ARKITEMA LEARNING
ARKITEMA ARCH I TECTS
RUM SKABER LÆRING
—
Kan du huske det bedste spot på legepladsen, duften af høvlspåner i værkstedet, din yndlingsplads i skolen eller stemningen i universitetets auditorium? Dette, og meget mere, er alt sammen indbygget i vores undervisnings-, uddannelses- og videninstitutioner. Værdier synliggøres. Læring, dannelse og aspirationer opstår i samspillet mellem mennesker, metoder og miljø. Ved at tilrettelægge et klogt læringsmiljø for dette samspil, kan der frigøres et kolossalt potentiale - socialt, økonomisk og miljømæssigt, til gavn for individet, institutionen og samfundet. Vi ser rummet som en medspiller i læringsprocesser og arkitekturen som en katalysator. Det er vores afsæt når vi udvikler og designer steder og rum til læring og dannelse i det 21. århundrede.
ARKITEMA LEARNING
—
En af skandinaviens vigtigste ressource er viden og innovation, hvilket gør læring til en helt essentiel del af vores samfund. I Arkitema Architects ser vi det derfor som én af vores fornemmeste opgaver at skabe de bedste arkitektoniske rammer for læring. Arkitema Learning udvikler og opfører institutioner, undervisningsog forskningsbyggerier til mennesker i alle aldre – fra daginstitutioner og folkeskoler til universiteter. Altid med et særligt fokus: At sikre gode uddannelses- og forskningsmiljøer, der understøtter den underliggende vision og som ved at være funktionelle, fleksible og inspirerende gør en forskel for brugerne.
Lustigkulla Børnehave, Knivsta
ARKITEKTUR DER GØR EN FORSKEL
—
Det gode læringsbyggeri er først og fremmest et produkt af de studerende, underviserne og forskerne, der tilsammen skaber kulturen, fagligheden og værdierne. Vi kombinerer brugernes behov og visioner med vores erfaringer og faglige kompetencer og skaber på denne måde et differentieret og velfungerende læringsmiljø. Vi har stort fokus på fremtidens kompetencer og skaber de fysiske rammer, som kan understøtte den pædagogiske og didaktiske praksis. Vi tager udgangspunkt i stedet, undersøger og forstærker mulighederne, så værdien for brugerne, bygherren og samfundet ses i en optimal helhed. Vi arbejder bevidst med bæredygtigt integreret design, som sikrer et godt indeklima og en velfungerende bygning i sin kontekst, både nu og i fremtiden.
05
Det Kgl. Bibliotek Aarhus
”
VI BRUGER VORES KREATIVITET, FAGLIGE KOMPETENCER OG ERFARING TIL AT DESIGNE LÆRINGSMILJØER, DER GIVER LYST TIL AT LÆRE. - Arkitema Learning
Ã…RETS SKOLEBYGGERI NOHRCON PRISEN 2018
”
Projektet rummer en funktionsmæssig nerve i tiden, hvor studiepladser, læsning og arbejde smelter sammen. Projektet følger på mange måder de seneste mindst 10-12 års tendens, hvor biblioteker ikke mere bare er massive bogdepoter, men snarere kulturelle mødesteder, hvor social interaktion understøttes af de rumlige indretninger. Æstetik i høj kvalitet. FAGJURYEN NohrCon
— DET KGL. BIBLIOTEK AARHUS De fysiske publikumsfaciliteter på biblioteket i Aarhus er lokaliseret i 4 etager for foden af det ikoniske Bogtårn på AU Campus. Faciliteterne omfatter bl.a. studiearbejdspladser, læsesale i mange formater, kantine, café/avis- og tidsskriftlæserum, seminar- og mødeområde, samt en række velfærdsfaciliteter, der med baggrund i Det Kgl. Bibliotek Aarhus’ Strategi 2015-2018, er blevet udvidet og fornyet. At fordybe sig, og samarbejde om at lære nyt kræver sit rum. En stor stigning i besøgstallet på Det Kgl. Bibliotek Aarhus vidner om, at de nye faglige og sociale studiemiljøer er meget attraktive.
