43 minute read
TEMA / ARSENAL WOMEN 6
Steph Catley - vikar i midterforsvaret for Rafaelle. Norske Frida Maanum fungerende 10'er i Miedemas fravær.
er kun startet inde to gange i hele oktober, hvor det primært er blevet til sene indhop. Det er også kun blevet til tre mål og en enkelt assist i de ni kampe, hun har været involveret i. Senest var hun slet ikke med i truppen imod Leicester.
Mystikken omkring Miedemas begrænsede spilletid blev ikke mindre af, at Eidevall ikke for alvor forholdt sig til det på pressemøderne før og efter kampene. Der kom først for alvor klarhed over situationen den første november, hvor fodboldmediet The Athletic kunne afsløre, at Arsenal har givet superstjernen orlov for at hvile sig og genoplade. Klubben gav ikke flere detaljer om orloven, udover at Miedema har forladt England og vil være fraværende indtil efter den aktuelle landsholdstermin.
I forsvaret er der ikke givet orlov til nogen. Her er det tværtimod skader, som har rykket på status-quo. Arsenals faste partnerskab i midterforsvaret har siden sidste sæson heddet Williamson og Rafaelle. Englænderen og brasilianeren har haft et upåklageligt sammenspil, der har løftet holdets soliditet. Men denne sæson har de kun spillet sammen i de første fire kampe. Efter Champions League-kvalifikationskampen mod Ajax Amsterdam, har begge spillere siddet ude med skader. Både Williamson og Rafaelle blev ramt af fodskader – Rafaelle i kampen mod Ajax og Williamson under et efterfølgende træningspas. Der har dog ikke vist sig at være den store forskel på defensiven med eller uden de to profiler denne sæson. Før skaderne havde Arsenal lukket to mål ind i fire kampe. Efterfølgende er der blevet indkasseret tre mål i seks kampe.
De nye profiler Selv uden tre så bærende profiler som Miedema, Williamson og Rafaelle, har Arsenal formået at fastholde det høje niveau og leveret resultater som om intet var sket. Foruden Beth Mead, der bare har taget sidste sæson og EM-slutrundens høje niveau med sig ind i denne sæson, har tre navne især fjernet fokus fra de manglende stjernenavne.
Lotte Wubben-Moy er ikke et ukendt navn i Arsenal. Englænderen har været i klubben siden 2015, kun afbrudt af to år på University of North Carolina fra 2017-2019. Englænderen var også med til EM i sommer, hvor hun dog blot var reserve og ikke fik et eneste minut på banen. Ikke desto mindre har hun i denne sæson fyldt hullet i midterforsvaret efter Williamson og gjort det med bravur. Hendes makker har været venstre back Steph Catley, som har vikarieret som stopper i Rafaelles fravær. Sammen har de to sørget for, at manglen på de normale startere har været til at overse.
Caitlin Foord har fundet formen igen, og Eidevall har endelig fundet sin venstrekant. Australieren har skubbet Katie McCabe længere tilbage på banen og sørget for kontinuitet i front-treeren sammen med Stina Blackstenius og Beth Mead. Symptomatisk for trioen er, at de er meget mobile og passer perfekt til Eidevalls genpresstil. Foord har scoret tre mål i de sidste fem kampe.
Norsk fund imponerer Frida Maanum er dog det største fund i Arsenal denne sæson. Nordmanden har taget over i Miedemas fravær som Arsenals 10’er, hvor hun har scoret i fire af de sidste fem kampe og har været en vigtig brik i den udvikling holdet har gennemgået denne sæson. Maanum er hurtigt blevet en favorit hos Eidevall, ikke mindst på grund af hendes store løbepensum. Især i sejren over Lyon var hun udslagsgivende. Hold øje med hende. Hun kunne meget vel beholde en plads i startelleveren, selv når Miedema er tilbage i omdrejninger.
Det går så sandelig den rigtige vej for Arsenals kvinder. Selv uden de største profiler har de sat sigtet mod et engelsk mesterskab, og starten i Champions League vækker også optimisme i Nordlondon og respekt i resten af Europa. //
VM PÅ
KRYDS ELLER TVÆRS
Når dette GunAction udkommer, er vi ca. midt i VM turneringen. De indledende gruppekampe er overstået, og de tilbageværende nationer er igang med knockout kampene. Hele slutrunden er en ubekendt, og ingen kender betydningen af en så stor turnering midt i sæsonen. Ender det med at vi kan sætte kryds ved endnu en slutrunde eller kommer den mest af alt på tværs. GunAction forsøger at give nogle af svarene samtidig med at flere Arsenal spillere vender hjem mens andre er involveret i slutkampene.
FOTO: UNSPLASH
UVANT SITUATION FOR TRÆNERSTABEN
Det er et åbent spørgsmål, hvordan trænerstaben vil håndtere en VM slutrunde midt i en sæson. GunAction ser på nogle af mulighederne. LÆS MERE SIDE 14
I LANDSTRÆNERENS TJENESTE
Ti Arsenal spillere er indkaldt til tjeneste under VM. Vi vurderer situationen for den enkelte, deres betydning for deres nationer og betydningen for Arsenal. LÆS MERE SIDE 16
HVORFOR QATAR OG HVORFOR NU?
Der er ikke megen forståelse at hente hos de lokale over det igangværende VM. Holdningen er kontant og uforstående.
LÆS MERE SIDE 21
EUFORIEN PÅ PAUSE
Alle med Arsenal i hjertet sidder netop nu med en underlig følelse. Hvad kommer VM til at betyde, og hvordan kommer vi igennem pausen. LÆS MERE SIDE 22
VERDENSMESTRE I ARSENAL
Flere verdensmestre har gennem tiden haft adresse i den røde del af det nordlige London, og er dermed hjemsted for en flot rekord. LÆS MERE SIDE 24
DE ANDRES UDFORDRINGER
Ikke kun Arsenal bliver ramt af den igangværende slutrunde. De andre topklubber leverer også spillere til VM. Hvem er de, og hvad kommer det til at betyde for PL. LÆS MERE SIDE 30
Inden VM leverede Arsenal på højt niveau. Derfor kan det lyde som en kæp i hjulet, at holdet nu holder en pause fra den vante hverdag og struktur. Situationen er uvant for alle, men kan Arteta, trænerstaben og de resterende spillere drage fordel af pausen, så de positive ting overskygger de åbenlyse negative konsekvenser?
Man kommer ikke udenom, at det største en spiller kan opnå er at deltage ved et VM – om det så spilles i Qatar eller Tyskland. For flere af Arsenals spillere gik den drøm ikke i opfyldelse denne gang fordi deres nation enten ikke var kvalificeret eller de ikke blev udtaget. Andre derimod kæmper netop i disse dage for hæder og ære medmindre den indledende runde blev endestationen i denne omgang.
