Æslet der fik en historie (uddrag)

Page 1


Æslet der fik en historie

Af Kim Fupz Aakeson

Illustreret af Signe Kjær © 2024 Det Danske Bibelselskab, forfatteren og illustratoren

Tilrettelægning: Inge Rand Tryk og indbinding: Stibo Complete Sat med Meta Serif

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.

1. udgave, 1. oplag 2024

ISBN 978-87-7232-329-9

Bibelselskabets Forlag Frederiksborggade 50 1360 København K www.bibelselskabet.dk

Jeg er æsel. Der er ikke noget at sige om mig, jeg er et æsel blandt æsler. Man slår mig med pinde, sparker mig, hvis vi går for langsomt, læsser mig med tunge sager, sten, brænde, meloner, hvad som helst de ikke selv kan bære.

De fodrer mig med hø og halm, selvom jeg foretrækker grønt græs og små buske. Sælger mig og køber mig, sådan er det at være æsel.

Nu er det en tømrer, der ser på mine tænder, går rundt om mig, mærker på mine skanker, klapper min bag, min ryg, min hals.

„Det var ikke så lidt,“ siger han til æselprangeren om prisen.

„Jeg kan måske slå lidt af.“

„Hvor meget?“

„Ikke meget, den er ung og stærk.“

„Der er andre unge æsler til salg.“

„Ikke så fine som denne.“

Sådan taler de frem og tilbage. De ender med at blive enige om en pris. Så er jeg solgt.

Tømreren trækker mig hjem, han slår ikke med pind, han sparker ikke, så jeg er godt tilfreds. Måske der ligefrem er friskt græs i den anden ende.

Der er en kvinde, der venter ham, hun er gravid, det kan selv et æsel se.

„Jeg fik et fint æsel,“ siger tømreren.

„Kan den bære mig helt til Betlehem?“ spørger hun.

„Den er ung og stærk,“ siger tømreren. „Og vi har ikke råd til en hest.“

Jeg er æsel.

Der er ikke noget at sige om mig.

Jeg er et æsel blandt æsler.

Men nu er jeg blevet købt af en tømrer, og vi er på vej.

Tømreren går forrest, og kvinden sidder på mig.

Han kalder hende Maria. Hun kalder ham Josef. Mig kalder de Æsel.

Her er historien om julemiraklet direkte fra æslets egen mund.

Kim Fupz Aakeson har med sædvanligt overskud og finurlig

humor gendigtet den store fortælling fra æslets perspektiv.

Første bind i ny, charmerende serie om et meget særligt æsel.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.