Pause og fordybelse - side om side
Siddenicher i bogreolerne
Det Kgl. Bibliotek Aarhus
Det Kgl. Bibliotek Aarhus
LÆRINGSMILJØER
—
Motion og bevægelse er essentielt for indlæringen for både små og store, men det skal ikke være et “add-on” eller en gimmick. Med enkle greb kan man skabe brugbare læringsrum og zoner, der kan give både høj puls og plads til stille fordybelse. I samarbejde med brugerne skaber vi læringslandskaber ud fra ønsker, visioner og værdier, og vi ved, at det gode samarbejde i design- og byggefasen skaber de bedste rumligheder, der virker efter hensigten. Vi har en særlig opmærksomhed på, at alder og udfordringer giver forskellige læringsstile og præferencer, og at de fysiske rammer og den pædagogiske praksis skal være i overensstemmelse - både til hverdagen i skolen i dag og til en fremtid, som vi ikke kender endnu. Vi arbejder bevidst med integreret lys, lyd og luft, så den samlede helhedsopfattelse af rumlighederne fremstår i en sanselig materialitet, der også er rengørings- og drift sikker.
”
Her er rigtig meget naturligt dagslys. Det gør det nemmere at holde sig frisk i løbet af dagen, og så lærer jeg vel i sidste ende bedre? CLARA DALSGAARD HANSEN Studerende, Søndre Campus
— SØNDRE CAMPUS 2. OG 3. ETAPE, KØBENHAVNS UNIVERSITET I 2017 tog Det juridiske fakultet og det teologiske fakultet deres nye studie-, forsknings- og læringsmiljøer i brug i et universitetsbyggeri (2. etape), som er transformeret fra en monofunktionel struktur til et vitalt og identitetsrigt kvarter i byen. 3. etape i etableringen af Københavns Universitets nye fysiske rammer på Søndre Campus; en på alle planer bæredygtig arkitektur, socialt, ressourcemæssig såvel som økonomisk – med lærings- og forskningsmiljøer, der fremmer interaktion mellem mennesker, genanvendelsen af den eksisterende betonstruktur og et effektivt og driftvenligt byggeri. Arkitekturen er udviklet i et tæt samarbejde med bygherre og brugere og med udgangspunkt i deres målsætninger og visioner i “Campusplan 2010”, “Fremtidens undervisningsmiljø 15 på universitetet” 2010 og ledelsesvisionen “Mærk suset” 2006.
Universitetstorvet
Juridisk videncenter
Søndre Campus, Københavns Universitet
UNIVERSELLE EGENSKABER
—
Med det hele menneske i centrum, og stedets unikke karakter som klangbund, klangbund, skaber skabervivifaglige fagligeog ogsociale socialestudiemiljøer. studiemiljøer.ViVi understøtter understøtstedets ter stedets mangfoldige mangfoldige læringssituationer, læringssituationer, og brugernes og brugernes behov behov dagen igennem dagen igennem – inklusive – inklusive den vigtige den vigtige pause.pause. Vi designer studiemiljøer til alle sanser ud fra overbevisningen om, at kvaliteten af vores omgivelser Vi designer–studiemiljøer rum, materialer til og allelys sanser – er en udvæsentlig fra overbevisningen medspiller i om, atliv kvaliteten af vores omgivelser – rum, materialer og lys – er vores og dannelse. en væsentlig medspiller i vores liv og dannelse. Vi har altid stor fokus at vision og intentioner opfyldes og er letaflæselige. Vi harpå altid stor fokus på at vision og intentioner opfyldes Vores og er bygninger skal tagebygninger udgangspunkt i det menneskelige skala og letaflæselige. Vores skal være: stedet og være: • Identitetsrige og fagligt inspirerende Identitetsrige og fagligt inspirerende • Trygge og inviterende Trygge og inviterende og wayfinding • Tydelig kodning/adfærd Tydelige kodning/adfærd wayfinding • Sanselige, integrerede ogog multifunktionelle Sanselige, integrerede og multifunktionelle • Bæredygtige, socialt, økonomisk og miljømæssigt Bæredygtige (socialt,i det økonomisk og miljømæssigt) • Tage udgangspunkt menneskelige skala og stedet