En mulighed for andre Det er således en broget opgave trænerstaben står med i disse dage. Rytmen, momentum og faste rutiner brydes ligesom den daglige kontakt med flere af spillerne lægges på hylden i nogle uger. Dem, der ikke blev udtaget skal „samles“ op, den resterende trup skal vedligeholdes i træningen og der skal tages hånd om de spillere, der „drypper ind“ efterhånden som de ryger ud af VM. Der er således nok at tage fat på for trænerstaben, men heldigvis bør motivationen være i top hos spillerne, da det fremtidige perspektiv er spændende.
Pausen er samtidig en mulighed for spillere i yderkanten af truppen til at vise sig frem, da der uden tvivl vil være træningskampe internt og eksternt. Den kan også vise sig at være et kærkomment pusterum for spillerne, som har været fysisk og mentalt belastet af et tæt kampprogram. Der er mulighed for at give et par ekstra fridage, hvor spillerne kan bruge tid med familien og måske er der plads til en lille getaway.
VM pausen giver uden tvivl også en mere rolig hverdag på træningsanlægget, hvor der i højere grad vil blive tid til faglig fordybelse og evaluering af efterårssæsonen, som har været overvejende positiv.
Medalje eller mismod Arsenal har spillere repræsenteret hos nationer, som er forhåndsfavoritter til at vinde VM. Derfor er der en potentiel mulighed for, at en eller flere spillere deltager i VM-finalen den 18. december. Med næste kamp i Premier League kun otte dage senere kan resultatet af en VM-finale få afgørende betydning for deres præstation i de kommende kampe. Er de verdensmester og ovenpå eller…
Derudover vil der være spillere, der som nævnt allerede ryger ud i gruppespillet eller i de tidlige knockout-kampe, og som kommer hjem med en oplevelse, der både kan være god eller dårlig. Det er en svær balancegang med slutrundespillerne, da de hurtigt skal ændre deres mindset og være klar til at præstere og forsvare en topplacering i Premier League.
I alle tilfælde vil der blive taget individuelle hensyn . Nogle har brug for en fysisk restitution, mens andre kan have brug for den mentale, da det er et markant slid at have en hel nations forventninger på sine skuldre.
Inspiration og individuelle færdigheder Et VM samler de bedste nationer og spillere. Derfor er det oplagt at bruge slutrunden som inspiration for det videre arbejde, da det giver et billede af fodboldspillet på øverste niveau. Tidspunktet gør også, at spillerne møder mere fitte ind, hvilket giver forhåbninger om et højere niveau.
Klubfodbold er foran på udvikling af det kollektive og holdtaktiske, mens landsholdsfodbold i højere grad handler om at have et koncept, som er konkurrencedygtigt i et snævert gruppespil og knockout-kampe, som oftest afgøres på de mindste detaljer.
Når kollektivet er splittet under VM, er det svært at udvikle det taktiske og derfor kan fokus rettes mod de individuelle færdigheder. Hvad kan de bedste spillere? Hvilke spillere er det vi skal uddanne, for at vi kan begå os i et evigt udviklende og komplekst spil? Er der positioner på banen hvor vi er sårbare? Her er det værd at bemærke, at VM-slutrunden bliver efterfulgt af vinterens transfervindue, så skulle der være potentielle emner på banen, så er VM en oplagt mulighed for at vurdere dem på allerhøjeste niveau.
Ubekendte som ingen er herre oevr Der er ingen tvivl om, at Arteta og Arsenal gerne havde undværet en slutrunde midt i en sæson, hvor holdet præsterer og har momentum. Flere af holdets nøglespillere er afsted med deres respektive lande, og flere af dem er tiltænkt en nøglerolle, hvilket betyder mange spilleminutter og formentlig et langt turneringsforløb.
Her gælder det om at holde vejret, da en skade eller to vil have stor betydning for Arsenals evne til at komme tilbage på sporet fra før slutrunden. Samtidig er der det mentale load hos spillerne, som kan være højt eller lavt afhængig af oplevelserne under VM.
Arteta og trænerstaben har uden tvivl en struktur på plads med henblik på at håndtere situationen. Der er dog stadig en del ubekendte omkring slutrunden, som ingen er herre over, og som kan have afgørende betydning for den resterende del af sæsonen - såvel hos Arsenal som hos konkurrenterne i Premier League. //
I LANDSTRÆNERENS TJENESTE
832 spillere er udtaget af de 32 landstrænere til VM-slutrunden i Qatar – ti af dem har Arsenal som arbejdsgiver. I fire uger er Qatar – om man bryder sig om det eller ej – verdens navle med millioner af tilskuere på de otte VM-stadions og milliarder af tv-seere til turneringens 64 kampe.
Fra et Arsenal-perspektiv er det interessant at følge, hvor meget spilletid, de ti spillere får, hvilken betydning de hver især vil have for deres landshold, og hvilken tilstand de kommer tilbage til Arsenal i efter VM – negativt som positivt. Det vil først og fremmest sige, om de undgår skader og mærkbar nedslidning, og – i positiv
Der er endnu et par dage til Arsenal familien atter er samlet. Til den tid bliver der brug for sammenholdet.
forstand – om de kan ride videre på en succesbølge af individuelle præstationer og kollektive sejre, som de kan overføre for resten af sæsonen – i klubtrøjen.
Risikabelt ikke kun for Arsenal Dertil kommer VM-slutrundens betydning i det hele taget for fortsættelsen af Arsenals hidtil strålende sæson-rytme. Som bekendt har VM aldrig tidligere fundet sted midt i en sæson, og på den baggrund er slutrunden et gigantisk – og potentielt risikabelt – eksperiment set fra klubfodboldens perspektiv. Men Arsenal er naturligvis ikke ene om at risikere at få skadede og slidte spillere hjem. Den situation kan de øvrige topklubber også komme i.
Selvfølgelig er det en cadeau til hver eneste spiller at blive udtaget til verdens fornemste og mest prestigefyldte fodboldturnering for landshold, og det vidner om Arsenals klasse, at vi har de ti med.
De fleste af dem er til daglig nøglespillere hos The Gunners. Man kan forestille sig, at især Brasilien, England og Frankrig – som alle råder over Arsenal-spillere – har gode muligheder for at komme langt i turneringen. Og selv om de fleste af os givetvis kan unde spillerne succes også i landsholdstrøjen (selv om vi først og fremmest holder med Danmark), nærer mange af os måske en bekymring for, at de kan blive sat ud af spillet på grund af skader – eller miste det niveau, de hidtil har haft i sæsonen.
En eller flere verdensmestre Ved VM i 2018 i Rusland figurerede ni spillere med kontrakt i Arsenal i spillertrupperne: Mohamed Elneny (Egypten), Nacho Monreal (Spanien), Alex Iwobi (Nigeria), Joel Campbell (Costa Rica), Mesut Özil (Tyskland), Danny Welbeck (England), David Ospina (Colombia) samt Granit Xhaka og Stephan Lichtsteiner (Schweiz). Af dem er kun Elneny og Xhaka tilbage i klubben – med Xhaka som den eneste genganger ved VM i Qatar.
