BELLAKVARTER JUNI 2018
1
Nyt domicil til Nykredit i Bellakvarter ”Enkelt, ærligt og effektivt” Ved udformningen af forslaget til Nykredits nye domicil i Bellakvarter Ørestad har der været særlig fokus på at kunne opfylde følgende overordnede målsætninger: -
At skabe optimale fysiske rammer for en moderne aktivitetsbaseret virksomhedskultur, hvor pladsen til både individets og teamets udfoldelsesmuligheder tilgodeses gennem en dynamisk og varieret indretning.
-
At skabe et levende hus, i kontakt med byen, der tilbyder muligheder og inspirerer såvel medarbejdere som kunder og samarbejdspartnere, til engagement og involvering.
-
At skabe et bæredygtigt byggeri med en ambitiøs grøn profil, der over for omverdenen vil medvirke til at understrege Nykredits seriøsitet, mål og værdier.
-
At skabe et enkelt, ærligt og effektivt domicil, der i sin indretning og arkitektur er fremtidssikret - såvel funktionelt som arkitektonisk.
2
BELLAKVARTER
BELLAKVARTER KØBENHAVN ØRESTAD NORD
En ny københavnsk bydel er undervejs. Området uden for Bella Center er ved at forvandle sig til Bellakvarter – et levende byområde fuld af lokale beboere, butikker og besøgende fra hele verden. Byggeriet er godt i gang, og i de kommende år vil byhuse, caféer, små og større lejligheder, pladser og parker komme til live.
HOVEDGRE
Med rødder i Københavns unikke tilgang til arkitektur, design, livsstil og mad viser Bellakvarter, hvordan et nyt københavnsk kvarter kan spille sammen med et dynamisk, internationalt konferencecenter. Kvarteret er opbygget i karréer, der er sammensat af mindre bygningsvolumener med en højde mellem tre og seks etager i skiftende materialitet og facadefremtoning. Enkelte steder vil karréerne blive forsynet med lyse overbygninger i flere etager, der som kubiske tårnhuse opleves som fortætninger af et hjørne eller en gade. Ambitionen er, at Bellakvarter bliver en livlig bydel med 5.000 nye beboere og mere end 7.500 arbejdspladser. På den måde vil kvarteret opleves vibrerende og i brug fra morgen til aften, hvor fastboende, besøgende og pendlere til kvarterets arbejdspladser overlapper hinanden. Bellakvarter er bundet direkte op på metroen, som skaber forbindelse til resten af Ørestad og København. Gaderne i kvarteret vil i skala og belægninger lægge op til ”mixed use” – gående, cyklister og bilister deler pladsen. Udadvendte funktioner som café- og butiksliv placeres strategisk rigtigt, sådan at kvarterets intime byrum aktiveres, og der opstår steder, der inviterer til ophold. Det er tanken, at det nye kvarter vil låne en del af sin identitet fra Bella Centerets velrenommerede konference- og messearrangementer. Omvendt vil det nuværende forblæste område omkring Bella Center og Hotel Bella Sky opnå en ny og forstærket identitet. Bellakvarteret bliver et fornyet bykvarter med en meget bred funktionalitet og en ny måde at tænke konference, udstillinger og events sammen med byliv, boliger og lokalmiljøer. Det kommende bykvarter står i kontrast til Ørestads mere åbne og højere punktbebyggelser, der ligger syd for Bellakvarter. Det er ønsket, at besøgende kan gøre brug af bydelen og området til forskellige aktiviteter – herunder udendørsmøder, kreative pauser og walk-and-talk seancer.
Den nye bybebyggelse defineres af et nyt byrumsnetværk af grønne og byrum, der integrerer Bella Center og den nye bebyggelse med Øre omkringliggende stisystemer og øvrige infrastruktur. De mellemliggende områder inddeles i fleksible byggefelter, der fors indbyrdes og tager udgangspunkt i Københavnske brokvarterers Bydelen vil blive udviklet over tid, kvarter for kvarter.
BELLAKVARTER
BYPARKEN ØRESTAD CITY FIELDS Variation i størrelse giver fleksibilitet og forskelligehed
ØRESTAD DOWNTOWN
Forskydninger skaber godt vindmiljø
CPH MULTIARENA Den integrerede by
Bydelen tænkes som en central del af Bella Centers tilbud til deres gæster, og i international sammenhæng overvejes det at fortælle historien om Bella Centers nye tilbud under overskriften ”Bella City”. 4
Vejlands Allé
Udpeget højhus op til. 25 etager
P-huse 4-8 etager
NYKR
Karrébygninger 4-6 etager
EDIT
FÆRD I
GT SA M
TIDIG
MED
Ny Messe og konference hal 12-26.000 m2
NYKR
EDIT
Ørestad Blvd. (øst-vest) knækker og leder ned til Bella Center metrostation
BELLA C FÆRD ONF. CENT IGT U LTIMO ER 202
0
EKSIS TEREN
FÆRD I
Bella Center metrostation 3
En karakteristisk ankomstplads til Bella Kvarteret med detailhandel i stueetagerne
Ørest ad
s Blvd
.
Cente r Blvd
.
DE
GT 20 2
FÆRD I
GT 20 2
1
5
Nykredit
28
6
BELIGGENHED Bellakvarteret ligger nemt fremkommeligt, kun 4,5 km fra rådhuspladsen. Med etableringen af den nye metro cityring, vil det være muligt at komme til området på maksimalt 20 minutter, uanset hvor på metrolinjen man vælger at starte.
16 minutter på cykel fra Rådhuspladsen
Regionaltog fra Hovedbanen til Ørestaden: 10 min. Tog til / fra Malmø: 35 min.
Nem adgang til motorvej Kørsel til / fra Rådhuspladsen: 8 min. Kørsel til / fra Malmø: 30 min.
10 minutter med metro fra Nørreport Under 20 minutter fra samtlige metrostationer til Nykredit
Gode parkeringsmuligheder i parkeringskælder, med direkte adgang til domicilet
Kun 6 minutters kørsel til/fra Københavns Lufhtavn
7
UNIKKE MØDE-, HOTEL OG KONFERENCE FACILITETER
Faciliteter
Serviceydelser
I hjertet af Bellakvarter ligger Bella Center Copenhagen og AC Hotel Bella Sky, som tilbyder unikke møde-, hotel- og konferencefaciliteter. Virksomheder i Bellakvarter får adgang til en lang række attraktive serviceydelser med mulighed for skræddersyede aftaler – blandt andet indlogere gæster, booke eksterne mødelokaler, få strøget skjorter og afholde konferencer i de tilhørende auditorier og kongressale.
