BIBELEN OG VERDEN
16. ÅRGANG · NR. 3 · 2024
BIBELSELSKABET
Frederiksborggade 50 1360 København K Tlf. 33 12 78 35 bibelselskabet@bibelselskabet.dk bibelselskabet.dk
ANSV. UDGIVER
Johannes Baun
REDA KTØR
Johannes Baun
LAYOUT: Ribergård Munk
TRYK: Nofoprint - Helsingør
FORSIDEFOTO
Alex Baker
Bibelen og Verden udsendes fire gange årligt til alle, der ønsker information om bibelarbejdet.
GAVER TIL BIBELARBEJDET
Reg.nr.: 3001
Kontonr.: 9 00 04 88 Giro: 9 00 04 88 MobilePay: 62903
SPØRGSMÅL OM DONATIONER indsamling@bibelselskabet.dk
Bibelselskabet arbejder for at oversætte og formidle Bibelen.
Bibelselskabet modtager ingen offentlig driftsstøtte og er derfor afhængig af indsamlede midler og salgsindtægter.
De gode spor
Når Det Danske Bibelselskab i dag sender indsamlede penge ud i verden, hjælper det bibelselskaber kloden rundt til at gøre Bibelen nærværende der, hvor de er. Tankegangen er enkel: Vi har ressourcer, de har behov, og som kristne søskende deles vi om Guds gode gaver.
Det er hverken spor originalt eller nyt. Paulus bruger en del spalteplads i sine breve på at redegøre for, hvorfor det er en hensigtsmæssig praksis, der dybest set er til glæde for alle. Herhjemme ved vi det også – af egen erfaring. Det var nemlig sådan, det gik for sig, da Det Danske Bibelselskab blev grundlagt i begyndelsen af 1800-tallet. To unge skotter skulle til Indien som missionærer, men da de engelske myndigheder ikke værdsatte mission, blev det besluttet, at de skulle sejle med et dansk skib til Trankebar. Altså drog de til København, men det ene skib mod Indien var afsejlet, det næste blev aflyst, og tiden gik.
I 1804 var Det Britiske Bibelselskab blevet stiftet, og det var folk herfra, der sendte Ebenezer Henderson og John Paterson, som de to briter hed, ud i verden for at gøre bibelsagen gældende. Men da først de unge mænd var landet i Danmark, forstod de, at her i nabolandet var der virkelig brug for hjælp udefra!
Resten er historie, som man siger: Efter et omfattende arbejde med at skabe interesse for sagen, blev Det Danske Bibelselskab stiftet i 1814, bibler blev trykt og distribueret til brug både herhjemme, i Island og i Vestindien og andre besiddelser. Hvor midlerne kom fra? I en lang årrække fra England!
Uden hjælp udefra havde Bibelselskabets og bibelsagens historie herhjemme altså set helt anderledes ud. Men for 200 år siden var der tålmodige og gavmilde briter, der igen og igen lod indsamlede midler opbygge og støtte bibelarbejdet i andre lande. I de mange år Ebenezer Henderson virkede i Danmark og resten af Skandinavien – han kom ikke af sted til Indien – fik han aldrig et nej, når han bad Det Britiske Bibelselskab om penge til at udbrede Bibelen.
Det er de gode spor, vi ønsker at træde i i dag. Nu er det ikke længere os, der mangler midler, men os, der har fået meget betroet af vores givere. Det ønsker vi at bruge, så Guds ord kan nå ud til mange flere – gennem oversættelser, trykning, distribution, bibelstudier og meget mere.
I dette nummer af Bibelen og Verden gør vi det med særligt fokus på Egypten. Landet er på flere måder en undtagelse i forhold til resten af Nordafrika og Mellemøsten: Der er en betydelig kristen minoritet, og myndighederne taler ofte pænt om de kristne. Men bag skåltalerne skjuler sig en virkelighed med alt fra strandede byggetilladelser til nye kirker, over chikane mod kristne kvinder til overfald på menigheder og nedbrænding af kirkebygninger.
Den slags kan kun ske, fordi nogen ikke griber ind. Men i Det Egyptiske Bibelselskab oplever de, at Gud griber ind. Deres arbejde for forsoning, udbredelse af Bibelen og undervisning i kristentroen er dybt inspirerende. Så sporene fortsætter. Lad os gå vejen sammen.