Når sæsonen i Premier League genoptages, kan det være med én eller flere verdensmestre på Arsenals hold. Og forhåbentlig vil verdens bedste i så fald også ende som Englands bedste! //
SÅDAN HAR VI GJORT
Vi har vurderet de enkelte spilleres betydning for henholdsvis Arsenal og deres respektive landshold på en skal fra 1 til 4: 1: Mindre 2: Middel 3. Betydende 4: Afgørende
BETYDNING FOR ARSENAL BETYDNING FOR LANDET
X X
Vi har ligeledes vurderet risikoen for om spilleren bliver slidt med deraf følgende større skadesrisiko i den resterende del af sæsonen. Ringe / Middel / Stor
Nedslidningsrisiko
Ringe Middel Stor AARON RAMSDALE
// ENGLAND
BETYDNING FOR ARSENAL
BETYDNING FOR ENGLAND
4 2
LANDSKAMPSSTATISTIK
Alder: 24 Antal kampe/mål: 3/0 Trøje nr./Position: 23 - Målmand Debut: 15/11 2021
Målmandshierarkiet i den engelske VM trup er noget uklart. Umiddelbart ligger det til Jordan Pickford, men de to andre ånder ham i nakken. Der er visse ligheder mellem Pickford og Ramsdale, som begge virker proaktive, aggresive og forudseende i spillestil. Pope virker mere reaktiv og rolig. Formmæssigt ligger det dog mest til Ramsdale, som med en redningsprocent på 50,0 og syv clean sheets topper listen over clean sheets en my foran Pope, også med syv clean sheets, men med en redningsprocent på 46,7. Det umiddelbare førstevalg Jordan Pickford ligger noget længere nede på listen med tre clean sheets og en redningsprocent på 21,4. Arsenal keeperen kommer altså bedst ind i turneringen formmæssigt, men er det nok til at erobre pladsen, og dermed bevare kampformen?
Nedslidningsrisiko
Ringe // PETER HELLER LÜTZEN · JAKOB HASSING PEDERSEN · LARS JACOBSEN // AF
MATT TURNER
// USA
BETYDNING FOR ARSENAL BETYDNING FOR USA
1 4
LANDSKAMPSSTATISTIK
Alder: 28 Antal kampe/mål: 20/0 Trøje nr./Position: 1 - Målmand Debut: 1/2 2021
Hvor det ikke bliver til mange kampe på absolut højeste niveau i Arsenal kunne det se ud til at Matt Turner har erobret pladsen mellem stængerne hos USA. Efter debuten i januar 2021 startede Turner i alle seks kampe i Concacaf Gold Cup i 2021 og blev kåret til turneringens bedste målmand. Nu er pladserne aldrig givet på forhånd, men den 190 cm høje keeper har gennem de senere sæsoner haft en opadgående formkurve og blev - også i 2021 - kåret som den mest værdifulde spiller i Major League Soccer (MLS). Hvor Ramsdale ser ud til mest at gæsteoptræde i VM slutrunden kunne det meget vel være at Turner blev fast mand når USA var i kamp og dermed har han en enestående mulighed for at spidse kampformen af. TAKIHIRO TOMIYASU
// JAPAN
BETYDNING FOR ARSENAL BETYDNING FOR JAPAN
3 4
LANDSKAMPSSTATISTIK
Alder: 23 Antal kampe/mål: 29/1 Trøje nr./Position: 16 - Forsvarer Debut: 12/10 2018
Umiddelbart var det vel kun skader, som kunne holde Tomiyasu fra at blive udtaget til den japanske VM trup. En plads på et Premier League hold må mere eller mindre være en sikker adgangsbillet. Men netop skader er problemet for den ellers stabile japaner, som når han er klar gør det glimrende på højre back, og som også kan vikariere på venstre omend på et mindre kreativt niveau end Zinchenko. Som det ser ud i skrivende stund går „Tomy“ mere eller mindre skadet ind til VM slutrunden og det giver anledning til bekymring. Selvom White har fortrængt ham på pladsen som højre back er japaneren en vigtig brik i Artetas projekt og der bliver helt sikkert brug for ham hen over foråret. BEN WHITE
// ENGLAND
BETYDNING FOR ARSENAL
BETYDNING FOR ENGLAND
4 1
LANDSKAMPSSTATISTIK
Alder: 25 Antal kampe/mål: 4/0 Trøje nr./Position: 21 - Forsvarer Debut: 2/6 2021
Benjamin White debuterede for det engelske landshold i juni 2021, men blev senere sorteret fra truppen til EM sidste sommer og har i alt kun været på banen fire gange for sit land. Denne gang er han med, men nok ikke meget mere end det. Trods et godt efterår som højre back hos Arsenal vil han ved VM stå i skyggen af andre i Southgates opstilling. Udtagelsen skal ses som en anerkendelse af Whites gode udvikling i Arsenal, men den engelske landstræner er også ret dogmatisk i sin holdudtagelse. White er derfor med som en god squad player, der i kraft af sin fleksibilitet kan håbe på et indhop eller to. Ellers er han mest med for at lære af sine holdkammerater.
Nedslidningsrisiko
Ringe
Nedslidningsrisiko Middel Nedslidningsrisiko
Ringe
WILLIAM SALIBA
// FRANKRIG
BETYDNING FOR ARSENAL
BETYDNING FOR FRANKRIG GRANIT XHAKA
// SCHWEIZ
BETYDNING FOR ARSENAL BETYDNING FOR SCHWEIZ THOMAS PARTEY
// GHANA
BETYDNING FOR ARSENAL BETYDNING FOR GHANA
4 2 4 4 4 3
LANDSKAMPSSTATISTIK
Alder: 21 Antal kampe/mål: 7/0 Trøje nr./Position: 17 - Forsvarer Debut: 25/5 2022
Saliba har afgjort været en af Premier Leagues bedste spillere i efteråret og kan også se frem til spilletid ved VM, bl.a. mod Danmark. Frankrig er forsvarende verdensmestre og stiller som altid med et stærkt hold, som kan gå langt i turneringen. Saliba har kun et halvt års landsholdserfaring og er i skrivende stund noteret for syv kampe. Franskmændene har mange rigtigt stærke forsvarsspillere, så der bliver kamp om pladserne, men Saliba kan nok se frem til at spille en eller anden rolle. Fra et klubsynspunkt beder vi til, at Saliba får nogle gode kampe og kommer hjem i god behold. LANDSKAMPSSTATISTIK
Alder: 30 Antal kampe/mål: 107/12 Trøje nr./Position: 10 - Midtbane Debut: 4/6 2011
Anfører for Schweiz og selvskreven dirigent for en relativt god trup. Han har været en central del af sit landshold lige fra ungdomsårene og har over 100 landskampe i rygsækken. Schweiz er bl.a. i gruppe med Brasilien, hvor Xhaka skal forsøge at stoppe sine offensive brasilianske kolleger, hvis de altså overhovedet er på banen. Xhaka selv skal regne med fuld spilletid på et stabilt hold, som kan gå videre fra sin gruppe. Xhaka er i fænomenal form og kan gøre en rigtig fin figur ved VM, men det vil omvendt ikke gøre noget, hvis hans hold kun får firefem kampe. Dette er Xhakas tredje VM, og Schweiz er de foregående to gange røget ud i første knockout-kamp. LANDSKAMPSSTATISTIK
Alder: 29 Antal kampe/mål: 40/13 Trøje nr./Position: 5 - Midtbane Debut: 5/6 2016
Ghanas landshold hører ikke til de mest stabile. De spillede i vinteren 2022 et virkelig ringe African Cup of Nations, men senere i år slog de rivalerne fra Nigeria i den direkte duel om en VM-plads. Partey har været viceanfører i kvalifikationen og hører med sine 40 kampe til truppens erfarne kerne. Det er hans første VM, og han kommer formentlig til at spille en nøglerolle på den ghanesiske midtbane. Ghana er i en gruppe, de godt kan gå videre fra, men Parteys skadeshistorik taget i betragtning behøver de ikke opnå meget mere end det. Det er vigtigt, at han får et par gode kampe og så ellers et par ugers genopladning med Arsenal, inden Premier League fortsætter i julen.