• •
• • • •
Bella Center Copenhagen er med plads til 20.000 gæster det største kongres- og messecenter i Skandinavien og udstyret med det allernyeste inden for design og teknologi.
• • • • •
Udstillingsfaciliteter med plads til 20.000 gæster Kongresfaciliteter med plads med plads til 7.000 gæster (forventes færdig ultimo 2020) 48 permanente mødelokaler og 4 større auditorier med plads til 300 - 920 gæster 812 værelser samt spa og fitness faciliteter på AC Hotel Bella Sky Adgang til attraktive og charmerende restauranter: Sukiba, Basalt og Library restaurant. Blomsterbutik Gode parkeringsfaciliteter
• • • •
24 timers vagt- og overvågning Skræddersyede facility- og serviceaftaler Catering eller kantinedrift med fokus på bæredygtighed Fordelagtig firmaaftale på AC Hotel Bella Sky vedr. mødelokaler og forplejning, fitness og spa mm. Kopiservice Shuttleservice til og fra lufthavnen. Leje af el-biler & el-cykler Renseri-, vaske- og rengøringsservice
8
Skybar på AC Hotel Bella Sky
Hotelværelse på AC Hotel Bella Sky
Mødelokale på AC Hotel Bella Sky Kongressal i Bella Center Copenhagen
9
BYGGEFELTET Byrummet nord for Bella Centeret opdeles i to dele - en grøn del, Bella have, og en mere urban del, Kvarterspladsen.
26.000 m2
10.000 m2
Langs facaderne er der brede kantzoner der henvender sig til byrummene, hvor boligerne har små forhåver eller lignende, der tilfører ekstra liv til parken. Det nordvestlige og det sydvestlige hjørne af boligkarréen ud imod pladsen har mulighed for at indrettes til et udadvendt hjørne med café eller lignende. Erhvervsfelternes og parkeringshusets facader, der vender ud til pladserne indrettes med udadvendte stueetager for at understøtte livet på pladsen.
Boliger Erhvervsfelt Erhvervsfelt Erhvervsfelt
Bella Have og Kvarterpladsen er placeret med gode solforhold. Den nedtrappede bebyggelse og beplantningen er med Erhvervsfelt til at nedskalere rummet og skaber både en intim grøn kvartersplads, samt en præsentabel ankomstplads til erhvervsbyggerierne.
Boliger
Kvarterspladsen
Et grønt aktivitetselement i midten af kvarterpladsen samler pladsens forskellige brugere og skaber et sanseligt rum, hvor årstidernes skiften kan opleves. P-hus med udadvendt stueetage
Bella Sky
P-hus med udadvendt stueetage og mulighed for ungdomsboliger i facaden
Bella have
Boliger Boliger Institution
Boliger og detailhandel
Bella Center
Boliger og detailhandel
Bella Center Ny konferencehal Boliger
60
10
11
KONCEPT
Arkitektur og funktionalitet
Nærværende forslag til et nyt domicil til Nykredit i Bellakvarter i Ørestad, er skabt ud fra et ønske om at udforme de bedst mulige rammer om en dynamisk og levende virksomhedskultur, hvor bygningens varierede rumligheder, grønne haverum, hel- og halvoffentlige samt private zoner, vil kunne danne repræsentative og funktionelle rammer for en dynamisk og agil moderne virksomhed. I relation til bygningens grunddesign vil vi særligt fremhæve følgende indbyggede kvaliteter: Forslaget skaber, inden for lokalplanens rammer, ét stærkt og sammenhængende arkitektonisk udtryk - der indbygget i sin grundstruktur, tilgodeser fleksible og robuste indretningsscenarier. Bygningens arkitektur er karakteriseret ved at være enkel og velproportioneret, præget af stoflige og taktile overflader der danner et ærligt og imødekommende design. Et væsentligt eksempel herpå, er facadens anvendelse af højkvalitets teglsten. Et materiale med en klar reference til den klassiske og tidløse nordiske arkitektur. Bygningens møde med byen ”kantzonen” tænkes udført med en høj detaljerings grad i murværket, med store åbninger mellem pladsen og stueetagens fællesarealer, hvilket skaber en bygning der er i kontakt med byen, udformet i en menneskelig skala. Den centralt placerede gårdhave binder stueetagens funktioner sammen i ét samlende grønt greb. Her findes plads til udemøder, pauser og ophold i forbindelse med kantinen og mødecenteret. Indretningen på etagerne vil være præget af lyse og funktionelle rum, robuste overflader, og med mulighed for en fleksible og varieret indretning, der understøtter aktivitetsbaseret arbejde i en moderne organisation. Ovenstående løsninger baserer sig på sunde, bæredygtige materialer der patinerer smukt, samt kendte og velafprøvede tekniske principper, der kan karakteriseres ved at være både bygbare og økonomisk realiserbare.
13
14
Koncept
Domicilets markante og synlige placering i overgangen mellem Amager fælled og Bellakvarter, skaber en unik mulighed for at udforme et domicil der kobler det rekreative åbne landskab, med byens puls. Domicilets ydre arkitektur spiller på kontrasten mellem tyngde og lethed, udskæringer og forskydninger. I den urbane facade udskæres to præcise snit. Hhv. mod byen og pladsen i stueplan, og mod de rekreative omgivelser, centralt i bygningens øvre del. Gennem en anvendelse af transparente glaspartier, indskudte haver og forskydninger, udført i klassiske materialer som bl.a. tegl, der patinerer smukt, skabes et imødekommende og inviterende hus, der på én gang vil fremstå både moderne og tidsløst. Stueetagens store åbninger i facaden mod Kvarterspladsen og Bellahave, giver den besøgende en fornemmelse af domicilets indre rumlige variation og mangfoldighed, allerede ved ankomsten. Her skabes mulighed for placering af en stemningsfyldt cafe i sammenhæng med den nye urbane plads, hvilket vil danne en bygning hvor inde og ude flyder sammen og opleves som én sammenhængende bevægelse. En bygning i dialog med byen. Bygningens grønne ”tag loop” tilbyder, som supplement til stueetagens mere offentlige cafe, et rekreativt åndehul, et sted hvor medarbejdere kan benytte de rekreative terrasser og mødefaciliteter der orienterer sig mod omgivelserne og som samtidig tilfører bygningen et dynamisk udtryk, der åbner sig mod Bellakvarteret og Amager fælled.