Uden hjælp udefra havde Bibelselskabets og bibelsagens historie herhjemme altså set helt anderledes ud.
Johannes Baun
Bibelselskabets protektor er H.M. Kong Frederik X.
TEMA: EGYPTEN
Et ganske særligt land. Det var Egypten, Jesus' familie flygtede til, da han var ganske lille. Den historie har den egyptiske kirke aldrig glemt. Men situationen for de kristne i landet er vanskelig. Chikanerier, vold og fattigdom præger dagsordenen for den største kristne minoritet i Nordafrika og Mellemøsten. Lige her spreder Det Egyptiske Bibelselskab Guds ord på talrige, opfindsomme måder.
SIDE 8
"At bede er som at komme hjem," siger den bogaktuelle præst Niels Nymann Eriksen
SIDE 10
12-årige Sandy får hjælp til både liv og tro gennem SAT-7programmet "Cupcake"
SIDE 14
For Jette Bendixen Rønkilde har et mærkeligt konfirmationsord sat varige spor
Foto: Alex Baker
En kristen fremtid for Egypten
De egyptiske kristne er presset af lovgivningen, civilsamfundet og økonomien – og behøver hjælp.
Af Bernt Greger Olsen, oversat og bearbejdet af Johannes Baun
Statistik er ikke en eksakt videnskab. Det bliver tydeligt, når man skal finde frem til antallet af kristne i Egypten. Folk med indsigt i feltet siger, at de kristne udgør 10-15 % af befolkningen – men så tæller man ikke konvertitterne med. De har muslimsk baggrund og har derfor ”muslim” stemplet i deres identitetspapirer. De egyptiske myndigheder ved vældig præcist, hvilken religion indbyggerne tilhører. Det registreres nemlig ved fødslen. Men tallene holdes hemmelige. Ifølge lovgivningen må folk med ”kristen”, ”jøde” eller ”buddhist” anført i passet hellere end gerne konvertere til islam, mens folk med muslimsk baggrund i værste fald risikerer lokal forfølgelse og straf, hvis de bliver kristne. Fra officielt, statsligt hold er sådanne sanktioner afskaffet, men fra civilsamfundet kan man fortsat påregne voldelige reaktioner.
Uddeling forbudt
Det er ikke let at være kristen minoritet i denne del af verden. Derfor lægger kirkerne stor vægt på oplæringen af den unge generation. Samarbejdet med Det Egyptiske Bibelselskab er her af største betydning. Bibelselskabet har et rigtig godt samarbejde med kirkerne i Egypten, men er også synligt i offentligheden. I perioder har man brugt store reklamebannere langs hovedveje, og de mange bibelforhandlere i landet tilbyder hjemmelevering af bibler til mennesker, der af den ene eller anden årsag finder det svært at besøge butikkerne.
Den islamiske lovgivning sætter en række begrænsninger for Bibelselskabets arbejde. Eksempelvis opfattes gratis uddeling af kristne bøger som forsøg på at få folk til at skifte religion, hvilket straffes af styret.
Derfor sørger Bibelselskabet for, at der altid er (meget) billige bibler til salg, så alle er i stand til at skaffe sig en bibel. Det gælder også for børnebibler. De skal være så billige, at selv fattige familier har råd til en.
Det lader sig kun gøre med hjælp udefra. Den hjælp kan vi give!
Foto: Alex Baker
Ingen bibler
”Bibelselskabet er en unik sammenslutning – næsten som FN. Her samarbejder vi som Kristi legeme og har et fælles mål om at sprede Guds ord,” siger generalsekretæren for Det Egyptiske Bibelselskab.
Af Katrine Lund og Alan Kember
"Min vision for arbejdet er at gøre Bibelen tilgængelig og forståelig for alle. Det indebærer at udgive Guds ord på et sprog, som er let at forstå, til en rimelig pris og i et format, der hjælper folk til at anvende budskabet effektivt," fortæller Amir Elhamy, generalsekretær i Det Egyptiske Bibelselskab, der sidste år kunne fejre sit 140 års jubilæum.
