SeneSte nyt om DanmarkS vilDeSte kapSejlaDS Sølvroret – havetS jernmanD! T e m a
Sommerferie
469 2013
2013 Planlæg turen nu!
SMUGKIG I DET NYESTE NUMMER
ItalIensk for vIderekomne
Få styr på et flækket sværd
Sådan reparerer du flagspillet
Videnskabsmænd, digtere og sømænd isoleret på Grønland
00469 5 701837 000175
Gør-det-selv
59.95,-
BavarIa 29 sport
BK 17.01.2013 – 13.02.2013
våd drømmebåd
BK RetuRuge 7
Italia Yachts 13.98 leverer letløbende sejlads og italiensk luksus om læ
LEDER
SeneSte nyt om DanmarkS vilDeSte kapSejlaDS Sølvroret – havetS jernmanD! T e m a
Sommerferie
469 2013
2013 Planlæg turen nu!
FLASKEPOST FR A CHEFREDAKTØREN
et skal blive interessant at se, hvad I sejlere gør med den nye afgift, som Holger, Marianne, Helle og Johanne har pålagt jer. Officielt lyder forklaringen, at de ekstra 30 millioner kroner pr. år skal gå til at dække udgifterne til driften af Lyngby Radio – men reelt har afstigningen intet at gøre med Lyngby Radio. Det viste sig allerede ved Folketingets 1. behandling af lovforslaget, hvor alle gode argumenter, som Dansk Sejlunion dygtigt havde udrustet oppositionen med, prellede af som vand på en gås, da skatteministeren skulle forsvare lovforslaget. Det handler i virkeligheden om at hente penge til statens årlige
D
I VORES VORES BÅDTEST kan du se, hvor meget afgiftsstigningen kommer til at betyde. Det er vores samarbejdspartner Pantaenius, der har beregnet forsikringspriserne for de nye både, vi har i test i dette nummer. Denne gang har vi tilføjet en linje i tekstboksen, der hedder ”Redningsafgift” – se det f.eks. på side 31.
MORTEN BR ANDT CHEFREDAKTØR
ØNSKER DU AT ABONNERE PÅ BÅDNYT? Så klik ind på bestilabonnement.nu, hvor du altid kan finde gode tilbud på et abonnement. 4 BÅDNYT Nr. 469 D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D
59.95,-
Gør-det-selv Få styr på et flækket sværd
Sådan reparerer du flagspillet
Videnskabsmænd, digtere og sømænd isoleret på Grønland
00469
BavarIa 29 sport
BN469_Forside.indd 1
BK RetuRuge 7
båden liggende fast i udlandet. Det er ikke kun den årlige forsikringsafgift, man så slipper for, men der kan også spares fem til seks procent på momsen. Samlet set vil det gå ud over statens forventede provenu og bådbranchens indtjeningsmuligheder. Jeg håber meget, at Dansk Sejlunion fortsætter de gode takter, de har vist i denne sag – dog efter at have sovet gevaldigt i timen i begyndelsen af processen. Det er fortsat uforståeligt, hvorfor den nye regering aldrig blev kontaktet angående forsikringsafgiften. Det gode var dog, at Dansk Sejlunion tog BådNyts opfordring op og manede til fælles fodslag blandt interesseorganisationer og bådmedier. De fungerede som krumtap i kampagnen mod afgiften. Jeg håber på et reelt samarbejde om flere forskellige aktiviteter, der kan gavne sejlsporten. Konkret i denne sag bliver det interessant at se, om Dansk Sejlunion vælger at opfordre klubberne til at droppe kaskoforsikringerne på klubbåde. Det kan også være, de kommer med retningslinjer for, hvornår det kan betale sig at have kaskoforsikring på båden, og hvornår det ikke kan. Endelig bliver det interessant at følge oppositionen. BådNyt vil forsøge at få deres ord for, at de ruller afgiften tilbage, hvis de vinder næste valg. Jeg er sikker på, at de ikke gør det af egen drift, derfor vil en koordineret indsats fra interesseorganisationerne heriblandt Danboat bidrage til at fastholde politikerne på deres ord.
Italia Yachts 13.98 leverer letløbende sejlads og italiensk luksus om læ
våd drømmebåd
BK 17.01.2013 – 13.02.2013
husholdningsbudget, og intet er lettere her i en krisetid end at tage lidt ekstra fra de ”rige” sejlere. Afgiften var nydeligt pakket ind i et regneeksempel, hvor det fremgik, at gennemsnitssejleren skulle betale 80 kr. mere pr. måned for at have båd efter agiftsstigningen. Ikke just en sag med potentiale til at mobilisere demonstrationsoptog på Christiansborg Slotsplads. Oppositionen anført af især Liberal Alliance har været på barrikaderne for sejlerne. De har fremført de mange argumenter for, hvorfor det ikke er rimeligt, at man skal beskattes, fordi man har sejlsport som hobby. Eller hvorfor det ikke er helt efter bogen, at mens andre brancher bliver understøttet, så bliver bådbranchen brandbeskattet. Det interessante er nu, hvad sejlerne gør, hvad oppositionen gør, og hvad Dansk Sejlunion og Danboat gør. Vil sejlere med ældre både vælge at afmelde kaskoforsikringen og derved slippe helt for at betale statsafgift? En anden mulighed er, at flere vælger at have deres både liggende på land i Sverige eller Tyskland i de seks vintermåneder, hvorved de undgår forsikringsafgiften. Det kan også være, at sejlerne bibeholder deres forsikringer og betaler prisen. De penge, der går til forsikringsafgiften, bliver formodentligt taget et andet sted i driftsbudgettet, hvilket betyder, at der bliver brugt færre penge på vedligeholdelse og opgraderinger af båd og udstyr. Endelig er der fremtidens nyindkøbte både. Her vil det uden tvivl være en del af regnestykket, at det kan betale sig at have
ItalIensk for vIderekomne
5 701837 000175
HVAD GØR VI NU …
20-12-2012 10:11:23
Forside Italia 13.98 ud for La Spezia (foto Bertel Kolthof)
Abonnementsservice Tlf. 7026 0545 Man. til tors. kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-14.30 www.mitabonnement.dk Abonnementspriser 3 numre: 178,50 kr. 6 numre: 357 kr. 12 numre: 696 kr. Udlandsabonnementer leveres med tillæg af porto. Udgiver (ansvarshavende) Jesper Sehested Lund jsl@jslpublications.dk Annoncesalg Niels Jørgen N. Skov (Salgsdirektør) niels.skov@jslpublications.dk Tlf. 2261 1838 Lennart le Févre (Salgschef) lennart.lefevre@baadnyt.dk Tlf. 2860 8087 Fax: 3810 1212 Redaktion redaktionen@baadnyt.dk Morten Brandt (Chefredaktør) morten@baadnyt.dk Torsten Rasmussen torsten@baadnyt.dk Hjemmeside www.baadnyt.dk Grafisk design Uffe Hougaard uffe.hougaard@baadnyt.dk Nis Klamer (Mediegrafikerelev) nis.klamer@jslpublications.dk Presse & marketing Louise Ringsted Voigt (Marketingkoordinator) louise.voigt@jslpublications.dk Løssalg & Distribution Jeppe Falk (Key Account Manager) jeppe.falk@jslpublications.dk Tlf. 2776 0760 Udgives af JSL PUBLICATIONS A/S Dortheavej 59 2400 København NV Tlf. 3271 1200 Tryk Kolofon Group International Printing Sms-tjenester På alle indholdstakserede sms-tjenester og -konkurrencer har du 14 dages fortrydelsesret. Takseringen betales via telefonregningen. Når du deltager, accepterer du samtidig at modtage relevante henvendelser fra JSL PUBLICATIONS via sms. Denne service kan til enhver tid afmeldes. Få yderligere information på jslp.dk. Indholdet fra BådNyt må ikke bruges uden forudgående aftale med redaktionen. De i bladet nævnte priser og firmaangivelser er kun vejledende. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og tegninger, som sendes uopfordret.
PUBLICATIONS
GMR™ 24 HD & 18 HD
Er din radar klar, når horisonten er tåget? Garmins radomer er standard-valget til danske småbåde: Pålideligheden af disse radarer er nærmest ufatteligt høj – et vigtigt parameter for et instrument, som ikke nødvendigvis er i brug hver dag på havet, men som skal virke problemfrit i de situationer, hvor der er brug for det. Og i lighed med andre Garmin-produkter ved du, at din radar er nem at bruge, når det gælder. Du kan naturligvis få vist radar-ekkoerne direkte på kortskærmen – på den måde bliver radaren et fantastisk supplement med information om de forhindringer, som ikke er markeret på søkortet. Er du klar til sæsonen? Garmin.dk
MÅNEDENS FOTO
6 BÅDNYT Nr. 469 D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D
545,3 SØMIL PÅ ET DØGN Hvem Francois Gabart Hvad Imoca 60'eren Macif, en Verdier/VPLP's state-of-theart Hvor Biscayen Hvornår 24/9 2012 Foto Jean-Marie Liot Hvorfor? Vendèe Globes yngste skipper, 29-årige Francois Gabart, satte en utrolig 24-timersrekord, da han fra kl. 15.00 9/12 til kl. 15.00 10/12 klokkede hele 545,3 sømil. Det svarer til en gennemsnitsfart på 21 knob. Ifølge singlehand-legenden Michel Desjoyeaux, der selv har vundet sejladsen to gange, skyldes Gabarts superspeed, at han råder over et sejl, de 13 tilbageværende konkurrenter ikke har - en såkaldt "blast-reacher", som han bruger i 35-40 knob vind med en vinkel på cirka 120 grader.
Sejlsport i Frankrig. Mere end en million betalende interesserede var på broerne i Les Sables-d'Olonne, da race village var åben to uger før starten på Vendèe Globe 2012-13.