15
16
PLANER / SNIT
17
Stueplan 1:300
Forenet
- 3571 m2 - 44 arbejdspladser
nter
dga ng
Depot
g Kontor
Forenet
Kredit
indkørs
el
Mødece
r indgan
Køkken
Sekundæ
Kredit In
Quiet
ng
Parke
rings
Arkiv
Varein dleveri
Logisti k
Køkken
Emba lla Service ge / depot
Vandopsa
um Multir ² m 100
mling
Bistader
Køl Grønt
køkke
Bageri
n
Tørde pot Persona
køkken
Back Office lerum
Koldt
Anretter køkken
Buffet Køkken
køkken
Reception
Kantine
Varmt
X-felt Depot
Foyer
Café Opvask
Personalerum
Sekundær indgang Hoved indgang
18
Ankomsten Domicilet er udformet med én central reception, hvor igennem alle bygningens brugere medarbejdere som gæster - modtages. Dette understøtter aktivt ønsket om en bygning, der fordrer interaktion på tværs af teams og personer. Når medarbejdere og den besøgende træder ind i receptionen, vil de i kraft af den levende cafe og det inviterende mødecenters foyer, med det samme opleve, at man befinder sig i et levende og pulserende hus. Det dobbelthøje receptionsområdet tilføre ankomsten en stærk rumlig dynamik, og hele området summer af aktivitet og fremstår på en gang dynamisk, repræsentativt og imødekommende.
Receptionen Receptionen knyttes rumligt og funktionelt sammen med mødecenteret og cafeen, i én stor sammenhængende bevægelse, hvor moderne inventar, bæredygtige materialer og en uformel lounge stemning vidner om en moderne og tilgængelig virksomhed. Café, mødecenter og venteområder indrettes med adgang til toiletter og garderober og udformes med mulighed for uformelle møder og informationssøgning. Bygningens indre flow og logistik tydeliggøres yderligere gennem en logisk og synlig placering af de fire trappe- og installationskerner i hver af husets fire hjørner.
Kantinen Kantinen er tænkt indrettet med en variation af siddemuligheder, bardiske og lounge møbler. I kantinen forstærkes kontakten til landskabet yderligere i kraft af den store glasfacade og øgede rumhøjde, der er en konsekvens af det sænkede gulv. En glidende overgang mellem ude og inde skabes ved at skabe en transparent facade ved kantinen, hvor den landskabelige gårdhave indrettes med integrerede sidde- og opholds muligheder. Via køkkenet, der med vareindlevering og lagre er placeret ved bygningens øst facade, serviceres kantinen og caféen gennem opstilling af åbne buffeter, mobile vogne og mulighed for selvbetjening efter normal åbningstid.
Multirummet Fra kantinen er der ligeledes direkte adgang til det store finérbeklædte multirum der placeres som et frit formet volumen i den grønne gårdhave. Her kan kunder og samarbejdspartnere inddrages i udviklingen af projekter gennem kreative processer, hvor inventar og aktive overflader understøtter idé-udviklingen. Centralt og synligt i workloungen placeres special designede ”Recycle-Hubs”, hvor kilde sortering, makulering og indsamling af genanvendelige emner, vil medvirke til at skabe en kollektiv ressourcebevidsthed i organisationen.
19
1. sal 1:300
- 3363 m2 - 188 arbejdspladser Depot
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Quiet
Recycle hub
Køkken Møde 30
Depot
Mød e-3
0m ²
m²
Møde - 25 m²
Mød e-5 0m
²
Quiet
Quiet
X-felt
Recyc
Møde - 25 m²
b
Køk ke n
Depot
le hu
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Depot
Kontorområder Den arkitektoniske udformning af domicilets øvre etager danner udgangspunktet for en dynamisk og fleksibel organisering af arbejdsområderne og sigter mod at indbygge to primære kvaliteter i Nykredits nye domicil: Fleksibilitet & Interaktion Kombineret med en kreativ og individuel indretning af de enkelte arbejdsområder skabes et attraktivt og inspirerende miljø, hvor arbejdsdagen i domicilet vil foregå i afvekslende og levende rammer, og hvor hensynet til både individet og kollektivet sættes i centrum. Ganglinjer er tilrettelagt således, at der vil være kort afstand og nemme forbindelser mellem de enkelte afdelinger samt de sociale, kreative og faglige zoner.
20
2. sal 1:300
- 3463 m2 - 212 arbejdspladser Depot
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Quiet
t
Dep o
t
Recycle hub
Køkken Møde - 30
Prin
Mød e-3
0m ²
m²
Møde - 25 m²
Mød e-5 0m
Quiet
²
Quiet
X-felt
Recyc
Møde - 25 m²
b
Køk ke n
Depot
le hu
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Depot
Work lounges Centralt på hver etage placeres let tilgængelige ”work lounges” der er tænkt til at indeholde bl.a. projekt- og innovationsområde, loungeområde, cafe og print. Her mødes man med sine kollegaer, deler viden og erfaringer i et kreativt og uformelt miljø. Ligeledes er der fra work loungen direkte adgang til møde og konferencerum i varierende størrelser, uden at team- og stillezonen skal krydses. Dette sikrer en effektiv og tilgængelig indretning, der tilgodeser hensynet til forskellige arbejdsformetyper af arbejde, hvad enten den kræver fordybelse eller interaktion. Work lounges indrettes og designes primært af særligt inventar, lave grønne elementer samt mobile vægge. Centralt i hver work lounge placeres en special designet ”Recycle-Hub” der indeholder kildesortering, makulering og indsamling af genanvendelige emner. Det er tanken, at den synlige placering og udformning vil medvirke til at styrke den kollektive ressourcebevidsthed og sikre en bæredygtig adfærd i hele organisationen.
21
3. sal 1:300
- 3275 m2 - 195 arbejdspladser Depot
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Quiet
t
Dep o
t
Recycle hub
Køkken Møde 30
Prin
Mød e-3
0m ²
m²
Møde - 25 m²
Mød e-5 0m
Quiet
²
Quiet
X-felt
Recyc
Møde - 25 m²
b
Køk ke n
Depot
le hu
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Depot
Aktivitetsbaserede kontorer De aktivitetsbaserede kontorer indrettes primært som fleksible åbne planløsninger, hvor indretning og identitet er båret af inventar, farvesætning og særlig belysning. De åbne kontorområder kan udformes i varierende størrelser, afhængigt af afdelingens aktuelle behov. Dette kan ske gennem anvendelse af mobile vægge og afskærmende inventar, i kombination med afvekslende placeringer af møde- og stillerum. Møde- og stillerum, der udformes med faste vægge mod naborum og fuldglasvægge mod teamzoner og fællesområder, vil på denne måde kunne bidrage til at skabe en individuel indretning af arbejdszonerne, hvor brudte ganglinjer og rum udformninger skaber et varieret og afvekslende arbejdsmiljø. Stille- og flex rum, der primært udføres som mindre kontorer med mulighed for visuel afskærmning i form af gardiner eller delvist translucente glaspartier, rummer gode muligheder for fordybelse og koncentration. Disse foreslås primært placeret langs bygningens facader med udsigt til omgivelserne, den urbane byhave og den eksisterende beplantning i Amager Fælled.