Hellerup skole
”
Vi ønsker at skabe et ”kulturhusmiljø”, hvor der hersker en uhøjtidelig og åben stemning, hvor lyset vælter ind i mødet med byens torv og de store åbninger mod Silkeborgvej. Læringsklyngerne samles om lokale atrier, der samler himmellyset via ovenlys. PERNILLE SVENDSEN Forretningsområdechef, Arkitema Architects (DK)
— VIA CAMPUS C, AARHUS Strukturen i VIA Campus C er skabt med udgangspunkt i byplanens karrébebyggelse, som ”en by i byen”. Fire organiserende hovedelementer etablerer rygraden i VIA Campus C - henholdsvis Videnstorvet, Læringsgaden, Kulturhuset samt Læringsklyngerne. De åbne sider mod byrummet synliggør det liv, der udspiller sig i huset. De relativt store facadeåbninger skaber et meget lyst miljø, som fremmer fornemmelsen af at være en del af bytorvet og dets aktiviteter. De mange uddannelser som VIA Campus C samler, er integrerende i det samlede bygningsanlæg på baggrund af en organiseringsmatrice, som søger at samle faglighed i lodrette klynger og uddannelser på tværs - i etagerne, med tværgående koblinger imellem klyngerne. Ideen med dette er, at kompetencer og faglige fællesskaber kan udvikles med nærhed og identitet, samtidig med at uddannelserne kan udvikles fleksibelt og med 20 mulighed for faglighed og tværfaglighed.
Bibliotek i det centrale atrium
Fleksible møderum
VIA Campus C, Aarhus
”
VI BYGGER OG RENOVERER FOR MANGE ÅR UD I FREMTIDEN, SÅ VORES LØSNINGER SKAL VÆRE LANGTIDSHOLDBARE LÆRINGSMILJØER, DER KAN FAVNE ÆNDRINGERNE I FAGENE OG DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS. - Arkitema Learning
TID / STED / FUNKTION
—
Viden er en uudtømmelig ressource og opbruges ikke, når den anvendes. Den kan ikke udtømmes, men stiger i værdi, når den bliver delt og anvendt. Opfindelser og produktion af viden var indtil fornyligt noget der foregik i lukkede laboratorier af videnskabsmænd i hvide kitler, eller af enkelte individer på et lukket kontor fyldt med støvede bøger. Nytænkning gøres ikke i isolerede lokaler, men i miljøer, hvor både ideer og aktuelle problemer kan cirkulere og bearbejdes frit. I dag opbygges viden gennem udveksling og kommunikation. At vidensdele er en central del af at studere - og det kan foregå fysisk, virtuelt, visuelt, audiotivt og i former af både 2D, 3D eller 4D. Derfor er det så vigtigt, at alle steder, hvor der foregår læring er et miljø, som kan opfylde de ønskede krav og behov - og gerne udfordre dem.
DTU, Lyngby
”
Stjernen har sit centrum på et fælles torv, hjerterummet, hvor alle skolens zoner mødes – et læringscentrum, der understreges med en stor rød og skulpturel bibliotekstrappe. Dette er skolens dynamo, hvor både faglighed og mulighed for socialt samvær væves sammen i et inspirerende miljø. PERNILLE SVENDSEN Forretningsområdechef, Arkitema Architects (DK)
— NORDSTJERNESKOLEN, FREDERIKSHAVN Skolen er med sin stjerneform et udtryk for sin egen struktur. Hver tak på stjernen udgør en afdeling for to årgange med sin egen identitet, indrettet på sin egen måde, rettet mod præcis den aldersgruppe, der skal bo der. Vi underdeler således en ellers meget stor skole og skabe miljøer i en skala, som alle kan indtage og forholde sig til, og hvor der er trygt og inspirerende at være. Bygningen fungerer i to plan med et plan for de mindste og et plan for de ældste elever.
