Bellakvarter Masterplan 2.0 by Bellakvarter

FRA BELLA CENTER TIL BELLAKVARTER MASTERPLAN 2.0 - MAJ 2018 1

INDHOLD

FRA BELLA CENTER TIL BELLAKVARTER INTRODUKTION Masterplan 1.0 vs masterplan 2.0

side 4

1.0

VISION Fra Bella Center til Bellakvarter

side 6

2.0

HOVEDGREB inkl. funktioner

side 10

3.0

BRUGERE OG VÆRDIER

side 16

4.0

PLANEN Bellakvarter En fleksibel plan

side 24

5.0

BYRUM OG LANDSKAB Hovedgreb Byrumsdiagrammer Solforhold Vind- og læforhold Belysning

side 30

6.0

BYRUM I OMRÅDE 6 OG 7 Byrums zoom: - Metropladsen - Forpladsen til Bella Center Nord - Nordre allé

side 48

7.0

BEBYGGELSEN Boliger Erhvervsfelter Arkader Kantzoner Add ons Boligtårn

side 58

8.0

NY KONGRESHAL

side 82

9.0

DAGINSTITUTIONER

side 86

10.0

TRAFIK OG PARKERING

side 90

MASTERPLAN 1.0 - 12.000 m2 Hal H i én etage nord for Bella Center - Bebyggelse over ledningstracé ved Ørestad Blvd (øst-vest) - Spredte erhvervsbyggefelter - 4 mindre P huse i nord og tre i syd.

MASTERPLAN 2.0 - 12.000 m2 Hal H i to etager vest for Bella Centeret, sammenbygget med 16.000 m2 supportfaciliteter, administration samt kontorfacilitereter mv. - Kvalificering af områdets byrumsstruktur - Optimeret og mere samlet erhvervsområde med attraktive byrum - Erhvervsgrunde optimeret med henblik på at skabe et fleksibilitet og et varieret udbud af både erhvervsdomiciler og flerbrugerkontorer - Mere bymæssig og varieret kant imod Vejland Allé - Mere enkle og overskuelige parkerings forhold samlet i to P-huse i nord og to i syd - Indsnævring af vejtracé ved metropladsen ud til Ørestad Blvd. - Optimering af detailhandelfordelingen. - Mulighed for indarbejdelsen af børneinstitutionsgrupper - Nordre landkanal og trekantsgrunden inddrages i planen

INTRODUKTION

En ny københavnsk bydel er undervejs. Området omkring Bella Center er ved at forvandle sig til Bellakvarter – et levende byområde fuld af lokalbeboere, butikker og besøgende fra hele verden. Byggeriet er godt i gang, og i de kommende år vil byhuse, caféer, lejligheder, pladser og parker opstå. Med rødder i Københavns unikke tilgang til arkitektur, design, livsstil og mad viser Bellakvarter, hvordan et nyt københavnsk kvarter kan spille sammen med et dynamisk, internationalt konferencecenter. Et møde der allerede nu er virkelighed for de beboere er flyttet ind i Bellarækkerne. Arbejdet med udviklingen af arealerne fra erhvervs- og konferenceområde til et levende bykvarter startede i 2013, siden da har man yderligere præciseret en række behov for det nordlige område. De erfaringer man har gjort sig i udviklingen af det sydlige område af masterplanen danner grundlag for at opdatere masterplanen for den resterende område i nord, som endnu ikke er lokalplanlagt. Her er visionen at bygge videre på den oprindelige masterplan og yderligere styrke dens kvaliteter og egenart.

1.0 VISION FRA BELLA CENTER TIL BELLAKVARTER

Danhostel

Amager Fælled Vejlands Allé

Bella Sky

Royal Golf Center

Bella Center Metro Bella Center

Allé

Bjerget

Øresta

ds Bo

ulevar

øllers

C.F. M

Ørestad Gymnasium

Arne Jacobsens Allé

Fields

Ørestad Downtown

Ørestad Skole

Øresundsmoto

rvejen

Oversigtsbillede - Bella Centeret omgivet af parkeringspladser og logistikområder inden udviklingen af Bellakvarter

VISION Siden etableringen af Bella Center tilbage i 1973 har konferencecenteret været omkranset af store parkeringsarealer, som en introvært ø primært uden bymæssige kvaliteter. Visionen for udviklingen af området er at koncentrere alt terrænparkering I P-huse og derved frigøres areal til den ny bydel Bellakvarter.

Bymæssigt arbejdes med en intim skala i forhold til den øvrige bebyggelse i Ørestad, med en række større og mindre pladser, forskudte gader og variation i kig og forbindelser. Den bymæssige struktur er bygget op omkring en række by- og parkrum. Alle rum bindes sammen af alléer, der omkranser Bella Center og binder bydelen sammen med Ørestad og Fælleden.

En ny bydel med en klassisk Københavnsk brokvarter karakter. Inspirationen til Bellakvarter er hentet hos den klassiske københavnerkarré, som vi kender den fra brokvartererne og byhuse som Kartoffelrækkerne og Humleby – men den er suppleret med det moderne Københavns boligkvalitet og bæredygtighed. Bellakvarter er et lokalt kvarter med alt, hvad der hører til af boliger, butikker, børnehaver, caféer, bypladser og lommeparker. Samtidigt er ambitionen at styrke Bella Centers vision om at blive en konferencedestination i verdensklasse omkranset af liv.

En international attraktion i et lokalt bymiljø. Bellakvarter tiltrækker besøgende fra hele verden som international konferencedestination. Med Skandinaviens største møde-, messeog hotelfaciliteter tiltrækker bydelen unikke arrangementer og events – med særligt fokus på nordisk design, mode og møbeldesign. Kombinationen af international attraktion og lokalt bymiljø gør Bellakvarter til noget særligt

P P P

P P

DET OPRINDELIGE BELLA CENTER

P-HUSE FRIGØR AREAL

BELLAKVARTER

2.0 HOVEDGREB

STAD

CEN

TER

BOU

LEV ARD

E LL

LÉ

TER

LEVA

2 CEN

BOU

5 BOU

LEV ARD

ØL

É LL

LEVA

ØRE

ØL

R LE ØL

L EJ

L SA

UL EV AR D

BOU

É LL SA ER L ØL

LÉ

D AN

STAD

LÉ

ØRE

V DS

LÉ

EVA

OUL

ØL

EJL

STA

J VE

ØRE

DEN INTEGREREDE BY

DET FLEKSIBLE BYGGEFELT

ROBUST UDVIKLINGSPLAN

Som hovedgreb etableres et byrumsnetværk af grønne alléer og byrum, der integrerer Bella Center og den nye bebyggelse med Ørestads omkringliggende stisystemer. Byrummene fungerer som et fælles opholds- og aktivitetsrum for Bella Centerets besøgende og bydelens nye brugere. Samtidig danner de grønne strøg en buffer mellem Bella Centerets logistik og Bellakvarters boligområder.

Med udgangspunkt i Københavnske brokvarterers struktur inddeles de tidligere parkeringsarealer i en serie byggefelter af forskellig udformning og størrelse, hvilket muliggør en variation i bebyggelsestyper, og giver en fleksibilitet i fremtidig udnyttelse. Forskydninger byggefelterne imellem modvirker vindtunneller og skaber gode lokale mikroklimaer.

Området underinddeles i fem kvarterer foruden Bella Centeret, der fungerer som faser i udviklingsprocessen og del lokalplaner. Hermed opnås en bydel der er egnet til en udvikling over tid, som løbende kan inkorporere nye erfaringer, og tilpasse områderne til markedet. Områderne udvikles én af gangen hvormed beboerne ikke kommer til at føle, at de bor på en byggeplads i en uoverskuelig tidsramme.

KØBENHAVN ØRESTAD NORD

HOVEDGREB

Den nye bybebyggelse defineres af et nyt byrumsnetværk af grønne alléer og byrum, der integrerer Bella Center og den nye bebyggelse med Ørestads omkringliggende stisystemer og øvrige infrastruktur. De mellemliggende områder inddeles i fleksible byggefelter, der forskydes indbyrdes og tager udgangspunkt i Københavnske brokvarterers skala. Bydelen vil blive udviklet over tid, kvarter for kvarter.

BELLAKVARTER

BYPARKEN ØRESTAD CITY FIELDS Variation i størrelse giver fleksibilitet og forskelligehed

ØRESTAD DOWNTOWN

Forskydninger skaber godt vindmiljø

CPH MULTIARENA Den integrerede by

3 V

L EJ

ØRE

STAD

BOU

4S VE

LEVA

ØRE

STAD

D AN

BOU

ØRE

STAD

LEVA

D AN

BOU

LEVA

LÉ AL LE

TER

BOU

LEV ARD

ØL

CEN

LEV ARD

RS LE

BOU

ØL

TER

CEN

LEV ARD

ØL

BOU

TER

CEN

LÉ

PLADSER SOM PERLER PÅ SNOR

4 KVARTERER

DAGLYSOPTIMERET HØJDEGRÆNSE

De vigtigste pladser og parker ligger som perler på en snor på bydelens gennemgående grønne alléer. Rækker af allé-træer skaber sammenhæng og er med til at definere både bevægelses- og opholdsrum. Bylivet intensiveres enkelte steder i stedet for at spredes. I Bellakvarters byrum mødes både Bellakvarters beboere, Bella Centerets konferencegæster og cyklisten der tager en genvej gennem den nye bydel.

Samtidig med at være en sammenhængende bydel skabes der indbyrdes forskellighed ved at variere bygningstypologier, tætheder, beplantning og funktion; Rækkehuse, åbne og lukkede karréer, erhvervs-domiciler samt høj punktbebyggelse sørger for, at der er variation i hvert kvarter og kvartererne imellem.

Bebyggelsen organiseres og udformes således at der sikres bedst mulige solforhold i byrum og lommeparker. Ved at bygge lavt mod Syd-Vest og højere imod Øst og Nord, trænger dagslys ned i de grønne strøg og byrum, mens de højere huses skygger falder mod de større veje Vejlands Allé og Ørestads Boulevard.

Det giver en mangfoldighed i udtryk og beboersammensætning - fra de grønne stier mellem rækkehusene i sydvest, over de vinklede gader i karrekvarteret i øst til de urbane pladser foran erhvervsdomicilerne i Nord.

Tæthederne i bebyggelsen er ligeleders med til at skærme de indre by og gårdrum imod støj fra de omgivende veje

BEBYGGELSESSTRUKTUREN

Bellakvarter karakteriseres af en base af 3-6 etagers “tung” bebyggelse, imod Vejlands allé op til 8 etager, der øges i tæthed fra Syd-Vest mod NordØst. Denne tætte, tunge struktur afbrydes punktvis af højere bebyggelse i lette og lysere materialer. Sammen sikrer de forskellige typologier en varieret sammensætning af brugere og beboere, mens basen og de lette tårne sammen skaber et sammenhængende arkitektonisk udtryk. Variationen i højden og et dagslysoptimeret højdegrænseplan sikrer desuden gode dagslysforhold til byrum og boliger.