22
23
4. Sal 1:300
- 3312 m2 - 190 arbejdspladser Depot
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Quiet
t
Dep o
t
Recycle hub
Køkken Møde 30
Prin
Mød e-3
0m ²
m²
Møde - 25 m²
Mød e-5 0m
Quiet
Quiet
X-felt
Recyc
Møde - 25 m²
le hu
b
Køk ke n
Depot
²
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Depot
24
25
AREALOPGØRELSE
9. sal - 1511 m2 - 130 arbejdspladser 8. sal - 1511 m2 - 130 arbejdspladser 7. sal - 1511 m2 - 130 arbejdspladser 6. sal - 1511 m2 - 130 arbejdspladser 5. sal - 2220 m2 - 121 arbejdspladser 4. sal - 3312 m2 - 190 arbejdspladser 3. sal - 3275 m2 - 195 arbejdspladser 2. sal - 3463 m2 - 212 arbejdspladser 1. sal - 3363 m2 - 188 arbejdspladser Stue - 3571 m2 - 44 arbejdspladser
Tagterrasse
Tagterrasse
Grøn kile
Grøn kile
I ALT: - 25.248 m2 - 1.470 arbejdspladser
Terrasse
- 1 medarbejder pr. 17,2 m² Sekundær indgang
Gårdrum
Hovedindgang Sekundær indgang
Udnyttelse af gule flexzoner til arbejdspladser på hhv. etage 01, 02, 03, 04 og 05, vil resultere i 140 ekstra arbejdspladser. Her vil et samlet resultat på 1.610 arbejdsplader kunne lade sig gøre, med 1 medarbejder pr. 15,7 m².
Parkering + logistik
26
27
5. sal 1:300
- 2220 m2 - 121 arbejdspladser Depot
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Møde - 25 m²
Recycle hub
Køkken Møde - 30
Møde - 25 m²
m²
Møde - 25 m²
Quiet
Quiet
X-felt Depot
TAGTER RASSE
28
29
6 - 9. Sal 1:300
- 1511 m2 - 130 arbejdspladser Recycle hub
Møde - 25 m²
TAGTER
Møde - 25 m²
RASSE
30
31
PRINCIP-SNIT 1:300
Tag
+38.70
09
+34.90
08
+31.10
07
+27.30
06
+23.50
05
+19.70
04
+15.90
03
+12.10
02
+8.30
01
+4.50
00
32
33
MULIG LEJEMÅLSOPDELING Angivet i netto-m2
Lejemål A 810 m²
Lejemål D 655 m²
Lejemål B 860 m²
X-felt
Lejemål C 700 m² Depot
Lejemål E 1253 m²
34
35
SCENARIER
FLEKSIBILITET OG EFFEKTIVITET Konceptets underdeling af bygningsvolumenets karre i fire primære længer kombineret med en velovervejet placering af adgangs- og flugtveje, sikre Nykredit en smidig og fremtidssikret strategi i forbindelse med evt. opdeling af bygningen i større og mindre enheder, i princippet fra ca. 600 til 26.000 m2. Bygningen har således i sin generelle struktur, en høj tilpasningsevne til forskellige behov, ved brug af minimale ressourcer. Dette sikre en høj ydeevne i rumeffektivitet, tilpasningsevne og muligheden for andre anvendelser. Endvidere vil lokalplanens mulighed for en udvidelse af erhvervs byggefeltet mod vest, sikre Nykredit gode muligheder for en fleksibel udvidelse af lejemålets samlede areal med yderligere ca. 10.000 m2. For en samlet oversigt over kontorarealer og fordeling af antal arbejdspladser henvises til de følgende illustrationer.
37
38
SCENARIE A 26.000 m2 Der bygges 26.000 m2 i Bellakvarter, på allerede defineret byggefelt.
39
SCENARIE B 36.000 m2 Der bygges i alt 36.000 m2 i Bellakvarter, samlet i ét volumen. Dette betyder redefinering af de eksisterende byggefelter, og flytning af en vej.
40
SCENARIE C(1) 26.000 m2 + 10.000 m2 Der bygges i alt 36.000 m2 i Bellakvarter, fordelt på to allerede definerede byggefelter. De 26.000 m2 fylder et helt byggefelt, mens 10.000 m2 ekstra findes i en del af nabobyggefeltet. Der kan etableres forbindelser mellem de to volumener.
41
SCENARIE C(2) 26.000 m2 + 10.000 m2 Der bygges i alt 36.000 m2 i Bellakvarter, fordelt på to allerede definerede byggefelter. De 26.000 m2 fylder et helt byggefelt, mens 10.000 m2 ekstra findes i en del af nabobyggefeltet. Nabobyggefeltet omdisponeres og der kan etableres forbindelse mellem de to volumener.
42
BÆREDYGTIGHED
B Æ R E D YG T I G H E D S S T R AT E G I F O R NYKREDITS NYE DOMICIL F Ø L G E N D E M AT E R I A L E E R F Ø R S T E U D K A S T PÅ E N B Æ R E D Y G T I G H E D S S T R AT E G I F O R N Y K R E D I T S N Y E D O M I C I L I B E L L A K VA R T E R . M E D A F S Æ T I D E N T R E D O B B E LT E B U N D L I N J E - M I L J Ø , S O C I A L O G Ø KO N O M I - H A R S T R AT E G I E N S O M F O R M Å L AT I N D TÆ N K E B Æ R E D Y G T I G H E D F R A S TA R T, S A M T U D V I K L E E T VÆ R K T Ø J F O R AT F O R M I D L E E N P R O J E K T S P E C I F I K T B Æ R E D Y G T I G H E D S I N D S AT S F R A S TA R T T I L S L U T.
”
V I T I L S T R Æ B E R AT R E D U C E R E N E G AT I V E K L I M A - O G M I L J Ø A F T R Y K FRA VORES EGEN VIRKSOMHED (VORES D I R E K T E PÅV I R K N I N G ) S ÅV E L S O M D E M , DER FØLGER AF VORES FORSYNINGSKÆDE OG VORES INVESTERINGER OG UDLÅNSPRAKSIS (VORES INDIREKTE PÅV I R K N I N G ) I D E M A R K E D E R , H V O R V I OPERERER.