26 Skolen opfylder Dansk lavenergiklasse 2020
Ã…RETS SKOLEBYGGERI NOHRCON PRISEN 2013
27
Indbygget kreabord i niche
Scene i fĂŚllesrum
Nordstjerneskolen, Frederikshavn
”
Det skal opleves - også i arkitekturen at man bliver ældre og udvikler sig. PERNILLE SVENDSEN Forretningsområdechef, Arkitema Architects (DK)
— LYRESKOVSKOLEN, BOV På Lyreskovskolen har hvert klassetrin sin egen identitet, da vi har indrettet de enkelte miljøer så de er tilpasset præcis den aldersgruppe, der går der. Vi har skabt et stemningsskift, når man flytter fra én afdeling til den næste. Således underinddeler vi en ellers meget stor skole, og skaber miljøer i en skala, som alle kan indtage og forholde sig til, og hvor det er trygt og 31 inspirerende at opholde sig. Lyreskovskolen er 100% sko-fri.
”
Omgivelserne giver mig rigtig god mulighed for at tale med eleverne på deres præmisser, hvor det bliver roligt og ikke stressende for eleven. Det gør, at vi bare kan snakke, indtil vi har fundet et sted, der passer til elevens humør. TINIE JOCHUMSEN Lærer og trivselskoordinator, Vibeengskolen
—
VIBEENGSKOLEN, HASLEV Vibeengskolen er en 3-sporet folkeskole, der rummer 500 elever på indskoling- og mellemtrinniveau og som har sit primære fokus at integrere bæredygtighed og pædagogik i en lavenergi-skole i Energiklasse 1. Skolen er tænkt indefra og ud med et greb, der favner hele grunden og det landskab, der omgiver skolen. For at sikre dette greb har vi tegnet skolen med en stjerneformet organisering af funktioner og aktiviteter, hvor det centrale hjerterum både er ankomst-, samlings- og fordelingsrum til alle skolens aktiviteter. Hjerterummet er et landskabeligt rum i flere niveauer, der optager grundens terrænfald. Det er det sted hvorfra skolen henter sin energi - og det centrale omdrejningspunkt, man søger hen til for at få inspiration i mødet med andre. Vibeengskolen signalerer børn og leg med sit røde ydre og sine aktiverende læringsmiljøer både inde og ude.
Nedskallering af bygningen og nem adgang mellem ude/inde
Vibeengskolen, Haslev
Lyreskovskolen, Bov Aabenraa
LÆRINGSMILJØER UDE
— I vores læringsprojekter arbejder vi tæt sammen med Arkitema Urban. Det er vigtigt, at et projekt tager udgangspunkt i grunden, og at det forankres både i det fysiske lokalområdes særegenheder, og hos brugere og beboere i lokalsamfundet. Når projektet har fundet sin kontekst, er det næste skridt at tage hånd om udearealerne. Her kan der være et eksisterende skovbryn, sø/å løb eller andet eksisterende naturfænomen, som naturligt bør indgå i en ny sammenhæng. Der kan være ønsker om udeskole og udelæringsrum, som skal i samspil med krav til idrætsfaciliteter, legeområder og nye fysiske rum, som skal tænkes ind i projekterne fra start. LAR (håndtering af regnvand m.m.) er en naturlig del af alle projekter og bliver indarbejdet som en del af et aktivt og foranderligt miljø.
”
Børnehaven er designet ud fra børnenes perspektiv, og læringsmiljøerne tager afsæt i udforskning og kreativitet. Børnehaven har naturvidenskab og teknik som hovedtema, hvor læringens problemstillinger og arbejdsmetoder vil blive udledt af børnenes tanker og funderinger. BRITTA FORESTIER Forretningsområdechef, Arkitema Architects (SE)
LUSTIGKULLA BØRNEHAVE, KNIVSTA Børnehaven består af forskellige afdelinger, hvor hvert læringsrum har sit eget tema, så de kan bruges på forskellige måder i de daglige aktiviteter. Hver afdeling har desuden direkte adgang til store træterrasser, hvor børnene har mulighed for en middagslur udendørs. Alle afdelingerne samles omkring en kerne i bygningen med kantine og fællesrum. Kantinen vil være et mødested med en gårdhave, hvor børnene kan dyrke grøntsager og krydderier og samtidig få et indblik i, hvordan maden dyrkes og tilberedes. Lustigkulla Børnehave er et 0-energihus og varmes op gennem den energi, der allerede findes i huset.