“lette” materialer: glas, metal, tyndpladser mv.

“tunge” mørke materialer: teglsten, natursten, beton

tæthed rækkehuse/åben karré

åben karré

lukket karré

tårne på karré

3.0 BRUGERE OG VÃ&#x2020;RDIER

FREMTIDENS VIRKSOMHEDER Bella Center som driver Med sin mange besøgende og lejere fremhæves Bella Centers potentiale som driver for udviklingen af et stærkt erhvervsmiljø i Bellakvarter. Fokus på netværkspotentiale I stigende grad er der fokus på, hvordan indretning og placering af kontorer kan bidrage til at styrke virksomheders netværk og innovation. Især fremhæves mulighederne for fleksible og dynamiske kontorer, hvor man deler fælles funktioner. God placering er vigtig Placeringen tæt på offentlig transport, gode parkeringsmuligheder og nærheden til København nævnes som værende vigtig for mange erhvervslejere. Godt byliv skaber værdi Samspillet mellem kontormiljøer og byliv ses i stigende grad som et aktiv. Byliv trækkes ind i virksomheders domiciler og mødeaktivitet finder sted i byen – på caféer, på gåture og på pladser. Samspil mellem kreative erhverv og byliv Et aktiv kreativt miljø med kreative erhverv i og omkring Bella Center kan være med til at understøtte lokalområdet og skabe byliv – og omvendt. Kreative erhverv efterspørger og driver byliv frem.

FREMTIDIGE BEBOERE ”Det nye kontor er indrettet mere individuelt og med færre hensyn til ensartetheden og flere hensyn til medarbejdernes behov, komfort, velvære og – måske også – smag.” Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker “I Ørestaden er der gjort plads til de store erhvervsdrivende (…). Men der er stor efterspørgsel blandt yngre iværksættere i området for at få kontorplads, som er til at betale. Der mangler plads til kreative tiltag som f.eks. det lille Ørestad turistbureau, og lokal designer og kunstnere.” Mira Margaritha Cordsen, grundlægger af Ørestad Experience ”På Manhattan har vi det eneste sted, hvor lejen for lejligheder og bygninger inde i bymidten er højere end ude ved vandet. Det er alene på grund af bymiljøet og den urbane profil.” Jeanette Kvisvik, Issues and Advocacy Practice New York City Development, NYC ”I fremtiden skal vi i Danmark leve af viden. Det betyder blandt andet kræsne folk, der sætter krav til bymiljøet i det område, de arbejder i, ligesom de kommer til at sætte krav til, hvad området kan tilbyde af funktioner.” Lars Winther, underdirektør i ATP Ejendomme

”Det er vigtigt, at man finder et fælles omdrejningspunkt for de mennesker, man sætter sammen i et område. Det kreative miljø er oplagt, fordi det kendetegner de nye vækstvirksomheders arbejdsform samt det miljø, der efterspørges i fritid og nærmiljø” Asger Aamund, direktør og ejer af investeringsselskabet A. J. Aamund A/S ”I stedet for tillukkede advokatkontorer bør man stræbe efter erhvervstyper med lys og liv om aftenen. De kreative virksomheder lever hele døgnet og bruger byen – skaber et marked for brug af byens funktioner. Kreativitet skaber rammerne for en by, der kan og skal leve 24 timer i døgnet.” Mark Lorenzen, chefredaktør på Industry and Innovation

GENERELLE TENDENSER Naturkvaliteter og landlighed Mange børnefamilier efterspørger muligheden for at kommere tættere på og mærke naturen. De ønsker at indgå i mindre værdifællesskaber og tage aktivt del i nærmiljøet. Fælles offentlige arealer Offentlige rum indtages i stigende grad som en del af hjemmet i takt med at grænser mellem inde og ude vil flyde sammen. Mere byliv Der efterspørges funktioner og steder, hvor mennesker kan mødes - særligt caféer og restauranter, som er med til at skabe bystemning.

ØNSKER FRA ØRESTAD

haver. Der er over 100 på venteliste. Og det er ikke kun beboere, men også folk fra resten af København.”

Fremtidsforsker Niels BøttgerRasmussen i ”Sådan vil vi bo i fremtiden”

”Det er fedt at bo her fordi, der er så mange nye moderne, sociale og funktionelle boligformer, hvor der også er mulighed for at ”vende tilbage til jorden” f.eks at kunne dyrke sin egen lille have.”

”Men jeg tror da på, at f.eks. lejligheder vil kunne opnå en højere pris, når de opføres i et område med liv. ” Frede Clausen, TK Development ”Midlertidige aktiviteter i Byudvikling ” “Adgang til semiprivat udeliv, fx. taghaver, altaner, fælleshaver ses som et stort aktiv.” Fremtidsforsker Niels BøttgerRasmussen i ”Sådan vil vi bo i fremtiden”

Levende forbindelser Der efterspørges aktiviteter og stisystemer, som forbinder bydelen på tværs. Det kan være med til at skabe en mere sammenhængende bydel.

“Der er brug for mere reel byliv for at kunne følge med udviklingen.”

Tilgængelige natur Den omkringliggende natur er en ressource for området, som tiltrækker beboere. Beboerne nyder at have grønne områder omkring boligen.

”Bella Sky er da meget sjovt, men jeg er overrasket over, med sådan et topmoderne hotel, at der er så langt ud til de grønne arealer.”

Kasper, beboer i Ørestad

Gæst, Ørestad Experience

Fællesskaber Der efterspørges bedre faciliteter for unge og iværksættere. Og der er stor interesse for sociale fællesskaber for beboere, som haver o.lign.

Kontor og byliv

Københavnske byfællesskaber

I stigende grad er der fokus på, hvordan kreativ mødekultur og byliv spiller sammen. Det er også et satsningspunkt i WOCOs strategiske branding af København.

Der er i stigende grad interesse for lokale byfællesskaber, der samler uden at forpligte for meget. Et eksempel er den store opblomstring af byhaver.

”Tidligere var det de fattige, der skulle ”deles om ting”, sådan er det ikke mere. Nu vil vi gerne dele – det bliver mere udbredt af have dele-cykler, delebiler osv.”

“Der er kæmpe interesse for de urbane

Katrine H. Nielsen, By&Havn

Mira Cordsen, Ørestad Experience og beboer i Ørestad “Der mangler helt klart flere caféer og restauranter. Udfordringen er, at demografien pt er ret homogen herude. Vi er mange børnefamilier, som ikke går meget ud om aftenen.” Kasper, beboer i Ørestad ”Mange små gode initiativer går nedenom og hjem fordi ”Ørestaden er blevet for dyr”. Der er stor efterspørgsel blandt unge iværksættere i området for at få en kontorplads, som er til at betale.” Mira Cordsen, Ørestad Experience og borger

KONFERENCEBRUGERE GENERELLE ØNSKER

ØNSKER TIL BELLA CENTER

Bæredygtighed som konkurrenceparameter En bæredygtig profil har betydning på konferencemarkedet - især hvis bæredygtighed hæftes op på noget, konferencegæsterne kan se. Skæve historier og visuel tydelighed fremhæves som positivt.

Byg på København København har et stærkt brand som en grøn, moderne, skandinavisk by. Flere peger på at ved at lægge sig op af det københavnske brand, kan Bella Center styrke sin identitet og internationale profil.

Lokal identitet har betydning Autenticitet, karakter og lokal identitet fremhæves som havende stigende betydning for valg af konferencested. Det er en kvalitet, hvis der er rigtig by og byliv i nærheden. Innovativ mødekultur og design Der er fokus på design af nye, kreative mødeformer og på god facilitering. Hvordan bliver pauser, uformelle møder og fritid brugt bedst muligt? Det har i stigende grad betydning på konferencemarkedet.

Aktivitet, bevægelse og sundhed Der er i stigende grad fokus på aktivitet, bevægelse og sundhed. Fysisk bevægelse, adgang til uderum og sund mad ses som et stærkt aktiv. Åbenhed og formidling Flere fremhæver behovet for at gøre Bella Center mere åbent, visuelt og ‘hyggeligt’. Stærkere viusel kommunikation kan gøre stedet mere indbydende og inkluderende for besøgende.

“Ikke alle ved hvad Danmark er, men de kender Skandinavien – og København. København er et meget stærkt brand.”

“Brandet “Meetovation” er meget stærkt. Det at vi har fokus på nye og kreative møderformer kan være et unique selling point”

Arne Bang Mikkelsen, adm. direktør Bella Center

Lene Mortensen, Bella Center

”Jeg har tidligere oplevet at være til konference herude, hvor vi har følt, at vi var helt alene. Man kunne godt ønske, at man havde en bedre fornemmelse af, at der var andre.” Konferencegæst, COK “Det er muligt at sælge en spektakulær fortælling. Og tanken om dansk design som omdrejningspunkt, tror jeg i høj grad på”

”Brand advantage comes from two characteristics: relevance and differentiation. And although sustainability is becoming more relevant to all stakeholders, differentiation is going to be the challenge. ” The Future: The Continued Growth of Green ”Det er afgørende i fremtiden at give mere lokalfølelse og stemning” Per Ankjær, konferenceorganisator ICS

ØNSKER FRA BRUGERE Bellakvarter bliver et sted med meget forskelligartede brugere: Bella Centers møde- og konferencegæster suppleres med beboere og lejere i et moderne Københavnsk bolig- og erhvervskvarter. Visionen er, at konferencegæster, beboere og virksomheder alle skal føle sig hjemme og være aktive i byen. Udviklingen af Bellakvarter lægger derfor vægt på at skabe rum, funktioner og oplevelser, som forskellige brugere kan være fælles om og få glæde af. Netop dette overlap af forskellige brugere kan gøre Bellakvarter til et særligt sted, der bidrager til de omkringliggende byområder - og resten af København.

Dr.med Gregor Jemec, DMSci

For at styrke den langsigtede udviklingsstrategi er der gennemført en undersøgelse af de forskellige brugeres behov og ønsker. Analysen er baseret på desk research, interview med udvalgte videnspersoner, voxpop interviews med brugere af Bella Center samt iagttagelser og besøg i Bella Centeret og området omkring.

”Der er alt for mørkt herude om aftenen, det hindrer en i at lave noget - jeg ville ellers gerne have været ud at gå en tur.”

Analysens indsigter danner baggrund for strategisk prioriteringer og kerneværdier for udviklingen af Bellakvarter. Analysen er udarbejdet af UiWE kulturdesignbureau, nu Urgent.Agency.