DANMARKS PRAK TISKE BÅDBLAD
Nr. 469 BÅDNYT 7
NYHEDER // S A L O N N A U T I C
NYHEDER
Nyheder om mennesker, både, udstyr og begivenheder inden for den fagre lokale og globale verden til søs Redigeret af MORTEN BR ANDT
PA R I S B O AT S H O W 2 0 1 2
PARIS SKUFFER ALDRIG Professionalisme, flere verdensnyheder og et stærkt nationalt fransk islæt udgør grundstammen i succesen bag den store franske messe Salon Nautic de Paris.
J
eg vedstår, at jeg er en stor fan af Frankrig og ikke mindst af fransk sejlsport. Derfor var det også med spænding, at jeg i begyndelsen af december for første gang besøgte messe Salon Nautic de Paris, der er den næststørste bådmesse i verden efter messen Boot i Düsseldorf. Jeg interesserede mig først og fremmest for, om der var franske specialiteter, som man ikke finder i Hamborg, Düsseldorf eller Fredericia. Det var der – en del faktisk. Der var også det, man normalt finder på de nævnte messer, men med et delikat nationalt fransk tvist, som gjorde det hele lidt mere spændende, lidt mere
intimt og måske også lidt mere mondænt. Det var i orden at være på bådudstilling. Man behøvede hverken at føle sig som nørd, bums eller på vej på pension. Any ways – det, jeg var kommet til Paris for, var at høre om franskmændenes vurdering af markedet 2012, deres forventninger til 2013 og så for at se spritnye både – rigtige verdenspremierer.
Overvåger markedet De franske producenter er de største i verden målt i antal producerede enheder. Det er værfterne Beneteau og Jeanneau, der tegner sig for de fleste både i denne statistik, og værfter som Dufour, Archambeau, Fountaine Pajot og Catana har også en stør-
8 BÅDNYT Nr. 469 D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D
re produktion, men også specialister som værfterne JPK, Outremer, Amel og Allure Yachting har en anseelig salgsvolumen. Der er også en underskov af små værfter, der forsyner det franske marked, mens vi ikke må glemme spidsen af jetjageren af designere, konstruktører og værfter, der leverer viden og både til de ypperste kapsejladser i det igangværende Vendée Globe til America’s Cup. Den franske brancheforening Fédération Des Industries Nautiques har derfor om nogen blik for de mindste krusninger på det vand, som det globale bådmarked udgør. De leverer på messen opgørelser over det forgangne år og prognoser for det kommende
baseret på salgstal fra de franske producenter.
Holder fast i innovation Sammenlignet med jubelårene til og med 2008 har alle producenter oplevet en drastisk nedgang. For eksempel blev der i 2011 solgt 70 procent færre både i USA, end tilfældet var i 2008. Det har betydet, at man har skåret kraftigt ned på det årlige output, ligesom man forsøger at undgå at producere til lagerbeholdningen. Omvendt holder man gang i innovation og udvikling ved fortsat at lancere flere nye modeller hvert år og helt nye produktlinjer hvert andet til tredje år. For 2012 er salget af nye sejlbåde faldet på det europæiske
REVOLUTION 22 Den franske Revolution 22 er en helt unik båd, der sender tankerne tilbage til Flipper-jollen. Der er tale om en valset aluminiumskonstruktion, hvor den buede form bliver en del af den bærende konstruktion, så antallet af skot og stringere er stærkt reduceret. Båden er en cruising-version af den båd, der vandt singlehandsejladsen Mini-Transat i 2011. Den var bygget i kulfiber og vejede det halve af denne båd, der er i seks mm aluminium.
SPECIFIKATIONER / REVOLUTION 22
Længde 7,1 m Bredde 2,89 m Vægt 1600 kg Storsejl 19,5 m2 Fok 13,6 m2 Motor, påhæng 5 hk Pris 368.570 kr. inkl. moms u/ sejl Design David Roy Værft AFEP Marine Yderligere information: afep-marine.com
Beneteaus vicepræsident Anette Roux tv. og Carla Demaria, der også har sæde i værftets bestyrelse th.
marked med 25 procent, mens salget af motorbåde er faldet med 10 procent sammenlignet med resultatet for 2011. Men der bliver fortsat handlet både – brugte både. Hver gang der sælges en ny båd, bliver der solgt seks brugte. I Frankrig betyder det, at færre sejlere end tidligere efterspørger både over 100 fod. Forventningerne er positive for det amerikanske marked i 2013, mens det europæiske marked fortsat ikke vurderes til at være i bedring det kommende år.
SUP-sporten rykker Sejlsport i fremgang – så handler det om Stand Up-Paddling eller SUP. Sporten er blevet en del af sundhedsdillen i USA,
da træningen er god for ryg og mavemuskulaturen og balancen. SUP er også så småt ved at etablere sig i Frankrig, hvor der er professionelle hold, der dyster mod hinanden. I forbindelse med messen var der om søndagen en 12 km lang SUP-kapsejlads på Seinen – i snevejr. SUP-brættet kan fås til forskellige priser og i forskellige modeller. Angiveligt er der ikke den helt store forskel på oplevelsen. Der findes også oppustelige SUP’er, som let kan tages med på båden eller puttes bag i bilen. I Frankrig koster brættet mellem 5000 og 15.000 kr. For oppustelige SUP tjek oceangoing.dk.
KONTAKT BÅDNYT
PÅ INFO@JSLPUBLICATIONS.DK HVIS DU VIL KØBE HELE ARTIKLEN Stand Up-padling er det nye sort inden for sejlsporten. 200 deltog i kapsejlads på Seinen.
DANMARKS PRAK TISKE BÅDBLAD
Nr. 469 BÅDNYT 9
BAG NYHEDERNE
BAD TIMING
Det var tilsyneladende ikke kun vind og vejr, den var gal med, da Oracle 17 væltede. Båden havde alvorlige problemer. Vi g¨r bag historien, undersøgte hændelsen og forklaringerne på det store styrt.
Tekst MORTEN BR ANDT Foto GUIL AIN GRENIER / OR ACLE TEAM USA
T
ilbage i 2012, nærmere bestemt den 16. oktober, skete det, som ingen troede kunne ske. Det gennemtjekkede amerikanske sejlsportshold Oracle Racing lavede noget nær en totalødelæggelse af deres fantastisk udseende båd, Oracle 17. Det skete oven i købet i deres egen baggård i det område af San Francisco Bay, hvor der til august bliver sejlet Louis Vuitton Cup og til september den 34. America’s Cup. Dagen før, den 15. oktober, var konkurrenterne fra Team New Zealand, TNZ, på vandet, og teamchef Grant Dalton husker tydeligt dagen. – Det var klart en af de dage, hvor man overvejer at blive i havnen. Men vi gik på vandet, og det gik hurtigt. Jeg sagde til mig selv, at hvis vi kom igennem den dag, så ville vi automatisk lægge pres på vores konkurrenter.
I et radiointerview fortæller Grant Dalton om holdets træning og fremskridt. Det newzealandske hold var allerede da langt foran konkurrenterne mht. træningstimer på vandet. De havde en båd, de tilsyneladende kunne få ud af vandet og op at ”foile” stabilt efter behov. I interviewet fortæller han, hvordan hastigheden øgedes, stort set hver gang de tog på vandet. Hastigheden var nu som standard 30 knob på læns, og når der var vind som den 15. oktober, var man omkring 40 knob.
Usikker vejrmelding Team TNZ klarede turen, og presset lå som forudsagt på Oracle. For dagen efter var det det amerikanske holds tur til at gå på vandet for at finde grænserne for deres bud på en AC72-katamaran. Der var meget usikkerhed om en præcis vejrmelding den dag,
12 BÅDNYT Nr. 469 D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D
og ifølge magasinet Seahorse frarådede holdets meteorolog sejlerne at gå på vandet af samme grund. Teamet med James Spithill i spidsen valgte at overhøre advarslen og sejlede ud i det, der til at begynde med var 20-25 knobs vind fra nordøst.
Gennem dødszonen Formålet med dagens træning var generel boathandling med fokus på bear away-manøvrer – altså øvelsen, hvor man går fra kryds til læns typisk ved et topmærke, når man sejler kapsejlads. I kølbåde er øvelsen som regel til at overskue, hvis man husker at slække ud på skøder og trimliner, men i katamaraner er det ikke uden grund, at man kalder manøvren for ”passagen gennem dødszonen”. For når der kommer slæk på, accelererer båden kraftigt, og der kommer stort pres på bådens stævne. Kommer man
ikke dybt nok, er der stor risiko for, at båden så at sige snubler over sig selv og vælter forlæns, eller ”pitch poller”, som det hedder på moderne dansk. Oracle 17 havde allerede taget turen gennem dødszonen fire gange uden de store problemer. Men vinden øgedes og lå konstant på 25 knob. James Spithill fortalte efterfølgende til Seahorse, at der var enighed om bord om, at det var den sidste bear away den dag. Båd og besætning var pressede i dette forblæste hjørne af bugten, og man ville nu simpelt hen væk. Det gik o.k. til at begynde med. Båden accelererede forventeligt over på den anden side af 35 knob. Det er ikke helt sikkert, om båden rent faktisk foilede. Sikkert er det imidlertid, at den kraftige strøm i bugten og de krabbe 1,5 m høje bølger, kombineret med at vindstyrken nu nåede 28 knob,
Ultrasmalle for-pontoner med ringe bæring kombineret med en platform, der manglede torisionsstivhed og dermed stabilitet mellem de to skrog, som det fremgår af billedet.
Den 16. oktober skete det utænkelige, da verdens bedste sejlere på verdens hidtil bedste katamaran snublede på San Francisco Bay.