”Vi har arbejdet i dette land siden 1883, og i al den tid har vi været optaget af distribution og udgivelse af Bibelen. I de sidste ti år har vi dog fokuseret mere på bibelbrug og bibelengagement. Nu er Bibelselskabet i en fase, hvor vi ikke bare vil distribuere, men også sikre os, at folk læser Bibelen, og at den gør en forskel i deres liv. Vi har haft stor succes med programmer, som opfordrer familier til at læse de bibelske tekster sammen, ofte igennem kon-
DET EGYPTISKE BIBELSELSKAB
• Det Egyptiske Bibelselskab er siden 1990 vokset fra 17 til 220 medarbejdere.
• Der er otte kontorer og 17 bibelbutikker og boghandlere spredt over hele landet.
• Generalsekretær er Amir Elhamy. Han er 53 år, uddannet ingeniør, gift og har to sønner.
• Det Danske Bibelselskab støtter en række projekter for både børn og voksne i Egypten.
uden jeres hjælp
kurrencer, som gør bibellæsningen til en daglig vane,” fortsætter Amir.
Et sprog, man kan forstå
”Den klassiske arabiske oversættelse af Bibelen, ’Van Dyke’, er højt værdsat og elsket af kirkerne, og det er en god oversættelse. Men ligesom Koranen er den skrevet på klassisk arabisk. Det er et smukt sprog, men ikke længere i daglig brug og derfor svært at forstå for mange,” forklarer Amir.
”For virkelig at kende Guds ord skal folk forstå frelsens budskab, meningen og indholdet af Bibelen, ikke bare kunne recitere vers udenad. Derfor er arbejdet med nye bibeloversættelser også vigtigt.”
En anden af de store visioner for Bibelselskabet handler om børn og unge. Derfor har bibelselskabet stort fokus på digitale platforme og har udviklet flere apps, hvor de er nået længere ud end nogen sinde før.
”Der fødes mange børn i Egypten, og det er vigtigt, at de også bliver præsenteret for Bibelens gode budskaber,” siger Amir. ”Mange børn bruger meget tid på deres telefoner, så vi skal være kreative for at skabe engagement. Di-
gitaliseringen har på nogle områder været en velsignelse for os og givet os en enorm rækkevidde, også uden for landets grænser. Millioner lader sig engagere i Bibelen via digitale kanaler – også i lande, hvor Bibelselskabet ikke kan arbejde. Vi har nået steder og mennesker, vi aldrig har nået før.”
Det internationale fællesskab
Ifølge Amir er fællesskabet mellem bibelselskaberne ”en unik sammenslutning – næsten som FN. Her samarbejder vi som Kristi legeme og har et fælles mål om at sprede Guds ord.”
Han hæfter sig særligt ved den gavmildhed, han møder. Gennem de seneste år har Det Egyptiske Bibelselskab distribueret en halv million publikationer – bibler, nytestamenter, hæfter, pjecer og opgavebøger.
”Vi har set effekten af jeres gavmildhed her i Egypten: Bibelen har forandret liv, styrket familier, ja, til og med hele samfund. Vores hovedvision er at nå ud i hele vores land. Skal det lykkes, har vi brug for jeres fortsatte støtte. Den er helt afgørende for arbejdet, og vi kan ikke takke jer nok for den hjælp, I allerede har givet.”
Bibelstudie tiltrækker hele familien
I samarbejde med Bibelselskabet underviser Timoteus-centret i den koptiske kirke både præster og lægfolk til at arbejde med bibelstudiegrupper. Bibelselskabet støtter kurset med bibler og kursusbøger.
Af Hans J. Sagrusten, bearbejdet af Johannes Baun Fader Moussa Mounir i Ezbet El Nakhl, et distrikt nordøst for Cairo, fortæller om bibelstudierne, som startede i deres kirke i 2011, og den sult efter Bibelen som studiecenteret har skabt i distriktet.
"Vi ville gerne få de unge til at åbne Bibelen. Nu har vi været i gang i mere end ti år, og i disse år har vi haft 1.300 unge fra gymnasiet og videregående uddannelser gennem det toårige bibelprogram med stor succes. Efter det første kuld var færdigt, kom deres forældre og bad os starte grupper for voksne også, for de unge stillede spørgsmål, som de voksne ikke kunne svare på."
Indtil videre har 3.000 voksne deltaget i kurser, og 900 har gennemført hele det toårige forløb.