K ilde: N yk redi t s C S R- rap p o rt
- IL L U S TRA TIO N : VL A -
44
B Æ R E D YG T I G H E D S S T R AT E G I // U D G A N G S P U N K T
SDG
DGNB
tet
vali
ale rne sm iljøp åvir rne knin s le ger ve ir kn tid A ing - li m vs il af cy by jøp o p klu føre gn åvir sv kn in ls urd en gs ing er dr ing af ift bo en rts sm ka iljø ffe på lse n vir kn in ge r
ale
åv
teri
teri
ma
jøp
ma
LC
mil
1.1
V
TEK NI
L IA
.1
eratur ommerperiode
gulvtemperatur - vinter-/s
strålingstemp
ets kvalitet
msik ind eklima
g
gs
so
SOC 1.1
er
al
hø
re
de
af
g
-o
nin
old
in
ea
nh
andet anvendelse
ud
rsy
pre
tnin
dso
gso
ve
ge
ko
ko
stn
stn
ing
ho
in
ge
r
er
ost
lds
til
trukt
knis
ke
ostn
nin
om
el
kons
til te
mk
mk
dli
om
m
ger
eti
r
er til
stnin
lev
inge
stning
mko
) old rh fo tto ne -/ tto ru e (b eje vn sv lse se ng te ing adga yt sn dn e a lu ale jd de tilp vertik ea hø yb ar m sd og ia ru ing fri et hed v gn ilit by ib mulig n ks s tio fle eling ruk er nst d ing op l ko løsn be 2.1 ksi lan vetid O fle es le le p EC lern ksib fle teria vetid tid s le ma s leve nen ade rene ktio er fac stru redø sning yd kon ste lø tag esog k robu uern eknis vind gget af by valg ier ed nstrateg e desig af passiv entering
re
nærområd
rin
no
ger
kostn
mko
geo
C-
ostnin
dsom
geo
byg
LC fts
fo
implem
sty
endelse
e
eromk
epla
ko
og
r (b
stn
r
alla
tion
ing
ge
yg
ing
er
nin
CSR
ione
inst
gsd
-rap
port
201
7
er
ele
)
va
nd
robusth
er
biofaktor
effektiv arealanv
ge
2
ug
LAR - lokal nedsivning af regnvand
byg
ECO 2.
br
dsforbrug
af drikkevan
drikke- og spildevand
jordbalanc
dri
ergi
de en
rådgiv
1.1
Nyk r Rea edit lk kon reditcern en
g
aren af vedv
andel
ENV 2.3
O
i
rbru
rgifo
reducering
EC
R-ra ppor t 2017
erg
en
ik
l af
ene
ENV 2.2
er
– CS
r
le
e ke-v
de
an
ls ge
jb s k io v div a er lite sit t ud kli et sy m n ti kva blæ v SO ae lite ndin isu da l de flyg ta elt gs t d t C tige f d g af en 1. ku ind lysfo et fr org SO ele nst6 rh ie an iske ktirk og ekli old C m forb d se 1. be agsl a ind 5 lysn ys ind else SO ing end r i ru C mlu ørs 1.4 fte luftk n oper v alite ativ te vent mpe ilatio t ratur nsra SOC -vinter te -/som 1.2 merpe træk riode vinter-/so mmerp eriode ter
k nisk
m
m
æ
eh
d
bygg
C3
SO
litet
kva
2.3 C .2 2 SO e rsø r af d OC 2.1 ekto ntunde else liste g S OC rkit hold 7 k a a st ri y n fa S 1. va r c ga ign C iske fo d n s e a ld kto SO g el d heded ite ho rs ark g h ntli for fe unive geli elig ed f o n ng rh ld æ gæ ke ho tilg ørs til sik rs op ø d og end en ud ed ud g o h g nde try in ke
onis
itekt
rk na
.3
DGNB
assymmetrisk
ret k
rgre
inte
r
fo
en
m ertifi c
V1
PROCES
SO C
3.3 SOC 3.2 SOC
ke
is an
Realk redit-k once rnen
er
m ria g m or fla ate e r, ig er ine m f gt id e fly ioc ara lig r e
2.1 ENV
MI NO
v aktiv / passi ltninger edsforansta alitet nktion multifu ing sponer di retning an pl ibel ind fleks unst
tive sikkerh
k
u af
de
bin
ll ed d b lorp k v eta rm e jø m ler le m d m eriaialer r me mil tungvmid gører at er ale g ed dri de m at teri e o r m ed blø m a d le m d æ ten r t m n ria ler me su ateteriaaler rket aturs m a ri de n m ate mæ ret 2 ren m iljø ce 1. va
ØK O
TEC 1.1
hed brandsikring og sikker brandsikring præven
g
in
kn
vir
på
iljø
EN
K
Nykre dit
r
lse
in ftn
ds
V EN
1.4
C o r p o r at e S o c i al R e s p o n sib ilit y
g
Ø ILJ M
fravalg af PVC materialer uden farlige røggasser
PRO
nte
2.2
me
PRO 2.1 PRO 1.5 PRO 1.4
ple
doku men tatio n af udfø relse skva bæredy litet gt ig by ggepla ds / -p roces gsvejlednin g
tilg dli æ ge gra ngli ho gh tio ld fle n af ed til els ks ve t es dv ekn red ible a is be syst e p tek rend ke in la ho em e d en stall inte srese nisk v gra rv e erg atio ifo n tio er ti sy n a l te st tæ rm er the fB kn em er M ik d m er S-s sk klim inim og ask ering isoleri ystemakte TE ærm af k ngse er C ens uldeb vne kva roer li vind fu uern gtsik tet efte es kv ring TEC rklang alite stid 1.3 t i kont orru luftlyd isole m rin trinlyd akustik sisole g rin og lyd støjbelast isolerin g ning fra g ekstern TEC 1.2 e støjkild er støj fra tekn iske installatio ner efterklangstid i forsaml ingslokaler og i kantine r
inte
im
bæredygtigt udbud
ve
lses- og bru
v
vedligholde
PRO 1.3 leksitet styring af planlægningskomp PRO 1.2 n proces ret desig 1.1 integre PRO lsen 1.8 rede orbe TEC jektf d f pro rme et a .7 riale tion 1 ra kvalit es ate TEC - m dekla proc est EPD vare sioning nce-t g .6 a 1 miljø ommis rform ioninring c is ule r EC pe e T 5 mm reg ring n 1. co tisk ind giste esig ly C a -re t d b lse s TE em id m re og syst ev se va er ng eb as ibe d åli urc dis rd sm he æ sso r rug ig re fo es v rb nl n rn ve sig ale gs de ateri in m ør ng re fo
la
F N O G B Æ R E DY GT I GHED D ET GL O BALE
CSR
C e r t i f i c e r i n g s s t an dar d
EN
FN Verd en sm å l f o r B ær e d y g t ig Ud v ik ling
D G NB O G BÆRE D YG TIG HE D BYG NING E N
Foror
d af ko ncern
chef Mi
chae l Rasm
usse n 1
NYKRE D IT O G BÆRE D YG TIG H ED VIR K SOM HE DE N
45
B Æ R E D YG T I G H E D S S T R AT E G I // U D G A N G S P U N K T
EN HOLISTISK TILGANG ...
