vores boligpriser, men mange kunne aligevel nok godt tænke sig at få boligpriserne ned og dermed få et bedre og friere liv. Som verden ser ud i dag, er der for mange benspænd for de små boliger, vi har behov for. Hvorfor er det svært at bygge små almennyttige boliger? En ting, der gør det svært at bygge små almene boliger, er, at man er nødt til at overholde de lovgivningsmæssige rammer for størrelserne på alment byggeri. Og så er der energiregler, som skal overholdes, og hvis kommunen foreskriver, at det skal være energiramme 2015 eller 2020, så er tagets og facadens tykkelse bestemt på forhånd, og så skal der skal også være et ventilationsanlæg. Hvis vi skal nå energirammen for 2020, så skal der solceller på taget. Man kan holde omkostningerne nede ved at bygge med præfabrikerede rumelementer, men det er først og fremmest størrelsen på boligen, der afgør huslejeniveauet, så det gælder om at spare på kvadratmeterne. Hvilke nye teknologier kunne gøre det lettere for arkitekter at tegne små billige boliger? En udfordring er hele vores bygningsreglement, som kræver, at alting skal have den størrelse, som det nu skal have. For ek-

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

Modelfotos: Basisboligen Bygherre: KAB Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten En husleje på ca. 3.200 kr. om måneden er, ifølge Københavns Kommunes Socialforvaltning, hvad en uddannelsesparat kontanthjælpsmodtager kan klare at betale. Til den pris har Københavns Almindelige Boligselskab (KAB) i dag kun godt 500 boliger. For tre år siden var der nærmere 2.500. Derfor indgik KAB og Københavns Kommune i 2014 et partnerskab om at bygge billige boliger til unge, som ikke har så mange penge. Med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fik Tegnestuen Vandkunsten opgaven at udvikle basisboliger af høj arkitektonisk kvalitet til en lav husleje. Basisboligen er en lille ungdomsbolig, som koster maksimalt 3.200 kr. om måneden. Der er billigt for en hel lejlighed, når man sammenligner med et værelse med fælles køkken og bad til 5.000 kr. hos en privat udlejer. KAB forventer, at byggeriet kan gå i gang i slutningen af 2015 og regner med at bygge i alt ca. 100 basisboliger i Sydhavnen. Og yderligere 5-600 boliger skulle være på vej i byer som Hillerød, Lyngby og Roskilde.

sempel kan du ikke presse boligens areal ned pga. tilgængelighedskravet. Men hvis man kunne lave et alternativ til kørestolen, måske en robotteknologi med ben i stedet for hjul, så ville man kunne tegne kompakte boliger af et helt andet omfang, end vi gør nu. Hvis vi ikke havde tilgængelighedskravene, så kunne vi bedre bygge små boliger, og så kunne vi få prisen meget langt ned. Men så længe kørestolsradiussen er der, så kan vi ikke. Noget af det mest samfundsøkonomisk fordelagtige ville være, hvis nogen kunne lave et alternativ til kørestolen. Det ville selvfølgelig også være godt for dem, der sidder i kørestolene, med hensyn til bevægelighed. Et alternativ til kørestolen ville åbne en ny og bedre verden for mange. Hvordan kan en mindre bolig give et bedre liv? Den påtvungne høje husleje bliver også en kulturel tvang. Man er nødt til at påføre sig selv en speciel livsstil for overhovedet at have tag over hovedet. Det kan være, at der er nogle, der er bange for at ændre på det mønster, fordi det kunne få folk til at ændre adfærd på en måde, som er uforudsigelig eller uønsket i nogens optik. Tænk hvis man kunne tilbyde et alternativ på boligmarkedet, som gjorde det muligt at bo på et mindre areal og så bruge færre ressourcer – energiressourcer, men også økonomiske ressourcer, så man kunne prioritere sin tilværelse på en anden måde. Vi synes, at boligmarkedet er for udifferentieret, også selvom vi lever af at lave boliger, som i gennemsnit er 95 m2 for både almene og private boliger. Derfor har vi, for KAB, tegnet en serie af minimale boligtyper – små ungdomsboliger med lav husleje. Og så har vi tegnet en containerbolig på 25 m2 på Refshaleøen i København for Copenhagen Shelters. Det var et forsøg på at skubbe lidt til den dagsorden, at man ikke kan lave midlertidige boligbebyggelser på udviklingsområder. Det er et middel, som man ikke har taget i brug.

Søren Nielsen er siden 2008 partner i Tegnestuen Vandkunsten, der er kendt for sin pionerindsats for tæt-lavt boligbyggeri i 70’erne. Tegnestuen modtog i år Nykredits Bæredygtighedspris. Søren Nielsen varetager tegnestuens udviklingsarbejde i forhold til bæredygtighed og teknologi, og har en erhvervs-ph.d. i “Adaptiv arkitektur og bæredygtighed” og er tilknyttet forskningsbasen på Institut for Teknologi og CINARK, Center for Industriel Arkitektur, på Kunstakademiets Arkitektskole. Samtidig er Søren formand for bæredygtighedsudvalget i Danske Ark.