”Mens forældrene studerede, legede deres yngre børn ude i gården. Forældrene sagde: Hvorfor skulle de små ikke få chancen for at lære om Guds ord? Så vi startede grupper med bibelstudie for børn også. Nu er der 1.000 børn, der deltager i bibelgrupper hos os.”
Studiebøger er afgørende
Studiebøgerne fra Bibelselskabet bruger induktive metoder. Det betyder, at deltagerne får hjælp til at opdage sammenhængen mellem bibelteksten og deres egen hverdag og at bruge lektier fra bibelstudiet på egen hånd. Kursusbøgerne indeholder også opgaver og konkurrencer.
”Der er virkelig en tørst efter Guds Ord her på egnen,” siger Moussa. ”Alt dette er sket med hjælp fra Bibelselskabet. De har støttet os med bibler og bøger i alle disse år. I en ny bibel er siderne ubrugte. Men i slutningen af bibelstudiet er de fulde af noter og spørgsmålstegn, med farver og symboler til forskellige temaer. Det er smukt! Sådan skal det være!”
KAN DU HJÆLPE?
MOBILEPAY: 62903, MRK. ’EGYPTEN’
BANK: REG.NR.: 3001, KONTONR.: 9000 488
MRK. ’EGYPTEN’
Bibelen studeres og diskuteres livligt i både den ortodokse kirke og i protestantiske kirker og samler folk på tværs af alder, køn og baggrund.
Fotos: Alex Baker
Min far lærte mig, at bøn er en vej ud af angsten
’’
Når vi beder, træder vi ikke ind i et ukendt rum, men kommer hjem. Præst og forfatter:
Af Malene Fenger-Grøndahl
Niels Nymann Eriksen har bedt til Gud hele sit liv, og han er overbevist om, at alle mennesker har en længsel i sig, som i sig selv er bøn. Med afsæt i sine egne erfaringer med bøn fortæller han i ny bog om bønnens væsen og vigtighed i en sekulariseret vestlig kultur.
Da Niels Nymann Eriksen var barn, led han i en periode af angst. Især når han skulle sove, blev han overmandet af tanker om alt det, der kunne ske med ham selv eller hans nærmeste. Han forestillede sig sygdom, ulykker og død, og angsten gjorde det svært for ham at glide ind i søvnen.
”Bøn har været en del af min opvækst og er derfor en praksis, jeg har været fortrolig med hele mit liv. Men jeg tror, at jeg første gang anede betydningen af bøn og bønnens potentielle dybde, da min far satte sig ved min seng og lærte mig, at jeg kunne lægge angsten over til Gud,” fortæller Niels Nymann Eriksen, der er teolog, forfatter og sogne- og indvandrerpræst i Apostelkirken på Vesterbro i København.
Han har skrevet bøger om taknemmelighed, gæstfrihed og tålmodighed, og nu har han skrevet en bog om bøn, ”Bønnens vej”.
”Min far lærte mig at sige ’ske din vilje’. Det gentog jeg for mig selv, og jeg kunne mærke, hvordan angsten begyndte at forsvinde, og der kom en fred i mit sind. Jeg var omkring ti år og satte ikke begreber på bønnens form eller væsen. Den oplevelse var med til at give mig en bevidsthed om, at det nytter at henvende sig til Gud,” siger han.
Da Niels Nymann Eriksen blev spurgt, om han ville skrive en bog om bøn, var han begejstret for ideen, for som præst har han ofte oplevet, hvor meget bøn kan betyde – også for mennesker, der ikke har et afklaret forhold til kristendommen.
Tårer og skam
”I forbindelse med begravelsessamtaler har jeg jævnligt afsluttet med at bede en bøn sammen med de efterladte. Jeg har formuleret en taksigelse for den afdøde og et håb om en god afsked til begravelsen. Folk har nærmest altid tårer i øjnene bagefter. Det har fået mig til at tænke, at bøn kan noget vigtigt. Men bønnens sprog er langt hen ad vejen blevet glemt i vores samfund,” siger han.
Niels Nymann Eriksen er af den overbevisning, at langt de fleste, måske alle, mennesker har prøvet at bede – måske blot et desperat råb på hjælp, når frygt eller afmagt rammer.