Nedslidningsrisiko Middel Nedslidningsrisiko
Stor Nedslidningsrisiko
Stor
•
BUKAYO SAKA
// ENGLAND
BETYDNING FOR ARSENAL
BETYDNING FOR ENGLAND GABRIEL JESUS
// BRASILIEN
BETYDNING FOR ARSENAL
BETYDNING FOR BRASILIEN GABRIEL MARTINELLI
// BRASILIEN
BETYDNING FOR ARSENAL
BETYDNING FOR BRASILIEN
4 2
LANDSKAMPSSTATISTIK
Alder: 21 Antal kampe/mål: 20/4 Trøje nr./Position: 17 - Angriber Debut: 8/10 2020
Bukayo Saka bør for længst være blevet tilgivet sin afbrænder i straffesparks-konkurrencen mod Italien i EM-finalen i sommeren 2021. Saka, en blændende teknisk begavelse både som oplægger og afslutter, har trods sin unge alder været prøvet på forskellige positioner i Arsenal, men han har nu både i sin klub og for sit land etableret sig som kantspiller i højre side. Landstræner Gareth Southgate har et godt øje til Saka, men stortalentet er – som unge spillere ofte er det – svingende i sin form, og det er ikke sikkert vi får ham at se i alle Englands kampe. Den nærmest telepatiske forbindelse, han og Martin Ødegaard har til hinanden i Arsenal, er svær at overføre til landsholdet.
4 3 4 2
LANDSKAMPSSTATISTIK
Alder: 25 Antal kampe/mål: 59/19 Trøje nr./Position: 18 - Angriber Debut: 1/9 2016 Alder: 21 Antal kampe/mål: 3/0 Trøje nr./Position: 26 - Angriber Debut: 24/3 2022
Selv om han endnu ikke har manifesteret sig som topscorer i Arsenal – den rolle, Mikel Arteta utvivlsomt har udset ham til – har Gabriel Jesus på få måneder vist sig som en uhyre betydningsfuld spiller for holdet: Dribler, chanceskaber og afslutter i én skikkelse. Han har stor offensiv gennemslagskraft og en sofistikeret spilintelligens, og ydermere er han utroligt arbejdsom. Jesus er ikke øverst i angrebshierarkiet hos Brasilien og er nødt til at indordne sig under først og fremmest Neymar. Men han er en etableret spiller på landsholdet, og kommer han på holdkortet, vil han udnytte sin chance til det yderste for at overbevise verden og landstræner Tite om, at han er en første klasses forward – som han er det i Arsenal. LANDSKAMPSSTATISTIK
Gabriel Martinelli kan stå foran sit helt store gennembrud på verdensscenen. I Arsenal er han på kort tid gået fra at være et stortalent til en bærende spiller på holdet, og noget lignende kan ske hos Brasilien, hvis landstræner Tite – mellem sine øvrige klasse-angribere – vil og tør give Martinelli chancen. Selv som indskiftningsspiller kan man forestille sig, at den unge kantspiller kan blive potentielt afgørende, sådan som han er i form og spillehumør. Martinelli var med til at vinde den olympiske fodboldturnering med Brasilien i 2021 og fik sin debut på A-landsholdet mod Chile i marts i år. Det er gået hurtigt for ham, siden han i 2019 blev kåret til årets unge spiller og udtaget til årets hold i staten Sao Paulo, mens han stadig spillede i hjemlandet.
Nedslidningsrisiko Middel Nedslidningsrisiko Middel Nedslidningsrisiko
Ringe
NYT FRA LONDON Hvorfor Qatar, og hvorfor på dette forbandede tidspunkt?
Det var det kontante svar på mit spørgsmål til vennerne i London om, hvad de mener om det forestående VM! På trods af den klare udmelding er de dog fulde af fortrøstning.
Hvorfor skal en af verdens største sportsbegivenheder afvikles nu, hvor vi er ca. 1/3 gennem en Premier League sæson, der tegner til at blive vores bedste i mange år?
Godt med få til VM I forhold til et normalt sommer VM, så kommer der til at ske forandringer - ikke mindst mod slutningen af sæsonen. Premier League er vant til, at køre fuldt program over hele vinterperioden, og selv uden et VM på denne tid af året kan det blive så presset, at nogle klubber må spille 3 kampe på bare 7 dage!
Hvordan det bliver er måske godt for klubber, der ikke har sendt mange spillere til VM, men hos de røde i London frygter man, at den fine start vi har fået på sæsonen, den fantastiske eufori og troen på, at det skal blive i år, hvor vi opnår mindst den eftertragtede fjerdeplads - og gerne endnu mere - og det momentum holdet har i øjeblikket kan gå tabt. Selvfølgelig har de andre tophold, måske lige med undtagelse af Newcastle, der ikke sender så mange spillere til VM, de samme bekymringer eller frygt for, at få skadede og trætte spillere hjem fra Qatar.
Fulde af fortrøstning trods alt De Europæiske turneringer, Champions League, Europa League og Conference League er jo også startet lidt tidligere end normalt, og slutter lidt senere end de plejer som følge af VM pausen, men den største bekymring i London er nok, at VM pausen måske bekommer de andre tophold bedre end Arsenal.
