Bynke

Er det en bynke-ambrosie?

Den allergifremkaldende plante bynke-ambrosie er på vej til at brede sig i Danmark. Astma-Allergi Danmarks biolog tog bladredaktøren med på jagt efter den uønskede, invasive art, som kan være ualmindelig svær at genkende.

Tekst og foto : F ie K røy er Dahl

D

et ville være oplagt for den at vokse derinde, siger Karen Rasmussen, som er biolog og leder af pollentællingerne, og peger til højre, da vi cykler forbi en byggeplads.

Vi er på vej ud på Refshaleøen i København for at lede efter den invasive art bynke-ambrosie. Med klimaforandringernes temperaturstigninger får den bedre levevilkår i Danmark, og derfor er den måske ved at slå permanente rødder i den danske muld. Formålet med dagens tur er at finde den – men det er med ambivalente følelser, for egentlig ville det være allerbedst, hvis vi ikke fandt den. Bynke-ambrosie er nemlig stærkt allergifremkaldende, så dens tilstedeværelse er helt uønsket.

Derfor følger Karen Rasmussen dens udbredelse og forekomst tæt. Det gør hun blandt andet online, hvor helt almindelige folk og biologer rundt omkring i landet registrerer i en database, hvis de finder et eksemplar af planten. Det er registreringer fra sidste år, vi går efter i dag – og en af dem har altså ledt os ud på Refshaleøen, lige i udkanten af Christiania, for at stå på hovedet i noget buskads.

Er det en bynke-ambrosie?

– Til at starte med skimmer jeg bare krattet for en meget lysegrøn farve. Det er et fint pejlemærke at gå efter på denne her årstid, fortæller Karen, da vi går langs Refshalevej, som er kantet af grønt på begge sider.

Bynke-ambrosie begynder nemlig at titte frem nu her i midten august, og pollensæsonen for den topper i september. Derfor er bynke-ambrosie lige nu kun lille og spæd, men dog stor nok til, at vi vil kunne få øje på den.

Karen tjekker kortet med registreringer.

Det var lige her, hvor vi står, at der blev spottet et eksemplar af den allergifremkaldende plante sidste år. Solen hænger i

24

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2015

Nej - det her er ikke bynke-ambrosie, selvom det ligner. Bladene stammer fra en helt almindelig grå-bynke.

sensommerhøjde over os, og det er vejr for bynke-ambrosie. Den elsker varme og vokser især i urbane områder, hvor temperaturen ofte er omkring en grad højere end ude på landet. Den gror gerne i grøfter og rabatter langs veje, hvor bevoksningen er åben, utæmmet og forskelligartet – men slår sig også ned i folks haver. Den største årsag til, at frø fra bynke-ambrosie spredes, er nemlig fuglefoder.

– Jeg kigger lige herovre, siger Karen, tager et par skridt væk fra vejen og dykker ned mellem græs, skræppe, pileurt og røllike.

Da hun dukker op igen, ligger to ens blade med hver sin side opad i hendes hånd. Jeg når lige at tænke, om det mon er en bynke-ambrosie, hun har fundet, men nej – de stammer fra en grå-bynke. Bagsiden er lys, forsiden mørkere. Det er bynke-

ambrosies blade ikke. Desuden dufter bynke-ambrosie også forskelligt fra grå-bynke, som har en mere karakteristisk krydret duft. For det utrænede øje ligner bynkeambrosie dog unægtelig grå-bynke til forveksling – og den kan også være svær at skelne fra andre planter, skal det senere vise sig.

Antallet af allergikere vil stige

Efter Refshaleøen kører vi videre mod Fælledparken, hvor der efter sigende også skulle være blevet set et eksemplar af den allergifremkaldende plante. Karen holder øje med vejkanten. Det er lidt som en skattejagt, hvor skatten er noget, man ikke rigtig gider finde.

I Fælledparken parkerer vi cyklerne og begynder straks at lede på de solrige pletter langs med hegn og plankeværk. På

”Hver gang vi hiver en bynke-ambrosie op og smider den ud på en forsvarlig måde, er vi med til at mindske risi­ koen for, at den bliver en permanent beboer i Danmark.”

Karen Rasmussen, biolog

Spot en bynke-ambrosie Cirka 50-120 cm høj (næsten samme højde som grå-bynke) Bregneagtige, fligede blade, som ender i spids. Bladene er næsten ensfarvede på begge sider (modsat grå-bynke) Blomstrer i sep./okt.(grå-bynke blomstrer i juli/aug.)

græsset ligger folk og daser. Ifølge undersøgelser vil de, der i forvejen har allergi, ofte også være allergiske over for bynkeambrosie. Dens pollen er ligeså allergene som birk, og bider den sig først fast som en del af den danske flora, er der udsigt til et stigende antal allergikere. Desuden vil det betyde en forlænget pollensæson, da bynke-ambrosie først topper i september, hvor grå-bynken, som normalt afslutter sæsonen for pollen, topper i slutningen af juli.

– Det er derfor, det er så vigtigt, at vi alle sammen er opmærksomme på den – både i vores egne haver og på grønne offentlige områder. Hver gang vi hiver en bynke-ambrosie op og smider den ud på en forsvarlig måde, er vi med til at mindske risikoen for, at den bliver en permanent beboer i Danmark, forklarer Karen.

Den ”forsvarlige måde” indebærer, at finder man en bynke-ambrosie, er det på med havehandsken for at beskytte sig mod plantens saft, som kan give udslæt.

Derefter skal planten hives op med rod, puttes i en plastikpose og smides i skraldespanden, så frøene ikke kan spredes videre og få nyt liv.

Gevinst! Eller…

Pludselig aner jeg en lysegrøn type med markante fligede blade mellem alt det andet natur. Er det mon den plante, vi leder efter? Karen kigger hurtigt på den – men igen er det et nej. Hendes ambrosie-detektor giver ikke noget udslag.

– Jeg kan godt se, hvorfor du kunne tro, at det er sådan en. Den ligner, men det er bare en vildkørvel, siger hun og fortsætter: – Det er fint billede på, hvorfor det er så svært at identificere bynke-ambrosie.

Der er flere af de helt almindelige planter, som ligner den, så man er nødt til at krydstjekke ved at se efter andre kendetegn.

Vi indstiller jagten. Der var ingen bynke-ambrosie at finde i dag. Forhåbentlig betyder det, at det varer lidt endnu, før den uønskede allergifremkaldende plante rigtig bliver en del af den danske flora. Da det her midt i august stadig er ret tidligt på sæsonen, kan det dog sagtens være, at vi vil kunne finde den om en måneds tid.

– Vi har allerede fundet pollen fra bynke-ambrosie i vores pollenfælder. Så uanset om de er blevet transporteret med vinden langvejsfra eller stammer fra lokale kilder, viser det os, at vi har god grund til at være opmærksomme på den her plante, konkluderer Karen.

25