”Jeg tror, at bøn ofte erfares som en spontan handling eller en spontan rækken ud, når et menneske oplever afmagt. Det kan være et første skridt, men ofte slutter vejen der, fordi bønnen måske får karakter af noget, man bagefter nærmest skammer sig over, fordi det ikke stemmer overens med ens verdensbillede, at man har behov for at bede til Gud,” siger han.
I den vestlige verden vil mange mennesker også sætte lighedstegn mellem bøn eller andre praksisser, der primært har til formål at give ro i sindet, mener forfatteren. Men bøn – ikke mindst i kristen forstand – er andet og mere end det, påpeger han.
”Det særlige ved den kristne bøn har at gøre med at sige far til Gud. Bøn har at gøre med erfaringen af afmagt. Vi støder mod en mur og opdager, at det ikke er en mur, men en dør. At leve med bøn er at holde denne dør åben, og kristen bøn er at sige ’far’ i bevidsthed om, at døren leder til vores hjem. Når vi beder, træder vi ikke ind i et ukendt rum, men kommer hjem.”
Nærvær i fraværet
I bogens afsnit om det særlige ved kristen bøn henviser Niels Nymann Eriksen til Bjergprædikenen, hvor Jesus giver disciplene en anvisning på, hvordan de kan bede: ”Når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.”
”Vi skal tale til Gud, som er vores far, og som er i det skjulte. Der er intimitet og samtidig en skjulthed. Et nærvær i fraværet,” siger Niels Nymann Eriksen.
I bogen fremhæver han, at der findes masser af bønner, som andre har formuleret, både i Bibelen og i den kristne tradition. Dem kan vi gøre til vores egne, mens vi bevæger os ad den vej, som andre har betrådt før os.
”Bogens titel henviser til, at nogen har gået en strækning før os og har sat sig spor, som er blevet til en sti og siden til en vej, som vi kan følge. På bønnens vej bevæger vi os derfor ikke blot ind i vores egen relation til Gud, men bliver også en del af en bevægelse, som menneskeheden har foretaget i generation efter generation,” siger han.
’’Bøn har at gøre med erfaringen af afmagt. Vi støder mod en mur og opdager, at det ikke er en mur, men en dør.
Niels Nymann Eriksen 'Bønnens vej' Bibelselskabets Forlag 176 sider, 249,95 kroner bibelselskabet.dk/ netbutik
Jeg elsker sangen, hvor vi synger: Frygt ikke, fortvivl ikke ’’
SAT-7 KIDS er den første og eneste arabisksprogede kristne tv-kanal, der alene retter sig mod børn og unge. I alt ser 5,6 millioner SAT-7 KIDS i hele kanalens sendeområde. Vi har mødt en af de trofaste seere: egyptiske Sandy på 12 år.
Oversat og bearbejdet af Thomas Godsk Larsen
SAT-7
Siden SAT-7 KIDS gik i luften i 2007, er der kommet flere og flere programmer til, der ved hjælp af quizzer, animerede bibelpersoner, vidnesbyrd og højtlæsning åbner Bibelen og kristendommen for børn i hele Mellemøsten og Nordafrika.
Hver dag når SAT-7 KIDS millioner af børn og unge i hele sendeområdet, og mange børn, unge og forældre kontakter kanalen og fortæller, hvilken forskel det gør i deres liv – blandt andet i Egypten. Som en egyptisk mor skrev: ”Jeg vil gerne takke for nogle vidunderlige programmer. Når vores børn er i selskab med jer, oplever vi virkelig, at de er trygge. Jeres kanal er den eneste, som jeg trygt overlader min datter til, når jeg har travlt.”
I flere af SAT-7’s programmer er værterne unge mennesker, og man inviterer børn og unge til at deltage, enten i tv-studiet eller ved at ringe ind. Formålet er, at børn og unge møder andre på deres egen alder, der kan tale med dem om tro og om de ting, der optager dem.
Ét af programmerne hedder ”Cupcake”. Her taler deltagerne om at leve som ung kristen. En af programmets trofaste seere er Sandy, en 12-årig pige fra Egypten, som SAT-7 KIDS har betydet meget for:
”Jeg bor i en landsby i Assyut (provins i Egypten, red.). I starten så jeg SAT-7-programmerne i fjernsynet. Jeg ringede ind til nogle af live-programmerne, og jeg så programmer som ’Godnathistorier’. Jeg elsker mange af programmerne.
