20 minute read
KLUBLIV / LOKALE FANKLUBBER
TJEK DIT ARSENAL DANMARKSKORT
Det summer af fodboldglæde og optimisme i London, i hvert fald i den røde del af byen. Også i Danmark er Arsenal-familien i gear. Mange medlemmer af Arsenal Denmark har allerede sikret sig billet til Emirates Stadium for at se Arteta & Co. live, men endnu flere følger The Gunners hjemme fra stuerne – eller på barerne i selskab med ligesindede Arsenal fans. Der er også et sted for dig!
Navnlig det sidste er hot. Aldrig har Arsenal Denmark haft så stor søgning til vores lokalarrangementer, som vi oplever i øjeblikket. At vi har lokalafdelinger i Arsenal Denmark er slet ikke nyt. Vi har haft dem i årevis, men da Premier League kom hjem i stuerne, hvor alle fik adgang til TV3 og Viaplay, mistede bevægelsen momentum. Heldigvis fik den en revival, da corona afskar folk for at rejse til London. Vi fik hurtigt nok af at være buret inde. Vi skulle på pub og se fodbold.
Fire steder i København Arsenal Denmarks københavnerfraktion har altid søgt mod Southern Cross i det indre København. Southern Cross tilbyder ikke de største og nyeste faciliteter, men det var hér i Løngangsstræde, det hele startede, og det hænger ved.
Siden er POOL-PUB på Rentemestervej i Nordvest kvarteret kommet til, og Arsenal Denmark medlem og POOL-PUB indehaver Jimmi Hansson gør en kæmpe indsats for at skabe god Arsenal stemning til sine arrangementer, som har fået stor søgning blandt medlemmerne.
Af nytilkomne stamsteder i København kan nævnes Café Dan Turéll, som er ejet af vores gode ven og Arsenal Denmark medlem Lars Seier Christensen. Café Dan Turéll tilbyder bl.a. fadøl til halv pris til Arsenal Denmark medlemmer, når Arsenal spiller – og også mandag, tirsdag og onsdag.
På Amagerbrogade i Sundbyøster har vores københavnske lokalkontakt Thomas Nielsen fået en god aftale i hus. Fanklubben har masser af medlemmer på Amager, og for dem, der værdsætter en god craft beer til deres Arsenal kamp, er Hop House stedet.
Trængsel i Østjylland I Aarhus hænger man ud på Golden Lion i Frederiksgade. Til de små kampe er fremkommeligheden okay, men stil storkampene er baren så velbesøgt og tætpakket, at man skal man indfinde sig flere timer før kick-off for at sikre sig en god plads. Kim Kastor, Dennis Nilsen m.fl. sørger for god stemning, tips konkurrencer, quiz m.m.
I Randers er det gode gamle Barry’s Pub i minefeltet Storegade, der er foreningens stamsted, og selvom en fredagskamp kan komme i konflikt med en gang live musik med en irsk trubadur og hans banjo, så er der altid Arsenal på skærmen – uanset, hvem der eller spiller. Malte, Emil og Rene sørger ofte for Arsenal Feinschmecker quiz med fine præmier.
Og når vi snakker Østjylland, så må vi ikke glemme Arsenal Juelsminde. Det er allerede sket én gang for meget. Jesper Arnsbjerg, Knud Erik & Co. har fået indlemmet en god del af metropolen Juelsminde i Arsenal Denmark, og de hænger gerne ud hjemme hos Jesper, hvor storskærm, Arsenal bar og Jespers hjemmelavede lækkerier har hjulpet Arsenal til sejr mere end én gang.
AaB slår ingen, men ingen slår Arsenal Aalborg I Esbjerg holder gutterne til i Torvegade på Little London, hvor ellers? Finn Bjerrum & Co. er trofaste gæster på pubben, og selvom medlemsskaren i Esbjerg ikke er den største i landet, så kan ikke knægte vores vestjyske fraktion, når det kommer til loyalitet og støtte til Arsenal Denmark.