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

CPH SHELTERS CPH Shelters er udtjente skibscontainere ombygget til miljøvenlige boliger. Containerboligen sættes sammen som byggeklodser til komprimerede lejligheder med et indeareal på 30m2 indrettet med nordiske træsorter. Lejlighederne isoleres med FCS-certificeret træfiberisolering, har et lavt energiforbrug og et ventilationssystem, der genanvender husets varme. Med tilhørende vinterhave, terrasse og tagterrasse belagt med gamle murertreller løber boligens samlede areal op på 70 m2. Containerrammen står på punktfundamenter eller stålskruer. Husene kan tilsluttes det almindelige forsyningsnet med kloak, el og varme., men kan også fungere i områder uden adgang til forsyningsnettet. Off-grid-containerhjemmene kan leveres med indbyggede løsninger som minispildevandsrensningsanlæg eller septiktanke til vand og spildevand, med opvarmning med el, solvarme, pillefyr eller brændeovn og med solceller til elproduktion. Når containerhusene ankommer, kan de samles på få timer, og husene kan senere ombygges og udvides uden større problemer med flere containere. De kan også skilles ad, genbruges eller flyttes til nye placeringer. CPH Shelters er designet i samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten, entreprenører fra Logik & Co. og ingeniører fra EkoLab og DTU Byg. Plan, stueetage

Infasningdiagram, konstruktionsprincip

indfasning diagram

Stue, soveværelse og opholdsrum i ét

CPH Shelters’ demobolig står på Refshaleøen i København

byg bĂŚredygtigt byggeri 5 2015

detail 03 sc 1 : 5 Detalje 1:10

Snit 1:100

snit sc 1 : 20

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

Hvorfor bygge billige boliger, hvis vi kan bygge bedre, bæredygtige, billige boliger? Balder Johansen er entreprenør og stifter af Logik & Co. Han vil få det bedste ud af det mindste og bygge boliger, som sparker til den danske dagsorden for boligbyggeri. Af Marie Sofie Larsen

LAD OS DA FOR FANDEN BYGGE NOGET SOM HOLDER I 100 ÅR Logik & Co er et københavnsk byggefirma, hvor der ikke er nogen chefer, og hvor alle får det samme i løn. Der er alt fra ophængning af hylder til totalrenoveringer på programmet, og for nylig vandt virksomheden prisen “Det Bæredygtige Element 2015”, som gives til folk, der inspirerer byggebranchen. Hvad skal der til, for at vi kan komme til at bygge flere billige boliger i byerne? Det kan ikke nytte noget, at man har en planlovgivning, der gør, at kommunen ikke må sælge grunde til billige boliger (for at sikre, at byen bevarer en form for balance), men at alt skal være ude i offentligt bud. Men det er jo klart, at en højreorienteret regering vil altid sige, at alt skal sælges, alt skal privatiseres, markedskræfterne skal bestemme det. Vi, der har været ude at rejse i resten af verden, vi ved jo godt, hvordan det ser ud, når markedskræfterne bestemmer – man kan jo bare se på Buenos Aires – så bliver billige boliger til nogle paphytter i nogle floddale ude foran byerne, altså ghettoer. Men nu er vi i en civiliseret del af verden, kan man sige, hvor vi prøver at styre de frie markedskræfter en smule, så byerne også ender med at være beboelige for os. Så hvis vi tager det først, så er man nødt til lovgivningsmæssigt at gøre noget. For hvis grundpriserne gør, at man ikke kan lave billige boliger, så kan vi jo hoppe og springe som entreprenører, det får vi bare ikke billige boliger af. Hvordan bygger man billige boliger? Hvor billigt er billigt? Vi kan jo altid importere nogle billige, fængselslignende containere fra Kina, nylavede, af metal under nogle kreperlige forhold, med en hel masse dårlige materialer og dårligt indeklima, uden arkitektur, uden noget. Hvis det er den vare, vi gerne vil have, så findes markedet, og så bliver det rigtig billigt. Jeg tror bare ikke på, at du får den lavere del af middelklassen, arbejderklassen, til at bo i sådan noget, for de har jo også smag, de vil jo også gerne bo ordentligt, de gider sgu da ikke bo i fængselsceller. Det tror jeg heller ikke, studerende som sådan vil. Så det, det handler om, er at finde en mellemløsning. En af måderne at gøre ting billige på det er jo også at gøre det småt. Dengang jeg boede på Christiania, havde man et værelse, og det var det; man havde ikke 150 m2, for det at bo småt gør, at du kan bo billigere. Hvad gør det svært at bygge billige boliger? På markedet tager man udgangspunkt i huse eller lejligheder på 150 m2. Sådan bor man: to voksne, to børn, 150 m2 – slut færdig. Det er efter min opfattelse en meget ensporet måde at tænke det på. For man kan godt bo solo hele sit liv og stadig have familie. Der findes jo masser af familier, hvor far og mor bor hver for sig, eller kvinder, der aldrig ønsker at få børn, eller mænd, der siger: Jeg skal bare være single. Det betyder jo ikke, at de er socialt afstumpede eller noget som helst. De er bare ikke med i det familiemønster, som vi prøver at presse ned over samfundet. Det skal jo være lidt mere et frit valg, hvordan man gerne vil bo, ikke?