Jeg blev utrolig glad, da jeg blev ringet op og spurgt, om jeg ville deltage i programmet ’Cupcake’ og lave skuespil iført vores traditionelle klædedragt. Dragten fik jeg af en pige, der hedder Tabitha, der laver tøj til de fattige og beder til Herren.
Jeg elsker Jesus, fordi han døde på korset for mig. Han gav mig talent for at spille skuespil.
Jeg elsker sangen, hvor vi synger: Frygt ikke, fortvivl ikke, han er med dig og giver dig fred. Frygt ikke, fortvivl ikke, vi er beskyttet alle dage i vores liv.
Jeg beder for, at SAT-7 må være en velsignelse for både børn og voksne.”
STØT SAT-7
DU KAN STØTTE SAT-7’S VIGTIGE ARBEJDE:
PÅ MOBILEPAY 62903, MRK. ”SAT-7 KIDS”
ELLER REG.NR. 3001, KONTONR. 9000488, MRK. ”SAT-7 KIDS”
Et kæmpe privilegium Bibelens begyndelse
Bibelselskabet har taget hul på en ny autoriseret bibeloversættelse, der skal udkomme i 2036, og Første Mosebog er blandt de allerførste skrifter, der oversættes. Men hvordan er det at være med i oversættelsesarbejdet?
Af Thomas Godsk Larsen
Førsteoversætter Martin Ehrensvärd (f. 1967) er cand.mag. og ph.d. fra Aarhus Universitet, siden 2012 lektor på Afdeling for Bibelsk Eksegese på Københavns Universitet
Det er en fest og et kæmpe privilegium for mig som semitisk filolog at få lov til at have første hånd på, hvordan Bibelens begyndelse skal lyde i 2036. Det er måske det vigtigste arbejde, man overhovedet kan forestille sig, sådan en som mig kan gøre. Hvad det sproglige angår, er det også ærefrygtindgydende at sidde med de her tekster og skulle foretage en række valg. For hebraisk er så anderledes end dansk, at man slet ikke undgår at skulle træffe en række oversættelsesvalg; valg, der dog altid er informeret af aktuel forskning i sproget og i den verden, teksterne er blevet til i.
For mig gælder det om at lave en så tekstnær og videnskabeligt funderet oversættelse som muligt. Jeg tager udgangspunkt i, hvad der så vidt muligt er filologisk konsensus om, at ordene betyder, og hvad vi i dag ved om, hvad teksterne har betydet i den kontekst, de er blevet til i.
Jeg er førsteoversætter, men jo netop sekunderet af meget dygtige folk, Christian og Ursula, der er eksegetisk sparringspartner og sprogkonsulent. For det er ikke kun vigtigt, at oversættelsen er så korrekt som muligt. Sproget skal også være flydende, det skal være et pænt skriftligt dansk, og det skal være mundret og ikke alt for ”bibelagtigt”. Det at få teksterne gennemarbejdet sammen med en dygtig forfatter og digter, dét glæder jeg mig særligt til.
Har du et konkret eksempel på ”bibelagtige” ord, som du vil foreslå, udgår i den nye autoriserede bibeloversættelse?
Først vil jeg sige, at jeg kommer til at lægge op til, at en række af de ord, der har væsentlig teologisk betydning, bevares. Det kan være ord som ”velsignelse”, ”synd” og ”gudsfrygt”. Men med dét sagt, kommer jeg også til at foreslå, at ”tungemål” og ”udadlelig” må udgå. Til gengæld foreslår jeg, at vi genindfører ”syndfloden”. Den blev allerede i 1931-oversættelsen til ”vandfloden”. Jeg er i tvivl om, hvorvidt syndfloden får lov til at blive stående i den endelige oversættelse, men nu prøver jeg på at få den tilbage.
Første skridt er for min del at lave en loyal oversættelse på teksternes egne præmisser. Og så glæder jeg mig til det videre arbejde i samarbejde med alle de gode folk omkring oversættelsesprojektet.