Når det så er sagt, så er der enighed om, at vi i år har en bredere trup, hvilket er vigtigt, når skader helt sikkert melder sig, og derfor er de lokale Gooners, på trods af placeringen og tidspunktet for VM fulde af fortrøstning - ikke til en topplacering af England til VM, men til at Arsenal - også når Premier League er færdigspillet - vil være at finde helt i toppen af tabellen, og så glæder de sig jo, ligesom os, til at mødes til mange af de arrangementer der bliver stablet på benene i London, og heppe på Deres “Three Lions"… // // CLAUS HEIDEMANN // AF
// CHRISTIAN H. STENRØJL // AF
EUFORIEN PÅ PAUSE
Arsenals sæson har nærmest været et eventyr og klubben ligger trygt og sikkert på førstepladsen i verdens bedste liga med fem point ned til mægtige Manchester City. Selvom det virker for godt til at være sandt, så har Artetas drenge været ligaens stærkeste hold og ligger fortjent hvor de gør. Der er dog det ”lille” men - den igangværende VM slutrunde. Som Arsenal fans nyder vi vores hidtil bedste sæsonstart nogensinde, og bliver nu holdt hen af denne håbløse begivenhed. Hvordan har vi det i maven som Arsenal-fans? Stoler vi nok på holdet til, at de kan gå hele vejen eller vil sæsonen blive spoleret af VM?
Forestil dig at du blev nyforelsket i starten af sidste efterår. Det har ikke altid været perfekt, men tingene så ud til at gå i den rigtige retning. I sommers begyndte forholdet at blive mere seriøst og verden begyndte for alvor at se lys ud. I dette efterår er kærligheden og forholdet blomstret til en større grad, end I havde turde håbe på – det går over al forventning. I er harmoniske, enige, lykkelige. Du har dog hele tiden godt vidst, at din partner vil rejse væk i november/december. I tiden op til har du ikke tænkt alt for meget på det; tingene ville måske ikke være så rosenrøde til den tid og afsavnet ville måske ikke være så stort. Nu står du imidlertid midt i virkeligheden og partneren er taget afsted. Du bliver fyldt med nervøsitet og tvivl: Vil tingene blive ligesom før, når hun kommer tilbage? Hvordan vil turen påvirke hende? Hvad skal du selv lave i mellemtiden? Spørgsmålene er mange og svarene få – du har aldrig stået i en lignende situation før. Der er ikke andet for, end blot at håbe på det bedste.
Føltes denne historie bekendt? Måske sidder du netop med denne følelse uden at være gået ind i et nyt forhold. Du er tværtimod blot blevet
endnu mere investeret i det forhold, som du allerede har til Arsenal. Bevares; måske er det en smule søgt, at sammenligne vores forhold som fans til et fodboldhold med et romantisk forhold, men ikke desto mindre er det sådan, som mange af os tilgår tilværelsen som tilhængere af Arsenal FC.
Den føromtalte ”ferie” er naturligvis verdensmesterskaberne i fodbold, som i år foregår i Qatar i vinterhalvåret. Meget er blevet skrevet og sagt om ikke blot afholdelsen i Qatar fra et politisk og humanitært synspunkt, men også om selve praktikken i, at VM i år afholdes midt i en sæson, fremfor efter en sæson som vi er vant til.
Selvom jeg på ingen måde er meget for det, så lad os tilsidesætte det etiske aspekt af diskussionen for en stund – denne artikel dykker ned i selve de følelser, som vi Arsenal-fans sidder tilbage med omkring vores fodboldhold. For når flere års skuffelser, proces og forventning endeligt ser ud til at bære frugt og bringe os derhen, hvor vi allerhelst ser vores hold, hvordan føles det så at skulle stoppe op midt i det hele?
Kan fokus flyttes? Nu sidder du måske og tænker, at Danmark jo er med til VM. Derfor vil det være let at flytte sit fokus derhen, som de dygtige patrioter vi er. Hvad end dit tilhørsforhold til det danske herrelandshold er, så er det jo også et hold, som har været igennem en positiv og fællesskabende proces igennem de seneste år. Tragedien om Christian Eriksen og euforien ved de efterfølgende kampe ved de seneste europamesterskaber har givet en stemning omkring landsholdet, som ikke er set i flere årtier.
Måske kan du overhovedet ikke hidse dig op omkring landsholdet og især dem, som ikke har et tæt tilhørsforhold til landsholdet, må sidde tilbage med en følelse af tomhed og bekymring. Hvis man vælger at se kampene til VM, så vil man måske følge Arsenals spillere spændt og krydse alt for, at de ikke bliver skadet eller lider mental overlast. Kynikeren i mig vil dog mene, at én eller begge dele vil være uundgåeligt til en vis grad.
Vi er naturligvis ikke det eneste hold, som skal døjes med denne unødvendige pause, men jeg vil vove den påstand, at følelsen alligevel er særligt underlig for os. Siden Arteta trådte til som træner i 2020 har holdet været på en rutsjebanetur af op- og nedture. Det er reelt først nu, at vi begynder at mærke en form for forløsning, selvom sæsonen ikke engang er halvvejs. Vi mærker tydelige fremskridt, og vi ved, hvor meget momentum betyder i fodbold; man må i den grad sige, at vi har haft momentum siden i sommers.
Det positive i det absurde Hvis vi skal kigge en smule positivt på denne absurde tilstand, så er der en smule at hente. Programmet har været ekstraordinært tæt og der er ingen tvivl om, at de spillere fra startelleveren som ikke skal med til slutrunden (eksempelvis Ødegaard, Zinchenko og Gabriel) vil have godt af en periode med mindre fodbold. En del af de spillere, som skal afsted, kommer måske heller ikke til at spille fast undervejs (eksempelvis Saliba, Ramsdale og Saka). Det er så absolut noget af det, som trods alt kan give os fans en smule ro i maven.
Et andet lyspunkt er de skadede eller småskadede spilleres mulighed for at kunne restituere tilstrækkeligt: Zinchenko har døjet med en drilsk lægskade i vel over en måned, Gabriel har spillet nærmest samtlige minutter indtil nu og Smith-Rowe har siddet ude hele sæsonen og er forhåbentligt klar igen, når vi vender tilbage fra pausen. Han vil helt sikkert være et kæmpe boost til en trup, som synes en smule tynd oppe foran.
Desuden er der transfervinduet i januar, som måske bliver endnu mere aktivt end vi hidtil har kendt det. Det lyder fra pålidelige kilder, at vores amerikanske ejere har tænkt sig at investere yderligere i holdet i det kommende transfervindue, så holdet har bedst mulige forudsætninger for at være reelle bejlere til mesterskabet, når vi kommer til april og maj. Denne viden kan Arsenal-tilhængerne varme sig på i den kolde december måned.
Vi aner ikke hvordan det ender Vi aner reelt set ikke, hvordan Arsenals hold ser ud efter landskampspausen. Vi kan gisne om udfaldet, men det er blot tankeeksperimenter, som kan holde os kørende, imens VM er i gang. Følelsen af uvished og tab af momentum kan til tider virke uoverskuelig, men hvis vores kærlighedshistorie fra starten af artiklen skal have en lykkelig slutning, så må vi holde tungen lige i munden.