Båd og vingemast stod som en trefod i flere timer, indtil vingen knækkede sammen og blev totalt ødelagt. Der var efterfølgende vragdele spredt over et kæmpe område.
tilsammen gjorde det svært for båden at komme af sted og trække stævnene fri af vandet. Trods fortsat acceleration skete det ikke – tværtimod gik stævnene stadig dybere for til sidst at trække sig helt ned, hvorefter en af de mest avancerede sejlbåde, verden endnu har set, snublede over sig selv. Resten er historie, men hvordan kunne det ske? Der bliver givet forskellige forklaringer på, hvad der i praksis gik galt. Der er enighed om, at vejrvarslet skulle være taget alvorligt. Også den kendsgerning, at sejlerne valgte at lægge træningen i netop denne del af San Francisco Bay, der er kendt som den mest blæsende del af bugten, ses som udtryk for dårlig dømmekraft. Men når nu man var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, så er der enighed om, at båden blev sejlet så godt, som det muligt var.
man ser båden snuble, er det tydeligt, at luv skrog ikke kommer ud af vandet, som man ville forvente. Tværtimod ser Billedet, der gik verden rundt, af det ud, som om læ de små mænd skrog i begyndelfanget på den store båd. Der sen får et lift fra var heldigvis hydrofoilen, men ingen tilskadekomne. på grund af den fleksible platform bidrager dette lift ikke til, at båden samlet set løfter forskibet, hvorfor man kan se, at luv Der var mindst to andre probleskrog forbliver neddykket. Et anmer, som ingen rorsmand eller det problem ved den manglende gaster kunne have håndteret stivhed er, at det bliver umuligt at bedre. beregne vinklerne på hydrofoilerne på ror og sværd, da deres poBlød platform sitioner er for variable, når båden Det ene er Oracle 17’s struktuvrider sig. På sitet sailinganarchy. relle platform – altså strukturen com bliver det debatteret, om og arealet mellem de to pontoner. foilerne på Oracle 17 i stedet for En lang række kritikere mener, at løfte forskibet virkede som at båden simpelt hen var for blød, højderorene på en ubåd, når den og at den langt fra havde den dykker ned, og således bidrog til fornødne torisionsstivhed. Det at trække bådens stævne ned. betød, at bådens pontoner arbejdede vertikalt, asynkront og nær- Tyndt forskib mest uafhængigt af hinanden. I En anden kendsgerning, der taler let vejr kunne man se, hvordan for, at Oracle Racing får brug for det luv skrog tilsyneladende hang en helt ny konstruktion, er forskiog dinglede nedad med en helt bene. De har signifikant mindre anden vinkel end læ skrog. volumen end nogen af udfordrerPå videosekvensen, som vi har nes både. Det er klart, at mere linket til i denne artikel, hvor volumen fremme kunne have
bidraget til at holde snuderne oven vande. Årsagen til det valg er muligvis, at Orale 17 er tegnet til at sejle America’s Cup i september, hvor blæser mindre end i sommermånederne, hvor udfordrerne sejler Louis Vuitton Cup. Forsvarerne af America’s Cup udnytter naturligvis, at deres design kan tilpasses et smallere vejrvindue end udfordrernes. Grant Dalton fra TNZ har udtalt, at Oracle efter hans mening så for smal ud ved forskibet. Han vurderer, at der ikke er tvivl om, at Oracle 17 vil være lynhurtig på kryds i let luft. Imidlertid vurderede han, at TNZ ville være hurtigere, lettere at håndtere, og at båden ville gå dybere på løberne i både let og mere luft.
Slut på nr. 17? I dag er status for Oracle, at man ikke har været på vandet siden 16. oktober, hvor man havde nået otte testdage. Samtidig har især TNZ og til dels Luna Rossa fået fuld valuta for pengene. De har trænet 30 dage, og de har sågar nået at sejle kapsejlads mod hinanden. Spørgsmålet er, hvordan Oracle-holdet håndterer tidspresset? Vil de optimere på fejl og mangler på Oracle 17? Eller vil de gå direkte videre til den nye båd? Reglen siger, at hvert team kun må producere to både til en America’s Cup, så det er utænkeligt, at vi ikke får Oracle 17 at se igen, da båden skal bruges i kapsejladstræningen mellem holdets to mandskaber. Det er derfor med stor spænding, at vi ser frem mod 1. februar, hvor træningen i 2013 må starte.
KONTAKT BÅDNYT
PÅ INFO@JSLPUBLICATIONS.DK HVIS DU VIL KØBE HELE ARTIKLEN
DANMARKS PRAK TISKE BÅDBLAD
Nr. 469 BÅDNYT 13
TEST // B A V A R I A 2 9 S P O R T
BAVARIA 29 SPORT
KRAFTFULD BÅD TIL Tekst & foto TROELS LYKKE
22 BÅDNYT Nr. 469 D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D
OUTDOOR-FOLKET
I 2009 kom BAVARIA 28 SPORT. Nu er 29’eren sendt på vandet med samme skrog, men med nye motorer, nyt interiørdesign og en stribe nye detaljer. Båden fås for helt ned til 683.500 kr. og kan være en våd oplevelse på den gode måde.
Bavaria 29 Sport
Fuld forsikring
26.096,-
Heraf skat 1% kr. 11.440,Redningsafgift 0,34% 3889,Selvrisiko på kasko: 10.000,-
Kontakt Pantaenius på tlf.: 97 51 33 88 En del af det redaktionelle samarbejde mellem
Pantaenius & BådNyt
SCAN & SE
VIDEO
DANMARKS PRAK TISKE BÅDBLAD
Nr. 469 BÅDNYT 23
TEST // B A V A R I A 2 9 S P O R T
Bavaria 29 Sport trives bedst med en marchfart på 24 knob med 2800 omdrejninger, og her er det samlede dieselforbrug på 42 liter i timen, og det er o.k.
FOR & IMOD
PLUSSER
• Stor agterkahyt • Gode sejlegenskaber • Strømlignet design
MINUSSER
• Våd at sejle • Bagtung ved 10-15 knob
Med en lidt buttet stævn har BådNyt oplevet nogle gevaldige vaskere ind over båden, ikke alle ramte os dog.
J
eg går lige ned i kahytten, jeg orker ikke at få vand ind over mig, forklarede jeg, da BådNyt under en efterårsstorm sejlede ud af den italienske lystbådehavn Loano i Middelhavet i den nye Bavaria Sport 29. Det skulle jeg aldrig have gjort. Min kollega fra et konkurrerende magasin gav nemlig de to gange 220 hestekræfters Volvo Penta-motorer fuld kraft i to meter høje bølger mod bølgerne. Resultatet var, at jeg blev kastet rundt, som en gummibold i en blender, selv om der var en gribeliste lige ved siden af pantryet, hvor jeg sad. Først tre dage efter forsvandt rygsmerterne. Normalt ville man ikke have sejlet ud i den slags vejr i en Bavaria 29 Sport, der kun har CEgodkendelse B til kystnær sejlads.
Bagefter var det min tur, og som jeg allerede vidste, fik jeg vand ind over. Det havde de fleste motorbåde fået i det vejr. Jeg har dog tidligere testet Bavaria 28 Sport i 2009. En båd, der har samme buttede forskib som 29’eren, noget, som ved visse bølger virkelig kan give den ordentlige søer indover, ved jeg af bitter erfaring. Faktisk er 29’erens skrog identisk med den ældre 28’er, der i 2009/10 blev nomineret til Motorboat of the Year, fordi båden har utrolig meget plads om læ, især den kæmpe agterkahyt.
Fra Skoda til VW Den ekstra plads skyldes, at fribordet er forhøjet væsentligt i forhold til den tidligere Bavaria 27 Sport. Et skridt, der dengang blev be-
24 BÅDNYT Nr. 469 D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D
Med en bred og praktisk targabøjle til instrumenter og kaleche når bådens højde over vandet op på 2,8 meter.
tegnet som at gå fra en Skoda til VW. Vi testede Bavaria 29 Sport med to lidt mindre motorer, end der var på 28’eren, og denne gang med diesel, som er langt lettere at finde dieselstandere til i de danske havne. Den nye 29’er er også med en større vindskærm, efter den netop er kritiseret for at være for våd at sejle, men vand kan man stadig få ind over sig. Det er nu ikke det store problem, mener produktchef for motorbådene hos Bavaria Yachtbau, Martin Meyer: – Hvis det er rigtigt slemt, så ryger vandet som regel hen over føreren i båden, men det er klart, at sejler man med fuld speed i bølger, så kan man rammes af en sø. Med to store dieselmotorer var den allerede ude af vandet på
seks-syv sekunder, så med disse to motorer er man sikret masser af sporty sejlads. Bavaria Sport 29 trives bedst med en marchfart på 24 knob med 2800 omdrejninger, og her er det samlede dieselforbrug på 42 liter i timen, hvilket er et o.k. forbrug, når båden trods alt vejer fire ton.