BIBELSELSKABET.DK/BIBEL2036
Følg arbejdet med den kommende bibeloversættelse på bibelselskabet.dk/bibel2036, hvor du også kan finde principperne for oversættelsesarbejdet, læse mere om processen og møde chefredaktionen, redaktionsgrupperne og de første oversætterteams.
at have første hånd på
Sprogkonsulent Ursula Andkjær Olsen (f. 1970) er forfatter, medlem af Det Danske Akademi og tidligere rektor for Forfatterskolen. Hun har modtaget adskillige legater og priser og blev i 2017 tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse.
Jeg er meget glad for at være med. Jeg må sige, at det var en forespørgsel, jeg ikke kunne sige nej til, selv om jeg egentlig har en del andet at se til lige nu. At skrive en bog færdig, for eksempel.
Hvad er det mest udfordrende – og det mest interessante?
Det er – jeg vover at sige selvfølgelig – den sproglige og historiske afstand. Jeg kan ikke hebraisk, og teksterne er blevet til i et samfund og i nogle kulturelle sammenhænge, som jeg aldrig har sat min fod i. Og så alligevel. Fordi disse tekster har sat deres (fod)spor overalt i vores samfund og de kulturelle, sproglige og tankemæssige landskaber, vi befinder os i. Vi vader rundt i dem hele tiden. Inden i hovedet og uden for.
Hvordan tror du, læserne vil opleve sproget i 2036?
Det ved jeg simpelthen ikke! Der er jo så meget, vi skal finde ud af undervejs – og som vi slet ikke er gået i gang med. Men som jeg opfatter det, handler arbejdet om at ramme den kombination af det mundrette og det storslåede, monumentale, som disse tekster bør have.
Eksegetisk sparringspartner Christian Canu Højgaard (f. 1988) er cand.theol. fra Københavns Universitet, ph.d. fra Vrije Universiteit Amsterdam og adjunkt i Det Gamle Testamente ved Dansk Bibel-Institut.
Det er et drømmeprojekt for mig! Første Mosebog er jo en på alle måder spændende og vigtig bog, der rummer grundlæggende fortællinger om menneskelivet, som næsten alle kender. Så den har en enorm kulturel betydning, ligesom den har stor religiøs betydning for rigtig mange mennesker.
Hvad er det mest udfordrende – og det mest interessante?
Det er ærefrygtindgydende at være med til at give et bud på, hvordan begyndelsen på Bibelen skal lyde i 2036. For det er netop ikke bare min tekst, men alles tekst, som har en lang overleveringshistorie og er vigtig for mange mennesker i dag. Det er samtidig det, der er spændende: at være med til at give Første Mosebog et nyt sprog, så den kan være relevant og kan tale til nye generationer.
Hvordan tror du, læserne vil opleve sproget i 2036-oversættelsen?
Jeg tror og håber, man vil opleve et naturligt sprog, der ligger godt i munden, når man læser op. Et sprog, der ikke er langt fra det dagligdagssprog, vi bruger. Mange af fortællingerne fra Første Mosebog er jo beretninger om menneskers liv og handlinger eller samtaler mellem mennesker, og derfor at det vigtigt, at sproget ikke bliver for højstemt. Dét, tror jeg, er vigtigt.
Særligt ét vers i Bibelen står ligefrem bøjet i neon for Jette Bendixen Rønkilde, der sidder i chefredaktionen for den kommende bibeloversættelse: Hendes konfirmationsord.
Der var tradition for, at præsten valgte konfirmationsord til hver enkelt konfirmand, og jeg husker stadig spændingen blandt os konfirmander, da konfirmationen nærmede sig – hvilket bibelvers havde præsten mon valgt til netop mig og mine klassekammerater? Vi stod samlet i en halvcirkel rundt om alteret, én efter én knælede vi og blev velsignet med håndspålæggelse for derefter at rejse os op igen og modtage vores bibelord. Da det blev min tur, læste præsten:
”Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op.”
PAULUS’ FØRSTE BREV TIL KORINTHERNE KAPITEL 10, VERS 23
Jeg husker stadig skuffelsen. Var det det, hun kunne diske op med? Hvorfor havde hun ikke valgt noget mere poetisk? Noget om kærlighed? Noget om, at Gud altid ville være med mig? Noget om, at jeg intet skal frygte? Jeg forstod ikke, hvad meningen var med netop det vers, og der skulle gå lang tid, før det åbnede sig for mig og gav dyb mening.