Balder Johansen på kontoret hos Logik & Co. Foto: MSL

Noget andet, som gør det dyrt at bygge småt, er, at de små huse får fuldstændig den samme energiramme og den samme måde at beregne varmetab på og den samme ingeniørficerede målemetode puttet ned over sig. Og så er det klart, at hvis du skal lave et hus eller en lejlighed eller et værelse på 20-30 m 2, og du stadigvæk skal have det her ekstremt høje luftskiftekrav, isoleringskrav etc., så bliver det også dyrere og sværere at lave. Er små boliger mere bæredygtige? Vi kan jo alle sammen regne os frem til, at én person, der fx bor i en 80 m2 lejlighed i den gamle del af København, jo bruger sindssyg meget energi. Deres fodaftryk på natur og alting er jo voldsomt i forhold til en, der bor på 20 m2, selv om de her 20 m2 er underisoleret, og selv om de her 20 m2 måske ikke lige har det rigtige luftskifte osv. Det er faktisk lidt irriterende, for alle os, der har været foregangsfolk for bæredygtighed og for god isolering, vi har jo ikke sagt, at det skal være en dræbende pude for udvikling af mindre boliger. Så man er nødt til at slippe nogle greb her og sige: Tænk nu, hvis vi boede småt, men godt, så kan det godt være, at man lige umiddelbart pr. m2 ydervæg måske har et lidt større varmetab. Men hvis man regner på et helt liv i store lejligheder og et helt liv i små lejligheder, så vil jeg tro, at den lille lejlighed er mest bæredygtig. Man kunne jo se det på de mennesker, der boede på Christiania i en skurvogn på 8 eller 12 m2 – de brugte jo næsten ikke noget. Vi arbejdede i Den Grønne Hal, og de kom jo ned og købte en flaske gas engang hver tredje måned, hvor dem, der havde de store lejligheder, de købte jo nærmest gasflasker hver tredje dag. Og så har de også et lille køleskab, der ikke bliver proppet op med alt mulig mad.

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

Det er meget sjovt, for jeg har aldrig nogen sinde set en undersøgelse af, at det simple liv faktisk også er det, der giver det mindste CO2-aftryk, den mindste generelle forurening af jordkloden. Hvad er en god bæredygtig bolig? I dag laver vi ikke nogen særlig rare boliger, vi laver ikke nogen særlig smukke boliger, og jeg har det sådan, at det skal både være smukt og bæredygtigt, det skal også være rart at være i, og det skal være nogle rare materialer. Det, vi har gjort i forhold til CPH Shelters, var at vise, at det her kan faktisk godt lade sig gøre, uden at vi behøver at bruge alle mulige kemiske isoleringsmaterialer som PU-skum og sådan nogle ting. Det er ikke, fordi jeg har noget imod dem som isoleringsmaterialer, de er bare ikke særlig rare at bo i. De er sikkert skidegode til kølerum og til fødevareindustri, og jeg ved ikke hvad. Men de har ikke nogen særlig god genbrugelighed, og samtidig er det hele en del af den kæmpestore petrokemiske industri. Der findes sindssyg mange alternative former for isoleringsmateriale, alternative byggematerialer – ting, der er lavet af træ, og ting, der bare er en del af den livscyklus, som Jorden indgår i. Samtidig er det for mennesker meget rarere at bo i, der er meget rarere indeklima, du får ikke alle mulige allergier osv. Så for os handler det om, at man gør begge dele på samme tid. Man skal både gøre tingene mindre, og man skal gøre dem sundere og bedre at bo i, og så har du faktisk din opskrift på bedre og billigere boliger. Kunne midlertidige boliger være en løsning på boligmanglen her og nu? I dag kan vi ikke sige: Hey, nu bygger vi et område her! Nu har vi nogle områder i København, hvor der ikke sker noget. Lad os stille en containerby op, eller en pavillonby, og lad os flytte derud. Det kunne være studerende, det kunne være flygtninge, det kunne være alle mulige. For det, der sker – og det er politikerne selvfølgelig altid bange for – er, at det midlertidige altid ender med at blive permanent. Man kan jo bare se alle de gamle husvildebarakkerne rundt omkring i landet; i dag er det jo nogle superdejlige boliger for mennesker. Det kunne jo blive billigere ved, at du tager en by og flytter den rundt; så er det jo sådan set den samme by, du bruger. Hvis du kan begynde at lave flytbare huse, som kan flyttes igen og ikke bare skal rives ned, når de er færdigbrugte, og smides ud og destrueres og det helt store. For man kan sige, at alt, hvad vi laver i dag, kan jo genbruges, men det, der for os at se er det vigtigste, er, at det kan genbruges på en måde, hvor det faktisk ikke skal skilles ad og ombearbejdes. Jeg hører meget om det her Cradle to Cradle, og så kan alt jo laves om. Ja, alt kan jo i bund og grund genbruges på en eller anden måde, men jeg synes, det er sjovest, hvis det kan genbruges, som det var. Der er mange, der siger, at vores flaskesystem ikke er særlig smart, men jeg tror på, at det er rigtig smart, fordi det kan godt være, at der ligger noget energi i at vaske dem, men jo bedre vores teknologi bliver, jo bedre bliver vores metoder også til at bruge tingene. Jeg har det bare sådan, at når en ting først er produceret, så jo flere gange man kan bruge den, indtil den er død, jo bedre er det. Sådan hænger det også lidt sammen med boliger og med genanvendelighed og med de ting, man kan få ind som komponenter i byggeriet. Med skønheden og det gode i boligen in mente, hvordan opnår man – når man holder fast i det – så besparelser i boligerne? At lave ting smukke koster peanuts i økonomi, i forhold til hvad man får igen i livsglæde og velfærd. Jeg tror ikke, der er så meget besparelse i det. Lad os sige, at man forhøjer budgettet med 2-3-4 pct., fordi man får en arkitekt fx eller nogle andre gode designere til lige at bruge fem minutter på at sige: Hey, hvis vi lige gør sådan her, så bruger vi et greb, som gør, at det bliver bedre og flottere at se på. Meget, meget ofte vender man den