SWEDISH DESIGN AWARDS 2018 NOMINEE
”
Det er med udgangspunkt i den cirkulære form, at vi tilfører huset nye og aktivitetsskabende funktioner. DORTHE KEIS Partner, Arkitema Architects (DK)
— KULTURHUS TROMMEN, HØRSHOLM Huset er tegnet af arkitekt Knud Munk i 1988 og vi har forestået ombygning og indretning samt helhedsplan for kulturhuset og biblioteket. med respekt for de oprindelige tanker. Et stærkt arkitektonisk træk ved Knud Munks hus er den cirkulære koncertsal Trommen. Husets indretningen er designet med en række karakteristiske cirkulære supermøbler, som adskiller sig kraftigt fra hinanden i materialitet og udtryk, men forholder sig til den vigtige koncertsal. Helhedsplanen omkring kulturhuset udgør flere pladsdannelser langs kulturhuset oplagte destinationer i byen. Pladser der bliver en del af kulturhuset, og som sikrer et kulturliv både ude og inde.
FØR
basis lokale fællesrum
fællesrum basis lokale basis lokale
EFTER
basis lokale fællesrum
fællesrum basis lokale basis lokale
Læringsmiljø - nytænkning af basislokaler
SKOLERNES INDEKLIMA —
Lys, lyd og luft er essentielle faktorer i et godt læringsmiljø, og koblingen med læringsprincipper og konkret indretning - rum og inventar - er afgørende. Med udgangspunkt i Realdania projektet ”Skolernes indeklima” er der på hver af de tre skoler i Dragør Kommune udvalgt et område, som skal fungere som pilotprojekt. Med læringsmiljøet i centrum skal der her skabes et mere velfungerende og attraktivt indretning, som understøtter en differentieret læring i hverdagen. Ved at tage udgangspunkt i daglig adfærd og ønsker, er de tre udvalgte steder blevet tydelig kodet for formidling, samarbejde/gruppearbejde og fordybelse. De eksisterende rum og møbler er blevet gentænkt, og der er blevet tilført nye akustikpaneler på vægge og pendler over bordene, som skaber hygge, definerer rummet og også er med til at sænke lydniveauet.
Skolernes indeklima projekt, St. Magleby Skole
Skolernes indeklima, workshop, Dragør Skole Vi retter opmÌrksomheden mod de omgivende fysiske rum og taler om verdensmülene, som en del af hverdagen - lokalt og globalt.
Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper Med Klimapiloterne skaber vi bevidsthed hos børnene om, hvad man aktivt kan gøre for at fremme sundhed og trivsel i hverdagen på skolen.
Vi skal sikre lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring I Klimapiloterne omsætter børnene selv deres viden til praksislæring i et aktivt samarbejde.
Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder Både piger og drenge bliver gennem Klimapiloterne motiveret til at arbejde med naturfag og teknologi og har lige muligheder for at forfølge interessen.
Vi skal sikre bæredygtige produktionsformer og forbrug Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen. Børnene introduceres for Verdensmålene og opnår viden og uddannelse i, hvordan de selv kan arbejde for en bæredygtig samfundsudvikling.
Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene Alle skal tage målene til sig og arbejde sammen for at nå dem.