En anelse bagtung Da fribordet er højt, tog blæsten godt i båden under testen, og for at båden ikke skulle krænge for meget, kompenserede vi med Volvo Pentas QL-trimplan. Med stævnen trimmet op er båden i øvrigt mere tør at sejle. Båden er en anelse bagtung, når der sejles mellem 10 og 15 knob, lige før den planer, men den stejler trods alt ikke mere, end man stadig kan se
ud over stævnen. Er der bølger, vil det typisk være den maksimale fart, man vil sejle i, for at undgå våd sejlads, så man ikke skal sejle med en kaleche oppe og holde udsynet gennem en mørkt tonet vindskærm. Er man ikke så høj, kan stævnen trimmes endnu længere ned under accelerationen. Ved 16,6 knob bruger motorerne allerede 40 liter diesel i timen, derfor er det alt andet end en optimal hastighed for båden. Fordi vi sejlede i kæmpe bølger i Middelhavet i 12-14 m/sek., nåede vi kun at sejle lige over 35 knob. Bavaria oplyser, at topfarten er 38,9 knob på fladt vand, og her sluger de to motorer 96 liter diesel i timen. Man sidder godt ved rattet, og vinden ryger fint over førersæ-
Flere farver og træsorter Båden, vi testede, havde en modig rød farve på de vandafvisende hynder, i det hele taget kan man nu vælge Bavaria 29 Sport i langt flere farver og interiørbeklædninger med bl.a. teak, mahogni og eg fra det italienske firma Alpi, der bruger forarbejdet træ, som ikke udvider sig ved fugt. – Vi fortsætter med Bavaria Sport 29’eren, fordi 28’eren har været en succes, men med forskellige forbedringer, hvor kunderne har større valgfrihed. Båden er en god indgangsbåd
KONTAKT BÅDNYT
D E T A L J E R 1
3
det, medmindre man står op, når flip-op-sædet er slået op. Den store kortplotter fra Garmin, der koster 30.188 kroner, er også rigtigt placeret for føreren af båden.
2 PÅ INFO@JSLPUBLICATIONS.DK HVIS DU VIL KØBE HELE ARTIKLEN
4
1) AGTEN FRA En stor badeplatform gør det let at bade. Den store solseng kan gøre stor glæde for en familie. 2) AGTERKØJE Der kan sagtens sove to voksne i den meget rummelige kahyt. Til højre kan et barn også sove. 3) KAHYT Kahytten er ret lys, fordi båden har tilpas mange luger og sideruder. Ståhøjden er på 1,85 meter. 4) HØJERE VINDSKÆRM Vindskærmen er hævet med 7,5 centimeter på den nye Bavaria Sport 29, så bølgerne rammer mindre. Sidedækkene er akkurat brede nok til, man kan gå rundt på båden.
DANMARKS PRAK TISKE BÅDBLAD
Nr. 469 BÅDNYT 25
TEST // E U R O P E A N Y A C H T O F T H E Y E A R
Bemærkninger, vurderinger og kommentarer i denne artikel er et udtryk for artiklens forfatters holdning og ikke den samlede jurys vurdering.
HER KLAPPER LUKSUSFÆLDEN Der er fem nominerede i kategorien Luxury Cruiser i årets udgave af European Yacht of the Year-konkurrencen. Især to både har vakt BådNyts interesse. 38 BÅDNYT Nr. 469 D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D
Tekst MORTEN BR ANDT Foto BERTEL KOLTHOF
Italia 13.98 under testsejladserne ud for byen La Spezia på den italienske vestkyst lidt syd for Genova. Båden gik som en drøm i den lette luft.
vad er definitionen på luksus, når det kommer til produktionssejlbåde? Ja, det handler givetvis ikke udelukkende om forgyldte vandhaner og silkelagner. Det kunne i stedet handle om excellent håndværk i apteringen, uendelige dybder i lakarbejdet og en gennemført æstetisk linje fra detaljerne om læ til bådens samlede udtryk udefra. En anden parameter er plads og rum. Formår designerne at udnytte den plads, de har fået
H
stillet til rådighed, på en måde, der giver luksus frem for for eksempel funktionalitet? Balancegangen er naturligvis, at alt på en sejlbåd altid skal være funktionelt, og falder designeren i fælden og sætter det luksuriøse for højt over det funktionelle, så er opgaven ikke løst optimalt. I årets udgave af European Yacht of the Year er der nomineret fem både i luksus cruiserkategorien. Tidligere værfter, som normalt ikke forbindes med luksus som f.eks. X-Yachts og
Hallberg-Rassy, har vundet prisen, men også mere traditionelle luksusværfter som Oister har sat sig på prisen Årets bedste båd. De fem nominerede både i 2013-udgaven af European Yacht of the Year er Southerly 47 og Discovery 57, begge britiske, den franske Amel 55, italienske Italia 13.98 og svenske HallbergRassy 412.
To både stikker ud
De tre store både er decideret bluewater-både, der er designet til at leve om bord på i måneder og år. De to ”små” både er i højere grad det, man kunne kalde sæsonsejlere. Altså både, der sejler mange sømil, og som folk bor om bord på i dage og uger. Da de fleste danske sejlere bedst kan forholde sig til den sidste kategori, har jeg valgt at fokusere mest på Italia 13.98.
Feltet deler sig i to overkategorier – efter størrelse og efter formål. DANMARKS PRAK TISKE BÅDBLAD
Nr. 469 BÅDNYT 39
TEST // E U R O P E A N Y A C H T O F T H E Y E A R
Båden har et funktionelt cockpit og moderne dækslayout. Storskødet er sat op i en T-konfiguration, som man f.eks. ser det på Xp 50.
Italia 13.98
Fuld forsikring
76.967,-
Heraf skat 1% 37.305,Redningsafgift 0,34% 12.683,Selvrisiko på kasko: 20.000,-
Kontakt Pantaenius på tlf.: 97 51 33 88 En del af det redaktionelle samarbejde mellem
Pantaenius & BådNyt
ITALIA 13.98
SPECIFIKATIONER
Italia 13.98
KATEGORIENS BMW M5
Længde
14,4 m
LWL
Italia 13.98 var den eneste af bådene i denne kategori, der blev testet i La Specia i Italien. Farvandet og vejret var svært sammenligneligt med forholdene ud for Southampton. Hvor der i England var op til 20 m/sek., da det blæste mest, var der i Italien højst 7 m/ sek. Italia 13.98 minder på mange måder om en nordeuropæisk båd i linjer og layout, den har bare fået et lille italiensk tweak hist og her. Nu er det som bekendt i detaljen, at djævlen findes, eller som ordsproget oprindeligt lød: ”Den gode gud er i detalje”. Og sandt er det, at gode detaljer kan
løfte det samlede indtryk mange gange og mange gange mere, end det er rimeligt.
Performer eller cruiser? Nogle vil formodentlig mene, at den italienske båd snarere er en performance cruiser end en luksusbåd, og det er bestemt en diskussion værd – for det er et naturligt spørgsmål, om luksusbåde skal sejle dårligt. Man kan også vende den om og spørge, om gode sejlegenskaber er ekskluderende fra luksus cruiser-kategorien. Det er givet, at Italia 13.98’s ydre bedrager. Godt nok har den
et elegant ydre, men den signalerer efter min mening mere cruise end performance. Ikke mindst, når man ser båden fra siden, gør den positivt hældende hæk sit til, at man tænker, at her kommer en cruiser af den gamle skole. Men tag ikke fejl, for denne båd er at sammenligne med en bil som BMW M5, der tilsyneladende er en bedsteborger-bil, der sikkert fragter direktøren til og fra arbejde. Under det noble ydre har M5’eren en V8-motor, der yder 560 hk, og så kan du selv vælge, om du vil bevæge dig i limousine-mode i indstillingen Comfort eller i race-mode
12,46
Bredde
4,3 m
Dybdegang
2,5 m
Vægt
9,2 t
Motor
Yanmar 55 hk
Storsejl og fok
124 m2
Storsejl og gennaker 226 m2 Værft
Italia Yachts Venezia
Pris u/moms
2.984.384 kr.
Design Maurizio Cossutti – og Italia Yachts Design Kontakt
italiayachts.it
i indstillingen Performance for undervogn, styretøj og motor.
Inspiration hos X-Yachts Denne knap findes ikke på Italia 13.98, men når man lægger bådens data ind i BådNyts
D E TA L J E R 1
2
3
4
1) Djævlen? Eller er det den gode gud, der ligger i detaljerne? Bemærk de ikke synlige samlinger, det sammenhængende træarbejde og kontakterne med indbygget lysdæmpning 2) Funktionelt og elegant – et læderbetrukket håndtag på skottet ved pantryet 3) En vandhane er ikke bare en vandhane, der er tænkt over form og funktion 4) Selv små håndtag til skabslågerne har fået et lille ekstra tweek med disse skindovertræk.
40 BÅDNYT Nr. 469 D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D
del dansk inspiration, da linjerne til de italienske både blev lagt.
Bemærk træarbejdet og lyset i forkahytten.
Pletfrit design Vi testede som nævnt i let vind, men båden viste også her sit potentiale. Den sejlede både højere og hurtigere end stort set alle andre både på vandet ud for La Specia. Det var en fornøjelse at styre båden, der var i superfin balance og bød sig til med velplacerede og veldimensionerede spil, blokke, aflastere og trimliner. Der var ingen irriterende
hækstag, som rorsmanden fik i nakken, ligesom der heller ikke manglede gribemuligheder og fodstøtte i cockpittet. Om læ var båden ødselt apteret med lækkert teak, solide døre i 60 mm gods, korian36 på bordene i pantryet, træarbejde med finesse og overskud, hvor alle samlinger og sammenføjninger var skjulte. Elektronikken var moderne, og det er et blandt få værfter, der har turdet tage et industrielt BUS-system fra Mastervolt i brug og dermed har
reduceret den samlede mængde kabler betragteligt. Om det samlet set er nok til, at båden kan hamle op med de i klassisk forstand betydeligt mere luksuriøse både fra Amel og Southerly vil vise sig, når det den 19. januar bliver afsløret, hvem vinderne af European Yacht of the Year 2013 er.
scoringsalgoritmer, så lægger den sig meget tæt op ad en båd som Xp 50, som vi anmeldte i BådNyt nummer 467 som ”mere en performance racer end en performance cruiser”. Og måske er det ikke helt tilfældigt, at man tænker på X-Yachts, når man er om bord på netop denne båd. For en af de drivende kræfter i Italia Yachtsværftet er Franco Corazza, der sjovt nok også er det danske værfts italienske forhandler. Jeg tvivler ikke på, at der er hentet en
Salonen er lys og venlig og egentlig ganske konform, men detaljerne er i en klasse for sig.