om, og så er det en eller anden produktionschef på en fabrik, der ender med at diktere, hvordan noget ser ud, fordi så kommer det bedst igennem systemet. Når vi sidder med et byggeprojekt, og der skal være en sparerunde, så sidder entreprenøren, ingeniøren, arkitekten og bygherren, og så skal man finde ud af, hvordan gør man? Arkitekten prøver til evig tid at fastholde et eller andet arkitektonisk greb og få bare en lille smule skønhed ind i det – det er i hvert fald min fornemmelse (jeg har også oplevet arkitekter, der ikke vil lave noget pænt, men normalt vil de gerne lave noget, der ser lidt godt ud). Ingeniøren sidder bare og prøver at finde ud af, om det holder. Entreprenøren, normalt – men ikke altid, hvis det er os – siger: kan vi ikke lave business as usual? Det her er en metervare. Men i stedet for at de skændes rundt om bordet, så kunne det være meget fedt, hvis man kunne lokke ingeniøren til at bøje en anelse af. Hvis man kunne få arkitekten til at kigge på entreprenøren og sige: Jeg kan godt forstå det element, du gerne vil have, for du er vant til at bygge, men hvis du lige tvistede den en halv omgang eller gjorde noget andet… Men meget ofte oplever man de her stejle holdninger, og det gør jo, at tingene bliver dyrere, fordi der er en stædighed fra alle sider, og man ikke vil bøje af. Problemet i den måde, hele byggebranchen fungerer på i dag, er jo, at det altid er laveste pris i udgangspunktet, men sådan ender det jo aldrig. Jeg vil vove at påstå, at den, der havde pris nr. 2 eller nr. 3, måske i virkeligheden var den, der var billigst, når man laver det totale regnskab til sidst. For det er jo klart, at hvis der sidder en eller anden og er presset på økonomien, så synes de ikke, det er særlig sjovt lige at gå en ekstra meter, vel? Og sådan er det jo hele tiden. Så jeg tror faktisk, at en af grundene til, at vi har et dyrere byggeri i Danmark end andre steder, er, at vi altid søger det billigste. Det er lidt skægt, ikke? Det hele handler om den billigste pris, og det ender med at blive dyrere. Og det siger sig selv, for man har fastlåst folk i nogle positioner, der gør, at de ikke flytter sig en meter. Jeg tror, det er en af måderne, man kan løse nogle af de her ting på. Hvad med de tekniske løsninger? Folk tænker højst 30 år frem i tiden, til kreditforeningslånet er betalt ud, og der kan man jo sige, at nogle af de kvaliteter, man ser rigtig meget fx ved murermestervillaen – for at tage et klassisk dansk eksempel – er: Der har været en murermester, som har bygget en villa (eller en landmand, der har bygget en bondegård), og han har tænkt: I det her hus, der skal mine børn bo, der skal mine børnebørn bo, og der skal mine oldebørn bo, og det skal gå i arv fra familie til familie, fordi sådan har det altid været i hans familie. Han kunne jo ikke vide, at familiesystemet ville blive fuldstændig opløst, og at alle flyttede. Folk flytter og karter rundt, og hvert femte år skal de bo et nyt sted, og de skal både have prøvet at bo et år i London, og i fem år skal de have prøvet at have en lejlighed ved Søerne, og så vil man også gerne bo i forstæderne et par år, hvor børnene vokser op, og så tilbage og leve sin pensionisttilværelse i et lækkert brokvarter. Da han sad i 1900-tallet, kunne han jo ikke tænke sådan. Han troede, at det her hus var til evig tid. Han har jo bygget det så godt, han overhovedet kunne på daværende tidspunkt. Husene var jo ikke så godt isolerede dengang, men det var heller ikke noget, man oplevede som et problem. Men det er jo nogle pissegode huse, gode byggematerialer, og alt i det her hus kan jo holde i 100 eller 120 år, og når de 120 år er gået, så skal det kunne renoveres, så skal man kunne blive boende. Så enten skal vi beslutte os for at lave noget, der er så skrællet, at når kreditforeningslånet er betalt ud, så kan vi rive det ned og bygge noget nyt, for sådan kunne man jo også gøre det, eller også skal man beslutte sig for at sige: Vi bygger fandeme, så det holder i 100 år.