Aalborg er en historie for sig. På rekordtid har Lars Møller og hans udvalgte team af loyale Arsenal Denmark medlemmer skabt en kultur på London Pub på Boulevarden i Aalborg, som trækker overskrifter. Fra at være en lille beskeden pub med begrænsede åbningstider er London Pub blevet et eftertragtet in-sted for fodboldfans, og Arsenal fraktionen kan få væggene til at svinge og lofterne til at dryppe til en hvilken som helst Arsenal kamp. Stor respekt.
Sidste skud på stammen er Odense, hvor Frederik Abildgaard og Steffen Aagaard med en særaftale med Rabalder Bar i Overgade har sat Arsenal Denmark på landkortet. På Rabalder Bar er der quizzer, gratis shots og god stemning, når Arsenal spiller – og du kan selvfølgelig købe Gunners Ale i baren. //
Aalborg:
Lars Møller
Randers:
Malte Gjandrup Møller (ansv.) Emil Valdbjørn Christensen Søren Ballegaard
Aarhus:
Kim Kastor Bergkamp Hansen (ansv.) Dennis D. Nielsen
Odense:
Louise Lorz Iversen (ansv.) Frederik Abildgaard Steffen Aagaard // THOMAS BALLEGAARD // AF
Juelsminde:
Jesper Arnsbjerg Knud Erik Vig Hansen
Esbjerg:
Finn Bjerrum Larsen
København:
Thomas Nielsen (ansv.) Sakse Andersen Jasper Ritz
Se oversigten over de pubber, der giver rabat på side 3!
Q&A
Hvor kan jeg se Arsenal på storskærm? Du kan se Arsenal på storskærm utallige steder i Danmark, men fanklubben har i skrivende stund indgået aftaler med barer i København, Odense, Esbjerg, Aarhus, Randers og Aalborg. Flere steder kommer til.
Skal jeg meldes ind i min lokalafdeling? Nej, som Arsenal Denmark medlem er du automatisk medlem, hvor end du hænger din hat. Også når du flytter til en ny by. Du skal ikke melde dig ind i andet end Arsenal Denmark for at få glæde af de mange lokale tilbud.
Hvordan følger jeg med i min lokalafdelings aktiviteter? Alle Arsenal Denmarks lokalafdelinger har deres egen Facebook gruppe, som du bør melde dig ind i. Udover at dele gode Arsenal nyheder, vil de lokale arrangementer blive slået op på Facebook grupperne. Det er hér det hele foregår. Skal jeg tilmelde mig Arsenal Denmarks lokale aktiviteter? Nej, der er fri adgang til foreningens lokalarrangementer, i hvert fald de fleste af dem. Er der tale om fælles spisning med bordbestilling, er det tydeligt anført på den lokale Facebook gruppe, men skal du bare se Arsenal på storskærm, så er det bare at møde op.
Hvordan får jeg fat i min Arsenal Denmark lokalkontakt? Du kan finde din lokalkontakt her i GunAction og på foreningens hjemmeside www.arsenal.dk. I visse byer er der mere end én. Er du i tvivl, kan du altid bare skrive til info@arsenal.dk så sendes du videre.
Hvad gør jeg, hvis der ikke er en lokalafdeling i min by? Som du kan se på landkortet, er der stadig blanke felter i Danmark. Vi er ikke dækket ind overalt – endnu, men er der grundlag for en ny lokalafdeling, så er vi klar. Det kræver blot en lokal Arsenal Denmark ildsjæl, et godt stamsted og en stabil, lokal medlemsskare. Er du interesseret, så tag fat i Thomas Ballegaard på tb@arsenal.dk.