Hallberg-Rassy 412 har et større cockpit, end man tidligere fandt på HR-både i 41 fods-klassen.
Du kan på side 36 se, hvordan Italia 13.98 scorer mht. sejlegenskaber i forhold til de både, vi tester i magasinet.
SPECIFIKATIONER
Hallberg-Rassy 412 12,61 m
LWL
Fuld forsikring
70.340,-
Heraf skat 1% 37.305,Redningsafgift 0,34% 12.240,Selvrisiko på kasko: 20.000,-
11,5 m
Bredde
4,11 m
Dybdegang
1,99 m
Vægt
11,1 t
Sejlareal kryds
90 m2
Code 0
Kontakt Pantaenius på tlf.: 97 51 33 88
130,9 m2
Motor Volvo Penta D2 75 hk Designer
En del af det redaktionelle samarbejde mellem
German Frers
Værft
Pantaenius & BådNyt
ROBUST SVENSKER
SÅDAN SCORER DEN
Længde
Hallberg Rassy 412
HALLBERG -RASSY 412
Også i forkahytten hænger tingene rigtig godt sammen. Der er god plads til tøj og bagage, liggekomforten i den to meter brede køje er i top, og træarbejdet taler for sig selv.
Hallberg-Rassy
Pris sejlklar
3.614.725 kr.
Forhandler MarineParken, marineparken.dk
KONTAKT BÅDNYT
Hallberg-Rassy 412 er helt efter bogen. Den er et produkt af den relancering, som værftet foretog for få år tilbage, hvor sejlegenskaberne fik en alvorlig opprioritering.
i september. Et spændende tiltag mht. til rullesejl er en feature, som Hallberg-Rassy og Elvstrøm Sails har udviklet i fællesskab, der gør det muligt at have positiv kappe på storsejlet modsat de fleste andre rullesejl, hvor storsejlet har negativ kappe. Det lader sig kun gøre ved loftets dyreste dug Epex. Hvor meget luksus, man finder om bord på en HallbergRassy, er til stadighed til diskussion. Der er ingen tvivl om, at der ikke er sparet på noget om bord.
PÅ INFO@JSLPUBLICATIONS.DK HVIS DU VIL KØBE HELE ARTIKLEN
Også 412’eren sejler rigtig godt – dog kan man argumentere for, at båden har for meget sejlareal, da der skulle slækkes kraftigt på det rebede storsejl, da vi testede den ud for Southampton Waters
DANMARKS PRAK TISKE BÅDBLAD
Nr. 469 BÅDNYT 41
KLUMME // B O H A S S E R I S
TUSIND ORD
Af Bo Hasseris
ADMIRALEN MED DE MANGE FRONTER slaget stod der, at man selvfølgelig skulle kunne styre driften og økonomien. Det giver vist sig selv?
Hvad har vi så fået?
D
ansk Sejlunion har fået en ny administrerende direktør. Han burde retmæssigt tituleres admiralsekretær, når nu Dansk Sejlunion er en maritim lobbyvirksomhed. Men omvendt er det måske meget godt at holde sig til det mere landfaste ”generalsekretær” - især når man
Så langt så godt. Når jeg så ser profilen på den nye general, så står vi med en løsning, hvor DS slet ikke lever op til opslaget, men har valgt den vej, der giver mindst ballade og færrest forstyrrelser. Det virker ikke, som om DS har lyttet hverken til klubber eller ledere. For når jeg taler med klubledere eller læser de mange indlæg i bådmedierne, så står det bøjet i neon, at klubberne vil have en general, der kan udfordre dem. De forventer støtte, stærk kommunikation og udfordrende udspil. Og for at vedkommende kan det, forventer de, at han
mål hele tiden. Den slags kræver sin mand, men det kræver også, at man kender området. Lederne i klubberne efterlyser, at DS går forrest og leverer gejst og energi, men de vil også have nytænkning og vildskab. For at kunne levere det skal man være modig, men man skal også turde arbejde på en grundlæggende anderledes måde, end DS gør i dag. I stedet for at tro, man skal levere færdige pakker til klubberne, skal man lære at levere løsninger, der kan skræddersyes til klubberne. Klubberne ligner ikke hinanden, så det, DS skal lære er, at udvikle tingene lokalt og i et nært samarbejde med klubberne og klubbernes ledere. Det er meget moderne ledelse at gå forrest, men lade brugerne selv være med til at
Okay, Mads Kolte-Olsen siger alle de rigtige ting i de første interviews. Der skal ske forandringer og skabes nye synergier. Men når det kommer til ideer og nye metoder, så er papiret blankt. kigger nærmere på hans CV. Han er utvivlsomt rar, han er beviseligt DJØF'er, for han har arbejdet i centraladministrationen. For et par år siden skiftede han til et job som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps. Og i en fjern fortid er han vokset op med optimistjollen på Tåsinge. Faktisk har han ikke sejlet aktivt i de seneste 20 år! Det var så her, jeg blev skuffet. Så har vi nemlig ikke fået en med en solid baggrund og forståelse for sportens væsen, strukturerne og udfordringerne – men fuldstændigt forudsigeligt har vi fået en skarp administrator. Det var bare ikke det, der var oplægget, slet ikke, hvis man skal tro stillingsopslaget. Her blev der brugt masser af spalteplads på at efterlyse en leder, der kunne udvikle og styrke sporten, tiltrække nye, dygtige ledere til sporten og gå forrest, når det handler om forandring. Først langt nede i op-
kender sporten indefra – det skal være en sejler!
Hvad er udfordringen? I mine øjne har vi mistet en hel generation af sejlere. Vi er ikke blevet sportsligt stærkere, og antallet af deltagere til kapsejladser er styrtdykket. Sejlerne bliver ældre og ældre, og selv tursejladsen har det hårdt. Tusindvis af både lever en hensygnende tilværelse ud i havnene, og det er synd. De her problemer ligner på mange måder de problemer, vi har i resten af samfundet. De kan kaldes strukturelle, og den slags problemer går ikke væk af sig selv. De bliver værre og værre med tiden, og måden, man løser den slags problemer på, er jo netop ikke ved at gøre mere af det samme, men at udfordre løsningerne. Man skal være villig til rigtige forandringer, grundlæggende forandringer – og man skal turde stille de helt store spørgs-
56 BÅDNYT Nr. 469 D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D
definere problemerne og udvikle løsningerne. Og selv om Mads Kolte-Olsen har prøvet noget lignende i spejderkorpset, så kan jeg ikke se, at DS som organisation vil være i stand til at bakke ham op, hvis han vælger at gå den moderne og effektive vej. Okay, Mads Kolte-Olsen siger alle de rigtige ting i de første interviews. Der skal ske forandringer og skabes nye synergier. Men når det kommer til ideer og nye metoder, så er papiret blankt. Til gengæld er der et stærkt signal om, at man i første omgang har valgt at sige ”business as usual”.
også stadig med i ledelsen. Det kan kun betyde én ting, nemlig at den nye generalsekretær allerede fra starten har fået stækket sine vinger og muligheder. I den moderne globaliserede verden kan et lille land som Danmark nemlig ikke løse tingene selv. Det gælder heller ikke sejlsporten. Vi har brug for at kunne se vores problemer med andre briller. De problemer, vi har her, er ikke anderledes end i mange andre lande. Så jeg frygter, at den nye general allerede fra starten vil være afskåret fra at skabe sit eget nye, friske netværk, der vitterligt kunne gøre en forskel for sporten i det lange løb. På det internationale plan er der heller ingen tvivl om, at lobbyarbejdet kommer til at fylde mere og mere. Det er for eksempel tydeligt, at de både, der bliver valgt til OL, er de både, der kan samle en stærk opbakning. Det er blandt andet derfor, vi stadig skal se på 470-jollen til næste OL. Igen, det arbejde bør den nye general kaste sig ud i med det samme. Hvad der sker internationalt, vil uvægerligt komme til at have betydning for dansk sejlsport, så i mine øjne er det da netop der, den nye general skal være til stede. Vi skal have børstet støvet af sporten. Vi havde muligheden her. Men generalen får bare ikke lov.
KONTAKT BÅDNYT OM BO
PÅ INFO@JSLPUBLICATIONS.DK Bo Hasseriis er en erfaren HVIS DU VIL sejler. KØBE HELE ARTIKLEN Blandt meget andet
Det internationale Faktisk kan jeg godt være i tvivl om, hvor meget magt den nye general i realiteten får? Læs mellem linjerne, og det står klart, at det stadig er den afgående general, Dan Ibsen, der sidder med det vigtige internationale samarbejde. Dan Ibsen sidder
har han deltaget i Whitbread Round The World Race i 1992, vundet adskellige One Ton Cup'er, sejlet matchrace på topplan med Sten Mohr og vundet medaljer ved X99 VM. Hans seneste båd var en Dragonfly 800, og pt. er han på udkig efter en A-Cat. Han er uddannet sejlmager og journalist og arbejder i dag hos DR, hvor han kommenterede sommerens OL på DR2.