... MED EN STRATEGISK INDSATS
EN DGNB-CERTIFICERING SIKRER AT VI TÆNKER HOLISTISK OG AT PROJEKTET OMFAVNER EN RÆKKE RESSOURCEOMRÅDER.
ØKONOMI // MILJ Ø // S OC IA L
BÆREDYGTIGHEDSFOKUSPUNKTER INDARBEJDER VI I PROJEKTET FOR AT FREMHÆVE DE TEMAER HVOR VI VIL LØFTE BARREN. VI KALDER DEM GLOBALE MEGATRENDS. DISSE FOKUSPUNKTER ER PROJEKTSPECIFIKKE OG SKAL GENSPEJLE OG GIVE VÆRDI TIL BÅDE NYKREDITS CSR, DGNB-CERTIFICERINGEN OG FNS VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING. DISSE TEMAER SKAL VI AFSØGE SAMMEN I DE KOMMENDE FASER.
ØK ON OM I // M ILJ Ø // S OCI AL
DE FØLGENDE SIDER ER ET FØRSTE BUD PÅ PROJEKTETS SPECIFIKKE BÆREDYGTIGHEDSFOKUSPUNKTER.
VANDRESSOURCER
MATERIELLE RESSOURCER
ENERGIRESSOURCER
NATURRESSOURCER
LIVSKVALITET
46
B Æ R E D YG T I G H E D S S T R AT E G I // G L O B A L E M E G AT R E N D S
- DEN TREDOBBELTE BUNDLINJE -
- GLOBALE MEGATRENDS -
- BÆREDYGTIGHEDSFOKUSPUNKTER -
TEMAER:
C
KU
NOM
TEMAER:
BYNATUR
- LEVERUM TIL FLORA OG FAUNA I BYEN - BIODIVERSITET - BIOFAKTOR - SYMBIOSE IMELLEM BY OG NATUR - BIOFILISK DESIGN - VAND SOM AKTIV RESSOURCE
I
KO
- LIVSCYKLUS DESIGN - RESSOURCEKREDSLØB - GENBRUG, GENANVENDELSE, UPCYCLING - FLEKSIBILITET OG HOLDBARHED - DRIFT OG VEDLIGEHOLD - DESIGN FOR DEMONTERING
M
SUND HE SOC IA
Ø
IR
M
I
NOM
I
KO
L
Ø ILJ
Ø
M
B
D
R ATU YN
L
Ø ILJ
SOC IA
CIRKULÆR ØKONOMI
LÆR ØKON
O
TEMAER:
SUNDHED
- FYSISK OG MENTAL SUNDHED - SUNDE MATERIALER - ÆSTETIK OG STOFLIGHED - IDENTITET - SUND BRUGERADFÆRD - SOCIAL INKLUSION - VELVÆRD
47
G L O B A L E M E G AT R E N D S // C I R K U L Æ R Ø KO N O M I
CIRKULÆR ØKONOMI
“
Byerne er ansvarlig for 70 % af de menneskeskabte drivhusgasser og forbruger størstedelen af energi- og naturressourcerne.
BY
“
Den cirkulære økonomi, der er drevet af visionen om at maksimere ressourcer og minimere spild. Kilde: Mandag Morgen: ”Otte makrotrends, der rykker i 2015” 02/02/2015
CIRKULÆR ØKONOMI
Kilde: Demos Helsinki: ”Nordic Cities Beyond Digital Disruption” 2015
“
Ca. 35 % af alt affald i Danmark, er bygge- og anlægsaffald. Det svarer til ca. 4,1 mio. tons affald årlig eller 730 kg byggeaffald per indbygger.
BYGNING Kilde: Miljøstyrelsen: ”Affaldsstatistik 2014” 2016
“
Vi forbruger 26 gange mere i dag, end vi gjorde for 150 år siden.
Kilde: MandagMorgen: “Otte makrotrends, der rykker i 2015” 02/02/2015
“
8 % af verdens CO2udledning stammer fra cementfabrikker.
Videnskab.dk: ”Klimavenlig cementproduktion er et guldæg” 13/01/2010
“
Kun 44 % af befolkningen har tillid til, at de store, kendte virksomheder reelt overholder deres grønne målsætninger.
MENNESKE
Kilde: Mandag Morgen: ”Otte makrotrends, der rykker i 2015”, 02/02/2015
“
EU kan høste årlige besparelser på 630 mia. dollars (næsten 4% af den årlige EU-BNP) ved at omlægge til cirkulær økonomi.
/ CIRKULÆR ØKONOMI & FNS VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING /
12.5
INDEN 2030 SKAL DER OPNÅS EN BÆREDYGTIG FORVALTNING OG EFFEKTIV UDNYTTELSE AF NATURRESSOURCER.
INDEN 2030 SKAL AFFALDSMÆNGDEN VÆSENTLIGT REDUCERES GENNEM FOREBYGGELSE, REDUKTION, GENVINDING OG GENBRUG.
CIRKULÆR ØKONOMI
12.2
BY
Kilde: Ellen MacArthur Foundation: ”Towards the Circular Economy” 2013
“
Genbrugsmursten: 50 kg CO2-besparelse per 1 m2 murfacade. 0,5 kg CO2besparelse pr. mursten.
BYGNING
Kilde: Miljøstyrelsen ”Danmark uden affald: Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018” 21/05/2014
“
Allerede i dag understøtter den europæiske miljøindustri 3,4 millioner job – mere end både bilindustrien og kemikaliesektoren. Kilde: Miljøstyrelsen og Copenhagen Resource Institute: “Veje til en bæredygtig fremtid” 01/2013
“
Kalkmørtel: 20 kg CO2besparelse per 1 m2 murfacade.
Kilde: Miljøstyrelsen ”Danmark uden affald: Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018” 21/05/2014
“
Ved at anvende en cirkulær model for forbrug, kan verden skære mindst 11 procent af behovet for ferskvand.
Kilde: CSR.dk: ”Cirkulær økonomi kan spare 11 procent af verdens vandforbrug - mindst” 2017
“
Potentiel CO2besparelse for upcycling af teglfacadeelementer er mere end 70 kg CO2 per m2.