”Pauserne, når man er på konference, er vigtige, men også meget rationelle. Man netværker og holder små møder - også udenfor.“

“All those standardized exhibition stands: boooring!” “Trend report: Generation X & Y”

Konferencegæst, COK

LITTERATUR OG KILDER ”Bella Center Vision 2015-2020” Bella Center ”Connected Society” TrendsActive and Ruigrok | Netpanel, Amsterdam RAI (2013) ”Den grænseløse by” Center for Strategisk Byforskning (2013) ”Fremtidens Rejsebehov – ændringer i forbrugeradfærd påvirker fremtidens rejsebehov” Visit Denmark/Lighthouse (2011) “I Ørestad gror fællesskaberne” By & Havn (2013) “Midlertidige aktiviteter i byudvikling” Realdania By (2013)

London: ExCel London Exhibition and Convention Centre Total areal 100,000m2

Amsterdam: Rai Exhibition and Convention Centre Total areal 87,000 m2

Wien: Austrian Center Vienna Total areal 90.000 m²

Fremhæves for: + London som bybrand, god infrastruktur, størrelse, fleksibilitet, CSR profil.

Fremhæves for: + Stærk sammenhæng med bybrand (I AMSTERDAM), strand som identitetskaber, bæredygtighed, cykelkultur, byliv om sommeren.

Fremhæves for + Wien som bybrand, god infrastruktur, internationalt byområde, arkitektonisk karakter

”Mødeturisme – analyse af HAKL´s målgrupper indenfor FKB turist og rejse med særlig fokus på mødeturismen” Asnæs & Vangstrup advice

- clash mellem bybrand og konferencecenter, dårlig arkitektur, ikke en turistattraktion.

”Potentialet i det britiske mødemarked ” Visit Denmark (2013)

- Uattraktivt nærområde, manglende bykvalitetet, hænger ikke sammen med billedet af London.

”Rækkehuse i bymæssig kontekst” Tetris A/S, Scheving & Bertelsen, Jacob Kornung Arkitekter ”Six growing trends in coorporate sustainability” Earnst & Young (2013) ”Sådan vil vi bo i fremtiden” Tetris A/S ”The best city in the world for environment and infrastructure” City Mayors - Think Tank ”The future of exhibitions and events according to generations X & Y”, TrendsActive and Ruigrok | Netpanel, Amsterdam RAI (2013) “The Future: The Continued Growth of Green” Russ Meyer, Landor Associates (2010). “Fremtidens kontor” Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker “Vores Byliv” - kan kreativitet betale sig? Carlsberg / Help PR

BELLAKVARTER

KØBENHAVNSK

NATURLIG

LIVING COPENHAGEN

TANGIBLE NATURE

Bellakvarter trækker på det bedste fra københavnske kvarterer og byrum.

Bellakvarter udtrykker håndgribelig bæredygtighed forankret i Skandinaviens natur.

Samspil med København som destination For Bella Center er samspillet med og placeringen tæt ved København helt afgørende. Ved at skabe en københavnsk bydel omkring Bella Center og tydeliggøre forbindelserne med byen kan Bella Center, Bellakvarter og Ørestad blive endnu mere attraktive for beboere, besøgende og erhvervsliv. Det strategiske samarbejde mellem byen København og Bella Center kan det være med til at positionere Bellakvarter på den internationale scene – til gavn for alle parter i København.

En bæredygtig profil, man kan mærke Bella Center har et højt ambitionsniveau for en grøn profil og har i de senere år iværksat en række initiativer, der reducerer CO2. En markant bæredygtig profil er vigtig for at differentiere Bella Center i forhold til europæiske konkurrenter. Det er Bella Centers ambition yderligere at styrke den grønne profil, så den bliver nærværende for de besøgende. Landskabelige kvaliteter, forbindelser og byrum er derfor centrale karaktertræk i den nye bydel.

KERNEVÆRDIER FOR BELLAKVARTER

Udviklingen af Bellakvarter er en mulighed for at skabe en ny, attraktiv bydel i København, der samtidig understøtter Bella Centers konference- og messevirksomhed. Det er ambitionen at skabe en dynamisk udveksling mellem bydel og center, med grønne byrum, landskab, cafeer, aktivt byinventar og levende udstillingsmuligheder. Som en del af udviklingen af Bella Center og Bellakvarter er der defineret fire kerneværdier, der ligger til grund for den videre byudvikling. Værdierne er udviklet på baggrund af analyse af Bella Centers og Bellakvarters kvaliteter og potentialer. Endvidere er der taget afsæt i en kortlægning af tendenser og behov indenfor udvikling af konferencentrer, boliger og erhvervslejemål.

SOCIAL

DESIGN

SOCIAL QUALITY

DANISH DESIGN

Bellakvarter er skabt til at mødes i - for både besøgende, beboere og erhvervsliv.

Bellakvarter og Bella Center er baseret på skandinavisk designkvalitet - inde og ude.

En bydel skabt til at mødes i Bella Center har fokus på at skabe rammer for kreative og attraktive møder - for besøgende, beboere og virksomheder. Uderum omkring Bella Center udvikles, så både beboere og besøgende kan bruge kvarters tilbud. Bellakvarter er dermed en central del af Bella Centers tilbud til konferencegæster og erhvervsliv. Bellakvarter er skabt til at understøtte et aktivt byliv også i hverdagen, blandt andet i kraft af sin tæthed, skala og mange aktive byrum.

Udvikling af en stærk designprofil Kvalitetsorienteret design er en central del af Bella Centers profil, og der er potentiale i at bygge oven på det stærke danske og københavnske designbrand. Bella Center ønsker, at fremtidige projekter binder an til fortællingen om dansk design og kunst. Det arbejdes med høj kvalitet i design af byrum, boliger og kontorer, så man mærker, at Bellakvarter og Bella Center prioriterer design.

Værdierne sætter fokus på, hvordan Bella Center og Bellakvarter kan spille sammen så både beboere, besøgende og virksomheder oplever bydelen som attraktiv. Samtidig er værdierne en måde at skabe sammenhæng og styrke identitet i bydelen. Ambitionen for Bellakvarter er at skabe en bydel der • har københavnsk bykvalitetet • er skabt til at mødes i • gør bæredygtighed nærværende • udtrykker en stærk designprofil

NÆRVÆRENDE ON-SITE KOMMUNIKATION

SANSELIG BYOPLEVELSE

BELLA START-UP SPACE

Formidling, der inspirerer i Bellakvarter

Udvikling af lys- og lyddimensioner af byoplevelsen

Understøttelse nye erhvervsmiljøer

Dynamisk kommunikation og formidling i Bellakvarter tidligt i udviklingsprocessen.

Lys- og lydoplevelser tænkes ind i byoplevelsen fra begyndelsen.

Levende skiltning og formidling gør områdets aktuelle og fremtidige potentialer nærværende tidligt. Ved at arbejde med markante og overraskende formidlingsformater - i sammenhæng med byinventar og lyssætning - kan det understøtte Bellakvarter og Bella Centers langsigtede strategi.

Organisering Bella Center Eksempler Site-communication Metrobyggeriet Index Awards

Et stærkt belysningskoncept kan give Bellakvarter karakter og stemning. Specifikke ruter og steder belyses med forskellige farver og kan relatere sig til akviteter i Bella Center. Belysningskonceptet kan styrke wayfinding for de mange besøgende og gøre Bellakvarter mere imødekommende og trygt om natten.

Eksempler CBS campus Frederiksberg.

Etablering af kontorfællesskab for iværksættere og designere kan bidrage til at styrke profil og aktiviteter i Bella Center og Bellakvarter. Start-up space kan tilbyde billige kontorpladser til både selvstændige iværksættere og lægge hus til de aktører, der skal være med til at løfte Bellakvarter.

Samarbejde / organisering Republikken CPH Projects Danish Design Assocation Designskoler Tekniske universiteter Regionale og kommunale start-up tilbud.

AKTIVERENDE BYINVENTAR

GRØNNE BELLA

Generøst, legende og meningsfuldt møblement

Understøttelse af havefællesskaber og skandinavisk madkultur

Bellakvarter integrerer et sammenhængende møbelkoncept med funktioner, der kan bruges både af besøgende og lokale.

Tidlig udvikling af karakteristiske haver og landskabskultur i Bellakvarter.

Et unikt møbelkoncept, med afsæt i Københavnsk urbant inventar, kan udtrykke Bellakvarters særlige karakter. Fokus på bevægelse, leg og møder. En klar identitet, der spiller sammen med ruter og skiltning, kan tydeliggøre Bellakvarters kvaliteter for besøgende.

Samarbejde / organisering Københavns Kommune Innovationsnetværk for Dansk Lys Danske lys og lampefirmaer

Kontorfællesskab for iværksættere og entreprenører

Organisering Bella Center Eksempler Wien, Enzis musuemsplads

Bellakvarter kan udtrykke moderne, nordisk bæredygtighed og madkultur gennem Bella Centers beplantning og udvikling af havefællesskaber. Ved tidligt at arbejde med nordiske nytteplanter og haver kan det understøtte Bellakvarters grønne profil.

Samarbejde / organisering Bella Center Københavns Kommune Eksempler Fælleshaver i Olso, Bjørvika Plug n Play Prags Boulevard Urban farming som international trend

DESIGNET NAVIGATION Skiltning og wayfinding, der guider og aktiverer

TIDSBEVIDST BYUDVIKLING Et centralt element i udviklingen af Bellakvarter er arbejdet med en tidsbevidst byudvikling. Ved tidligt at inddrage relevante aktører i udviklingen af Bellakvarters karakter og kvaliteter styrkes grundlaget for at skabe et menneskeligt kvarter. Initiativerne har til formål at styrke områdets brand og kommunikation, skabe kulturel forankring og styrke oplevelsen af ejerskab hos beboere, naboer og stakeholders.

Bellakvarter arbejder med stier og ruter, der via materialer, farver og form styrker navigation og bevægelse. Wayfinding er en central udfordring i forbindelse med konferencevirksomhed. Der arbejdes med at inspirere til bevægelse i området gennem klar og kvalitets-orieneret skiltning. Ruter og farver kan gøre det nemmere at bruge bydelen for konferencegæster.

Der foreslås en række initiativer, som alle understøtter Bellakvarters værdier og visioner. De skitserede initiativer er et katalog med eksempler på initiativer, der både på kortere og længere sigt kan være med til at skabe en attraktiv byoplevelse. Kendetegnende for initiativerne er, at de arbejder med at skabe værdi for både borgere, besøgende konferencegæster og erhvervsliv.

Samarbejde / organisering Bella Center

Udover de viste forslag arbejdes der med følgende strategiske fokusområder i udviklingsprocessen: Tidlig etablering af udvalgte byelementer Etablering af udvalgte byrum og forbindelser, der åbner og aftegner området med fokus på kontakt til Bella Center Metrostation.

TIDSBEVIST BYUDVIKLING

DESIGN I BYRUMMET Udvikling af pladser og forbindelser i Bellakvarter

Udvikling af Bella Centers profil og brand Aktivering af fortællinger og handlinger, hvor Bella Centers nye rolle i byen aktiveres. Samarbejde med centrale brugergrupper Udvikling af relationer med relevante brugere, der kan styrke ejerskab og byliv. Aktivering af designoffentlighed Konkurrencer for udvalgte områder, samarbejder med skoler, universiteter, kunstnere ol. Strategiske partnerskaber Inddragelse af relevante virksomheder, organisationer og fonde i forbindelse med særlige satsningsområder og initiativer.