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

Søren Rasmussen har dedikeret det meste af sit arkitektliv til at omdanne industrielt fremstillet modulbyggeri til arkitekttegnede boliger med lav husleje. BYG har spurgt ham om, hvordan man skaber folkearkitektur ud af kedelige kasser, og om hvordan vi får flere billige boliger i byerne. Af Marie Sofie Larsen

ARKITEKTUR PÅ SAMLEBÅND

et industrielt fremstillede modulbyggeri ligner mest rumstore papkasser læsset på lastbiler, når det forlader Scandibygs fabrik i Løgstør. Men kasserne er produkterne af processer, der er blevet effektiviseret og optimeret, siden fabrikken startede produktionen i 1978. Indvendigt er de næsten nøglefærdige boliger med tapet på væggene, arkitekttegnede trapper, monterede køkkener og færdige badeværelser. Effektiviseringen sparer sparer tid og penge, men giver ikke nødvendigvis god arkitektur, så da Søren Rasmussen mødte Scandibyg, for over ti år og 1300 boliger siden, faldt han for at gøre de kedelige kasser til arkitekttegnede billige boliger. Hvorfor interesserer du dig for billige boliger? Jeg har i mange år savnet arkitekternes sociale dimension – at vi kunne gøre en forskel. Det er da fedt at bygge dyre vil-

Alberts Have af ONV Arkitekter, Jaja & Scandibyg. Fotos: AT

laer, men jeg kan også godt lide, at vi bygger for mange, og at vi hjælper hinanden og sørger for, at sygeplejersken og politibetjenten kan få råd til at bo i byen. Hvordan får du arkitektur ud af industrialiseret modulbyggeri? Først må man acceptere designreglerne. Mange arkitekter forsøger at bygge med præfabrikerede moduler, men giver frustrerede op, fordi de ikke kan acceptere, at kassen kun kan være 4,5 m bred, 13 m lang og 4,10 m høj, når den indeholder både dæk og tag. Men her må man være kreativ med forskydninger – altid i længderetningen. Man kan skubbe de øverste kasser ud over de nederste, så man på den ene side får en overdækket indgang, hvilket er en fantastisk kvalitet i det danske klima, og på den anden side kan der så være en tagterrasse eller en altan, og forskydningerne kan give haver på begge boligens sider. Indvendigt sørger du så for at give

dine boliger rum, som får lys fra mindst to sider – gennemlyste rum. Trapperne skal ligge i midten af huset, og der skal være et ovenlys hen over trappen, som kaster lys ind til husets ellers mørke kerne. Både æstetisk og varmemæssigt er det fantastisk at have et ovenlys højest i midten, så du kan få lys ind og samtidig ventilere din bolig, for husformen, som jo kommer af kasserne, er ellers meget kompakt. På hver side af trappen får du så to rum med udsigt. Midt i huset placerer du en kerne af tekniske installationer med køkken og bad. Et basismodul, som kan produceres på samlebånd for økonomiens skyld. Den teknikkerne, vi bruger, har vi udviklet på i ti år. Derfor kan vi bygge boliger for 8.000 kr. pr. m2. Hvordan bygger man gode billige boliger? Det vigtigste er mængden af boliger, man bygger. Man må aldrig kun lave fem huse. Vi har bygget godt 1300 boliger, og de

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

har alle sammen bad, køkken og et trappeelement, som næsten er det samme, men udadtil ser husene meget forskellige ud, fordi vi forskyder kasserne, varierer facadebeklædningen og begynder at arbejde med forskellige tage. Hvordan løser man folks forskellige boligbehov, når man samtidig skal standardisere boligerne? I de fleste af de boliger, jeg har tegnet, får alle et stort rum, som kan opdeles med vægge, som man vil. Når børnene er flyttet, så kan man rive skillevæggene ned, og så får man det fedeste store rum med ovenlys i midten. Man kan få de værelser, som man ønsker, og stadig have en husleje, der er til at betale. Hvordan får vi flere billige boliger i byen? Vi bliver nødt til at fastholde den del af planloven, som skal sikre, at en fjerdedel af de nybyggede boliger er almene boliger. Man skal sørge for, at de større byer har mulighed for bygge blandede boligområder i hele byen. Som det er nu, har hr. og fru Jensen ikke råd til at flytte til Nordhavnen i København. De må forholde sig til Hvidovre eller Ølstykke, og det mener jeg ikke er løsningen, for det jo i mange tilfælde dem, der driver byen. Jeg er sikker på, at hvis du spurgte Danmarks befolkning ville ni ud af ti synes, at der skulle bygges blandende boliger, så flere kan bo i en 100 m2 stor nybygget bolig i København for ca. kr. 7.000 plus varme og forbrug. Hvad skal boligselskaberne gøre for at få lov til at bygge flere af de efterspurgte billige boliger? De kan søge ministeriet om at få en specialordning med AlmenBolig+, måske gøre ordningen permanent og så blive bedre til at prøve at ændre regler som den om, at en almenbolig+ kun må være 115 m2. Hvad kan entreprenørerne gøre for, at vi får flere billige boliger? Entreprenøren kan, som Scandibyg, se det som en livsforsikring. At bygge 600 boliger til 7.500 kr. pr. m2 kan ved første øjekast godt virke som det rene tilsæt, men som totalentreprenør har de sikkerhed for, at de over de næste 3-4 år skal bygge over 600 boliger af samme slags. De ved, hvad det koster, og kan optimere. Byggebranchens allerstørste udfordring er, at vi er meget konjunkturbestemte, og lige nu er der ingen, der ved, hvad ting koster. De næste 4-5 år vil priserne tordne derudaf, også fra entreprenørens side. Det, der sker nu, og som altid sker, når der er opture, er, at de små entreprenører, som den store entreprenør har som underleverandør, har for travlt, og derfor skruer alle op for priserne.