Kilde: Lendager Group
“ MENNESKE
Energiforbruget i identisk udformede boliger kan svinge med op til 300 %, hvilket peger på menneskers energiadfærd som et afgørende og essentielt indsatsområde ved reduktion af energiforbruget i bygninger. Kilde: AlmenNet: ”Synliggørelse af energiforbruget i almene boliger” 01/2015
48
G L O B A L E M E G AT R E N D S // C I R K U L Æ R Ø KO N O M I
HVAD NU HVIS, NYKREDITS NYE DOMICIL KAN SKABE SMUKKE NYE MATERIALER AF AFFALD, OG SAMTIDIG SPARE CO2?
HVAD NU HVIS, NYKREDITS NYE DOMICIL KAN UDSTRÅLE OG INSPIRERE TIL BÆREDYGTIGHED?
CIRKULÆR ØKONOMI
HVAD NU HVIS, NYKREDITS NYE DOMICIL FREMTIDSSIKRES VED AT HAVE FOKUS PÅ FLEKSIBILITET OG DESIGN FOR DEMONTERING?
49
G L O B A L E M E G AT R E N D S // C A S E : M AT E R I A L E KO R T L Æ G N I N G
CIRKULÆR ØKONOMI
NORMAL CONSTRUCTION PRACTICE - NORMAL BYGGEPRAKSIS -
ERHVERVELSE AF RÅMATERIALER/RESSOURCER
FUTURE CONSTRUCTION PRACTICE
ERHVERVELSE AF RÅMATERIALER/RESSOURCER
ERHVERVELSE AF RÅMATERIALER/RESSOURCER
FORARBEJDNING
FORARBEJDNING
BRUG
FORARBEJDNING
BRUG
UPCYCLING
GENANVENDELSE AF PRODUKTER
NEDRIVNING
NEDRIVNING
BEARBEJDNING
Nedrivning af bygninger... Demolition of buildings during end of use ...
NORMAL CONSTRUCTION PRACTICE
NEDRIVNING
BEARBEJDNING
...genererer ubrugeligt affald
... creates non-reusable waste.
AFFALD
AFFALD
BRUG GENANVENDELSE AF PRODUKTER
AFFALD
Local material screenings, that detect buildings components which can be reused or upcycled ...
... creates new resource efficient buildings with local identity.
FUTURE CONSTRUCTION PRACTICE - FREMTIDIG BYGGEPRAKSIS -
ERHVERVELSE AF RÅMATERIALER/RESSOURCER
FORARBEJDNING
UPCYCLING
RUG
BRUG GENANVENDELSE AF PRODUKTER
NEDRIVNING
BEARBEJDNING
Demolition of buildings during end of use ...
... creates non-reusable waste. AFFALD
Screening af lokale materialer til at Local material screenings, that detect kortlægge komponenter, der kan buildings components which can gebruges. be reused or upcycled ...
...genererer nye
... creates new resource efficient ressourceeffekive bygninger buildings with local identity.
LENDAGER GROUP HAR FOR SOLSTRA DEVELOPMENT UDFØRT EN MATERIALEKORTLÆGNING AF SAMTLIGE BYGNINGSDELE OG -MATERIALER I EN AF DE STORE HALLER, SOM SKAL RIVES NED INDEN FOR DE NÆSTE PAR ÅR. MATERIALEKORTLÆGNINGEN PÅPEGEDE STORE MÆNGDER MATERIALER, SOM VIL KUNNE GENANVENDES ELLER OPARBEJDES TIL NYE BYGGEMATERIALER OG ANVENDES I NYBYGGERIER I BELLAKVARTERET.
med lokal identitet.
50
G L O B A L E M E G AT R E N D S // C A S E : M AT E R I A L E KO R T L Æ G N I N G
BYPARKEN
26 ton
alu
118 ton
stål
61 ton
marmor
61 ton
beton
4630 ton
Material Sum
4.909 ton
træ .5% 26 ton aluminium 2.5 % 118 ton stål 1.3% 61 ton marmor 1.3% 61 ton bjælker
træ
glas .3% 13 ton
r jle sø
. VD BL DS TA ES ØR
struktur overflader
Facade
struktur overflader
13 ton
TTS
struktur overflader
glas
CIRKULÆR ØKONOMI
struktur overflader
. BLVD TADS ØRES betongulv
TRO ME TER CEN LA BEL
4.909 ton af byggematerialer i alt
beton 94 % 4.630 ton
51
G L O B A L E M E G AT R E N D S // B Y N AT U R
BYNATUR
“
“
Vi skal aktivt bruge bynaturen til at tilpasse byen til fremtidens vejr, til at styrke biodiversiteten og til at skabe de bedste rammer for et aktivt byliv. Kilde: Bynatur i København 2015-2025
BYNATUR: UDFORDRINGER
Ifølge prognoser kommer 7080 % af verdens befolkningen til at leve i byer i 2050.
BY
Kilde: World Food Forum Research And Innovation: ”In a nutshell”
“
70 % af den mangfoldige natur på Amager Fælled trues af boligbyggeri.
BYGNING
Kilde: Politikken: “Biolog: 70 procent af den mangfoldige natur på Amager Fælled trues af boligbyggeri” 2017
En fordobling af vegetationsvolumenet omkring Birmingham vil kunne føre til et fald på 25% i partikelforureningen.
INDEN 2020, INTEGRERE ØKOSYSTEM- OG BIODIVERSITETSVÆRDIER IND I NATIONAL OG LOKAL PLANLÆGNING, I UDVIKLINGSPROCESSER, OG I FATTIGDOMSBEKÆMPELSESSTRATEGIER OG REDEGØRELSER.
Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut
“
I København er der i de seneste årtier bl.a. forsvundet tre engfuglearter, markfirben og hugorm og flere plantearter på Amager Fælled på grund af bebyggelse. Kilde: Biomedia 2013
“
1 m2 græs har en total fordampning på 400-600 l regnvand om året, og et bøgetræ kan optage 137 l vand om dagen.
BY
BYNATUR: EFFEKTER
STYRKE MODSTANDSKRAFT OG TILPASNINGSEVNE TIL KLIMARELATEREDE RISICI OG NATURKATASTROFER I ALLE LANDE.
Den samlede regnvandsmængde vil stige med 10-15 %.
Kilde: University of York, Environment Department: “Indoor Air Pollution”
Kilde: Lancaster University 2005
15.9
Kilde: Københavns Kommune: “Bynatur i København”
“
Vi tilbringer 90% af tiden indendørs.
“
13.1
Københavns befolkningstal vil vokse med næsten 100.000 indbyggere frem mod år 2025.