Årets Arsenal dag bød på et gensyn med Thor loungen på Cepheus Park i Randers, som også var hjemsted for foreningens årsdag i 2009. Foreningen ville gerne have afholdt arrangementet i Aarhus, men Ceres Park var desværre optaget. Mange medlemmer var mødt frem for at deltage i årsdagen, som udover foreningens generalforsamling bød på et møde med legenden Lauren, festmiddag og hyggeligt samvær.
ARSENAL FAMILIEN
BLIVER STØRRE
Generalforsamlingen er et fast punkt på foreningens årsdag og tager temperaturen på den danske fanklub. Således også i år, hvor klubbens formand bl.a. kunne berette om de positive takter i London, som smitter af på medlemstallet i den danske fanklub. Udover formandens beretning og regnskabsaflæggelse for den forgagne sæson bød generalforsamlingen også på en række andre beretninger og valg.
Som formalia foreskriver, blev årets generalforsamling indledt med valg af dirigent og referant, hvorefter det var tid til formandens beretning, som ifølge vedtægterne er første punkt på dagsordenen.
Et fællesskab - ja nærmest en familie Formand Thomas Ballegaard indledte sin beretning med en fortælling om hvad det vil sige at være Arsenal fan. Udefra vil mange nok betragte os som en flok „tosser“ med sære vaner omkring fodboldtrøjer, halstørklæder m.m. hvis tilværelse på uløselig og mærkværdig vis er kædet sammen med en fodboldklub i det nordlige London. Men det er meget andet og mere end det. Det er et fællesskab - ja nærmest en familie hvor vi passer på hinanden, rejser sammen og hvor vi deler glæder og skuffelser. En familie, sammensat på kryds og tværs af samfundet og andre normale demografiske kriterier. Her er fædre, mødre, børn, kolleger, naboer, holdkammerater og venner - alle med en fælles passion for Arsenal. Med den beskrivelse af fankulturen/forsamlingen kastede formanden blikket mod det som „familien“ var samlet om - The Gunners.
Succes hos både damer og herrer Her kunne han glæde sig over, at ledelsen fra starten troede på Arteta selvom der har været skuffelser og udfordringer undervejs. Sidste sæsons dårlige sæsonstart, interne opgør med spillere, der ikke kunne acceptere diciplinen og også svingende resultater. Men ledelsen holdt fast - og langsomt begyndte resultaterne at komme selvom der var svipsere undervejs. Netop nu høster vi frugterne af den langsigtede strategi. Hele holdet og navnlig de nye spillere har fået en fremragende start på sæson 2223 og publikums opbakning har været fantastisk. Stemningen er således positiv og ikke kun på herresiden. Arsenal Ladies har fået - og får stadig THOMAS BALLEGAARD OG LAUREN mere og mere opmærksomhed fra ledelsens side. Kvindefodbolden er i rivende udvikling og EM titlen til England, hvor flere Arsenal spillere havde en afgørende fod med i spillet, har sat yderligere fart på udviklingen. Og Arsenal følger med selvom det stiller store krav til organisationen, som blev kraftigt beskåret under Covid-19. Det betyder at klubben af og til er presset på den administrative front, men når resultaterne følger med går det hele lidt nemmere.
Arsenal Denmarks årsdag er bygget op omkring generalforsamlingen, men det er også et møde med venner og Arsenal legender.
Efter at have taget temperaturen på moderklubben vendte formanden blikket mod den danske fanklubs aktiviteter.
På vej mod 3.000 medlemmer Her måtte bestyrelsen desværre konstatere, at det stort opsatte Arsenal Nordic Event måtte aflyses. Arrangementet var henlagt til Nørresundby Idrætscenter og de lokale i Ålborg havde ydet er stor indsats, men tilmeldingen forløb ikke som forventet. Til sidst blev den økonomiske risiko for stor og bestyrelsen valgte at aflyse. Det er bestyrelsens håb at aktiviteten genoplives evt. i et af de andre nordiske lande. På billetsiden var sæson 21/22 fortsat præget af Covid-19 og fanklubben suspenderede stort set billetsalget for at spare på omkostningerne. Hvor sidste sæson således blev noget amputeret er det bestyrelsens håb, at vi i denne sæson kommer op på normalt niveau og vi forventer stor efterspørgsel navnlig i betragtning af, at vi siden juni har fået ca. 350 nye medlemmer. Medlemsmæssigt oplever vi således også den positive udvikling og kursen er nu sat mod de 3.000 medlemmer.