Udvikling af byrum med fokus på design. Fokus på strategiske partnerskaber, der understøtter designfortælling. Som en del af strategien for Bella Center og Bellakvarter sættes der fokus på design i uderum. Der er potentiale i at skabe en række partnerskaber med danske designvirksomheder. Projekter kan i værksættes tidligt og indgå som en del af den færdige bydel.

Samarbejde / organisering Private partnere B&O, Lego, Montana, Fritz Hansen, Georg Jensen, Vitra Offentlige partnere DDC, DAC, Realdania, DDA, Danish Fashion Week

Målrettet programmering af byrym Programmering af at udvikle særligt attraktive og identitetsskabende funktioner på udvalgte lokationer. Styrkelse af cykelprofil og forbindelse Bellakvarter udvikles med fokus på bevægelse i området for gående og cyklister. Der arbejdes på at styrke områdets cykelbrand og på at styrke cykelforbindelserne til København over fælleden.

4.0 PLANEN

Erhvervsbebyggelse op til 40 m. Erhvervsbebyggelse eksempelvis som atriumhuse 4-8 etager

Udpeget boligtår op til. 25 etager

OMRÅDE 7

P-huse 4-8 etager

Bella have og kvarterplads giver etgrønt samligspunkt for hele Bellakvarters beboere og brugere.

OMRÅDE 6

Eventuel daginstitution til op til 10 grupper

Ny konference og kongreshal der bliver nordeuropas største med plads til 7000 siddende gæster Ørestad Blvd. (øst-vest) knækker og leder ned til BC metrostation

Søen bevares

OMRÅDE 4 Udpegede højhuse 9-17 etager Bella Center Metrostation Eventuel daginstitution til op til 10 grupper En karakteristisk ankomstplads til Bella Kvarteret med detailhandel i stueetagerne

OMRÅDE 2

P-huse 4-8 etager

Rækkehuse 3 etager

OMRÅDE 1 Karrébygninger 3-6 etager

Lokale kvarterspladser

OMRÅDE 3 OMRÅDE 5

Udpegede højhuse 9-12 etager

Karrébygninger 3-5 etager Nyt logistikområde Lokale kvarterspladser

BELLAKVARTER

Bellakvarter er udlagt som en varieret, tæt og grøn bydel, inspireret af de Københavnske brokvarterers karakter. Planen er bygget op omkring en karrébebyggelse mod øst og en rækkehusbebyggelse mod vest. Karrébebyggelsen trækker på traditionen fra de Københavnske brokvarterer, men er optimeret i forhold til lysindfald, vindforhold og bymæssig sammenhæng. Karréerne udformes i 3-6 etager, imod Vejlands allé op til 8 etager, med punktvise tårne i 9-25 etager. Rækkehusbebyggelsen er i 3 etager og brydes af to karrébebyggelser i 3-5 etager, der bidrager til en variation i bolig-typologi og rumligheder. Byggefelterne er placeret forskudt for at skabe et godt vindklima og en oplevelsesrig by i øjenhøjde. Planen lægger op til en trafikløsning, der samler parkering i parkeringshuse samt mulighed for etablering af parkeringskældre under erhverv. Hvert parkeringshus får sin egen identitet og bidrager til at understøtte byliv i området omkring parkeringshuset. En enkel og sikker vejstruktur betjener p-husene og Bella Centeret, og alle øvrige lokalgader udformes med sammenhængende belægning uden kantsten og karakter af sivegade Samlet set har masterplan 2.0 flere etagemeter, men et markant mindre fodaftryk, blandt andet ved en flytning af Ny konferencehal og parkeringshuse. Dette resulterer i en plan med bedre byrum og flere friarealer. Samlet set muligøres der omkring 470.900 m² bebyggelse i Bellakvarter, med ca. 203.900 m² boliger, ca. 125.000 m² serviceerhverv hvoraf omkring 136.000 m² udgøres af de eksisterende Bella Center og Hotel. Daginstitutioner Planen indeholder mulighed for indarbejdelsen af to børneinstitutioner af 10 grupper, svarende til ca. 3.600 m2 Detailhandel Der er samlet set mulighed for 3.000 m² detailhandel inden for området udpeget til lokalcenter. Der er planlagt 2 større dagligvarebutikker på hver 1.200 m2 og herudover indeholder planen mulighed for en række mindre butikker, cafeer og andet liberalt erhverv.

Situationsplan 1:3.000

FLEKSIBILITET I PLANEN

Planen underinddeles i en række kvarterer, der fungerer som faser i udviklingsprocessen og dellokalplaner. Hermed opnås en bydel, som er egnet til udvikling over tid, hvor man lærer undervejs, og løbende kan tilpasse områderne til markedsforholdene. Udpegede byggefelter er fleksible og kan enten omfatte erhverv eller boligbebyggelse. Erhvervsområdets byggefelter indrettes fleksibelt så de kan tilpasses i forhold til efterspørgsel. Derved kan man eksempelvis tilbyde enten en række større domiciler eller flere mindre flerbrugerhuse alt efter fremtidige lejeres behov.

VARIATION AF FLERBRUGERHUSE OG ERHVERVSDOMICILER

VARIATION AF FLERE STØRRE DOMICILIER

VARIATION AF FLERE MINDRE FLERBRUGERHUSE

Eksempel på erhvervs felt langs Nordre allé

5.0 BYRUM OG LANDSKAB

Ørestad Nord

BELLAKVARTER I ØRESTADEN

Kanalen

Bellakvarter er tæt på naturen. Bydelen ligger klods op af Amager Fælled og er designet, så naturen kan mærkes i kvarteret. De mange grønne pladser og lommeparker i Bellakvarter bindes sammen af frodige alléer, og vandet er nærværende i bydelens avancerede regnvandshåndteringssystem i kanaler og søer.

Fælleden

Bellakvarter er i forvejen omgivet af store grønne omgivelser. Hvor Fælleden og Ørestads parker er åbne og omfangsrige, vil Bellakvarter komme til at rumme mere intime byrum, lommeparker og andre landskabelige træk.

Ørestad Fælled Kvarteret

Nærmiljø

Den landskabelige strategi for Bellakvarter er at skabe et grønt rum omkring Bella Centeret der fungerer som et sammenbindende element mellem centeret og den øvrige bebyggelse, samtidigt med at den forbinder Ørestads vigtigste stier og landskabsrum. På den måde sammenbinder det landskabelige træk bydelen og byen.

BELLAKvarter Hjerte og forbindelser

Kantzoner Aktiviteter Grænse

Ophold

Ørestad Bypark

LAR

BELLAKVARTER Intim, performativ, funktionel og aktiv

Arne Jakobsens Allé ØRESTAD DOWN TOWN Grøn graduering E20 - grøn kile ARENAKVARTERET “Grønnegården” “Byfælleden”

Ørestad syd Grønne strøg

Destination Rekreation

FÆLLEDEN Åben, vild, uprogrammeret og rekreativ

KARRÉKVARTERET

BELLACENTER METRO METROPLADSEN

ANKOMST NORD

ERHVERVSDOMICILER

UDSTILLINGSPLADSEN

BELLACENTER

KARRÉKVARTERET LOGISTIKOMRÅDE

ANKOMST VEST

NY HAL D SYDHAVEN

BELLARÆKKERNE

HOVEDGREB Et • • • • •

ET LANDSKABELIGT TRÆK OMKRING BELLA CENTER

VARIERET OG KNÆKKET RUMLIGHED

landskabeligt netværk Sammenbinder Ørestads vigtigste forbindelser og landskabsrum En ny udadvendt kantzone for Bella Centeret Fungerer stedvist som buffer imod Bella Centeret Sammenbinder bydelen og byen Bevægelsesrum gøres til grønne træk

FORBINDELSER OG STEDER

BELLAKVARTERS LANDSKABELIGE BYRUMSNETVÆRK offentlige byrum og forbindelser som perler på snor

Kvartersplads Allé

Allé

Kvartersplads Kvartersplads

Bella Have

Mulig institution Ankomst, Nord

Ankomst, Nord

Bella Center Metro

Allé

Metro pladsen

Ny konference hal og erhvervsbyggeri lé

BELLA CENTER Allé

Udstillingspladsen

Ankomst, Vest

Søen

Kvartersplads

Allé

Mulig institution

BELLARÆKKERNE

Aktivitetsområde på taget og terræn

Allé

Off. kantzone

KARRÉKVARTERET

Allé

Sydhaven Kvartersplads

Kvartersplads Allé Allé

Off. kantzone

Kvartersplads

FORBINDELSER OG RUM Bellakvarter har en stærk hierarkisk og gennemtænkt byrumsstruktur med en velovervejet mængde og størrelse af byrum, hvori der gives plads til liv på flere tidspunkter i af ugens dage. Byrummenes karakterer spænder fra det offentlige, til semi-offentlige og private rum. Omkring Bella Center udformes et offentlig landskab som et begrønnet netværk af byrum, der forbinder bydelenes forskellige områder indbyrdes såvel som med Bella Center - dels til brug for Bella Centerets gæster og ansatte, dels som et fælles opholds- og aktivitetsrum for bydelens beboere og brugere med forskellige muligheder for at gå, stå, sidde, udfolde sig. De forskellige typer pladser varierer fra grønne til mere urbane rum, som programmeres og indrettes differentieret, hvorved der sikres en variation i oplevelser for alle brugergrupper.

Vigtige urbane byrum markeres som Bella Centerets ankomstplads i Vest, den nye ankomst plads i Nord, Metropladsen samt Udstillingspladsen ved Bella Centers østside. De særlige byrum omkring Bella Center sammenbindes af grønne alléer, der således fremstår som karakteristiske forbindelsesrum i bevægelsen omkring Bella Center såvel som i deres direkte forbindelse til det omkringliggende Ørestad. Desuden er Bellakvarters kanter bearbejdet yderligere bl.a. med særlige nicher og offentlige kantzoner for at åbne op og flette med Ørestad og fælleden omkring. I boligkvartererne etableres lokale kvarterpladser med brede kantzoner. En stor del af gaderummene indrettes desuden i karakter som shared space, hvormed disse får mere karakter af byrum end af trafikrum.

De særlige blå og grønne byrum defineres som Søen i Vest, Sydhavnen Syd for Bella Center samt den grønne bypark Bella Park ud for Bella centerets vest indgang.