Søren Rasmussen, ONV Arkitekter.

Hvad kan fonde og pensionskasser gøre for, at vi får flere billige boliger? Ja, hvor er pensionskasserne henne i det her? Det er da oplagt, at de bygger nogle boliger til deres medlemmer. Og hvor er Fonden for Billige Boliger henne? De bygger almindelige boliger til salg og tjener godt på det i øjeblikket. Al respekt for det, det er fine, dyre huse, men jeg spørger dem jævnligt, hvor de billige boliger bliver af? De siger, at de mangler økonomi til at realisere dem. De kan ikke låne penge til at købe grunde for, fordi de skal have deres egenkapital, før banken vil låne dem penge. Og der findes andre velgørende fonde, som ville ramme deres fundats lige i øjet ved at bygge 50 fornuftige boliger, der giver afkast og hænger sammen, bare til en billigere pris og måske til udlejning. Vi må finde nogle nye veje, hvor andre end boligselskaberne løser opgaven med at bygge gode boliger til en fornuftig pris.

Hvis jeg var overborgmester i København, hvad ville du så bede mig om at gøre, for at vi får flere, og bedre, billige boliger? Jeg ville bede dig om at opfordre byggeselskaber, developere og entreprenører til at tænke over, hvordan private kunne se en forretning i at være med til at løse opgaverne. Der er jo kunder nok! Hvordan kan den private sektor være med til at tænke over, hvordan man rammer markedet for billige boliger bedre? Hvad skal man tilpasse? Skal det handle om prisen, eller skal boligen deles af flere? Skal vi bo på nye måder? Boligen på 130 m2 har en meget fleksibel størrelse, som vil kunne passe til mange slags beboere. Jeg havde håbet, at Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti havde haft forslag til, hvordan vi kan løse problemet. Jeg vil meget gerne være med til at løse det. Vi skal bruge den optur, der er der lige nu, til at give alle en ordentlig bolig.

byg bĂŚredygtigt byggeri 5 2015

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

ALBERTS HAVE: ONV ARKITEKTER, JAJA ARCHITECTS & SCANDIBYG Mange boligtyper – ét basisbyggemodul Selvom der er flere forskellige boligtyper, er installationerne overordnet ens, og de fabriksfremstillede basisbyggemoduler har alle en standardiseret installationskerne til vådrum, teknik og trappe. Også planløsningerne er overordnet set ens. Men boligplanerne kan være i en, to eller tre etager, og boligernes ydre kan tilpasses lokalitet og formes som punkthuse eller længehuse, fordi præfabmodulerne kan samles som byggeklodser i både plan og højde. Det giver muligheder for at variere boligstørrelserne og de forskellige bygningstypologier. Resultatet er potentielt en stor mangfoldighed i beboersammensætningen og muligheder for at tilpasse hver bebyggelse til de forskellige lokalområder. AlmenBolig+ Målet for denne type almennyttige boliger er en kvadratmeterpris på 8.400 kr. pr. m2, eks. moms. Driftsomkostningerne holdes nede, ved at beboerne selv passer deres bolig, og når man flytter ind, indeholder boligen kun det mest nødvendige, som man selv kan supplere med skillevægge, et ekstra badeværelse og måske et større køkken.

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

Møbleringsforslag, 1. sal, 1:200 Alberts Have Boligselskabet AKB's nye boliger i Albertslund, Alberts Have, er bygget af præfabrikerede rumstore elementer. Det er en hurtig og billig produktionsmetode, som når 2020-målet for byggerier; miljømæssigt bæredygtige huse med et lavt ressourceforbrug. De præfabrikerede boliger er kørt på lastbiler til byggepladserne i rumstore moduler. 80% er bygget på fabrik, og de sidste 20% bliver bygget på byggepladsen.

Møbleringsforslag, 1. sal, 1:200

Møbleringsforslag, stueetage, 1:200

Snit og facader, 1:200

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

Projekt: AlmenBolig+ Alberts Have/Stensmosevej, Albertslund Bygherre: AKB Albertslund og KAB Arkitekt: ONV Arkitekter i samarbejde med Jaja Architects Landskabsarkitekt: Jaja Architects Ingeniør: Bascon og Scandibyg Totalentreprenør: Scandibyg as