Podcast og etablerede aktiviteter Med indgangen til den nye sæson har fanklubben overtaget podcasten „Altid Arsenal“, der fortsætter som hidtil med Tue Sørensen som vært. Podcasten er pt oppe på over 3.000 lyttere pr. udsendelse. Hvor podcasten er et rimelig nyt medie på paletten har klubbens fanblad GunAction efterhånden over 30 år på bagen. I løbet af sæsonen blev det til fire udgivelser og ialt 240 sider med spillerportrætter, analyser og baggrund. Foreningens hjemmeside arsenal.dk er efter nogle år på bagen ved at gennemgå et facelift. Det handler primært om en ny og bedre backend til gavn for skribenterne, men der vil også kunne opleves forbedringer frontend bl.a. i form af et nyt layout. Den nye hjemmeside forventes at gå live inden årsskiftet.
Fanshoppen, som er en del af fanklubbens hjemmeside, kører stabilt til trods for at adidas ikke er helt så samarbejdsvillige som det kunne ønskes. Der sælges pænt med merchandise, men de svigtende, og til dels manglende leverancer fra adidas er et problem. Således er den sorte udebanetrøje pt udsolgt og den lyserøde 3. trøje kan slet ikke leveres. Selvom det er blevet bedre er det fortsat ikke optimalt.
Gunners Ale og klubben i klubben Klubbens egen øl „Gunners Ale“ sælger stabilt og er en fed gimmick for klubben. De unges klub i klubben „Junior Gunners“ kører fortsat og udsender gaver til de unge to gange i løbet af sæsonen. Aktiviteten varetages fortsat af Henrik Pedersen med udgangspunkt fra Skive. Herudover blev der afholdt en række biografforestillinger med filmen „Arsène
•
Wengers Invincibles“ i Odense, København og Aarhus ligesom der har været livlig aktivitet i de lokale klubber rundt i landet. Netop nu er der lokale aktiviteter i Aalborg, Randers, Aarhus, Esbjerg, flere steder i København og i Odense. Bestyrelsen bakker meget gerne op om disse aktiviteter - jo flere jo bedre og en lokalklub omkring Vejle, Kolding og Fredericia er på ønskelisten.
Til sidst i sin beretning rettede formanden blikket indad mod bestyrelsen og de frivillige. Her opfordrede han de yngre medlemmer til at melde sig så der hele tiden kommer nyt blod til. Foreningens arbejde er hovedsagelig baseret på frivilligt arbejde dog er der gennem en årrække betalt for en række større primære opgaver. Det er fortsat bestyrelsens holdning, men som tidligere vil man gerne honorere det frivillige arbejde med forskellige former for benefits og overraskelser. Forsamlingen bidrog med forskellige ideer og tanker, men var overvejende enige med bestyrelsen.
Herefter godkendte generalforsamlingen formandens beretning, hvorefter det var tid til kasserens beretning.
Solid økonomi trods underskud Kasserer Kenneth Neumann Sand fremlagde det reviderede regnskab for 2021/2022 og budget 2022/2023, som forud for generalforsamlingen var udsendt til de tilmeldte.
Årets resultat blev et underskud på næsten 68.000 kr. mod et overskud i sidste sæson på 55.000 kr. og det til trods for en stigning i omsætningen på 267.000 kr. Det er altid ærgeligt med underskud, men regnskabet har været påvirket af nogle engangseffekter som medførte at året blev mere negativt end forventet bl.a. støtte til Ukraine, investeringer i hjemmesiden m.m. På trods af underskuddet har foreningen en sund økonomi og en solid egenkapital som gør, at foreningen selv i en usikker verden, kan fastholde sine priser og fortsat levere en række kvalitetsydelser til medlemmerne.