DANMARKS PRAK TISKE BÅDBLAD
Nr. 469 BÅDNYT 57
EKSPEDITIONEN // G R Ø N L A N D
EKSPEDITIONEN TIL
VERDENS ENDE Skibet var lastet med birkebrænde, sømænd, videnskabsfolk og poeter. Kursen blev sat mod Nordøstgrønland, og målet var at nå længere ind i Grønlands hemmeligheder, end noget sejlførende skib tidligere har været. Tekst POUL POULSEN Foto ACTIV
62 BÅDNYT Nr. 469 D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D
SKIBET ACTIV Activ blev bygget i 1951 på RingAndersens skibsværft i Svendborg som ishavsskib til brug i Østgrønland. Det blev bygget som galease, dvs. tomastet med skrog som en Baltic Schooner og med gaffelsejl, og med en 174 hk hjælpemotor. Fra 1958 til 1964 sejlede det på Grønland og i paketfart mellem Grønland og Danmark. Derefter sejlede det som fragtskib i danske farvande. I 1976 købte den tyske arkitekt Volkwin Marg skibet og riggede det om til en tremastet bramsejlsskonnert og ombyggede det med fragtfartøjer fra slutningen af 1800-tallet som forbillede, dog med kahytter og salon, hvor der dengang var lastrum. Activ er 29,4 m (96 fod) over dæk og 42 m overalt, 7,6 m bredt og har en dybgang på 3,3 m. Motoren er en 250 hk Scania. I krydsstel bærer det op til 640 kvm sejl, og sejladsrekorden lyder på 238 sømil på et døgn mellem Nova Scotia og England. Activ blev det sidste danskbyggede sejlførende ishavsskib i træ. I dag er Activ det sidste historiske ishavsskib, der stadig har virke i polare egne.
DANMARKS PRAK TISKE BÅDBLAD
Nr. 469 BÅDNYT 63
EKSPEDITIONEN // G R Ø N L A N D
Activ syner ikke at meget ved siden af de mægtige isbjerge. Skipper Jonas Bergsøe målte isbjergets højde til 88 meter.
Et skib er lastet med drømme om alt det, du kan bruge skibet til. Alle drømmene bliver måske ikke opfyldt, men et er sikkert: Du kommer ikke længere, end du drømmer. Skipper Jonas Bergsøe
64 BÅDNYT Nr. 469 D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D
N
ordøstgrønland Ekspeditionen 2011 sejlede fra den danske sommervarme mod Island den 9. juli. Det gamle træskib var forinden forhudet med jernplader, så det var klar til de strabadser, som følger med sejlads i isfyldt farvand. ”3. august: I skrivende stund går vi for motor imod krab sø, vind og strøm. En tæt tåge nedsætter sigtbarheden til en eller to kabellængder, alting driver af væde. Om læ er der tørt og rart, det knitrer i brændeovnen, og oliefyret har fået en tand over middel. Forude, bag tågen, venter isen, og bagved den første fjord.” Den faste besætning på seks mand under ledelse af skipper Jonas Bergsøe bliver under turen løbende suppleret med videnskabsfolk, både geologer, biologer og arkæologer, og med kunstnere, der i ord, streg og billede skal supplere de videnskabelige landvindinger. Blandt de kulturelle fanebærere er Per Kirkeby, Tal R og arkitekten Bjarke Ingels, der skal supplere de konkrete landvindinger, forskerne skal gøre.
Passage gennem ismasserne sker med forsigtighed. Udkiggen befinder sig helt ude i spidsen af bovsprydet.
”5. august: Activ anløber Grønland og forcerer storisen i massiv tåge. Alle er på dæk og i istønde for at spotte forræderiske isbjerge og skosser i en nat, hvor alle nuancer fortaber sig i en insisterende grå. Men så træder det fortryllende landskab pludselig frem i al sin skarphed.” Et pragtværk af en bog med ikoniske fotografier og tekstbidrag fra både søfolk og fagfolk er udkommet, og 6. februar har en dokumentarfilm om turen premiere. Samme dokumentarfilm får premiere på Sundance-festivalen senere i 2013.
Videnskab og kultur De højtflyvende planer om at lade videnskab og kultur følges på et gammelt polarskib bliver virkeliggjort. Ekspeditionen når til den sagnomspundne Ella Ø og videre omkring i Kejser Frantz Josef Archipelagos overvejende uopmålte fjordsystem end noget sejlførende skib tidligere har været. Bortset fra en kraftigere maskine og moderne kommunikationsudstyr er skibet udrustet som i de gamle dage. Kommikationsudstyret giver dem mulighed for at planlægge
ud fra meldingerne fra DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, som kan advare om eksisterende isbælter og om, hvad der er på vej. Dermed har de mulighed for at søge de isfrie passager og komme langt ind i et territorium, der er i vid udstrækning er uudforsket.
Forladte bopladser
Boreprøver, der blandt andet vil kunne give os et fingerpeg om, hvad der sker, når permafrosten slipper sit tag i landjorden, som dermed kan begynde at frigøre sit biologiske materiale og begynde at udsende yderligere CO2 . Meldingerne fra DMI er også årsag til, at Activ i begyndelsen af september må afbryde ekspeditionen et par uger før tid for at komme ud af Scoresbysund og væk fra Konstabel Pynt, inden pakisen lukker skib og besætning inde og gennemtvinger en over-
KONTAKT BÅDNYT
Det lykkes også at finde frem til hidtil ukendte bopladser, der er forladt for mere end 1000 år siden, finde gravpladser og tage boreprøver af uberørt land.
Hygge ved birkebrændet. Per Kirkeby og Jørn Riel sludrer i baggrunden i Activs store salon.
PÅ INFO@JSLPUBLICATIONS.DK HVIS DU VIL KØBE HELE ARTIKLEN
DANMARKS PRAK TISKE BÅDBLAD
Nr. 469 BÅDNYT 65
GØR-DET-SELV // R E P A R E R S V Æ R D E T
STYR PÅ SVÆRDET
Det kan ske, at det går hårdt ud over grejet, når det blæser. Jollen får stød, og grejet bliver presset til det yderste. Det er ikke altid, at grejet kan holde, og det opdages ofte, når det er for sent. Vi viser, hvordan du reparerer et flækket sværd, som trods en næsten umulig reparation blev til et godt sværd igen.
D
et gamle sværd til jollen havde set bedre dage, da det fik dødsstødet under kapsejladsen. Et hårdt nedadrettet tryk på sværdet i sværdkisten i en mærkerunding fik det jernarmerede polyurethan-stiksværd til at revne. Heldigvis blev stopbeslaget
reddet, men sværdets flækkede del gik til i kampens hede. Nyt sværd til 3500 kr. var en mulighed, som ville tage nogle døgn at fremskaffe. Reparation af det gamle sværd ville tage 12 timer alt inklusive, og så var der mulighed for fortsat at deltage i kapsejladsen næste dag.
Tobladet propel Epoxy-minipakke Glasfiberspartel Glasfiberreparationssæt Glasfiberreparationssæt Skruer, 14 stk.
Pris 231 kr. 106 kr. 219 kr. 185 kr. 19 kr.
Forhandler HF Industri & Marine, tlf. 6220 1312 Palby Marine, tlf. 7588 1302 Palby Marine, tlf. 7588 1302 Watski, tlf. 4576 4011 Watski, tlf. 4576 4011
TORSTEN R ASMUSSEN
Tr in-for-tr in
REPARER SVÆRDET
74 BÅDNYT Nr. 469 D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D
Stopbeslaget kan skilles ad med en segerringstang eller lignende.
Sværdet er opbygget i armeret hårdt polyurethanskum. Til armering er der anvendt stålpinde i 3 mm tykkelse i sværdets længde. Skummet er meget let at slibe og kan formes med en excentersliber.
1
SLIB
2
GLASFIBER
3
ARMERING
Da styrken af reparationen afhænger af glasfibervævets overlæg på den eksisterende flade, er det vigtigt at slibe en reces på begge sider af sværdet.
Armeringsjernene slutter ca. 10 cm fra hver ende af sværdet. Derfor er sværdet meget svækket i yderpunkter, bagkant og ender. Erstatning for armeringen kan gøres med rustfrie selvskærende skruer.
4
FORM
5
Der skal anvendes to lag glasfibervæv på begge sider. De klippes nogenlunde i form til reparationen. Lad vævet overlappe ca. 2 cm. på begge sider af sværdet.
SPARTEL
6
STØB
En blød masonitplade belagt med plasticpose danner den perfekte støbeform. Laminatet bygges op i glasfiberarmeret epoxy eller polyester. Epoxy blandes i forholdet 1 del hærder til 5 dele base.
Påfør begge sider, og læg reparationsområdet på det gennemvædede glasfibervæv. Spænd skruetvingerne godt, så sværdets profil trykkes ned i den bløde plastikbelagte masonitplade.
7
HÆRDNING Væd vævet med epoxy eller polyester, og dup reparationen på plads med pensel. Læg evt. plastik over reparationen under hærdningen.
8
Fortykkelsesmiddelet tilsættes epoxyen eller polyesteren og røres til en lind spartelmasse. Fyld reparationsområdet op til lidt under profilniveau. Der kan også bruges polyester med glasfibertråde.
MONTERING
9
KONTAKT BÅDNYT
SAV Efter 4 timers hærdning opmærkes sværdets forløb med retskede, og overskydende armeret glasfiber skæres med en fintandet sav. Slib reparationen med excenterpudser og korn 120.
PÅ INFO@JSLPUBLICATIONS.DK Bor hul til stopbeslaget. Reparationen og sværdet HVIS DU VIL KØBE HELE ARTIKLEN kan males med almindelig alkydmaling. Hvis det
skal gå hurtigt, kan reparationen sprøjtemales med autospray på dåse.
DANMARKS PRAK TISKE BÅDBLAD
Nr. 469 BÅDNYT 75
BREVKASSEN // V I H A R S V A R E T
Brevkassen
Både har brug for service, vedligehold og lidt kærlighed! Derfor er der masser af gode råd og tips i BådNyt hver måned. Har du et problem eller en god ide, så send os en mail, og vi tager sagen op her i brevkassen.