Hvad end du føler dig apatisk omkring hele situationen, forarget og ser pausen som en fordel, så vil tiden vise hvordan pausen påvirker resten af sæsonen. //
VERDENSMESTRE med adresse hos ARSENAL
Arsenal har rekorden som den engelske klub med flest verdensmestre gennem tiden. I denne historiske oversigt gennemgår vi listen over de syv spillere, som opnåede fodboldverdenens ultimative hæder – at løfte VM-pokalen – mens de var på kontrakt hos The Gunners.
Juventus har rekorden som den klub, der gennem VMhistorien har haft flest spillere, som har vundet verdensmesterskabet med deres land: 25 – hovedsageligt på grund af Italiens fire VM-triumfer. Torino-klubben er skarpt forfulgt af Bayern München, som har haft 24 spillere, der har vundet VM med deres landshold. Også Tyskland er blevet verdensmester fire gange.
Hvilken engelsk klub har haft flest verdensmestre? Det har Arsenal! Med syv spillere overgår vi Chelsea og Liverpool, som hver har været repræsenteret af fem spillere i en vindende VM-trup.
Arsenals Laurie Scott opnåede 17 landskampe, men ingen under VM i 1950, selv om han var med i truppen til slutrunden i Brasilien. Scott, der samme forår havde været med til at vinde FA Cup’en med Arsenal, var højre back, men blev fortrængt af en vis Alf Ramsey, der 16 år senere som landstræner stod i spidsen for det engelske hold, som vandt verdensmesterskabet på hjemmebane. En af alle tiders største VMsensationer indtraf i øvrigt netop i 1950, da USA i gruppespillet besejrede England 1-0.
England først med i 1950 I de første syv VM-slutrunder fra 1930 til 1962 havde Arsenal kun to spillere med – begge englændere. England valgte først at deltage i en VM-kvalifikationsturnering med henblik på slutrunden i 1950. Indtil da havde englænderne opfattet sig som de sande verdensmestre og ønskede ikke at involvere sig i FIFAs turnering.
1966: England Ved VM i Chile i 1962 var midtbanespilleren George Eastham udtaget til den engelske trup, men han fik ingen kampe i turneringen. Eastham, som debuterede for George Eastham Arsenal i 1960, blev i alt noFødt 23. september 1936 teret for 19 landskampe, men 0 kampe ved VM 1966 selv om han også var med Ikke VM afgørende blandt Englands udvalgte fire år senere, opnåede han ikke så meget som ét minut på banen i de to VM-slutrunder. Eastham var datidens svar på den senere berømte belgier Jean-Marc Bosman, som i 1995 vandt en rets-
Petit i aktion for Arsenal legends.
sag ved EU-domstolen, da han kæmpede for retten til at skifte klub ved udløbet af sin kontrakt, uden at den klub, han hidtil havde spillet for, kunne kræve et transferbeløb. Det førte til den berømte Bosman-dom, som gjorde spillerne fri efter en udstået kontrakt.
Da George Eastham i 1959 ville skifte fra Newcastle United til Arsenal, satte den nordengelske klub sig så kraftigt imod det, at Eastham førte sin sag helt til Højesteret – og vandt. Arsenal måtte ganske vist betale et beløb for ham, men Eastham fik sin frihed. I Londonklubben blev han anfører, opnåede 223 kampe på seks sæsoner og var efter sigende en elegant og teknisk betonet midtbanegeneral, som med sine præcise og overrumplende afleveringer kunne splitte modstanderens forsvar ad – en fryd for øjet for tilskuerne på Highbury.
Det var på baggrund af sine oplagte individuelle kvaliteter, at han blev udtaget til de to slutrunder, men det må især have været en skuffelse for ham, at han ikke kom i betragtning til en plads blandt de 11 på banen, da fodbolden i 1966 ”kom hjem” til England – selv om han fik status af verdensmester, da hjemmeholdet erobrede titlen med finale-sejren på 4-2 over Vesttyskland på Wembley. Men han så til fra bænken.
Det var til gengæld West Ham-trioen, anføreren Bobby Moore, Martin Peters og Geoff Hurst samt Manchester United-forwarden Bobby Charlton, der var nogle af de mest fremtrædende spillere på det vindende hold – det eneste engelske landshold, som endnu har vundet et VM og således har fået nærmest mytisk status i fodboldens moderland. Peters scorede mod tyskerne ét og Hurst hele tre mål, hvilket stadig gør ham
til den eneste spiller, som har scoret hattrick i en VM-finale. To af målene faldt i forlænget spilletid, hvoraf det første i mange år var ét af VM-historiens mest omdiskuterede mål, indtil moderne teknologi Emmanuel Petit for nogle år siden kunne fastslå, Født 22. september 1970 at dommeren korrekt havde dømt 6 kampe og 2 mål ved VM 1998 bolden inde over stregen. VM afgørende Samme år skiftede George Eastham, som altså kunne kalde sig verdensmester uden at have spillet, til Stoke City og blev desuden noteret for sin sidste landskamp. Han er født i 1936 og er i dag 86 år. England har ikke siden vundet verdensmesterskabet, men Arsenal har senere hen haft Graham Rix og Tony Woodcock med ved VM i 1982, Kenny Sansom og Viv Anderson i 1986, Tony Adams i 1998, David Seaman og Martin Keown i både 1998 og 2002, Sol Campbell i 2002 og 2006, Ashley Cole og Theo Walcott i 2006, Jack Wilshere og Alex OxladeChamberlain i 2014 samt Danny Welbeck i 2018. Blandt andre britiske Arsenal-spillere, som har været med til et VM, er målmanden Pat Jennings, der spillede for Nordirland i VM i 1982 i Spanien, og i øvrigt også deltog fire år senere i slutrunden i Mexico, hvor han i mellemtiden dog var skiftet til Everton, og forwarden Charlie Nicholas, som repræsenterede Skotland i 1986. Blandt ikke-britiske spillere kan nævnes Dennis Bergkamp og Marc Overmars, som var Arsenal-spillere, da de var med Holland til VM i 1998, samt den franske trio Patrick Vieira, Sylvain Wiltord og Thierry Henry ved VM i 2002. Vieira vender vi straks tilbage til. 1998: Frankrig I 1996 tiltrådte franskmanden Arsène Wenger som manager i Arsenal, og han introducerede hurtigt adskillige udenlandske spillere på holdet – i de første sæsoner især spillere fra sit hjemland. I sin første hele sæson – 1997/98 – var Wenger manden bag såvel mesterskabet som finalesejren i FA Cup’en – klubbens første The Double-triumf i 27 år. Det er betegnende for franskmandens format og indsats, at seks af de syv spillere fra Arsenal, der har fået ultimativ succes ved VM, er kommet til klubben i Wenger’s æra mellem 1996 og 2018. Det er ikke for // JAKOB HASSING PEDERSEN // AF
Patrick Vieira Født 23. juni 1976 2 kampe og 0 mål ved VM 1998 På det jævne
Vieira i storhedstiden i Arsenal - fightende og nærkampsstærk.
meget sagt, at det i flere tilfælde lykkedes ham at hente spillere i verdensklasse til klubben.