Møbleringsforslag, 2. sal, 1:200

Møbleringsforslag, 1. sal, 1:200

Møbleringsforslag, stueetage, 1:200

byg bĂŚredygtigt byggeri 5 2015

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

Nyt facadesystem Facaderne er beklædt med ‘teglspån’, som er udviklet af ONV Arkitekter, JAJA Architects, Scandibyg og Komproment. Kravet til det nye system var, at det skulle være økonomisk fordelagtigt, kunne hænge på en let konstruktion og have en lang levetid og lave vedligeholdelsesomkostninger. Teglspånene er af Westerwald-ler fra Tyskland, som er brændt ved mere end 1.200 grader. De findes i syv forskellige farver – hver farve med tre forskellige overfladestrukturer – men Komproment udvikler gerne nye farver ved en ordre på minimum 1.500 m2. Vægten er 33 kg/ m2, og systemet kan monteres på bagsystemer af alt fra trykimprægnerede trælægter til aluminiumsløsninger. Ifølge Komproment er der ingen vedligeholdelsesomkostninger og ingen vinterforanstaltninger, og facadens levetid anslås til at være +50 år.

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

Plan boligmodul 32 m2

Projektet Eda i Knivsta, Sverige, er mere en prototype i fuld skala end et færdigt hus. Det har været Junior Living og Andreas Martin-Löf Arkitekters generalprøve inden opførelsen af mere end 1.000 præfabrikerede boliger for projektet “Snabba Hus”. Af Marie Sofie Larsen

SVERIGE: TUSIND HURTIGE HJEM

yggeriet består af 124 præfabrikerede etværelses lejligheder, som sidder i en ramme af betonelementer, nærmest som flasker i en vinreol. Fire bygningskroppe indrammer en grøn gård. I tre af bygningerne er lejlighederne vendt indad mod gården, og i det fjerde hus står lejlighederne, med deres små karakteristiske balkoner, mod syd og solen. Stueetagen indeholder forskellige fælles funktioner. Mod gaden og langs indre gangbroer hyller høje paneler af polykarbonatplast den samlede bebyggelse ind i en semitransparent overflade, som spejler himlen og opfylder kravet om 30% åbenhed i facaden med store åbninger, der giver indrammede kig til livet indenfor. Alt på 32 m2 De 124 lejligheder har en glasvæg fra gulv til loft, som sammen med skræddersyede køkkener måske er det mest iøjnefaldende element indendørs. Køkkenerne er integreret i opbevaringsvæg, der tilbyder alle typer af opbevaring, men også skjuler lejlighedens tekniske installationer, der forsyner hver lejlighed med frisk luft og varmegenvinding. Energiforbruget i bygningen er omkring 30% lavere end de nuværende krav.

Systematiseret Modulerne – lejlighederne – er fremstillet på Junior Livings egen fabrik i Kungsör. Betonrammerne er fremstillet og leveret af Strängbetong, og sammen med smededetaljerne, som udføres på en fabrik i Bulgarien, udgør disse elementer facaden mod gården. Projektet og systemet tog omkring to et halvt år at udvikle, men kun seks måneder at bygge. Det er et forsøg på at præfabrikere, systematisere og opbygge enkelt og snusfornuftigt. Lige nu opføres knap 300 lignende lejligheder i Västberga af Svenska Bostäder. En forenkling af strukturen hører til en af de opdateringer, systemet har fået. I lejlighederne er køkkenet blevet flyttet til den modsatte side af modulet, og en specialdesignet bogreol vil fremover blive installeret, så der opstår en klart afgrænset soveplads, som en alkove, i hjørnet bag badeværelset. Behov for billige boliger Lejlighederne er ejerlejligheder, og startprisen er ca. 750 000 SEK med et månedligt gebyr på 2000 SEK. Boligmanglen i Sveriges voksende byer er akut, og alene boligbehovet for unge voksne anslås til at være 300.000. 80% af alle mellem 20 og 29 år savner egen kapital.

Hurtige hjem Snabba Hus er mobile boligenheder til unge. Ideen er, at man bygger flytbare boligmoduler af høj standard og kvalitet, som placeres på grunde med tidsbegrænset byggetilladelse. Når byggetilladelsen udløber, flyttes de mobile boliger til næste byggemodne grund. Konceptet er udviklet sammen med de unge ud fra deres behov og med fokus på høj kvalitet og boligstandard i trygge og attraktive rammer. Midlertidige boliger Godkendelsesprocessen for opførelse af nye lejligheder i Stockholm er lang. Når et større område skal bebygges, sker det i flere faser. Man tager ikke hele arealet i brug fra starten, men lader store dele stå ubebygget hen til senere brug. Hvis man fra begyndelsen opererer med midlertidig byggetilladelse på disse arealer, kan de tomme grunde udnyttes med flytbare boliger, indtil man får mulighed for at bygge noget mere permanent. Sted: Eda, Knivsta Areal: 6000 m2 Bygherre og totalentreprenør: Junior Living AB Fotos: Åke E:son Lindman

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

Andreas Martin-Löf Arkitekter arbejder med arkitektur og produktdesign for firmaer som Ikea og Junior Living. Tegnestuen tæller 14 medarbejdere. Andreas Martin-Löf dimitterede med en kandidatgrad i arkitektur fra KTH Royal Institute of Technology i 2007. Andreas Martin-Löf Arkitekter og Junior Living er ved at opføre knap 300 små etværelses lejligheder i Västberga for Svenska Bostäder. Projektet anvender samme modulkoncept som i projektet Eda i Knivsta. Også her er det primære mål at hjælpe unge til at komme ind på boligmarkedet ved at bygge moderne og nyskabende boliger, hvor effektivitet og kvalitet går hånd i hånd.