BYRUMMENES SKALA Byens gader/pladser Kvarterets gader/pladser Semioffentlige og private uderum

FORBINDELSESRUM OG BYRUM Bydelspladser Grønne bydelspladser Forbindelsesrum/Alléer

PLADSER OG PARKER Bydelspladser Grønne bydelspladser/Lommeparker Forbindelsesrum/Alléer Offentlige kantzoner Lokale kvarterspladser Semioffentlige og private uderum

ALLÉER OG BYRUM Bellakvarter skal være en grøn bydel på flere niveauer. Større grønne pladser giver mulighed for områdets beboere, erhvervsfolk og Bella Centerets besøgende kan mødes og nyde byens rum. Små grønne rum, grønne friarealer og gader bidrager til at området får en gennemgående grøn, urban karakter og giver mindre lokale samlingssteder. De grønne og blå områder i byrumsnetværket er tilgængelige for alle, idet de er i direkte forbindelse og samspil med hele områdets infrastruktur for fodgængere og cyklister. Beplantningen og mængden af grønt i byrummene varieres både udtryksmæssigtog funktionelt, så oplevelsen og bevægelsen igennem kvarteret er skiftende året rundt. Landskabsstrukturen i byrumsnetværket består overordnet af 3 typer: • grønne alléer, som de vigtigste forbindelsesrum mellem byrum og omkringliggende Ørestad. • blå og grønne byrum med varieret beplantning og/eller vådzoner • vigtige urbane byrum med karakteristisk beplantning og rekreative vandelementer med genbrug af regnvand.

BYRUM OG PARKER Beplantningen og mængden af grønt ved byens vigtige byrum og parker varieres både æstetisk og funktionelt, så det varierede udbud af oplevelser og aktiviteter understøttes. Vegetationen strækker sig fra fra opstammet enkeltstående eller grupperet, til lav frodig og vild.

ALLÉER Alléerne sammenbinder de vigtige byrum indbyrdes og med det omkringliggende Ørestad. De fungerer ledende med konsekvens i rytme og beplantningsprincip. Arterne i alléerne kan variere forløbet rundt.

referencefotos: beplantning i vigtige byrum

BYRUMSKVALITETER - GODE BYRUM

Skala, sol, vind og lydforhold er essentielle for det gode byrum. Derfor er forholdene i hvert af Bellakvarters byrum nøje afstemt, for at sikre optimale klimatiske forhold og til at fordre at flest mulige brugere opholder sig i, og bruger byens rum. Hver plads er bl.a. udformet i forhold til solorientering, vindforhold og afledning af regnvand. De forskudte byggefelter, højdeplanen, den lave by med få bebyggelser over 6 etager og begrønningen, bruges til at sikre mikroklimaet i byrummene. Vindanalyser viser at planen overordnet håndterer vind effektivt og at pladser og byrum generelt har et behageligt mikroklima med mulighed for længerevarende ophold. Bebyggelsen organiseres og udformes således, at der sikres bedst mulige solforhold i særlige byrum og lommeparker. Ved at bygge lavt mod sydvest og højere imod nord og øst, trænger dagslys ned i de grønne strøg og byrum, mens de højere huses skygger falder mod de store veje Vejlands Allé og Ørestads Boulevard.

Højdegrænseplan for bebyggelse, hvor tilgrænsende byggefelt er bebygget med erhverv i stueetagen

Bellakvarter er udviklet med løbende sol- og skyggestudier for at sikre optimale dagslysforhold, for især i områdets offentlige byrum. Den skrå højdegrænseplan sikrer gode lysforhold i alle lejligheder og erhvervsfelter

rv ve erh or 5f :1. er å1 ig np ol pla rb se fo 1 æn 1: gr jde på n hø la råt ep Sk ns æ gr de øj th rå Sk

SOL- OG SKYGGEFORHOLD

Højdegrænseplan for bebyggelse, hvor tilgrænsende byggefelt er eller kan bebygges med boliger i stueetagen

Bebyggelse

Sommersolhverv 22 juni. Klokken 9.00 42

Sommersolhverv 22 juni. Klokken 13.00

Det skrå højdegrænseplan regnes fra gulv i stueetagen Tilgrænsende byggefelt

Sommersolhverv 22 juni. Klokken 17.00

GODE DAGSLYSFORHOLD Optegnelse af solpladser i løbet af dagen på sommersolhverv giver et billede af, at der er et godt udbud af byrum med gode solforhold. Ud fra de anvendte solstudier kan særlige byrum og hjørner udpeges som områder med rig mulighed for sol. Disse områder og hjørner er særligt anvendelige som attraktive opholds- og aktivitetszoner og til placering af Bellakvarters udadvendte funktioner. Ved optimering af planen er dagslysforholdene dagslysforhooldeen ne i Bellakvarte ers gårdrum Bellakvarters undersøgt for at sikre et minimum af 4 ttimes imeess ssol o i al ol lle gårdr rum ved alle gårdrum jævndøgn. Ved sommersolhverv ligger m minimum iniim mum på 6 timerss sol i al alle le gårdrum til boliger.

4.4 t 6.6 t 4.4 t

4.4 t

11.7 t 6.5 t

9.1 t

7.7 t

10.4 t

11 t

11.7 t

8.8 t

13 t 7.7 t

4.4 t

9.1 t

7.7 t 11 t

Soltimer ved jævndøgn

13 t

10.4 t

11.7 t

Soltimer ved sommersolhverv

VIND- OG LÆFORHOLD Der er arbejdet nøje med vindkomforten i Bellakvarter. Det er et argørende parameter for at sikre et godt byliv i området.

Vindforhold for området med træer.

Vindkomforten inde i kvarteret er god. De planlagte bygninger giver læ. Mellem Bellas Sky-hotellets to tårne er der øget vind, men med den fremtidige bebyggelse vil der være væsentligt mere læ end i dag. Med de planlagte træer og alléer har blandt andet den centrale plads ved P-huset gode vindforhold. Vindkomforten svarer til, at det er behageligt selv ved længerevarende ophold, og det er muligt at skabe læ ved indgangen til Bella Center.

VSV

ØNØ

Figur 14 Strømlinjer, som viser, hvordan vinden mod gården kiles uden om tårnet for vind VSV og hvordan vinden trækkes ned i terræn ved hjørnet for vind fra ØSØ.

Bella have er ved bygningernes placering og lægivende beplantning sikret gode vind- og læforhold der forlænger livet i byrummet. Sammen med solforholdende er det med til at sikrer et højt komforniveau og derved forlænge ophold i byrummet året rundt.

Pladser og parker De vigtigste byrum markeres med særlig effekt belysning, der fremhæver stedets betydning

Forbindelsesrum Forbindelsesrummene belyses med en ensartet taktfast belysning der sammen med alléerne understeger forløbet

Gaderum Gaderum belyses med en punktbelysning, der oplyser flader uden at skabe blændgener i boliger

Sti rum Stier belyses med lav fladebelysning, med minimale blændgener, der giver mulighed for at man kan se stjernehimmelen.

BELYSNING

God belysning er med til at sikre et trygt og behageligt miljø, hvor folk også har lyst til at opholde sig, når solen er gået ned. Belysningen markerer byrummene og er med til at give pladserne karakter. Belysningen medvirker til at give kvarteret en kvalitetspræget og bymæssig fremtræden med en imødekommende og tryg karakter. Derfor belyses portåbninger og passager også, så rummets udstrækning er tydelig og overskuelig. Belysningen placeres og udvælges så den ikke er generende eller blændende for trafikanter eller beboere i området, og der tages hensyn til nattehimlens mørke ved at begrænse det udsendte lys opad.

6.0 BYRUM I OMRÃ&#x2026;DE 6 OG 7

Bella centeret nordĂ¸st indgang

Bella Centerets metrostation

Metro pladsen

Udstillingspladsen

Bella centeret Ă¸st indgang

METROPLADSEN METROPLADSEN

Åben stueetage

9 m.

10 m.

2 m.

10 m.

Metroplads

10 m.

Aktiv stueetage

41 m.

Snit 1:500

Metropladsens fungerer som indgangsport til området, med sin placering lige overfor metrostationen. Pladsen vil i kraft af sin placering fungere som et aktivt urbant byrum med et hyppigt flow af mennesker og trafik. Rummet er markeret ved de karakteristiske slanke gavlfacader der sammen med tårnene tegner pladsen. I stueetagen af bygningerne er mulighed for etablering af Detail, caféer eller lignende der understøtter livet på pladsen. Metropladsen er det første man møder ved ankomsten til Bellakvarter med metroen, derfor er der lagt vægt på god orientering og at man naturligt

ledes videre ind til kvarterets øvrige pladser. Arkaderne leder naturligt besøgende til Bella Centeret. Pladsens belægning fortsætter ud til Ørestad Boulevard og markerer derved byrummets sammenbinding med gaderummet og metrostationen. Der gøres plads til cykelparkering til butikker. Byrummets brugere: Beboere i hele Bellakvarter, gæster til Bella Centeret og Bella Sky, bus- og metropassagerer, handlende i butikkerne.

Referencer Metropladsen

Kvarterpladsen

Bella Have

Bella Centeret nordĂ¸st indgang

Ankomstepladsen

Metro pladsen

FORPLADSEN TIL BELLA CENTER NORDØST OG ANKOMST PLADSEN ANKOMSTPLADS

FORPLADS BELLA CENTER NORD

16,5 m.

stueetage

2,75 m.

7,5 m.

2,75 m.

Ankomstplads

26,5 m.

Åben stueetag

Åben stueetage

Martha Christensens vej

Indgangsplads NORD

BELLA

56 m. 7,5 m.

Snit 1:500 Ankomstpladsen er den første plads man møder når man kommer fra metropladsen imod Bella Centeret og nordområdet. Pladsen er åben og grøn, med fire hjørner med mulighed for forskellige aktiviteter. Ved kanten af Bella Centeret kan der etableres en cafe. Der er gode solforhold morgen og middag på syd/vest siden af vejen, samt middag og aften nord for vejen. Især den sydlige del af pladsen ligger i læ for vestenvinden. Beplantningen adskiller ankomstpladsen fra Forpladsen til Bella Center Nord. Beplantningen begrænser turbine effekt

Referencer ankomst plads

14,5 m.

25 m.

Snit 1:500 for vinden fra vest. Det nordøstlige hjørne aktiveres af institutionen og fungerer som forplads for denne. Martha Christensens vej skal til tider kunne håndtere store mængder trafik, busser og biler. Byrummets brugere: Beoboere i hele området, gæster til Bella Center og Bella Sky, besøgende i Bellakvarter. Træerne i sydøstlige hjørne ønskes så vidt muligt bevaret.

Forpladsen for Bella Center Nord er det første møde med Bella Centeret for gæster der ankommer fra øst. Forpladsen etableres med gode faciliteter for flow ved begivenheder i BC. De eksisterende træer langs Marta Christensens vej bevares så vidt muligt. Rummet underinddeles i tre mindre zoner, for at nedskalere rummet men samtidigt understøtte et godt flow. Vest for indgangen står højstammede træer på et enkelt underlag der giver plads til ophold og udstillinger, foran indgangen er en åben flade der kan håndtere de

store menneskemængder og taxaer der afleverer eller henter folk, mens der øst for indgangen etableres et større vandelement. Beplantningen skaber en naturlig afgrænsning mod Ankomstpladsen. Et byrum der skal kunne håndtere de mange mennesker og store begivenheder fra Bella Center. Byrummets brugere: Besøgende til begivenheder i Bella Center.