Udvalgte FN’s verdensmål
Lysningen, Viborg
FREMTIDENS SKOLER
—
“Fremtidens skole” er et bredtfavnende begreb, som kan rumme alt fra elevstyret undervisning med formidlingstrapper, rum for virtuel undervisning og udeskole til gentænkning af madkundskabslokalet. I Arkitema har vi lang erfaring med at udvikle fysiske rum, som understøtter en pædagogisk vision. Gennem dialog og workshop skaber vi i samarbejde rumligheder, der giver børnene lyst til at lære og giver dem mulighed for at lege, bygge, løse problemer og bruge deres naturlige nysgerrighed og skabertrang i innovative, autentiske læringsforløb, der er tilpasset sted og alder. Arkitema Architects har en række “Fremtidens skoler” på tegnebrættet. Kendetegnende for dem alle er, at de bygger på tankerne omkring det 21. århundredes kompetencer - kritisk tænkning, kreativitet, kommunikation og samarbejde - og at de har en bæredygtig profil med træ som det gennemgående byggemateriale.
FOKUS PÅ TRÆ
Træ adskiller sig fra andre byggematerialer ved at være mindre energikrævende at fremstille. Energiforbruget og CO2 -udledningen fra opførelsen af en træbygning er ca. halvt så stort som for en bygning opført i traditionelle tunge materialer, eksempelvis stål og beton. Moderne træbyggeri udføres med bærende konstruktioner i træ, der står tørt indendørs, og som derfor ikke kræver vedligeholdelse. Vi anvender sikre løsninger for brandbeskyttelse og tørholdelse, og facadematerialer kan vælges med stor frihed.
Erlev Skole, byggeplads, Haderslev
Lang levetid
Fornyelig ressource
Totaløkonomiske fordele
Sundt indeklima
Trygt
Lettere
Hurtigt at samle
CO2
Lavt CO2 - aftryk
Genanvendelig
”
Både socialt, økonomisk og miljømæssigt scorer projektet højt på bæredygtighed. Skolen opføres i træ, og dermed bliver Erlev Skole en af de første træskoler i Danmark, hvilket, sammen med flere andre tiltag, gør, at skolen vil få et meget lavt CO2 aftryk. PERNILLE SVENDSEN Forretningsområdechef, Arkitema Architects (DK)
— ERLEV SKOLE, HADERSLEV Erlev Skole i Haderslev er under opførsel og skolen skal rumme 500 børn fra 0. til 6. årgang og skabe rammerne for kreativ og nytænkende læring. Haderslev kommune har ønsket et åbent og kreativt læringsmiljø, og vi har løst opgaven ved at tilrettelægge udviklingen af de fysiske rammer som et spil som kommunen, brugerne og arkitekterne i fællesskab har spillet for at skabe skolens rammer. Derved er skolen blevet designet specifikt til de børn, der skal lege og lære i lokalerne - og til de lærere som kommer til at få 50 deres daglige gang i skolens bygninger.
Rumlighederne nedskalleres i mindre enheder
LĂŚringstrappe i fĂŚllesarealet
Erlev Skole, Haderslev
54
”
Det er virkelig interessant, at Viborg Kommune har så ambitiøse planer for at fremtidssikre Overlund Skole. Det betyder, at vi kan komme med noget af det mest nyskabende og innovative inden for skolebyggeri, hvor vi virkelige har fokus på at skabe den bedste læring. Både for de elever, der skal gå her om fem år, men også for dem, der skal gå her om 50 år. MARGRETE GRØN Kreativ leder, Arkitema Architects (DK)
— LYSNINGEN, VIBORG Vi har døbt vores forslag ”Lysningen”, hvilket, kombineret med brugen af træ, passer til det arkitektoniske grundprincip for bygningen; en skov af grønne søjler, holdt sammen af plateauer i forskellig højde – som trækroner der danner et tag over skovbunden. Skolen er bygget op, så der er mange muligheder for brugerne. Centralt i bygningen er et stort åbent torv i form af et atriumrum - en lysning, hvorfra forskudte plateauer fordeler sig, så man primært kun bevæger sig en halv etage op eller ned mellem etagerne. Dette gør, at alle etager opleves tæt forbundne med hinanden. Opdelingen udnyttes til at skabe husets hovedflow, som en flydende opstigning mellem plateauerne. Halvniveauerne er forbundet via trapper, der i det daglige bruges som lokale amfitrapper til undervisning og samlinger.