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

Konstruktionsprincip

Plan

Junior Living har udviklet en ny metode til at bygge boliger hurtigere og med mindre materialespild: 1. Præfabrikation foregår indendørs under optimale og afskærmede forhold. 2. Junior Living bygger kun én model af lejligheden, på ca. 32 m2. Det betyder, at både materialeindkøb, logistik og transport kan effektiviseres. 3. Lejlighederne leveres færdige og funktionsdygtige med badeværelser, køkkenenhed, opbevaring og balkon. 4. De færdigbyggede lejligheder indsættes i en betonramme, som tilpasses forholdene på grunden og lysindfaldet. 5. Byggeprocessen er nøje specificeret, med hver enkelt arbejdsmoment og installation indpasset i processen. 6. Lejlighederne opfylder alle bygningsreglementets krav til mindre lejligheder.

byg bĂŚredygtigt byggeri 5 2015

Fotos: Lindman photography

Snit og opstalt af svalegang

Foto: Lindman photography

byg bæredygtigt byggeri 5 2015

SUPERKVISTE Rækkehusbebyggelsen AtticHouse i Mårslet kom til verden som et koncept for industrielt fremstillet modulbyggeri – rumstore kasser – der skulle beriges arkitektonisk med kviste i to forskellige størrelser og fire forskellige rotationer. I mellemtiden har Mårslet fået en traditionelt opført bebyggelse, som består af 14 boliger med store superkviste. Boligerne samler sig omkring et fælles ankomstareal, og de har alle overdækkede terrasser på både ankomstsiden og havesiden. Der er to forskellige boligstørrelser i grundplanet, og så har syv af boli-

Snit 1:100

gerne fået et værelse på 1. sal, udført som en zinkbeklædt superkvist. Intentionen er at nytænke rækkehuset med moderne rumindretning og mulighed for at udvide boligen med et værelse – en superkvist – på 1. sal. Projekt: AtticHouse Adresse: Hørretløkken, Mårslet Funktion: 14 rækkehuse Areal: 1449 m2 Bygherre: Privat investor Arkitekt: E+N Arkitektur Ingeniør: Rambøll

Byggeledelse og vejprojekt: Constructa Hovedentreprenør: Pentabyg Anlæg, jord, kloak: Sennels Entreprenør og Maskinstation Beton, murer: Allan Hoxer Elementer: Expan Tømrer: Erik T. Nielsen & Søn Gulve: Wenge Gulve Tagpap: Sørens Tagdækning VVS: Møldrup VVS Blik: Grønbæk Blikkenslager Ventilation: Caverion Inventar: HTH Maler: Emil Damsgaard

Nyheder – www.arkfo.dk/shop Forsendelse inden for Danmark: kun 25 kr. pr. bog. Gratis forsendelse ved køb af tre bøger eller flere. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl. Find flere nyheder og tilbud i webshoppen.

XS Small Houses Big Time

Stigende husleje, ønsket om et enklere liv, målet om bæredygtighed eller ønsket om at besidde et mobilt hjem: Disse er blot nogle af årsagerne til, at markedet for små huse er blevet stadig mere populært i de senere år. Livsstilstrenden “Tiny House Movement”, som begyndte i USA, har efterhånden spredt sig til hele verden drevet af byggekrisen og den globale finanskrise. Selvom der er mange regionale variationer, deler alle boliger af denne type en vigtig funktion – med et boligareal på op til 60 m2 dækker de alle livsfornødenheder. I dag er de ikke længere designet af individuelle solokrigere, men også af anerkendte arkitekter, der påtager sig den enkle, men udfordrende opgave at udvikle de betagende rumkoncepter og rumlige løsninger, der er præsenteret i denne bog. Engelsksproget udgave. Rigt illustreret. Braun Publishing Lisa Baker Pris: 524 kr.

Low Cost Houses – 3. udgave

Denne udgivelse præsenterer et flot illustreret indblik i de nyeste trends og innovationer inden for billige boligløsninger. Indeholder en samling af nogle af de fineste eksempler på innovative, stilfulde, high-koncept-, og alligevel billige, arkitektoniske løsninger. Bogen, der er spækket med fremragende farvefotografier, detaljerede arkitekttegninger og beskrivelser af de enkelte projekter, er en uvurderlig ressource for arkitekter og designere på udkig efter inspiration. Engelsksproget udgivelse. Rigt illustreret. Monsa Josep Maria Minguet og Oscar Mira Pris: 569 kr.

Belysningen gør en forskel . . . CITY ELEMENTS LED MAST

1 2 3 4

Lysmast/pullert til belysning af: Torve, pladser, stier, vej , etc.

Kamera overvågning samt batteri lader funktion.

Nød- eller taxiopkald samt parkerings betalings terminal.

Fås i to forskellige diameter, højde: fra 1,2m til 9m.

DELUX DENMARK - Torbenfeldvej 1 - 2665 Vallensbæk Strand - Tlf.: 43 53 53 35 - Mail: info@deluxdk.com - www.deluxdk.com