På The Gunners’ centrale midtbane spillede Emmanuel Petit og Patrick Vieira i The Double-sæsonen, og de blev også udtaget til Frankrigs VM-trup i sommeren 1998 af landstræneren Aimé Jacquet. Petit spillede hele finalen på Stade de France i Paris mod Brasilien (mens Vieira blev skiftet ind i 2. halvleg) og blev den første Arsenal-spiller, som scorede i en VM-finale. Midtbanegeneralen Zinedine Zidane havde scoret Frankrigs to første mål, da Petit tre minutter inde i den tid, dommeren havde lagt til, bragte hjemmeholdet på slutresultatet 3-0.
Petit, der opnåede i alt 63 landskampe, scorede to mål i VM ’98 – det første gjorde ham såmænd til matchvinder mod Danmark i den indledende runde i gruppespillet. Pletskuddet i finalen blev mål nr. 1000 i det franske fodboldforbunds historie – og det sidste VM-mål i det 20. århundrede. Han fik en betydelig indflydelse på holdets succes, eftersom han udgjorde en effektiv midtbane sammen med Zidane, Christian Karembeu og Didier Deschamps, den nuværende franske landstræner, og opnåede seks ud af syv kampe i turneringen.
Patrick Vieira var blandt de franske reserver. Da han blev skiftet ind i finalen, lagde han op til Petits mål. Han fik spilletid i to kampe, hvoraf han var med i startopstillingen i den ene. Han fik i alt 107 landskampe og blev langt mere toneangivende for Frankrig to år senere, da verdensmestrene også erobrede Europamesterskabet.
Mens Emmanuel Petit kun var i Arsenal i tre år, blev Vieira i klubben i hele ni år – hvor han undervejs efterfulgte Tony Adams som anfører. Mens Petit var en effektiv, defensiv midtbanespiller med en fin placeringsevne, der nærmest diskret ryddede op og hurtigt skabte omstillinger, havde Vieira en elegance over sig som sjældent set. Hans arbejdsradius var kolossal og overblik formidabelt. Han kunne med sin sublime teknik og overrumplende afleveringer skabe helt nye spilsituationer og med sin fysik sætte sig igennem over for enhver modstander – og var på den måde på én gang arbejdsmand og iscenesætter.
Frankrigs VM-triumf på hjemmebane var sammen med Europamesterskabet i Holland/Belgien i år 2000 højdepunkterne for en umådeligt talentfuld generation af franske spillere.
2010: Spanien Selv om han endnu ikke var Arsenal-spiller, da han var med til at gøre Brasilien til verdensmester i 2002 i Japan og Sydkorea, er det værd at notere, at Gilberto Silva samme sommer skiftede fra Atlético Mineiro i hjemlandet til London-klubben, hvor han blev i seks sæsoner. En nyslået verdensmester kom til Highbury med betydelig selvtillid, og han havde noget at have den i.
Silva, der spillede på den centrale midtbane også i VM-slutrunden og altid var pålideligheden og fodboldklogskaben selv – også hos Arsenal – optrådte hos brasilianerne lige bag det fremragende angrebs-trekløver Ronaldinho, Rivaldo og Ronaldo. Det er næppe tilfældigt, at Gilberto Silva havde en høj stjerne hos landstræner Luiz Felipe Scolari, der gerne ville have en defensiv gardering for de virtuose, offensive kræfter – og Silva var perfekt som balancespilleren på holdet, en rolle han også kom til at indtage hos Arsenal.
De to mål i finalesejren på 2-0 over Tyskland blev begge scoret af Ronaldo (ikke at forveksle med portugiseren af samme navn), som i de år formentlig var verdens bedste forward. Og Gilberto Silva var på kanterne omgivet af de fantastiske backs Cafu (der som den eneste har spillet tre VMfinaler i træk – i 1994, 98 og 02) og Roberto Carlos.
Det siger i den grad noget om Silvas kvaliteter, at han kunne begå sig blandt så store spillere, og Arséne Wenger tøvede da heller ikke med at investere i ham, da han ville forstærke Arsenals midtbane. Gilberto Silva spillede 32 af sæsonens 38 ligakampe, da holdet i 2003/04 præsterede sin historiske, uovervindelige sæson. Det var dog først i 2010, at Arsenal fik sin næste verdensmester – da Spanien vandt titlen i Sydafrika i en periode, hvor FC Barcelona var totalt dominerende i europæisk klubfodbold. Barcelona havde syv spillere med i startopstillingen i finalen, men den eneste spiller fra Arsenal i truppen: Cesc Fabregas fik en afgørende rolle, da han blev skiftet ind i finalen mod Holland kort før tid. Da stod det 0-0, og kampen måtte ud i forlænget spilletid, hvor Fabregas i 116. minut lagde op til Andrés Inietas enlige sejrsmål. Fabregas, der kom fra FC Barcelonas La Masiaakademi til Arsenal i 2003, spillede 100 landskampe for Spanien og bidrog også til, at landet vandt EuropaCesc Fabregas - assist i VM finalen i 2010.
Cesc Fabregas
Født 4. maj 1987 4 kampe ved VM 2010
På det jævne
mesterskabet i både 2008 og 2012. Ved VM 2010 blev han skiftet ind i fire ud af syv kampe. På det tidspunkt kunne han ikke tilspille sig en fast plads på midtbanen, eftersom landstræneren Vicente del Bosque foretrak Sergio Busquets, Xabi Alonso, Xavi og Iniesta – på den tid formentlig den stærkeste midtbane i verden overhovedet.
I Arsenal scorede Fabregas 35 mål i 212 kampe og blev i 2008 anfører efter William Gallas, inden han tre år senere skiftede tilbage til barndomsklubben Barcelona. Han blev Wenger’s forlængede arm på banen som midtbanedynamo med en udsøgt spilintelligens. Ydermere var han målfarlig. Mens han med sit landshold red på en sejrsbølge, var Arsenal omvendt inde i en periode, hvor spillermaterialet samlet set ikke helt havde den fornødne klasse til at kunne spille afgørende med om det engelske mesterskab eller Champions League. Havde klubben haft flere spillere af Fabregas’ kaliber på den tid, havde det givetvis ført titler med sig, og de udeblevne triumfer var formentlig medvirkende til, at Fabregas forlod Emirates og London. 2014: Tyskland Tyskland vandt sit fjerde verdensmesterskab ved slutrunden i Brasilien i 2014 – og var det første europæiske hold, der vandt VM på sydamerikansk grund. På vejen til finalen fik tyskerne den nu legendariske storsejr på 7-1 i semi-finalen mod værtsnationen, og i finalen slog de endnu en sydamerikansk gigant, Argentina, med 1-0 efter forlænget spilletid.