Referencer forplads Bella Center nord

BELLA HAVE OG KVARTERSPLADSEN KVARTERSPLADSEN

Byrummet nord for Bella Centeret opdeles i to dele, en grøn del Bella have og en mere urban del kvarterspladsen. Langs facaderne er der brede kantzoner der henvender sig til byrummene, hvor boligeren har små forhåver eller ligenende, det giver et ekstra liv i parken. Det nordvestlige og det sydvestlige hjørne af boligkarréen ud imod pladsen har mulighed for at indrettes til et udadvendt hjørne med mulighed for café eller lignende. Erhvervs felternes og parkeringshusets facader der vender ud til pladserne indrettes som udadvendte stueetager for at understøtte livet på pladsen.

Kvartérsplads

Snit 1:500

30 m.

Kvartérpladsen er det samlende knudepunkt for erhvervsområdet og boligområdet i nordøst. Pladsen har gode solforhold det meste af dagen. Pladsen markeres af et større vandelement med opholdsmulighed omkring. Vandelementet kan optage overfladevand fra tilstødende byrum.

Pladsen giver mulighed for ophold af både kortere og længere varighed, med udadvendte stueetager med mulighed for café/kaffebar eller lignende. Byrummets brugere: Ansatte og erhvervsområdet, beboere i Nordøst.

besøgende

til

Bella Have og Kvarterpladsen er placeret med gode solforhold. Den nedtrappede bebyggelse og beplantningen er med til at nedskalere rummet og skaber både en intim grøn kvartersplads, samt en præsentabel ankomstplads til erhvervsbyggerierne. Er grønt aktivitetelement i midten af kvarterpladsen samler pladsens forskellige brugere og skaber et sanseligt rum hvor årstidernes skiften kan opleves.

Referencer kvarterspladsen

NORDRE ALLÉ

12,4 m.

6,6 m.

2.5 m 1.5 m 4 m.

Gårdrum

Erhvervsboulevard

25 m.

24 m.

P-hus

Snit 1:500

Nordre allé er bundet sammen af 3 trærækker. Langs nordfacaden giver kantzonen imod erhvervsfelterne mulighed for ophold og begrønning. Træerne står i et grønt bælte med små lommer til ophold og aktivtet. Syd for boulevarden begrønnes P-huset facade. Byrummets brugere: Ansatte i erhvervsområdet,

Hotelgæster, brugere af P-huset, konferencegæster og beboere i nordøstområdet.

Referencer erhvervsboulevarden

Nordre allés grønne præg skaber et karakteristisk erhvervskvarter med en stærk identitet. De veludformede grønne og blå byrum kan være med til at nedsætte stressniveau og give sanselige oplevelser for områdets brugere, som kan følge årstidernes skiften. Beplantningen er med til at optage CO2 og forbedre luftkvalitet, sikre høj biodiversitet, forsinke og optage regnvand. Træerne er med til at skabe skygge for stueetagen i sommermånederne og derved nedsætte energibehovet til køling.

7.0 BEBYGGELSEN

Boliger Erhvervsfelt Erhvervsfelt Erhvervsfelt

Erhvervsfelt Boliger

P-hus med udadvendt stueetage

Bella Sky

P-hus med udadvendt stueetage og mulighed for ungdomsboliger i facaden

Bella have Boliger Boliger Institution

Boliger og detailhandel

Bella Center Boliger og detailhandel

Bella Center Ny konferencehal Boliger

OMRÅDE 6 OG 7

Karrékvarteret ligger mellem Ørestad Boulevard og Bella Center og er en tæt by med vinklede gader, som gennemskæres af større grønne forbindelsesstrøg. Bygninger på 3-6 etager imod Vejlands allé op til 8 etager og enkelte højere punktbebyggelser bidrager til et varieret facadebillede og en høj variation i lys- og skyggevirkningen i gaderummet. Bilerne parkeres direkte i P-husene, så der er minimal biltrafik i boliggaderne. Boliggaderne er tænkt som beboernes fælles rum, hvor bredde kantzoner på sydvendte hjørner inviterer til at bruge gaden til ophold. De åbne karréer bidrager ydeligere til, at karrékvarteret bliver et åbent og sammenhængende kvartér hvor interaktion mellem naboer styrkes.

Illustrationsplan 1:1500

BOLIGER Hovedprincipper boliger

Basen Bygninger skal fremstå med en base på mellem 4 og 8 etager. Basen skal arkitektonisk fremstå tunge og udføres i materialer med god patinaevne. Facaden indenfor et byggefelt kan have skift i højde og detaljering. Materialer skal overordnet set være gennemgående for den enkelte bygning. Princip for bygninger Det enkelte byggefelt skal fremstå med en samlet klart definerede arkitektur.

Gavle Byggefeltets volumen skal kunne aflæses som en samlet bygning, derfor skal facadesystemerne fortsætte rundt om gavlen. Gavle mod offentlige rum skal have større grad af åbninger/vinduer.

Add-ons / høje punktbebyggelser Al bebyggelse over 6 etager skal udføres i lette, lyse materialer for at mindske massiviteten og reflektere mest muligt lys tilbage til byrummene.

Princip for gavle Volumenet skal fremstå med facader, som følger samme arkitektoniske idé hele vejen rundt. Facader mod gårdrum kan udføres i lysere/reflekterende materialer.

Princip for materialer i add-ons / høje punktbebyggelser De høje punktbebyggelser skal fremstå lette i lyse materialer.

BOLIGER Hovedprincipper boliger

Hovedprincipper Sluttet karrébebyggelse med mulighed for gårdåbning og tilbagetrækninger i stuen. Der er mindst 3 højdeskift pr. byggefelt, mindre karréer kan nøjes med 2 spring. Der er mindst 1 facadeskift på facadestrækninger over 43 m. Sluttet karrébebyggelse Skitse viser princip for sluttet karrébebyggelse langs byggefeltets kant og mulighed for gårdåbning

Princip for facadeskift Skitse viser princip for mindst et skifte pr. facadestrækning over 40 m.

Princip for højdeskift Diagram der viser et eksempel på 3 skift bebyggelseshøjde indenfor et byggefelt.

Princip for stueetagen Princip for detaljering af stueetage med mindst 2 tilbagetrækninger på facader over 20 m.

Boligfelter

EKSEMPEL PÅ GÅRDRUM TIL BOLIGER

Ka antzone e

Kantzone

O Ophold ld ld

pap

papir

papir pa

metal metal elek

plas plas

Ophold Ophol Op Oph Opho hold old d

bio

15m 1,5 Kantzone

Kantzo Ka zone ne

Total m² = 8294 m² Lejligheder = 97 stk Total cykler = 332 Gårdrum cykler = 150 Gårdrum Ladcykler = 7

BOLIGER Eksempel på boligkarré

Privat

Offentlig

Privat

3.5 m

16,5 m

3,5 m

Gårdrum

Eksempel på privat- og fælles areal i gårdrum

Eksempel på bevægelseslinier i gårdrum

Eksempel på programmering i gårdum. Ophold i solen, serviceareal i skyggen

Eksempel på programmering i gårdum. 65

Erhvervs byggeriernes arkitektoniske udtryk

Facader

Facaderne skal behandles, så de fremtræder massive og solide i deres arkitektoniske udtryk. Facaderne skal opbygges med et synligt modulært udtryk. Vinduer skal udformes som vindueshuller og må ikke bindes sammen som facadepartier med blændpartier. Dette er ikke gældende for stueetagen, hvor glaspartier kan være sammenhængende.

Facaderne skal fremstå i materialer med en karakter, der understreger bygningernes tyngde og arkitektur. Facadematerialet skal anvendes i hele bygningens højde over stueetagen, dog må der anvendes andre materialer på apteringer som altaner og udkragninger. Bygningerne må ikke fremstå udelukkende med glasfacader.

2 spring Sluttet karrébebyggelse Skitse viser princip for sluttet karrébebyggelse langs byggefeltets kant og mulighed for gårdåbning

Princip for højdeskift Diagram der viser et eksempel på 2 skift i bebyggelseshøjde indenfor et byggefelt. Tårne fungerer også som spring i bebyggelseshøjde

Bygninger skal fremstå med facader, som følger samme arkitektoniske idé hele vejen rundt. Imod gårdrum kan anvendes lyserer materialer for at sikre bedst mulige dagslysforhold. Alle gavle og facader på samme bygning skal prioriteres lige højt og skal fremstå arkitektonisk sammenhørige, men kan adskille sig fra hinanden for eksempel med hensyn til facadernes åbningsgrad. Dog kan alle facader kan begrønnes.

40 m Princip for facettering Bygningsfacaderne skal mindst have en tilbagetrækning/ udskæring på minimum 50 cm eller spring i højde pr. minimum 40 m.

Åbenhed og detaljering i stueetagen Stueetagen fremstår mere åben og med en større detaljeringsgrad end øvre del af bebyggelsen.

Mulighed for atrium De indre gårdrum kan overdækkes så erhvervsbyggerierne fungerer som atrium bygninger

ERHVERVSFELTER Hovedprincipper basen

Masterplanen indholder en række enkle regler for erhvervsbebyggelsen der sikrer en sammenhæng med det øvrige Bella Kvarter og et godt grundlag for en oplevelsesrig levende by. Erhvervsbyggefelterne forsætter den øvrige bebyggelses karakter med sluttede karrébebyggelser, hvor åbninger, tilbagetrækninger, spring, mv. i bebyggelsen, er med til at skabe et varieret udtryk fra gadeniveau og nedskalere bygningerne.

Facader imod gårdrum kan udføres i lysere reflekterende materialer der følger samme arkitektoniske ide som den ydre facade. Hver karré skal have et minimum antal spring i bebyggelseshøjden, afhængig af størrelsen på karréen, tårne fungerer også som spring. Mindre byggefelter har færre spring, større byggefelter har flere spring På facader ud imod nordre allé skal der ske minimum et skifte pr. 40 meter. Spring og skifter er med til at sikre oplevelsesrige byrum.

Stueetagen bearbejdes ekstra og får et åbent udtryk og generelt en særlig detaljering som det også ses i brokvarterene. Basen af erhvervsfelterne skal fremstå som sammenhængende i tunge materialer af 4-9 etager. Byggefelterne skal kunne aflæses som en samlet bygning, derfor skal facadesystemerne forsætte omkring gavlen.

ARKADER

Fra metropladsen til Bella centerets nordøst indgang vil byggefleterne have mulighed for at bygge ud over fortovet og derved få arkader langs Marta Christensens vej. Den overdækkede passage giver næsten tørskoet ankomst til Bella Centeret fra metroen og skaber et karakteristisk rum for handlende og øvrige besøgende. På de anviste byggefelter kan bebyggelsen over 4.6 m i højden udbygges til byggefeltets fulde udstrækning. Under 4 m. i højden kan byggefeltet makimalt udbygges til den stiblede linie markeret på diagrammet Altenativ med fuld udbygning til byggefeltets fulde udstrækning

Altenativ hvor byggefeltet ikke udbygges i fulde udstrækning

Solstudier for arkaden på arkaden nord for Martha Christenensvej. Studiet viser at der i nordarkaden er gode solforhold. Især ved sommersolhverv vil der i store dele af vejen over 6 timers sol i arkaden. Indretning og belysning er vigtige parametre for at få et godt og trygt rum i arkaden. Materialerne er varme og lyse og en enkel belysning er med et at skabe et trygt og behageligt rum.