Som for mange andre foreninger og virksomheder var Covid-19 fortsat en udfordring. Det ramte to af klubbens primære aktiviteter - klubturene som blev aflyst og billetsalget, som stort set var suspenderet.
Bestyrelsen vil fortsat have stor fokus på den daglige økonomi og arbejder konstant på at optimere foreningens omkostninger i forbindelse med medlemskort, distribution, digitale løsninger m.m.
Budget 2022/2023 opererer med et overskud på knap 13.000 kr. i en sæson, hvor vi forventer at være tilbage på minimum normalt/stigende billetsalg på baggrund af den store medlemstilgang. Foreningens andre aktiviteter forventes at ligge på samme niveau som i 2021/2022 dog med mere fokus på lokale aktiviteter.
Herefter godkendte generalforsamlingen foreningens regnskab 2021/2022 og budget 2022/2023.
Øvrige beretninger Efter formandens beretning og regnskabsaflæggelse var det tid for en række øvrige beretninger om fanklubbens forskellige aktiviteter.
Beretningen om foreningens medlemsblad GunAction blev varetaget af Lars Jacobsen. Magasinet udkom efter planen fire gange. GunAction har gennem de seneste år haft et fast korps af skribenter, som på baggrund af et redaktionsmøde tildeles forskellige opgaver. Distributionen af magasinet sker gennem PortoPartner og danske distributører. Omdelingen er desværre stadig forbundet med forskellige udfordringer så der er fokus på området.
Herefter kunne Peter Høst fortælle om klubbens onlineservices. Aktivitetsniveauet er højt og der er mange følgere på diverse SoMe platforme som Facebook, Twitter og Instagram og fanklubben har solide ankermænd på alle platforme. Hjemmesiden kører stabilt med et fast korps af skribenter under le-
Travlhed og mange gode tilbud i webshoppen. Festmiddag og flot borddækning.
Som traditionen foreskriver - stor interesse for autografer og selfies.
delse af en webmaster og sitet gennemgår netop nu et facelift. På et tidspunkt var hjemmesiden blevet hacket, men med hjælp fra et webbureau lykkedes det fanklubben at genvinde kontrollen over sitet.
Peter Høst kunne endvidere fortælle om Fan Forum, hvor han repræsenterer Arsenal Denmark. Forummet fokuserer meget på praktiske ting omkring fanoplevelsen fx mad på stadion, adgangsforhold og netop nu safe standings, som er ved at blive implementeret på forskellige stadions. Her er Arsenal desværre kommet bag i køen og kommer først med næste år. Møderne foregår fortrinsvis online og har en gang om året deltagelse af Josh Kroenke.
Konstruktiv debat efter svær start På det mere strategiske plan er de oversøiske fanklubber repræsenteret i Arsenal Advisory Board af den danske fanklubs formand Thomas Ballegaard. Flere engelske klubber har disse advisory boards, som er kommet i stand på opfordring fra den tidligere premiereminister Boris Johnson. Ovenpå den kuldsejlede Super League og tiltagende tendens
•
Valg til bestyrelsen Følgende var på valg: Preben Fogh, Kenneth Neumann Sand, Flemming Christensen og Michael Ginnerup. Alle undtagen Michael Ginnerup ønskede genvalg. Som nyt medlem af bestyrelsen havde bestyrelsen foreslået Lasse Drews. Generalforsamlingen: Preben Fogh, Kenneth Neumann Sand, Flemming Christensen og Lasse Drews valgt. Bestyrelsen ser herefter således ud: Valgt i 2021: Thomas Ballegaard, Peter Høst og Rasmus Bernth Jensen. Valgt i 2022: Preben Fogh, Kenneth Neumann Sand, Flemming Christensen og Lasse Drews. Fastlæggelse af kontingent Kr. 250,- for PBS tilmeldte medlemmer og PBS tilmeldte junior-medlemmer. Kr. 300,- for ikke PBS tilmeldte medlemmer og ikke PBS tilmeldte junior-medlemmer. (Begge uændret).