Transparens mellem “basecamp” og idrætshallen
“Skovhøjen” i det fælles ankomstområde
Lysningen, Viborg
”
Et enkelt konstruktionsprincip giver stor fleksibilitet, da tilbygningen er tænkt som et modulært system, der gør det let at tilføje eller ændre arealer og løsninger, hvis skolens behov ændrer sig over tid. ASTRID SEEBERG Kreativ leder, Arkitema Architects (NO)
— TILLER VIDEREGÅENDE SKOLE, TRONDHEIM Tiller VGS skal være et samlingssted for kreativitet, tværfaglig videndeling, kultur og fællesskab. Ud over at skabe mere plads og bedre rammer for eleverne er det meningen, at skolen skal åbnes for lokalsamfundet og på den måde blive et samlingssted for hele Tiller. Derfor har skolen et hovedstrøg, der holdes åbent uden for undervisningstiden. Her vil de lokale få adgang til kantine, café, auditorium, multisal og bibliotek. Brugen af træ i størst mulig grad, både i eksteriør, bærekonstruktion og interiør, skaber en visuelt dragende bygning, der 58 understreger miljøaspektet.
60
”
Forholdet mellem sport og skole har vært en inspiration og en udfordring. Skolen og sport har begge fået sin egen identitet, mens det åbne gård er et fælles mødested. Mødet mellem nærmiljø, skole og sport giver mulighed for at dele faciliteter og giver adgang til områder der ellers ikke ville have været opnåelige inden for de givne omkostningsrammer. ASTRID SEEBERG Kreativ leder, Arkitema Architects (NO)
— SOFIEMYR UNGDOMSSKOLE, OPPEGÅRD KOMMUNE Sofiemyr Ungdomsskole består af en ny syv-spors ungdomsskole med plads til 630 elever og et idrætsanlæg med fire haller, sammenlagt over 20.000 m2. Området er en attraktiv del af Stor-Oslo og Oppegård Kommune har klare ambitioner for både bæredygtighed, læring og folkesundhed. Derfor har vi spillet ind med et projekt, der har fokus på at bringe sport og undervisning op til nutidens og fremtidens standarder gennem en grundig indarbejdning af kommunens ambitiøse visioner. Projektet bliver kommunens første projekt der er BREEAM-NOR certificeret.
”
Vi bygger ikke bare en skole for elever og ansatte, men også for alle de mennesker som bor i området. Skolen skal være et sted at bygge sociale relationer, både i- og uden for skolens åbningstid. Derfor er landskabet omkring skolen åben og inviterende. ASTRID SEEBERG Kreativ leder, Arkitema Architects (NO)
— SOPHIE RADICH SKOLE, LILLESTRØM Bygningen fremstår med en arkitektonisk markant krop formet som en firkløver og opført i massivt træ. Skolen skal rumme 720 elever og være et synligt, samlende og inviterende pejlemærke i nærmiljøet som kobler landskabet og byen sammen. Sophie Radich Skole skal være et omdrejningspunkt for kreativitet, tværfaglighed, vidensdeling, kultur og fællesskab, med tre læringsfløje og den fjerde fløj med idrætshal, samt sprog- og realfagscenter. I centrum af «Firkløveret» ligger skolens hjerte med trappeamfi, kantineområde, aktivitetssal og musikafdeling.
Sophie Radich Skole, Lillestrøm
66
”
Samfundet har brug for dygtige og bevidste journalister og mediefolk. Det nye DMJX er et læringslandskab, en solid base under en sky af information og her vil studerende, forskere, kursister, erhvervsliv og borgere mødes, lære, skabe og formidle. ANNA KATHRINE BISGAARD SØRENSEN Kreativ leder, Arkitema Architects (DK)
—
(DMJX) DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE, AARHUS Bygningen består af 5 etager og er organiseret i tre arkitektoniske hovedelementer: Landskabet, Mellemrummet og Skyen. “Landskabet”, udtrykkes i en base af teglsten, der bygger videre på det eksisterende terræn, og formidler adgang til bygningen og en stor offentlig taghave mod vest via åbne udvendige trapper. “Mellemrummet” tegnes af transparente glasfacader, og rummer alt det, der skal være mest synligt og tilgængeligt for alle i DMJX, bl.a. mediecenter, servicecenter og kantine. “Skyen” rummer en bred palette af studiefaciliteter, undervisningslokaler samt administration og en tagterrasse på toppen.