Soltimer i arkadern, sommersolhverv

Soltimer i arkadern, jævndøgn

Kantzone A1 0.5-1m

Kantzone A2 0.5-1m

Kantzone A3 0.5-1m

Kantzone B 0.5-1m

Bænk og planteboks For eksempel ud til allégader

Trappe og ophold For eksempel ud til allégader og passager

Siddeniche og beplantet kant For eksempel ud til allégader og passager nordvendt

Eksempelvis siddeniche og løst inventar. Ud til arkade

Kantzone C1 1-3 m

Hævet terrasse For eksempel ud til pladserne

Kantzone C2 1-3 m

Kantzone D1 1-3 m

Kantzone D2 1-3 m

Ved indgange For eksempel ud til passager og kvarterpladsen

Forhave For eksempel ud til passager og gårdrum. Kan være hævet ift. stueetages niveau

Terrasse/have i niveau For eksempel ud til passager, gårdrum og kvarterpladsen ved udadvendt hjørne Kan være hævet ift. stueetage niveau

siddekant langs facaden

grønne bede

opholdszone ved indgang

Kantzone E 3 - 6 m

Eksempel på den brede private kantzone min. 3 m.

Kantzone F 0.5-1m

Kantzone G 0.5-1m

Hævet siddekant eller plantekasse eksempelvis ud imod nordre allé

Grøn kantzone Langs passagerne og ydre veje

KANTZONER BOLIGER OG ERHVERV Nære kantzoner

Alle bebyggelser i Bellakvarter er indrettet med en kantzone imod de tilstødende veje, stier eller byrum. Kantzonen skaber en god overgang mellem bygning og byens rum og er med til at sikre privathed i boliger eller tiltrække byliv ved udadvendte funktioner. Der opereres med en varieret kantzonetypologi i det nordlige område. En smal privat kantzone på 0,5-1m og en mellembred på 1-3m. Det giver mulighed for en god variation i det oplevede byrum.

Kantzone A

Kantzone G

Kantzone D

Kantzone F

Kantzone G

Kantzone D

Kantzone FC

Kantzone A

Kantzone C

Her kan man drikke sin morgenkaffe uden for sin lejlighed, møde naboen eller glæde sig over årstidernes skiften i plantebedene langs facaden.

Kantzone A

Kantzone D

Kantzone G

Kantzone D

De sydvendte facader ud imod passagerne og imod pladsen vil boligerne have mellembrede kantzoner med plads til en lille have eller terrasse. Forhaven/terrassen er med til at sikre at der er øjne på byrummet og giver en god og livlig kant ud imod byrummet. De smalle kantzoner omkring boligerne og detailhandelsen giver mulighed for en lille bænk, en trappe fra den hævede stueetage eller grønne kantzoner

Kantzone A

Kantzone D

Kantzone A

Kantzone D

Kantzone A

Kantzone D

Kantzone C

Kantzone G

Kantzone D

Kantzone G

Kantzone D

Ka ntzo ne Kantzone F

Kantzone H

Kantzone A

Kantzone F

Kantzone H

Ka ntzo ne

Kantzone A

Kantzone H

eA on ntz Ka

Kantzone D

Kantzone H

Kantzone D

Kantzone H

Kantzone A Kantzone A

Kantzone D

Kantzone H

Kantzone D

eC on ntz Ka

Kantzone A

eA on ntz Ka

eD on ntz Ka

Kantzone F

Kantzone C

Kantzone A

Kantzone H

Kantzone G

Kantzone A

Kantzone C

Kantzone A

Kantzone D

Kantzone C Kantzone H

Kantzone A

Kantzone C

Kantzone G

Kantzone A Kantzone D

Kantzone A

A Kantzone

Kantzone A

Kantzone C

Kantzone A

Kantzone D

Kantzone A

Kantzone G

Kantzone A

Kantzone C

Kantzone D

Kantzone G

Kantzone F

Kantzone A

Kantzone D Kantzone C

Kantzone A

Kantzone D

Kantzone C

Kantzone A

Kantzone D

Kantzone A

Kantzone C

Kantzone D

Kantzone A

Kantzone D

Kantzone C

Kantzone D

Kantzone E Kantzone D

Kantzone A

Kantzone G

Kantzone C

Kantzone A

eA Kantzon

Kantzone G

Kantzone A

Kantzone D Kantzone C

D Kantzone

Kantzone A

Kantzone D Kantzone C

Kantzone D

Kantzone G

Kantzone A

Kantzone D

Kantzone A

Kantzone C

Kantzone D

Kantzone A

Kantzone D

Kantzone D Kantzone C

Kantzone A

Kantzone C

Kantzone A

Kantzone C

Kantzone D

Kantzone A

Kantzone D

Kantzone A

Kantzone C

Kantzone A

Kantzone G

Kantzone D

Kantzone A 0.5-1 m Kantzone B 0.5-1 m Kantzone C 1-3 m Kantzone D 1-3 m Kantzone E 3-6 m Kantzone F 0.5-1 m

Kantzone D

Kantzone E

Kantzone G 0.5-1 m

EN HØJERE BEBYGGELSESTÆTHED IMOD NORD

Den højere bebyggelse imod Vejlands allé er med til at skærme for støjen og vestenvinden ind imod by- og gårdrum i Bellakvarter og sikre bedst mulige klimatiske forhold i byen rum.

“Der er en smuk synergi mellem høje og lave bygninger: De tiltrækker forskellige beboere, og på den måde hjælper de hinanden med at skabe grundlag for byliv med butikker og skoler. Den lavere tæthed omkring de lave bygninger kompenseres af den høje tæthed omkring høje bygninger. Men samtidig kompenseres lysforholdene også.” “Variation i byrummet er essentielt. Du vinder på den sociale bæredygtighed, du vinder på lyset, på bylivet, og du får den tæthed, der også sikrer energimæssig bæredygtighed.” Jens Kvorning, tidligere professor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen

STAD

LEVA

S ND

ØRE

STAD

A JL

BOU

LEVA

TER

CEN

BOU

LEV ARD

ØL

LEV ARD

BOU

TER

ØL

CEN

LÉ

BOU

Bebyggelsen fortættes imod nord så skyggegener minimeres, samtidigt med at man udvikler tæt omkring metroen. Den højere bebyggelsestæthed i norddelen af Bellakvarter er med til at muliggøre det differencierede kvarter, med lavere bebyggelsestæthed i den sydlige del, og samtidigt give området en kritisk masse for byens liv.

ØRE

D AN

Bellakvarter er et differencieret kvarter. Her spænder bebyggelsen fra rækkehuse i 3 etager og op til Bella Sky og de øvrige bebyggelser i op til 75 m. Den differencierede bebyggelse giver også en mangfoldighed i beboersammensætningen inden for et lille områder. Eksempelvis med lejligheder på 20 etage ved siden af den klassiske karrebebyggelse, her kan direktøren bo ved siden af skolelæren.

Varierede kvarterer

Optimeret fortætning i forhold til sol

Inden for Bellakvarter skabes en række varierede kvarterer der er med til at understøtte bylivet og den mangfoldige by.

De højere bebyggelser imod nord er med til at muliggøre en tæt by uden at give skyggegener

LANTERNERNES / ADD-ONS KARAKTER

Reflektans

Nedskalering

En karakteristisk egenart

“Lyse facader kan med deres højere reflektans medvirke til at øge dagslyset i tætte bystrukturer. Dagslysfaktoren viser ikke den store variation, men medregnes sollyset, kan genskinnet fra de lyse facader give et væsentligt bidrag og dermed øge dagslyset, hvilket giver en særligt stor gevinst for de nederste etager.” “Hvad med dagslys” HLA

Skiftet omkring 4-6 etager skaber en skillelinie for øjet der lader blikket hvile i karrébyen skala.

Karrestrukturen, inspireret af de Københavnske brokvarterer med lette lyse tårne over, bliver det gennemgående arkitektoniske udtryk for hele kvarteret. Området sikres et sammenhængende men varieret udtryk i bebyggelsen uanset hvilke arkitekter der skal tegne projekter på de enkelte byggefelter.

LANTERNER / ADD-ON Principper og referencer for materialer

Al bebyggelse over basen skal udføres i lette, lyse materialer for at mindske massiviteten og reflektere mest muligt lys ned i byrummene.

Princip for materialer i add-ons / høje punktbebyggelser. De høje punktbebyggelser skal fremstå lette i lyse materialer.

Reference eksempler

Glas

Beton

Aluminium

Metal

Natursten

Keramiske fliser

LANTERNER / ADD-ON Hovedprincipper

Etager over basen skal have en tydelig arkitektonisk adskillelse fra basen. Dette kan ske med skift i facadens detaljering og skift i facadelinjen eller skyggenot. Tårnene nedskaleres ved opbrydninger af volumenerne enten vertikalt eller horisontalt.

Trukket frem

Trukket tilbage

“Adskillende” etage

Princip for add-ons / høje punktbebyggelser som volumen

BOLIGTÅRN

Bellakvarters nordøstlige hørne markeres med et 75m højt boligtårn. Tårnet er opbygget som en komposition, af en række forskellige facader der nedskalerer det store volumen til en række mindre enheder. Placeringen af tårnet giver blandt andet en unik og uforstyrret udsigt over Amager fælled og ind imod Københavns spir og tårne. Etageplanerne er udlagt med 4-6 lejligheder pr. etage, med forskydninger i facaden, der skaber mulighed for dagslys fra to sider i de mindste lejligheder. Uden på klimaskærmen er der lagt et gitter af balkoner, i forskellige udtryk og bredde på mellem 0,5 - 1,5 meter i dybden, som skaber variationen i facaden. Gitteret vil være med til at skabe en ”ru” overflade på tårnet som vil bryde vinden og forbedre komofrten på altanerne. I facaden vil der arbejdes med forskellige ”varme” overflader og farver for at skabe dybde og stoflighed i facaden.

Opstalt vest 1:1000

CF. Møllers Allé Opstalt øst 1:1000

Bolig

Kvarterplads

Bolig Passage

Bolig

Gaderum

P Hus

Kvarterplads

Bolig

Passage

Bolig

Metroplads

FACADEOPSTALTER

Bellakvarters arkitektoniske udtryk skiller sig klart ud fra det omkringliggende Ørestad. Den karakteristiske brokvarters skala aflæses i den tunge base opdelt i karréer. Det giver en menneskelig skala i byggeriet, der kan aflæses når man ankommer til Bellakvarter. Tårnene ligger sig oven på basen og giver en særlig egenart til området man ikke ser i de øvrige udviklingsområder i byen og giver kvarteret en klar sammenhæng

Bolig

Passage

Bolig

Kvarterplads

Bolig

Passage

Bolig

Vejland Allé

Gaderum

COPENHAGEN TOWERS FERRING

Bellakvarter set i relation til Ørestads tårne fra metroen ved DR-byen metrostation

BELLA SKY

FJERNVIRKNINGSSTUDIER

Ved planlæggelsen den højere bebyggelse er der foretaget studier af hvordan bebyggelsen opleves fra afstand.