Der var denne gang hele tre Arsenal-spillere i landstræner Joachim Löws trup. Playmakeren Mesut Özil, som var kommet til Arsenal året før fra Real Madrid, var med fra start i finalen, men i en position som venstre kantspiller, og blev skiftet ud til allersidst i det 120. minut med en anden Arsenal-spiller, forsvareren Per Mertesacker. Den tredje spiller fra London-klubben, Lukas Podolski, kom ikke på banen i finalen.
Özil var blevet tysk topscorer i den forudgående kvalifikationsturnering med otte mål og fik alle syv kampe fra start i selve slutrunden, hvor Löw noget utraditonelt placerede ham på venstrekanten turneringen igennem, efter at Marco Reus var blevet skadet under
Mesut Özil spillede en stor rolle i Tysklands verdensmesterskab i 2014.
Mesut Özil Født 15. oktober 1988 7 kampe og 1 mål ved VM 2014 VM afgørende
Per Mertesacker Født 29. september 1984 6 kampe og 0 mål ved VM 2014 VM afgørende Lukas Podolski Født 4. juni 1985 2 kampe og 0 mål ved VM 2014 Ikke VM afgørende
BFG - Mertesacker - en klippe i forsvaret. Tre slutrunder på stribe for Podolski.
en træningskamp før VM. Mesut Özil scorede et mål i 1/8 finalen mod Algeriet og lagde op til Sami Khediras mål til 5-0 i kampen mod Brasilien. Den elegante Özil med de tyrkiske rødder skiftede i 2021 fra Arsenal til den tyrkiske storklub Fenerbahce.
Per Mertesacker fik spilletid i seks af de syv kampe i slutrunden og blev undervejs noteret for sin landskamp nr. 100 i gruppekampen mod Ghana. Han sluttede sin landsholdskarriere umiddelbart efter VM.
Efter en langvarig skade havde han et par år forinden igen fået en stamplads i det tyske midterforsvar og også scoret to mål i VM-kvalifikationen. Det var Mertesackers anden slutrunde, efter at han i 2006 var med i VM på hjemmebane i Tyskland, mens han stadig spillede for Hannover 96. Sommeren 2006 skiftede han til Werder Bremen, før Wenger i 2011 fik ham til Arsenal, hvor han gennem alle årene har været højt værdsat. Efter sin aktive karriere blev han i 2018 udnævnt til manager for klubbens akademi, hvor han stadig er.
Lukas Podolski var med i Tysklands sejre over USA og Portugal i gruppespillet, men fik ikke fuld spilletid i nogen af kampene. I kvalifikationen havde han spillet fem kampe og fik under EM to år forinden sin landskamp nr. 100. Podolski, som er på 4. pladsen over alle tiders mest scorende tyske landsholdsspillere med 49 mål i de i alt 130 kampe, han opnåede for sit hjemland, spillede også med i VM i 2006 og 2010, hvor han begge gange repræsenterede FC Köln. Det blev også til en mellemliggende periode i Bayern München. Han kom til Arsenal i 2012 og blev der til 2015, hvorpå han skiftede til Galatasaray i Tyrkiet. Hos Arsenal blev det til 19 mål i 60 kampe.
Arsenals eneste VM-dansker Selv om Danmark som bekendt aldrig har vundet verdensmesterskabet, er det fra en rød-hvid vinkel alligevel værd at nævne, at én dansker har deltaget i et VM, mens han havde status som Arsenal-spiller. Angriberen Nicklas Bendtner scorede 24 mål i 108 kampe med kanonen på brystet, mens han var på kontrakt hos The Gunners i årene 2005-2014 (hvor han dog i flere omgange blev udlejet). Bendtner gjorde det så godt, at han blev udtaget af daværende landstræner Morten Olsen til truppen, der skulle repræsentere Danmark under VM i 2010 i Sydafrika.
Nicklas Bendtner, der i alt scorede 30 mål i 81 kampe for landsholdet, var med i alle tre gruppekampe mod Japan, Holland og Cameroun, og mod afrikanerne scorede han et enkelt mål i Danmarks 2-1 sejr. Morten Olsens mandskab kom dog ikke videre fra den indledende runde, hvilket ikke var sket før, eftersom Danmark ved de forudgående VM-slutrunder i 1986, 1998 og 2002 hver gang var nået frem til mindst 1/8 finalen. Nicklas Bendtner forlod Arsenal permanent i 2014, da han skrev kontrakt med Wolfsburg i Bundesligaen. //
De Bruyne, Salah og Kane - tre topspillere med hver deres udfordring under VM pausen.
DE ANDRES
VM UDFORDRINGER
VM slutrunden er ikke kun en udfordring for Arsenal. Topklubberne i Premier League er hovedleverandør af spillere til turneringen i Qatar - Manchester City med flest, og den nye dreng i klassen Newcastle med færrest.
Søndag d. 20. november startede den nok mest omtalte VM-slutrunde i nyere tid i Qatar. En slutrunde, der har været underlagt megen kritik, og som afvikles midt i november/december, hvor Premier League klubberne normalt er beskæftiget med et travlt juleprogram.
I tv-studier og artikler bliver denne sæson beskrevet som to-delt, og når der bliver talt om de kampe, der skal spilles på den anden side af VM-slutrunden, kan man høre sætninger som ”i anden del af sæsonen” og ”på den anden side af pausen”. Sætninger, der normalt hører til i ligaer med indlagt vinterpause og dem hører Premier League ikke til selvom tanken ikke er helt fremmed.
Prøve på pause eller… Idéen om at implementere en vinterpause i Premier League har været på tale flere gange. Senest har Liverpools manager, Jürgen Klopp, ytret sin frustration over det tætte kampprogram og den manglende pause. Han påpeger at den store kampbyrde skaber for store risici for skader og udmattelse når der skal spilles om de vigtige point i slutningen af sæsonen.
I år bliver sæsonen så opdelt. Men den pause, som tidligere er blevet forslået bliver ingen pause, men derimod erstattet med en yderligere kampbyrde for topspillerne. En byrde som skeptikerne argumenterer for, kommer til at slide mere på de enkelte spillere fremfor at gavne dem. Det store spørgsmål er, hvilken effekt det får på anden halvdel af sæsonen, og hvordan det påvirker The Gunners forhåbninger om at komme i top fire og kæmpe med om ligatitlen.
Ikke kun The Gunners Arsenal sender som bekendt ti af sine spillere afsted til slutrunden. På siderne 16 - 20 har vi gennemgået disse spillere og vurderet deres betydning for Arsenal, landsholdet og deres risiko for at blive slidt op.
Nu er det jo ikke kun Arsenal, der bliver ramt, men hele Premier League. Klubber med få landsholdsspillere får nu en pause mens top seks klubberne + Newcastle har sendt hele 73 spillere til slutrunden. Det får stor betydning når turneringen genoptages og kan rive godt og grundigt op i det etablerede top seks hieraki. Vi tror dog stadig på, at