RÅDGIVNING
—
Tilflytning, fraflytning, sammenlægninger, nye strukturer, udvikling af visionsgrundlag. Hvordan håndterer en kommune alle drømmene fra borgere, ønskerne fra brugere, fagfolkets viden, politiske løfter og økonomiske krav? Arkitema Learning arbejder med rådgivning fra de første ideér, over arkitekturudvikling og projektering til endeligt udbud og kontraheringer. Vi har en lang erfaring med omfattende brugerinddragelse, hvor der igennem dialog og workshops opbygges en gensidig tillid og respekt, så et projekt kan udvikles i et åbent og innovativt forum. Vores mange generalister og specialister kan altid træde til, selv i mindre opgaver, og hjælpe med at finde frem til muligheder og løsninger - lige fra udvikling af strategier/visioner og gentænkning af fysisk rum/bygninger til økonomiske beregninger/EU udbud.
”
DET ER VIGTIGT, AT ET LÆRINGSMILJØ UDVIKLES I TÆT SAMARBEJDE MED DEM, DER RENT FAKTISK SKAL BRUGE DET - OG AT DER SKAL VÆRE PLADS TIL ALLE. - Arkitema Learning
UDVALGTE REFERENCER
Sofiemyr Ungdomsskole | 20.000 m² | Sofiemyr | Norge | 2019Lysningen | 10.800 m² | Viborg | Danmark | 2023 Sophie Radich Skole | 11.700 m² | Lillestrøm | Norge | 2021 Tiller Vidregående Skole | 17.000 m² | Trondheim | Norge | 2021 Sahlgrenska Life | 90.000 m² | Göteborg | Sverige | 2021 Erlev Skole | 5.800 m² | Haderslev | Danmark | 2020 Den Sorte Diamant | 1.300 m² | København | Danmark | 2020 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole | 8.600 m² | Aarhus | Danmark | 2019 Kub Nord | 1.100 m² | København | Danmark | 2019 Lustigkulla Preschool | 1.900 m² | Knivsta | Sweden | 2018 Bardufoss Videregående skole | 7.500 m² | Målselv | Norge | 2017 Det Kgl. Bibliotek Aarhus | 4.000 m² | Aarhus | Danmark | 2017 KUA3 | 48.000 m² | København | Danmark | 2016 Senja Videregående skole | 5000 m² | Finnsnes | Norge | 2016 Lyreskovskolen | 9.500 m² samt 2.000 m² ombygning | Aabenraa | Danmark | 2015 VIA Campus C | 46.000 m² | Aarhus | Danmark | 2015 Kongehøjskolen | 4.250 m² samt 6.550 m² ombygning | Aabenraa | Danmark | 2015 Institut for Kultur og Samfund | 6.400 m² | Højbjerg | Danmark | 2014 RUC Bygning 21 | 1.200 m² | Roskilde | Danmark | 2014 Vibeengskolen | 7.175 m² | Haslev | Danmark | 2014 KUA2 | 37.000 m² | København | Danmark | 2014 DTU Lyngby Videnscenter | 1.000 m² | Kgs. Lyngby | Danmark | 2013 Nordstjerneskolen | 13.500 m² | Frederikshavn | Danmark | 2012 Hellerup Skole | 8.200 m² | Gentofte | Danmark | 2002 Lejre Forsøgscenter | 1.366 m² | Lejre | Danmark | 2009 Kolding Bibliotek | 17.500 m² | Kolding | Danmark | 2006 Naturama | 3.000 m² | Svendborg | Danmark | 2004
ARKITEMA LEARNING OSLO ARKITEMA LEARNING STOCKHOLM
ARKITEMA LEARNING AARHUS ARKITEMA LEARNING KØBENHAVN
ARKITEMA LEARNING MALMØ