Bellakvarter set fra Sjællandsbroen

Bellakvarter set fra Vejlands Allé

8.0 NY KONGRESHAL

NY KONGRESHAL

Bella centeret udvides med en ny moderne kongreshal med plads til 7.000 siddende gæster. Facadens vertikale og horisontale opdeling fremstår i en sammenhæng med det eksisterende Bella Center og samtidigt med et markant identitet ved den bugtende facade. Materialer, udformning, farve og øvrige ydre fremtræden bliver med en høj arkitektonisk standard og materialekvalitet, som giver en stoflig karakter. Ved valg af facadematerialer vil der lægges vægt på materialernes patineringsevne.

’BIG BOX’

IDENTITET

9.0 DAGINSTITUTIONER

Daginstitution på 10 grupper i det sydvestlige område. Friareal markeret med grønt Cykelparkeringspladser 40 pladser, heraf overdækkede 20 pladser. Samt 10 pladser til pladskrævende cykler Der planlægges 1 P-plads til biler pr. 2 daginstitutionsgrupper inkl.p-pladsen til leverandørbiler, minibusser og handicapparkering. P-pladserne til personbiler kan evt. værekorttidspladser. 5 parkeringspladser som korttidsparkering på gade. 120 m til P hus.

Daginstitution

Friareal

Fodgængerflow til og fra daginstitution

40 cykel P 10 Pladskrævende cykler

5 P-pladser Vareindlevering Cykelistflow til og fra daginstitution

MULIGHED FOR DAGINSTITUTIONER Daginstitution på 10 grupper i det nordøstlige område. Friareal markeret med grønt. Cykelparkeringspladser 40 pladser, heraf overdækkede 20 pladser. Samt 10 pladser til pladskrævende cykler. Der planlægges 1 P-plads til biler pr. 2 daginstitutionsgrupper inkl. p-pladsen til leverandørbiler, minibusser og handicapparkering. P-pladserne til personbiler kan evt. værekorttidspladser. 5 parkeringspladser som korttidsparkering på gade. Der er 100 m til P hus og flere kortidsparkering på vej nordfor

Bellakvarter har mulighed for indarbejdelsen af to daginstitutioner på op til 10 grupper pr. styk.

Plads til udflytterbus og eventuelt mulighed for yderligere korttidsparkering 5 korttids parkering Vareindlevering

Dagintitutionenerne er hver 1.800 m2. I sydvest have mulighed for al friareal svarende til 1.800 m2 på terræn, i nordøst vil institutionen skulle indarbejde en mindre del af friarealet på tag Den sydlige institution placeres tæt på fælleden og sydhaven, der giver gode muligheder for et varieret udeliv. Den nordlige institution placeres tæt ved metrostationen og indkøbsmuligheder og er med til at understøtte det lette hverdags liv for områdets børnefamilie.

Friareal

INSTITUTION

Fodgænger og cykelflow til og fra Marta Christensensvej

20 cykel P 5 Pladskrævende cykler

Fodgængerflow til og fra metro

10.0 TRAFIK OG PARKERING

TRAFIK I BELLAKVARTER

Vejnettet på projektområdet skal tilgodese og forstærke Bella Centers infrastrukturelle behov, men udvikles ellers på de bløde trafikanters præmisser. Vejtyper: Biltrafik foregår primært på hovedveje med adgang direkte til parkeringshuse. Hermed afvikles biltrafikken til området effektivt for at minimere denne, og øge sikkerheden for de øvrige trafikanter. Øvrige veje er udformet efter princippet ”Shared Spaces” til fodgængere, cykler og ophold med tilladt kørsel, så beboere i området har mulighed for at køre til boligen eller et nærliggende vendeareal og sætte varer mv. af. Disse vejtyper skaber gader der fordrer trafik på de bløde trafikanters præmisser. I området er der flere stier og passager uden kørsel tilladt, de udformes som mere eller mindre belagte grønne rum. Sammenkobling til eksisterende netværk: Nye strøg og gader forbinder Bellakvarter med omkringliggende stisystemer i Ørestad samt Tårnby i øst, og skaber et område der er integreret i byen. 2 primære cykelforbindelser ledes gennem projektområdet og forbinder Arena-kvarteret og Ørestad Syd med Ørestad Nord samt det eksisterende netværk af cykelruter i villakvarterene mod Øst. Hermed muliggøres en ny – mere oplevelsesrig og mindre vindbelastet – måde at bevæge sig igennem Ørestad på som cyklist.

Allétræerne binder området sammen og skaber en stærk identitet. De brede fortove sikre gode forhold for gående i læ under træernes kroner, og skaber en xone beskyttet for biltrafikken

Fortov

Smal kantzone Fortov Cykelsti

Kørebane

Cykelsti

Smal kantzone

Fortov

Flexzone

Cykelsti

Kørebane Cykelsti Fortov

Smal kantzone Fortov Cykelsti Bus-Ø Bus bane Kørebane Kørebane Bus bane Bus-Ø Cykelsti Fortov Smal kantzone

Smal kantzone Fortov Cykelsti Smal bus-Ø Bus bane

Kørebane

Bus bane Smal bus-Ø Cykelsti

Privat have Sti Privat have

Blå og grøn zone

Kørebane Flexzone Safezone Smal kantzone

Smal kantzone Safezone Kørebane Flexzone Safezone Smal kantzone

Smal kantzone Fortov Kørebane Fortov Smal kantzone

Smal kantzone Fortov Flexzone

Kørebane Fortov Smal kantzone

Fortov Smal kantzone

TYPE H - Overordnet Lokalveje min. 13.5 m. vejareal

TYPE G - Stiforbindelser min. 4 m. sti TYPE F - Lokalveje min. 9 m. vejareal TYPE E - Lokalveje min. 11.5 m. vejareal

TYPE D - Overordnet Lokalveje min. 10,5 m. vejareal

4m 2.5 m 2.5 m 2.8 m 3.3 m

3.3 m 2.8 m 2.5 m 2.5 m 4m

TYPE C - Adgangsveje min. 18.5 m. vejareal TYPE B - Fordelingsvej min. 16.5 m. vejareal TYPE A2 - Fordelingsvej Vest min. 27 m. vejareal TYPE A1 - Fordelingsvej Øst min. 22 m. vejareal

TRAFIK OG PARKERING I BELLAKVARTER Overordnet vejdiagram

P PP

PP P

BUS

CYKEL P

Oversigts diagrammet viser fordelingen af vejbredder, stibredder, antal parkeringspladser (biler, cykler), affaldshåndtering, vareadgang Bella, kys&kør og busholdepladser Rambølls analyse for trafik og parkering i Bellakvarter viser ud fra Bella Centerets P-opgørelse at det kun er 2 dage årligt at der er brug for mere end 2.100 p pladser til Bella Centeret. Konklusionen på deres notat er at Bella centeret har et P-plads behov på minimum 1.300 og maksimum 2.300 pladser til Bella Centeret.

CYKEL P

BUS

P-normen for nybyggeri i Bellakvarter sættes til 1 plads pr. 200 m2 for bolig og erhverv.

Der reserveres 110 P pladser i planen til By og Havn.

P VP

Overordnet vej TYPE A1 - Fordelingsvej øst min. 22 m. vejareal TYPE A2 - Fordelingsvej vest min. 27 m. vejareal TYPE B min. 16.5 m. Fordelingsvej TYPE C min. 18.5 m. adgangvej med adgang til P-hus TYPE D 10.5 m. Overordnet lokalvej TYPE E 11.5 m. Lokalvej TYPE F 9 m. Lokalveje TYPE G min. 4 m. stiforbindelser og brandveje TYPE H 13.5 m. Overordnet lokalvej

Det samlede P behov er 3.000-4.000 pladser ved 1.300 - 2.300 pladser til BC. ca 3.000 pladser findes i P-husene, yderligere ca. 1.000 kan etableres i P-kældrene. Der etableres 4 centrale P huse i Bellakvarter. P husenes stueetager er reserveret til aktiviteter der med til at understøtte bylivet i Bellakvarter

“kiss and ride” Vareindlevering Bella Centers logistikzone Mulighed for adgang til eventuel P kælder

Trafik og parkering

EKSEMPEL PÅ AKTIVE P-HUSE

Aktivering og programmering af stueetager og facader i P-huse. Stueetagerne i P-husene udnyttes på forskellig vis til gavn for bylivet i de forskellige områder. I boligkvartererne åbnes en del af P-husenes underetage op og udnyttes blandt andet til genbrugs- og bytteplads eller overdækket uderum til aktivitet/leg. Bella Centers egen genbrugsstation placeres ligeledes i underetagen på det nærliggende p-hus i Syd. P-huset ved Ankomst Vest foreslås med multimedie facade mod Bella Centers indgang med åben stueetage til overdækket cykelparkering og mødested. En del af P-husets stueetage i Nordvest udlægges eksempelvis til fællesarealer og ved P-huset nær Ankomst Nord etableres liberalt erhverv i stueetagen, hvor facaden af P huset kan bruges til udstillinger eller lignende. Aktivering og programmering af P-husenes stueetager og facader er med til at understøtte bylivet og fremme trygheden i de omkringliggende byrum I det største parkeringshus P94 øst for Bella Sky giver planen mulighed for at indrette sydfacaden med ungdomsboliger. Dermed aktiveres P huset og skaber en hybrid af beboelse og parkeringshus der giver et mere dynamisk og levende udtryk i området.

P huset øst for Bella Sky kan indrettes med boliger på sydfacaden. Det giver en langt mere levende facade der er med til at understøtte byens liv.

BC HOSPITALITY GROUP A/S

COBE

Center Boulevard 5 DK-2300 København S bc@bellacenter.dk T +45 32 52 88 11

Trangravsvej 6 DK1436 København K E: cobe@cobe.dk www.cobe.dk T: +45 3254 4300 F: +45 3254 4301

SOLSTRA Lautrupsgade 7, 3. DK-2100 Copenhagen solstracapital.com dk@solstracapital.com +45 391 391 00

VILHELM LAURITZEN ARKITEKTER A/S Pakhus 48 Sundkaj 9, 1.tv. DK - 2150 Nordhavn vl@vla.dk www.vla.dk T: +45 3269 9000 F: +45 3269 9090

TETRIS A/S Rentemestervej 14 2400 København NV T: 7011 8099 F: 7011 8899 www.tetris.as

RAMBØLL Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S www.ramboll.dk T +45 5161 1000 F +45 5161 1001