“ MENNESKE
/ BYNATUR & FNS VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING /
“
Kilde: Københavns Universitet 2013
“
Værdien af en bolig stiger med op til 10 % i gennemsnit for hver ekstra 10 ha park eller bynært naturareal, der findes indenfor 500 meter gåafstand.
BYGNING Kilde: Gevinster ved investeringer i byliv 2013
“
Spørger man folk direkte, mener hele 93 %, at grønne områder i sig selv har betydning for deres humør og helbred.
“
Flere undersøgelser har vist, at der er positiv sammenhæng mellem afstand til grønne områder og stress – jo kortere afstand, desto mindre stress.
MENNESKE Kilde: Statens Institut for Folkesundhed 2007
Kilde: Københavns Universitet 2005
52
G L O B A L E M E G AT R E N D S // B Y N AT U R
HVAD NU HVIS, NYKREDITS NYE DOMICIL ØGER BELLAKVARTERETS BIOFAKTOR?
HVAD NU HVIS, NYKREDITS NYE DOMICIL SKABER EN INDRE GRØN LUNGE?
BYNATUR
HVAD NU HVIS, NYKREDITS NYE DOMICIL INVITERER NATUREN INDENFOR?
53
G L O B A L E M E G AT R E N D S // S U N D H E D
SUNDHED
“
“
Sundhed er en af tidens megatrends og er for mange danskere blevet en primær markør på det gode liv. Kilde: Metropolismag, ” What Is and Is Not Biophilic Design?”
SUNDHED: UDFORDRINGER
14 mia. kr. koster stress Danmark om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet.
BY Kilde: Stressforeningen
“
Dårligt indeklima på danske arbejdspladser betyder et årligt tab på 10-30 mia. kr.
BYGNING
Kilde: Berlingske Tidende: ”Dårligt indeklima koster milliarder”
“
Et dårligt indeklima kan være skyld i træthed, hovedpine og allergiske symptomer - i værste fald i lunge- og hjerte -karsygdomme og kræft.
“
Næsten 3 % af den globale sygdomsbyrde skyldes indendørs luftforurening.
World Health Organization: ”Burden of disease from Household Air Pollution For 2012” 2014
“
1.2 mio. danskere har allergi, hvilket resulterer i 290.000 sygedage, 1.6 mio. ineffektive arbejdsdage og 37 mio. kr. samfundsmæssig omkostning.. Kilde: Realdania: Sunde Boliger
“
For Danmarks vedkommende estimeres det, at der årligt tabes 22.000 sunde leveår pga. dårligt indeklima. I disse beregninger indgår ikke tobaksforurening. Kilde: Sundhedsstyrelsen 2018
“
15,6% har inden for de seneste 14 dage ofte eller hele tiden følt sig stresset. Jobbet er den primære årsag.
“
50-60% af det samlede sygefravær skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø.
MENNESKE Kilde: Realdania: Sunde Boliger
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2016
Kilde: Stressforeningen
“
10 km på cykel frem for 10 km i bil, sparer samfundet 1,6 kg CO2 og 55 kr. i sundhedsomkostninger.
/ SUNDHED & FNS VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING /
3.9
INDEN 2030 SKAL PRÆMATUR DØDELIGHED, SOM FØLGE AF IKKE-SMITSOMME SYGDOMME, REDUCERES MED EN TREDJEDEL GENNEM FOREBYGGELSE OG BEHANDLING SAMT FREMME AF MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL.
INDEN 2030 SKAL ANTALLET AF DØDSFALD OG SYGDOMME SOM FØLGE AF UDSÆTTELSE FOR FARLIGE KEMIKALIER SAMT LUFT-, VAND- OG JORDFORURENING OG KONTAMINERING, VÆSENTLIGT REDUCERES.
SUNDHED: EFFEKTER
3.4
BY
Kilde: COWI: ”Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag” 2009
“
18 % produktivitetsstigning opnås ved kontorarbejdspladser med tilstrækkelig dagslys og oplukkelige vinduer.
BYGNING
Kilde: World Green Building Council/Business.com: “Flick of a Switch: How Lighting Affects Productivity and Mood” 22/02/2017
“
Blot én times ugentlig træning i arbejdstiden kan nedsætte de ansattes korttidssygefravær med 56 % og øge produktiviteten med 10 %. MENNESKE
Kilde: Ny Viden, Syddansk Universitet: ”Motion i arbejdstiden lønner sig” 08/2015
“
Planter i kontorbygninger kan forøge medarbejderens produktivitet med 38 %, medarbejderens velvære med 47% og medarbejderens kreativitet med 45%. Kilde: Daily Mail/University of Exeter: ”Could having a plant at your desk get you a promotion?”
“
At brainstorme gående i stedet for siddende, kan øge den kreative output med omkring det dobbelte. Kilde: Marily Oppezzo & Daniel L. Schwartz, Stanford University: “Give Your Ideas Some Legs: The Positive Effect of Walking on Creative Thinking” 2014
“
Personer, som bor mere end en kilometer fra et grønt område, har større risiko for at være svært overvægtige (BMI ≥ 30), end dem, der bor mindre end 300 meter fra et grønt område. Kilde: Københavns Universitet 2011
54
G L O B A L E M E G AT R E N D S // S U N D H E D
HVAD NU HVIS, NYKREDITS NYE DOMICIL BLIVER BYGGET MED SUNDE MATERIALER UDEN GIFTIG LIM OG FUGEMASSE?
HVAD NU HVIS, NYKREDITS NYE DOMICIL OPFORDRER TIL BEVÆGELSE OG BÆREDYGTIG TRANSPORT?
SUNDHED
HVAD NU HVIS, NYKREDITS NYE DOMICIL KAN ØGE MEDARBEJDERNES TRIVSEL OG REDUCERE ANTAL SYGEDAGE?
55
B Æ R E D YG T I G H E D S S T R AT E G I // O P S U M M E R I N G
F N OG B ÆR EDY GT I GHED DET GLOBALE
D G NB O G BÆRE D YG TIG HE D BYG NING E N
NYKRE D IT O G BÆRE D YG TIG HE D VIRK SOM HE DE N
BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGIEN FOR NYKREDITS NYE DOMICIL ARBEJDER MED TRE BEN: 1. DEN GLOBALE AGENDA (FNS VERDENSMÅL) 2. BÆREDYGTIG BYGGERI (DGNB) 3. PROJEKTSPECIFIKKE FOKUSOMRÅDER INDENFOR BÆREDYGTIGHED (CIRKULÆR ØKONOMI, BYNATUR OG SUNDHED)
56