med ene ejere, opfordrede Johnson de enkelte klubledelser til at oprette et forum, hvor klubbernes fans kunne komme tættere på beslutningstagerne. Møderne havde sin debut i oktober/november sidste år, men havde visse startvanskeligheder. Der blev skudt på ledelsen fra både højre og venstre og resultatet blev at Arsenal gemte sig. For at få debatten tilbage på sporet blev der, med Thomas Ballegaard som omdrejningspunkt, oprettet en slags mødeorden og et årshjul/kompendium, som nu er implementeret.
Der afholdes nu to fysiske og tre online møder årligt og dermed er der åbnet for en konstruktiv debat, hvor klubben oprigtigt er interesseret i at høre medlemmernes mening. Arsenal Advisory Board har ingen beslutningskraft, men debatten er åben og det indebærer naturligvis en vis fortrolighed i forhold til hvad der må deles fra møderne.
Billetsalget atter igang Som et ekstra punkt orienterede billetchef Flemming Christensen om den aktuelle billetsituation. Han kunne fortælle at der er godt gang i billetsalget og at han via e-mail har en god dialog med medlemmerne. Af og til opstår der dog udfordringer når kampene flyttes, men han gør alt for at få kabalen til at gå op. Udover de faste billetter til hjemmekampene arbejder fanklubben også på en række udebaneture bl.a. mod Man. United, Crystal Palace og Wolverhampton. I forbindelse med billetterne blev der spurgt til et bedre overblik over bestillingsproceduren. Sidst blev det slået fast, at klubbens billetter er forbeholdt medlemmerne, men fanklubben kunne henvise til LA Travel, hvis der var ønsker udenfor medlemskredsen.
Efter beretningerne var det tid for fastlæggelse af kontingent, valg til bestyrelsen og valg af revisor inden de to sidste punkter på dagsordenen.
Forslag og eventuelt Generalforsamlingen havde ikke modtaget nogle forslag fra medlemmerne, men bestyrelsen havde fremsendt et forslag til opdatering af foreningens vedtægter. Disse blev vedtaget med en mindre kommentar.
Under eventuelt benyttede Preben Fogh sig af muligheden for impulsivt at hylde formand Thomas Ballegaard for hans 25 år i fanklubben. Preben berettede om en utrættelig ildsjæl og et forbillede ud over det sædvanlige, som gennem de sidste 25 år har været omdrejningspunktet i fanklubbens fantastiske udvikling. Forsamlingen hyldede herefter formanden med stående klapsalver gennem flere minutter.
Herefter erklærede dirigent Henrik Mondrup generalforsamling 2022 for afsluttet. //
Arsenal er til mesterskaber - vi er til regnskaber…
Dansk Revison Odense
Langelinie 79 · 5230 Odense M · Telefon 6613 0331
Gunners Ale er et lille karakterstærk mesterværk fra Midtfyns Bryghus - brygget helt eksklusivt for Arsenal Denmark. Charmerer allerede fra starten med sin duft og skum, ved første smag er den rund og sød mens eftersmagen er let bitter.
Øllene er en „selvhenter“ og kan købes lokalt i følgende byer: Odense, København, Kruså, Randers, Viborg og Aarhus.
Bestil hos gunnersale@arsenal.dk
Kasse m/12 stk. á 0,5 ltr. kr. Pr. stk. á 0,5 ltr. kr.