NYT LEJE VIBRERER Hej Torsten Jeg er ved at skifte lejet i lejebukken og har købt et nyt Vetus fenol-resinleje med de korrekte dimensioner. Men når jeg hjemme i stuen prøver lejet på propelakselen, er der slør på omkring ½ mm. Er det normalt? Ændrer det sig, når jeg monterer lejet i lejebukken, eller når lejet kommer ned i vand? Jeg vil nødigt montere lejet og sejle rundt med det i en hel sæson, hvis det ikke virker. Hvordan tager jeg det gamle leje ud, og hvordan kan jeg presse det ny fenolleje i lejebukken? Sejlerhilsen Niels Ole
bedst og hurtigst at skille en nedstryger ad. Sæt klingen gennem lejet, og sæt nedstrygerbuen med håndtag på. Ved at save lejet over kan du nemt trække det korroderede leje ud, da klingesporet udløser korrosionsspændingerne. Når fenollejet skal presses i, skal du montere en gevindstang med store skiver og spændmøtrikker på begge ender. Spænd, indtil lejet er flush i den ene ende med lejebukken. Sav det overskydende leje over med nedstryger. Sluttelig monteres akslen. Hvis der er grater på akslen, så skal de fjernes med smergellærred. God fornøjelse Torsten
Hej Niels Ole For stort spillerum i pasningen betyder, at akslen rumler, når du trækker med skruen. I skemaet kan du finde det rigtige leje til din aksel. Mål akslen med skydelære og gå ind i skemaet under A. Der er 5/10 mm slør, når lejet trækkes tørt på akslen. Det krymper, når det neddyppes i vand, og tilpasser sig perfekt. Når du skal have det gamle leje ud, er det
undrer jeg mig over, at ikke andre har problemet. Om sommeren har jeg ikke set gummibåde, hvor gummioverfladen er dækket med presenning. Er der et godt råd/behandling, som kan løse mit problem? Med venlig hilsen Mogens fra Struer
MAL GUMMIBÅDEN Til BådNyt Tak for et rigtigt godt sted at kunne stille sine uløselige/mærkelige spørgsmål og så få et prof svar. Jeg læser med interesse Brevkassen og finder mange spændende og gode løsningsforslag. Således inspireret af Brevkassen i BådNyt nr. 467, hvor jeg så Pers gummibåd fra Thisted, som så ud til at kunne fejle det samme som min, uden det dog var det, han
fremhævede som sit problem. Jeg ejer en Quick Silver 270-gummibåd, som hen over sommeren udskiller et klistret lag på gummiet. Det sætter sig på tøjet som klæbrige kager, når man sidder på siden af båden. Det er lykkedes for mig en gang at få renset alt klisteret af. Jeg tænkte, at et godt lag voks kunne forhindre, at det kom igen, men det kommer alligevel gennem sæsonen. Hvis det er solen, der nedbryder gummiet, så
76 BÅDNYT Nr. 469 D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D
Hej Mogens Desværre er det sådan, at nogle typer gummibåde kan have et problem med solens UV-stråler. Strålerne får blødgøreren i gummiet til at fordampe eller vandre, som det hedder i fagsproget. Den samme vandring kan ses på visse typer akryl-vægmalinger, som også kan have tendens til at blive klæbrige på overfladen. Blødgør-vandringen kan forsvinde ved at vaske overfladen grundigt, derefter male båden med en tokomponent polyurethanmaling eller latex-maling. Tokomponent, fordi den forbliver elastisk, samt at den kan tåle UV-stråler. Til din orientering kan Hempels Poly Best være en god løsning. Hvis du bedre kan lide enkomponente malinger, så kan Hempels Decolay også være udmærket. God fornøjelse Torsten
SEJLERGUIDEN Hej BådNyt Jeg havde engang en lille håndbog om bord. Det var et hæfte, hvor siderne var laminerede, så de kunne tåle fugt. I bogen var de elementære råd om sejlmærker, regler om bøjer og lignende. Jeg kan desværre ikke huske, hvor jeg købte den. Kan man købe den hos BådNyt? Venlig hilsen Erik fra Lemvig Hej Erik Vi har stadig et lille lager af ”Sejlerguiden”. Den er ikke opdateret, men kan sagtens anvendes. Hæftet koster 150 kroner. Send en mail til redaktionen@ bådnyt.dk. Med venlig hilsen Redaktionen
IPAD’EN SOM SØKORTPLOTTER Hej BådNyt Jeg har læst jeres rigtig gode plottertest, som jeg har set frem til. Jeg sejler i Adriaterhavet og har hidtil brugt en gammel bærbar pc med plotterprogram. Nu er den stået af, og jeg har i længere tid overvejet at købe en tablet. I skriver ikke noget om, hvor iPad’en får positioneringen fra. Hvis det er fra internettet, vil det nok blive dyrt i udlandet. Jeg mener ikke, der er GPS i iPad’en, men jeg har læst, at Asus-serien har GPS. Kan I anbefale at bruge en iPad i stedet for min pc som søkortplotter? Godt nytår S/Y. Ma cherie LM 35 Vitesse Vision Charly Hej Charly Tak for dit spørgsmål. Alle de afprøvede søkortplottere i testen indeholder en GPSantenne. Dette gælder også alle iPads med mobilt bredbånd, som vi testede. iPad fås i to modeller, en med lokalt wifi og en med mobilt bredbånd. Det vil sige, at der også er en GPS-antenne i produktet med mobilt bredbånd. Forskellen på iPad og søkortplottere er, at du på iPad og tablet kan downloade de aktuelle søkort for det område, du skal sejle. Så når du skal ud over bølgen blå, hvor der i sagens natur ikke er internetforbindelse, men GPS satellit-dækning, skal du downloade alle søkort, som du får brug for på turen, inden du sejler fra land. God sejlads BådNyt
MOMS, TOLD OG GARANTI Hej BådNyt I en artikel fra 2009 nævner I nogle problemer, der kan være ved et bådkøb. Da jeg står for at skulle ud at købe livets drøm, kunne jeg savne yderligere informationer om køb af brugt båd i udlandet, også omfattende garantier, moms og told. Jeg har hørt, at hvis en båd er brugt og har sejlet 100 timer, så skal der ikke betales told og dansk moms? Derudover er der spørgsmålet om motor- og garantiordninger ved handel til andet land. Hvordan får man et lån til en båd, og hvor meget skal en båd forsikres for? Jeg er kommende ny bådejer og er meget interesseret i at læse om, hvordan jeg skal forholde mig ved både i vand og på land. Med venlig hilsen Ole fra København Hej Ole Jeg kan oplyse, at der betales tysk moms ved køb af en brugt båd i Tyskland. Der skal altså ikke betales dansk moms. Hvis der derimod er tale om køb af en ny båd i Tyskland, skal der muligvis betales dansk moms. Hvorvidt der skal betales dansk moms, afhænger af, om båden er helt ny, og om bådens længde overstiger 7,5 m. Det har
EKSPERTPANELET
Gør-det-selv
Torsten Rasmussen er BådNyts egen gør det selvmand. Torsten har ud over sin ingeniørbaggrund også en fortid hos Hempel Skibsfarver.
tillige betydning, om båden importeres til Danmark for at sejle i danske farvande, eller om båden købes for f.eks. at ligge fast i en havn i Middelhavet. Først skal det klarlægges, om det er en ny eller brugt båd. Det er en brugt båd, hvis leveringen finder sted senere end tre måneder efter den første ibrugtagning, eller hvis båden har sejlet i mere end 100 timer. Såfremt båden opfylder en af disse to betingelser, skal der ikke betales dansk moms. Køberen, der vil spare dansk moms, kunne måske få den ide at lade den nye båd blive i havn i Tyskland i mere end tre måneder eller lade båden sejle i mere end 100 timer, før den tages til Danmark. Der må svares nej til begge løsningsmodeller. Det vil være omgåelse af loven, og betingelserne skal være opfyldt på købstidspunktet. Det er en ny båd, hvis leveringen sker inden tre måneder efter ibrugtagning, eller hvis båden har sejlet mindre end 100 timer. I disse tilfælde skal der betales dansk moms. Såfremt båden har en længde på under 7,5 m, skal der ikke svares dansk moms. Båden kan således købes lovligt med tysk moms. Såfremt båden
købes for f.eks. at ligge fast i en havn i Middelhavet, skal der ikke svares dansk moms. Om der skal betales told, afhænger af, om båden er købt inden eller uden for EU. Ved køb af båd i Tyskland eller andet land, der er medlem af EU, skal der ikke betales dansk told. Ved køb af båd uden for EU skal der betales såvel told som moms ved indførsel af båden til Danmark. Der beregnes 1,7 % i told af købsprisen med tillæg af udgifter til transport. Derudover skal der betales dansk moms. Det betyder, at der skal betales 25 % i moms af købsprisen inkl. transportomkostninger og told. Med hensyn til garanti på f.eks. motor er garantien ikke betinget af, hvor båden er købt. Garantien på motoren gælder, selv om båden overdrages fra en ejer i Tyskland til en ejer i Danmark. Afgørende for, om motoren er dækket af en garanti, er, om producenten har givet en gældende garanti, om skaden er sket inden for garantiperioden, og om skaden er omfattet af garantien. Jeg håber, at du har fået svar på dine forespørgsler. Med venlig hilsen Anders Stig Vestergaard, dvokat
KONTAKT BÅDNYT
PÅ INFO@JSLPUBLICATIONS.DK HVIS DU VIL KØBE HELE ARTIKLEN Motorbåde
Torry Lindstrøms evner som testkører af motorbåde er lige så ubestridelige som hans indsigt i markedet af nye og brugte både. Han kan give tips og råd om alt inden for motorer og motorbåde.