En menighed centreret om Kristus Paulus' Første Brev til Korintherne er et vildt brev og et brev, som har haft en stor virkningshistorie og farvet mange forestillinger om, hvad kirke og menighed er, hvad man må og ikke må, hvem der må tale og ikke tale i en menighed. Paulus skriver til menigheden, fordi der er opstået splittelser. De er uenige om flere vigtige ting og særligt om den religiøse offerpraksis og den dermed forbundne måltidskultur og dermed også risikoen for at ende i afgudsdyrkelse. Paulus kommer med flere advarsler og gode råd med et underliggende fælles træk. Alle regler,
påbud, forbud, advarsler og raslen med guddommelige sabler er rettet mod det samme fokus: Han ønsker at opbygge en menighed centreret om Kristus, som ikke bruger al tiden på at slås internt om hierarki, misundelse og regler.
De Kristustroendes trumfkort
Midt i striden smider Paulus de Kristustroendes trumfkort på bordet, som nærmest er en slags frihedstraktat: ”Alt er tilladt, men ikke alt gavner…”. Kristus sætter mennesker fri – men ikke fri til hvad som helst. For selv om alt er tilladt i Kristus, er det ikke alt, der gavner, for det er ikke alt, som bygger op. Og hvad er det så, der skal bygges op? Og hvad er det, der bygger op? Det giver Paulus et helt konkret svar på i brevet til menigheden i Korinth: Det er den anden, og det, der bygger op, er kærligheden (1 Kor 8,1), hvorfor det giver god mening, at det også er i dette brev, at vi kan læse om, hvad kærligheden er, og at ”størst af alt er kærligheden” (1 Kor 13,13).
Vers, som åbner verden og troen
Mit konfirmationsord minder mig om det, som på teologisk fagsprog kaldes et kristenmenneskes frihed. I Kristus er mennesket fri, men samtidig bundet. Som Kristustroende må vi holde os det for øje, som er ”bedst for andre” (1 Kor 10,24b), og det, som opbygger den anden (1 Kor 14). Hvad det er, kan ikke sættes på formel – vi må prøve os frem.
Verset har været en ledetråd gennem mit virke, både som præst, som forsker, som underviser og som foredragsholder. Og nu kommer det også til at være en ledetråd i mit bidrag til en bibeloversættelse, der skal give nye generationer mulighed for at få aha-oplevelser med bibelvers, de måske ikke lige synes særligt godt om første gang – men som kan åbne både verden og troen.
Foto:
Carsten Lundager
Det største til de mindste
Giv Bibelen videre til næste generation
”Flydende,
moderne sprog”
LEKTØRUDTALELSE
Hør om drengen David, der var endnu stærkere end Goliat, om Josef, der blev drillet af sine brødre og om hittebarnet Moses, der blev fundet af en prinsesse. Illustreret af Birgitte Ahlmann.
”Genialt”
BØRN & BØGER
Fupz’ke lignelser. I denne billedbogsserie genfortæller Kim Fupz Aakeson Jesus’ berømte lignelser med masser af humor og blik for essensen. Illustreret af Lilian Brøgger.
”Glimrende til oplæsning”
BOGVÆGTEN
Endelig har børnene fået deres helt eget opslagsværk om Bibelen. Her er de centrale ord og begreber samlet, så både store og små kan gå på opdagelse i det hele. Illustreret af Anja Gram.
”Fremragende”
WEEKENDAVISEN
Kristian Leth og Peter Snejbjerg har skabt en overdådig graphic novel om Jesus og hans tid. Historien fortælles fra Maria Magdalenes synsvinkel. Det er tegneserie til tiden.
GIV BIBLER TIL EGYPTENS BØRN
Fattige kristne børn og unge i Egypten har brug for vores hjælp.
Selvom det ikke er tilladt at distribuere gratis bibler i Egypten, er det faktisk muligt at dele gratis børnebibler ud på kristne skoler og i kirker.
En illustreret børnebibel koster kun 15 kr.!
MOBILEPAY: 62903
BANK: REG.NR. 3001 · KONTONR. 9000488
MRK. ‘EGYPTEN’
Eventuelt overskydende midler vil gå til lignende projekter.
Foto: Alex Baker