300,- 30,-
YDMYG STABIL INVINCIBLE
Traditionen tro gæstede en Arsenal legende årets Arsenal dag. Efter Jens Lehmanns besøg i Odense sidste år, var det endnu engang tid til et gensyn med en invincible. Denne gang Laureano Bisan-Etame Mayer eller bare Lauren, som havde taget turen fra Sevilla i Spanien.
// OG DIMITRI KARPAN LARS JACOBSEN // AF
Fakta: Laureano Bisan-Etame Mayer
Født: 19. januar 1977 i Kribi, Cameroun Position/trøje nr.: Højre back/nr. 12 Arsenal 2000 - 2007: 2 Premier League titler 01/02 og 03/04 3 FA Cup titler 01/02 - 02/03 - 04/05 2 Community Shields titler i 02 og 04 PFA årets hold i 03/04 Cameroun: OL i 2000 2 Africa Cup of Nations - 2000 og 2002 - turneringens spiller i 2000 Andet: 1 FA Cup med Portsmouth i 07/08
Mødet med en legende har altid noget specielt over sig. På nethinden er der dannet et billede af den pågældende udfra vedkommendes attitude, ageren og udstråling på banen. Det er det billede, der er til eksamen når man står overfor en person, som man i realiteten intet kender til.
Rekordliste som få Vi har selvfølgelig ikke allesammen det samme billede, men i tilfældet Lauren er det nok ikke helt skævt, at dem, der kan huske ham, har et billede af en ydmyg, stabil og fokuseret spiller. En af de spillere, der ikke henter de store overskrifter og mange gange gik lidt under radaren.
Det billede blev på mange måder bekræftet af mødet med Lauren, som er helt nede på jorden og generelt meget optaget af, hvad han kan gøre for os i forbindelse med besøget hos Arsenal Denmark. Det er ikke altid den attitude man oplever hos topnavne selvom de aldrig kommer i nærheden af Laurens meritter.
Ikke mange kan fremvise en så fornem rekordliste på så få år som ham og alligevel er han ydmyg, tilbageholdende og taknemmelig. Gang på gang udtrykker han sin taknemmelighed overfor for Arsenal, Wenger og de medspillere der i langt de fleste tilfælde tog de store overskrifter. Som en del af den gyldne periode i starten af 00’erne blev han en del af the Invincibles, men når talen falder på holdet er han ikke den, der oftest nævnes. Navne som Henry, Bergkamp, Pires, Vieira og Ljungberg var og er mere profilerede, men som han står der falder han fuldstændig ind i billedet fra dengang - ydmyg, stabil og fokuseret.
Afgørende figur Men tag ikke fejl - selvom han ikke tog de fleste overskrifter var han absolut en afgørende figur hos The Gunners. Ikke kun for den defensive stabilitet, men også som en udsædvanlig kølig straffesparksskytte. Desværre blev hans karriere delvist spoleret af en alvorlig knæskade i januar 2006. En skade, som bl.a. holdt ham ude af Champions League finalen mod Barcelona senere samme år, og som blev begyndelsen til enden på karrieren i Arsenal og samarbejdet med Wenger, som han har den dybeste respekt for.
Lauren fremhæver igen den franske professor og nævner ham som en træner, der kunne få det bedste frem i spillerne og få dem til at arbejde sammen som et hold på trods af, at de hver især var verdensstjerner. I podcasten, som blev optaget i forbindelse med arrangementet i Randers, fortæller han bl.a. om, hvordan Wenger var i stand til at forudse kampene og i pausen bad om ro, så han kunne give spillerne værktøjer og anvisninger til at vende et truende nederlag.
Han fortæller også om hvordan Wenger havde personlige samtaler med spillerne, om hans møde med Edu i starten af denne sæson og om hans forhold til Arsenal i dag. På modsatte side får du et par udpluk, men du kan få meget mere at vide om Lauren og hans tid i Arsenal ved at lytte til hele podcasten. //
Det blev til mange autografer på forskelligt merchandise. Fra en af de mange triumfer med Arsenal.