Mål & trim
Ole Krogaard er tidligere sejlmager. Han har arbejdet hos både North Sails og Elvstrøm Sails. Derudover er Ole ekspert i DH-reglen og måleroptimering. Han kan også tage sig af sejl- og rigtrim.
Sejleradvokat
Anders Stig Vestergaard er advokat i Advokatgruppen. Han er selv sejler og har specialiseret sig i de mange juridiske tvister, der opstår for bådejere. Har du et spørgsmål, der lugter af jura, så skriv.
Elektronik
Søren Andersen er vores ekspert i marineelektronik. Han er medejer af Andersen & Kristensen Skibselektronik og kan rådgive om alt, der har at gøre med el i båden.
DANMARKS PRAK TISKE BÅDBLAD
Nr. 469 BÅDNYT 77
NÆSTE NUMMER
2013
Den nye sæson ligger stadig åben og ubeskrevet, og den er i vinterens vold, men der er tegn på dens snarlige komme. Et af de sikreste tegn er, at der er bådmesse i Danmark. Vi ser frem mod Boatshow i Fredericia og giver vores bud på de mest interessante nyheder inden for udstyr til brugte og til nye både.
NÆSTE NUMMER 470
KØB DET DEN 14. FEBRUAR Eventyr - historien om en næsten ukendt stratenrøver
Søventiler er også sikkerhed Når båden er på land, er tidspunktet ideelt til sikkerhedstjek af alt under vandlinjen. I næste nummer viser vi, hvordan du skifter gamle og tunge søventiler til moderne forsænkede søventiler i plast. 82 BÅDNYT Nr. 469 D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D
Den næsten ukendte danske eventyrer Jörgen Jörgensen prøvede mere i sit liv end de fleste. Han var med til at udforske Australien og grundlægge Hobart på Tasmanien. Han kæmpede mod englænderne som sørøverkaptajn, besatte Island i to måneder, var krigsfange, sygeplejerske, forfatter og meget meget mere. Glæd dig til at læse hans historie.
Den sølvgrå legende I snart 60 år har SL været synonym for en af verdens mest eftertragtede roadstere. Kun en håndfuld modeller skiller den nyeste SL fra den originale Mågevinge, der i sin tid erobrede landevejene og med tiden udviklede sig fra en rå børste til luksuriøst ikon. Af Jesper rovsing olsen
Høvdingestolen Da Kong Frederik satte sig i Finn Juhls nye stol ved en udstilling i 1949, mente en journalist, at den skulle hedde Kongenstolen. Det syntes Juhl lød for prætentiøst og foreslog i stedet Høvdingestolen, hvad den har heddet lige siden.
Det miskendte geni Finn Juhl var en af Danmarks mest geniale møbeldesignere og manden, der banede vejen for Danish Modern i USA. Efter at være blevet glemt og ignoreret i mange årtier, er hans mestermærker endelig ved at komme frem i rampelyset igen. Af Jesper Rovsing Olsen
400
100
I
101
Pelikanstolen
1940 landede et besynderligt dyr i Danmark. Pelikanen hed stolen, men dens organiske former mindede mere om en sørgmodig hvalros. Kritikerne var forbløffede, og ikke på den gode måde. Så Finn Juhls stol blev kun produceret i nogle enkelte eksemplarer, hvorefter den forsvandt ind i glemslen. Sådan har det i lange perioder været for Finn Juhl, der måtte tage til takke med den uofficielle titel som dansk møbelkunsts oversete geni. I sin levetid var han langt fra så kendt eller anerkendt som de jævnaldrende Hans Wegner og Børge Mogensen, der med solid hjælp fra FDB blev fast inventar i tusinder af danske hjem.
Han fik sit gennembrud og sin berømmelse (især uden for Danmark), men det blev hurtigt afløst af flere årtiers nedtur. Anmelderne var ofte direkte nedladende over for hans møbler, som bl.a. blev kaldt ”for parfumerede og med for mange unoder”, og i en lang periode var de decideret udelukket fra Kunstindustrimuseets samling. For Finn Juhl er det endelig gennembrud kommet et par årtier for sent. Han døde i 1989, og først i 100 året for hans fødsel i 1912 virker det som om, at han endelig er ved at indtage sin fortjente plads ved siden af de andre store danske designere fra det 20. århundrede.
De negative anmeldere syntes, at Juhl Pelikanstol mest af alt lignede en trist hvalros, og stolen kom aldrig i bred produktion i sin tid. I dag vælger mange feinschmeckere den frem for Ægget.
401
Den perfekte induktion
Patek Philippe World Time
Ikonet
Patek Philippe har i mange år produceret eftertragtede modeller, der kunne holde styr på tiden i mere end en tidszone. I 2006 lancerede Patek Philippe endnu worldtim e r, reference 5130, som p e rm a n e n t viser den aktuelle tid i alle klodens 24 tidszoner, og uret opnåede hurtigt kultstatus blandt urkendere. Worldtimeren fungerer ved, at time- og minutviseren viser den lokale tid, mens ringen med tallene fra nul til 24 viser tiden ud for de 24 byer, de står ud for. Ændring til ny tidszone sker ved tryk på knappen kl. 10, hvor hvert tryk drejer den yderste ring med bynavnene en time tilbage, mens timeviseren rykker en time fremad. To år senere blev modellen suppleret af en udsøgt variant, som grundlæggende er
samme ur, men med urskiven som en bemærkelsesværdig undtagelse. Den er designet som et smukt emaljeret udpluk af et verdenskort – som køber kan man vælge mellem enten Europa/Amerika/ Afrika eller Asien/Australien. Det kan være svært nok at få fingre i ”den basale” udgave af Patek Philippes worldtimer, men det er kun ganske få udvalgte kunder beskåret at få lov til at købe udgaven med emaljeret skive. Kun en enkelt, ældre kvindelig medarbejder hos Patek Philippe mestrer den komplicerede fremstilling af de udsøgte cloisonné-emaljerede skiver, så produktion er uhyre beskeden. I gul-guld koster uret 389.200 kr. og i hvidguld 405.100 kr. Men der er så mange interesserede købere til denne pragtfulde og sjældne model, at den uden videre kan videresælges for mindst en million kr.
302
Det vil ikke være rimeligt at kalde induktion en nyhed. Faktisk blev det introduceret til forbrugeren allerede i 1950’erne, og inden for de sidste 10-15 år har det bevæget sig ind i mange danske køkkener. Alligevel findes der stadig masser af husholdninger, også blandt ambitiøse madelskere, hvor der kokkereres på utidssvarende glaskeramiske kogeplader, som for det meste ikke er ret gode at lave mad på. Med sit elektromagnetiske princip er induktion langt mere effektivt, selv i forhold til gas. Det varmer hurtigere, mere jævnt, mere præcist og reagerer hurtigere både op og ned. Og en ekstra bonus for især børnefamilier er, at man efter at have taget en brandvarm gryde af komfuret umiddelbart kan røre ved kogepladen uden at brænde sig. Eneste ulempe er, at kun gryder og pander af jern og stål kan fungere på en induktionskogeplade, så de flotte kobbergryder må nøjes med at komme i ovnen, bruges til servering eller bare pynte på væggen. Den enkle test er, at hvis en magnet kan sætte sig på bunden, er gryden eller panden induktionsegnet.
I den nyeste generation af induktionskogeplader finder man fx Mieles nye FlexTouch, som giver mulighed for at placere op til fem gryder eller pander helt vilkårligt inden for pladens areal. Der er både en funktion til at indstille hver aktiveret zone individuelt og en anden til at indstille hele den store kogeplade på samme varmetrin, hvis du fx skal opvarme flere store gryder til en større fest. Man kan også opdele kogepladen i tre varmezoner, så gryder og pander kan flyttes frem og tilbage mellem varmezonerne alt efter, hvor langt de er i tilberedningsprocessen. Mens kødretten holder sig varm på lavt blus til højre, simrer grøntsagerne på midten, og pastavandet kommer i bulderkog til venstre. Prisen er 45.000 kr. Som en prik over i’et kan man integrere det mest avancerede inden for emhætter i loftet over den store induktionskogeplade. Betjeningen foregår enten med en lille fjernbetjening eller via Mieles såkaldte Con@ctivity-system, hvor kogepladen sender informationer til emhætten, så når kogepladen tændes, aktiveres emhætten automatisk og indstilles altid på det rigtige trin i forhold til den aktuelle koge- og stegeaktivitet. Den koster 21.495 kr.
110
111
303
Velkommen til en verden af sublim kvalitet og ægte luksus Årbog for Feinschmeckere er en lækker gave til alle, der kan lide god kvalitet. Køb den til dig selv eller nogen, du vil glæde med en smagfuld gave. Årbogen er fyldt med flotte artikler om det fineste håndværk, de fornemste produkter og de kompromisløse ildsjæle, der skaber dem.
* . r k 198
www.feins.dk.
Køb Årbog for Feinschmeckere på www.feins.dk. PUBLICATIONS
*Eksklusiv levering. Forhandles også hos bl.a. Magasin og velassorterede boghandlere.
BN469_Ryg.indd 1
Åbent hus Haderslev · 2 og 3 februar fra 10 - 17 Vi præsenterer: Xc 38, Xc 42, Xc 45 og Xc 50 Xp 38, Xp 44 , Xp 50, X-34 og nyheden Xp 33! Klargjorte, brugte X-både i udstillingshallen, se x-yachts.com. Kom og oplev bådene fra Danmarks internationale bådværft og mød X-Yachts´ teamet.
Husk også:
Boot Düsseldorf, Tyskland 19-27 januar 2013
Fredericia Boat Show
22 - 24 februar & 1 - 3 marts
14-12-2012 11:07:41
X-Yachts A/S Fjordagervej 21 · Haderslev · 74 52 10 22 · x-yachts.com